NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/ /16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/ /16"

Transkript

1 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/ /16 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 099 JUNI 2017 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N P K

2 AARHUS UNIVERSITET NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/ /16 DCA RAPPORT NR. 099 JUNI 2017 Finn Pilgaard Vinther og Preben Olsen Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi Blichers Allé 20 Postboks Tjele

3 AARHUS UNIVERSITET NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/ /16 Serietitel Nr.: 099 Forfattere: Udgiver: Rekvirent: Fotograf: Tryk: Udgivelsesår: 2017 DCA rapport Finn Pilgaard Vinther og Preben Olsen DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Blichers Allé 20, postboks 50, 8830 Tjele. Tlf , hjemmeside: Miljø- og Fødevareministeriet Forsidefoto: Henning C. Thomsen, AU. Gengivelse er tilladt med kildeangivelse ISBN: ISSN: Rapporterne kan hentes gratis på Videnskabelig rapport Rapporterne indeholder hovedsageligt afrapportering fra forskningsprojekter, oversigtsrapporter over faglige emner, vidensynteser, rapporter og redegørelser til myndigheder, tekniske afprøvninger, vejledninger osv.

4 Forord DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, opdaterer hvert år de seneste 20 års næringsstofbalancer på landsplan for landbrugets anvendelse af kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K), herunder beregning af overskud og udnyttelse af de tre næringsstoffer. Rapporten for 1995/ /16 er udarbejdet som led i rammeaftale mellem Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Niels Halberg Direktør, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 3

5 4

6 Indhold FORORD... 3 INDLEDNING... 7 METODE... 8 RESULTATER... 9 RESULTATOVERSIGT... 9 Udviklingen de seneste 5 år... 9 Udviklingen de seneste 20 år... 9 KVÆLSTOF Tilførsel af kvælstof Fraførsel af kvælstof Kvælstofoverskud Kvælstofudnyttelse FOSFOR Tilførsel af fosfor Fraførsel af fosfor Fosforoverskud Fosforudnyttelse KALIUM Tilførsel af kalium Fraførsel af kalium Kaliumoverskud Kaliumudnyttelse REFERENCER OVERSIGTSTABELLER KVÆLSTOF FOSFOR KALIUM

7 6

8 Indledning DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, opdaterer hvert år de seneste 20 års næringsstofbalancer på landsplan for landbrugets anvendelse af kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K), herunder beregning af overskud og udnyttelse af de tre næringsstoffer. For næringsstoffer, hvor et tab har en uheldig påvirkning af miljøet, er overskuddet, set over en årrække, en god indikator for udviklingen i landbrugets potentielle miljøpåvirkning. Overskuddet af et næringsstof svarer til den samlede mængde af næringsstoffet, der er tilbage på bedriften, når import af fodermidler og handelsgødning er fratrukket den mængde, der er eksporteret via salg af vegetabilske og animalske produkter. Overskuddet er altså, hvad der kan tabes via ammoniakfordampning fra stald og lager eller ved udbringning, denitrifikation, udvaskning eller overfladeafstrømning, eller kan indgå i jordens pulje af organiske forbindelser. Det skal nævnes, at balancerne er beregnet som en national bedriftsbalance, hvilket betyder, at overskuddet beregnes som differencen mellem input og output fra bedriften, hvor der med bedriften her menes den samlede landbrugssektor. Det vil sige, at tiltag der foretages i marken for at reducere udledning af næringsstoffer, som f.eks. øget anvendelse af efterafgrøder, for at reducere kvælstofudvaskningen, nedfældning af gylle for at reducere ammoniakfordampningen eller udlægning af randzoner for at reducere udledning af fosfor, ikke påvirker bedriftsbalancen. 7

9 Metode Balancerne opstilles ud fra statistiske data, hovedsageligt på grundlag af landbrugsstatistikken iflg. Danmarks Statistik (DS), men også data fra gødningsregnskaberne (GR), DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, samt Institut for Agroøkologi (AGRO), som skitseret i Figur 1. Næringsstofoverskuddet beregnes som en national bedriftsbalance, hvor forskellen mellem de til- og fraførte mængder udgør overskuddet af det pågældende næringsstof. I modsætning til en markbalance indgår omsætningen mellem mark og stald ikke i beregning af bedriftsbalancen (Figur 1). For yderligere oplysninger om beregning af balancerne henvises til Kyllingsbæk (2005). TILFØRSEL FRAFØRSEL Handelsgødning (DS) Mark Vegetabilske produkter (DS) - korn Organisk affald (GR) - græs- og industrifrø - kartofler og sukkerroer Nedbør (DCE) - bælgsæd Foderkorn og grovfoder - frilandsgrønsager N-fiksering (AGRO) Animalske produkter (DS) Import af fodermidler (DS) - æg og mælk - oliekager 1 Stald - kød - korn og veg. produkter 2 Husdyrgødning - animalske produkter 3 - andet 4 Export af levende dyr (DS) Dyr til destruktion (DS) Overskud 1 Oliekager 2 Korn og veg. produkter 3 Animalske produkter 4 Andet Solsikkekager Korn Fiskemel Foderfosfat Sojakager Majs Fiskeensilage Rapskager Hvedeklid Fiskeaffald Andre kager Melasse Mælkepulver Tapiokamel Valle Citruskvas Guarmel Mask Bærme Roeaffald og pulp Fodergær Figur 1. Principdiagram for beregning af landbrugets næringsstofoverskud. 8

10 Resultater Resultatoversigt Udviklingen de seneste 5 år Nedenfor er næringsstofoverskuddet pr. ha for det dyrkede areal (Tabel 1) og -udnyttelsen (Tabel 2) for driftsåret 2015/16 sammenlignet med gennemsnittet for de seneste 5 driftsår. Tabel 1. Næringsstofoverskud 2015/16 og gennemsnit for de seneste 5 år. Næringsstof Kg pr. ha 2015/ / /16 Kvælstof 98 (102)* 97 (101)* Fosfor 5,8 5,6 Kalium * Værdier i parentes er beregnet på grundlag af gødningsforbrug indberettet via Gødningsregnskaber. Se afsnittet Tilførsel af kvælstof. Tabel 2. Næringsstofudnyttelse 2015/16 og gennemsnit for de seneste 5 år. Næringsstof Fraført i pct. af tilført 2015/ / /16 Kvælstof 43 (42)* 43 (42)* Fosfor Kalium * Værdier i parentes er beregnet på grundlag af gødningsforbrug indberettet via Gødningsregnskaber. Se afsnittet Tilførsel af kvælstof. I forhold til gennemsnittet af de seneste fem år er der kun sket mindre ændringer i såvel overskud (Tabel 1) som udnyttelse (Tabel 2). Der er sket en stigning i overskuddene i 2015/16 svarende til hhv. 1 kg N/ha, 0,2 kg P/ha og 2 kg K/ha i forhold til gennemsnittene af de foregående fem år. Svarende hertil er der sket et lille fald i næringsstofudnyttelsen i 2015/16 i forhold til gennemsnittet af de seneste fem år (Tabel 2). P Udviklingen de seneste 20 år Som det fremgår af oversigtstabellerne sidst i rapporten (Tabellerne 3-5), er landbrugets overskud (tilførsel minus fraførsel) af både N, P og K reduceret ganske betydeligt i løbet af de seneste 20 år. Således er det gennemsnitlige N-overskud reduceret fra tons N i 1995/96 til mellem og 9

11 tons N i 2015/16 (Tabel 3 og Tabel 3a). Tilsvarende er det gennemsnitlige P-overskud reduceret fra tons P i 1995/96 til tons P i 2015/16 (Tabel 4), og det gennemsnitlige K-overskud fra til tons K (Tabel 5). Dette svarer til, at der i 20 års perioden mellem 1995/96 og 2015/16 er sket en reduktion i overskuddet af N med % P med 67 % K med 51 %. I figur 2 og 3 herunder er ændringer indenfor 20-års perioden for enkeltposterne vist, idet der er beregnet et 5-års gennemsnit for hhv. de første (1995/ /00) og sidste fem år (2011/ /16). TILFØRSEL (kg N/ha) FRAFØRSEL (kg N/ha) 1995/ / / / / / / /16 Handelsgødning* 112,6 72,9 Mark Vegetabilske produkter - korn 17,2 13,9 Organisk affald 3,5 2,6 - græs- og industrifrø 4,6 7,8 - kartofler og sukkerroer 4,5 3,9 Nedbør 10,2 7,5 - bælgsæd 4,2 3,1 Foderkorn og grovfoder - frilandsgrønsager 0,6 0,5 N-fiksering 18,2 18,1 Animalske produkter Import af fodermidler - æg og mælk 10,3 11,0 - oliekager 59,4 58,2 Stald - kød 30,0 31,3 - korn & veg. prod. 10,7 7,0 Husdyrgødning - animalske prod. 12,1 4,2 - andet 0,0 0,0 Export af levende dyr 0,06 0,21 Dyr til destruktion 2,2 2,1 Overskud 1995/ / / /16 I alt 226,6 170,6 152,9 96,8 73,7 73,8 *Fra Danmarks Statistik Figur 2. Ændringer i enkeltposter for kvælstof (kg N/ha). 10

12 TILFØRSEL (kg P/ha) 1995/ / / /16 FRAFØRSEL (kg P/ha) 1995/ / / /16 Handelsgødning 8,5 4,7 Mark Vegetabilske produkter - korn 3,5 2,7 Organisk affald 2,2 1,1 - græs- og industrifrø 1,1 1,8 - kartofler og sukkerroer 0,7 0,6 Nedbør 0,1 0,1 - bælgsæd 0,5 0,5 Foderkorn og grovfoder - frilandsgrønsager 0,1 0,1 Animalske produkter Import af fodermidler - æg og mælk 1,8 1,9 - oliekager 7,0 7,2 Stald - kød 6,5 6,6 - korn & veg. prod. 1,1 1,1 Husdyrgødning - animalske prod. 5,0 1,4 - andet 7,2 4,8 Export af levende dyr 0,02 0,05 Dyr til destruktion 0,5 0,5 Overskud 1995/ / / /16 I alt 31,0 20,4 16,4 5,6 14,7 14,7 Figur 3. Ændringer i enkeltposter for fosfor (kg P/ha). 11

13 Kvælstof Tilførsel af kvælstof Figur 4. Tilførsel af kvælstof (3-års glidende gennemsnit) med handelsgødning 1 i flg. Danmarks Statistik korrigeret for mængder anvendt i private haver, golfbaner, mm (DST korr.) og i flg. Gødningsregnskaber (GR), importerede fodermidler og andet (kvælstoffiksering; organisk affald; nedbør), samt tilførsel i alt. Forbruget af N i handelsgødning i landbrugssektoren er opgjort som grovvarefirmaernes solgte mængder iflg. Danmarks Statistik minus en anslået mængde anvendt i private haver, golfbaner, offentlige parker og lign. Mængden anvendt i private haver, golfbaner, offentlige parker og lign. er anslået til tons N indtil 2009/10 og herefter til tons N. Landbrugssektorens forbrug af handelsgødning er reduceret fra ca tons N 1995/96 til ca tons N i 2015/16 (Figur 4), svarende til et fald på i gennemsnit ca tons N per år. Faldet i handelsgødningsforbruget har primært fundet sted i den første 10-års periode, med et fald på ca tons N per år, og har stort set været uændret i den seneste 10-års periode. Blicher-Mathiesen et al. (2017) har for perioden sammenlignet Danmark Statistiks opgørelser af handelsgødningsforbruget med det i Gødningsregnskaberne indberettede forbrug (Figur 5). Det fremgår her, at det indberettede forbrug via Gødningsregnskaberne i gennemsnit af hele perioden har 1 Ved summering af kvælstoftilførslen fra de forskellige kilder er tilførslen med handelsgødning forskudt et driftsår frem, da gødning indkøbt i et givet driftsår er relateret til høsten det følgende driftsår. Eksempelvis er der ved summeringen af tilførslen for driftsåret 2015/16 anvendt indkøbt handelsgødning for driftsåret 2014/15. 12

14 været ca tons N højere end forbruget opgjort af Danmarks Statistik, og at det indberettede forbrug via Gødningsregnskaberne har været tons N højere end den solgte mængde fra danske leverandører opgjort af Danmarks Statistik. Disse forskelle kan skyldes, at der forekommer indkøb af handelsgødning fra andre leverandører f.eks. i udlandet, som derved ikke registreres i opgørelsen fra Danmarks Statistik. En medvirkende forklaring kan desuden være, at forbruget i private haver, golfbaner, offentlige parker og lign. er lavere end de anslåede tons N. Som følge af disse forskelle i handelsgødningsforbruget er de efterfølgende beregninger af N-overskud og -udnyttelse for perioden foretaget med data både fra Danmarks Statistik og fra Gødningsregnskaberne. Figur 5. Sammenligning af Danmark Statistiks opgørelse korrigeret for mængder anvendt i private haver, golfbaner, mm (DST korr) med det i Gødningsregnskaberne (GR) indberettede forbrug. GR opgjort af Blicher-Mathiesen et al. (2017). Figur 6. Import af sojakager, oliekager i alt og fodermidler i alt i perioden 2008/ /16. 13

15 Tilførslen med importerede fodermidler har varieret mellem ca tons N i 1995/96 og ca tons N i 2008/09 (Figur 4), og har i den periode været jævnt faldende, svarende til et fald på ca tons N per år. De senere års faldende proteinindhold i foderkorn kunne forventes at medføre en stigende import af sojaprotein som supplement i foderet. Fra 2008/09 er den samlede import af fodermidler steget fra ca tons N til tons N (Figur 6), hvilket skyldes at importen af sojakager i perioden 2008/ /16 er steget fra til tons N (Figur 6). Tilførsel via kvælstoffiksering, nedbør og med organisk affald (Andet) har igennem hele perioden svinget mellem og tons N (Figur 4), hvor variationerne primært skyldes variationer i udbytter af de kvælstoffikserende afgrøder kløvergræs, lucerne, ærter, o.a. Den totale tilførsel af kvælstof er i den seneste 20-års periode reduceret med tons N fra ca i 1995/96 til ca tons N i 2015/16 (Figur 4), svarende til en gennemsnitlig reduktion på tons N per år. Reduktionen har været størst indtil omkring 2003/04 med en reduktion på ca tons N per år, hvorefter den samlede tilførsel indtil 2015/16 er reduceret med ca tons N per år. 14

16 Fraførsel af kvælstof Figur 7. Fraførsel med vegetabilske og animalske produkter, samt fraførsel af kvælstof i alt. Fraførsel med vegetabilske produkter præges af varierende høstudbytter som følge af variationer i klimatiske forhold, som det fremgår af Figur 7, hvor både årlige værdier og 3-års gennemsnit er vist. I perioden fra 1993/94 til 2007/08 var der en faldende tendens i fraførslen, svarende til omtrent tons N per år. Det skal bemærkes, at fraførslen med vegetabilske produkter udtrykker, hvad der fraføres med salgsafgrøder, og at den faldende tendens i perioden fra 1992 til 2007 dermed ikke er ensbetydende med generelt faldende høstudbytter. Det er sandsynligvis mere et udtryk for, at høsten i stigende grad udnyttes til foder, og at mængden af salgsprodukter derved er faldende. Dette underbygges af, at reduktionen i importerede fodermidler (Figur 4) er i omtrent samme størrelsesorden som reduktionen i fraførsel med vegetabilske produkter, svarende til ca tons N pr. år. Fraførsel med animalske produkter har været jævnt stigende igennem det meste af perioden, men er stagneret, og har siden 2009/10 ligget forholdsvis konstant omkring tons N. Ses bort fra de høje høstudbytter i starten af 90 erne og i resulterer det i en nær konstant, samlet fraførsel på tons N, idet fraførsel med animalske produkter i starten af perioden steg i takt med, at fraførsel med vegetabilske produkter faldt. 15

17 Kvælstofoverskud Figur 8. Kvælstofoverskud beregnet med data vedr. handelsgødningsforbrug fra Danmarks Statistik korrigeret for mængder anvendt i private haver, golfbaner, mm. (DST korr.) og med data fra Gødningsregnskaberne (GR). Øverst med enheden tons N per år og nederst kg N per ha per år. De fuldt optrukne linjer er trendlinjer. Kvælstofoverskuddet er faldet alle årene fra først i 1990 erne indtil 2007/08, hvorefter det har svinget mellem og tons N (Figur 8, øverst og Tabel 3 og 3a bagerst i rapporten). Disse svingninger skyldes først og fremmest variationer i høstudbytter, hvor der f.eks. i 2008/09 og 2009/10 var forholdsvis høje udbytter og i 2010/11 lavere udbytter. I 2015/16 er overskuddet steget med ca tons eller 3-4 kg N/ha (Figur 8, nederst) i forhold til de foregående år, hvilket kan hænge sam- 16

18 men med forventninger til øgede N-normer i forbindelse med vedtagelse af Landbrugspakken og dermed en større import af handelsgødning, samtidig med at importen af fodermidler også var noget større end i de foregående 4-5 år (Tabel 3 og 3a). Det gennemsnitlige kvælstofoverskud, angivet i kg N per ha er faldet med ca. 60 kg N/ha fra ca. 160 til ca kg N/ha i løbet af den viste 20-års periode (Figur 8, nederst; se også Tabel 3 og 3a). I Figur 8 er der også beregnet trends for udviklingen i perioden, som viser at den største reduktion i overskuddet er sket indtil omkring midten af 0 erne, hvorefter kurverne flader ud. Denne udvikling er stort set parallel med udviklingen i handelsgødningsforbruget (Figur 4). Disse trends indikerer, at overskuddet nu er reduceret til et niveau, som med nuværende landbrugspraksis og afgrødesammensætning er vanskelig at reducere yderligere. Kvælstofudnyttelse Figur 9. Kvælstofudnyttelse, dvs. fraførsel i procent af tilførsel, beregnet med data vedr. handelsgødningsforbrug fra Danmarks Statistik korrigeret for anslåede mængder anvendt i private haver, golfbaner, offentlige parker og lign. (DST korr.) og med data fra Gødningsregnskaberne (GR). 17

19 Kvælstofudnyttelsen, dvs. fraførsel i procent af tilførsel, er steget markant igennem hele perioden, men har dog ligget forholdsvis konstant på % de seneste år, således som det fremgår af Figur 9, samt Tabel 3 og 3a. Det markante fald i 2006/07 og 2010/11 skyldes forholdsvis lave kornudbytter, og dermed lavere fraførsel med vegetabilske produkter, hvorimod de høje udnyttelser i 2008/09 og 2009/10 hænger sammen med høje høstudbytter i disse år (Figur 7). 18

20 Fosfor Tilførsel af fosfor Figur 10. Tilførsel af fosfor med handelsgødning 2, importerede fodermidler og andet (organisk affald; nedbør), samt tilførsel i alt. Tilførslen med handelsgødning (3-års gns.) er faldet fra ca tons P i 1995/96 til ca tons P i 2002/03, og har herefter været svagt faldende til ca tons P i 2012/13, hvorefter det igen er steget til lidt over tons P i 2015/16 (Figur 10). Sandsynligvis som følge af et større lager opbygget i årene forinden, var forbruget af P i 2008/09 usædvanlig lavt. De sidste 4-5 år har forbruget af handelsgødnings-p ligget på tons. Tilførslen med importerede fodermidler nåede i starten af 1990 erne et maksimum på ca tons P, men har siden været jævnt faldende med ca tons P pr år til det nuværende niveau på ca tons P. Der har i de senere år været en vis interesse omkring forbruget af foderfosfat, efter at der i 2005 blev pålagt en afgift for at nedbringe forbruget. Forbruget lå på daværende tidspunkt på omtrent tons P pr. år og blev i årene efter indførelse af afgiften reduceret med tons P. Forbruget har i de seneste fem år været ret konstant og har varieret mellem og tons P pr. år. 2 Som fodnote 1. 19

21 Anden tilførsel (organisk affald og nedbør), hvoraf sidstnævnte kun udgør en ubetydelig del, har igennem det meste af perioden ligget på tons P pr år. Samlet er den totale tilførsel af fosfor faldet fra ca tons P først i 1990 erne til ca tons P i 2015/16. Fraførsel af fosfor Figur 11. Fraførsel (3-års glidende gennemsnit) af fosfor med vegetabilske og animalske produkter, samt fraførsel i alt. Som for kvælstof kan det nævnes, at fraførsel af fosfor med vegetabilske produkter er præget af varierende høstudbytter som følge af variationer i klimatiske forhold, med høje udbytter i starten af 90 erne og igen i 2008 og 2009 (Figur 11). I den mellemliggende periode har der været en faldende tendens i fraførslen. Det skal også her nævnes, at fraførslen med vegetabilske produkter udtrykker, hvad der fraføres med salgsafgrøder, og at den faldende tendens i perioden indtil 2007 derfor ikke er ensbetydende med faldende høstudbytter, men mere sandsynligt er et udtryk for, at høsten i stigende grad udnyttes til foder. Fraførsel med animalske produkter har været jævnt stigende igennem hele perioden, men er stagneret og har ligget på ca tons P de seneste 10 år. Som gennemsnit for hele perioden, er fraførslen med animalske produkter steget med tons P per år. 20

22 Ses der bort fra de høje høstudbytter i starten af 90 erne og i , har der været en mere eller mindre konstant samlet fraførsel på tons P, men med en tendens til lidt større fraførsel de seneste år. Fosforoverskud Figur 12. Fosforoverskud. Øverst angivet som tons P per år og nederst som kg P per ha per år. 21

