Rengøring Alle 1. & 2. tjek
|
|
- Daniel Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1
2 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion og fysisk belastning i arbejdet Vægttab og sund mad Rygning Bilag 1 Resultater fra tests Kolesterol Blodsukker Blodtrykket BMI (Body Mass Index) Fedtprocent... Taljemål... Lungefunktion Henvist til egen læge Bilag 2 Resultater fra spørgeskema Vurdering af helbred Arbejdsmiljø Kost Rygning Alkohol Motion... Bilag 3 Oversigt med grafer Kilder Projekt Ulighed i Sundhed - 3F
3 DEL 1 3
4 Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser 3F har fra 11 til 12 gennemført et stort sundhedsprojekt på i alt 3 arbejdspladser i hele Danmark. Projektet bestod blandt andet af to sundhedstjek med et års mellemrum til alle medarbejdere samt fælles tiltag og aktiviteter på arbejdspladsen mellem tjekkene. I projektet deltog arbejdspladser fra både industri-, transport- og rengøringsbrancherne. I denne rapport er alle de rengøringsarbejdspladser, som har deltaget i to sundhedstjek, samlet. Alt i alt har 9 arbejdspladser fra rengøringsbranchen deltaget i hele projektet. Det er 9 meget forskellige arbejdspladser, hvoraf 7 er offentlige og 2 er private. Medarbejderne på flere af de offentlige arbejdspladser ser sjældent hinanden, fordi de arbejder på forskellige bygningsarealer spredt ud i hele kommunen. På nogle arbejdspladser arbejdes der i hold på forskellige tidspunkter af døgnet, hvilket også kan gøre at medarbejderne ikke mødes. I forhold til sundhedsprojektet er dette primært en udfordring, når der igangsættes fælles aktiviteter eksempelvis hold og foredrag. Diagrammet viser antal personer i sundhedstjek 1, sundhedstjek 2 og dem der både har været med i sundhedstjek 1 & 2. Deltagelse ved 1. og 2. tjek Både 1. og 2. tjek Der var 714 medarbejdere, som deltog i tjek 1 i 11 (nogle få i 12). Mens der var 3 medarbejdere, som deltog i tjek 2 i 12. Ud af disse deltog 448 medarbejdere i begge tjek. Det betyder, at 63 % af dem, der deltog i tjek 1, også deltog tjek 2. Ikke alle medarbejdere, som fik tjek 1, var på arbejdspladsen ved tjek 2. Hvis vi trækker disse fra giver den en justeret procent på 72 % for deltagelse. En procentdel, som vi mener, giver et repræsentativt billede af medarbejderes forandringer. Denne rapport fortæller om de medarbejdere, der har deltaget i begge sundhedstjek, og derfor ikke om de 87 medarbejdere, som fik deres først tjek i ved den sidste omgang tjek. De 448 medarbejdere, der både har deltaget i tjek 1 og 2, vil her i rapporten udgøre 1 %, når resultaterne i diagrammerne vises. Nogle spørgsmål er ikke blevet besvaret af alle medarbejdere og nogle har ikke ønsket at deltage i alle tests. Procenterne er udregnet på baggrund af de tests, der blev udført og de spørgsmål der blev besvaret. 32 kvinder (79 %) og 96 mænd (21 %) deltog. 37 timelønnede (61 mænd (16 %) og 39 kvinder (84 %)), 24 funktionærer, 43 ledere og 1 med anden funktion. Rapporten er inddelt i tre dele. Del 1 læser du nu: Her får du et overordnet overblik over resultaterne af Spørgeskema 2 og tjek 2, samt udviklingen siden tjek 1 på arbejdspladserne. 4
5 Del 2 beskriver mere detaljeret disse resultater og er understøttet med diagrammer. Del 3 består af bilag. Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene? Information fra sygeplejerskerne Sygeplejerskerne har haft direkte kontakt med alle de medarbejderne, som har fået et sundhedstjek. Sygeplejerskerne har derfor fået en fornemmelse af, hvordan medarbejderne oplevede sundhedstjekkene og de efterfølgende forandringer på arbejdspladserne. Den viden giver vi videre til arbejdspladserne, fordi det kan give et nyttigt indblik i, hvordan stemning omkring sundhedstjekket er på arbejdspladsen og hvordan forandringer opleves. Resultat fra test og spørgeskema Efter gennemgang af de tilbagemeldinger vi har fået, både via test og spørgeskema, er følgende punkter ændret fra tjek 1 til tjek 2: Ved tjek 2 oplevede lidt flere medarbejdere stress. Omvendt oplevede lidt færre psykisk slid ved tjek 2. Flere var delvist tilfredse med anerkendelse af deres arbejdsindsats ved tjek 2. Der var således færre, som var helt tilfredse og helt utilfredse. Flere medarbejdere oplevede ved tjek 2, at arbejdet var fysisk hårdere. Flere ønskede rygestop ved tjek 1, og nogle få stoppede. Ved tjek 2 ville 33 % af rygerne stadig gerne stoppe. Ved tjek 1 ville 3 % gerne arbejde med vægttab, lidt flere havde normalt BMI ved tjek 2. Færre medarbejdere havde et kolesterol indenfor normen ved tjek 2. Flere havde et blodtryk indenfor normen ved tjek 2. Ved tjek 2 blev 26 % af medarbejderne opfordret til at søge egen læge for at få mere dybdegående undersøgelse. Flere oplevede deres helbred godt eller virkelig godt ved tjek 2. Gennem det seneste år har arbejdspladserne arbejdet med mange forskellige tiltag. De bliver nævnt overordnet her: Motion Mad og kost Vægttab Rygestopkurser Foredrag om sund og livsstil Psykisk arbejdsmiljø herunder stress Fysisk arbejdsmiljø Sociale tiltag Politikker Konkret igangsatte langt flere arbejdspladser tiltag på sundhedsområderne end på arbejdsmiljøområderne. I projektet oplevede flere sundhedsudvalg at tiltag på sundheds- og trivselsområdet både kunne være lettere og sværere at gennemføre. På mange arbejdspladser var der flere ændringer gennem året mellem de to sundhedstjek fx større eller mindre organisationsforandringer, ændrede ledelsesforhold, fyringer, osv. Disse forandringer har for mange arbejdspladser haft indflydelse på det samlede overskud til at arbejde med sundhed og trivsel.
