Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune

Transkript

1 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune Foto: Kæmpe Bjørneklo, Marianne Lindhardt

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovgrundlag 3. Bjørnekloens biologi 4. Bekæmpelsesmetoder 4.1 Metoder 4.2 Tidsfrister for sprøjtefri bekæmpelse 4.3 Tidsfrister for bekæmpelse med glyphosat 4.4 Oversigt over bekæmpelsesmetoder 5. Nuværende indsats i Vesthimmerlands Kommune 6. Handleplan 7. Tidsplan 8. Læs mere 9. Økonomi 9.1 Økonomisk oversigt 2

3 1. Indledning Kæmpe Bjørneklo er en af de invasive plantearter, som truer den danske natur. Invasive arter er udenlandske arter, der invaderer naturområder og fortrænger de hjemmehørende arter. Ud over at være en trussel mod den danske natur er Kæmpe Bjørneklo også farlig for mennesker i den forstand, at den kan skabe forbrændinger og allergiske reaktioner via dens giftige saft. Kommunerne har per den 1. januar 2007 overtaget ansvaret for bekæmpelsen af denne art. Nærværende indsatsplanen giver os en handlingsplan, samtidigt med at den giver hjemmel til at påbyde såvel private som offentlige lodsejere i kommunen at bekæmpe Kæmpe Bjørneklo på egne arealer. 3

4 2. Lovgrundlag Bekendtgørelse nr. 17 af 13. januar 2006 giver kommunalbestyrelser mulighed for at vedtage indsatsplaner og derigennem pålægge lodsejere at bekæmpe Kæmpe Bjørneklo indenfor bestemte indsatsområder. Pligten til at bekæmpe Kæmpe Bjørneklo i indsatsområder gælder også, hvor det offentlige er lodsejer. Det vil sige at en vedtaget offentliggjort indsatsplan pålægger både offentlige og private lodsejere at bekæmpe Kæmpe Bjørneklo på de arealer, hvor den forekommer. Kontakten til borgere og private lodsejere vil være baseret på dialog. Det er forvaltningens overbevisning, at dialog vil være mest udbytterigt i forbindelse med bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Ved en eventuel manglende bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo har Vesthimmerlands Kommune i medfør af Bek. nr. 17 af 13/ , stk. 1 mulighed for at udstede et påbud om at foretage bekæmpelse. Ved manglende efterlevelse af påbuddet kan Vesthimmerlands Kommune vælge at indstille til Plantedirektoratet, at overtrædelsen politianmeldes. Kommunen kan derefter vælge at bekæmpe Kæmpe Bjørneklo på borgerens jord dog uden at kunne sende regningen for bekæmpelsen videre til borgeren. Den pågældende borger kan blive pålagt bøde i medfør af Bek. nr. 17 af 13/ Kæmpe-Bjørnekloens biologi Kæmpe Bjørneklo bliver op til 4-5 meter høje. Deres stængler er 5-10 cm i diameter og plettede eller ensfarvede rødviolette. Bladene er opdelte i tre lige store dele, som igen er opdelte. De kan forveksles med flere forskellige danske arter f.eks. Strand-Kvan, Skov-Angelik, Pastinak, Alm. Bjørneklo og Grønblomstret Bjørneklo, der dog er meget mindre. Kæmpe Bjørneklo sætter op til frø per blomsterstand. Frøene spredes især langs vandløb, og de kan overleve mange år i jorden. Foto: Blomsterskærm, Marianne Lindhardt 2008 Foto: Grundblad, Marianne Lindhardt

