Monitorering og effektmåling af Bornholms vækstforums indsats igangsat i

Transkript

1 24. november 2016 Monitorering og effektmåling af Bornholms vækstforums indsats igangsat i Resumé: Effektmålingen omfatter 17 virksomhedsrettede projekter, som Bornholms vækstforum har igangsat i årene De 17 projekter er fordelt på fire indsatsområder (Erhvervs-ø, Grøn test-ø, Oplevelses-ø og Uddannelses-ø) og har et samlet budget på ca. 89 mio. kr. I alt har 112 private virksomheder deltaget i de 17 projekter. Effektmålingen indikerer, at de bornholmske projekter har bidraget til at styrke beskæftigelsen i de deltagende virksomheder. I målingen på tværs af projekter fra indsatsområderne Erhvervs-ø, Oplevelses-ø og Uddannelses-ø (EOU-projekterne) estimeres projekterne, at have skabt knap 20 nye private fuldtidsjob i andet halvår Derimod har indsatsområdet Grøn test-ø ikke haft målbare effekter på beskæftigelsen. Ingen af indsatsområderne har haft målbare effekter på deltagervirksomhedernes omsætning eller produktivitet (målt som omsætning pr. medarbejder). 1. Indledning Indeværende effektmåling fokuserer på private virksomheder, der har deltaget i 17 virksomhedsrettede projekter igangsat af Bornholms Vækstforum i perioden Projekterne er medfinansieret af EU s Regional- og Socialfond og sigter på at skabe vækst og beskæftigelse i private virksomheder. 1 Projekterne er opdelt efter Bornholms Vækstforum strategiske indsatsområder: Erhvervs-ø Grøn test-ø 1 Effektmålingen omfatter kun projekter, som ifølge Bornholms Vækstforums sekretariat har haft fokus på at øge vækst og beskæftigelse i private deltagervirksomheder. Det er derfor ikke alle regional- og socialfondsprojekter igangsat af Bornholms Vækstforum i perioden , der indgår i målingen. I bilag 1 findes en oversigt over de 14 projekter, der indgår i målingen. I Erhvervsstyrelsens projektdatabase kan man finde informationer om strukturfondsprojekternes indhold:

2 2/10 Oplevelses-ø Uddannelses-ø De deltagende virksomheders faktiske udvikling i beskæftigelse, omsætning og produktivitet følges i perioden (pt. seneste data) med Danmarks Statistiks registeroplysninger. Effekterne måles ved at sammenligne deltagervirksomhedernes udvikling med en kontrolgruppe. Alle projekter inden for indsatsområdet Grøn test-ø måles samlet. Projekterne fra de øvrige indsatsområder har ikke indrapporteret tilstrækkelig mange private virksomhede til, at indsatsområderne kan måles enkeltvis. Virksomhederne fra indsatsområderne Erhvervs-ø, Oplevelses-ø og Uddannelses-ø samles derfor i en gruppe (EOU-projekter) og måles samlet. Endelig foretages en effektmåling på tværs af alle fire indsatsområder Antal deltagervirksomheder De 17 projekter i målingen har tilsammen indrapporteret knap 331 deltagervirksomheder, jf. tabel 1.1. Dette tal omfatter både offentlige og private virksomheder. Ca. 50 af virksomhederne har deltaget i projekter inden for mere end ét indsatsområde. I alt har der været 280 unikke deltagervirksomheder (offentlige og private). Fra de indrapporterede virksomheder frasorteres offentlige virksomheder, ophørte virksomheder og inaktive virksomheder, så målingen udelukkende omfatter private virksomheder med reel økonomisk aktivitet. For at reducere risikoen for, at store virksomheder dominerer den samlede udvikling i beskæftigelse og omsætning, udelades også virksomheder med mere end 100 fuldtidsansatte af målingen. 2 Det efterlader i alt 123 private virksomheder i effektmålingerne. 11 af disse virksomheder (svarende til ca. 9 pct.) har deltaget i projekter inden for forskellige indsatsområder (dubletter). 2 Der udelades også virksomheder med ekstreme udviklingsmønstre ( outliers ), som højst sandsynligt skyldes datatekniske forhold (fx sammenlægninger eller opsplitninger af virksomheder), og virksomheder, hvortil der ikke kan findes en passende match blandt virksomhederne i kontrolgruppen.

