Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:
|
|
|
- Peter Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landmanden som vandforvalter 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Promilleafgiftsfonden for landbrug Dette projekt medfinansieres af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet.
2 Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet. Vi kan skabe gevinster når vi klimasikrer - Eller vi kan i det mindste spare penge ved at samtænke Rugekassen 20. Juni Projektchef Irene Wiborg, VFL 1...
3 Indhold Udfordringen Natur og Landbrugskommissionen Netværk Erfaringer fra caseområder Byens udfordring Landets udfordring Forretning, for hvem? 2...
4 Udfordring: Udvikling i nedbør i Skjern å oplandet Nedbøren er steget 266 mm på 100 år. 3...
5 Udordringen II Flere befæstede arealer og færre arealer der umiddelbart tåler oversvømmelser Vandløb indrettes med højt fokus på natur og miljøhensyn 4...
6 5...
7 Vandafledning ift det åbne land et vigtigt klimatilpasningsværktøj Der lægges op til en ny vandløbslov Nogle vandløb skal have det primære formål at vand afledes! (Anbefaling 9 i Natur- og Landbrugskommisionens rapport) 6...
8 En sammenhængende klimaindsats 1. Reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner 2. Bedre rammer for klimatilpasning i det åbne land 7...
9 Reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner Øge incitament i landbruget til at fremme indsatsen Bl.a. via: Ny emmisionsbaseret regulering af husdyrbrug Tilskud til drivhusgasreduktioner via pilot- og demonstrationsprojekter Det kommende Landdistriktsprogram 8...
10 Opfordrer til at indtænke nye innovative klimatilpasningsprojekter i det åbne land Ift. Klimatilpasningsplaner Ift. EU s oversvømmelsesdirektiv 9...
11 10...
12 Opfordrer til at bruge integrerende løsninger 11...
13 Landmand Naturmyndigheder Mange: Borgere Landmænd Myndigheder Biodiversitet Vandmyndigheder Borger 12...
14 Men hvordan finder vi de integrerede, innovative, omkostningseffektive løsninger? Kræver samspil, netværk 13...
15 Netværket Landmanden som vandforvalter Bringer interessenter og vidensinstitutioner sammen for i fællesskab at afdække de potentielle løsninger, der findes i det åbne land for at afværge og tilpasse til de nye klimaforhold Udvikler nye roller og forretningsområder for landbruget, som sammen med nye teknologier kan medvirke i den fremtidige tilpasning til klimaforandringer og herigennem at kunne kontrollere og modvirke oversvømmelser i land og by 14...
16 Tjek
17 16...
18 Fokuspunkter for netværk AG1:Forretningsmodeller for landbruget AG2: Konsekvenser for landbrug, natur og miljø AG3: Regler og love, Vandløbsloven AG4: Areal-udpegninger (zonering) AG5: Synergi til klimatilpasning og værdikortlægning - Byer og Åbent Land 17...
19 Og vi analyserer/ drøfter også Udvikling i vandføring og drænafstrømningen (Ekstemværdianalyser måneds) (BIOS) Hvad har ændret vandløbsvedligeholdelse betydet grødeskæring, mv. (BIOS,ORBICON) Dræningens betydning (VFL, AGRO, DHI) Betydning af ændret arealanvendelse f.eks. skovrejsning og befæstningsgrad (GEUS) Opmagasinering af vand (DHI, GEUS, ORBICON alle laver noget i vore cases)
20 Konkret udmønter det sig også i faktablade om 19...
21 20... Løsningsmulighed Virkemåde Sideeffekter Ansvarlig institution for udarbejdelse af Faktablad Etablering af vådområder Randzoner minimumsvandføring Forsinkelse af vandet Forsinkelse af drænvand NP tilbageholdelse Øget biodiversitet Øget kulstofbinding Rekreative interesser Øge P tilbageholdelse Mindsker N udvaskning Kulstofindlejring Kontrolleret dræning Forsinkelse af drænvand Øger nitratomsætning, Fosfor? Udbytte? Skovrejsning Øget fordampning Øger biodiversitet Mini vådområder Valg af afgrøder Kontrollerede oversvømmelser af marker, enge og skove Ændret grødeskæring Ændrede dimensioner på vandløbets skikkelse Markvanding Opstemninger Sænkning af vandstand i søer og reservoirer Ændret jordbearbejdning på marker Dobbeltprofil i vandløb Vandtemperatur og Forsinkelse af drænvand Ændrer fordampning og infiltration Forsinker momentant vandløbsvand Ændrer vandafledningsevne n i vandløb Ændrer vandafledningsevne n Ændrer fordampning og vandbalancen Ændrer vandafledningsevne n Øget magasineringseffekt Ændrer infiltrationskapacitet Øger afvandingsevnen ved store afstrømninger Sænker vandtemperatur i vandløb især ved Rekreative interesser Øger omsætning af nitrat Tilbageholder P Påvirker udbytte Påvirker udnyttelsen Påvirker biodiversitet Påvirker biodiversitet Øge udbytte Mindsker Påvirker vandafledning Påvirker skibstrafik Øger resuspension fra bund Påvirker afgrøder Hvis negative, kan der muligvis tænkes i skyggebeplanting
22 Og så til spørgsmålet - forretning for hvem! Håber, I i klimatilpasningsplanerne vil sikre rum til Grøn Vækst Kræver villighed til at vi ikke blot taler kompensation! Kræver invitation til samspil om at finde winwin løsninger 21...
23 Netværket vil gerne spille med og spille ind Så kom bare med overordnede problemstillinger Og så øver vi os i de tre case-områder Det bliver en proces Afsluttende konference den 17. juni
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres
Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:
Landmanden som vandforvalter 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Promilleafgiftsfonden for landbrug Dette projekt medfinansieres af Grønt
Forretningsmodellen for Landmanden som Vandforvalter
Forretningsmodellen for Landmanden som Vandforvalter Landmanden som Vandforvalter Foulum 17. juni 2014 Irene Wiborg, projektchef, Videncentret for Landbrug Dette projekt medfinansieres af Grønt Udviklings-
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Landmænd kan bidrage til løsning af byers udfordring med oversvømmelser
Landmænd kan bidrage til løsning af byers udfordring med oversvømmelser Landmanden som vandforvalter Landmanden som vandforvalter er et netværksprojekt, der lægger op til at ændre måden, vi håndterer vores
»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?
»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør
Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING
Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING GUDP PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Formål: Opnå en mere
Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015
Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Udvikling i behandlingshyppigheden SIDE 2 Udvikling i fladebelastning SIDE 3 Afgrænsning til andre områder Natur- og vandplaner Økologisk Handlingsplan
FAKTA ARK. Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger
Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger Indhold Natur og Landbrug en ny start (et overblik)...2 Mere og bedre natur...3 Miljø og regulering...4 Klimatilpasning i det åbne land...5 Reduktion af landbrugets
SOLRØD KOMMUNE BORGMESTER NIELS HÖRUP. VANDPLUS Rum til regn og aktivitet. Flyt eller forebyg? KILEN
Flyt eller forebyg? Vi tilpasser os klimaforandringerne Sol og rød = Sump og rydning Ser muligheder i nødvendige tekniske faciliteter Skaber merværdi Samler interesser Udnytter ressourcer Oversvømmelser
Hvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Den fremtidige udnyttelse af ådalene - Hvordan kan afvandingsinteresser, miljøinteresser og klimatilpasningsinteresser gå hånd i hånd?
Den fremtidige udnyttelse af ådalene - Hvordan kan afvandingsinteresser, miljøinteresser og klimatilpasningsinteresser gå hånd i hånd? Erik Jørgensen, Landbrug & Fødevarer På vegne af Flemming Gertz, Specialkonsulent,
01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP
3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård
NOTAT Karen Tommerup 22. juni 2014 Resume af høringssvar til Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-17 og Kommuneplantillæg 3 Klimatilpasning Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 og det tilhørende
By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Nedenfor er vist en oversigt over nogle af de vigtigste garanti- og støtteordninger for dansk gartneri med fokus på:
Vigtige tilskudsordninger for dansk gartneri Nedenfor er vist en oversigt over nogle af de vigtigste garanti- og støtteordninger for dansk gartneri med fokus på: Udvikling, demonstration, netværk mv. Investeringer,
FRISTER FOR 2016 - OPSLAG MILJØ OG KLIMA
Virksomheder, offentlige organisationer og NGO'er kan gennem EU s LIFEprogram få støtte til initiativer og projekter, der bidrager til at gennemføre EU s miljø- og klimapolitik. FRISTER FOR 2016 - OPSLAG
Landmanden som vandforvalter flere problemer eller nye forretningsmuligheder
Landmanden som vandforvalter flere problemer eller nye forretningsmuligheder v/ Irene Wiborg, SEGES Debatmøde i Landbrugsforum den 29. september 2018 Er landmænd vanskelige? Måske når det gælder vand Viborg
Kursus i etablering af vådområder - strategi og den menneskelige faktor
Kursus i etablering af vådområder - strategi og den menneskelige faktor Etablering af vådområder er en af de helt centrale indsatser til reduktion af kvælstof- og fosforudledning til vandmiljøet, og vi
Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj 2011. Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance. Dias 1
Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj 2011 Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance Dias 1 Presserende udfordringer knyttet til byers vandbalance Dansk agenda Global agenda Håndter et mere
Kommune / vandløbsrepræsentant møde forår 2012
Kommune / vandløbsrepræsentant møde forår 2012 17.00 Velkomst og præsentation af dagens program (Paul) 17.10 Vandløbsvedligeholdelse (Jimmi og Allan) Vandløbsvedligeholdelse 2011 Drænsager 2011 Vandløbsvedligeholdelse
Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue.
1 Borgmester Peter Sørensen (S), tale ved Dyrskuet i Horsens 14. juni 2013 Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue. Det er en meget stor glæde for mig at
Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
INNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT
30. Marts 2016 Camilla Vestergaard SEGES, Planter & Miljø INNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT DAGEN I DAG 12:30 Velkommen og introduktion 12:45 Oplæg + spørgsmål 13:15 Intro til idéproces 13:30
- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de
Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev
Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades
Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.
Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima
Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger
Årsberetning for Øvre Suså Vandløbslaug 2015 samt mål for 2016
Årsberetning for Øvre Suså Vandløbslaug 2015 samt mål for 2016 Arbejdet 2015 En kort status for året 2015 er at der lokalt for Øvre Suså Vandløbslaugs, har været et positivt samarbejde med de fire kommuner
Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning
Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan
Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet
Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning
Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og
DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide
DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,
Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 17 Offentligt Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013 Minivådområder Minivådområder er både for landmænd og
forslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?
Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel? v/ Rikke Krogshave Laursen, SEGES EnviNas Naturårsmøde d. 29. august 2018 Er landmænd vanskelige?
Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11
HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S. Vedr.: Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 Revideret iht. aftale
Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening
Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-
Genopretning af vådområder
Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg
Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?
Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel? v/ Rikke Krogshave Laursen, SEGES EnviNas Naturårsmøde d. 29. august 2018 Er landmænd vanskelige?
Status for randzoner
Status for randzoner 1) Politisk arbejde fra Landbrug og Fødevare 2) Rent praktisk som landmand 3) Bøder og sanktioner 4) Offentlighedens adgang Ole Hansen Stævning og den politiske indsats vedr. randzoner
Havmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Smart Cities. Nye veje til vækst og bæredygtighed. Business Region Aarhus den 18. december 2015. Søren Sørensen Adm.
