Læseundersøgelsen 2013
|
|
- Jens Christensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læseundersøgelsen 2013 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober
2 Grundlaget for undersøgelsen: For syvende gang har vi lavet en kommunal indsamling af gruppelæseprøver på klassetrin. Der indgår også resultater fra en privat skole i kommunen. Jeg har modtaget resultater fra kommunens normalklasser, og undersøgelsen er lavet på baggrund af disse. Når man laver en gruppelæseprøve, vil der være børn, for hvem den alderssvarende test vil være alt for svær. Disse elever beskrives som ikke prøvet og er indregnet i gruppen af elever. Vurderingen laves igen i år på baggrund af læsekonsulenternes landsforenings landsnorm, der blev fastlagt i efteråret I denne norm skelnes mellem tre grupper på alle klassetrin. Jeg har tilpasset vore resultater landsnormens opgørelse til trods for, at der kan gemme sig elever, der ikke er i gruppen af usikre afkodere. Ud over denne samlede vurdering, har 4 skoler i juni 2013 fået en skriftlig vurdering af skolens resultat i gruppelæseprøverne, mens jeg har været til møde om resultaterne med læsevejleder og ledelse på 5 af kommunens skoler. Formålet med disse møder har været at få drøftet fremadrettet indsats i forhold til enkelte årgange/klasser/elever. På de fleste skoler formidler læsevejlederen gruppeprøveresultaterne og på mange skoler deltager læsevejlederen i en klassekonference om læsning eller på teammøder med foks på læsning. Konklusion: kommune ligger omkring landsnormen på samtlige klassetrin. Dette resultat er - til trods for mange dygtige lærere og læsevejledere - under det mål, vi har som kommune. Der kan beskrives flere mulige sammenhænge for dette faktum. I den sammenhæng er det vigtigt, at der fremover kommer fokus på den faglige udvikling på skriftsprogsområdet generelt. 2
3 Læseundersøgelsen maj 2013: I det følgende er opstillet læseresultater for kommune sammenholdt med landsnormen. 1. klasse: Tabellen viser opgørelse for OS64 maj samt landsnormer. Tabellen viser elevfordelingen i procent i forhold til OS-kategorierne. 520 elever er prøvet. Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt 1. klasse A1,B1 C1 B2,B3,C2,C3 Landsnorm Landsnorm Usikkert og Vurdering: På 1. klassetrin ligger vi omkring landsnormen, hvilket er signifikant dårligere end de seneste års læseresultat. Den negative udvikling er sket i forhold til alle elevgrupper og vore elever ikke er kommet godt fra start i forhold til tidligere år. 3
4 2. klasse: Tabellen viser opgørelse for OS120 maj samt landsnormer. Tabellen viser elevfordelingen i procent i forhold til OS-kategorierne. 575 elever er prøvet. 2 elever er ikke prøvet. Hurtigt og sikkert Langsomt og sikkert 2. klasse A1,B1 C1 B2,B3,C2,C3 Landsnorm Landsnorm Usikkert og Vurdering: Også på 2.klassetrin ligger kommuneresultaterne generelt signifikant dårligere end de foregående år specielt hæfter jeg mig ved, at kun gruppen af sikre læsere ligger omkring landsnormen, mens der er signifikant færre langsomme læsere samtidig med flere usikre læsere. 3. klasse: Tabellen viser opgørelse for SL60 maj samt landsnormer. Tabellen viser elevfordelingen i procent i forhold til SL-kategorierne. 555 elever er prøvet. Sikkert og hurtigt Noget usikkert og omstændigt evt. Noget usikkert og upræcist evt. Usikkert og 3. klasse A,B C D E,F Landsnorm
5 Hurtigt og sikkert Langsomt og Usikkert sikkert A,B C D,E,F Landsnorm Vurdering: Resultatet af læseundersøgelsen viser, at eleverne på dette klassetrin læser som landsnormen. 4. klasse: Tabellen viser opgørelse for SL40 maj samt landsnormer. Tabellen viser elevfordelingen i procent i forhold til SL-kategorierne. 522 elever er prøvet. 1 elev er ikke prøvet. Sikkert og hurtigt Noget usikkert og omstændigt evt. Noget usikkert og upræcist evt. Usikkert og 4. klasse A,B C D E,F Landsnorm Sikkert og hurtigt Langsomt og Usikkert sikkert A,B C D,E,F Landsnorm Vurdering: Eleverne på 4. klassetrin i kommune læser stort set som gennemsnittet på landsplan. 5