6 Vi håber, du vil finde rapportens resultater interessante og også får lyst til at læse den endelig evaluering, når den er færdig i foråret 13. God læselyst. De bedste hilsner Sundhedsprojektet Ulighed i sundhed 6
7 DEL 2 7
8 Procent Procent Arbejdsmiljø - trivsel Medarbejdere, der har deltaget i begge sundhedstjek, har svaret på, hvordan de oplever stress og psykisk slid. Det psykiske arbejdsmiljø Føler du dig stresset? høj grad I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad Medarbejdere, der har deltaget i begge sundhedstjek oplever, at de er lidt mere stressede ved tjek 2 Føler du, at dit arbejde slider på dig rent psykisk? høj grad I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad Det modsatte er tilfældet for medarbejdernes opleves af psykisk slid, hvor færre medarbejdere oplever sig psykisk slidt ved tjek % af medarbejderne mener, deres arbejdsplads har arbejdet med at reducere stress mellem de to tjek, men kun få ser ud til at have deltaget. I spørgeskemaet spørges videre til oplevelser af andre områder i arbejdsmiljøet. De to områder, hvor der ved rapport 1 var mindst tilfredshed blandt medarbejderne, ser vi på her. Resten af diagrammerne kan ses i bilag 3. 8
9 Procent Oplever du, at man blive anerkendt for et godt stykke arbejde? Langt flere medarbejdere er delvist tilfredse ved tjek 2. Der er altså færre, som er tilfredse i høj grad og i ringe grad. Oplever du, at konflikter bliver løst på en retfærdig måde? høj grad I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad Der er små forskelle i tilfredsheden med retfærdig løsning af konflikter ved tjek 1 og 2. De små forskelle viser dog den samme tendens som diagrammet ovenfor nemlig, at lidt flere er delvist tilfredse. 28 % af med arbejderne mener, deres arbejdsplads har arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø mellem de to tjek, men vi kan ikke se hvilke områder, der konkret er blevet arbejdet med. 9
10 Medarbejdernes ønsker til bedre trivsel Ved tjek 1 spurgte vi alle 714 medarbejdere om, hvad de gerne ville arbejde videre med på deres arbejdsplads. Vi valgte 11 områder ud, og spurgte i hvor høj grad de gerne ville arbejde med de forskellige områder på en skala fra 1-1, hvor 1 betød stor interesse og 1 betød ingen interesse. De områder, der var størst ønsker om at arbejde videre med ved tjek 1 var samarbejde med ledelsen og dernæst tempoet i arbejdet. Der var 19 % af medarbejderne, som gerne ville arbejde med samarbejde med ledelsen, og der var også 19 %, der gerne ville arbejde med tempoet. Ved tjek 2 var der en anelse mindre tilfredshed med samarbejdet med ledelsen, se bilag 3. I forhold til tempoet mener 16 % af medarbejderne, at der mellem de to tjek har været arbejdet med det. Ved tjek 1 spurgte vi som nævnt alle medarbejdere, hvad de ønskede arbejdspladsen skulle arbejde videre med. Herunder er svar, der viser hvor mange procent af medarbejderne, som ønskede forandringer: Livsstil: 3 % ville gerne tabe sig 33 % ville gerne arbejde med motion 29 % ville arbejde med sunde kostvaner Arbejdsmiljø: 19 % ønsker at arbejde med samarbejde med ledelsen 19 % ønsker at arbejde med at ændre tempoet i arbejdet 18 % ønsker at arbejde med samarbejde med kolleger 17 % ønsker at arbejde med retfærdighed 17 % ønsker at arbejde med de fysiske rammer* 17 % ønsker at arbejde med indflydelse på arbejdet 16 % ønsker at arbejde med tillid fra ledelsen 13 % ønsker at arbejde med tillid fra kolleger *Området fysiske rammer har vi 416 besvarelser på. Spørgsmålet var ikke med i skemaet ved de allerførste sundhedstjek, men kom med, da skemaet blev justeret midtvejs i tjek 1. 1
11 Procent Motion og fysisk belastning i arbejdet 33 % af medarbejderne ville ved første sundhedstjek gerne arbejde med motion på arbejdspladsen. Ved tjek 2 spurgte vi om medarbejderne have fået mere viden om motion, og om de oplevede deres motionsvaner var bedre. Resultaterne på disse spørgsmål blev: Er din viden om motion øget? Er dine motionsvaner blevet bedre? Flere medarbejdere oplevede, at både deres viden om motion og deres motionsvaner var bedre. Ud over hvad hver enkelt medarbejder har valgt at gøre mellem tjek 1 og 2, har arbejdspladserne igangsat mange forskellige aktiviteter. 17 % af alle medarbejderne angav, at de har deltaget i motionsaktiviteter i forbindelse med arbejdspladsen. 