Specialeseminar KU 28. september 2017

Transkript

1 Specialeseminar KU 28. september 2017

2 Specialeemner 1. Offentlig forsyningsvirksomhed og renovation: Analyse af, om der er overensstemmelse mellem national praksis i Momslovens 3, stk. 2, nr. 2 og Momssystemdirektivets artikel 13 samt det tilhørende Bilag I. 2. Licens: På baggrund af EU-Domstolens dom i sag C-11/15 ønskes en analyse af, om det er med rette, at Danmark opretholder moms på licens. 3. Frister for ændring af afgiftsgodtgørelse: Fra hvilket tidspunkt løber fristerne for ændring af virksomheders godtgørelse af afgifter? 4. Overskudsvarme: Hvordan defineres overskudsvarme? Og hvor meget skal en virksomheds godtgørelse af energiafgifter nedsættes ved afsætning af overskudsvarme? 5. Levering af fast ejendom: Afgrænsning mellem levering af en bebygget fast ejendom og en byggegrund i henhold til national praksis, jf. momslovens 13, stk. 1, nr. 9. Herunder en analyse og vurdering af, hvorvidt national praksis er i overensstemmelse med EU-retten.

3 1. Offentlig forsyningsvirksomhed og renovation Siden implementeringen af det 6. momsdirektiv (i dag Momssystemdirektivet) fra den 17. maj 1977 omkring harmonisering af medlemsstaternes lov om omsætningsafgifter, har Danmark været forpligtet til at harmonisere landets omsætningsafgifter i overensstemmelse med direktivet. Ifølge lovbemærkningerne til Momslovens 3, stk. 2, nr. 2 forstås der ved offentlige forsyningsvirksomheder offentlige virksomheder, der leverer varer eller ydelser til virksomheder og private borgere, som f.eks. leverancer af el, gas, vand og varme, men også udførelse af servicefunktioner som renovation og offentlig transport. Af Momssystemdirektivets art. 13, stk. 1, tredje afsnit og bilag I, nr. 2 fremgår det, at offentligretlige organer anses som afgiftspligtige personer for så vidt angår vand-, gas-, elektricitets- og varmeforsyning, medmindre den udøvede virksomhed er ubetydelig. Der ønskes en analyse af, om den nationale praksis om at opkræve moms ved levering af renovationsydelser til private og grundejerforeninger er i overensstemmelse med Momssystemdirektivets artikel 13 og Bilag I. Skatterådet har behandlet emnet i et bindende svar, som er offentliggjort som SKM SR.

4 2. Licens På baggrund af EU-Domstolens dom i sag C-11/15 ønskes en analyse af, om det er med rette, at Danmark opretholder moms på licens. I Danmark opkræver DR moms på radio- og TV-licens fra den enkelte husstand og momsen indbetales efterfølgende til SKAT. Den 22. juni 2016 fastslog EU-domstolen i en dom om tjekkisk radiolicens, at det var ulovligt at opkræve moms af den tjekkiske radiolicens. Der ønskes en analyse af, om det er med rette, at Danmark opretholder moms på radio- og TVlicens.

5 3. Frister for ændring af afgiftsgodtgørelse Fra hvilket tidspunkt løber fristerne for ændring af virksomheders godtgørelse af afgifter? Som udgangspunkt skal SKAT afsende varsel om ændring af en virksomheds godtgørelse af afgifter senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Den samme frist gælder for en virksomheds fremsættelse af nye oplysninger, hvis virksomheden vil have ændret godtgørelsen. Energiafgifter godtgøres som hovedregel ved, at der angives et fradrag på momsangivelsen. I praksis har man derfor anset fristen for momsangivelsen for det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Der findes dog i energiafgiftslovgivningen regler om tilbagebetaling, som ikke nødvendigvis skal angives på momsangivelsen, f.eks. lempelsen i henhold til elpatronordningen, jf. gasafgiftslovens 8, stk. 4 og 5. Endvidere findes der regler om fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter, og i elafgiftslovens 11 a findes særlige regler om opgørelse og modregning af energiafgifter for virksomheder, der har både godtgørelsesberettiget og ikke-godtgørelsesberettiget forbrug. Hvordan spiller disse regler sammen med fristerne for ændring af godtgørelse, som fremgår af skatteforvaltningslovens 31?

6 4. Overskudsvarme Hvordan defineres overskudsvarme? Og hvor meget skal en virksomheds godtgørelse af energiafgifter nedsættes ved afsætning af overskudsvarme? Momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort energiafgifter. I 1995 blev der vedtaget en lov, der ophævede muligheden for godtgørelse af afgifter af forbrug, som direkte eller indirekte anvendes til rumvarme eller varmt vand. Der blev samtidigt indført regler, om at virksomheder kan få godtgjort afgift, selvom de udnytter overskudsvarme til produktion af rumvarme. Godtgørelsen skal i henhold til disse regler nedsættes. Det er denne nedsættelse af godtgørelsen af energiafgifter, som populært kaldes for overskudsvarmeafgiften. Af lovens forarbejder fremgår, at reglerne blev indført for at skabe balance mellem samfundsøkonomiske og energi- og miljømæssige hensyn. Afgrænsningen af situationer, hvor der sker udnyttelse af overskudsvarme over for situationer, hvor der sker samtidig produktion af rum- og procesvarme, har betydning for i hvilket omfang en virksomhed kan få godtgjort energiafgifter, hvilket i sidste ende kan få betydning for fjernvarmeprisen. Problemstillingen er blevet behandlet i nogle afgørelser, men der råder stadig en vis uklarhed. Ved afsætning af overskudsvarme udgør nedsættelsen af godtgørelsen højst en i loven fastsat procentandel af det samlede vederlag for varmeleverancen. Skatterådet har truffet en række afgørelser om, hvordan denne regel skal anvendes, herunder om hvad der skal indregnes i det samlede vederlag for varmeleverancen. Den seneste er SKM SR. Reglerne om godtgørelse af energiafgifter findes i mineralolieafgiftslovens 11, gasafgiftslovens 10, elafgiftslovens 11 og kulafgiftslovens 8.

7 5. Levering af fast ejendom (s. 1) Afgrænsning mellem levering af en bebygget fast ejendom og en byggegrund i henhold til national praksis, jf. momslovens 13, stk. 1, nr. 9. Herunder en analyse og vurdering af, hvorvidt national praksis er i overensstemmelse med EU-retten. Overdragelse af fast ejendom var indtil 1. januar 2011 generelt set fritaget for moms i Danmark. Efter de nye regler er udgangspunktet forsat, at overdragelse af fast ejendom er fritaget for moms, jf. momslovens 13, stk. 1, nr. 9. Der er dog indført 2 væsentlige undtagelser hertil. Momsfritagelsen omfatter ikke længere overdragelse af nye bygninger med tilhørende jord, jf. momslovens 13, stk. 1, nr. 9, litra a. Ifølge momsbekendtgørelsens 54, stk. 2, er en bygning ny, hvis den overdrages inden første indflytning. En bygning anses også som ny, når den overdrages første gang efter indflytningen, hvis overdragelsen sker mindre end 5 år efter bygningens færdiggørelse. Det følger modsætningsvist heraf, at overdragelse af bebygget fast ejendom, hvor bygningerne ikke er nye, fortsat er en momsfritaget transaktion.

8 5. Levering af fast ejendom (s. 2) Momsfritagelsen omfatter heller ikke længere overdragelse af byggegrunde, jf. momslovens 13, stk. 1, nr. 9, litra b. Som byggegrunde anses i henhold til momsbekendtgørelsens 56, stk. 1, ubebyggede arealer som i henhold til planloven kan bebygges. Medlemsstaterne er i MSD art. 12, stk. 3, tillagt beføjelse til at definere begrebet byggegrund. Det er denne kompetence, som er udnyttet i momsbekendtgørelsens 56, stk. 1, der definerer en byggegrund som et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger. Det er i den forbindelse uden betydning, om grunden er byggemodnet eller ej. Se herom Den Juridiske Vejledning , afsnit D.A Anden overdragelse af ubebyggede grunde, herunder landbrugsjord, er fortsat momsfritaget. Sondringen mellem byggegrund og bebygget fast ejendom er afgørende for, om overdragelsen af den faste ejendom er fritaget for moms eller ej. Sondringen har givet anledning til tvivl i fx tilfælde, hvor der overdrages et areal, der også rummer eksisterende ældre bygninger, der formentlig skal nedrives helt eller delvist af køber efter overdragelsen med henblik på opførsel af en eller flere nye bygninger. Der findes flere bindende svar fra SKAT og Skatterådet og kendelser fra Landsskatteretten. Dette område er specielt relevant efter Vestre Landsrets kendelse af 15. maj 2017, SKM VLR, hvor spørgsmålet vedrørende denne sondring er blevet forelagt for EU- Domstolen på baggrund af Landsskatterettens afgørelse SKM LSR.

9 Ansøgningsprocedure Har du spørgsmål til specialeemne 1, 2 og 5 er du velkommen til at kontakte Christina Bjørke, telefon eller mail CBjo@sanst.dk. Ved spørgsmål til specialeemne 3 og 4 er du velkommen til at kontakte Klaus Beier Nielsen, telefon eller mail KBN@sanst.dk Spørgsmål til processen kan rettes til Gitte Danielsen, telefon Send din ansøgning til HR, Gitte Danielsen, GD@sanst.dk I ansøgningen skal det fremgå, hvilket specialeemne du ønsker at skrive om, og hvorfor du er motiveret for at skrive om det pågældende emne Du skal vedhæfte dit karakterblad Du skal angive tidspunktet for den periode, du skriver specialet indenfor HR screener ansøgningerne og vil sammen med fagkontoret udvælge de pågældende kandidater til specialeemnet