Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Transkript

1 4-årsbudget Nr. 9 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 21. september 2011 Tlf. dir.: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: Dok.nr: Budgetbilag Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger herunder kirkeskat Grundlaget for de beløb for skatter samt generelle tilskud og kommunal udligning, der indgår i det foreliggende budgetforslag, jf. budgetbilag nr. 8 af 15. august 2011, som blev behandlet af Kommunalbestyrelsen den 29. august 2011, fremgår af budgetbilag nr. 7 af 12. august Det er heri forudsat, at Kommunen vælger statsgaranti for 2012, men samtidig bemærket, at det endelige valg mellem selvbudgettering og statsgaranti senest skal træffes i forbindelse med budgetvedtagelsen. Desuden blev det anført, at der inden budgetvedtagelsen ville ske en ajourføring af Kommunens indkomstprognose på basis af yderligere slutlignede indkomster for 2010 og eventuelle nye centrale skøn for væksten på baggrund af nye økonomiske nøgletal mv. Provenu af kommunal indkomstskat I den økonomiske redegørelse fra Finansministeriet, der blev udsendt i slutningen af august 2011, har Regeringen foretaget en nedjustering af forventningerne til det kommunale skattegrundlag i 2010 og 2011, men til gengæld foretaget en opjustering af 2012, så det nu ligger lidt over statsgarantigrundlaget. Kommunernes Landsforening vurderer imidlertid, at usikkerheden omkring Finansministeriets skøn er så stor, at KL har valgt ikke at revidere de tidligere udmeldte skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget, som lå til grund for Kommunens indkomstprognose, jf. budgetbilag nr. 7. På den baggrund fastholdes de vækstskøn, som Kommunens egen indkomstprognose er baseret på. Derimod er udgangspunktet for prognosen blevet mere sikker,

2 idet der nu er foretaget indberetning af 99,0 pct. af samtlige selvangivelser for Det betyder en opjustering af udskrivningsgrundlaget i 2010, og dermed også af niveauet for det forventede udskrivningsgrundlag de kommende år. De reviderede forventninger til udskrivningsgrundlaget og dermed til indkomstskatteprovenuet fremgår af følgende oversigt. Tabel 1. Udskrivningsgrundlag og provenu af indkomstskat Mio. kr Udskrivningsgrundlag ved selvbudgettering Budgetbilag nr , , , , ,2 Nu forventet 7.450, , , , ,2 Provenu ved 25,5 pct. Budgetbilag nr , , , , ,7 Nu forventet 1.899, , , , ,1 Provenuændring 21,5 21,9 22,7 23,7 24,4 Note: Budgettet for 2011 er baseret på statsgaranti Som det fremgår, betyder de nye skøn et noget højere provenu for alle årene For 2012 er det statsgaranterede provenu på 1.949,3 mio. kr. stadig væsentligt højere end provenuet ved selvbudgettering. Ved valget mellem statsgaranti og selvbudgettering skal skatteprovenuet dog ses i sammenhæng med tilskuds- og udligningsbeløbene, jf. nedenfor. Bloktilskud og kommunal udligning For 2012 er bloktilskud og de beløb, der ligger til grund for beregningen af udligningsbeløb, fastlagt med udmeldingen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 30. juni 2011, jf. budgetbilag nr. 7. Da KL har fastholdt de tidligere udmeldte vækstskøn, sker der ingen ændringer i bloktilskuddet i overslagsårene. Derimod har de nye skøn for udskrivningsgrundlaget konsekvenser for udligningsbeløbene i alle år. Ændringen af indtægtsskønnet bliver således stort set modsvaret af en tilsvarende ændring i den kommunale udligning, så nettoprovenuet kun øges med omkring 2,0 mio. kr. i alle år. Denne gevinst bliver ydermere opvejet af en negativ ændring i beskæftigelsestilskuddet på 1,9 mio. kr., idet Indenrigs- og Sundhedsministeriet i august har ændret de oprindeligt udmeldte beløb på grund af en fejl i beregningsgrundlaget. Selvbudgettering kontra statsgaranti Ved valget mellem statsgaranti og selvbudgettering skal skatteprovenuet ses i sammenhæng med tilskuds- og udligningsbeløbene, idet provenuforskellen på indkomstskatten ved henholdsvis statsgaranti og selvbudgettering i væsentlig grad modsvares af forskel i den kommunale udligning. I budgetbilag nr. 7 af 12. august 2011 blev der opgjort en nettogevinst på 4,0 mio. kr. i 2012 ved at vælge statsgaranti frem for selvbudgettering. Med den ajourførte indtægtsprognose er der stadig en nettogevinst ved at vælge statsgaranti, men fordelen er blevet mindre, jf. tabel 2. Side 2