6 Samlet vurdering: Ønsker vi at se nærmere på resultaterne, må vi gøre os klart, hvad det er, den enkelte prøve måler og sammenholde det med, hvad vi ved om den almindelige læseudvikling. Samtidig må vi være klar over, at det målbare ikke altid er det vigtigste for den enkelte elevs læseudvikling. Læseudvikling er en livslang proces, og jo længere man når hen i forløbet, jo flere faktorer spiller en rolle for udviklingen. Disse faktorer er bl.a. afkodningsstrategier, evnen til at kunne forstå stadigt mere komplekse sætninger, at kunne huske, at kende mange ord og begreber, at have viden om verden, at have viden om forskellige teksttyper, at kunne læse tekster på forskellig måde og at have evnen til at kunne indleve sig i en given tekst. Endelig skal man kunne vælge og anvende sin viden hensigtsmæssigt i forhold til den aktuelle tekst. Dette betyder, at det er nødvendigt, at fokus i undervisningen flytter sig afhængig af, hvor den enkelte elev og gruppen samlet set er i denne udviklingsproces. Der er ligeledes progression i prøvernes kompleksitet. De første prøver, eleverne møder er OS-prøverne. Disse prøver består i afkodning/læsning af enkeltord. Senere i skoleforløbet øges kompleksiteten i prøverne gradvist, så læseopgaven i prøven SL40 både består i afkodning af ord og det at kunne huske og forstå lange og komplekse sætninger. Det er altså ikke det samme, vi måler med prøverne på de yngste og de ældre klassetrin. Dette betyder, at en elev udmærket kan være dygtig til at læse ord og klare sig godt i ordlæsningsprøven og alligevel klare sig dårligere i en sætningslæseprøve eller omvendt. Denne viden bruger lærerne i planlægningen af læseundervisningen, idet en læseprøve først og fremmest er et pædagogisk redskab for lærerne. Samlet set viser resultaterne i år, at noget kan tyde på, vi ikke længere er så gode til at give eleverne det væsentlige fundament for læring i alle fag, nemlig læsning. Om det er en tendens eller om det handler om turbulens i en periode med store omstillinger vil tiden vise. Jeg er dog specielt bekymret for den store gruppe usikre læsere i 1. og 2. årgang. Samlet fokus på læsning er af stor betydning. Resultatet af National Test i læsning for 2. klase har ændret sig fra at være signifikant bedre end gennemsnittet til at ligge omkring gennemsnittet. Forskningen kan give ideer til mulige sammenhænge mellem adfærd, vanskeligheder, muligheder og miljø som er en forudsætning for at kunne vælge de mest hensigtsmæssige indsatser overfor den enkelte elev: 6
7 Børn har forskellige behov. Der er generelle tiltag, som styrker elevens tidlige læseudvikling: guided reading, træning i fonologiske færdigheder med afsæt i det skrevne sprog, træne flow i læsningen og undervisning i læseforståelsesstrategier. Der er en mangfoldig empirisk dokumentation for, at forskellige programmer giver effekt, hvis de er systematiske og tilstrækkeligt intensive med en til en - undervisning i komprimerede forløb. Praktiske læse- og skrive-test viser, at det er altafgørende med en tidlig indsats, idet de elever, der ligger dårligst i begyndelsen af 2. klasse har en dårligere udvikling i læsning end de, der ligger middel og derover. Netop dette at ligge som klassens gennemsnit eller over - er vort mål med læseskub i 1. klasse. Desuden indeholder læseskubundervisningen alle ovenstående elementer undtagen undervisning i læseforståelsesstrategier. Tendensen i vores kommune har de seneste år været, at læseskub blev udsat samtidig med, at forløbene ikke altid er så komprimerede. En ændring på dette felt vil uden tvivl resultere i bedre resultater i læseundersøgelsen. På 3. og 4. klassetrin ligger vore resultater omkring landsnormen med et fald i læsere, der kan karakteriseres som sikre og hurtige. Sammenligner vi resultatet med National Test i læsning i 4. klasse, viser det sig her, at vi har skoler, hvor der er plads til forbedringer på såvel sprogforståelse, afkodning som tekstlæsning. I forhold til gruppen af usikre afkodere, vurderer jeg, det er væsentligt, at vi arbejder på to fronter. Der bør dels være fokus på øget anvendelse af it-kompenserende redskaber og digitale materialer i den daglige undervisning, dels bør der stadig være fokus på, at de elever, der har fonologiske vanskeligheder, får adgang til en it-rygsæk og særlig tilrettelagt undervisning med