Oplysninger. Dagtilbud: Jacob A. Riis Børnehave. Billede Navn Mailadresse og tlf.nr.

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Oplysninger... 3 Politiske mål Dagtilbudsloven formål... 4 Politiske mål Dagtilbudsloven læreplaner... 5 Politiske mål Børn- og ungepolitik... 6 Pædagogisk tilgang for arbejdet med læreplanen... 7 Barnets alsidige personlige udvikling - læringsmål... 9 Barnets alsidige personlige udvikling - handlinger Sociale kompetencer - læringsmål Sociale kompetencer - handlinger Sproglig udvikling - læringsmål Sproglig udvikling - handlinger Krop og bevægelse - læringsmål Krop og bevægelse - handlinger Naturen og naturfænomener - læringsmål Naturen og naturfænomener - handlinger Kulturelle udtryksformer og værdier - læringsmål Kulturelle udtryksformer og værdier - handlinger Dokumentation

3 Oplysninger Dagtilbud: Jacob A. Riis Børnehave Billede Navn Mailadresse og tlf.nr. Daginstitutionsleder Lotte Bohse Hansen Souschef Vivi Pahuus Christiansen

4 Politiske mål Dagtilbudsloven formål Formål for dagtilbud Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg samt pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. 4

5 Politiske mål Dagtilbudsloven læreplaner Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for temaerne: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer, Sproglig udvikling, Krop og bevægelse, Naturen og naturfænomener og Kulturelle udtryksformer og værdier. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. 5

6 Politiske mål Børn- og Ungepolitik Esbjerg Kommune har udarbejdet en Børn og Ungepolitik, der har fokus på at skabe helhed i indsatsen og tilbuddene til kommunens børn og unge. Politikken skal sikre, at alle børn og unge får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring. Byrådet har fastlagt fem tværgående politiske temaer, der skal arbejdes med: Inklusion af børn i almensystemet Udsatte børn og unge i sociale fællesskaber (indsatser tager afsæt i Paradigmeskifte 2.0) Forældresamarbejde Samspillet mellem Esbjerg Kommune og de frivillige Læring og science Byrådet målsætninger for temaerne indeholder følgende: Læring og science kompetenceudvikling i forhold til udviklingstrin tværfagligt samarbejde progression i læring læring via leg naturvidenskabelig metode og læringsmiljø Inklusion barnets tarv i centrum fælles indsats sociale fællesskaber tværfaglig viden og samarbejde sammenhæng og helhed Barnet Udsatte børn Paradigmeskifte langsigtede forløb del af sociale fællesskaber plads til forskellighed inddragelse af barn, forældre, netværk mm. tværgående samarbejde Frivillige organisationer samarbejde og sammenhæng mellem tilbud inddragelse af frivillige ressourcer udvikle nye tilbud Forældresamarbejde forældreressourcer dialog og kommunikation ligeværdighed inddragelse og involvering forældrebestyrelser 6