3 3/10 Tabel 1.1. Antal projekter igangsat fra 2010 til 2012 samt deltagervirksomheder (private og offentlige) Antal projekter Antal indrapporterede virksomheder Antal private virksomheder i målingen Grøn test-ø EOU-projekter Erhvervs-ø Oplevelses-ø Uddannelses-ø I alt Tværgående måling (ekskl. dubletter) Anm: Den samme virksomhed kan have deltaget i projekter fra forskellige indsatsområder (dubletter). Dubletter inden for det enkelte indsatsområde er frasorteret. I EOU-projekter er dubletter på tværs af de tre indsatsområder ligeledes frasorteret Antal projekter og EU-medfinansiering Tilsammen har de 17 projekter modtaget ca. 44 mio. kr. i medfinansiering fra EU s Regionalfond og Socialfond. EU-midlerne medfinansierer op til 50 pct. af et regional- eller socialfondsprojekts udgifter. Det samlede budget for de 17 projekter er derfor mindst 88 mio. kr. Figur 1.1 viser antal projekter og medfinansieringen fordelt på indsatsområderne. Knap halvdelen af EU-midlerne er anvendt på projekter inden for indsatsområdet Grøn test-ø. Figur 1.1. Antal projekter og EU-medfinansiering fordelt på indsatsområde EU-medfinansiering (mio. kr.) Grøn test-ø Erhvervs-ø Oplevelses-ø Uddannelses-ø Antal projekter Antal projekter EU-medfinansiering (mio. kr.) 1.3. Deltagervirksomhedernes lokalisering I alle indsatsområder stammer mere end 90 pct. af virksomhederne fra Bornholm; i indsatsområdet Uddannelses-ø er samtlige deltagervirksomheder lokaliseret på Bornholm, jf. figur 1.2. I indsatsområdet Erhvervs-ø stammer 5 pct. af deltagervirksomhederne fra Region Nordjylland, mens ca. 4 pct. af virksomhederne fra indsatsområderne Grøn test-ø og Oplevelses-ø kommer fra andre kommuner i Region Hovedstaden end Bornholm.

4 4/10 Figur 1.2. Antal deltagervirksomheder fordelt på indsatsområde og region (pct.), 2. halvår 2012 Tværgående måling Uddannelses-ø Oplevelses-ø Grøn test-ø Erhvervs-ø Region Hovedstaden (ekskl. Bornholm) Bornholm Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 2. Effektvurdering hvor meget af deltagervirksomhedernes udvikling kan tilskrives Bornholms Vækstforums projekter 2.1. Metode hvordan måles effekterne? Effektvurderingen sker ved at sammenligne andelen af deltagervirksomheder med positiv vækst i henholdsvis beskæftigelse, omsætning og produktivitet med den tilsvarende andel i en kontrolgruppe af virksomheder, som ligner deltagerne, men ikke har deltaget i indsatsen. Virksomhederne i kontrolgruppen ligner deltagervirksomhederne med hensyn til lokalisering, branche, antal fuldtidsansatte, omsætning og historisk udvikling. Deltagervirksomhedernes udvikling i henholdsvis fuldtidsbeskæftigelse, omsætning og produktivitet måles fra 2. halvår 2012 og efter hhv. 1, 2 og 3 år. Hvis andelen af succeser (virksomheder med positiv vækst) er større i deltagergruppen end i kontrolgruppen, indikerer dette, at projekterne har bidraget til at styrke deltagervirksomhedernes vækst. Forskellen på deltagergruppen og kontrolgruppen testes statistisk ved at beregne den såkaldte p-værdi. Hvis p- værdien er mindre end 0,05 (5 pct. signifikansniveau), afvises det, at forskellen på deltager- og kontrolgruppen skyldes statistiske tilfældigheder. En p-værdi under 0,05 tolkes således som et tegn på, at projekterne har haft en positiv effekt på deltagervirksomhedernes vækst. Er p-værdien derimod større end 0,05, tolkes det som tegn på, at indsatsen ikke har haft effekt. Vigtige forbehold Testresultaterne skal tolkes forsigtigt, idet der kan være vigtige karakteristika, der ikke tages højde for i dannelsen af kontrolgruppen, herunder uobserverbare karakteristika som virksomhedernes motivation og engagement, vækstorientering, udviklingsbehov mv. Der kan også forekomme selektionsproblemer, hvor virksomhedernes projektdeltagelse ikke er tilfældig, men afhænger af udvælgelseskriterier, enten i form af projektets screening af potentielle deltagere, eller ved at bestemte virksomheder aktivt vælger projektdeltagelse til. Det kan således ikke udelukkes, at en forholdsvis høj vækst i deltagervirksomhederne delvist kan tilskrives sådanne forhold snarere end effekter af deltagelse i pro-