opfølgning i hjemklassen gennem tilknytning til den kommunale læseklasse (IKT-klassen). Hvor er vi så med læseindsatsen i Kommune? På Pædagogisk Center har vi i indeværende skoleår haft aktiviteter i samarbejde med Mikroværkstedet omkring Skoleaftale+, som vi har fået kommunelicens på. Kurserne har dels været i brugen af de indkøbte programmer på bla. Læseområdet, dels i det itkompenserende program CD-Ord. Med disse programmer har vi nu en enestående mulighed for at integrere it som en naturlig del af den daglige undervisning, så eleverne kan få indlært nogle gode vaner i arbejdet med it. Mit håb er, at disse arbejdsmåder vil være medvirkende til en større inklusion af elever i store skriftsprogsvanskeligheder. Ud over disse tilbud har vi i år også et tilbud om at arbejde mere med det itkompenserende program CD-Ord, ligesom der er et længerevarende tilbud for de 7
8 lærere, som ønsker grundig indføring i den kommunale it-rygsæk samt viden om at inkludere elever med kommunal it-rygsæk. Vi afholder i dette skoleår også et opfølgningskursus i læselyst samt et længere forløb i faglig læsning læsning i alle fag hvor lidt kan jeg nøjes med? på Pædagogisk Center. I forhold til undervisning i læseforståelsesstrategier arbejder vi på en systematisk indsats i forhold til ordkendskab og fonologiske færdigheder i børneuniverserne for at videreføre arbejdet med sprogpakken i dagtilbuddene. Vi har - efter afprøvning sidste skoleår - netop indført en sprogvurdering i begyndelen af børnehaveklassen for at have et afsæt til den fokuserede indsats i at træne dét, der evt. måtte være svært for den enkelte elev. Det er meningen, at resultaterne skal samles, så vi kan vurdere resultaterne i forhold til en evt. fælleskommunal indsats på specifikke områder. Desuden har vi nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder med det første tema fra sprogpakken Dialogisk Oplæsning. Når arbejdet er færdigt, bliver det muligt at låne materialer på Pædagogisk Center til forskellige emner. I indeværende skoleår er vi i gang med at uddanne nye læsevejledere, så der i kommende skoleår er mindst en uddannet læsevejleder til hvert Univers på næsten alle Fællesskoler. Dette er væsentligt i forhold til muligheden for at lave en målrettet indsats med opfølgning og aktiv sparring i hverdagen for den enkelte lærer og lærerteam. Samtidig med den øgede inklusion og ændring af definitionen af specialundervisning, er der opstået et behov for mere uddannelse af de læsevejledere, der er uddannet efter den gamle bekendtgørelse, hvor viden om de elever, der har vanskeligheder med skriftsproget, ikke indgik på en betydningsfuld måde. Dette betyder, at de læsevejledere, der ikke af anden vej har en viden om og erfaring med undervisning af elever i store skriftsproglige vanskeligheder, ikke har kvalifikationerne til f.eks. at vejlede i kommunens specialklasser. Da der ikke indgår undervisning i skriftsprog i kommunens uddannelse af Inklusionslærere, anser jeg det for at være særdeles vigtigt, at der kommer fokus på dette område i handleplanen for læsning i det kommende skoleår. Endelig er vi i gang med en afprøvning af et nyt læseprøvesystem på en Fællesskole for at vurdere, om nogle af vore ældre prøver bør udskiftes. 8
9 Faglig læsning: Det er nu femte år vi laver en samlet vurdering på dette område for kommunen. Prøven, der er anvendt, er noget anderledes end de læseprøver, vi bruger på klasse. De prøver, vi anvender her, måler elevernes læseudvikling i forhold til, hvad eleverne som et minimum skal kunne på et bestemt tidspunkt. Den faglige læseprøve er opbygget som afgangsprøven i læsning. Den kan således også måle, hvad en elev kan ud over pensum, hvorfor flere elever vil være i de midterste kategorier. Den anvendte læseprøve LÆS5 består af to fagtekster og en læserselvevaluering. De to fagtekster måler læseforståelse og hastighed, hvor de andre læseprøver måler læseafkodningsrigtighed og hastighed. Læseprøven på 5. klassetrin er primært tænkt som et pædagogisk redskab til lærerteamet, og den er god som afsæt i forhold til at have fokus på faglig læsning, hvor samarbejdet mellem forskellige fag er nødvendigt. Læseprøven er et godt udgangspunkt