Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard
|
|
- Hanna Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet i Socialvidenskab og samfundsplanlægning ved Fróðskaparsetur Føroyar. Stk. 2. Socialvidenskab og Samfundsplanlægning er en tværvidenskabelig uddannelse, som bygger på samspillet mellem videnskabelig teori og metode og social praksis. Stk. 3. Som supplement til denne studieordning laves uddybende beskrivelser af studiets indhold, dette i form af temabeskrivelser, semesterplaner, kursusbeskrivelser, mv. 2. Studiets overordnede rammer Stk. 1. Uddannelsen bygger på de to forudgående fælles år ved Søgu- og Samfelagsdeildin. De to fælles år skal derfor i princippet være gennemført, før man kan indskrives til denne uddannelse. Stk. 2. Studielederen kan give dispensation og merit fra de almindelige vilkår for optagelse på uddannelsen, dette ifølge de gældende regler ved Fróðskaparsetur Føroya. Stk. 3. Uddannelsen er fastlagt til 1 studieår, sammenlagt 60 ECTS. Studieåret er opdelt i 2 semestre, et efterårssemester og et forårssemester Stk. 4. Bacheloruddannelsen slutter med bacheloropgaven, som svarer til 20 ECTC. Dette betyder, at den studerende skal have bestået alle nødvendige kurser og prøver, før bacheloropgaven kan indleveres til bedømmelse. Stk. 5. Uddannelsens faglige indhold og mål struktureres efter principperne i Bologna aftalen om den Europæiske uddannelsesstruktur, herunder principperne om kompetence og lærings mål. Stk. 5. Afsluttet bacheloruddannelse giver den studerende ret til at bruge betegnelsen Bachelor of Social Science (BSSc). [1]
2 Stk. 7. Studieordningen træder i kraft den 01. september Studiets formål. Skt. 1. Den enkelte studerende vil gennem uddannelsen udvikle evnen til tværvidenskabelig og kritisk forståelse af socialvidenskabelige og planlægningsmæssige problematikker. Stk. 3. Den enkelte studerende vil også udvikle evnen til at problematisere, indsamle, analysere og formidle viden og data indenfor social- og planlægningsfeltet. 4. Studiets læringsudbytte. Stk. 1. Ved uddannelsens afslutning, har den studerende tilegnet sig: 1) Samfundsvidenskabelig viden og forståelse omkring nøglefaktorer indenfor social- og planlægningssektoren i det moderne samfund. Dette omfatter: litteratur fra sociologisk, politologisk, økonomisk, geografisk og juridisk fagkundskab. litteratur om historiske, kulturelle, økonomiske, teknologiske og politiske systemer og processer, og hvordan disse påvirker og samvirker med samfundets social- og planlægningssektorer. 2) Viden om, og forståelse for centrale metoder og redskaber indenfor studier af social og plansektorerne i samfundet. Dette omfatter: kvalitative og kvantitative metoder, samt teknikker indenfor planlægning og social analyse. praktiske arbejdsredskaber, som anvendes indenfor planlægning og sociale analyser. 3) Færdigheder og kompetencer til at omsætte studierelevante teorier og metoder til praktisk anvendelig kundskab på tværs af sektorerne stat, marked og civilsamfund. Dette omfatter: selvstændig identifikation, problematisering, fortolkning og kommunikation af sociale og planlægningsmæssige emner og problemfelter. kritisk forståelse og stillingtagen til teori, metoder og teknikker, som anvendes indenfor socialvidenskab og samfundsplanlægning. Dokumenteret evne til tværvidenskabelig og problemorienteret analyse af centrale forhold og spørgsmål indenfor planlægning og det sociale område. Stk. 2. Formålet er også, at den studerende: Har opnået klare kvalifikationer til videregående studier ved højere læreanstalter. [2]
3 Har opnået kvalifikationer til, på lavere (ikke-universitære) uddannelsestrin, at undervise og formidle viden om samfundsvidenskabelige forhold, social- og planlægningsforhold især. Har opnået kvalifikationer til at arbejde indenfor offentlig og privat sektor, f.eks. kommunal, lokal og regional planlægning, socialt arbejde, velfærdstjenester og private tjenestevirksomheder. 