5 5/10 jekterne. Der tages heller ikke højde for de positive/negative effekter, som projekterne kan have haft på ikke-deltagende virksomheder Beskæftigelseseffekter Tabel 2.1 viser andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen i henholdsvis deltagergruppen og kontrolgruppen samt den tilhørende p-værdi (signifikante p-værdier er i denne og de følgende tabeller markeret med grønt). Tabel 2.1. Andel virksomheder med positiv vækst i fuldtidsbeskæftigelse efter henholdsvis 1, 2 og 3 år, samt tilhørende p-værdier Grøn test-ø ,30 0,35 0, ,36 0,36 0, ,30 0,33 0,71 EOU-projekterne ,49 0,43 0, ,55 0,41 0, ,55 0,40 0,04 Tværgående måling (ekskl. dubletter) ,39 0,41 0, ,46 0,40 0, ,41 0,38 0,58 I målingen på indsatsområdet Grøn test-ø er andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen større i kontrolgruppen end i deltagergruppen efter 1 år og 3 år, mens andelen af succesvirksomheder er større i deltagergruppen end i kontrolgruppen efter 2 år, jf. tabel 2.1. De tilhørende p- værdier er alle markant større end 0,05 og målingen tyder dermed ikke på, at indsatsen har haft effekt på deltagervirksomhederne. Andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen er større i deltagergruppen end i kontrolgruppen i målingen på EOU-projekterne efter både 1 år, 2 år og 3 år. P-værdierne efter 1 år og 2 år er større end 0,05, mens p-værdien efter 3 år er mindre end 0,05. Målingen tyder således på, at indsatsen har haft positiv effekt på deltagervirksomhedernes beskæftigelsesudvikling på lidt længere sigt (efter 3 år). I den tværgående måling, hvor deltagervirksomhederne fra alle indsatsområder måles samlet (ekskl. dubletter), er andelen af virksomheder med positiv vækst større i deltagergruppen end i kontrolgruppen efter 2 år og 3 år, men de tilhørende p-værdier er større end 0,05 og målingen tyder dermed 3 Effektmålingsmetoden og de usikkerheder og forbehold, som resultaterne skal fortolkes med, er nærmere beskrevet i metodenotatet Registerbaseret effektmåling metodebeskrivelse (Erhvervsstyrelsen, 2016).

6 6/10 ikke på, at indsatsen har haft effekt, når alle deltagervirksomhederne måles samlet. At den tværgående måling modsat målingen på EOU-projekterne alene ikke udviser positive effekter må tilskrives, at den høje andel succesvirksomheder i EOU-projekterne (sammenlignet med kontrolgruppen) udlignes af indsatsområdet Grøn test-ø, hvor andelen af succesvirksomheder tenderer at være en anelse højere i kontrolgruppen end i deltagergruppen. Antal skabte job Effektmålingen ovenfor sammenligner andelen af succeser i deltagergruppen med den samme andel i kontrolgruppen. Resultaterne af målingen kan med vigtige forbehold omsættes til absolutte tal for jobskabelsen (altså målt i antal fuldtidsbeskæftigede). 4 Tabel 2.2 viser deltagervirksomhedernes samlede faktiske fuldtidsbeskæftigelse ved starten på effektmålingsperioden (2. halvår 2012) (kolonne A), den samlede faktiske fuldtidsbeskæftigelse efter den 3-årige effektmålingsperiode (2. halvår 2015) (kolonne B) og den kontrafaktiske fuldtidsbeskæftigelse i 2. halvår 2015 (kolonne C). Den kontrafaktiske beskæftigelse er effektmålingens estimat på, hvordan deltagervirksomhedernes samlede beskæftigelse ville have udviklet sig, hvis virksomhederne ikke havde deltaget i indsatsen. 5 Effektmålingens estimat på antal job skabt beregnes herefter som forskellen på den faktiske fuldtidsbeskæftigelse i 2. halvår 2015 og den kontrafaktiske fuldtidsbeskæftigelse i 2. halvår 2015 (kolonne D). Tabel 2.2. Faktisk og kontrafaktisk beskæftigelse samt estimeret jobskabelse Faktisk beskæftigelse (2. halvår 2012) Faktisk beskæftigelse (2. halvår 2015) Kontrafaktisk beskæftigelse (2. halvår 2015) Estimeret jobskabelse i antal fuldtidsstillinger (2. halvår 2015) A B C D=B-C Grøn test-ø EOU-projekter Tværgående måling uden dubletter Anm.: Der beregnes kun estimater på den absolutte jobskabelse for indsatsområder, hvor målingen indikerer. at andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen er større i deltagergruppen end i kontrolgruppen, jf. tabel 2.1. Den faktiske fuldtidsbeskæftigelse i deltagervirksomheder fra EOUprojekterne er vokset fra ca. 360 i 2. halvår 2012 til ca. 377 i 2. halvår Effektmålingen indikerer, at deltagervirksomhedernes faktiske fuldtidsbeskæftigelse er knap 20 fuldtidsstillinger højere i 2. halvår 2015, end den ville have været, hvis virksomhederne ikke havde deltaget i indsatsen (den kontrafaktiske beskæftigelse). 4 Se metodenotatet Registerbaseret effektmåling metodebeskrivelse (Erhvervsstyrelsen, 2016). 5 Den kontrafaktiske beskæftigelse beregnes ved at fremskrive deltagervirksomhedernes samlede beskæftigelse ved starten af effektvurderingsperioden med beskæftigelsesudviklingen i kontrolgruppen.

