NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

Transkript

1 Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Debatindlæg i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af: Kom godt i gang Faglige mål Undersøg Opgave Planlæg Skriv Evaluer KOM GODT I GANG Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. FAGLIGE MÅL Eleverne præsenteres for de faglige mål for forløbet, og de får en kort præsentation af genren. Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen i overensstemmelse med Fælles mål. Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive et debatindlæg. Eleverne skal: kunne opbygge et debatindlæg vide, hvilke dele en argumentation består af forstå hensigten med en argumentation kunne opstille en argumentation, der består af synspunkt, argumenter, eksempler og afsluttende gentagelser vide, at der er forskellige appelformer vide, at der er forskel på et læserbrev og et debatindlæg og hvori den består. Side 1 / 13

2 Om genren Et debatindlæg er en tekst, som bringes i en avis, et ugeblad eller et andet offentligt medie. Indlægget er skrevet af en person, som ønsker at skabe debat om et aktuelt emne blandt bladets læsere, eller af en person, som ønsker at deltage i en debat. Personen præsenterer problemet, fremsætter sit synspunkt, argumenterer for sit synspunkt og giver sin løsning på problemet. Gennem debatindlægget forsøger afsenderen ved hjælp af argumentation at overbevise modtageren om, at afsenderens synspunkt er rigtigt. Et debatindlæg minder om et læserbrev, men er længere og kan gå mere i dybden med problemet. Hvor læserbrevet udtrykker en holdning til et problem, vil debatindlægget ikke blot udtrykke en holdning, men også vise, hvordan man kan løse problemet. Læserbreve kan også give løsning på problemet, men det er ikke et genrekrav. Se også genreplakaten for et debatindlæg her. UNDERSØG Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på et debatindlæg. Den skal eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. Eleverne skal på egen hånd dykke ned i debatindlægget og undersøge tekstens formål, opbygning, sprog og særlige kendetegn. Som hjælp til dette arbejde er der i fasen Undersøg en række spørgsmål, der sætter struktur på elevernes undersøgelse og sørger for, at de får fremdraget genrekendetegnene. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med en stiplet linje. Eleverne kan arbejde alene, med en makker eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af den indbyggede delefunktion selv vælger, hvem de vil dele med. Side 2 / 13

3 Elevernes svar bliver automatisk gemt, og de kan finde en opsamling i Min opsamling. Her har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres undersøgelse, vil det fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne kan bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og genren. Lær om argumentation i Sprogkassen Før eleverne undersøger eksempelteksten, bør de vide noget om argumentation, da netop argumentation er et helt afgørende element i et debatindlæg. Læreren kan gennemgå og tale med klassen om argumentation i almindelighed, og eleverne kan arbejde med forløbet om argumentation i Sprogkassen og læse artiklen om argumentation (se Debatindlæg, Undersøg, side 7 eller Minileksikon). På den måde vil eleverne være forberedte til at undersøge eksempelteksten på en kvalificeret måde. Samtalen om genren ud fra undersøgelsen Samtalen om eksempelteksten er et centralt element i forløbet. Her skal eleverne sammen med læreren i grupper eller hele klassen tale om genren og sætte ord på genrekendetegn for et debatindlæg. Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen. De enkelte spørgsmål i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov. Afsender Hvem er afsender af debatindlægget? Afsenderen er en privat person ved navn Niels-Erik Dalgaard. Han er konsulent og vant til at rejse med fly. Giv eksempler på, at debatindlægget er fortalt af en jegfortæller, altså 1. person. Allerede i 2. linje står der: Jeg står i lufthavnen, Foran mig står, og i 3. afsnit: Det, jeg netop har Mange gange i løbet af teksten fremtræder jegfortælleren tydeligt. Side 3 / 13

4 Forklar, hvorfor et debatindlæg er skrevet i 1. person, og hvordan det virker. Et debatindlæg er skrevet af en person, som har en mening om et problem. Når det er personens egen mening, er det helt naturligt at udtrykke den og fremføre argumenter i jegform, altså i 1.person. Det virker personligt og nærværende, at personen selv fremfører sine meninger, og det gør både mening og argumenter stærkere og mere overbevisende. Formål og modtager Hvad er formålet med debatindlægget? Formålet med et debatindlæg er i almindelighed at overbevise andre om et bestemt synspunkt, som man selv har at få andre til at tage den samme mening og holdning. I det aktuelle debatindlæg vil debattøren overbevise andre om, at fede mennesker skal betale mere for at flyve. Hvem er modtageren? Modtageren er bladets/avisens læsere. Modtagergruppen er ikke nøje afgrænset, men udgør de fleste mennesker, da fedme er et almindeligt problem, som ikke kun optræder i forbindelse med flyrejser. Man kan dog sige, at mennesker, som flyver og flyver meget, kan have en særlig interesse i problemet, da sandsynligheden for, at de møder det, er stor. Giv eksempler fra debatindlægget på, at afsenderen har tilpasset indholdet og sproget til modtageren. Indholdet i debatindlægget har afsenderen tilpasset til modtageren ved at se problemet fra flere sider og imødegå andres synspunkter og ved at pointere, at han ikke er ude på at genere fede personer. Sproget er gennem hele debatindlægget holdt i en venlig tone med et almindeligt ordvalg, som trods det lidt provokerende synspunkt ikke kan støde nogen. Sproget er valgt sådan, da modtagergruppen er så bred. Overskrift og begyndelse Debatindlægget har overskriften Fede mennesker skal betale mere. Er det en god overskrift, som fanger læserens opmærksomhed, dækker indholdet og giver lyst til at læse teksten? I mange sammenhænge diskuteres fedme og det fænomen, at mange mennesker bliver fede. Derfor nævner overskriften noget kendt, og for at få skabt opmærksomhed og interesse bliver overskriften strammet op ved at skrive, at fede mennesker skal betale mere underforstået mere end deres Side 4 / 13

5 medmennesker med normalvægt. Det vil sikkert provokere mange og skabe nysgerrighed efter at læse teksten. Hvordan begynder debatindlægget? Startsætningen er: Fede mennesker skal betale mere. Herefter følger en scene, som beskriver, hvordan en ung, slank kvinde betaler ekstra for to tunge kufferter, og en fed mand, som ikke skal betale ekstra for sin lette kuffert. Er det en god begyndelse? Begrund dit svar. En startsætning, som umiddelbart virker provokerende og skaber nysgerrighed efter at læse videre. Scenen er starten på præsentationen af problemet, og da det er skrevet som en scene, kan læseren se situationen for sig, og dermed bliver det håndgribeligt. Scenen anskueliggør afsendernes pointe, at tunge kufferter betales af den enkelte passager med et ekstra gebyr, men fede menneskers mervægt betales der ikke ekstra for af den fede selv, men udgiften deles ud på alle passagerer. Problemet Hvad er det for et problem, afsenderen tager op? Fede mennesker er et problem for samfundet, fordi der bliver flere og flere af dem, og fordi de koster samfundet mere, for eksempel når de skal ud at flyve. Hvad er hans synspunkt/holdning til problemet? Fede mennesker skal betale mere for at flyve. Hvordan vil han løse problemet? Han vil indføre en vægtgrænse for flypassagerer, en vægtgrænse, der betyder, at personer, som vejer mere end 80 kg, skal betale et ekstra gebyr. Dermed kommer fede mennesker til at betale den reelle udgift, der er forbundet med at transportere dem i et fly. Og den udgift er større for flyselskaberne, fordi de fede menneskers højere vægt medfører et større brændstofforbrug. Og når de fede mennesker betaler deres reelle udgift, bliver ekstraudgiften til mere brændstof ikke delt ud på alle passagerer med dyrere flybilletter til følge. Side 5 / 13

6 Argumenter Skriv de argumenter, afsenderen bruger i sin argumentation for at overbevise modtageren. 1. Den fede mands overvægt medfører, at flyets samlede vægt stiger, og vægten koster brændstof. 2. Fede mennesker fylder mere end ét sæde. 3. Flyenes forbrug af brændstof er en belastning for miljøet, og der bliver forurenet mere, jo mere brændstof flyene anvender. Ekstrabetalingen fra fede mennesker skal bruges til forskning i brændstofbesparelse. 4. At flyve er ikke det samme som at komme på hospitalet, hvor vi traditionelt er fælles om at betale udgifterne. Det er et af goderne i vores velfærdssamfund, men at flyve er ikke et gode, som man skal have ret til uden at betale alle de udgifter, der er forbundet med det. Hvilke eksempler underbygger han sine argumenter med? Ekstraudgifterne ved at medbringe tunge kufferter bliver betalt af den enkelte passager. Det australske luftfartsselskab Qantas har registreret, at gennemsnitsvægten på deres voksne passagerer er steget med 2 kg siden år Det betyder en merudgift til brændstof på ca kr. for at flyve fra Sydney til London et beløb, som skal deles ud på alle passagerer, tykke som tynde. De større sæder fylder mere i flyene, og derfor bliver der plads til færre passager. Det betyder, at billetpriserne stiger, og derfor kommer alle passagerer til at betale mere for flybilletterne. En amerikansk flypassager måtte stå op i syv timer, da manden i sædet ved siden af ham var så stor, at begge armlæn måtte op, og hans krop bredte sig ud og forhindrede, at der kunne sidde nogen i sædet. Synes du, at argumenterne er saglige og overbevisende? Begrund dit svar. Argumenterne i indlægget er saglige og virker overbevisende. Debattøren underbygger sine argumenter med saglige oplysninger og talmateriale. Han skriver i en venlig og saglig tone, ser problemet fra flere sider og virker troværdig, tillidsvækkende og imødekommende. Side 6 / 13

7 For og imod Giv eksempel på, at afsenderen ser problemet fra flere sider. Afsenderen skriver: Mange vil sikkert synes, at mit forslag er diskriminerende over for fede mennesker, for mange af dem kan ikke selv gøre for, at de er fede. Fedme kan skyldes en nedsat evne til at forbrænde fedt, siger man. Giv eksempler på, at indlægget anvender forskellige appelformer taler både til modtagerens fornuft og følelser. Debatindlægget er overvejende sagligt og taler mest til læserens fornuft ved at give konkrete oplysninger, som er målbare og præcise, fx fede mennesker vejer mere og øger dermed brændstofforbruget, øget brændstofforbrug øger belastningen på miljøet, fede mennesker fylder mere end ét sæde, ekstraudgifterne ved at flyve med fede mennesker bliver betalt af alle passagerer, ekstraudgifterne ved at medbringe kufferter betales af den enkelte passager. Eksemplet med den uheldige passager, der måtte stå op under hele flyveturen, taler til fornuften, fordi det er usikkert at stå op under flyvning, men det taler også til læserens følelser, da vi får medlidenhed/bliver forargede over medpassageren. Scenen i begyndelsen af debatindlægget taler også til vores følelser, da vi får sympati for den unge, slanke kvinde, som skal betale ekstra. Afsenderen fremfører, at det ikke er rimeligt, at han skal betale for de fede mennesker; også her taler han til læserens følelser. I samtalen, som, vi anbefaler, skal følge efter elevernes undersøgelse, kan man komme ind på de tre appelformer, som er omtalt i forløbet om argumentation i Sprogkassen: 1. Etos argumenter, der bygger på afsenderens troværdighed og/eller popularitet. 2. Patos argumenter, der appellerer til modtagerens følelser. 3. Logos argumenter, der appellerer til modtagerens fornuft. Evt. kan man også tale om, hvordan afsenderen forsøger at efterleve appelform 1, etos. Hvordan runder han sit debatindlæg af? Han påpeger, at antallet af fede mennesker stiger voldsomt i disse år og særligt i de områder, hvor der flyves meget, og gentager derefter sin mening, at fede mennesker skal betale mere for at flyve. Han forsøger at slå sit synspunkt fast ved at gentage det og ved at komme med et ekstra argument. Side 7 / 13

8 Sprog og tone Hvilke af følgende ord, synes du, dækker tonen i debatindlægget: ond, kold, skrap, nedladende, skarp, saglig, varm, hjertelig, ironisk, humoristisk, venlig. Begrund dit svar. Tonen er saglig i hele teksten, men den er også venlig. Når afsenderen har valgt den tone, er det for at virke troværdig og tillidsvækkende og undgå at støde læsere fra sig. Han er også venligt imødekommende over for andre synspunkter ved at nævne, at fede mennesker ikke nødvendigvis selv er skyld i deres fedme. Giv eksempler på, at sproget er konkret og levende. Sproget bliver levende, når der bringes konkrete mennesker ind fra hverdagslivet, og når man fortæller om dem. Det sker her i debatindlægget ved den indledende scene og med passageren, som måtte stå op under flyveturen. Det er typisk for sproget i et debatindlæg, at der anvendes særlige adverbialer og konjunktioner, som viser argumentation, fx derfor, fordi, nemlig, således, da, på grund af m.v. Eksempler fra debatindlægget: Derfor synes jeg, at, og derfor bliver der plads til færre passager, fordi den fede mand dækkede lukkeanordningen, fordi nogle passagerer er fede, Jeg kan nemlig ikke se, således stå op i syv timer, da der bliver forurenet mere Endvidere faste ord og vendinger som: for det første, for det andet, endvidere, dertil kommer m.v. Eksempler fra debatindlægget: For det første er det urimeligt, For det andet fylder, For det tredje er flyenes forbrug af brændstof Samtale om teksten og genren Afrund samtalen med at lade eleverne sætte ord på, hvilke genretræk de skal opfylde, når de skriver et debatindlæg. Brug evt. genreplakaten for et debatindlæg. Elevernes genreplakat ligger, så der er adgang til den fra samtlige sider i forløbet, mens læreren har adgang til den fra infoboksen i mosaikken. Se også genreplakaten for et debatindlæg her. Side 8 / 13

9 OPGAVE Sådan lyder opgaven i elevdelen: Når opgaven præsenteres for eleverne, skal der blandt andet tales om: Hvem der skal være modtager af teksten. Hovedpunkterne for genren debatindlæg se genreplakaten. Det vigtige i at have et tydeligt synspunkt, gode argumenter underbygget af eksempler. Fortælleren skal være en tydelig jegfortæller. Side 9 / 13

10 PLANLÆG Inden eleverne går i gang med at skrive deres debatindlæg, skal de planlægge den. Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten: A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive et debatindlæg. Ved at svare på spørgsmålene i assistenten får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres debatindlæg. Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at de får opfyldt genrekendetegnene for et debatindlæg. Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet. B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for et debatindlæg til at planlægge, hvad og hvordan de vil skrive. Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge. Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af eleverne. Side 10 / 13

11 SKRIV Eleverne er nu klar til at skrive deres debatindlæg. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv. 1) Åbn skrivemål Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iskriv lavet skrivemål til hver genre. Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen. Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav. Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal sættes særligt fokus på. Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for et debatindlæg her. 2) Åbn skriveprogram Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer. Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever. Før eleverne gør klar til at udgive deres debatindlæg, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme. Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige. 3) Få gode råd til layout Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes, når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren. 4) Upload din tekst Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny version. Side 11 / 13

12 EVALUER Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en kammerat til at evaluere den. Gennem iskriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere kammerater. De valgte kammerater vil modtage en notifikation øverst på deres startside. Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu lægge sidste hånd på sin tekst. Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv. LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelser og evt. give karakterer for dem, er der i iskriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her. I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver genre og opgave i iskriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave, og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med. Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særlig opmærksom på i sit arbejde med skriftlig dansk. Side 12 / 13

13 SKRIVEMÅL Giv din tekst en passende og interessant overskrift. Skriv i 1. person. Del teksten i begyndelse, midte og slutning. Begyndelse Skriv en begyndelse, der fanger læserens interesse. Præsenter problemet, og beskriv det. Skriv dit synspunkt og evt. din løsning på problemet. Midte Skriv 2-3 gode argumenter for dit synspunkt. Underbyg hvert argument med eksempler og/eller udtalelser. Præsenter eller gentag din løsning. Se problemet fra flere sider, og afvis andres løsninger på en saglig måde. Tonen i sproget må gerne være skarp, men den skal være ordentlig og ikke nedladende. Slutning Slut af med en konklusion, hvor du gentager dit synspunkt og din løsning. Skrivemål, du altid skal opfylde: Del teksten i passende afsnit. Varier dit ordvalg. Varier din sætningsopbygning. Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx Side 13 / 13

14 1:2 Fede mennesker skal betale mere Af Niels-Erik Dalgaard, konsulent Jeg står i lufthavnen ved skranke nr. 28. Foran mig står en nydelig, slank ung dame, som er ved at tjekke ind. Hun har placeret den første af sine to meget store og tunge kufferter på vægten. 35 kg viser displayet og det samme for den næste kuffert. Damen viser en kvittering for, at hun har betalt ekstra for sine tunge kufferter. Den ansatte ved skranken smiler og ønsker den unge dame god rejse. I rækken ved siden af står en meget fed mand. Han skal med samme fly, og han er også ved at tjekke ind. Han har kun én kuffert, som vejer 21 kg. Han skal ikke betale ekstra, for hans kuffert er under vægtgrænsen. Også han bliver mødt med et smil og et ønske om en god rejse. Det, jeg netop har overværet, er helt urimeligt og får mig til endnu en gang at tænke på, at fede mennesker er et problem for samfundet. For eksempel når de skal ud at flyve. Derfor synes jeg, at fede mennesker skal betale mere for deres flybilletter. For det første er det urimeligt, at den fede mand ikke skal betale ekstra for sin billet. Han vejer alene uden kuffert mere, end den slanke dame gør sammen med sine to kufferter. Den fede mands overvægt medfører, at flyets samlede vægt stiger. Vægten koster brændstof, og for flyet er det jo ligegyldigt, om vægten skyldes mennesker eller kufferter. Altså skal den fede mand betale mere for sin billet. For det andet fylder meget fede mennesker mere end ét sæde. Det betyder, at der bliver mindre plads til de passagerer, som er så uheldige at sidde ved siden af en overvægtig person. Den uheldige bliver ikke blot klemt, men også generet af at skulle have den fede persons krop presset ind mod sig under hele turen. Så reelt har passageren på nabosædet kun et halvt sæde, selvom han har betalt for et helt. For nylig måtte en amerikansk flypassager således stå op i syv timer på en US Airways-flyvetur. Manden i sædet ved siden af ham var så stor, at begge armlæn måtte op, og hans krop bredte sig ud og dækkede halvdelen af den uheldige passagers sæde. Det var umuligt at spænde sikkerhedsbæltet, fordi den fede mand dækkede lukkeanordningen. Flyet var så fyldt, at det ikke var muligt at flytte den uheldige passager, der dog formåede at mase sig ned i sit sæde under start og landing, men ellers tilbragte hele flyveturen med at gå frem og tilbage ude på midtergangen. For at skabe plads til fede mennesker er nogle flyselskaber begyndt at sætte et antal ekstrabrede sæder i flyene. Her kan fede mennesker reservere plads uden ekstrabetaling. Men de større sæder fylder mere i flyene, og derfor bliver der plads til færre passagerer. Det betyder, at billetpriserne stiger, og derfor kommer alle passagerer til at betale mere for flybilletterne, hvad der er urimeligt. For det tredje er flyenes forbrug af brændstof ikke kun en økonomisk belastning, men også en belastning for miljøet, da der bliver forurenet mere, jo mere brændstof flyene anvender. Set fra den vinkel vil den ekstrabetaling, som fede mennesker skal betale, kunne bruges til miljøbeskyttelse eller forskning i mere brændstoføkonomiske flymotorer og andre forhold, Alinea Flight Magazine DEBAT

15 2:2 som kan mindske brændstofforbruget ved flyvning og dermed gøre det billigere at flyve. På den måde vil passagerer med normal vægt heller ikke komme til at betale mere, fordi nogle passagerer er fede. At dette ikke er et lille problem, viser det australske luftfartsselskab Qantas, som har registreret, at gennemsnitsvægten på deres voksne passagerer er steget med to kg siden år For et stort fly, som er fyldt med passagerer, betyder det en merudgift til brændstof på ca kr. for at flyve fra Sydney til London. Hvis selskabet flyver den rute tre gange dagligt, vil det ekstra forbrug af brændstof på et år koste ca kr. et beløb, som skal fordeles på alle passagerer, tykke som tynde. Lad os indføre en vægtgrænse for passagerer. Hvis gennemsnitsvægten på en voksen passager er 80 kg, bør alle, der vejer mere, betale et ekstra gebyr. Tilsvarende skal alle, der vejer mindre, have et nedslag i billetprisen. Hvis fede mennesker finder det belastende at få deres vægt udstillet ved at blive vejet, kan en anden mulighed være at veje hver passager sammen med den bagage, som passageren medbringer. Den samlede vægt skal så bestemme, hvad passageren skal betale for flyveturen. Mange vil sikkert synes, at mit forslag er diskriminerende over for fede mennesker, for mange af dem kan ikke selv gøre for, at de er fede. Fedme kan skyldes en nedsat evne til at forbrænde fedt, siger man. Ja, det er sikkert korrekt, og det er et rimeligt argument, men jeg er heller ikke ude på at straffe eller chikanere fede mennesker. Jeg vil bare have, at de skal betale den reelle udgift, der er forbundet med, at de bliver transporteret af et fly. Jeg kan nemlig ikke se, hvorfor jeg skal betale for det. At flyve er ikke det samme som at komme på hospitalet, hvor vi traditionelt er fælles om at betale udgifterne. Det er et af goderne i vores velfærdssamfund, men at flyve er ikke et gode, som man skal have ret til uden at betale alle de udgifter, der er forbundet med det. Antallet af fede mennesker stiger voldsomt i disse år, og det sker særligt i de rigeste lande, hvor der også er flest indbyggere, der flyver. Så vi kan kun se frem til, at problemet stiger, og derfor er det nødvendigt at gøre noget ved det nu, og det gør vi ved at lade fede mennesker betale mere for at flyve. Alinea

16 ARGUMENTERE GENREKENDETEGN FORMÅL OPBYGNING OG KENDETEGN At starte eller deltage i en debat om et aktuelt emne. Begyndelsen skal fange læserens opmærksomhed. Problemet præsenteres og beskrives. JEG SYNES Et debatindlæg er en tekst, som bringes i fx en avis, ofte på en særlig debatside. Indlægget er skrevet af en person, som ønsker at skabe eller deltage i en debat om et aktuelt emne. Afsenderen fremsætter sit synspunkt. 2-3 argumenter for synspunktet under bygget med eksempler. Afsenderen kommer med løsningsforslag på problemet. Særligt vigtige oplysninger gentages. Sagen ses fra flere sider. Andres løsningsforslag omtales sagligt. Slutning med en konklusion og gentagelse af synspunktet. SPROG Teksten bliver fortalt af en tydelig jeg fortæller, som argumenterer for sit synspunkt. Brug af scener til at anskueliggøre problemet. Sproget er sagligt, konkret og levende. Tonen må gerne være skarp, men ordentlig og ikke nedladende. Faste ord og vendinger som: for det første, for det andet, endvidere, dertil kommer. Alinea Der anvendes ord, som viser argumentation: derfor, fordi, nemlig, således, da, på grund af.

17 VURDERING Elevens navn DATO Opgave Samlet karakter Fremragende Fremragende Fortrinligt Godt Jævnt Tilstrækkeligt Utilstrækkeligt Ingen eller få uvæsentlige fejl Mindre væsentlige mangler En del mangler Adskillige væsentlige mangler Minimalt acceptabelt Uacceptabel besvarelse KARAKTER /-3 VURDERING AF INDHOLD Lærerens bemærkninger Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering Genrekravene er opfyldt Indholdet er struktureret korrekt og hensigtsmæssigt Indholdet er relevant og tilstrækkeligt Sproget er forståeligt entydigt og varieret Retstavning og tegnsætning VURDERING AF LAYOUT/ORDEN Besvarelsens grafiske opsætning fx margen, afsnitsinddeling, skrifttype og størrelse m.m. Passende layout til genren fx spalter m.m.