7 Pædagogisk tilgang til arbejdet med læreplanen Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales arbejdsredskab til at sikre, at der bliver sat fokus på barnets trivsel, udvikling og læring. Forudsætningen for at arbejde med barnets udvikling og læring er, at barnet trives i det læringsmiljø, det opholder sig. Det betyder, at barnets tilknytning til andre børn og voksne, barnets inklusion i børnefællesskabet og barnets generelle trivsel er grundlaget for, at barnet får et godt udbytte af de lege- og læringsaktiviteter det indgår i. Afsættet for et udviklende læringsmiljø er, at barnet er omgivet af nærværende og engagerede voksne, der kommunikerer anerkendende og ligeværdigt med barnet. De pædagogiske læreprocesser skal respektere børnenes forskelligheder, individuelle vilkår og tage udgangspunkt i barnets ressourcer og muligheder. Barnet lærer af de aktiviteter, det deltager i og de udfordringer det bliver stillet over for, men også ved at barnet selv er undersøgende og eksperimenterende. Læring finder derfor både sted i planlagte og voksenstrukturerede aktiviteter, som i hverdagens praktiske og spontane gøremål samt i barnets leg og udforskning. I princippet er alle situationer mulige læringssituationer. Det pædagogiske personale skal derfor tænke læring ind i de forskellige typer aktiviteter som barnet involveres i. Desuden skal det pædagogiske personale tilstræbe, at barnet aktiveres og alle sanser kommer i spil ved enhver aktivitet ud fra antagelsen: Den, der aktivt deltager, lærer noget. Et stimulerende og udfordrende læringsmiljø bærer præg af, at det pædagogiske personale har gjort sig klare overvejelser om mål, indhold og egen rolle i de pædagogiske aktiviteter med børnene. En målrettet og systematisk tilgang til børnenes læring indebærer en bevidst planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogisk praksis. Dagtilbuddet udgør de første erfaringer i en række af forskellige institutionelle læringsmiljøer i barnets liv. Det er derfor af stor betydning, at barnet har en positiv oplevelse og et godt udbytte af dagtilbuddet. Ud over at udvikle barnets kompetencer, er det af afgørende betydning, at dagtilbuddet understøtter barnets lyst til at lære og glæden ved at kunne mestre nyt. Dette fundament er helt centralt for barnets møde med nye læringsmiljøer. Her tænkes specielt på overgang fra dagpleje til daginstitution og overgang fra daginstitution til skole og SFO. I samarbejdet mellem tilbuddene skal dagtilbuddet derfor være med til at skabe trygge og sammenhængende overgange, der bygger på læringsmæssig kontinuitet og progression for barnet. 7

8 Jacob A. Riis Børnehavens læringsmål Vi tager afsæt i vores viden om forskellige måder at lære på se, hører, gøre og røre. Barnet lærer bedst, når det oplever, at det kan. Læring vægtes derfor i forhold til det enkelte barns præmisser. Læring finder sted hele tiden. Det betyder, at alle børn inkluderes aktivt i de aktiviteter, der arrangeres i børnehaven og nærmiljøet det er noget vi er meget opmærksomme på, i vores måde at lave SMITTE på, i forhold til hvilket læreplanstema vi arbejder med. Alle børnene skal have mulighed for, at udvikle sig og lære både individuelt og sammen med andre børn - samt have nærværende og anerkendende voksne tæt på. Dette er noget vi vægter højt og det giver meget i forhold til børnenes udvikling. Legens elementer som motivation, nysgerrighed, afprøvning, fordybelse, koncentration, fantasi og forestillingsevne er vigtige i en læreproces dette er noget vi har med i vores overvejelser, når vi udfærdiger SMITTE. Vi opfylder bl.a. disse læringsmål gennem vores arbejde med de 6 læreplanstemaer, når vi laver SMITTE, kompetencehjul, Topi, handleplaner mm. 8

9 Barnets alsidige personlige udvikling - læringsmål Overordnede læringsmål for dagtilbud i Esbjerg Kommune: I dagtilbud skal børn kunne opleve relevante invitationer til at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. Det sociale og kulturelle liv i dagtilbud skal give plads til, at børn kan udfolde sig som stærke og alsidige personer. Det sociale liv i dagtilbud skal give mulighed for, at børn oplever sig som værdifulde medlemmer af fællesskabet. Delmål for børnenes læring: Jacob A. Riis Børnehaves mål Vi vil gerne: 1. At børnene styrker og udvikler deres selvværd. 2. At børnene styrker og udvikler deres selvtillid. 3. At børnene føler sig trygge til at tage initiativ til nye udfordringer. 4. At børnene kan give udtryk for deres følelser. 5. At børnene har indfølingsevne og kan sætte sig i andres sted. 6. At børnene føler sig trygge sammen med andre børn og voksne. 7. At skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle børnene føler sig sete og værdifulde. 8. At børnehaven er et rart og inspirerende sted at være. 9. Vi ønsker en positiv hverdag med tryghed, omsorg, anerkendelse og nærvær. 9

