1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

Transkript

1 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 med angivelse af relevant litteratur, specialiseringsmuligheder, organisering af praktikvejledning og af kontakt til uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutionen. Praktikstedsbeskrivelsen består af 5 dokumenter: 1. Praktikstedsbeskrivelse Beskrivelse af praktikstedet 2. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for første praktikperiode 3. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for anden praktikperiode 4. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for tredje praktikperiode 5. Praktikstedsbeskrivelse Liniefag og specialisering Beskrivelse af praktiksted 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. Institutionens navn: Adresse: SFO Herredsåsen Tlf.: adresse: Hjemmesideadresse: Klosterparkvej 175, 4400 Kalundborg SPH323016@skolekom.dk Åbningstider: /fredag Institutionsleder: Fysiske rammer, ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Solveig Hansen Skolefritidsordningen på Skolen på Herredsåsen er beliggende i Kalundborg. Skolen er en afdelingsopdelt praktikdokument.doc 1/ 17

2 folkeskole med 3-5 spor og ca. 830 elever incl. kommunens 10. klassescenter. SFO er opdelt i to afdelinger: Hus1/indskolingsafd. rummer kl. Hus 5 rummer kl. Egne bassislokaler, faglokaler og idrætshal til rådighed. SFO er placeret på et stort naturområde hvor der blandt andet er bålpladser ved hvert hus. Rundt om husene er der store grønne arealer, hvor der er gode muligheder for motorisk udfoldelse og fantasien kan få frit løb. Antal børn/unge/voksne: Hus 1: Ca. 130 børn og 6 medarbejdere, incl. afdelingslederen Hus 5: Ca. 130 børn og 5 medarbejdere incl. afdelingslederen. I begge huse er der periodevis studerende. Aldersgruppe: Beskrivelse af målgruppen: Indsatsområder/ aktuelle projekter: Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor år SFO-børn, hvor af ca. 25% er af anden etnisk oprindelse end dansk Vi har fokus på legerelationer og integration. I samarbejde med skolen er vi i gang med implementering af LP-modellen læringsmiljø og pædagogisk analyse -. Vores udviklingsprojekt de kommende år, bliver indførelse af linieskolekonceptet, hvor SFO, indskoling og mellemtrinnet vil tilbyde linierne bredt, så børnene kan forberedes til at vælge i overbygningen. SFO'en fungerer efter åbenplanprincippet, med værkstedstilbud i forhold til "de mange intelligenser" og med fysiske rammer der giver mulighed for børnenes egne lege i mindre sociale grupper. praktikdokument.doc 2/ 17

3 Vi finder det vigtigt, at børnene får mulighed for læring, social-og følelesesmæssig udvikling, samtidig med at de får en viden og erfaring, som de kan bruge i forhold til fritidsinteresser. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Lærere, psykologer og sagsbehandlere. SFO varetager i samarbejde med skolen 2 ugentlige eftermiddage i lektiecafe. Personalegruppens sammensætning: Pædagoger, pædagogmedhjælpere, studerende, medarbejdere i løntilskud, virksomhedspraktik og arbejdsprøvning. Skolen på Herredsåsen Macintosh HD:private:var:folders:qh:885yrxbj36s1_d8bfss_0fbr0000gn:T:TemporaryItems:fcctemp:Færdig den praktikdokument.doc 3/ 17

4 2. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Skolens værdigrundlag Skolen på Herredsåsen ønsker, i tæt samarbejde med skolens forældre, at skabe og udvikle en skole, hvor undervisning, læring, samvær og oplevelser bygger på gensidig tillid. Skolen på Herredsåsen skal i sit virke styrke og udvikle helhedens og hver enkelt elevs: glæde og trivsel viden og almen dannelse selvværd og ligeværd ansvarsfølelse og tolerance engagement og lyst til at eksperimentere sociale kompetencer og udsyn evne til at møde, håndtere og skabe forandringer Målsætning for SFO på Herredsåsen at skabe et trygt værested i fritidsordningen, hvor leg og læring giver mulighed for oplevelser, fællesskab og fordybelse, og hvor værkstederne og den omgivne natur danner rammen. Skolefritidsordningen på Herredsåsen skal i sit virke styrke og udvikle Den enkeltes selvudvikling Respekt for andres værd Forståelse for det samfund vi lever i Forståelse for og viden om andre kulturer Det vil sige, at det enkelte barn anskues ud fra et helhedssyn at alle facetter, der påvirker det enkelte barn inddrages, fx. familiestruktur, kulturel baggrund, miljø, skolesituation og sociale relationer at børnene skal være medbestemmende i valg af aktivitetstilbud at børnene skal have tid til fordybelse praktikdokument.doc 4/ 17