49 % angav, at de vidste, der blev igangsat motionsaktiviteter, som tiltag på arbejdspladsen. Bevægelsesniveau Meget godt bevægelsesniveau Godt bevægelsesniveau 48 3 Brug for at røre sig mere 16 Brug for bevægelse Bevægelsesniveauet fortæller, hvor mange medarbejdere, der vil have sundhedsmæssigt gavn af at bevæge sig mere med henblik på forbedring af deres kondition. Forskellen mellem tjek 1 og 2 viser, at færre får meget lidt motion. 16 % af medarbejderne vil stadig have en god sundhedsmæssig fordel, og 3 % vil stadig have gavn af lidt mere bevægelse med vægt på kondition. Flere medarbejdere dyrker moderat motion og/eller hård motion hver uge. 72 % får moderat motion et antal timer hver uge, og 1 % dyrker hård motion et antal timer hver uge. I forbindelsen med motion, bevægelse og kondition er det interessant at se på hvor meget slid arbejdet giver og hvor fysisk hårdt det opleves. 11
12 Procent Procent Procent Fysisk arbejdsmiljø område Føler du, at dit arbejde slider på dig rent fysisk? høj grad I høj grad Delvist I ringe grad 1 8 ringe grad Nogle medarbejdere oplever, at arbejdet slider fysisk mere på dem ved tjek 2. Forandringerne ses primært ved, at flere oplever fysisk slidt i meget høj grad frem for i høj grad, og at flere oplever fysisk slid i ringe grad frem for i meget ringe grad. Hvor fysisk hårdt opfatter du normalt det nuværende arbejdet? Let 1-3 Middel 4- Middel 6-7 Hårdt 8-1 Arbejdet opleves en hel del fysisk hårdere ved tjek 2. Ved tjek 1 oplevede 28 % af de timelønnede, at arbejdet var hårdt (8-1), ved tjek 2 er det 38 %. Vurdering af arbejdsevne God 8-1 Middel 6-7 Middel 4- Ringe
13 Der er 24- %, som stadig ikke oplever at have den fulde arbejdsevne. Hvis oplevelsen strækker sig over længere tid, er det vigtigt at se på kravene i arbejdet, og om der skal ydes fysisk/psykisk støtte. For at undgå nedslidning og for at støtte op om den bedste arbejdsevne, skal det fysiske arbejdsmiljø være så godt som muligt, og derudover kan det give ekstra overskud at have en god kondition. Opsummering: 27 % oplever, at deres viden om motion er øget det seneste år (se diagram tidligere) 31 % synes, at deres motionsvaner er blevet bedre det seneste år 72 % dyrker moderat motion hver uge 1 % dyrker hård motion hver uge 16 % af medarbejderne oplever, der har været arbejdet med tempoet i arbejdet 11 % mener, der har været arbejdet med det fysiske arbejdsmiljø 27 % mener, deres arbejdsplads har arbejdet med tiltag omkring stress 28 % mener, der har været arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø 13
14 Procent Procent Vægttab og sund mad Resultater af Sundhedstjek 1 viste, at 3 % af medarbejderne ønskede at arbejde med vægttab. Flere har siden da arbejdet med vægttab på forskellige måder. Udover hvad hver enkelt medarbejder har valgt at gøre, så har flere arbejdspladser også igangsat tiltag, som medarbejderne kunne deltage i. 32 % af medarbejderne mener, at deres arbejdsplads har igangsat sådanne tilbud. 4 % af alle medarbejdere har deltaget i aktiviteterne. Ikke alle arbejdspladser har igangsat tiltag på området. Herunder er diagrammer fra tjek 1 og 2 som viser forskellen i BMI og fedtprocent. BMI Normalvægtig Moderat overvægtig Svært overvægtig Der er små forskelle på BMI ved tjek 1 og 2 og der kan være endnu større forskelle på de enkelte arbejdspladser. Der er endvidere sket forandringer i BMI indenfor kategorierne normalvægtig, moderat overvægtig og svært overvægtig. Man kan sagtens tabe sig flere kilo uden at ændre kategori fx fra moderat overvægtig til normal vægtig. Fedtprocent Under det anbefalede Det anbefalede Over det anbefalede Lidt færre medarbejdere havde den anbefalede fedtprocent ved tjek 2. Ved tjek 1 ønskede 29 % af medarbejderne i høj grad at arbejde med sund kost. På næste side ses forskelle mellem tjek 1 og 2 i forhold til hvor mange, der til daglig fx spiser grøntsager og frugt. 14
15 Procent Procent Hvor ofte spiser du forskellige grøntsager rå og/eller tilberedte? Dagligt gange om ugen gange om ugen 7 Sjældnere end hver uge Lidt færre spiser grøntsager dagligt ved tjek 2. Hvor ofte spiser du frisk frugt? Dagligt 3-4 gange 1-2 gange om ugen om ugen 6 6 Sjældnere end hver uge Og det samme gælder i forhold til frisk frugt. Færre spiser frisk frugt dagligt ved tjek % af medarbejderne oplever, at de har fået mere viden om kost det seneste år 41 % synes, at deres kostvaner er blevet bedre det seneste år 44 % mener, at arbejdspladsen gennemførte foredrag og/eller hold om sund mad, og 19 % af alle deltog. Ikke alle arbejdspladser har gennemført sådanne tiltag, og hvis de har, er det ikke sikkert medarbejderne alligevel kender til tiltaget. 32 % oplevede, at maden i kantinen var blevet sundere, og 9 % af alle angiver at have benyttet sig af tilbuddet. Det er ikke alle arbejdspladser, der har kantine, så procenten for den enkelte arbejdsplads er højere. Resten af diagrammerne ligger under bilag 3, hvor alle der har fået to sundhedstjek er taget med. 1