10 Barnets alsidige personlige udvikling - handlinger Hvad gør vi Jacob A. Riis Børnehave Pædagogiske handlinger, metoder og aktiviteter: Handling: 1. Personalet viser respekt for børnenes følelsesmæssige udvikling. 2. Personalet lærer børnene at give udtryk for egne følelser. 3. Personalet opfordre børnene til, at udvise respekt for andre børn og voksne. 4. Personalet hjælper børnene med, at få gode relationer til hinanden. 5. Personalet arbejder med Fri for mobberi. Metode: 1. Dette gennem samtaler, ros og anderkendelse. 2. Dette gennem samtaler, guidning og anderkendelse. 3. Dette ved at være rollemodeller, guide og anerkende når børnene gør. 4. Dette ved at være rollemodel, gennem leg og guidning. 5. Dette ved at bruge materialet, både i samlingen eller spontant i opståede situationer, og ved at bruge barnet egen bamse. Aktivitet: 1. I alt hvad vi foretager os. 2. I alle aktiviteter vi fortager os. 3. I alt hvad vi foretager os. 4. I alt hvad vi foretager os. 5. Ved de opståede situationer som det passer til. Vi bruger meget vores læreplanstemaer og udfærdiger en SMITTE, for at tilgodese og være opmærksom på, at det er de her ting vi gør. Dette for at tilgodese alle vores børn, men også børn med særlige behov, hvor vigtigheden af hvilke metode vi anvender, er endnu mere tydelig. Arbejdsmiljø: Vi laver en børnemiljøvurdering i januar måned 2016 ud fra DCUMs hjemmeside. Her kan børnene selv svare på spørgsmålene via en App på Ipaden. Vi lader førskolebørnene gøre det. Efterfølgerne laver vi handle planer ud fra udfaldet af dette dette inden 1. april Udfaldet og handleplanen lægges på hjemmesiden. Dette gøres hvert 3. år. 10

11 Sociale kompetencer læringsmål Overordnede læringsmål for dagtilbud i Esbjerg Kommune: Børn skal anerkendes og respekteres som de personer, de er, og de skal opleve at høre til. Børn skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud, der er kendetegnet ved rummelighed og ved, at der tages afstand til mobning, drilleri og usynlig udskilning. Børn skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der samarbejder med andre og er med i demokratiske beslutningsprocesser. Delmål for børnenes læring. Jacob A. Riis Børnehaves mål Vi vil gerne have: 1. At børnene viser hensyn til andre og kan indgå i et fællesskab. 2. At børnene respekterer andre børn og voksnes forskelligheder og meninger. 3. At børnene forstår og respekterer regler. 4. At børnene oplever tryghed og tillid. 5. At børnene oplever at vi er trygt og rart sted at være. 11

12 Sociale kompetencer - handlinger Hvad gør vi Pædagogiske handlinger, metoder og aktiviteter: Handlinger: 1. Personalet fokuserer op de sociale spilleregler. 2. Personalet vil være gode eksempler for børnene. 3. Personalet anerkender og respekterer børnenes forskelligheder. 4. Personalet bruger materialet Fri for mobberi Metoder: 1. Dette gennem leg, samtale, aktiviteter og spejling. 2. Dette gennem måde vi omgås hinanden i dagligdagen. 3. Dette ved at møde barnet hvor det uanset alder og kompetencer. 4. Dette ved at tage emner op, som falder lige for i givne situationer. Aktiviteter: 1. I alt hvad vi foretager os. 2. I alt hvad vi foretager os. 3. I alt hvad vi foretager os. 4. I alt hvad vi foretager os. Børn med særlige behov: Vi har øget opmærksomhed på børn med særlige behov. Pædagogiske metoder: 1. Vi arbejder med SMITTE på det enkelte barn med særlige behov, for at inkluderer barnet så meget så muligt i dagligdagen. Pædagogiske aktiviteter: 1. Det gøres i de fastlagte aktiviteter vi skal have i huset. Dog tages der de hensyn som er beskrevet i SMITTE modellen. 12

