Beretning ved Ryslinge Friskoles generalforsamling Hvor ligger Ryslinge Friskole i elevernes bevidsthed.

Transkript

1 Beretning ved Ryslinge Friskoles generalforsamling Hvor ligger Ryslinge Friskole i elevernes bevidsthed. Ligger den mellem Sofienlundskolen og Jacksons Five, som de skildrede i årets musical Streetfeet. Der blev i hvert fald gjort grundigt grin med traditionerne, og det ustrukturerede og selvfede fik også et fur. Jeg tror ikke det er et sted midt i mellem alt det med midt i mellem, eller den gyldne middelvej, det er nok ikke lige der vi skal være. Jeg tror heller ikke de store elever vil være middelvejen. Nej skolen skal være hel og sin egen. Vi skal være troværdige og ærlige hele vejen. Det skal være dybt og engagerende at gå i skole her, noget man kan tro på, noget man brænder for og kan brænde i. I nudansk taler man om ejerskab og identificere sig med, men hvad med begreber som: at tro på og være stolte af. Det er godt og lærerigt at se og høre de tekster børnene selv har skrevet, ligesom det er godt og lærerigt at se hvor og hvordan de lægger deres engagement. Jeg tror det viser en masse, og jeg tror man som lærer og forældre skal åbne øjnene og se og høre. Måske overfortolker jeg, men jeg tror det ikke. Det at gå i skole er at opleve, at blive oplevet det er en gensidig forpligtigelse, Ok de skal snakke godt engelsk, kunne bruge matematik, IT og alle andre skolefærdigheder, men de skal også udtrykke sig og begejstres, være engagerede og turde give sig i kast med nyt og anderledes stof. Vi ved at det er sådanne færdigheder som samfundet forventer af de unge, der efter endt ungdomsuddannelse kommer ud i verden. Nogen vil måske tænke skal vi nu høre om Grundtvig og Kold, om fællesskab, om at mange skal gøre meget sammen, ja det skal I for det er her vores skole har rod, det er her grundlaget findes for den pædagogik som lærerne er ansvarlig for.

2 Det er nok forkert at starte en beretning med at fokus bliver lagt på ældste gruppes præstationer enten det er i teatersalen eller på de store opgaver, som laves i både 8. og 9. klasse. Men det kunne så være en anledning til at trække et af punkterne frem fra den pædagogiske debataften, vi havde 1. februar, nemlig en synliggørelse af aktiviteterne og indholdet i yngste og mellemgruppen. Vi har i bestyrelsen talt en del om, at vi gerne ville mødes mere med andre familier, og gerne styrke sammenholdet på tværs af klasserne. Samtidig vil det også være rigtigt betydningsfuldt, hvis børnene i løbet af året præstere og fremviser noget for deres familier. At de 2 andre grupper får deres egne traditioner. Når vi nu er blevet over 100 familier, så er det svært at kende alle, og man kan let føle sig lidt udenfor, eller måske føle det er lidt svært at finde sig tilrette. Det er meldinger vi har fået bl.a. til debataftenen jeg tror vi har talt om det i alle de år jeg har været i bestyrelsen. Det er naturligt, og vi skal hele tiden være opmærksomme på hinanden, og heldigvis, så hører vi rigtig mange, der føler sig velkomne, synes det er nemt at komme på skolen, synes de er velinformerede, at kontakten til lærere og andre familier er i orden og så videre, men vi må ikke blive selvfede som de 2 skoler i årets musical. Er der et barn, der føler sig mobbet er der en familie, der føler deres barn ikke har det godt, og de ikke kan komme i en god dialog med skolen, så må vi ikke læne os tilbage, så må vi ikke resignere Selvom jeg godt ved at ikke alle problemer kan løses, skal vi prøve, og dér er et vi meget vigtigt. Måske er det mest betydningsfulde, at vi står ved det vi og ikke siger I eller dem.