for en indsats i forhold til den enkelte elev og for elevgrupper, ligesom enkelte skoler laver læsekurser og holddeling med afsæt i prøveresultatet. LÆS5 er en gruppeprøve, som er beregnet til at danne baggrund for en læsesamtale med den enkelte elev, men jeg vil alligevel forsøge at drage nogle konklusioner af de resultater, jeg har fået tilsendt. Da det i denne prøve er læseforståelsen, som er i fokus, har vi i kommunen teksterne tilgængelige som Word-dokumenter. Det er således muligt for den enkelte elev at læse med ørerne, hvis det er nødvendigt. Tabellen viser opgørelse for LÆS5 februar samt en standardisering af prøven. Tabellen viser elevfordelingen i procent i forhold til LÆS5-kategorierne. I alt er 501 elever med prøvet med Uroksen og 499 elever med Malmbanen. God læseforståel se med hurtigt eller jævnt tempo God læseforståelse med langsomt tempo evt. opmærksomhedskræven de Nogenlunde god læseforståelse evt. opmærksomhedskræven de Usikker læseforståelse - opmærksomhedskræven de Uroksen K1,K2 K3 K4,K5,K6 K7,K8,K9 Standardiseri ng
10 God læseforståel se med hurtigt eller jævnt tempo God læseforståelse med langsomt tempo evt. opmærksomhedskræve nde Nogenlunde god læseforståelse evt. opmærksomhedskræve nde Meget usikker læseforståelse - opmærksomhedskræve nde Malmbanen K1,K2 K3 K4,K5,K6 K7,K8,K9 Standardiseri ng Vurdering: Ser vi på resultaterne fra Uroksen, som er den tekst, der vurderes at være lettest at forstå, ligger vi i kommunen med signifikant færre elever, der læser med god læseforståelse i passende tempo, mens der er flere elever med nogenlunde læseforståelse. Resultat af Malmbanen, som er en vanskeligere tilgængelig tekst, hvis man ikke er vant til at læse fagbøger, viser, at vi her ligger omkring standardiseringen. Hvor langt er vi med denne indsats i kommune? Som et fokusområde i læsevejledergruppen har vi gennem en årrække haft faglig læsning. Resultat er blandt andet et idémateriale, der er tilgængeligt for alle lærere. Materialet er ideer til faglig læsning i det enkelte fag på mellemtrinnet, ligesom det giver ideer til, hvordan man kan samarbejde i teamet om denne dimension af den skriftsproglige udvikling. Materialet ligger elektronisk på Pædagogisk Centers hjemmeside. I læsevejledernetværket påbegyndte vi sidste skoleår med afsæt i ovenstående at få lavet den røde tråd for faglig læsning samtidig med, at vi reviderer det kommunale læsekursus i faglig læsning læsning i alle fag. Materialet forventes at komme blive såvel elektronisk som fysisk, så alle kan brug det. Karen Kappel 10
Læseundersøgelsen 2012
Læseundersøgelsen 2012 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2012 1 Grundlaget for undersøgelsen: For sjette gang har vi lavet en
Læs mereLæseundersøgelse 2009
Læseundersøgelse 2009 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center August 2009 1 Grundlaget for undersøgelsen: Vi har i år for tredje gang lavet
Læs mereKvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune. Børne- og Familieservice
Kvalitetsrapport 212-213 Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice Indledning Formålet med denne kvalitetsrapporten er: 1) At styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereKvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice
Matematikundervisning på Gram Skole 213 Kvalitetsrapport 212-213 Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice 1 Indledning Formålet med denne kvalitetsrapporten er: 1) At styrke kommunalbestyrelsens
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010
Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen
Læs mere1.-3.-5.-7. årgang. Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen
1.-3.-5.-7. årgang Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen 1 Forord. I forbindelse med handleplanen Indsats og evaluering på læseområdet er det
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereKvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice
Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal 1AO i Over Jerstal har været ved at lave varmluftsballoner. Den varme luft, der som bekendt stiger til vejrs, blev produceret med hårtørrere. Ballonerne var store affaldsposer.