13 Sproglig udvikling - læringsmål Overordnede læringsmål for dagtilbud i Esbjerg Kommune: Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genre. Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal. Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler og IT, herunder have mulighed for at arbejde med computere. Jacob A. Riis Børnehaves mål 1. At børnene kan formulere sig sprogligt, 2. At børnene er i stand til, at kommunikere med andre 3. At børnene kan give udtryk for egne meninger, følelser og behov. 4. At børnene støttes i den skriftlige verden - herunder bogstaver, tal og skriftsproglig retning. 5. At omgivelsernes indretning inspirerer til, at vække interesse for tal og bogstaver. 13

14 Sproglig udvikling handlinger Hvad gør vi Pædagogiske handlinger, metoder og aktiviteter: Handlinger: 1. Personalet leger rim og remser med børnene. 2. Personalet synger og leger sanglege med børnene. 3. Personalet læser højt for børnene. 4. Personalet læser dialogisk læsning sammen med børnene. 5. Personalet fortæller historier. 6. Personalet samtaler med børnene. 7. Personalet opfordrer børnene til at udtrykke sig. 8. Personalet introducerer børnene til tal og bogstaver. 9. Personalet spiller teater. 10. Børnene spiller teater. 11. Børnene fortæller historier. 12. Personalet spiller forskellige spil med børnene. 13. Børnene bruger Ipad. Metoder og aktiviteter: 1. Vi bruger legen, bøgerne og samlingen. 2. Vi bruger legen, bøgerne og samlingen. 3. Vi bruger bøgerne og samlingen. 4. Vi bruger bøgerne og samlingen. 5. Vi gør når børnene spiser. 6. Vi samtaler i alle de situationer som lægger op til det, med barnet. 7. Vi spørger barnet om mange ting, så de er nødt til at udtrykke sig. 8. Vi gør på det Ipad, kopi ark og hvad barnet eller personalet selv finder på. 9. Vi spiller teater ved samling, eller bare spontant. 10. Børnene spiller teater ved samling og som aktivitet. 11. Børnene fortæller spontant, på opfordring og i samling. 12. Vi spiller fx UNO, hvor tal indgår eller Vildkatten, hvor man møder ting man ikke vidste hvad var. 13. Børnene bruger Ipad, hvor vi fastlåser spil (app), som er relateret til netop sprogforståelse og der er rigtig mange, og på forskellige niveauer. Vi har indrettet omgivelserne både ude og inde med plancher og ark med bogstaver og tal. Børn med særlig behov: 1. Vi har en sproggruppe i huset for børn med sprog udfordringer af forskellig art 2. Vi har tale pædagogen i huset, hos de børn som er blevet visiteret til det 3. Vi arbejder hele tiden med at guide de børn som har vanskeligheder med udtale, begrebs forståelse, sprog forståelse mm. 4. Vi skifter løbende de børn ud som har rykket sig i forhold til Mål i SMITTE modellen 14

15 Krop og bevægelse læringsmål Overordnede læringsmål for dagtilbud i Esbjerg Kommune: Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop, og ved at være i bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagt fysiske udfordringer. Børn skal leve under betingelser, som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som hygiejne, ernæring og aktiv livsstil. Børn skal have mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser. Børn skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed. Delmål for børnenes læring. Jacob A. Riis Børnehaves mål 1. At børnene udvikler deres motoriske færdigheder ved inde og ude lege. 2. At børnene udvikler deres fin motorik 3. At børnene udvikler deres grov motorik 4. At børnene føler glæde ved at udøve fysisk aktivitet. 5. At børnene får viden om sund kost 6. At børnene får viden om motion. 7. At de fysiske rammer giver mulighed for og inspiration til aktiviteter - samtidigt med at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. 8. At børn med særlige behov deltager på deres niveau og på deres præmisser. 15