7 7/10 Hvad koster det at skabe et job? Den gennemsnitlige pris på at skabe et nyt privat fuldtidsjob kan beregnes ved at sætte jobestimaterne i tabel 2.2 ovenfor i forhold til projektudgifterne, jf. tabel 2.3. Herved findes prisen på at skabe en fuldtidsstilling i EOUprojekterne til ca. 2,7 mio. kr. Prisen på at skabe et nye fuldtidsjob skal tolkes med forbehold for, at projekterne kan have haft fokus på andre mål end jobskabelse. Tabel 2.3. Estimeret jobskabelse i 2015 sat i forhold til projektbudget Samlet budget (mio. kr.) Estimeret jobskabelse i antal fuldtidsstillinger (2. halvår 2015) Pris pr. skabt job (kr.) E F G=E/F Grøn test-ø 43,1 - - EOU-projekter 45, Tværgående måling uden dubletter Anm.: I beregningen af det samlede projektbudget, er det forudsat at EU-medfinansieringen udgør 50 pct. af det samlede budget Omsætningseffekter Målingen på omsætningen foretages på helt samme måde som målingen på beskæftigelsen. Tabel 2.4 viser andelen af virksomheder med positiv vækst i omsætningen i deltagergruppen og kontrolgruppen samt de tilhørende p-værdier. Tabel 2.4. Andel virksomheder med positiv vækst i omsætningen efter henholdsvis 1, 2, 3 år samt tilhørende p-værdier Grøn test-ø ,47 0,42 0, ,50 0,47 0, ,44 0,49 0,42 EOU-projekterne ,60 0,50 0, ,58 0,51 0, ,57 0,54 0,68 Tværgående måling (ekskl. dubletter) ,54 0,49 0, ,55 0,48 0, ,51 0,51 0,95 Effektmålingen tyder ikke på, at de bornholmske projekter har bidraget til at styrke deltagervirksomhedernes omsætning. Hverken i den tværgående måling eller i målingerne på indsatsområder er der tegn på positive effekter. Den samlede omsætning i deltagervirksomhederne er vokset fra ca. 640 mio. kr. i 2. halvår 2012 til ca. 670 mio. kr. i 2. halvår 2015, jf. tabel 2.5. Der er ikke estimeret absolutte tal for den skabte meromsætning, da de statistiske test i ta-