3 Tabel 2. Selvbudgettering kontra statsgaranti i 2012 Mio. kr. Selvbudgettering Statsgaranti Gevinst ved statsgaranti Indkomstskat (ved 25,5 pct.) 1.928, ,3 21,2 Tilskud og udligning i alt 790,3 770,9-19,4 Nettoprovenu 2.718, ,2 1,9 Forventet efterregulering i ,0 0 1,0 I alt inkl. efterregulering 2.717, ,2 2,9 Anm. Tabellens tal er afrundede Den umiddelbare gevinst på 1,9 mio. kr. ved at vælge statsgaranti i 2012 øges til 2,9 mio. kr. i alt, idet selvbudgettering med de nuværende vækstskøn vil give en negativ efterregulering på 1,0 mio. kr. i 2015, som ikke udløses ved statsgaranti. Samlet set er der således en lille, men klar fordel ved at vælge statsgaranti. Afhængig af den faktiske økonomiske udvikling kan fordelen blive større eller helt forsvinde. Hvis den faktiske vækst i 2012 bliver lavere end nu forventet, kan der blive en øget negativ efterregulering ved selvbudgettering. Omvendt kan væksten også blive højere og dermed give en positiv efterregulering, hvorved statsgaranti kan vise sig at være et dårligt valg. Specielt når den økonomiske usikkerhed er stor, er der en stor risiko forbundet med valget. Havde Ballerup Kommune i 2009 valgt selvbudgettering i stedet for statsgaranti ville det have betydet et tab på 107 mio. kr. På baggrund af den økonomiske krise med gældsproblemer i visse euro-lande, med fortsat svag vækst og med ustabile finansielle markeder er usikkerheden omkring den fremtidige udvikling fortsat meget stor. På den baggrund indstilles det, at Kommunen i forbindelse med budgetvedtagelsen fortsat vælger statsgaranti for Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering foretages for et år ad gangen, og der sker ingen forhåndsudmelding af vilkårene for statsgaranti i budgetoverslagsårene. Med de nuværende prognoser vil der kun være en meget begrænset forskel mellem den forventede statsgaranti og selvbudgettering. Tallene for selvbudgettering vil derfor rent teknisk blive lagt til grund for beregningen af budgetoverslagsårene. Øvrige skatter og afgifter For de øvrige skattearter er der kun fortaget en minimal justering af skønnene i forhold til budgetbilag nr. 7. De kirkelige ligningsbeløb og kirkeskat Når der vælges statsgaranti for det kommunale udskrivningsgrundlag, skal dette også, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmelding, anvendes i relation til de kirkelige ligninger. Side 3

4 Ansvaret for fastsættelse af ligningsbeløbet til kirkekasserne i Kommunen ligger alene hos Provstiudvalget, mens Kommunalbestyrelsen fastsætter kirkeskatteprocenten ud fra det fastsatte ligningsbeløb. Efter gældende praksis drøfter Provstiudvalget dog på forhånd ligningsbeløbets fastsættelse og grundlaget herfor med Kommunalbestyrelsen/administrationen. Ud over ligningsbeløbet til de lokale kirkekasser opkræves en landskirkeskat. Størrelsen heraf fastsættes af Kirkeministeren. Provstiudvalgets endelige budgetforslag fastsætter ligningsbeløbet for 2012 til kr. Det svarer til en stigning i det samlede ligningsbeløb på 1,5 mio. kr. eller 4,4 pct. i forhold til Landskirkeskatten for 2012 er fastsat til kr., hvilket er en stigning på 0,4 mio. kr. eller 4,8 pct. i forhold til Stigningen skyldes især reguleringen for anden lovgivnings provenuvirkninger på landskirkeskatten. Med disse ligningsbeløb indstiller Provstiudvalget, at kirkeskatteprocenten fastholdes på 0,75 pct. Dette vil give fuld dækning for de udmeldte ligningsbeløb, og det indstilles derfor, at kirkeskatteprocenten fastsættes i overensstemmelse med Provstiudvalgets ønske. Fastsættes kirkeskatteprocenten til 0,75 pct., vil kirkekassernes mellemværende med kommunekassen herefter udvikle sig således (1.000 kr.): Mellemregning i kommunekassens favør primo Udbetalinger til de kirkelige myndigheder, jf. ovenfor Skatteprovenu ved en kirkeskatteprocent på 0, Årets resultat -31 Mellemregning i kommunekassens favør ultimo Den forventede mellemregningssaldo ultimo 2012 bliver dermed fortsat et lille tilgodehavende for kommunekassen. Saldoen ligger samtidig klart indenfor de grænser for udsving på mellemregningskontoen, som Kommunalbestyrelsen tidligere har godkendt. Bilag: Specifikation af skatter, tilskud og udligning Side 4

5 Nr. 1 SKATTER NU FORVENTET VED STATSGARANTI I 2012 (1.000 kr.) TEKST Kommunal indkomstskat * Forskudsbeløb * Efterregulering vedrørende 3 år før Kommunal indkomstskat i alt Grundskyld Dækningsafgift Selskabsskat Øvrige skatter og afgifter Skat i alt Ballerup Kommune Økonomi og Personale