World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009
|
|
- Simon Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema
2
3 Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer, hvilken viden man har om dem, og hvilke bekymringer de vækker. Hvad forbinder du med klimaforandringer? Hvilke forhåbninger og bekymringer har du omkring forandringernes betydning for samfundet, for dine børn og for de kommende generationer? 1.1 Hvor meget vidste du om klimaforandringerne og deres konsekvenser, inden du kom med i WWViews? Jeg vidste intet Jeg vidste en smule Jeg vidste en hel del Jeg vidste meget 1.2 Nu hvor du er blevet præsenteret for forskellige vurderinger af klimaforandringerne og deres konsekvenser, hvor bekymret er du så over klimaforandringerne? Meget bekymret Ret bekymret En anelse bekymret Ikke bekymret Man må kun afkrydse ét svar til hvert spørgsmål!
4
5 Anden tema-debat: Langsigtede mål og problemets presserende karakter De afgørende led i at indgå en global klimaaftale er at nå til enighed om, hvor presserende problemet er, finde frem til en fælles vision og træffe beslutning om forpligtelsesniveauet. Først vil vi bede jer diskutere, hvorvidt og hvornår en klimaaftale bør indgås, hvorvidt jeres land bør deltage, hvilke langsigtede temperaturændringer man bør stile efter, og hvor bindende forpligtelserne bør være. Det er uvist, om klimatopmødet COP15 i december 2009 vil resultere i en ny klimaaftale. 2.1 Hvor presserende mener du, det er at få indgået en global klimaaftale? Det er presserende, og der bør indgås en aftale på COP15 Det er vigtigt, men det kan godt vente et par år Man kan vente med en aftale, indtil klimaforandringerne begynder at få alvorlige konsekvenser Jeg ønsker ikke, at der bliver indgået en global aftale 2.2 Hvis der bliver indgået en klimaaftale på COP15, bør politikerne i dit land da give det høj prioritet at tilslutte sig aftalen? Ja Nej
6 Det aktuelle temperaturniveau er 0,8 C højere end det såkaldt førindustrielle niveau. Det mest omtalte langsigtede mål er at sikre, at det globale temperaturgennemsnit ikke overstiger det førindustrielle niveau med mere end 2 C. 2.3 Hvad bør være det langsigtede mål for begrænsningen af temperaturstigningen? Det er ikke nødvendigt at sætte et mål En større stigning end 2 C vil være acceptabel En begrænsning af stigningen til 2 C En begrænsning af stigningen til det aktuelle niveau En tilbagevenden til det førindustrielle niveau Man diskuterer, om det bør have økonomiske konsekvenser (i form af straf) for de lande, der ikke lever op til deres forpligtelser ifølge en ny klimaaftale, og hvor kontant sådanne konsekvenser eventuelt skal håndhæves. 2.4 Bør man straffe de lande, der ikke lever op til deres forpligtelser ifølge en ny klimaaftale? Ja, og straffen bør være så hård, at der ikke vil være noget at vinde ved ikke at overholde aftalen Ja, og straffen bør være betydelig Ja, men straffen bør være overvejende symbolsk Der bør ikke være nogen straf Man må kun afkrydse ét svar til hvert spørgsmål!