8 8/10 bel 2.4 ikke tyder på, at indsatsen har påvirket udviklingen i deltagervirksomhedernes omsætning. Tabel 2.5. Samlet omsætning i deltagervirksomhederne (i mio. kr.) Omsætning (2. halvår 2012) Omsætning (2. halvår 2015) Grøn test-ø EOU-projekter Tværgående måling uden dubletter Produktivitetseffekter Den vigtigste kilde til langsigtet økonomisk vækst er produktivitetsstigninger. Produktiviteten afspejler virksomhedernes evne til at udnytte produktionsressourcerne effektivt. Hvis virksomhederne kan skabe mere (eller samme) værdi uden at øge ressourceforbruget (eller med et mindre ressourceforbrug), er det et udtryk for produktivitetsfremgang. Danmarks Statistiks data tillader ikke at måle på den rigtige produktivitet på virksomhedsniveau. Derfor måles (som en såkaldt proxy ) på omsætning pr. fuldtidsbeskæftiget (årsværk). 6 Målingen foretages ligesom målingerne på beskæftigelse og omsætning ved at sammenligne andelen af virksomheder med positiv vækst i produktiviteten (omsætning pr. fuldtidsbeskæftiget) i deltagergruppen med den tilsvarende andel i en kontrolgruppe, jf. tabel Produktiviteten måles normalt ved at sætte virksomhedernes værditilvækst i forhold til en eller flere af de inputfaktorer, der indgår i produktionen. Ofte anvendes den såkaldte arbejdsproduktivitet, hvor værditilvæksten sættes i forhold til arbejdskraftinputtet (opgjort i antal timer eller antal beskæftigede). En udfordring ved at måle på produktiviteten er at Danmarks Statistik ikke har oplysninger om værditilvæksten i samtlige danske virksomheder. Det er derfor ikke muligt at foretage registerbaserede effektmålinger, hvor produktiviteten er beregnet på baggrund af værditilvæksten. 7 Der er ikke foretaget målinger på produktivitetsudviklingen i indsatsområdet Iværksætteri, da der indgår mange helt nye virksomheder, der er inaktive i starten af effektmålingsperioden, men aktive i slutningen af effektmålingsperioden. Det er ikke muligt at beregne produktivitetsvæksten i sådanne virksomheder.

9 9/10 Tabel 2.6. Andel virksomheder med positiv vækst i produktiviteten (omsætning i løbende priser pr. fuldtidsbeskæftiget) efter henholdsvis 1, 2 og 3 år, samt tilhørende P-værdier Grøn test-ø ,48 0,46 0, ,53 0,52 0, ,50 0,55 0,46 EOU-projekter ,53 0,50 0, ,57 0,51 0, ,58 0,52 0,40 Tværgående måling (ekskl. dubletter) ,52 0,53 0, ,53 0,51 0, ,55 0,53 0,61 I de fleste målinger på produktivitetsudviklingen er andelen af virksomheder med positiv vækst større i deltagergruppen end i kontrolgruppen, men det kan ikke afvises at forskellen skyldes statistiske tilfældigheder, jf. tabel 2.6. Effektmålingen tyder således ikke på, at den bornholmske indsats har haft effekt på deltagervirksomhedernes produktivitetsudvikling.

10 10/10 Bilag 1. Oversigt over projekter i målingen Journal nr. Projekttitel Startår Fond Regionalt indsatsområde EU-tilsagn (kr.) Antal indrapporterede virksomheder (offentlige og private) ERDFB På vej til 5 stjerner 2010 ERDF Oplevelses-ø ERDFB HASLE Refractories: Global styrke - Lokal vækst 2010 ERDF Erhvervs-ø ERDFB Investering i ny pakketeknologi 2010 ERDF Erhvervs-ø ERDFB Udvikling af grønt byggeri og spin-off 2011 ERDF Grøn test-ø ERDFB Hallegaard Pølsemageri 2011 ERDF Erhvervs-ø ERDFB Vækstfabrik Bornholm 2012 ERDF Erhvervs-ø ERDFB Ny teknologi til Fish Pro Denmark A.m.b.A ERDF Erhvervs-ø ERDFB Svejserobot 2011 ERDF Erhvervs-ø ERDFB Green Solution House 2012 ERDF Grøn test-ø ERDFB Buildadvisor - under etablering 2012 ERDF Erhvervs-ø ERDFB Vækst via nye internationale markeder 2012 ERDF Erhvervs-ø ERDFB Etablering og udvikling af Laundry Logics 2012 ERDF Grøn test-ø ERDFB Automatisk palleproduktionsanlæg 2012 ERDF Erhvervs-ø ERDFB LittleSmartThings 2012 ERDF Erhvervs-ø ESFB Iværksætterfabrik 2012 ESF Uddannelses-ø ESFB Klyngeudvikling Bornholm 2012 ESF Erhvervs-ø ESFB Udviklingsprojekt Comfortness Koncept Bornholm 2012 ESF Oplevelses-ø