AT-progressionsplan Lectio/Alle lærere/dokumenter/at /AT Arkiv:

Transkript

1 Fokus i AT-progressionsplanen: problemorienteret arbejde med en sag Fokus i AT-progressionsplanen er at ruste eleverne til at arbejde problemorienteret med sager, hvis belysning kræver flere fag. Der skal derfor i alle AT-forløb indgå problemformuleringer. Og i alle AT-forløb skal teori og metode ekspliciteres. Progressionen i det samlede AT-plan går fra det ikke-komplekse til det komplekse i valg af AT-sag, materiale, teori og metode. Og fra det mere lærerstyrede til det mere elevstyrede arbejde med at udforme og besvare problemformuleringer og med at udvælge fag, materiale, teorier og metoder. Hvilke emner AT? Der er mange mulige emner for samarbejdet i AT. Et godt AT-emne skal åbne op for flere mulige AT-sager og forskellige muligheder for fagligt samarbejde. Sager i almen studieforberedelse vil ofte udspringe af emner som: Klima Globalisering, bindes verden sammen? Fremtiden visioner og forudsigelser Individ og samfund Hvad er sandhed, hvordan opnås erkendelse? Grænser for lægevidenskab? (Forestillinger om sygdom og sundhed) Verdensbilleder Videnskabelige teorier. Hvad er videnskab? (Evolutionsteori, pladetektonik, keynesianisme, freudianisme...) Videnskab og ansvar Katastrofer naturkatastrofer, epidemier Unge og ungdomskulturer i forskellige lande Epoke, kunst og tilværelsestolkning (renæssancen, romantikken, de vilde ) Ressourcer, sult og hungersnød (folkevandringer, flygtninge) Fra: Vejledning/Råd og vink til almen studieforberedelse Tilrettelæggelse af AT Team planlægger i samarbejde med klasseforum, hvilke fag der skal indgå i hvilke AT-forløb om hvilke emner. Brug også AT-forløb til at tone fag og emner efter studieretningen. I nogle AT-forløb vil det være en oplagt mulighed, at klasser med samme/lignende studieretninger arbejder med samme AT-emne - det kan fx give mulighed for at samle mange elever til en forelæsning. I 2.g og 3. skal der indgå fag fra alle tre hovedområder i AT. Team og klasseforum skal overveje, hvordan fag, som ikke er fællesfag, kan inviteres til at bidrage til konkrete AT-forløb. 1

2 AT-progressionsplan Understregede ord angiver, at der er link til ordforklaring i den elektroniske version af progressionsplanen. AT i 1.g Formål jf. læreplan: at tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder at foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med en sag AT1 20 timer (4x5 timer) Mindst ét studieretningsfag AT2 25 timer (5 x 5 timer) Elevtid: fag fra mindst to hovedområder Kompetencemål Det kursiverede er de overordnede mål - resten er midlerne til at nå dette mål At kende til de deltagende fags grundlæggende forståelsesformer og metoder At kende til gruppearbejdsformen At blive introduceret til AT som flere fags samarbejde om en sag (der tages udgangspunkt i skolens fælles intromateriale). At arbejde konstruktivt i forskellige gruppekonstellationer om en given problemformulering. At få kendskab til grupperoller, ansvarlighed og hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet i gruppen. At stille underspørgsmål til en given problemformulering og arbejde med besvarelsen At få kendskab til en problemformulerings opbygning At identificere underspørgsmål i et fagligt materiale At kende faglig terminologi At motivere underspørgsmål At arbejde i responsgrupper om skriftligt produkt Arbejdsformer Lærere giver kort generel introduktion til AT ud fra fælles materiale Gruppearbejde på baggrund af given sag og problemformulering logbogsskrivning Klasseundervisning Gruppearbejde Responsgrupper Evaluering/produktform Mundtlige oplæg i grupper om besvarelse af problemformulering. Fokus på gruppearbejdsform Flerfaglig skriftlig opgave med indledning, given problemformulering, underspørgsmål og motivation for under-spørgsmål og en konklusion eller sammenfatning. Fokus på skriftlig formidling 2

3 AT i 2g Kompetencemål Arbejdsformer Evaluering/produktform Faglige mål jf. læreplanen: AT3 25 timer At strukturere og mundtligt formidle arbejdet med en AT-sag og en problemformulering Klasseundervisning Gruppearbejde Mundtlig fremstilling m. anvendelse af talepapir-/kort. At tilegne sig viden (5 x 5 timer) Responsgrupper Udfoldet disposition for om en sag med Gruppevejledning mundtligt oplæg afleveres som anvendelse af Mindst to fag skriftligt produkt. relevante fag og faglige metoder At foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf vurdere de forskellige fag og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag I løbet af 2.g skal fag fra alle tre hovedområder indgå i AT. I mindst et AT-forløb skal indgå to fag fra to forskellige hovedområder. Elevtid: 3 AT4- Studierejse 25 timer: (2 x 5 timer før rejse, 10 timer under rejsen, 1 x 5 timer efter rejsen) 2 fag Elevtid: 3* AT5 Årsprøve m. udgangspkt. i AT-eksamensopgave 20 timer At anvende faglig viden og fagenes grundlæggende metoder At anvende faglig terminologi At fremstille disposition og talepapir/-kort At arbejde i responsgrupper om mundtlig formidling At anvende skriftlighed i arbejdet med mundtligt oplæg - bl.a. ved at formulere skriftlige oplæg til vejledning At se virkeligheden som undersøgelsesobjekt At arbejde empirisk At udforme problemformulering og tilhørende underspørgsmål og arbejde med besvarelsen At komme fra AT-emne til AT-sag At udforme en problemformulering og underspørgsmål At lave skriftlige oplæg til, - og modtage vejledning At anvende og vurdere fag og faglige metoder Foredrag Gruppearbejde Feltarbejde Klasseundervisning Gruppearbejde om udformning af problemformulering og underspørgsmål. Eleverne kan desuden udarbejde et skriftligt produkt i form af ppt/poster/wiki-artikel/ eller andet. AT-lærerne præciserer krav til dette produkt. Fokus på mundtlig formidling af fagligt arbejde. Frit valg af produktform, fx: paneldebat, oplæg m. præsentations-program, poster, skriftligt produkt* el. andet. Fokus på elevernes arbejde på studieturen. * Mulighed for 3 timers elevtid, hvis elever afleverer og får evalueret et skriftligt produkt. Individuel mundtlig prøve (30 min pr. elev) på baggrund af synopsis (afleveres senest d.1. maj) Fokus på den tredelte prøve. 3

4 (4 x 5 timer) Individuelt arbejde Ved årsprøven: 30 med at udforme Fælles skriftlig respons på min. pr. elev synopsis synopsis fra de involverede - der kan være elever, lærere. 2 fag der afleverer ens synopser. Elevtid: 7 AT i 3.g Kompetencemål Arbejdsformer Evaluering/produktform Faglige mål: AT6 At formulere og arbejde med en AT-sag: Forelæsning Gruppe-synopsis. tilegne sig viden om 24 timer en sag med anvendelse Elevtid: 7 At arbejde med de faglige mål, herunder: Klasseundervisning. opfyldelse af faglige mål. Fokus på synopsisformen og af relevante fag og (4 x 6 timer) at perspektivere arbejdet med en sag faglige metoder foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf perspektivere sagen vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag. AT6 og AT7 planlægges med fordel som et sammenhængende forløb. Fag, som ikke er fællesfag, inviteres med i AT6/AT7 AT7 18 timer (3x 6 timer) Elevtid: 4 AT8 demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag. At planlægge arbejdsproces og modtage vejledning. At strukturere og mundtligt formidle arbejdet med en AT-sag. At indgå i mundtlig dialog om AT-sag. At arbejde med de faglige mål, herunder: at perspektivere arbejdet med en sag demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag. Eksamen Gruppearbejde om at formulere sag og problemformulering. Gruppearbejde om at udforme synopsis. Klasseundervisning. Gruppearbejde. Mundtlige oplæg (individuelt eller i gruppe) og efterfølgende dialog. Responsgrupper Fælles skriftlig respons på synopsis fra de involverede lærere. Eksemplarisk mundtlig fremlæggelse og dialog på baggrund af arbejdet med en AT-sag. Evaluering af mundtligt oplæg og dialog. Fokus på den mundtlige formidling og opfyldelse af faglige mål for AT. 4

5 5

6 Ordforklaringer AT-stafet En udførlig beskrivelse af AT-stafetten findes i Lectio/Adm. meddelelser/dokumenter/at. Gruppearbejde Lærernes fælles materiale om gruppearbejde er: Sanden og Frederiksen: Gruppearbejde i undervisningen Frydenlund. Eleverne skal efter AT1-forløbet have kendskab til forskellige former for gruppearbejde og kendskab til forskellige roller i gruppearbejdet, særligt rollerne som produktansvarlig og procesansvarlig. Det kan anbefales at anvende øvelser fra Sanden og Frederiksens bog. Alle lærere har desuden fået udleveret Kagan og Stenlevs bog Cooperative Learning. Mange af bogens øvelser vil være oplagte at anvende også i AT-gruppearbejde. Eleverne skal arbejde i forskellige gruppekonstellationer i AT1, da der er tale om nye klasser. Logbog En logbog skal bidrage til at sikre, at udviklingen i et arbejde er tydeligt for den/de elev(er), der deltager i arbejdet. Ved at beskrive overvejelser om proces og resultater, herunder vanskelighederne i processen, kan en gruppe fx blive opmærksom på dette og kan opnå et overblik og en refleksion over deres arbejde, herunder mål og midler til at nå de mål. I Lectio i AT-mappen findes et forslag til en logbogs-skabelon, som kan tilpasses konkrete forløb. Typisk kan man lægge skabelonen ind i en klasses skema, som noget der skal laves i dagens sidste lektion, eller evt. sidste halve lektion. Eleverne uploader logbogen i Lectio, så alle kan følge med. Evt. kan man lade mindre opgaver indgå, som skal uploades i selve logbogen under dagens arbejde. Mundtlig formidling Det kan anbefales at anvende Jimmy Zander Hagens bog Sprog og tale som inspiration til arbejdet med mundtlig formidling. Bogen findes i bogkælderen. Problemformulering Godt materiale om problemformuleringer: Damberg m.fl. (red.): Gymnasiepædagogik. En grundbog. 2006, s. 303 (henvendt til læreren) Føge og Hegner: Primus. 2009, s (materialet kan anvendes af både lærere og elever) Emu.dk der er både sider henvendt til lærer og elever om bl.a. problemformuleringer. I Gymnasiepædagogik står bl.a. følgende om problemformulering: En problemformulering kan bestå af et hovedspørgsmål, der indeholder en undren, og som kan formuleres som et paradoks plus en eller flere hypoteser. Som eksempel kan spørgsmålet: Hvordan var kvinders vilkår i det klassiske Grækenland? formuleres som et 6

7 paradoks: Hvordan kan det være, at mange græske dramaer har en kvinde som hovedperson, når kvinderne i det klassiske Grækenland stort set ingen rolle spiller i det offentlige liv?. Når eleverne arbejde med paradokser, er de nødt til at bevæge sig ud over en lineær tilegnelse af informationer. Et paradoks er netop noget, der ikke stemmer, og som derfor kræver, at man tilegner sig viden, som gør det muligt at løse op for paradokset ( ). Eleverne skal kunne klare at bevæge sig i kaos, og de skal alene eller i gruppen til stadighed reflektere over, om der er en sammenhæng mellem problemstilling og svarmulighederne. I sidste ende kan det betyde, at paradokset er uklart eller ufrugtbart formuleret og derfor må ændres. Ud fra paradokset skal eleverne opstille en eller flere hypoteser. Hypoteserne kan tage afsæt i viden oparbejdet gennem en forudgående kursusperiode, men de kan også opstilles på baggrund af elevernes første selvstændige læsning om emnet. Herefter opstiller eleverne en række spørgsmål, der er nødvendige for at kunne besvare det overordnede spørgsmål og for at kunne be- eller afkræfte hypoteserne.damberg m.fl (red.): Gymnasiepædagogik. En grundbog Hans Reitzels Forlag I AT-vejledningen står følgende om problemformulering i en AT-synopsis: Problemformuleringen behøver ikke at være udformet som klare spørgsmål, men en god problemformulering vil ofte kunne omdannes til spørgsmål. Problematiske problemformuleringer er ofte: o rene dispositioner o opbygget efter (Blooms) taksonomiske krav o for berede og uspecifikke, uden fokus Der kan være faglige forskellige i, hvad der udgør en god problemformulering disse forskelle skal ekspliciteres for eleverne i ATforløbene (hvor der altid vil indgå en problemformulering). Typisk vil der også være forskel på en opgaveformulering og en AT-problemformulering. Emne opgaveformulering En opgaveformulering ser typisk sådan ud: (evt. et overordnet spørgsmål det anbefales af fagkonsulenterne) Redegør for/. Analyser/undersøg/påvis.. Diskuter/ vurder, de taksonomiske niveauer dækkes AT-emne AT-sag AT-problemformulering En AT-problemformulering er typisk formuleret som: et overordnet undringsspørgsmål som kalder på flere fag fag 1 fag 2 et antal underspørgsmål må besvares af fag 1 og/el. af fag 2, for at besvare problemformuleringen problemstilling 1 problemstilling 2 problemstilling 3 evt. flere de taksonomiske niveauer dækkes 7

8 Perspektivering I den tidligere AT-læreplan blev der med "perspektivering" ment perspektivering til studierapporten/tidligere AT-forløb. I den ny læreplan skal eleverne stadig i deres synopsis perspektivere til tidligere AT-forløb, men kravet om til dne mundtlige prøve at perspektivere sagen skal forstås bredere - som perspektivering til noget, der er relevant. Eleven skal altså kunne lave en relevant perspektivering af sit ATarbejde, fx til arbejde lavet i den almindelige undervisning eller i AT eller til viden, som stammer andre steder fra (fx fra medierne eller faglige tidsskrifter). Responsgruppe Respons er tilbagemelding eller feedback på udkast/ færdige skriftlige eller mundtlige produkter. I en responsgruppe giver man respons til hinanden på det/de produkt(er), som gruppens medlemmer har produceret. Det er vigtigt, at der er klare aftaler om, hvad der gives respons på, hvordan der gives respons, og hvor længe. Det er fx vigtigt at afpasse sin respons efter, hvor langt i processen et produkt er er der fx tale om første udkast eller det færdige produkt? Skal responsen gælde fx gælde fokus og struktur eller argumentation og sprog? Respons skal være konkret, dvs. at den, der giver respons, skal give et eksempel på det, responsen påpeger. I sin respons er det vigtigt, man både fremhæver positive ting ved produkt og påpeger elementer, der kan forbedres. Desuden skal responsen være begrundet hvorfor er et element i produktet godt eller mindre godt? Den gode respons indeholder gerne et konkret bud på, hvordan noget kan forbedres. Respons skal være konstruktiv, dvs. fremadrettet målet er, at gøre produktet bedre. Når man giver respons skal man gå efter sagen (produktet), ikke efter skribenten. I Heltberg & Kock (red.): Skrivehåndbogen under opslaget Respons findes en udførlig beskrivelse af, hvad respons er; desuden beskriver bogen kvalitetsregler og færdselsregler for respons. Skrivehåndbogen står på skolens bibliotek. Sag Et emne angiver den brede ramme for et konkret AT-forløb. Sagen angiver et fokus inden for rammen. I AT er det centralt, at der skal arbejdes med sager "hvis belysning kræver flere fag " (AT-læreplanen). På baggrund af sagen opstilles en problemformulering med tilhørende underspørgsmål. Studierapport Studierapporten, der har et omfang på én til tre sider, skal indeholde en oversigt over de sager, eleven har arbejdet med, samt de fag og faglige hovedområder, der er indgået i hvert enkelt forløb. Når et AT-forløb er oprettet korrekt i Lectio (se evt. dokumentet Oprettelse af AT-forløb i Lectio ), vil det meste indhold i studierapporten være på plads. På elevens Lectio-forside vil der automatisk komme til at stå, at eleven skal udfylde sin studierapport. Eleven skal så blot udfylde feltet Mine specialemner. Hjælp eleverne, så de får skrevet noget relevant i feltet. Eleverne skal udfylde deres studierapport (senest) den sidste AT-lektion i et AT-forløb. 8

9 Vejledning Vejledning bør altid være situationsbestemt. Anette Kjærgaards beskrivelse af situationsbestemt vejledning kan findes i Lectio/Alle Lærere/dokumenter/Månedsmøder). PU arbejder (i skoleåret ) på at beskrive en progression i den vejledning, eleverne møder i løbet af gymnasiet. Videnskabsteori Videnskabsteori i Almen Studieforberedelse er et bidrag til, at eleverne lærer at bruge videnskabsfagene, som de optræder i gymnasiet, aktivt til at skabe ny viden. For at dette kan gøres mest effektivt, skal eleverne have kendskab til, hvilke ligheder og forskelle der er mellem videnskabsfagene. Eleverne skal fx kunne reflektere over: Hvad er videnskabelighed generelt og i det enkelte fag? Hvordan skaber man viden i de enkelte fag? Eleverne skal lære at tale om deres fag og ikke kun inden for deres fag. En sådan beskrivelse af et fag på gymnasieniveau kan (udover spørgsmål om videnskabelighed, fagidentitet og hovedområdetilhørsforhold) berøre spørgsmål som Hvad er et typisk spørgsmål inden for faget? Hvad er et typisk svar? Hvilke redskaber bruger man i faget? Hvad er fagets oprindelse? Hvem er vigtige personer at kende inden for faget? Hvilke typer begrundelser eller dokumentation giver man for faglige påstande? Hvordan skriver man en faglig tekst inden for faget? Hvilke typer genstande undersøger faget? 9