Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Hjerteafsnit, HE Midt Regionshospitalet Viborg

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Hjerteafsnit Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejersken. Hjerteafsnittet er en del af Hjertesygdomme på Regionshospitalet Viborg, som hører under Hospitalsenhed Midt. Hjertesygdomme omfatter et sengeafsnit med tilhørende Hjerteklinik. Afdelingsledelsen består af én oversygeplejerske, som er fælles for Hjertesygdomme og Medicinskafdeling og en ledende overlæger. Hospitalsenhed Midt ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefagligdirektør, lægefagligdirektør og en hospitalsdirektør. For øvrig information se 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Patientgruppen omfatter patienter med behov for sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og pallierende behandling. 95% af patienterne indlægges akut til observation, udredning og behandling for hjertesygdom. Desuden modtages indkaldte patienter til observation, pleje og behandling af kronisk hjertesygdom. Hovedkategorierne er: Patienter med Akut Koronart Syndrom (AMI akut myocardieinfarkt og angina pectoris), der indlægges direkte på afsnittet med åndenød/brystsmerter og behov for akut behandling og evt. overflytning til Skejby med henblik på PCI (ballonudvidelse) Patienter med arytmier (atrieflimren/flagren, syg sinusknude, AV-blok, bradycardi, takykardi) indlægges både akut og planlagt til medicinsk behandling, anlæggelse af pacemaker eller DC-konvertering Patienter med akut/kronisk hjerteinsufficiens, til afvanding og medicinjustering Patienter før og efter by-pass operation (CABG), klapoperation eller ballonudvidelse (PCI) fra Skejby Patienter til Koronar Arteriografi (KAG - undersøgelse af kranspulsårerne), som led i udredning af hjerteklapsygdomme og anginaproblematikker Patienter med pericardit, endocardit og myocardit smertebehandling og antibiotisk behandling Patienter med lungeemboli til udredning og behandling Patienterne kan derudover have alment medicinske sygdomme 2/6

3 Sygeplejen omfatter: Identificere sygeplejebehov ved dataindsamling, opstille mål og udføre relevante sygeplejehandlinger i forhold til de fysiske og psykiske behov ved patienten Omsorgsfuld pleje for den enkelte patient, herunder patienter med anden etnisk baggrund Forberedelse af patienten til diagnosticerende undersøgelser Støtte, information og vejledning af patienter og pårørende i forhold til at leve med en hjertesygdom og forebygge evt. forværring eller ny indlæggelse Sygeplejefaglig argumentation i forhold til etiske spørgsmål, der opstår under pleje eller behandling af patienten, herunder behandlingsniveau Omsorgsfuld pleje til den terminalt syge og døende patient samt de pårørende, og sikre patienten en værdig afslutning på livet Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester kommer du til at arbejde med situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. Der arbejdes med patienters oplevelser herunder social ulighed og kulturelle forskelle, samt med juridiske rammer og etiske dilemmaer. Der er fokus på sygeplejefaglige interventioner til at bevare og styrke mental sundhed. Derudover kommer du til at arbejde med klinisk lederskab, klinisk beslutningstagen og samarbejde på tværs af professioner, sektorer, organisationer og institutioner. Når du arbejder med situationsbestemt kommunikation, arbejder du samtidig med klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen i forhold til nedenstående kliniske sygeplejefaglige problemstillinger: Patienter med behov for kommunikation, vejledning og undervisning i relation til: at mestre deres livssituation relateret til fx brystsmerter, dyspnø, træthed, angst, at leve med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, atrieflimren/atrieflagren eller pacemaker patientuddannelse/livsstilsændringer i form af omlægning af kost, rygestop, motion og alkohol evt. i samarbejde med pårørende og/eller kommunalt tilbud ernæringens betydning for væskeophobning og heling efter bypass brug/ virkning og bivirkning af medicin nedsat egenomsorgskapacitet og kompliance obstipation, inkontinens, søvn og hvileproblematikker forebyggelse af væskeophobning, rehabilitering efter blodprop eller bypass Information om pacemakeranlæggelse, KAG, m.v. at understøtte mental sundhed ved hjertesygdom og kritisk sygdom at mestre sygdom under hensyn til deres sociale, religiøse eller kulturelle baggrund problemstillinger der kræver tværprofessionel og/eller tværsektorielt samarbejde, f.eks. udskrivelsesplanlægning eller samarbejde med fysioterapeut, ergoterapeut, diætist eller præst patientinvolvering og medinvolvering af samarbejdsparter i forhold til stuegangen 3/6

4 Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologier innovation sundhedsfremme/forebyggelse/behandling/rehabilitering eller pallierende hygiejniske principper ergonomiske principper dokumentation mestringsstrategier udvikling af sygepleje kliniske retningslinjer og standarder etiske dilemmaer Se læringsudbytte i semesterbeskrivelsen Metoder i klinisk praksis TOKS Sygeplejeprocessen Ernæringsscreening Bartelscore Model for praktisk færdighedsudøvelse KRAM Tryksårsscreening 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger 4/6

5 Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs sider. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver sider og den studerende sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er mulighed for vejledning Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov 5/6

6 Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6/6