5. Uddannelsens faglige indhold. Stk. 1. Uddannelsen er en kombinationsbachelor, dvs. bygger på to i princippet ligestillede faglige temaer, socialvidenskab og samfundsplanlægning. Stk. 2. Ved socialvidenskab forstås de samfundsvidenskabelige fagområder som omfatter velfærd, velfærdssamfund og den sociale sektor i bred betydning. Stk. 3. Ved samfundsplanlægning forstås de tilgange og processer, som understøtter intentionel samfundsmæssig udvikling funderet i fælles beslutninger og værdier. Stk. 4. For uddannelsen som helhed gælder, at den betoner en helhedsorienteret forståelse, der gør det muligt at analysere og planlægge på tværs af de samfundsmæssige sektorer, typisk forstået som samspillet mellem stat, marked og civilsamfund. Stk. 5. Uddannelsen indeholder: 1. 3 temaer, á 10 ECTS, som belyser og behandler centrale teoretiske, empiriske og metodiske emner indenfor fagområderne. Disse temaer er, tema 1: socialvidenskab, tema 2: samfundsplanlægning, samt tema 4: institution, organisation og social forandring. Disse temaer bliver nærmere belyst under 3.1; 3.2. og Tema 3, praksistema, i alt 10 ECTS, som bliver nærmere belyst i bacheloropgave på i alt 20 ECTS, som bliver nærmere belyst i 3.5. Stk. 4. De faglige tilbud er funderet i en kombination af egen indlæring, forelæsninger, interaktive læreformer (workshops, kollokvier, arbejdsseminarer mv.) og praktiske redskabsfag. Af særlig betydning er udviklingen af det problemorienterede projektarbejde som videnskabelig praksisform. Stk. 5. Undervisningen foregår som en blanding af forskellige læreformer: foredrag, kollokvier, arbejdsseminarer, faglige værksteder, projektvejledning, m.m. [3]
4 6. Tema 1: sosialvidenskab. Stk. 1. Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund og den sociale sektor i bred betydning, dette i et historisk og komparativt perspektiv, i en teoretisk funderet forståelse og sammenhæng, samt indsigt i metoder til studiet af velfærd og velfærdssamfund. Stk. 2. Temaet omfatter: 1. Velfærd, velfærdssystemer, velfærdstjenester og socialt arbejde, dette i nutidig, historisk og komparativt perspektiv. Herunder også viden om den tredje sektor, dvs om de alment nyttige og frivillige organisationer, deres udvikling og betydning i den samfundsmæssige udvikling. 2. Samspillet mellem strukturelle samfundsmæssige ændringer og det sociale, dette i forhold til f.eks. politik, økonomi og erhverv, social integration og differentiering, arbejdsmarkedsforhold, civilsamfund, køn og magt. 3. Kultur, identitet og civilsamfund, deres samspil med og betydning for social og samfundsmæssig velfærd. 4. Metoder i studiet af sociale forhold. Stk. 3. Den studerende skal ved temaets afslutning udvise følgende læreudbytte: 1. Forstå og demonstrere viden om centrale teorier indenfor socialvidenskabelige studier. 2. Forstå og demonstrere viden om velfærdssamfundenes og den sociale sektors historiske udvikling. 3. Forstå og demonstrere viden om metoder i studiet av velfærdssamfund og sociale forhold. 4. Strukturere, diskutere, samt formidle viden om socialvidenskabelige forhold. 5. I projektopgaven skal den studerende dertil vise en evne til selvstændig problematisering og problemafgrænsning, til selvstændig dataindsamling, samt omsætte teoretisk/metodisk viden til praktisk anvendelig kundskab indenfor social- og planlægningssektoren. Stk. 4. Dette tema er normeret til 10 ECTS, hvoraf 5 ECTS dækkes ind af kursusaktivitet og 5 ECTS dækkes ind af et problemorienteret projekt. 7. Tema 2: Samfundsplanlægning. Stk. 1. Formålet med dette tema er, at give den studerende muligheden for at tilegne sig en grundig viden om samfundsplanlægning i bred betydning. Ved samfundsplanlægning forstås de tilgange og de processer som form af offentlig politik understøtter intentionel samfundsmæssig udvikling, kollektive beslutninger og værdier, samt i betydningen levekår og socialt bæredygtige vilkår hos samfundsgrupper og -enheder. Stk. 2. Dette tema omfatter teori og faktuel viden om: [4]