3 På vores skole er det os der skaber rammerne for at være sammen. I folkeskolerne har man flere steder etableret legegrupper, så børnene kommer hjem til hinanden, så de, som ikke ellers er så meget sammen, de lærer hinanden at kende gennem disse legegrupper. Et vældigt fint og godt initiativ, der helt klart styrker fællesskabet og er med til at forhindre mobning og utryghed. På RF kan vi klare de problemer, hvis vi er opmærksomme, og hvis vi som familier lærer hinanden at kende og kan lide at være sammen. RF har fået et elevråd, der har været i gang med arbejdet i snart 2 år. De har arbejdet med flere ting bl.a. sprog og samvær. At elevrådet også kan opleve at lave en hockeyturnering, der løber i frikvartererne, det er flot, at skolelederen er en haj til at spille hockey, det gør det ikke ringere tværdigmod. Elevrådet er kommet i samarbejde med bestyrelsen, der er nedsat et legepladsudvalg, der skal se på både sikkerhed og udvikling, og der er elevrådet med. Bestyrelsesarbejdet er under løbende debat, og sådan har det også været i år. Der er en vedtægt, der særlig omhandler bestyrelsens arbejde, den kan I se på bordene. Så er der RF s fundament eller værdigrundlag det fundament er også optrygt og ligger på bordene, det er lavet for 5 6 år siden. Dernæst har der været en kompetencefordeling, der nu kan erstattes af det 3. skrift på bordene, som hedder Bestyrelsens arbejde, og under udarbejdelse er så en Forretningsorden. Notatet om bestyrelsens arbejde er lagt frem som en del af denne beretning, et resultat af bestyrelsens arbejde, mens skriftet om forretningsordnen vil være noget den nye bestyrelse skal se på.

4 Beretningen skal indeholde lidt skolepolitik. Nu har vi fået ny minister. Hun lægger navn til kommunerne uden særlig dispensation kan lukke op til 35 børn ind i et klasseværelse, smertegrænsen var 28 førhen. Mon ikke det betyder læreren skal undervise med headset. Vi må overveje om RF ikke skal følge lidt med, men kun så længe det er realistisk for de børn der går i klassen. Vi ved det ikke bliver meget bedre med et regeringsskifte. Vi mangler en ressourcestærk fortaler for friskolerne på Christiansborg, og for dens sags skyld også i Fåborg Midtfyns kommune. Derfor tror jeg, der er mere grund nu end tidligere til at slutte op omkring Dansk Friskoleforening. Vi har brug for et forum, hvor man taler friskolernes sag, og det får vi kun, hvis vi selv er aktive. Og foreningen har brug for aktive - såvel forældre som lærere. Lejrskoler, det er et utroligt aktiv for skolen, og det er populært blandt børnene. Hvert år tager alle klasser af sted. Der er fælleslejrskoler hvert 4. år ca. Skolen har givet 300,- pr. barn pr. år. Det fortsætter man med, da vi synes skolen skal betale undervisningen, mens forældrene selv betaler transport, entreer, mad o.a. Nogle lejrskoler kan være ret dyre, og det vil vi gerne forholde os til, så der er et samlet budget for alle 10 lejrskoler på ca. 9000,- pr. elev, og familierne betaler selv 2/3. Vi håber klasselærerne vil tage hensyn når de planlægger ture, så pengene rækker til alle 10 år, og 9. klasse kan komme på en lidt dyrere tur, oftest til udlandet. Klubben er ved at være integreret i skolen, det var de også tidligere, men nu er det alvor. Nu hører de ikke til Myretuen længere, og Lars er ikke leder for Klubben mere, det er Jørn. Klubben lagde ud med at døbe lærerværelset om, så det nu hedder Hønsegaarden gad vide om alle bruger det nye navn?

5 Som I vil se det senere, så er den økonomiske krise også kommet til RF. Nej ikke rigtigt. Vi havde budgetteret med et overskud på og kommer ud med et underskud på Sidste år havde vi et meget pænt overskud på Jeg nævner ikke disse tal her for at vi skal diskutere enkeltheder eller gennemgå de enkelte konti her. Jeg nævner det fordi vi må se hvad vi kan gøre fremover. For et par år siden begyndte tilskuddet til de kommunale skoler at være utilstrækkeligt, der blev færre penge pr. elev, og man arbejdede med større klassekvotienter. Det, der har været vilkår for folkeskolen gennem et par år, det er nu blevet vores virkelighed. Sådan har det altid været, i opgangs tider slår fremgangen først igennem på de frie skoler et par år efter, og nedskæringerne rammer så tilsvarende senere. Vi har brugt rigtig mange penge på undervisningsmateriel de sidste år, man gik fra kopiark til ordentlige bøger, IT området har fået en temmelig stor og dyr ansigtsløftning. Vi har investeret meget i efteruddannelse, og jeg tror faktisk også vi har udvidet timetallet til de enkelte klasser en smule. Vi udvider lejrskoleaktiviteterne og har af flere grunde holdt klassekvotienterne nede. For nogle år siden var nøgletallet 12 elever pr. lærer, så steg det til 13, og nu er vi på 14 elever for hvert lærer årsværk. Folkeskolen, har mange steder nedsat undervisningstiden pr. elev. Samtidig med man udvider skolerne, lægger sammen og lukker små skoler.