16 Krop og bevægelse - handlinger Hvad gør vi Pædagogiske handlinger, metoder og aktiviteter: Handlinger: 1. Vi sørger for, at børnene bl.a. har gode udfoldelsesmuligheder på legepladsen. 2. Vi afholder idrætsdag i september. 3. Vi afholder motionsdag i oktober. 4. Vi bruger nærmiljøet. 5. Vi har emner om kroppen, sund kost og hygiejne. 6. Vi har valgt af det er vores fokus område i 2016 Metoder: 1. Dette ved at have adgang til at børnene kan løbe, cykle, springe, klatre, spille bold mm. 2. Vi har lavet forløb rundt på legepladsen. 3. Vi går hen på katedralskolens sportsplads. 4. Vi bruger Klosterhaven, Slotsbanken, Tangeskoven, galgebakken, Ribelund, Storkesøen, Brorsons legeplads, Andeøen, Hovedengen. 5. Vi har læreplantemaer omkring emnerne og de er udfærdiget i SMITTE. 6. Vi afholder en pædagogisk dag, hvor vi skal planlægge implementeringen og laver SMITTE. Aktiviteter: 1. Når vi er på legepladsen. 2. Alle børn kommer igennem posterne. (Løb, spring, balance mv.) 3. Alle børn kommer igennem de aktiviteter vi har lavet. (Løb, spring, balance mv.) 4. Ved enhver lejlighed som byder sig, når vi har planlagt ture ud af huset via vores læreplanstemaer og månedsplaner og spontant, hvis der fx kommer sne mv. 5. Vi kigger i bøger, bruger Ipad, tegner os selv og har bl.a. maddag. 6. Vi skal vi være ude og inde (her har vi lejet os ind i hallen ved vandrehjemmet i vinterhalvåret) Børne med særlige behov: Vi medtænker hele tiden, ud fra det enkelte barns SMITTE, hvor barnet kan inkluderes på bedst mulige måde, i de forskellige aktiviteter der er før er nævnt. Vi har ofte trækvogn, løbecykel eller andre hjælpemidler med, når vi er på tur. Netop for at lette udfordringerne for det enkelte barn. 16

17 Naturen og naturfænomener - læringsmål Overordnede læringsmål for dagtilbud i Esbjerg Kommune: Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og at udvikle respekt for natur og miljø. Børn skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi og som rum for både vilde og stille aktiviteter. Børn skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen som et rum for at udforske verden. Delmål for børnenes læring. Jacob A. Riis Børnehaves mål 1. At børnene får kendskab til naturen og naturfænomener. 2. At børnene føler glæde ved at færdes i naturen. 3. At børnene er nysgerrige og eksperimenterende. 4. At børnene viser respekt for naturen. 5. At børnene får gode naturoplevelser. 6. At børnene kan følge årstiderne. 17

18 Naturen og naturfænomener - handlinger Handlinger. Hvad gør vi Pædagogiske handelinger, metoder og aktiviteter: Handlinger: 1. Personalet tager børnene med på ture i skoven. 2. Personalet tager børnene med på bondegårdsbesøg. 3. Personalet bruger naturen omkring os. 4. Personalet laver bål med børnene. 5. Personalet sår og planter i urtepotter med børnene 6. Personalet fortæller og viser, hvordan passer på naturen 7. Personalet fortæller børnene om de skriftende årstider Metoder og aktiviteter: 1. Dette ved at tage i skoven 2. Dette ved at besøge en bondegård 3. Dette ved at tage til åen, i klosterhaven mm. 4. Dette ved at lave bål med børnene, hvor de skal hjælpe til med det hele. 5. Dette ved at så og plante efter årstiden. Købe jord, vande, passe og pleje. 6. Dette på ture ud af huset, ved at vise hvordan man skal gøre ved små dyr og ved at sorterer sit affald mm. 7. Dette ved at bruge Ipad, ved at gå ud og se på blade og træer og blomster og se på vejrforholdene. Børn med særlige behov: Vi tager hensyn hvad der står i SMITTE, så vi har helt sikre på, hvor vi kan inkluderer det enkelte barn og hvor vi skal guide ekstra meget. Det er vigtigt at det er en succes oplevelse for barnet. 18

19 Kulturelle udtryksformer og værdier - læringsmål Overordnede læringsmål for dagtilbud i Esbjerg Kommune: Børn skal møde voksne, der selv er aktive kulturbrugere og støtter dem i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børn skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder IT, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og skabende kulturaktivitet. Børn skal have lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud, herunder teater, musik, dans, arkitektur og udstillinger. Delmål for børnenes læring. Jacob A. Riis Børnehaves mål 1. At børnene får kendskab til egnens og dansk kultur. 2. At børnene får kendskab til traditioner. 3. At børnene får kendskab til skikke og udtryksformer. 4. At børnene får kendskab til andre kulturer. 5. At børnene får ejerskab til værdier. 6. At børnene får kendskab til kunst og til at være kreative. 7. At børnene får kendskab og adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som giver oplevelser og bidrager til børnenes skabende kulturelle aktiviteter. 8. At børnene får kendskab til forskellige materialer, og hvad de kan bruges til. 9. At bruge en computer 19

20 Kulturelle udtryksformer og værdier - handlinger Handlinger. Pædagogiske handlinger, metoder og aktiviteter: Vi besøger: 1. Kunstmuseet 2. Vikingemuseet 3. Slotsbanken 4. Domkirken 5. Sct. Catharinæ Kirke 6. Ribelund 7. Vadehavet. Traditioner: 1. Fastelavn: Vi laver fastelavnsris og klipper fastelavnspynt. Slår katten af tønden. 2. Påske: Vi laver påskepynt. Påskeharen kommer forbi. 3. Vi inviterer bedsteforældre til hygge Jul: 1. Vi klipper julepynt. 2. Bager pebernødder. 3. Laver juledekorationer. 4. Laver julegaver. 5. Inviterer forældre og søskende på æbleskiver, gløgg og saftevand. 6. Juleafslutning i Domkirken eller Sct. Catharinæ Kirke. 7. Juleafslutning i børnehaven med besøg af julemanden med godteposer. Bagefter spiser vi risengrød. Kunstneriske udtryksformer: 1. Teater 2. Malerier 3. Ler-arbejde 4. Sang og sanglege 5. Musik og musikinstrumenter Børnemiljø: Børnehavens indretning, udsmykning og atmosfære indvirker på børnenes fantasi og lyst til at udfolde sig. Børn med særlige behov: Børn med særlige behov inkluderes i de aktiviteter, ture eller traditioner, som de magter. Dette kan vi rent fagligt vurderer ud fra det enkelte barns SMITTE og vores erfaring. 20

21 Dokumentation Beskrivelse af dokumentationsmetoder. Dokumentations metoder 1. Orientering på Tabulex og på opslagstavlerne. 2. Månedsplanen er på Tabulex og hjemmesiden. 3. Vi arbejder løbende med de 6 læreplanstemaer hen over året, hvor vi laver en SMITTE model på hvert læreplan. Evalueringen laver vi løbende under forløbet og efter endt forløb. De kommer på hjemmesiden. 4. Dette både som udstillinger på stuen af børnenes produkter, tegninger, collager, indsamlinger m.m. 5. Fagligt beskrevet i en SMITTE model 6. Børnenes fortællinger. 7. Pic Collage billeder lægges ind på Tabulex og hænges på opslags tavlerne. 21

22 Evaluering Beskrivelse af evaluering af den pædagogisk læreplan. Evaluering 1. Vi evaluerer løbende læreplanen Lederen er tovholder. 2. Vi har læreplanen på dagordnen på den ene af vores pædagogiske dage. 3. Vi evaluerer alle vores læreplanstemaer og projekter efter endt forløb dette i vores SMITTE derudover laves der løbende evaluering på stuerne på teammøderne som afholdes ugentligt. 4. Bestyrelsen informeres løbende om vores evalueringer på bestyrelsesmøderne, som afholdes en gang om måneden. 22

23 23