Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten"

Lucas Jørgensen
8 år siden
Visninger:

1 By og Miljø Trollesmindealle Hillerød Tlf Fax Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag januar 2015 Undertegnede og Carsten Cederholm har d. 13. januar 2015 foretaget en besigtigelse af lokalplanområdet Erhvervstrekanten med henblik på at registrere forskellige naturbeskyttelsesinteresser. Beskyttet natur Der er to arealer inden for lokalplanområdet, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper. Det drejer sig om en sø og et sø/moseområde, se figur 1. Naturbeskyttelseslovens 3 har til formål at beskytte udvalgte naturtyper, i dette tilfælde mose og sø, fordi de er af afgørende betydning for den biologiske mangfoldighed og for den landskabelige variation. Beskyttelsen betyder, at der ikke må foretages ændringer i naturtypernes tilstand uden forudgående dispensation. Ændringer i tilstanden kan fx være permanent ændring af vandspejlet, anlæg af broer, oprensning, etablering af byggeri eller anlæg. Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne. Østlige sø Den østlige sø er ca. 850 m 2 og med en ø i midten. På luftfoto fra 1954 er arealet en fugtig plet i en dyrket mark og på senere luftfotos kan det ses at søen er udgravet mellem 1984 og Ved besigtigelsen kunne det konstateres, at en betydelig del af vandfladen er tilgroet i bredbladet dunhammer. Desuden vokser knippe-star og smalbladet dunhammer. Vandet var stedvist grumset og okkerholdigt, men ellers havde søen en udmærket vandkvalitet. Søen er potentielt levested for padder. Søen vurderes, at have en moderat naturværdi (værdi III på DMU

januar 2015 foretaget en besigtigelse af lokalplanområdet Erhvervstrekanten med henblik på at registrere forskellige naturbeskyttelsesinteresser.

2 feltskema). Vestlige sø- moseområde Det beskyttede område er ca m 2. Søen/mosen ligger i et lavtliggende areal med tørveholdig jordbund. På de gamle målebordsblade er sø/moseområdet angivet med vådbundssignatur og der kan ses en tørvegrav. Søen er udgravet som en ringformet kanal i midten af 1970 erne. Ved besigtigelsen er det konstateret, at tørveøen i midten, og en stor del af vandspejlet, er tilgroet i tagrør. Størstedelen af søbredden er bevokset med pilekrat og andre vedplaner. Søen har forholdsvis stejle brinker og vurderes at have ringe naturværdi (værdi IV på DMU fletskema). Søen vurderes ikke at være velegnet for padder, men det kan ikke udelukkes at der er padder i søen. Søen ligger i en halvfugtigt græsmark, som tilsyneladende drives med slæt. Særlig beskyttede arter bilag IV-arter I EF-habitatdirektivets bilag IVa er listet en række arter af vilde dyr, hvis levesteder skal beskyttes mod beskadigelse eller ødelæggelse. Beskyttelsen af dyrene omfatter både ynglesteder, rastesteder, fødesøgningssteder, overvintringssteder m.m. I EF-habitatdirektivets bilag IVb er listet en række arter af vilde planter, som ikke må ødelægges. Et forbud mod ødelæggelse af planterne, betyder efter Naturstyrelsens vurdering, at såvel planterne som planternes voksesteder skal beskyttes. Levestederne og voksestederne skal beskyttes, uanset om de ligger inde i eller udenfor internationale naturbeskyttelsesområder eller andre beskyttede områder. Ud fra kendskabet til bilag IV-arternes udbredelse i kommunen og på baggrund af besigtigelsen, vurderes følgende bilag IV-arter at potentielt at kunne forekomme inden for lokalplanområdet; spidssnudet frø, springfrø, stor vandsalamander. Området vurderes ikke at være ynglested for flagermus, da der ikke er set store gamle træer i forfald, med hulheder og løs bark, og da der ikke er store vandflader til fødesøgning. Det kan dog ikke udelukkes, at området anvendes af flagermus til fødesøgning og som flyverute, da kanterne af beplantningerne (skovbrynene) og levende hegn kan fungere som ledelinjer for dyrene.

Ved besigtigelsen er det konstateret, at tørveøen i midten, og en stor del af vandspejlet, er tilgroet i tagrør. Størstedelen af søbredden er bevokset med pilekrat og andre vedplaner.