7 Tredje tema-debat: Håndteringen af udslippet af drivhusgasser Det er stærkt omdiskuteret, hvor meget de enkelte lande skal reducere deres udslip af drivhusgasser. Det er i høj grad en politisk beslutning at fastlægge de konkrete målsætninger for udslippet. Nogle mener, at de økonomiske omkostninger, der er forbundet med at indfri målsætningerne om store begrænsninger, virker hæmmende på den økonomiske udvikling. Andre mener, at de vil have en positiv indvirkning på økonomien som helhed. På dette møde vil vi gerne høre jeres mening om målsætningerne for udslippet i tre forskellige kategorier af lande: Anneks-1 lande (som defineret i FN's klimakonvention) Ikke-Anneks-1 lande med betydelige økonomisk indkomst og/eller omfattende udslip Udviklingslande med lav indkomst Anneks-1 lande: På grundlag af Klimapanelets beregninger over, hvordan man vil kunne begrænse den globale opvarmning til 2 C, er det blevet foreslået, at Anneks-1 landene på kort sigt skal forpligte sig til at have reduceret udslippet med % i 2020 (i forhold til deres respektive udslip i 1990). (Denne kategori tæller lande som USA, EU, Japan, Australien og Ukraine) 3.1 Mener du, at den kortsigtede målsætning for begrænsningen af Anneks-1 landenes udslip bør være Højere end 40% Mellem 25 og 40% Lavere end 25% Der bør ikke være nogen målsætning
8 Lande med betydelig økonomisk indkomst og/eller omfattende udslip: Nogle af de lande, der ikke indgår i Anneks-1 kategorien, er lande med betydelig økonomisk indkomst og/eller omfattende udslip. I Klima-konventionen er de kategoriseret som udviklingslande, men nogle mener, at disse lande bør påtage sig et større ansvar end udviklingslande med lavere indkomst i en ny klimaaftale. Forpligtelserne kunne afspejle en kombination af deres økonomiske indkomst og deres udslipsniveauer. (Denne kategori tæller lande som Brasilien, Kina, Indien, Indonesien, Mexico, Saudi- Arabien og Sydafrika) 3.2 Hvad mener du bør være de kortsigtede målsætninger for ikke-anneks-1 lande med betydelig økonomisk indkomst og/eller omfattende udslip? Samme målsætninger som for Anneks-1 landene Deres udslip bør reduceres med en vis faktor, som skal stige afhængigt af, hvor rige de er, og hvor stort deres udslip er Stigningen i deres udslip bør begrænses med en vis faktor, som skal stige afhængigt af, hvor rige de er, og hvor stort deres udslip er De bør ikke være forpligtet til at kontrollere deres udslip på nogen måde Mange udviklingslande med lavere indkomst har et akut behov for økonomisk udvikling, men hvis denne udvikling skal være baseret på fossile brændstoffer, vil det være ensbetydende med en betragtelig stigning i det globale udslip af drivhusgasser. (Denne kategori tæller lande som Maldiverne, Mali, Bolivia og Filippinerne) 3.3 Hvad mener du bør være de kortsigtede målsætninger for udviklingslande med lavere indkomst? Samme målsætninger som for Anneks-1 landene Deres udslip bør reduceres med en vis faktor, som skal stige afhængigt af, hvor rige de er, og hvor stort deres udslip er Stigningen i deres udslip bør begrænses med en vis faktor, som skal stige afhængigt af, hvor rige de er, og hvor stort deres udslip er De bør ikke være forpligtet til at kontrollere deres udslip på nogen måde Man må kun afkrydse ét svar til hvert spørgsmål!