16 Procent Rygning Ryger du? Ja, dagligt Af og til Har røget tidligere Har aldrig røget 24 % af medarbejderne ryger dagligt, og 3 % ryger eller af og til ved tjek 2. På landsplan ryger 18 % af danskerne dagligt og 6 % af danskerne ryger af og til. Ønsker du at stoppe? 33% 34% 33% Ja Nej Ved ikke 33 % af rygerne vil ved tjek 2 stadig gerne stoppe, mens 33 % svarede ved ikke til spørgsmålet. De rygere, som svarer ved ikke, er ikke afvisende og vil måske i løbet at en overskuelig periode forsøge. Rygning er et område som arbejdspladserne har arbejdet med på flere områder: Nogle arbejdspladser har orienteret medarbejderne om muligheder for rygestop kurser fx i sundhedscenteret i kommunen. Andre arbejdspladser har tilbudt rygestophold på arbejdspladsen. Nogle arbejdspladser har givet medarbejderne individuelle muligheder for rygestop ved at give økonomiske støtte til den ønskede hjælp akupunktur, rygestopmedicin, osv. Nogle arbejdspladser har skrevet eller revideret deres rygepolitik. 16
17 DEL 3 17
18 Procent Procent Bilag 1 Resultater fra tests Faglige forklaringer på testresultaterne kan læses på hjemmesiden under Projekt sundhedstjek og projektet i tal. Resultater og forklaring på de forskellige områder af sundhedstjekket: Kolesterol Normalt 32 3 Let forhøjet 1 17 Moderat forhøjet 7 9 Svært forhøjet Færre medarbejdere har ved tjek 2 et kolesterolniveau indenfor den kategori, vi kalder normal. Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger på, eller under mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger, øge risiko for hjerte-kar-sygdom. Kolesterol kan reguleres gennem kost og motion. Blodsukker For lavt Normal Forhøjet Blodsukkeret er stort set det samme ved tjek 1 og 2. Blodsukkeret skal helst være jævnt stigende og faldende gennem dagen afhængig af måltider og fysisk aktivitet. Medarbejderne var ikke fastende ved testen, og det betyder, at testen alene ikke fortæller om blodsukkeret er forhøjet. Sygeplejersken har derfor ud fra en faglig vurdering sammenholdt målingen med 18
19 Procent Procent hvornår medarbejdere sidst havde indtaget mad og drikke. Ud fra dette vurderede sygeplejersken om blodsukkeret var forhøjet. Blodsukker kan reguleres gennem kost og motion. Et af tegnene på diabetes kan være for højt blodsukker. Blodtrykket Normalt Forhøjet Stærkt forhøjet 8 Langt flere medarbejdere havde et normalt blodtryk. Samtidig har færre et stærk forhøjet blodtryk. Ved flere større undersøgelse i Danmark er blodtrykket målt på en stor gruppe mennesker. En af disse målinger 1 viser, at der på landsplan i gennemsnit er 22,7 % med forhøjet blodtryk og 6,4 % med stærkt forhøjet blodtryk. Blodtrykket er afhængigt af omstændighederne og blot det at få målt blodtrykket kan forhøje det (konsultations-forhøjet blodtryk). BMI (Body Mass Index) Normalvægtig Moderat overvægtig Svært overvægtig BMI er nævnt tidligere i rapporten. I Danmark generelt har 34 % af befolkningen moderat forhøjet BMI, mens 12 % har svært forhøjet BMI. BMI kan ikke stå alene, når man ser på sundheden, og derfor udregnes fedtprocent også. BMI kan fx være forhøjet, fordi personen har mange muskler, som derfor trods forhøjelsen af BMI er ganske sund. 1 KRAM-undersøgelsen 1 af Statens institut for folkesundhed og Syddansk Universitet. 19
20 Procent Procent Fedtprocent Under det anbefalede Det anbefalede Over det anbefalede Fedtprocenten er nævnt tidligere i rapporten. Den anbefalede fedtprocent er afhængig af køn og alder. Fedtprocenten kan være for høj hos mennesker, som ikke har en forhøjet BMI ( tyndfed ). Det er sundt for kroppen, at mere end halvdelen af kroppens vægt er muskler. Fedtprocenten reguleres gennem kost og motion. Anbefaling af fedtprocent ses herunder. Alder Kvinde Mænd -39 år % 8- % 4-9 år % % 6-79 år % 13- % Taljemål Det anbefalede 24 Let forhøjet Forhøjet Der er stort set ikke forskel på taljemålet ved tjek 1 og 2. Forøget taljemål øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Taljemålet reguleres gennem kost og motion, samt ved at undgå stress.
21 Procent Procent Lungefunktion Normal Let nedsat Nedsat 4 3 Langt flere var i kategorien normal ved lungefunktionstesten ved tjek 2. Lungefunktionen kan støttes ved at undgå rygning, passiv rygning og forurenet luft i øvrigt. Vi ved, at flere ved tjek 1 havde svært ved at puste i lungefunktionsmåleren, og måske var det nemmere anden gang. Vi kan ikke se at årsagen er mindre rygning eller arbejdsmiljøet. Henvist til egen læge Ved begge tjek blev nogle medarbejdere opfordret til at opsøge deres egen læge for at få uddybet nogle af testene. Af de medarbejdere, som blev henvist, imødekom 64 % opfordringen og opsøgte deres egne læge. Hos lægen kom 28 % i medicinsk behandling, 47 % blev af lægen observeret videre fremad, 43 % blev vejledt i livsstilsændringer og 27 % fik ikke yderligere behandling (nogle medarbejdere modtog mere end én behandling, hvilket ses ved at procenterne overstiger 1 tilsammen). Henvisning til egen læge Ved tjek 1 blev 33 % af medarbejdere henvist og ved tjek 2 var det 26 %. Nogle af dem, der blev henvist, blev henvist af flere årsager. Derfor er oplistning af henvisninger herunder tilsammen mere end 1 %. Ja 78 % blev opfordret til at få undersøgt kolesterolet 3 % blev opfordret til at få undersøgt blodtrykket 12 % blev opfordret til at få undersøgt lungefunktionen % blev opfordret til at få undersøgt blodsukker 3 % blev opfordret til at få undersøgt andre ting 21
22 Procent Procent Bilag 2 Resultater fra spørgeskema Vurdering af helbred Helbred, humør og søvn har det ændret sig? Det er vigtigt for livskvaliteten at helbredet og humøret opleves godt, det er også vigtigt for helbredet at sove godt og føle sig udhvilet, når man vågner. Ved en hensigtsmæssig livsstil og godt arbejdsmiljø kan både helbred, humør og søvn blive bedre. Herunder ses de forandringer, der er sket mellem tjek 1 og 2. Hvordan er dit helbred? På landsplan i Danmark er gennemsnittet for dem, der synes at deres helbred alt i alt er virkelig godt eller godt på ca. 8 % 2. Dette spørgsmål bruges i store folkeundersøgelser, og derfra ved vi, at spørgsmålet fortæller om den statistiske sandsynlighed for sundhed og sygdom. Hvordan oplever du dit helbred alt i alt? Virkelig godt/ Godt Nogenlunde 3 2 Dårligt/ Meget dårligt Lidt flere oplevede ved tjek 2, at deres helbred er godt eller virkelig godt. Hvor godt føler du dig udhvilet, når du har sovet? Virkelig godt/ Godt Nogenlunde Dårligt/ Meget dårligt Forskellen mellem tjek 1 og 2 viser, at færre oplevede, at de var godt eller virkelig godt udhvilet, når de har sovet. 2 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 22
23 Procent Procent Hvordan er dit humør? Humøret fortæller, om vi trives, og på arbejdet handler det meget om det psykiske arbejdsmiljø og oplevelsen af de sociale relationer. Hvordan er dit humør på arbejdet? Virkelig godt/ Godt Nogenlunde Dårligt/ Meget dårligt Der var små forskelle i humøret mellem tjek 1 og 2. Humøret på arbejdspladsen er under indflydelse af arbejdsmiljø, men også af forandringer i organisationen, fyringer, osv. Hvordan er dit humør hjemme? Virkelig godt/ Nogenlunde Godt Dårligt/ Meget dårligt Der er også små forandringer i humøret hjemme og humøret er lidt bedre ved tjek 2. Humøret hjemme handler meget om familiære og sociale relationer, men det kan også handle om belastninger ved fx sygdom, økonomi, mm. Arbejdsmiljø Ovenstående diagrammer, som viser helbred, søvn og humør, kan have stor indflydelse på tallene i tabellen herunder som viser, hvor mange af arbejdspladsernes ansatte, der har overvejet at skifte arbejdsplads inden for de sidste 3 måneder. 23
24 Procent I ringe grad/ i meget ringe grad Delvist I høj grad/ høj grad Har overvejet at skifte arbejde indenfor de sidste 3 måneder før tjek 2 Sundhedstjek 1 78 % 14 % 8 % Sundhedstjek 2 76 % 1 % 9 % Det er meget få medarbejdere, der indenfor de sidste 3 måneder før tjek 2 har overvejet at skifte arbejde. Kost Mange medarbejdere spiser den kost, som fx sundhedsstyrelsen anbefaler (de 8 kostråd). I bilag 3, hvor alle diagrammerne er samlet, er de fire områder fedtfattig kød- og mælkeprodukter, frisk frugt, fiberrigt/groft og fastfood også vist. Der er små forandringer på nogle af områderne. Rygning Antal rygere Ja, dagligt Af og til Har røget tidligere Har aldrig røget Som nævnt tidligere ryger 24 % af medarbejderne dagligt, og 3 % ryger af og til. 33 % af rygerne ønsker at stoppe. Alkohol I skemaet spørger vi til, hvor mange genstande medarbejderne drak sidste uge. Der er således ikke taget hensyn til om sidste uge var normal i forhold til indtagelse af alkohol for den enkelte. Alligevel kan det give et billede af alkoholvaner, men det giver ikke mening at sammenligne fra sundhedstjek 1 til 2. I stedet spurgte vi medarbejderne, om de selv oplever forskel i deres indtag af alkohol hen over året, der er gået. 24
25 Har du ændret alkoholvaner det sidste år? 2% 19% Jeg drikker mindre 79% Jeg drikker det samme Jeg drikker mere 19 % oplever, at de drikker mindre alkohol og 2 % oplever at drikke mere. Dette siger ikke noget om, hvor meget der bliver drukket mindre eller mere. Men under alle omstændigheder er det en positiv udvikling for den enkeltes sundhed at drikke mindre. Motion 1 % af medarbejderne dyrker hård træning i et antal timer hver uge. Sidste sundhedstjek var dette tal 16 %. Lidt flere medarbejdere dyrker moderat motion ved tjek 2. Ca. % af voksne danskere angiver at de dyrker moderat til hård fysisk træning mindst fire timer om ugen. Andelen er markant større blandt mænd.
26 Bilag 3 Oversigt med grafer Resultater for 1. og 2. sundhedstjek Søjlediagrammerne viser blå søjler for 1. sundhedstjek og grønne søjler for 2. sundhedstjek. Alle resultater er udtrykt som procent af antal deltagere. Fedtprocent Under det anbefalede Det anbefalede Over det anbefalede Kolesterol Normalt Let forhøjet Moderat forhøjet 7 9 Svært forhøjet Blodsukker For lavt Normal Forhøjet Blodtryk Normalt Forhøjet Stærkt forhøjet 8 BMI Taljemål Normalvægtig 36 Moderat overvægtig Svært overvægtig Det anbefalede Let forhøjet Forhøjet 26
27 Øget viden om kost Bedre kostvaner 18% Ja 1% Ja 39% Nej 41% Nej 43% Ved ikke 44% Ved ikke Øget viden om motion Bedre motionsvaner 18% 27% Ja 1% 31% Ja Nej Nej % Ved ikke 4% Ved ikke Lettere motion Over 4 timer om ugen timer om ugen Under 2 timer om ugen 13 9 Dyrker ikke denne aktivitet Motionsidræt Over 4 timer om ugen timer om Under 2 timer ugen om ugen 3 28 Dyrker ikke denne aktivitet 27
28 Hård motion Over 4 timer om ugen 2-4 timer om ugen Under 2 timer om ugen 8 8 Dyrker ikke denne aktivitet Selvvurderet helbred Virkelig godt/ Godt Nogenlunde Dårligt/ Meget dårligt 3 2 Humør på arbejde Virkelig godt/ Godt Nogenlunde 1 2 Dårligt/ Meget dårligt Humør hjemme Virkelig godt/ Godt Nogenlunde Dårligt/ Meget dårligt Udhvilet efter søvn Virkelig godt/ Godt Nogenlunde 9 8 Dårligt/ Meget dårligt Antal rygere Ja, dagligt Af og til Har røget tidligere Har aldrig røget 28
29 Frugt Dagligt 3-4 gange om ugen gange om ugen 6 6 Sjældnere end hver uge Fedtfattige mejeri- og kødprodukter Dagligt gange om ugen gange om ugen 8 6 Sjældnere end hver uge Grøntsager Dagligt gange om ugen gange om ugen 7 Sjældnere end hver uge Groft brød, rugbrød og havregryn Dagligt gange om ugen gange om ugen 7 4 Sjældnere end hver uge Slik, søde sager Fastfood Dagligt gange om ugen gange om ugen Sjældnere end hver uge Dagligt 3-4 gange om ugen gange om ugen Sjældnere end hver uge 29
30 Selvrapporteret bevægelsesmønster Meget godt bevægelsesniveau Godt bevægelsesniveau Brug for at røre sig mere Brug for bevægelse 3 16 Intention om forbedring af helbred Høj -7 Middel 3-4 Lav 1-2 Fysisk nedslidning høj grad I høj grad Delvist I ringe grad 1 8 ringe grad Psykisk nedslidning Stress høj grad I høj grad Delvist I ringe grad 2322 ringe grad høj grad I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad 3
31 Overvejet jobskifte inden for 3 mdr I høj grad/ I meget høj grad 14 1 Delvist I ringe grad/ I meget ringe grad Indflydelse på eget arbejde høj grad I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad Samarbejde leder høj grad I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad Samarbejde - kolleger høj grad I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad Tillid leder høj grad I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad Tillid kolleger høj grad 23 I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad 31
32 Løses konflikter retfærdigt Fordeles opgaver retfærdigt høj grad I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad høj grad I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad Får du anerkendelse høj grad I høj grad Delvist I ringe grad 6 4 ringe grad Samlet tilfredshed høj grad I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad Arbejdsevne God 8-1 Middel 6-7 Middel 4- Ringe Hvor hårdt er jobbet fysisk Let 1-3 Middel 4- Middel 6-7 Hårdt
33 Spørgeskema 33
34 34
35 3
36 36
37 Kilder 3F Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Hvidbog om social kapital 8 om Social Kapital Kapital.aspx Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens generelle offentlige anbefalinger Rapporten Danskernes motionsvaner Rapporten Stress i Danmark hvad ved vi? Rapporten Barriere for fysisk aktivitet Statens Institut for Folkesundhed Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY): SUSY rapporten SUSY rapporten 1 SUSY database Fødevarestyrelsen De 8 kostråd DTU Fødevareinstituttet Rapporten Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation, og barriere for at spise sundt, KRAM undersøgelsen Rapporten KRAM-undersøgelsen i tal og billeder, 9 Forebyggelseskommissionen Dansk Selskab for Almen Medicin Dansk Lungeforening Hjerteforeningen 37
38 Diabetesforeningen Kræftens Bekæmpelse 38
39 Projekt Ulighed i Sundhed - 3F Denne rapport, er den anden af to rapporter, som udarbejdes i forbindelse med Sundhedstjek 2 i 12. 3F sundhedsprojekt foregår på 3 arbejdspladser i Danmark, hvor ca. 6 medarbejdere får et sundhedstjek og bliver spurgt til deres livsstil og arbejdsmiljø. Kontaktoplysninger: Til arbejdet med handlingsplanen får I råd, støtte og vejledning af konsulenterne fra 3F s sundhedsprojektgruppe, som består af: Peter Hamborg Faarbæk Projektleder på Ulighed I Sundhed Mail: peter.faarbaek@3f.dk Tlf.: Katrine T. Berger Projektsekretær Mail: katrine.berger@3f.dk Tlf,: Thomas A. Weyse Arbejdsmiljøkonsulent thomas.weyse@3f.dk Tlf.: Una Arnbjørn Sundhedsfaglig leder Mail: una.arnbjorn@3f.dk Tlf.: Maria Sophie Christiansen Studentermedhjælper, databehandling Mail: maria.christiansen@3f.dk Tlf.: Nadja Lund Kern Studentermedhjælper, kommunikation Mail: nadja.kern@3f.dk Tlf.:
40 4
Industri - Alle 1. & 2. tjek
Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...
Læs mereSundhedstjek 1 & 2 samlede data
Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø
Læs mereTransport Alle 1. & 2. tjek
Transport Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 1 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion
Læs mereUlighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed?
Ulighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed? Indhold Ulighed i Sundhed kan og skal forebygges... 3 Hvor køn er sundheden... 4 Projekt Ulighed i Sundhed... 4 Læsning af rapporten... Resultater af Sundhedstjek
Læs mereSundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013
Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt
Læs mereMidtvejs status Projekt Ulighed i sundhed Sundhedstjek 1
Midtvejs status Projekt Ulighed i sundhed Sundhedstjek 1 Indhold Ulighed i sundhed kan og skal forebygges... 3 Derfor blev projektet til... 5 Resultater fra Sundhedstjek 1.... 6 Kort status... 6 Alle tilbudt
Læs mereSundhedstjek 1 alle data
Sundhedstjek 1 alle data Sundhedstjek i Fagligt Fælles Forbund 2012 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel foreløbig oversigt... 4 Hvordan styrker I sundhed og trivsel på arbejdspladsen?... 4 Vægttab...
Læs mereSundhedstjek 1 samlede data
Sundhedstjek 1 samlede data Sundhedstjek i Fagligt Fælles Forbund Februar 2012 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 53 arbejdspladser... 4 Hvordan styrkes sundhed og trivsel på arbejdspladsen?...
Læs mereSammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,
Læs mereIdékatalog. Få en sund hverdag - på arbejde og derhjemme
Idékatalog Få en sund hverdag - på arbejde og derhjemme Vil din arbejdsplads gerne sætte sundhedsog trivselsprojektet i gang med et fælles arrangement for alle på arbejdspladsen? Eller arbejde med motivation
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereHvad betyder fysisk aktivitet for helbredet
Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F - Ulighed i sundhed Henrik Skaksen Tillidsrepræsentant på Bislev mejeri, Arla Ulighed i sundhed Kongres 2007 Vi skal
Læs mereSundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F
Sundt arbejdsliv Sundt liv Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Mit oplæg Hvad er 3F Generelt om et større sundhedsprojekt Projektets arbejde med Alkohol 3F s generelle arbejde med Alkohol
Læs mereForklaringer på test i rapport
Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereSpørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!
Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en
Læs mereSkoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark
Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan
Læs mereEvaluering Livsstil for familier
Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt. Evaluering af Projekt Ulighed i sundhed
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt Evaluering af Projekt Ulighed i sundhed Indhold Arbejdspladsen kan være en god sundheds-arena 3 3F ernes sundhedsmål frem til
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs mereSundt arbejdsliv sundt liv
Sundt arbejdsliv sundt liv Udgivet af Sundhedsprojektet@3f.dk Kontaktpersoner: Projektleder Peter Hamborg Faarbæk peter.faarbaek@3f.dk Tlf.nr. 889 20376 Sekretær Katrine Tryde Berger katrine.berger@3f.dk
Læs mereStatus på sundhedstjek Kara/Noveren 2012
Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012 Agenda > KRAMS > Kort gennemgang af sundhedstjek > Resultat af sundhedssamtalerne > Indsatsområder >Kost >Rygning >Alkohol >Motion >Stress KRAMS 5 veje til en sundere
Læs mereKRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Læs mereThomas Feld Samfundsfag 05-12-2007
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved
Læs mereKapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?
Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereFrase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereSundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview
Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereSPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i
SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer
Læs mereHvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune
Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden December 2006 Indholdsfortegnelse
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereStatus på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel
Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs mereGode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereBedst at forebygge et dårligt helbred
3F Aalborg afdeling Telefon 7030 0858 Når du kontakter 3F Aalborg Du er altid velkommen til at henvende dig i 3F Aalborg, men for at gøre det lettere for dig selv, så henvend dig direkte i din egen gruppe.
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereSundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014
Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen
Læs mereUdskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Læs mere3 F har inviteret 60. arbejdspladser til et samarbejde. Blandt andet din.
3 F har inviteret 60 arbejdspladser til et samarbejde. Blandt andet din. Sundt arbejde i et sundt liv Kortuddannede dør ofte før dem med længere uddannelse, har problemer med fysisk nedslidning, og mange
Læs mereArbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.
Arbejdsmiljø, livsstil og fravær Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.april 2005 Fraværets omfang? Der mangler god fraværsstatistik i Danmark!
Læs mereForord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6
SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere
Læs mereBilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:
Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereHandleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder
Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover
Læs mereUlighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid
Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet
Læs mereNye anbefalinger fra SST
Nye anbefalinger fra SST Hvor meget bør man motionere? Hvor meget bør man motionere? Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan
Læs mereNyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen.
Sundhedstilbud Syddjurs kvitter smøgerne Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen. Vi tilbyder hjælp til dig, når du gerne vil gøre noget ved din vægt, eller når du
Læs mereDin livsstil. påvirker dit helbred
Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.
Læs mereRAPPORT om sundhedstjek
RAPPORT om sundhedstjek 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 2 Dansk Kommunikation 2009 Ulighed i sundhed kan forebygges I 2009 har 3F gennemført det første og hidtil største sundhedstjek for borgere
Læs mereStemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?
Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereKORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009
KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 Baggrund og resultater En vigtig sag for 3F 3Fere forlader arbejdsmarkedet før andre pga. nedslidning, svær sygdom og for tidlig død. De trues mere
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene Ved Læge ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Generelt om kost- og motionsholdene Tilbud om deltagelse Tilbudet blev givet ved
Læs mere7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143
7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 KEND DIT KOLESTEROL Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Mere end to ud af tre danskere har et højt
Læs mereHar du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden
Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I
Læs mere1. Svar 1. Ja. Rudersdal Kommune afholder alle udgifter i forbindelse med Helbredstjek. 1. Nej 1. Nej
Udbud af Helbredstjek _ Spørgsmål og Svar _ 8. juni 2010 1. Spørgsmål 1. Betales helbredstjekket af udelukkende af Rudersdal Kommune? 2. Betaler medarbejderen det hele selv? a. Hvis ja er der leverandøren
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereNyhedsbrev Nr. 1 januar 2016
Tilbud i Sundhedshuset Vægttabstilbud Vi tilbyder vejledning, når du gerne vil: - gøre noget ved din vægt - stoppe med at ryge - i gang med motion - spise sundere - eller ønsker en samtale om hvordan du
Læs mereGør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network
Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereAFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
Læs mereFaktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning
4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereNotat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08
I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.
Læs mereGuide: Sov godt - og undgå overvægt
Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereGYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mere