Læs mereKvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune. Børne- og Familieservice
Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal 1AO i Over Jerstal har været ved at lave varmluftsballoner. Den varme luft, der som bekendt stiger til vejrs, blev produceret med hårtørrere. Ballonerne var store affaldsposer.
Læs mereDanmark ville have bedre læsere - og fik det
folkeskolen.dk december 2010 1/5 Danmark ville have bedre læsere - og fik det Resultaterne med OS- og SL-læseprøverne i 2010 er et markant bevis for, at vi har en folkeskole i verdensklasse. I løbet af
Læs mereLæseprofil. 1. - 4. Årgang
Læseprofil 1. - 4. Årgang 2008 Karen Marie Jensen og Solvejg Pedersen Læsekonsulenter PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen Vesthimmerlands 1 Baggrund: I april 2003 blev der i udarbejdet en læseprofil
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereLæsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Læs mereCenter for Børn & Undervisning
Center for Børn & Undervisning Dato 06-07-2018 j./sagsnr. 17.05.00-A00-2-18 Notat udarbejdet af: Pernille Sørensen Kommunal læseundersøgelse i Faxe Kommune Status på den første læsning, august 2018 Der
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereHastrupskolens læsehandleplan 2010/2011
Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mereTom Nielsen. Holmeagerskolen. Læseundersøgelse 2006/2007 Besøg på skolen juni 2007: Konklusion og fokuspunkter
Greve Kommune Børn & Familier Tom Nielsen Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Jerismosevej 95 2670 Greve Telefon: 43 97 97 97 www.greve.dk 16. august 2007 Holmeagerskolen Læseundersøgelse 2006/2007 Besøg
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereLÆSEUNDERSØGELSEN MAJ
ROSKILDE KOMMUNE Politisk mål på folkeskoleområdet "Færdigheder og kundskaber inden for fagene" LÆSEUNDERSØGELSEN MAJ 2006 3. klasse Indledning Med udgangspunkt i det politiske mål på folkeskoleområdet
Læs mereLolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.
Notat Version 3 03.07-2014 Lolland Kommunes læse- og skriftsprogsstrategi 2014 Vision Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde
Læs mereTØNDER DISTRIKTSSKOLE
Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse
Læs mereLæse-skrivehandleplan
Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereRetningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereFakta om Ordblindetesten:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 5. juli 2019 Notat Følgende notat har til hensigt at præsentere Ballerup Kommunes progressionen i sprog og skriftsprogsindsatsen på 0-16 års området, særligt i forhold
Læs mereResultatet af den kommunale test i dansk
Resultatet af den kommunale test i dansk Egedal Kommune Skoleåret 2011-12 Udarbejdet af Anne Marie Brimnes Damholt Pædagogisk medarbejder i dansk Egedal Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 De
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008
Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Idrætsvej 1 6580 Vamdrup v. læsekonsulenterne Lotte Koefoed Jensen og Majbrit Jensen 1 Indhold 1. Indledning
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mereLæsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Indskoling For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen
Læs mereNotat vedr. læseresultater for skoleårene 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015
Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 09.01.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. læseresultater for skoleårene
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Læs mereLæsning som indsatsområde. 2. delrapport
Læsning som indsatsområde 2. delrapport Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen November 6 Indhold Baggrund s. 3 Handleplanen for læsning status efterår 6... s. 4 Resultaterne sammenfatning s. 7
Læs mereTESTHANDLEPLAN 2014-2015
TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereSkriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole
Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole Målstyringsværktøjet er rammen, inden for hvilken den enkelte skole formulerer sig skriftligt om sin egen indsats på skriftsprogsområdet. Intentionen er: Den enkelte
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE...2 FORORD...3 LÆSEMÅL OG KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSE SÆRLIG INDSATSOMRÅDE FOR TOSPROGEDE ELEVER KLASSE...
1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 FORORD...3 LÆSEMÅL OG KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSE 2008 2009...4 SÆRLIG INDSATSOMRÅDE FOR TOSPROGEDE ELEVER 4. 9. KLASSE...8 1.KLASSE ALLE ELEVER (FIG. 1.1)...9
Læs mereLæsehandlingsplan Langholt Skole
Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt
Læs mereIndholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Konklusion
1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse-------------------------------------------------------------------------------------------- 2 Forord------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereProcesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål
Procesplan for Læsning som indsatsområde i FaaborgMidtfyn Kommune Mål og Delmål Det overordnede mål for læsning som kommunal indsats på skoleområdet At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør
Læs mereProjektbeskrivelse. Læs & Lær
Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereLanghøjskolens ordblindehandleplan
Langhøjskolens ordblindehandleplan 1 I ordblindehandleplanen beskrives Langhøjskolens beredskab for at opdage hhv. elever med risiko for læsevanskeligheder, elever med læsevanskeligheder og elever med
Læs mereLæsepolitik for Ullerødskolen
Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle
Læs mereEvaluering af Turbodansk
Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...