5 a. Hvordan planlægning indgår som en naturlig del af den samfundsmæssige styring, herunder som demokratisk redskab i by og bosteds planlægning, samt i kommunal, lokal og regional udvikling. b. Hvordan planlægning indgår som en del af kultur, erhverv og dagligliv i by og bygd, dette i et komparativt og rumligt (lokalt/globalt) spændingsfelt. 2. Teorier om samspillet mellem strukturelle samfundsmæssige ændringer og offentlig politik, dette i forhold til f.eks. demokratisk deltagelse, social mobilisering, teknologi, køn og magt. 3. Metoder i studiet af samfundsplanlægning. Stk. 3. Den studerende skal ved temaets afslutning udvise følgende læreudbytte: 1. Forstå og demonstrere viden om centrale teorier indenfor planlægningsstudier 2. Forstå og demonstrere viden om planlægningens historiske udvikling. 3. Forstå og demonstrere viden om metoder i studiet av planlægningsforhold. 4. Strukturere, diskutere, samt formidle viden om planlægningsmæssige forhold. 5. I projektopgaven skal den studerende dertil vise en evne til selvstændig problematisering og problemafgrænsning, til selvstændig dataindsamling, samt omsætte teoretisk/metodisk viden til praktisk anvendelig kundskab indenfor social- og planlægningssektoren. Stk. 4. Temaet er normeret til 10 ECTS, hvoraf 5 ECTS dækkes ind af kursusaktivitet og 5 ECTS dækkes ind af et problemorienteret projekt. 8. Tema 3: Redskabstema. Stk. 1. Dette tema har til formål at give den studerende muligheden for at tilegne sig praktiske kundskaber til at varetage opgaver indenfor fagområderne socialvidenskab og samfundsplanlægning. Stk. 2. Formålet er også, at disse redskabsfag skal kunne virke understøttende for arbejdet med bachelorprojektet. Redskabsfaget skal derfor være afsluttet senest ved begyndelsen af 2. semester. Stk. 3. De udbudte praksis fag, skal omfatte: 1. Særlige redskaber, der understøtter det praktiske arbejde indenfor fagområderne, dette kan f. eks være projektledelse, cost-benefit analyse, statistik, budget- og regnskab, kartografi, GIS og andet software. 2. Lov og lov behandling, f. eks introduktion til planlov, kommunallov, arbejdsmarkedslov, offentlighedslov, retssociologi. Stk. 4. Dette tema er normeret til 10 ECTS, men vil typisk blive gennemført i mindre enheder. Studieledelsen udbyder et nødvendigt antal kurser, typisk 2-2,5 ECTS, og som tilsammen giver mindst 10 ECTS. Stk. 4. Den studerende skal ved temaets afslutning udvise følgende læreudbytte: [5]
6 1. Forstå og anvende forskellige praktiske arbejds- og analyseredskaber indenfor social- og plansektorerne i samfundet. 2. Forstå juridiske begreber og tankesæt og demonstrere deres anvendelse i det praktiske arbejde indenfor samfundets social- og plansektorer. 3. Arbejde i praksis med de udbudte redskabsfag og forstå deres funktion og rolle inden social- og planlægningssektoren. 9. Tema 4: Institution, organisation og social forandring. Stk. 1. Formålet med dette tema er, at give den studerende en uddybende indsigt i og forståelse for social og planlægningsfelternes betydning i det moderne samfund, dette med fokus på det moderne samfunds institutionelle og organisatoriske grundlag og sammensætning. Stk. 2. Formålet er dertil, at give den studerende nogle begrebsmæssige redskaber til at forstå, hvordan sociale systemer og intentionel social forandring er en sammensat proces af viden og kompetencer, teknologi, organisationsformer og ledelse, men også bundet i samfundsmæssige strukturer, interesser og magt. Stk. 3. Idet formålet er at uddybe og supplere forståelsen af social- og planfeltets funktion og rolle i det moderne samfund, ligger dette tema derfor normalt i forlængelse af temaerne 1 og 2, dvs. i uddannelsens 2. semester. Stk. 4. Temaet omfatter: 1. Teori om institutioner og social ændring og deres betydning i forståelsen af velfærd og velfærdssystemer, samt af plan- og beslutningsprocesser. 2. Teori om moderne organisationsformer i udvikling af plan- og socialsektorerne i samfundet, dette med udgangspunkt i den offentlige sektors funktion og rolle, men set som et samspil mellem stat, marked og civilsamfund. 3. Temaet kan også inddrage særlige metodikker, dette i forhold til særlige tematikker eller problematikker, som i øvrig inddrages i temaet. Stk. 5. Med dette tema skal den studerende: 1. Med grundlag i viden om samfundets social og plansektorer, demonstrere forståelse for, samt kritisk at forholde sig til disse sektorers samspil med centrale områder af samfundets institutionelle og organisatoriske former, samt deres funktioner, virke og ændringsprocesser. Disse omfatter offentligt baseret produktion og tjenester, deres betydning, organisering, ledelse og professionelle praksis, samt deres samspil med teknologi, innovation og entreprenørskab. [6]
7 10. Temaernes afløsning. Stk. 1. Studiets temaer afløses med grundlag i de almindelige bestemmelser for eksaminer ved Fróðskaparsetur Føroya. Stk. 2. Tema 1 (Socialvidenskab) og tema 2 (Samfundsplanlægning) afløses på følgende måder: a) Hvert tema afløses ved, at den enkelte studerende, enten selvstændigt eller i gruppe, skriver en problemorienteret afløsningsopgave. Afløsningsopgaven skal tage udgangspunkt i og omhandle centrale områder indenfor temaet, og godkendes af vejleder/studieleder. c) Opgaven/opgaverne bedømmes med mundtlig eksamen. Der foretages individuel bedømmelse, og hvor hele pensummet indgår i eksamination og bedømmelse. Det samlede tema (10 ECTS) afløses således under én eksamination. b) De to temaer kan afløses samlet, dvs. i form en én afløsningsopgave, men skal da reflektere og inddrage begge temaområder i det samlede arbejde (20 ECTS). I dette tilfælde er der to eksaminer, og der gives en karakter per tema. d) Studielederen fastlægger de nærmere bestemmelser for temaernes afløsning. Stk. 3. Tema 4 (Institution, organisation og social forandring), afløses på følgende måde(r). a) Bedømmelse efter gældende karakterskala, dette ved enten mundtlig eksamination, eller som 6 timers skriftlig afløsningsopgave. Ekstern censur. d) Studielederen fastlægger de nærmere bestemmelser for temaernes afløsning. Stk. 4. Redskabsfagene afløses på følgende måde: a) Studielederen fastlægger de nærmere bestemmelser for temaernes afløsning. 11. Bacheloropgaven. Stk. 1. Bacheloruddannelsen afsluttes med bacheloropgaven Stk. 2. Bacheloropgaven er normeret til 20 ECTS. Stk. 3. Bacheloropgaven skal opfylde følgende formelle krav: 1. Bacheloropgaven skrives som gruppeprojekt eller som personligt projekt. 2. Bacheloropgaven består typisk af 30 normalsider, foruden litteraturliste og bilag. Er der tale om et gruppeprojekt tillægges normalt sider pr. gruppemedlem. [7]
8 3. Bacheloropgavens tema skal reflektere det ene eller begge af fagområderne socialvidenskab og samfundsplanlægning. Det er op til den/de studerende selv at foretage denne afvejning. 4. Senest ved starten af 2. semester, skal den/de studerende vælge et fagligt relevant problemfelt at arbejde med. Dette indleveres til studielederen, hvorefter der udpeges en vejleder til projektet, og som godkender at problemfeltet dækkes indenfor studiets rammer. 5. Bacheloropgaven skrives på et af de skandinaviske sprog, dansk, svensk eller norsk, eller på engelsk. Hvis særlige forhold taler for det, kan opgaven skrives på færøsk. 6. Skrives bacheloropgaven på et andet sprog end engelsk, skal den indeholde en engelsk sammenfatning (abstrakt). Er opgaven skrevet på engelsk eller et skandinavisk sprog, skal den indeholde et resume på færøsk. Resume/abstrakt inddrages i opgavens bedømmelse. 7. Hvert gruppemedlem indleverer ved studiets afslutning en studieforløbsbeskrivelse på 1 til 2 sider. Det er en forudsætning for at kunne gå til eksamen, at det enkelte gruppemedlems forløbsbeskrivelse afleveres og godkendes af vejleder før selve eksaminationen. 12. Bacheloropgavens læreudbytte og afløsning. Stk. 1. I bacheloropgaven skal den studerende: 1. Argumentere klart og koncist for problemfelt, problemformulering og problemstilling. 2. Argumentere for valg af teori og metode i projektet, samt opstille en klar plan for projektets gennemførsel og design. 3. Dokumentere evne til at indhente og kritisk arbejde med en for problemstillingen relevant faglitteratur. 4. Anvende udvalgte begreber, teori og metoder til at bygge op et eget projekt, dvs. udvise en evne til at foretage kvalificerede og kritiske valg af teori og metode i forhold til problemformulering og problemstilling. 5. Udvise evne til at strukturere eget arbejde og resultater i en sammenhængende og systematisk projektrapport, og på denne baggrund uddrage relevante og begrundede konklusioner og perspektiveringer. Stk. 2. Bacheloropgaven afløses ved: 1. Mundtlig eksamination med grundlag i opgaven 2. Studieleder kan give undtagelse til bedømmelse uden mundtlig eksamination. 3. Studielederen fastlægger de nærmere bestemmelser for bacheloropgavens afløsning. [8]
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereStudieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring
Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereGlobal Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs mereSTUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.