5 Det betyder i praksis for barnet, at der planlægges i samarbejde med børnene at der er et tæt samarbejde mellem skolen og SFO at klassepædagogerne deltager i skole/hjemsamtaler, forældremøder og kan deltage i klassearrangementer 2. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Første praktikperiode Tema: Den pædagogiske relation Vi modtager ikke studerende i første praktikperiode. praktikdokument.doc 5/ 17

6 3. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Anden praktikperiode Tema: Den pædagogiske institution Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Uddannelsesplan anden praktikperiode Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b)institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c)institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d)praktikstedets Organisation, kultur og ledelse a) Den studerende skal kunne drage omsorg for det enkelte barn samt for hele børnegruppen. Herunder kunne integrere de forskellige etniske børn. Da vi er en institution, i institutionen, er vores offentligt anliggende i skoledelen, hvorfra der arbejdes efter den danske folkeskolelov. b) Institutionen skal bidrage til, at barnet får en god og tryg opvækst. Dette skal den studerende understøtte i det daglige arbejde, ved at være anerkende og tolerant. Den studerende skal indgå aktivt i eksempelvis konfliktløsning. c) Den studerende skal forholde sig til tendenser i udviklingen af adfærd og kommunikation for børn og unge i samfundet. Pædagogerne forholder sig til ovenstående og planlægger pædagogisk praksis efter etiske overvejelser. praktikdokument.doc 6/ 17

7 e)internt og eksternt samarbejde f)magt og etik i den institutionelle ramme d) Den studerende vil blive vejledt om praktikstedets organisation, kultur og ledelse af den daglige leder af SFO i første halvdel af praktikken. e) Den studerende vil få mulighed for at indgå i et internt samarbejde med: Lærere, psykologer og sagsbehandlere. Et eksternt samarbejde med: lærere, pædagoger, psykologer og sagsbehandlere fra andre institutioner i kommunen. f) Den studerende vil i sin vejledning blive præsenteret for emnet underretninger m.m. til kommunen. Herunder arbejder vi med Kalundborg kommunes Handleguide som vi forventer den studerende sætter sig ind i (Udleveres første dag). Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Hvordan? (Uddyb ovenstående spørgsmål) At arbejde med børn både i strukturerede rammer og deres "frie tid". At arbejde med børn fra forskellige kulturer. At samarbejde med andre faggrupper primært lærere. Praktikvejlederen tilrettelægger i samarbejde med den studerende selve praktikforløbet og målformuleringen, herunder aftaler om arbejdsplanlægning, aftaler om ansvarsopgaver, aftaler om selvstændige aktiviteter i samarbejde med andre kollegaer. Praktikvejlederen sikrer, at den studerende får tid og rum til at udføre handlingerne i læresituationer. praktikdokument.doc 7/ 17

8 Praktikvejlederen sikrer, at vejledning indgår systematisk i praktikperioden. Gennem evaluering at forholde sig anerkendende, konstruktivt kritisk og vurderende til den studerendes handle- og refleksionskompetence. Kvaliteten af vejledningen er baseret på en vekselvirkning mellem praktikvejlederen og den studerende. Den studerende lærer ved aktivt at deltage i det pædagogiske arbejde, manifestere sig som en selvstændig (fag)person, og en nødvendig tilpasning til kulturen i SFO Herredsåsen. Praktikvejlederen har en pædagogisk grunduddannelse, har mindst 2 års praksis, har været ansat i SFO Herredsåsen i mindst 1 år og er ansat i mindst 30 timer ugentlig. I praktikvejlederens årsnorm indregnes 1 time pr. uge til vejledning. Hvordan støttes den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion Introduktion til arbejdet. Vores pædagogiske opgaver og mål. Den studerendes mål og forventninger til praktikperioden og til os. Orientering om hvilke muligheder den studerende har hos os. Orientering om hvilke arbejdsopgaver og møder den studerende forventes at deltage i, samt præcisering af kompetence og ansvar. Orientering om specielle regler og retningslinier - dagligdag. Anbefaling af faglitteratur Professionalisering en grundbog af: Per Fibæk Laursen, Lejf Moos praktikdokument.doc 8/ 17

9 Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Profession og praktik af: Randi Andersen og Kirsten Weber Pædagogik didaktik, læring og dannelse i daginstitution og skole af: Stig Broström og Mogens Hansen Glædens pædagogik af: Anne Linder og Stine B. Mortensen Vi, som vejleder, støtter den studerende i arbejdet med læringsmålene under vejledningen som ligger 1 gang om ugen af 1 times varighed. Vejleder laver i samarbejde med den studerende en dagsorden, som følges til hver vejedning. På denne måde indvoldveres den studerende til at tage en medansvar i forbindelse med vejledningen. I denne forbindelse tages der udgangspunkt i praktikdokumentet, hvor i der fremgår den studerendes reklektioner og undren i arbejdet med læringsmålene. praktikdokument.doc 9/ 17

10 4. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Tredje praktikperiode. Tema: Den pædagogiske profession Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Uddannelsesplan tredje praktikperiode Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)professionens arbejdsområder og opgavefelt b)pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c)professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d)sammenhængen mellem den samfundsmæssige a) I det pædagogiske arbejde er vi bevidst om at skabe udviklingsmuligheder for børnene, give dem medbestemmelse samt tilbyde forskellige aktiviteter i dagligdagen. b) Den studerende får indsigt i arbejdet efter åben-plan princippet, med værkstedstilbud der tager udgangspunkt i de mange intelligenser. De fysiske rammer giver børnene mulighed for egen leg, i mindre sociale grupper. c) d) e) Den studerende vejledes i handlemuligheder og valgmuligheder i konkrete pædagogiske situationer. Gennem vejledning med praktikvejleder skal den studerende tilegne sig konkret teoretisk viden om den faglige kerne i det pædagogiske praktikdokument.doc 10/ 17

11 moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e)professionsbevidsthed og - identitet f)den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Hvordan? (Uddyb ovenstående spørgsmål) arbejde, samt udvikle kompetence til at anvende denne viden. F) Den studerende skal observere og beskrive børnenes sociale og følelsesmæssige udvikling i samarbejde med undervisningsdelen. Til dette arbejder vi med personaleintra, herunder klasselogsystem. Ydermere arbejder vi med skolekom, hvor kommunikation mellem alle personalegrupper, foregår. At arbejde med børn både i strukturerede rammer og deres "frie tid". At arbejde med børn fra forskellige kulturer. At samarbejde med andre faggrupper primært lærere. Praktikvejlederen tilrettelægger i samarbejde med den studerende selve praktikforløbet og målformuleringen, herunder aftaler om arbejdsplanlægning, aftaler om ansvarsopgaver, aftaler om selvstændige aktiviteter i samarbejde med andre kollegaer. Praktikvejlederen sikrer, at den studerende får tid og rum til at udføre handlingerne i læresituationer. Praktikvejlederen sikrer, at vejledning indgår systematisk i praktikperioden. Gennem evaluering at forholde sig anerkendende, konstruktivt kritisk og vurderende til den studerendes handle- og refleksionskompetence. Kvaliteten af vejledningen er baseret på en vekselvirkning mellem praktikvejlederen og den studerende. Den studerende lærer ved aktivt at deltage i det pædagogiske arbejde, manifestere sig som en selvstændig (fag)person, og en nødvendig tilpasning til kulturen i SFO Herredsåsen. praktikdokument.doc 11/ 17

12 Praktikvejlederen har en pædagogisk grunduddannelse, har mindst 2 års praksis, har været ansat i SFO Herredsåsen i mindst 1 år og er ansat i mindst 30 timer ugentlig. I praktikvejlederens årsnorm indregnes 1 time pr. uge til vejledning. Hvordan støttes den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion Introduktion til arbejdet. Vores pædagogiske opgaver og mål. Den studerendes mål og forventninger til praktikperioden og til os. Orientering om hvilke muligheder den studerende har hos os. Orientering om hvilke arbejdsopgaver og møder den studerende forventes at deltage i, samt præcisering af kompetence og ansvar. Orientering om specielle regler og retningslinier - dagligdag. Anbefaling af faglitteratur Professionalisering en grundbog af: Per Fibæk Laursen, Lejf Moos Profession og praktik af: Randi Andersen og Kirsten Weber Pædagogik didaktik, læring og dannelse i daginstitution og skole af: Stig Broström og Mogens Hansen Glædens pædagogik af: Anne Linder og Stine B. Mortensen Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Vi, som vejleder, støtter den studerende i arbejdet med læringsmålene under vejledningen som ligger 1 gang om ugen af 1 times varighed. Vejleder laver i samarbejde med den studerende en dagsorden, som følges til hver vejedning. På denne måde indvoldveres den praktikdokument.doc 12/ 17

13 studerende til at tage en medansvar i forbindelse med vejledningen. I denne forbindelse tages der udgangspunkt i praktikdokumentet, hvor i der fremgår den studerendes reklektioner og undren i arbejdet med læringsmålene. Der knytter sig særlige krav til tredje praktikperiode vedrørende specialisering, linjefag og det tværprofessionelle element. Se mere om dette i dokumentet linjefag og specialisering. praktikdokument.doc 13/ 17

14 5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen. Linjefaget indgår som en del af specialiseringen. Der er tre linjefag: a)sundhed, krop og bevægelse, b)udtryk, musik og drama, c)værksted, natur og teknik) De studerende vælger deres linjefag i første semester, altså inden første praktikperiode I slutningen af fjerde semester, altså i god tid inden tredje praktikperiode vælger de studerende deres specialiseringsområde indenfor følgende tre områder: Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Specialiseringen i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 10: Specialiseringen tilrettelægges således, at den indgår som en del af faget Pædagogik, af linjefaget og af praktikuddannelsen i 6.semester. Stk.2 Den studerende vælger specialisering inden for de specialiseringsmuligheder, som det tildelte praktiksted giver i overensstemmelse med praktikstedsbeskrivelsen. Det tværprofessionelle element Elementet er beskrevet i Bekendtgørelsen 5, stk. 2 : Den studerende skal gennem teoretiske og praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver I tredje praktikperiode skal kravene vedrørende linjefag, specialisering og det tværprofessionelle element altså indbygges i praktikstedets uddannelsesplan og den studerendes læringsmål. praktikdokument.doc 14/ 17

15 Specialiseringsmuligheder BØRN OG UNGE Centrale kundskabs- og færdighedsområder Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Børns og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt? Den studerende er nysgerrig, reflekterende samt begrundende i sit pæd. arbejde, åben over for feedback Observation, beskrivelse, samarbejde med forældre, lærere og øvrige fagpersoner Skabe rummelighed for alle børn i SFO'en. Der er mange forskellige børnegrupper her. Danne viden og udvikle egne kompetencer, gennem refleksion i relationsarbejdet, indenfor omsorg, magt og relation Planlægning, gennemføre og evaluere projekt den studerende står for Skabe tryghed for børnene i det daglige miljø. Tæt forældreinddragelse i skole såvel som i SFO Samarbejde med støttepædagoger samt andre fagpersoner Indsigt i arbejdet med LP som der arbejdes efter både i skole og SFO Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Kendskab til Folkeskoleloven, samt Kalundborg Kommunes Handleguide til det egenfaglige samarbejde omkring børn og unge med særlige behov praktikdokument.doc 15/ 17

16 Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole Pædagogiske læreplaner Få indsigt i overleveringsprocedure fra børnehaverne, opstart af nye skolebørn og etablering af nye teams Andre specialiseringsmuligheder Sund skolepolitik, bevægelse og idræt, udeliv og bål samt værkstedsaktiviteter Signalement af praktikuddannelsen (bekendtgørelsens bilag 7): Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens tre praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider den studerendes opmærksomhedsfelt og overblok i forhold til pædagogisk praksis og profession. Første praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i anden praktikperiode, for endelig i tredje praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. Centrale kundskabs- og færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder: a)praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b)kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c)praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. praktikdokument.doc 16/ 17

17 d)etik, værdier og menneskesyn e)deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Beskrivelsen af faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for den enkelte praktikperiode er, sammen med praktikstedets uddannelsesplan for samme praktikperiode, udgangspunkt for fastlæggelse af læringsmål for den enkelte studerende praktikdokument.doc 17/ 17