Smart Cities Nye veje til vækst og bæredygtighed Business Region Aarhus den 18. december 2015 Søren Sørensen Adm. direktør, NRGi Intro til Smart Cities og smarte fællesskaber inkl. cases 1. Introduktion
Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Marstrand Innovation Strategiplanlægning i Vandselskaberne. 8. December 2015 Hans-Martin Friis Møller, Direktør
Marstrand Innovation Strategiplanlægning i Vandselskaberne 8. December 2015 Hans-Martin Friis Møller, Direktør Indhold 1. Lidt om Kalundborg Forsyning Side 3 2. Strategi 2016-2020 Side 7 3. Ambitionen
Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade København K. CC. Miljøminister Ida Auken
Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade 12 1216 København K fvm@fvm.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk
Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).
Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet GUDP er ét af initiativerne i Grøn Vækst Lov nr. 1502 af 27. december 2009 om Grønt Udviklingsog demonstrationsprogram.
Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Vandsektorens rolle og muligheder - hvordan ser selskaberne fremtidens samspil?
Vandsektorens rolle og muligheder - hvordan ser selskaberne fremtidens samspil? Carl-Emil Larsen, direktør DANVA KTC Årsmøde 20. september 2013 DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T: 7021 0055 E:danva@danva.dk
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Evaluering af regelsæt for klimatilpasning
Evaluering af regelsæt for klimatilpasning Susanne Krawack KL den 22. september 2014 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet
Vand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Klimatilpasning i København
Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for
Transparens og effekt i praksis. Kontorchef Tilskud og Projekter Naturstyrelsen
Transparens og effekt i praksis Henrik Kundby Kontorchef Tilskud og Projekter Naturstyrelsen Naturstyrelsen større tilskudsbevillinger Naturstyrelsen arbejder for, at mennesker og natur trives: Naturstyrelsen
Notat om randzoner. Vandrammedirektivet (VRD):
Dato: 14. marts 2014 Sagsbehandler: Rikke Lundsgaard og Thyge Nygaard Notat om randzoner Lov om randzoner bidrager til opfyldelsen af en række internationale forpligtigelser og nationale målsætninger.
NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Høring af EU s White Paper - Adapting to climate change: Towards a European framework
Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K 28. april 2009 IRN Tlf 3339 4505 Fax 3339 4141 IRN@landbrug.dk Høring af EU s White Paper - Adapting to climate change: Towards
4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021
Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen
BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler
BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler MED BESKRIVELSER OG ANALYSER AF 25 FRIVILLIGE VIRKEMIDLER Nr. Virkemiddel Side 1 MVJ-kvælstofkontrakter 2 2 MVJ-grønne regnskaber 5 3 MVJ-nedsættelse af
HVIDBOG den 23. april 2013
HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger
Næste generation af vand- og naturplaner
02.05.2013 Politisk Forum 2013 Næste generation af vand- og naturplaner v/ Niels Clemmensen Natur- og Miljøudvalget, Vejle Byråd Formand for Odderbæk Vandløbslaug DISPOSITION: 1. Odderbæk Vandløbslaug
Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014
Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Dagens program Formiddag 8.30-8.45 Baggrunden for et nyt samarbejde 8.45-9-15 Samarbejde
Tilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus Å
Tilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus Å Mogens Bjørn Nielsen, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Claus Møller Pedersen, Aarhus Vand A/S Masser af vand og mere
TILLÆG NR. 2 til Spildevandsplan 2013-2016
TILLÆG NR. 2 til Spildevandsplan 2013-2016 Side 1 af 10 Den 11. september 2014 Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-2016. Håndtering af regnvand fra skybrud på overfladen i Lystrup TEKNIK OG MILJØ Aarhus
Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Klimatilpasningsplan
Klimatilpasningsplan Forslag til Tillæg nr. 13 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Fremlægges fra 13. august 2014 til 8. oktober 2014 (begge dage incl.) 1 TITEL Tillæg nr. 13 til Herning Kommuneplan 2013-2024
Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter?
Ferskvandssymposiet 2010 Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter? Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Grøn Vækst og vandplanerne: Hvor? Op mod 7.300 km vandløb og strækninger er udpeget i
Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.
Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder
AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark
Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?
Slutdokument fra konference på Axelborg 9. oktober 2012.
Slutdokument fra konference på Axelborg 9. oktober 2012. Indhold Velkommen til konferencen... 2 Konferencens indhold... 4 Optimering af biomasse og biogas-produktion... 4 Klimatiltag, det fremtidige landdistriktsprogram
LANDMANDEN SOM VANDFORVALTER
LANDMANDEN SOM VANDFORVALTER Løsningsmodeller for klimatilpasning kommunale inspirationsværktøjer og nyt forretningsområde for landbruget Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr.
1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund.
1 of 6 NOTAT Om financieringsmuligheder for evt. Kolindsund - Fase 2 4. januar 2010 1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne
Natur- og Miljøkonference 20. maj 2014. DN s ønsker til den kommunale vandløbsservice. Henning Mørk Jørgensen, biolog Danmarks Naturfredningsforening
Natur- og Miljøkonference 20. maj 2014 DN s ønsker til den kommunale vandløbsservice Henning Mørk Jørgensen, biolog Danmarks Naturfredningsforening Forventninger til den kommunale vandløbsservice Pas på
Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?
Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)
Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen
Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret
Liv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne
Liv på landet Tag del i udviklingen i landdistrikterne Tag del i debatten om de danske landdistrikter Der er højt til loftet på landet. Himlen er simpelthen større. Det er den fornemmelse man får, når
ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.
Aktstykke nr. 119 Folketinget 2015-16 Afgjort den 23. juni 2016 119 Miljø- og Fødevareministeriet. København, den 7. juni 2016. a. Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til
Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen
Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural
Hvad kan vi? hvilke rammer har vi?
Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? - Og hvad betyder politik i en forsyningshverdag? V. Jan Hvidtfeldt-Andersen, direktør Halsnæs Forsyning medlem af DANVA s bestyrelse DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg
Plan-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutningsprotokol
Plan-, Miljø- og Klimaudvalget sprotokol 15-12-2014 12:30 Mødelokale C226, Silkeborg Rådhus Kl. 14.00 15.00 dialogmøde med Bevillingsnævnet. Afbud fra:. Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif.:
Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter
Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter Agenda Sluse-projektet Lystrup Oplevelser med ansøgningsprocedurer Er medfiniansieringsbekendtgørelsen hensigtsmæssig og hvordan er det
Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. april 2009 (rev2. 17. april) Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse
Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder
Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder Denne rapport er udarbejdet med støtte fra Det Europæiske Fælleskabs finansielle
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S
2-PARTSAFTALE mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S om koordinering af klimatilpasnings- og skybrudsprojekter i Frederiksberg Kommune. 1. AFTALEN Aftalen består udover nærværende 2-partsaftale
Præsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)
Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune
Udfordringer og muligheder indenfor grundvandsområdet i Region Midtjylland.
Udfordringer og muligheder indenfor grundvandsområdet i Region Midtjylland. - En interviewundersøgelse Rolf Johnsen rolf.johnsen@ru.rm.dk Chefkonsulent Region Midtjylland Indhold Baggrund Regional grundvandsanalyse
Forord LARS FREDERIKSEN FORMAND FOR GUDP S BESTYRELSE
Årsberetning 2013 Forord Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) er en erhvervsstøtteordning, som skal skabe større bæredygtighed og løse nogle af de miljøproblemer, som samfundet står overfor.
Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning. Februar 2014
Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 4 PROJEKTFORSLAG... 4 KONSEKVENSER... 5 ØKONOMI... 6 UDFØRELSESTIDSPUNKT...
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Interessentanalyse, kommunikationsstrategi, hjemmeside mv. Chris Kjeldsen Troels Præst Irene Wiborg
Interessentanalyse, kommunikationsstrategi, hjemmeside mv. Chris Kjeldsen Troels Præst Irene Wiborg Udgangspunkt Hvordan formidler vi en stor og kompliceret alliance indeholdende mange forskellige forskningsvinkler