Læs mereHA(jur.)-studiet 2012
HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO
Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...
Læs mere5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mereTILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereStudieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management
Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner
Læs mere2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mere1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.
Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester
Læs mereOm den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012
Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,
Læs mere2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereSemesterbeskrivelse. 5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag 2017
5. semester, bacheloruddannelsen i som centralt fag 2017 5. semester Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen med som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse)
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse
Læs mere6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig
Læs mereModulbeskrivelse Modul 5
Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1. september 2012
Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven)
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Studieordning:
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015
Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs mereUddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016
Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Indhold Indledning... 2 Uddannelsesevaluering... 2 Samlet status... 2 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 2
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereInterim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus
Læs mere31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33
Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det
Læs mere3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Studieordning for bacheloruddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Adgangskrav
Læs mereStudieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen
Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs merePrøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017
Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Juni 2016 Indhold Studieordningens nationale del og Link til Nationale Moduler: http://paedagoguddannelsenet.dk/... 3 Prøveform: Grundfagligheden...
Læs mereStudieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen
Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereKandidatuddannelsen i Matematik-økonomi
Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereFagstudieordning for BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2012- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2015
Fagstudieordning for BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2012- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2015 Indhold 1. Indledning... 4 2. Titel og tilknytning... 4 3. Uddannelsens formål og kompetenceprofil...
Læs mereFagmodul i Psykologi
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereValgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:
Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereBørne- og ungdomslitteratur
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs merePraktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014
Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mereILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab
ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab Kapitel 1 Varighed og titel Kapitel 2 Adgangskrav Kapitel 3 Uddannelsens formål Kapitel
Læs mere1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1
11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Læs mereStudieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet
Læs mereEksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Læs mereMål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereSTUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER
STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i biologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereDer henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv.
Modulbeskrivelse Modul 14: Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Professionsbachelorprojekt (herefter PBP) 2. Beskrivelse I dette modul arbejder du i en gruppe
Læs mereModul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:
Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Nordisk mytologi
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag 2019
, kandidatuddannelsen i som sidefag 2019 Oplysninger om semesteret Institut: Studienævn: Studieordning: Kandidatuddannelsen i som centralt fag og sidefag 2013, med ændringer 2018 Semesterets organisering
Læs mereUddannelsesevaluering Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, forår 2018
Uddannelsesevaluering Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, forår 2018-1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau?
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)
Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs merePeqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning
Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori undervisning 6. Semester 8.maj 2013 Inholdsfortegnelse Obligatoriske forhold,
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration Efterår 2018
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: dsd@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereGruppeeksamen The School of Law, AAU
Genindførelse af gruppeeksamen på AAU/ Den Juridiske Skole AAU s direktion besluttede den 9.juli 2012 at genindføre gruppeeksamen på Aalborg Universitet i forlængelse af udstedelse af ny eksamensbekendtgørelse,
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet September 2013
Studieordning for Bacheloruddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 62 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere 6 Bacheloruddannelsens centrale fag eksamensoversigt
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereUndervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.
Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til
Læs mereStudieordning for faget matematik
Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995
Læs mereEvaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det
Læs mere