5 4. Bekæmpelsesmetoder Først en advarsel: Undgå at få plantesaften på huden eller i øjnene. Saften kan sammen med sollys give irriteret hud, sår og i nogle tilfælde vabler. Husk derfor at beskytte dig mod den giftige saft med gummihandsker osv. Ved uheld vaskes straks med vand og sæbe. Ved øjenkontakt skylles med vand og søges læge. Box. 1 Forskellige bekæmpelsesmetoder 1. Alle blomsterstande fjernes (for at forhindre yderligere spredning, kræver opfølgning med andre bekæmpelsesmetoder) 2. Rodstikning (roden skæres over ca. 10 cm under jordoverfladen) 3. Græsning (får, geder og kvæg æder de unge planter) 4. Slåning (det anbefales at slå 2-3 gange i løbet af vækstsæsonen) 5. Sprøjtning (skal foretages varsomt i foråret, mens planterne er små. I områder nær vand skal det foretages med en kanyle hvor giften sprøjtes ind i stænglen eller undlades) Kilde: Kæmpe-Bjørneklo forebyggelse og bekæmpelse, Skov og Landskab 4.1 Metoder Rodstikning: Ved mindre bestande, enkelte planter og grupper med op til 100 planter foretages rodstikning ved, at roden skæres over cm under jordens overflade. Der kan rodstikkes et sted mellem planter i timen, alt efter bestand, tæthed og terræn. Arbejdet udføres i april-maj med opfølgning over sommeren. Husk at fjerne eventuelle blomsterskærme, og bortskaf dem til forbrænding. Der kan også foretages opgravning af planten med rod. Slåning: Ved større bestande vil den normale bekæmpelsesmetode være slåning. Slåning kan for eksempel foretages med le, kratrydder, bjørneklojern eller slagleklipper før blomstring og skal foretages så mange gange, det er nødvendigt for at undgå blomstring og for på sigt at udsulte og dræbe planten. Man skal være opmærksom på, at der kan dannes vildskud med blomsterstande. Det vil typisk være nødvendigt at slå 2-3 gange pr. sæson. Afgræsning: Afgræsning er effektiv ved store forekomster og i utilgængeligt terræn. Det kræver imidlertid, at arealet hegnes, og at der kan findes dyr, der kan afgræsse området. Både får og kreaturer kan anvendes. Dyrene skal sættes ud i april-maj og gå på arealet hele sæsonen. Husk at fjerne planter udenfor hegnet manuelt. Skærmkapning: Ved mindre områder kan man foretage kapning af blomsterstandene i juni måned efter blomstring men før frømodning. Skærmene emballeres i tætte poser og afleveres til afbrænding. Vær opmærksom på panikskud, som kan blomstre senere på sæsonen. Også med denne metode kan det være nødvendigt at bekæmpe i flere omgange. 5

6 Nitrogenbehandling: Der er netop lanceret en ny metode med nedkølet kvælstof i små doser udbragt med rygbåret flaske. Metoden skulle være effektiv på niveau med glyphosat. Den er mere arbejdskrævende, da stænglen skal skæres over. Pesticidbekæmpelse: Ved pesticidanvendelse anbefales midler med glyphosat. Der skal sprøjtes inden den 15. maj, for at opnå en effektiv virkning. Alle planter skal sprøjtes. Kontroller området efter 8-10 dage for at se, om der skal eftersprøjtes (planter som ikke viser sikre tegn på begyndende gulning). Kontroller området igen i september og rodstik eventuelle friske skud. Anvendelse af sprøjtemidler bør ske med omtanke, da Kæmpe Bjørneklo ofte findes ved og i sårbare naturtyper som vandløb, moser og lignende. Følgende bør man være opmærksom på ved brug af sprøjtemidler: Vær opmærksom på afstandskrav til vandløb og søer. Se etiketten på sprøjtemidlet. Inden for 2 meter bræmmen skal anvendes weed-wiper, som pensler sprøjtemidlet på planten. Som udgangspunkt må der ikke anvendes pesticider på arealer beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3, natura2000 områder m.m.. Kontakt kommunen, hvis du ønsker tilladelse hertil. Har du en MVJ-aftale (Miljø Venlig Jordproduktion) vil det i nogle tilfælde ikke være tilladt at anvende sprøjtemidler. Du kan søge dispensation hos Direktoratet for Fødevareerhverv. Brugen af sprøjtemidler bør som hovedregel undgås i en afstand af 300 m fra drikkevandsboringer. Oplysninger om placeringen af drikkevandsboringer og anvendelse af sprøjtemidler kan fås ved henvendelse til kommunen. Inden for en radius af 10 m. omkring drikkevandsboringer må der under ingen omstændigheder bruges sprøjtemidler. Til slut i denne indsatsplan kan du finde henvisninger til mere information om bekæmpelsesmetoder både med og uden kemi. 4.2 Tidsfrister for sprøjtefri bekæmpelse 1. bekæmpelse skal være foretaget inden udgangen af maj. 2. bekæmpelse skal være foretaget inden udgangen af juni. 3. bekæmpelse skal være foretaget inden udgangen af juli. 4.3 Tidsfrister for bekæmpelse med glyphosat 1. bekæmpelse skal være foretaget inden 15. maj. 2. bekæmpelse skal være foretaget inden 15. juni og helst maks. 10 dage efter 1. bekæmpelse. 3. bekæmpelse i form af rodstikning skal være foretaget inden udgangen af september. 6

7 4.4 Oversigt over bekæmpelsesmetoder Bestandens Størrelse Lille 1-20 stk. Mindre stk. Rodstikning Bedste metode. Effektiv men noget tidskrævende. Slåning I orden, men rodstikning/opgravning Slåning kan overvejes giver forud for græsning. hurtigere resultater. Græsning Skærmkapning Nitrogenbehandling Sprøjtning med glyfosat Anbefales ikke med mindre der er hegnet i forvejen. Bør ske hvis man ikke når at fjerne planterne inden frømodning. Dyrt Anbefales ikke Hvor fremkommeligheden er meget ringe og hvor forholdene i øvrigt taler for det, bør græsning bestemt overvejes. Bør ske hvis man ikke når at fjerne planterne inden frømodning. Sandsynligvis lige så tidskrævende som slåning, men sikrer evt. mod panikskud. Vigtigt at være ude i tide (inden 15. maj) Senere brug af glyfosat har ingen eller modsat virkning på planten. HUSK afstandskrav samt natur- og miljøhensyn. Kilde: Rebild Kommunes indsatsplan mod bjørneklobekæmpelse Stor > 100 stk. Effektiv men meget tidskrævende. Slåning kan overvejes forud for græsning. Der bør etableres græsning. Især hvis arealet er svært tilgængeligt med maskiner.* Bør ske hvis man ikke når at fjerne planterne inden frømodning. Sandsynligvis lige så tidskrævende som slåning, men sikrer evt. mod panikskud. Vigtigt at være ude i tide (inden 15. maj) Senere brug af glyfosat har ingen eller modsat virkning på planten. HUSK afstandskrav samt natur- og miljøhensyn. * Ved etablering af hegn er det meget vigtigt, at der ikke kommer til at stå smalle bræmmer tilbage op mod tilstødende marker, hvor planterne ikke bliver bekæmpet. Der kan læses mere om bekæmpelse og andet om Kæmpe Bjørneklo. Der findes mere information på Skov og Naturstyrelsens hjemmeside ( under naturforvaltning og derefter invasive arter. 5. Nuværende indsats i Vesthimmerlands kommune Kommunen har hidtil bekæmpet Kæmpe Bjørneklo langs kommunens offentlige vandløb. 6. Handleplan for fremtidig bekæmpelse Det er vigtigt at fortsætte de steder, hvor man allerede er begyndt at bekæmpe Kæmpe Bjørneklo. Vandløb er vigtige spredningsveje for Kæmpe Bjørnekloen. Det er derfor vigtigt at starte bekæmpelsen øverst i systemet og arbejde nedad med strømmen. Det er desuden vigtigt at bekæmpe alle bevoksninger indenfor et vandløbsopland samtidigt. 7