Læs mereLæseflow i 3.kl. København 6. august Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Københavns Professionshøjskole
Læseflow i 3.kl. København 6. august 2019 Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Agenda Vores intervention Forskningsafsæt Test og resultater Indhold i lektionerne Undersøgelsesspørgsmål Hvilken effekt har en struktureret,
Læs mereTest og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017
Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-
Læs mereMål for læsning på Nørrebro Park Skole
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed
Læs mereHøringssvar vedr. Kvalitetsrapporten 2018 Skolen på Grundtvigsvej
Frederiksberg Kommune Marts 2018 Høringssvar vedr. Kvalitetsrapporten 2018 Skolen på Grundtvigsvej Hermed indgives høringssvar vedr. Kvalitetsrapporten 2018 for Skolen på Grundtvigsvej. Høringssvaret er
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereKompetencecenter på Sebber Skole
Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer
Læs mereDybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15
Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til
Læs mereLæseindsats i Vesthimmerlands Kommune
Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2011/12 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereEvalueringskultur
Evalueringskultur 2012 2013 Efterår 0. klasse I september foretages en sproglig vurdering af børnene således, at undervisningen fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige udvikling.
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereKommunal læseundersøgelse i Faxe Kommune Status på den første læsning - Hovedkonklusioner & Anbefalinger
Kommunal læseundersøgelse i Faxe Kommune 2018 - Status på den første læsning - Hovedkonklusioner & Anbefalinger Rammesætning Status på den første læsning er en del af Faxe Kommunes årlige evaluering på
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune
KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6
Læs mereSprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014
Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning
Læs mereHandleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereLæsepolitik
Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever
Læs mereLæseforståelse faglig læsning. Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune
Læseforståelse faglig læsning Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune Projekt Læseforståelse faglig læsning blev gennemført som led i Projekt Partnerskab om Folkeskolen.
Læs mereHANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:
HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,
Læs mereEVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING 2016
EVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING 2016 Læseresultater 2016 Kolding Kommune Evalueringsrapporten omhandler resultater fra de kommunale klasselæseprøver i Kolding Kommune. Den belyser elevernes sproglige
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................
Læs mereHandleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereLæsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status
Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19 Formålet med læsehandleplanen Formålet med læsehandleplanen er at vedligeholde og styrke indsatsen omkring elevernes læsefærdigheder og -kompetencer. Der har
Læs mereSkolens ledelse Didaktisk leder
Skolens ledelse Didaktisk leder Ledelse af sup. undervisning og vejledning Ledelse af skolens udvikling Ledelse af ressourcemøder Faglig indsatser ift. dansk, matematik, naturfag, dansk som andet sprog
Læs mereSkolens samlede evaluering
Skolens samlede evaluering Som friskole er vi forpligtet til at foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgningen på evalueringen. Skolen beslutter selv, hvordan
Læs mereHandleplan for. læsning. Skovboskolen
Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 10/11 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på
Læs mereEVALUERINGS- RAPPORT KLASSELÆSEPRØVER
EVALUERINGS- RAPPORT KLASSELÆSEPRØVER 2013-2014 Kolding Kommunes læseresultater 2013-2014 Evalueringsrapporten analyserer elevernes læseresultater i Kolding Kommune. Analysen viser, at der er behov for
Læs mereStrandskolens læsepolitik 2008/2009. Mål
Strandskolens læsepolitik 2008/2009 Indhold Forside/side 1 : MÅL Side 2 + 3 : Status side 4-6 : Handleplan (stikord: Stjernestund, legeskrivning, Lus og læseløft, læseprøver, hvilke og hvornår, Læsehulen/skolens
Læs mereBilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune
Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn
Læs mereEn strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder
En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,
Læs mereLæsning på Ellebjerg Skole 2009/10
Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10 En handleplan for personalets arbejde med læsning de næste 3 år. Alle skoler i København skal have en handleplan for læsning med det formål, at eleverne bliver bedre
Læs mere