3 Registrering af bilag IV-arter I april/maj vil By og Miljø tage på endnu en besigtigelse for et registrere eventuelle arter omfattet af bilag IV-beskyttelsen. Beskyttet og fredet dige Mod øst afgrænses lokalplan området af et stendige (se figur 1) der hedder Rønnehus Stendige. Rønnehusdiget er både beskyttet efter museumslovens 29a, og er pålagt en fredningsdeklaration af 23. september Kommunen er myndighed vedr. ansøgning om gennembrud af diget efter museumslovens 29a, og Fredningsnævnet for Nordsjælland er myndighed vedr. fredningsdeklarationen. Et gennembrud af diget kræver først en tilladelse fra Fredningsnævnet. Ifølge fredningen må der ingen gennembrydninger ske, og hvis der er sten der er skredet ud, skal ejeren sørge for, at det repareres. Der er ikke registreret eller kendskab til andre beskyttede diger på ejendommen. Restaurering af diget Almindelig vedligeholdelse i form af reparation af kortere strækninger af stendiger, hvor sten er skredet ned, betragtes ikke som en ændring af tilstanden og kræver ikke dispensation fra museumslovens 29a. En større omlægning af diget kræver dog dispensation. Ved tvivlstilfælde kontakt kommunen. Digets bevoksning med træer og buske er ikke beskyttet. Derfor er der heller ikke forbud mod at fælde eller beskære i beplantning eller bevoksning. Man må dog ikke trække stød og rødder op af et beskyttet dige, hvis man f.eks. har fældet en del af bevoksningen på diget. Dette kræver dispensation. Det skyldes, at optrækning af stød og rødder ødelægger diget, så det falder sammen. Kommunen anbefaler at der holdes en dyrkningsfri zone på 2-5 m op til diget, da det er i zonen mellem diget og det omgivende areal der er det rigeste dyre- og planteliv. Generel beskrivelse af områdets naturindhold Den nordvestlige del af området ligger 2 mindre villagrunde og 3 lidt større landejendomme. Området er således karakteriseret af haver med græsplæne, urtehaver, hække, levende hegn, småbeplantninger og græsningsfolde og en nåletræsbevoksning. Der er ingen særlige naturbeskyttelsesinteresser i denne del af området, bortset fra det nedenfor omtale sø/moseområde.

Rønnehusdiget er både beskyttet efter museumslovens 29a, og er pålagt en fredningsdeklaration af 23. september 1935. Kommunen er myndighed vedr.

4 Den sydlige og østlige del af området udgøres af unge beplantninger af blandet løvskov, med enkelte nåletræer. Ved gennemgang af luftfotos kan det ses at størstedelen en tilplantet omkring år Beplantningerne er med meget birk og desuden eg, slåen, bøg, hassel, lærk, fyr, rød-el, spidsløn, ahorn og kirsebær. Enkelte steder er der levende hegn og mindre bevoksninger som er af ældre dato og med større træer. Der er kun ganske få gamle, store træer, bl.a. lige vest for Den Alternative Skole. Disse vurderes dog ikke at være potentielle levesteder for flagermus. Der blev set enkelte fuglereder i beplantningerne og området kan være leve- og ynglested for småfugle og mindre pattedyr. De plantede skovarealer er ikke med Fredskovspligt. Nord for det østlige vandhul ligger et lysåben område omgivet af nyplantet skov (markeret på figur 1 som fugtigt areal ). Der løber en nord-syd gående grøft gennem arealet og langs vest siden af grøften vokser fugtigbundsplanter i et område på ca m 2. Området er ikke stort nok til at være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og er således ikke beskyttet, men rummer en vis naturværdi. Arealet bliver tilsyneladende slået jævnligt. De mest udbredte fugtigbundsplanter er lyse-siv og kær-tidsel og desuden vokser lav ranunkel, knippe star og stor nælde. Kær-tidsel er en værdifuld foderplante for mange sommer fugle og andre insekter.

Enkelte steder er der levende hegn og mindre bevoksninger som er af ældre dato og med større træer. Der er kun ganske få gamle, store træer, bl.a. lige vest for Den Alternative Skole.

5 Figur 1. Lokalplanområdet er vist med rød afgræsning. 14. januar 2015

Relaterede dokumenter

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet