Systematisk opsporing i Sundhedsplejen af gravide i udsatte positioner - Parat til start

Transkript

1 Projektets navn: Systematisk opsporing i Sundhedsplejen af gravide i udsatte positioner - Parat til start Hvad er formålet med den konkrete indsats? Sundhedsplejen i Danmark har siden 1937 været et tilbud til kvinder i graviditeten og efter fødslen. Sundhedsplejen, er et anerkendt tilbud der, af alle familier uanset baggrund opfattes som en kilde til hjælp og faglig viden, i overgangen til børnefamilie. Som en del af satspuljeaftalen i udmøntede Sundhedsstyrelsen 18 mill. til projektet Styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide fordelt på fem projekter. Efter projekternes afslutning har NIRAS gennemført en grundig slutevaluering 1 af projekterne. De fem projekter gav værdifulde erfaringer om tilrettelæggelsen af tilbud til udsatte gravide, som ligger til grund for denne ansøgning. Sundhedsplejens særlige position udnyttes i projektet til at styrke den tidlige opsporing i kommende børnefamilier. Efter opsporingen ydes der en styrket indsats over for den gravide og partner, der befinder sig i en udsat position, idet tidlig intervention allerede i graviditeten har en betydning for tilknytningen til barnet. Hvem er målgruppen for den konkrete indsats? Projektet tager sigte på at screene gravide i Frederiksberg Kommune for at finde de særligt udsatte gravide. Udsatte gravide er en bred målgruppe som kan defineres meget forskelligt. I Sundhedsstyrelsens slutevaluering anføres Det med at vi screener alle, det er godt. Vores erfaring er, at præstigmatisering det kan man ikke. Man kan ikke gå efter at screene særlige typer personer. Vi kører interviewguiden (som bruges ved screening til projektet) med alle gravide, uanset baggrund, og det er vigtigt. Vi har også fået tilbagemeldinger fra folk, som ikke får tilbuddet, og de synes, det er fint nok at blive taget i betragtning (projektleder) 2. I projektet foreslås en screening af alle gravide i uge 21 3 hvor den gravide har haft sit andet møde med jordemoderen. I regionen opdeles gravide i fire niveauer efter vurdering af udsathed: 4 1. Niveau 1 er det basale tilbud til alle gravide kvinder og deres familier. 2. Niveau 2 er et udvidet tilbud til fx overvægtige eller rygere, kvinder med tidligere dårlig fødselsoplevelse, mislykket amme forløb eller risiko for graviditetsbetinget sukkersyge. 3. Niveau 3 er et udvidet tilbud, som involverer ekstra tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Det er til kvinder med fx psykologiske/psykiatriske problemstillinger, nyopståede eller kroniske somatiske lidelser eller kvinder med svære sociale problemstillinger. 1 Evaluering af Styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide, Sundhedsstyrelsen, Marts Evaluering af Styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide, Sundhedsstyrelsen, Marts 2017, Side 13 3 Anbefalinger for svangreomsorgen, Sundhesstyrelsen, side 41 4 Fødeplan, Region Hovedstaden

2 4. Niveau 4 er et specialiseret tilbud med specialiserede institutioner som familieambulatorium, familieinstitutioner og andre behandlingstilbud. Det er til kvinder med fx særligt komplicerede problemstillinger som rusmiddelskader, svære psykiske/psykiatriske lidelser eller alvorlig social belastning. Erfaringerne fra satspuljeprojektet viste, at screeningen af alle gravide betød, at man både har visiteret flere og de rigtige gravide til tilbuddene at man har formået at inkludere de gravide, som ellers ville have gået under radaren. Her henvises til de gravide, som udadtil kan virke til at have det godt, og som kan gennemføre en normal konsultation eller samtale uden at vise tegn på udsathed, men som alligevel kæmper med forskellige udfordringer. Udviklingen siden 2009 har vist en markant vækst i forhold der komplicerer graviditet og fødsel. 5 I Region Nordjylland screenes de gravide for udsathed efter en række parametre 6 5 Kortlægning af svangreomsorgen, Region Hovedstaden, Screening sårbare gravide, Region Nordjylland, Oktober 2017, Side 5

3 I de konkrete indsatser vil der være et særligt fokus på at mindske andelen af gravide der ikke selv opsøger sundhedsplejen. Hvordan vil forandringen komme til udtryk? Forandringen vil komme til udtryk ved, at flere får et graviditetsbesøg, nogle får graviditetsbesøget tidligere og de udsatte gravide får tilbud om opfølgende besøg og tværfaglige og tværsektorielle indsatser frem mod fødslen. Hvem skal udmønte indsatsen i praksis? Sundhedsplejen vil være omdrejningspunktet for indsatsen. Sundhedsplejen samarbejder tværsektorielt og tværfagligt med f.eks. Region Hovedstaden, dagtilbud i Frederiksberg Kommune og andre relevante samarbejdsparter. Som led i projektet indgås aftaler med interne og eksterne parter: 1. FKRC (misbrug) 2. Region Hovedstaden (Jordemødre) 3. Region Hovedstaden (Psykiatrien) 4. Region Hovedstaden (Praksissektoren) 5. Arbejdsmarkedsafdelingen (Ungecentret) 6. Familieafdelingen 7. Borgerservice centeret Sundhedsplejen etablerer veldefinerede og velbeskrevne snitflader til de seks primære samarbejdspartnere, baseret på følgende principper: Parterne orienterer Sundhedsplejen hvis de i deres praksis kommer i kontakt med en gravid, primært med samtykke fra den gravide, men ellers med brug af 49a, hvorefter Skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et

4 barns eller en unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. 7 Hvordan/hvorfor indsatsen forventes at virke i praksis og opfylde det fastsatte mål? Indsatsen falder i fire faser: 1. Rekruttering 2. Fastholdelse 3. Indsatser 4. Forankring Rekruttering Gennem veldefinerede og velbeskrevne snitflader til de seks primære samarbejdspartnere får Sundhedsplejen oplysning om graviditeter, så tidligt som muligt og før 21. uge. Der vil være særligt fokus på at etablere et tæt samarbejde med fødestederne i Region Hovedstaden. For at understøtte en effektiv informationsudveksling etablerer sundhedsplejen én indgang for eksterne samarbejdspartnere et veldefineret kontaktpunkt som modtager alle oplysninger om graviditeter og kan tage den første dialog. Som supplement til de snitflader og procedurer der aftales med eksterne samarbejdsparter, understøttes rekrutteringen med traditionelle annoncer, SoMe kommunikation og synlighed hos samarbejdsparter. Fastholdelse 7 Lovbekendtgørelse nr af 30. august 2018 af lov om social service

5 Den bedste måde at fastholde kontakten til de gravide er, at give dem et tilbud som skaber værdi for dem. Forskerne anfører f.eks. om minoritetsetniske kvinder, at oplever de (Sundhedsplejens tilbud) som undervisning og ser sundhedsplejerskerne som eksperter på børns trivsel log udvikling. Der bliver lyttet, spurgt ind og taget imod råd og vejledning (Kilde: Kirsten Elisa Petersen) 8. Om andre grupper siges De kan være familier i hovedet som sundhedsplejen betegner det, med en tendens til at overkomplicere forhold omkring barnet. Denne gruppe rummer ofte de ressourcestærke og veluddannede familier. For at skabe værdi hos begge grupper, skal tilbuddet om graviditetsbesøg ikke tilrettelægges som et tilbud hvor one size fits all. Erfaringerne fra satspuljeprojektet viste fastholdelse af de udsatte gravide kræver vedholdenhed, både i rekrutteringsfasen og i gennemførelsen. Deltagerne udtaler f.eks. at det er vigtigt At få præsenteret tilbuddet på en positiv og hyggelig måde, så det ikke kommer til at lyde som tvang 9 Indsatser Indsatsen tilrettelægges med ét screeningsbesøg til alle gravide, som sundhedsplejen får kontakt med. Besøget lægges så vidt muligt før 21. graviditetsuge. Screeningsbesøget følges op af individuelle konkret begrundede behovsbesøg frem mod fødslen. Erfaringerne fra Sundhedsstyrelsen slutevaluering viste, at individuelle tilbud er mere overskuelige for de særligt udsatte gravide. De meget tunge (særligt udsatte) kommer slet ikke i grupperne, de vil kun face-to-face konsultationer. Vi kan stå på hovedet, bage boller osv. - de kommer ikke fortæller en jordemor, medens en deltager siger For mig, i den situation, var det godt med individuelle konsultationer. Jeg ville slet ikke kunne rumme mange mennesker medens en anden gravid siger Det [at indgå i en gruppe] er jeg så ikke så god til. Når der er mange mennesker, så lytter jeg ikke. 10 Det var erfaringen, at det kan virke grænseoverskridende for de særligt udsatte gravide at deltage i åbne grupper med flere personer, som de ikke kender. Individuelle konsultationer mere overskuelige for de gravide, samtidig med at det giver fagpersonerne mulighed for at gå i dybden med den enkelte gravides tanker og problemstillinger. Den individuelle konsultation har ifølge fagpersoner været særlig god til at sikre, at den enkelte gravide har fået taletid og dermed mulighed for at dele sine tanker og bekymringer. Flere af de særligt udsatte gravide (eksempelvis dem med svære sociale eller psykiske udfordringer), beskriver på samme måde, at det har været afgørende for deres deltagelse i tilbuddene, at der har været individuelle konsultationer, og at de ikke ville have kunnet overskue at deltage i gruppetilbud med andre gravide eller mødre. Indsatsen tilrettelægges derfor i udgangspunktet individorienteret som behovsbesøg, men kan suppleres med mindre gruppeforløb efter konkret vurdering. I tilrettelæggelsen af eventuelle 8 ASTRERISK, nummer 89, marts 2019, 20ff 9 Evaluering af Styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide, Sundhedsstyrelsen, Marts 2017, Side Evaluering af Styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide, Sundhedsstyrelsen, Marts 2017, Side 27

6 gruppeforløb bygges videre på Sundhedsplejens erfaringer fra det eksisterende mor-barn tilbud til sårbare mødre. Sundhedsplejen tilbyder i dialog med forældrene at deltage i opstartssamtalen med barnets kommende daginstitution, med henblik på at sikre at den viden sundhedsplejen har oparbejdet i forløbet bringes med over i daginstitutionen. Fælles for de sårbare gravide, er at de efter fødslen tilbydes familieorienterede indsatser baseret på COS-P. Effekt Effekten af projekt Målrettede graviditetsbesøg i den tidligere opsporing skal være mødre og familier der gennem en målrettet indsats som styrker deres tidlige tilknytning til barnet og deres forældreevne samtidig med at de får en tilknytning til arbejdsmarkedet eller fastholdes i uddannelse. Erfaringerne fra Sundhedsstyrelsen viser, at gennemsnitligt løftes 66 % 11 fra svangre omsorgens niveau 3 til kommunens almene tilbud inkl. behovsbesøg i løbet af graviditeten. Evalueringen viser, at en særlig indsats kan forbedre målgruppens forældreevne. Projekterne har givet deltagerne anvendelige værktøjer til at være forældre. Det viser sig ved, at flere gravide og nybagte forældre giver udtryk for, at de har ændret sig, eller at tingene ikke er blevet, som de havde forventet i positiv forstand. Omsorgs- og relations arbejdet med målgruppen kan bestå af forskellige tilbud og aktiviteter, som kan bringes i spil efter behov. Det har vist sig meningsfuldt at bygge øvrige aktiviteter op om nogle grundtilbud som tidlige hjemmebesøg, et særligt kursusforløb eller tværfaglige møder. Både projektparternes og projektdeltagernes oplevelser peger på, at mange forskellige tilbud kan have positive virkninger. Det afgørende er, at der tages stilling til den enkelte gravides behov, og at indsatsen baseres på dette. 12 I hvilken kontekst indsatsen forventes iværksat og afprøvet? Frederiksberg Kommunes sundhedspleje. Hvilke resultater der forventes at komme ud af indsatsen (outcome)? Projektet skal understøtte en kultur hos de centrale samarbejdsparter og andre aktører omkring kvinder og familier der bliver gravide, der sikrer at de får et graviditetsbesøg gerne før 28. graviditetsuge, som kan bruges i den tidlige opsporing og samtidig sikrer at familierne kan få en 11 Projekter for sårbare gravide udviklet for SPU-midler i Tværgående evaluering, Sundhedsstyrelsen, side 6 12 Projekter for sårbare gravide udviklet for SPU-midler i Tværgående evaluering, Sundhedsstyrelsen, side 15

7 målrettet indsats som styrker deres forældreevne og understøtter en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Og sikrer overgangen til dagtilbud. Hvem der skal inddrages i tilrettelæggelsen af indsatsen? Sundhedsplejen og samarbejdspartnerne som omtales ovenfor. Hvilke omkostninger forventes der er være med implementeringen af indsatsen? Screeningsbesøg: I 2018 ydede Sundhedsplejen 131 graviditetsbesøg. Med projektet øges dækningen til 95% svarende til yderligere graviditetsbesøg á 1 times varighed. Udgift 253 kr./besøg ,- Behovsbesøg: Yderligere 2 behovsbesøg for Niveau 2, 25% af målgruppen (375x2x253) 750 ekstra behovsbesøg á ,- Yderligere 3 behovsbesøg for Niveau 3 og 4, 25% målgruppen (375x3x253) = behovsbesøg ,- Nuværende behovsbesøg (850) ,- Opstartssamtalen Sundhedsplejens deltagelse i opstartssamtale for Niveau 3 og 4 I daginstitution (400x1x253) ,- Projektledelse og samarbejdsaftaler ,- Kampagnemateriale (Brochurer, outdoor) ,- Evaluering ,- I alt ,- Kan der ansøges fondsmidler, herunder hvilke? Sundhedsplejen har indgivet ansøgning til Sundhedsstyrelsens program Sundhedsplejebesøg de første dage hos familier i udsatte positioner og i dagtilbud som supplerer denne ansøgning med indsatser efter fødslen og et tættere samspil med daginstitutionen, herunder uddannelse af sundhedsplejersker og udvalgte pædagoger i COS-P (Circle of Security Parenting) som sigter mod familierettede indsatser.

8 Tidsplan for udrulning af projektet Opstart 1. januar 2020