23 Med udsving undervejs er fosforoverskuddet faldet fra omkring tons P først i 1990 erne til ca tons P i 2001/02, og har indtil 2006/07 været af samme størrelsesorden, hvorefter der med betydelige udsving er sket et yderligere gennemsnitligt fald på ca tons P eller 3-4 kg P/ha i løbet af de seneste 6-7 år. Overskuddet er samlet set reduceret til mellem 1/3 og 1/4 af, hvad det var i begyndelsen af 90 erne. Som for kvælstof er der også i Figur 12 vist en trend for udviklingen i perioden, som viser at den største reduktion i overskuddet er sket indtil omkring midten af 0 erne, hvorefter trend-kurven flader ud. Bortset fra eventuelle variationer i høstudbytter, som vil kunne påvirke overskuddet, så forventes der ikke nævneværdige ændringer i det gennemsnitlige overskud på landsplan i de kommende år. Fosforudnyttelse Figur 13. Fosforudnyttelse, dvs. fraførsel i procent af tilførsel. Fosforudnyttelsen er i perioden steget fra ca. 45 % til omtrent ca. 70 %. De markante udsving i udnyttelsen i hænger sammen med høje høstudbytter i 2008 og 2009, samtidig med at indkøbt handelsgødning i 2009/10 var tons lavere end i 2008/09 og 2010/11. 22

24 Kalium Tilførsel af kalium Figur 14. Tilførsel (3-års glidende gennemsnit) af kalium med handelsgødning 3, importerede fodermidler og andet (organisk affald; nedbør), samt tilførsel i alt. Fraførsel af kalium Figur 15. Fraførsel (3-års glidende gennemsnit) af kalium med vegetabilske og animalske produkter, samt fraførsel i alt. 3 Som fodnote 1. 23

25 Kaliumoverskud Figur 16. Kaliumoverskud. Øverst angivet som tons K per år og nederst som kg K per ha per år. 24

26 Kaliumudnyttelse Figur 17. Kaliumudnyttelse, dvs. fraførsel i procent af tilførsel. 25

27 Referencer Blicher-Mathiesen, G., Rasmussen, A., Rolighed, J., Andersen, H.E., Carstensen, M.V., Jensen, P.G., Wienke, J., Hansen, B. & Thorling, L Landovervågningsoplande NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 168 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Kyllingsbæk, A. (2005) Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i dansk landbrug DJF rapport 116, August 2005, pp

28 Oversigtstabeller Kvælstof Tabel 3. Tilførsel, fraførsel, overskud og udnyttelse af kvælstof. Forbruget af handelsgødning er baseret på Danmarks Statistik. Driftsår Gødning*, atmosfære og N- fiksering Tilførsel Fraførsel Kvælstofoverskud Importerede fodermidler I alt Vegetabilske produkter Animalske produkter * Ved summeringen er handelsgødning forskudt et år frem, da gødning indkøbt et givet driftsår er relateret til høsten det følgende driftsår. I alt tons N ha kg N/ha % / ,4 30,7 1996/ ,6 30,9 1997/ ,7 32,6 1998/ ,4 32,5 1999/ ,9 33,0 2000/ ,4 33,5 2001/ ,9 35,1 2002/ ,3 36,5 2003/ ,1 37,8 2004/ ,9 38,4 2005/ ,2 38,7 2006/ ,4 37,8 2007/ ,2 38,6 2008/ ,4 40,6 2009/ ,6 43,4 2010/ ,2 43,1 2011/ ,4 42,4 2012/ ,9 42,2 2013/ ,1 42,8 2014/ ,8 43,9 2015/ ,2 43,4 Årlig Gns. 3 år Dyrket areal minus brak Kvælstofoverskud Årlig Gns. 3 år Kvælstofudnyttelse Årlig Gns. 3 år 27

29 Tabel 3a. Tilførsel, fraførsel, overskud og udnyttelse af kvælstof. Handelsgødningsforbrug baseret på opgørelser fra Danmarks Statistik indtil 2004, hvorefter forbruget er baseret på indberetninger til Gødningsregnskaberne. Driftsår Gødning*, atmosfære og N- fiksering Tilførsel Fraførsel Kvælstofoverskud Importerede fodermidler I alt Vegetabilske produkter Animalske produkter I alt tons N ha kg N/ha % / ,4 30,7 1996/ ,6 30,9 1997/ ,7 32,6 1998/ ,4 32,5 1999/ ,9 33,0 2000/ ,4 33,5 2001/ ,9 35,1 2002/ ,3 36,5 2003/ ,1 37,8 2004/ ,7 38,4 2005/ ,5 38,7 2006/ ,6 37,9 2007/ ,1 38,4 2008/ ,4 40,7 2009/ ,3 42,9 2010/ ,1 42,6 2011/ ,6 41,3 2012/ ,6 41,1 2013/ ,4 41,9 2014/ ,9 42,6 2015/ ,7 42,3 Årlig Gns. 3 år Dyrket areal minus brak Kvælstofoverskud Årlig Gns. 3 år Kvælstofudnyttelse Årlig Gns. 3 år * Ved summeringen er handelsgødning forskudt et år frem, da gødning indkøbt et givet driftsår er relateret til høsten det følgende driftsår. 28

30 Fosfor Tabel 4. Tilførsel, fraførsel, overskud og udnyttelse af fosfor. Driftsår Gødning* og atmosfære Tilførsel Importerede fodermidler I alt Vegetabilske produkter Fraførsel Animalske produkter * Ved summeringen er handelsgødning forskudt et år frem, da gødning indkøbt et givet driftsår er relateret til høsten det følgende driftsår. I alt Fosforoverskud tons P ha kg P % / ,6 17,2 47,9 45,1 1996/ ,3 16,4 46,1 46,2 1997/ ,5 16,1 49,3 47,8 1998/ ,8 16,2 46,8 47,4 1999/ ,6 16,3 46,1 47,4 2000/ ,5 15,3 54,6 49,2 2001/ ,4 13,2 58,2 53,0 2002/ ,5 11,1 56,7 56,5 2003/ ,1 10,0 61,5 58,8 2004/ ,6 9,7 61,0 59,7 2005/ ,9 9,2 61,0 61,1 2006/ ,7 9,4 57,5 59,8 2007/ ,3 9,0 64,6 61,0 2008/ ,6 7,5 76,7 66,3 2009/ ,4 5,4 81,3 74,2 2010/ ,0 5,0 65,9 74,6 2011/ ,0 5,2 73,9 73,7 2012/ ,9 6,0 71,4 70,4 2013/ ,0 5,6 70,3 71,9 2014/ ,4 5,8 73,9 71,9 2015/ ,8 5,8 72,4 72,2 Årlig Gns. 3 år Dyrket areal minus brak Fosforoverskud pr. ha Årlig Gns. 3 år Fosforudnyttelse Årlig Gns. 3 år 29

31 Kalium Tabel 5. Tilførsel, fraførsel, overskud og udnyttelse af kalium. Tilførsel Fraførsel Kaliumoverskud Dyrket Kaliumoverskud pr. ha Kaliumudnyttelse Driftsår areal Gødning* og Importerede Vegetabilske Animalske Gns. Gns. Gns. I alt I alt Årlig minus Årlig Årlig atmosfære fodermidler produkter produkter 3 år 3 år 3 år brak tons K ha kg K % / ,4 35,7 43,5 40,7 1996/ ,5 35,7 39,3 40,0 1997/ ,4 35,4 40,1 40,9 1998/ ,7 35,8 41,0 40,1 1999/ ,9 35,6 39,6 40,2 2000/ ,3 34,3 42,4 41,0 2001/ ,8 32,3 43,2 41,7 2002/ ,9 30,0 46,1 43,9 2003/ ,4 28,7 46,3 45,2 2004/ ,7 29,0 45,0 45,8 2005/ ,8 29,0 46,5 45,9 2006/ ,8 29,8 42,2 44,6 2007/ ,5 28,7 48,1 45,6 2008/ ,8 25,7 60,9 50,4 2009/ ,7 16,7 89,0 66,0 2010/ ,6 13,0 59,6 69,8 2011/ ,8 11,7 63,1 70,6 2012/ ,0 14,5 70,2 64,3 2013/ ,9 14,6 59,7 64,3 2014/ ,9 15,3 61,6 63,8 2015/ ,9 17,9 56,6 59,3 * Ved summeringen er handelsgødning forskudt et år frem, da gødning indkøbt et givet driftsår er relateret til høsten det følgende driftsår. 30

32 AARHUS UNIVERSITET DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er den faglige indgang til jordbrugs- og fødevareforskningen ved Aarhus Universitet (AU). Centrets hovedopgaver er videnudveksling, rådgivning og interaktion med myndigheder, organisationer og erhvervsvirksomheder. Centret koordinerer videnudveksling og rådgivning ved de institutter, som har fødevarer og jordbrug, som hovedområde eller et meget betydende delområde: Institut for Husdyrvidenskab Institut for Fødevarer Institut for Agroøkologi Institut for Ingeniørvidenskab Institut for Molekylærbiologi og Genetik Herudover har DCA mulighed for at inddrage andre enheder ved AU, som har forskning af relevans for fagområdet.