9 Fjerde tema-debat Teknologiens og tilpasningens økonomi Vi vil bede jer diskutere to særskilte, men nøje sammenhængende spørgsmål. Først vil vi bede jer diskutere, hvorvidt priserne på fossile brændstoffer bør hæves med henblik på at skabe incitament til udvikling og lancering af nye klimavenlige energiteknologier. Dernæst vil vi bede jer diskutere, hvorvidt og hvordan man skal finansiere udviklingslandenes tilpasning til klimaforandringerne og begrænsningen af deres CO 2 -udslip. En lav pris på fossile brændstoffer betyder blandt andet, at det er billigt at transportere og producere forbrugsvarer. Det betyder imidlertid også, at det er vanskeligt at indføre nye energiteknologier, som ikke er forbundet med så stort et udslip af drivhusgasser. Hvis man ønsker det, vil priserne på fossile brændstoffer kunne hæves på en række forskellige måder (for eksempel ved hjælp af afgifter og CO 2 -kvoter). 4.1 Bør prisen på fossile brændstoffer hæves? Ja, i alle lande Ja, men kun i Anneks-1 lande og lande med betydelig økonomisk indkomst og/eller omfattende udslip Ja, men kun i Anneks-1 lande Nej, der bør ikke foretages nogen prisregulering
10 Der kunne oprettes et globalt system af en slags, der tilvejebragte støttemidler til finansiering af udviklingslandenes tilpasning til klimaforandringerne og omlægningen af deres energisystemer. Et sådant system ville for eksempel kunne indebære globale grønne afgifter på fossile brændstoffer og international transport. De enkelte nationer kunne eventuelt betale en fast andel af deres bruttonationalprodukt. Der er også blevet fremlagt forslag om en afgift på internationale finanstransaktioner. 4.2 Bør der oprettes et globalt finansieringssystem til at tilvejebringe støttemidler til at lette udviklingslandenes tilpasning og omlæggelse af energisystemer? Ja Nej Der er blevet rejst forslag om, at I-landene skal finansiere udviklingslandenes tilpasning til klimaforandringerne og omlægningen af deres energisystemer. Et andet forslag går ud på, at alle lande (på nær de mindst udviklede lande) skal betale, men at der skal tages hensyn til faktorer så som udslip, økonomisk indkomst og befolkningsstørrelse. Der er også den mulighed at det forbliver frivilligt, om man vil bidrage til finansieringen. 4.3 Hvilke lande bør være forpligtet til at betale ifølge en ny klimaaftale? Alle lande Alle lande (på nær de mindst udviklede lande) Anneks-1 lande Der bør ikke fastlægges nogen forpligtelser Man må kun afkrydse ét svar til hvert spørgsmål!
11 Debat om anbefalinger Vi vil nu bede jer besvare følgende spørgsmål: Hvad er jeres vigtigste anbefaling til forhandlerne på COP15 i lyset af de emner, der er blevet diskuteret i dag? Jeres anbefaling skal være kortfattet og præcis og se sådan ud: Overskrift: Højest 40 tegn Anbefaling: Højest 30 ord På dette møde kan hver borger vælge tre anbefalinger
12
Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15
Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande
Læs mereBorgere ønsker klimaaftale nu
Nr. 264 oktober 2009 Borgere ønsker klimaaftale nu Borgere fra Danmark og hele verden er enige: Det er vigtigt at få en bindende aftale på COP15 Forpligtende aftale > Moderate danskere > Et redskab for
Læs mereForeløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen
Læs mereVARM LUFT OG KOLDE KONTANTER EU-KLIMAPAKKE IKKE DRAMATISK
26 AU-GUSTUS NR. 1 28 AF HANS PLAUBORG VARM LUFT OG KOLDE KONTANTER EU-KLIMAPAKKE IKKE DRAMATISK AU-GUSTUS NR. 1 28 27 FOTO: SCANPIX 28 AU-GUSTUS NR. 1 28 FOTO: LARS KRUSE/AU-FOTO VÆRKTØJSKASSEN HANDEL
Læs mereTema 2 Miljø COP15 1
Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt
Læs mereVejen mod COP15 og en international klimaaftale
Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)
Læs mere3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil
Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereEuropa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún
Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om
Læs mereFør topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global
Læs mereThe World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like
The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,
Læs mereKlimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Læs mereCaspar Olausson, klimachefforhandler
Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereProduktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk
Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer
2015/1 BSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2016 af Josephine Fock (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT) Forslag
Læs mereJeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.
Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public
TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-28. april 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 949
Læs mereECB Månedsoversigt August 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mereSæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten
Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.
Læs mereFå hindringer på de nære eksportmarkeder
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereEvaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid
Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014
Læs mereBefolkningsundersøgelse om globalisering 2009
Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er
Læs mereBeregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereBehovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats
Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner
Læs mereVejledning til EarthClimatePerformance Indhold
Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold s. 2 s. 11 s. 16 s. 49 s. 59 s. 65 s. 70 s. 73 s. 85 Første ark viser landenes klodeklimagæld i 2009 (for perioden 2000-2009) Andet ark viser udviklingen
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereBy- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss
By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter
Læs mereNYT OM MILJØ & UDVIKLING
92-GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING December 2013 Nr.91
Læs mereStort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK
Læs mereKlimabarometeret 2015
Klimabarometeret CONCITOs klimabarometer har siden afdækket danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stort og stabilt flertal af
Læs mereUnge mangler det digitale mindset
Unge mangler det digitale mindset AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA EU STUDIES, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ Hvad kendetegner den ungdom, der står på spring til eller lige er kommet ud
Læs mereKlima Hvad skal der ske?
Klima Hvad skal der ske? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet i Polen, december 2008 Verden står overfor en global klimakrise - Videnskaben, med FN s klimapanel
Læs mereKlimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15
Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset
Læs mereFor EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.
23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser
Læs mereIndlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007
Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen
Læs mereKlimabarometeret Januar 2012
Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 577 Offentligt J.nr. 2011-318-0409 Dato: 22.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011.
Læs mereIndslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.
Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er
Læs mereKlimaaftalen: En succes for diplomatiet en katastrofe for mennesker og klima
NOAHs analyse af Parisaftalen. Version 1. Klimaaftalen: En succes for diplomatiet en katastrofe for mennesker og klima Dette er NOAHs egen foreløbige analyse, som bl.a. er en sammenfatning af nogle af
Læs mereNu kommer fjernvarmen til Højvangen
SIG JA NU! og spar op til 20.000 kr. (inkl. moms) Nu kommer fjernvarmen til Højvangen (Dagnæsparken, Fjordparken, Højvangen) Du kan få billig og miljøvenlig varme ganske enkelt I de kommende måneder kommer
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,
Læs mereUdenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.
Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske
Læs mereTekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)
Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige
Læs mereHighlights PwC s CEO Survey 2017
Highlights PwC s CEO Survey 2017 Få overblik over de danske og globale toplederes forventninger til vækst i verdensøkonomien og i deres egen virksomhed. Få desuden indblik i, hvilke vækstmarkeder de globale
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereMedlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig
Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit
Læs mereGlobale ambitioner i Region Midtjylland
23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige
Læs mere(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.
PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale
Læs mereMørkeblå Videnslande Her kan du vinde Vidensbeviser, hvis du svarer rigtigt på spørgsmålet.
MUNDUS OM SPILLET Du vinder spillet ved at opfylde din mission før de andre spillere. Det gør du ved at vælge den rigtige rute, svare rigtigt på spørgsmålene og forhindre modstanderne i at svare på deres
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 293 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 293 Offentligt Notat Juridisk kontor Landområdet J.nr. 406-00041 Ref. CHP/LWE Dato: 6. marts 2006 Notat om Biodiversitetskonventionens 8. partskonference
Læs mereKommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU
Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken
Læs mereUdvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013
Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.
Læs mereValutaindekseret obligation
Valutaindekseret obligation Højrente Valuta 2006/2008 - valutainvestering med hovedstolsgaranti Nye økonomier nye muligheder Internationale investorer har de seneste år vist stor interesse for investering
Læs mereLandmandsbarometer. December 2010
Landmandsbarometer December 2010 Forventning til ændring i virksomhedens resultat efter finansiering Indeværende år i forhold til sidste år Næste år i forhold til i år Stigning på mere end 750.000 kr.
Læs mereGENERELLE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØN- NING AF LEDELSEN I HENHOLD TIL SELSKABSLOVEN 139
GENERELLE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØN- NING AF LEDELSEN I HENHOLD TIL SELSKABSLOVEN 139 GN Store Nord A/S (CVR-nr. 24 25 78 43) 1. Indledning I henhold til selskabslovens 139 har GN Store Nord
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereViva Danmark. Strategi 2013-16
Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereFakta: UNDERSØGELSE 2013
Fakta: UNDERSØGELSE 2013 Analysen er gennemført af Userneeds for Neophos Power & Pure. Undersøgelsen er foretaget i Sverige, Danmark og Finland blandt 1009 danskere, 1012 finner og 1013 svenskere i et
Læs mereForudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Læs mereVIRKSOMHEDERS UDFORDRINGER MED BEPS. Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun
VIRKSOMHEDERS UDFORDRINGER MED BEPS Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun Hvad er BEPS? Base Erosion and Profit Shifting (BEPS): Formålet med BEPS er et internationalt samarbejde om at lukke skattehuller. Fokuspunkter
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereKlima Hvad skal der til?
Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel
Læs mereBorgerinddragelse Hvorfor Hvad Hvornår?
Borgerinddragelse Hvorfor Hvad Hvornår? Lars Klüver, Sekretariatschef i Teknologirådet Demokratiudvalget i Region Midtjylland Viborg, 12. april 2012 Havstigning Danmark idag Source: Kort og Matrikelstyrelsen
Læs mereFælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse
Læs mereTillæg til retningslinjer for Projektpuljen
Tillæg til retningslinjer for Projektpuljen Juli 2009 Indhold Indledning... 2 Forhøjede beløbsgrænser og hvem kan søge hvad, hvor meget og hvornår?... 3 Forundersøgelser... 4 Partneridentifikation... 6
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mere11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
Læs mereToldkonference 18.9.2013
Toldkonference 18.9.2013 Hvad er kravene til dokumentationen? Hvorfor og i hvilke tilfælde er der behov for alternativ dokumentation? Forsendelsesreglerne giver mulighed for alligevel at få afsluttet en
Læs mereHEALTH & DATA: SUNDHED - DET NYE SORT
UDDRAG AF: HEALTH & DATA: SUNDHED - DET NYE SORT HAVAS DANMARK HVILKEN ROLLE SPILLER SUNDHED? Som led i den øgede globalisering har vi i Vesten også fået øjnene op for andre landes og kulturers tilgange
Læs merePwC s Global CEO Survey 2016 Danske resultater
PwC s Global CEO Survey 2016 Danske resultater Om PwC s Global CEO Survey 2016 PwC s Global CEO Survey er en af verdens førende toplederundersøgelser og er i år gennemført for 19. gang. Flere end 1.400
Læs mereGode råd til bloggere om skjult reklame
Gode råd til bloggere om skjult reklame Bloggeres omtale af produkter og virksomheder kan være reklame. En blog er typisk en hjemmeside, som løbende opdateres med indlæg fra bloggeren, eksempelvis om de
Læs mereTema: Seksårige kan dømmes i USA
Side 1 af 5 Tema: Seksårige kan dømmes i USA Fredag d. 16. jan. 2009 kl. 10:22 af Peter Thorupfor TV 2 Nyhederne (opd. d. 16/1 2009; 10:22) Mordet på James Bulger har fået stor betydningen for kursen over
Læs merePeter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt
Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,
Læs mereBryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen
Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Medarbejderkonference september 2011 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Prøv www.brydvanen.dk Få inspirationsmail på www.habitmanager.com
Læs mereEuropaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt
Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning
Læs mereDet gode menighedsrådsarbejde
Det gode menighedsrådsarbejde Folkehjem d. 21. januar 2016 1 Den gule seddel På hver plads ligger en gul seddel med fortrykte spørgsmål og plads til svar 1. Hvordan er det gode MR-medlem? 2. Hvordan er
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereMiddelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016
Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereArtikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen
Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske
Læs mereUnges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Læs mereEM med differentiering
EM med differentiering Efter et miserabelt 2013 for EM-obligationer, så forventer vi, at 2014 byder på et afkast på 8-10 % på indekset JPM GBI-EM global div. Det er fordelt med et afkast på 3-4 % fra renterne
Læs mereSkitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.
Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mere