8 Bekæmpelsen bør prioriteres højt i særligt værdifulde naturområder og sårbare naturtyper. Jo hurtigere der sættes ind med en bekæmpelse, desto større er chancen for at bevare eller genskabe naturværdier. Alle enkeltstående planter og små og store bestande bør bekæmpes hurtigst muligt for at undgå frøspredning. Jo hurtigere bekæmpelsen foregår, desto nemmere er det at bekæmpe. Bekæmpelsen bør prioriteres højt langs veje og stier. Trafiksikkerhed og adgangsforhold øges og frøspredning begrænses. Bekæmpelsen bør prioriteres højt i rekreative områder, fordi det er vigtigt at bevare de rekreative værdier. Desuden begrænses den frøspredning, som skyldes rekreativ færdsel i disse områder. For at den samlede indsatsplan kan få den ønskede effekt, bør bekæmpelsen være godt i gang i alle bevoksninger senest tre år efter indsatsplanens vedtagelse. 7. Tidsplan Nu: Kommunen har udarbejdet og offentliggjort et forslag til en indsatsplan. April 2009: Offentliggørelse af den vedtagende plan. Borgere informeres om indsatsplanen samt deres forpligtelser og tidsfrister i den anledning. Desuden gives information af alle kommunalt ansatte via hjemmesiden samt målrettet information til organisationer og udvalgte virksomheder. Inden 15. maj 2009: Bekæmpelse på alle registrerede arealer (på privatejede arealer foretages bekæmpelsen af lodsejeren). Inden 1. juni 2009: Kontrol af 1. bekæmpelse og 2. bekæmpelse af overlevende planter. Desuden foretager kommunen tilsyn med bekæmpelse på private arealer. Hvis der ikke er bekæmpet, udstedes påbud om bekæmpelse inden 14. dage herefter. Inden 1. juli 2009: 3. bekæmpelse eller kontrol af 2. bekæmpelse. Kommunen fører desuden tilsyn med bekæmpelse på private arealer, hvor der er givet påbud om bekæmpelse. Er der stadig ikke foretaget bekæmpelse, foretages dette af kommunen, og der indgives anmeldelse til Plantedirektoratet. Inden 1. september 2009: Kontrol af 1. bekæmpelse efter påbud samt bekæmpelse af overlevende planter. 8

9 Efter 1. bekæmpelse føres der tilsyn med private og kommunale arealer én gang om måneden. Kommunen har til enhver tid mod fremvisning af behørig legitimation adgang til arealer, der er omfattet af indsatsplanen : Hvis bekæmpelsen gennemføres virkelig målrettet og konsekvent de første 3 år, vil de fleste planter være udryddet. Det må imidlertid påregnes, at der skal ske en vis bekæmpelse hvert år de næste ti år. Den primære grund til den lange tidshorisont er den eksisterende frøbank. Efter de første 3 år kan indsatsen imidlertid forventes at blive kraftigt reduceret. 8. Læs mere Giant Alien ( ) Et fælles europæisk projekt. Her findes en udførlig håndbog om emnet (vælg manual og herefter sprog). Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside om invasive arter Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside om grønne bekæmpelsesmetoder tegifte.htm Skov- og Naturstyrelsens webside om kemiske bekæmpelsesmetoder. Plantedirektoratets hjemmeside hvor man bl.a. kan finde bekendtgørelsen om bekæmpelse af Kæmpebjørneklo 9. Økonomi Udgifterne til bekæmpelse vil være størst det første år. I oversigten nedenfor kan ses et estimeret budget for disse udgifter. Dertil skal lægges udgifter til registrering og administration. Udgifterne vil de første par år blive på ca per år, hvorefter forventes at falde til ca per år. 9

10 9.1 Økonomisk oversigt Type Navn Skønnet strækning Vandløb Terrestrisk 3 natur (kommunalt ejede) Øvrige arealer Anbefalet behandling Udgift ved 1. behandling Udgift ved 2. behandling Dybelgrøften 0,2 km Glyphosat Smak Mølle Å 1 km Vidkær Å 6 km Stenvadrenden 3 km Vormstrup Bæk 0,1 km Halkær Å 3 km Borremosegrøften 0,5 km Trend Å 3 km Stistrup Mølleb. 1 km Stensbækken 0,1 km Haubro Bæk 0,5 km Ørndrup Tværb. 0,1 km Lerkenfeld Å 2,0 km Hvam Bæk 0,5 km Simested Å 0,5 km Langs Aarsgrøften Slåning/ m 2 rodstikning Laboremus, Løgstør Banestien 400 m m 2 Glyphosat Forventet bekæmpelse på private arealer Udgift ved 3. behandling Syn af bekæmpelsesindsats på offentlige og private arealer I alt kr , Afholdelse af udgifter Teknik og Miljø Teknik og Miljø Teknik og Miljø Teknik og Miljø Teknik og Miljø 10