33 RESUME DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, udgiver hvert år en opdatering af de seneste 20 års næringsstofbalancer for landbrugets anvendelse af kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K), herunder beregning af overskud og udnyttelse af de tre næringsstoffer. Overskuddet af næringsstoffer fra landbruget har været støt faldende de seneste 20 år, og er for N reduceret med %, for P med 67 % og for K med 51 %, svarende til en reduktion på hhv kg N/ha, 11 kg P/ ha og 18 kg K/ha. Udviklingen i de senere år har været præget af store udsving, med høje høstudbytter i 2008 og 2009, hvilket sammen med usædvanligt lavt indkøb af P og K i handelsgødning resulterede i meget lave overskud i 2009/10. Høstudbytter og forbrug af handelsgødning har dog været mere normalt de efterfølgende år. Import af handelsgødning og fodermidler har i 2015/16 været lidt højere end foregående år, hvilket har medført at overskuddet er steget med hhv. 1 kg N/ha, 0,2 kg P/ha og 2 kg K/ha i forhold til gennemsnittene af de foregående fem år. Da høstudbytterne også fremover må formodes at variere imellem årene, med deraf følgende konsekvenser for overskuddet, forventes der ikke i de kommende år, alt andet lige, at ske nævneværdige ændringer i de gennemsnitlige næringsstofoverskud på landsplan. Det skal understreges, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem overskud og udvaskning hhv. udledning.

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/ /15

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/ /15 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/95-2014/15 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 079 JULI 2016 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/93-2012/13 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 046 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Strategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009

Strategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009 Strategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009 Udarbejdet af Ruth Grant, DMU, Aarhus Universitet Finn Vinther og Hanne Damgaard Poulsen,

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Den forventede udvikling frem til 2015

Den forventede udvikling frem til 2015 Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen

Læs mere

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Udvikling i aktivitetsdata og emission Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Vedr. bestillingen: Ressourcekredsløbet i dansk landbrug

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Vedr. bestillingen: Ressourcekredsløbet i dansk landbrug AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Ressourcekredsløbet i dansk landbrug Fødevarestyrelsen har i bestilling dateret

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES)

Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES) Bilag 7.5 Att. Naturstyrelsen Marin arb gr 13. maj 2015 Udledningen af kvælstof i perioden omkring år 1900 Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES) Udledningen af kvælstof

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser

Læs mere

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet

Læs mere

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om muligheder for udvikling af supplerende modul til Farm-N til beregning af udvaskning

Læs mere

Notat vedr. SEGES kommentering af udkast til revurdering af baseline

Notat vedr. SEGES kommentering af udkast til revurdering af baseline Notat vedr. SEGES kommentering af udkast til revurdering af baseline Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. februar 2016 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Poul Nordemann

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Scenarium om 100% økologisk jordbrug i Danmark

Scenarium om 100% økologisk jordbrug i Danmark Arbejdsrapport fra DMU nr. 126 Scenarium om 100% økologisk jordbrug i Danmark Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser Arbejdsrapport fra DMU nr. 126 Vandløbsøkologi Scenarium om 100 %

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut

Læs mere

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Jens B Larsen Komosevej 15 862 Kjellerup Den 3. marts 216 CVR-nr. 8124519 Kode til GHI: 84581 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N

Læs mere

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret

Læs mere

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.

Læs mere

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Denne statistik er udarbejdet af Ministeriet

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal.

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Forberedelse af. Vandmiljøplan III. Rapport fra Balancegruppen (F1)

Forberedelse af. Vandmiljøplan III. Rapport fra Balancegruppen (F1) Forberedelse af Vandmiljøplan III Rapport fra Balancegruppen (F1) Anvendelse af næringsstofbalancer for landbruget ved vurderingen af erhvervets påvirkning af miljøet Danmarks JordbrugsForskning 15. august

Læs mere

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side

Læs mere

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere