»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

Transkript

1 »Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør Karen Glerup-Nielsen, ALECTIA A/S

2 »Hvorfor natur som grundvandsbeskyttelse? Fordele Ingen gødning Ingen pesticider Rekreativt Permanent beskyttelse Ulemper Udvaskning høj de første år Risiko for forsuring Måske reduceret grundvandsdannelse

3 »Indhold Hvor meget grundvand får vi og hvilken kvalitet? Hvad er bedst hvor, og hvordan kan vi mikse? Hvor lang tid skal vi vente på vandet? Hvordan får vi det gennemført?

4 »Kvaliteten af vandet Pesticider Pesticider ingen Sikkerhed: i forbindelse med indsatsplanlægning tinglyste aftaler om ingen pesticider

5 »Kvaliteten af vandet Nitrat og skovrejsning Fra Skov og Landskab, 2003

6 »Nitratudvaskning fra eng på tidligere landbrugsareal, Drastrup Tidligere landbrugsdrift: udvaskning nitrat ca. 120 mg /l Skov og landskab 2005

7 »Nitratudvaskning under natur Skov og Landskab 2003

8 »Udvaskning fra rodzonen under eg, hede og sitka, sandjord Kg/ha NO 3 SO 4 Al Eg Hede 0, Sitka Ladekarl et al. 2001

9 »Forsuring mobilisering af stoffer? Skovjorde er mere sure end landbrugsjord fordi: Der dannes naturligt syrer i skovøkosystemet Skov opsamler syre fra atmosfæren Skovjorde kalkes normalt ikke

10 »Stedsegrønne forsurer jorden mere end løvfældende arter: ph i jordvandet under eg, hede og sitkagran Dybde, cm Eg Hede Sitka ph Ladekarl et al. 2001

11 »Mængden af vand betydende parametre Jordtype/dræning Nedbørsmønster/mængde Potentiel fordampning/vind eksponering Vegetationstype (bladareal, højde, permanent/stedsegrøn) Træers alder/vækst

12 »Mængden af vand - fordampning

13 »Træartsvalg og fordampning Hede, eng, overdrev Fordampning mm/år

14 »Udvikling i fordampning i forhold til træers alder Fordampning, mm/år Fyr Gran Løvskov År Reynolds and Thomson 1988

15 »Eks. grundvandsdannelse på Sjælland (nedbør ca. 750 mm) Grundvandsdannelse (mm) Sandjord Lerjord Vandplan Sjælland

16 »Hvordan får vi mest grundvand? Sandjord mest grundvand Nåleskov Løvskov Landbrug/ vinterhvede Græs/ hede Lerjord mest grundvand Nåleskov Løvskov/ landbrug Græs/hede

17 »Hvordan får vi skabt natur som grundvandsbeskyttelse? Indsatsområde Udpegning af områder, der skal beskyttes Ekspropriationsvilje Dyrkningsaftaler Frivillig aftale ( 26a) Mulighed for skov, ekstensiv drift Ingen pesticider, evt reduceret nitrat. Kontrol Søge anden støtte Skovrejsning (NST) NaturErhvervsstyrelsen LAG (Lokal AktionsGruppe f.eks. kogræsserforening) GUDP (Grønt Udviklings og DemonstrationsProgram) Landdistriktsprogram (EU)

18 »Økonomien i indsatsområde Lodsejeren kan søge støtte til skovrejsning fra Naturstyrelsen udover kompensationen fra vandforsyning. For arealer inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller nitratfølsomt indvindingsopland gives et ekstra tilskud på kr./ha hvis der er mindst 10 ha. Dyrkningsaftale pesticid: kr/ha Plantning af løvskov: kr/ha Tilskud særlig pleje: kr/ha Sårbart område: kr/ha Man bliver beskattet af tilskuddet

19 »Skovrejsning ved Ormslev Kompensation fra Aarhus Vand - ingen brug af pesticider Tilskud fra Naturstyrelsen til skovrejsning, 5 ha (behøver kun 2 ha indenfor OSD) + ekstra tilskud ved hegning af areal + søgt jagttegnsmidler til sø. Græs i kanten for at tage hensyn til naboer. Plantet i 2009.

20 »GUDP projekt: Elefantgræsprojekt som grundvandsbeskyttelse

21 »Tak for opmærksomheden Ulla Lyngs Ladekarl Follow ALECTIA

22 »En grundvandsdannende skov? Lerblandet sandjord, nedbør 785 mm/år Fordampning, mm Antal år fra tilplantning 90%bøg/10%ask-lærk 90%eg/10%ask-lærk 90%bøg/10% nål 90%eg/10%nål 45%bøg/5%ask-lærk/50%græs 45%eg/5%ask-lærk/50%græs 45%bøg/5%nål/50%græs 45%eg/5%nål/50%græs Græs Landbrug Vandplan Sjælland