6 Vi har mistet det kommunale tilskud til skolen, tilskud til SFO er sat væsentligt ned, og vi har bevaret søskende rabatten uden at have bevillinger til det. Sidste år havde vi et flot overskud, måske skubbede vi nogle udgifter foran os (bl.a. IT) i år er det et lille underskud med et budget på 12,5 mill. Det er efter min mening ok. Vores kommende budget har et overskud lige omkring Vi bør have mindst , gerne mere, i overskud på budgettet. Derfor vil man i budgetudvalget gøre øvelsen om, se på yderligere besparelser for både 2010 og 11. Der er brug for øgede indtægter, og eller besparelser. Vi kan indskrive flere elever vi kan spare på lønninger og vi kan øge forældrebetalingen. Vi ligger i forvejen i den billige ende af de skoler vi kan sammenligne os med. Det vil vi gerne høre noget om fra jer. Jeg tror ikke det er et spørgsmål om en masse besparelses ideer, det er mere nogle holdninger til de ting jeg lige har nævnt. I forvejen er der et behov for øget betaling til Klubben, hvis børnene fortsat skal spise en gang eller 2 om ugen, og forældrebetalingen må sættes op, så man kan skaffe penge til lejrskoler. Det er ikke en egentlig besparelse, men en jævn fordeling så familierne ikke får så store udgifter op til en lejrskole, og så man kan arbejde med samlede budgetter til lejrskoler for et skoleforløb på 10 år. Maden ville andrage ca. 50,- mdl. via. betaling til SFO, og lejrskolebetalingen var sat til 50,- mdl. pr. barn alle årene. Vi er ikke færdig med at varsle ekstra udgifter. Vi vil gerne have, at eleverne i 8. og 9. klasse har en personlig computer. Phy ha tænker I måske, det har de allerede. Der er nok ikke mange unge i den alder der ikke har en bærbar pc eller mac nej, men nu forventer vi det faktisk. Så vil nogle sikkert spørge om man kan købe i fællesskab, men praksis viser det ikke er så populært mere, efterskolerne er også stoppet med at tilbyde det, men man kan sagtens få gode råd er jeg sikker på.

7 Så måske er der nogle, der ændre ønskesedlen til konfirmationen, eller vælger ikke at bruge så meget til Blå Mandag, hvis der skal anskaffes en bærbar. Det er med computere, som med alle andre af elevernes ejendele, vi kan desværre ikke erstatte ødelæggelser eller tyveri, men skolen vil have nogle bærbare, man kan låne, hvis man skal have sin egen repareret. Nu er det her min sidste beretning, jeg vil gerne sige et par mere personlige ting under Eventuelt, men her slutte med at gøre en smule status over de mange år jeg har været en del af bestyrelsen. Vi er i en løbende udvikling her på skolen, en udvikling, der rækker langt ud over os. Den skole, der startede som en protest mod en fordrukken og dårlig lærer for 155 år siden, det er nu en skole med et højt fagligt niveau, en skole, der har valgt ikke at have afgangsprøve, og hvor samtlige elever, der har søgt ind på en ungdomsuddannelse enten efter 9. kl. eller efter et år i 10. måske på efterskole, har klaret optagelseskravene. Vi har en skole, som langt de fleste børn holder meget af og er stolte af. Hvor venskaber bevares, og hvor de gamle elever følger med og blander sig i livet på skolen. Det som en gang var et smukt og harmonisk hus her for foden af Skolebakken, det har vi nu bygget sønder og sammen, der er længer og huse i et syndigt rod, men vi gjorde det bedste vi kunne, og det er garanteret ikke slut endnu, vi har brug for flere og større klasseværelser, omklædningsrum m.v. og det håber jeg snart kommer. Jeg tør ikke sige men skolen virker med alle de forskellige klasseværelser og rum Jeg vil hellere sige, der er liv i det hele og det er ukueligt og herligt.

8 Skolen er blevet stor, måske er det heller ikke kun godt, nok mere nødvendigt, men også godt da min ældste datter startede her for mange år siden var hun nr. 12 i en klasse, og det var lige ved hun ikke kom ind. I dag er udviklingen en anden, vi ved godt, at klasser også kan blive for små for nogle børn, miljøet kan blive for snævert, akkurat som for mange i en klasse giver andre problemer. Vi har en skole, hvor meninger brydes, hvor der som jeg oplever det er et stort behov for at forholde sig til det hele. Bag skolen står en skolekreds og en del af den skolekreds er støttekredsen. Det er folk, der holder af det sted her, vi skal holde fast i dem, give plads så de føler sig velkomne og de føler at de har noget at komme her efter. Så skolen stadig er deres. Der er som vi andre også er og bliver, historien, som det nye skal bygges på, ikke fordi vi skal gøre som man plejer, men fordi RF har en historie der skal fortælles og skal være det perspektiv det nye skabes ud fra.