TEMA BARNETS ALSIDIGE PERSONALIGE UDVIKLING (PERSONLIGE KOMPETENCER)

Transkript

1 TEMA BARNETS ALSIDIGE PERSONALIGE UDVIKLING (PERSONLIGE KOMPETENCER) At barnet tror på egne evner og værdi. Hvilket læringsmål evalueres? Barnet skal i samværet og fællesskabet opleve at blive anerkendt og have oplevelsen af at være værdifuld. De konkrete initiativer er vores daglige samvær med børnene. Gennem aktiviteter og udfordringer i dagligdagen styrker vi barnets lyst til at lære og klare (komplicerede) opgaver. Hvilke konkrete initiativer evalueres i forhold til læringsmålet? Foto Tekst og billeder i barnets mappe Fortællinger om barnet Udviklings- og handleplaner (f.eks. Smtte-model) Hvilke dokumentationsform er er anvendt? Hvordan kan vi definere tegn på læring: (fandt dette skriv på en hjemmeside på nettet) Tegn på læring? - at kunne noget jeg ikke kunne før (f.eks. involvere sig) - at forstå noget jeg ikke forstod før - at vide noget jeg ikke vidste før - at indse noget jeg ikke forstod før - at ændre holdning/adfærd, forholde sig anderledes og på en anden måde end jeg kunne før. - at blive opmærksom/interesseret - at se, høre eller mærke noget jeg ikke har set, hørt eller mærket før (fugle der synger, dufte, rar fornemmelse i maven o.l.) I vores optik er alt dette betinget af, at barnet er tilpas trygt og møder udfordringer i hverdagen i børnehaven. Det ene udelukker ikke det andet. I vores daglige pædagogiske praksis forsøger vi at være meget opmærksomme på stjernestunder tegn der fortæller, at den indsats og tilgang, vi som voksne har understøttet og udfordret, viser sig! Vi kan så løbende justere os ift. hvad vi skal gøre mere af og mindre af. I børnehaven oplever vi en del børn med særlige behov. Behov for tryghed, overskuelighed og det at høre til et sted være en del af et fællesskab. Opfyldte de konkrete initiativer læringsmålet? Nærværende voksne der forstår, hvor vigtigt det er, at barnet bliver 1

2 anerkendt og forsøgt forstået og positivt redefineret (ICDP). Derfor er vi bl.a. opmærksomme på at skabe tryghed gennem vores daglige rutiner. At der er en sammenhæng i hverdagen som barnet kan være tryg i/ved. Fagligt opererer vi med de daglige rutiner som læringsrum ift. at udvikle kompetencer. Når vi tænker, at det er så vigtigt, at barnet får gode vaner med f.eks. at vaske hænder eller øve sig i at tage tøj på/af, må vi støtte op med en struktur en organisering der gør, at barnet har tid og ro til at gøre det ordentligt. F.eks. har medarbejdere på en af stuerne i en periode oplevet uro omkring overgangene mellem aktiviteter, hvilket har smittet af på børnenes adfærd og tryghed. Der have været langt flere konflikter og oplevelse af, at de voksne skælder ud. En god lejlighed til at aftale, planlægge og at tale om og betydningen af gode rutiner og tryghed i hverdagen for at der hos det enkelte barn kan finde udvikling og læring sted og at barnet forsøger. Når vi bevidst vælger at gøre barnet aktiv i de daglige rutiner som f.eks. tømme opvaskemaskine, lægge tøj sammen o.l., er det et godt rum for at komme på indersiden af barnet eller barnet sammen med andre børn kan opnå et fællesskab med fælles fokus i noget som er nyttigt. En af stuerne arbejder meget bevidst og struktureret med at inddrage barnet i de daglige rutiner, er det noget, vi alle vil gøre mere bevidst fremadrettet og gøre mere af? Hvor ligger vores prioriteringer og hvorfor? Barnet bør roses for sin deltagelse og for at være der, som det menneske det er - ikke kun for præstationen. Hvad tager vi med os fremover? Vi er i børnehaven i gang med at etablere fysiske læringsrum, hvor vi arbejder med at udvikle inkluderende legemiljøer i forsøget på at beskytte og give optimale muligheder for leg i vores børnehaven ude som inde. 2

3 TEMA SOCIALE KOMPETENCER At barnet bliver i stand til at etablere relationer og knytte venskaber. Hvilket læringsmål evalueres? Tale om hvordan man kan være en god ven. Arbejde med den gode omgangstone måden vi taler til og om hinanden. Hvilke konkrete initiativer evalueres i forhold til læringsmålet? I førskolegruppen har vi udarbejdet en børnekontrakt, som længe har hængt til offentlig skue. Børnene har udarbejdet punkterne og skrevet under på kontrakten. Vi har flere gange haft kontrakten oppe til en snak for at følge hinanden op på aftalerne. Hvilke dokumentationsfo rmer er anvendt? Måden børnene skaber relationer på at vi kan se, når den gode leg er i gang. Video og fotos i forbindelse med ture ud af huset. Vi har bla. sammen børn og voksne - set billeder og video fra vores ture ud af huset med det formål at genskabe oplevelser, og hvor børnene kan komme med egne fortolkninger, sætte ord og følelser på oplevelser. Fokus er på, at fælles oplevelser skaber fællesskab og referenceramme. Noget som er meget oppe i grupperne, er måden vi er sammen med hinanden på. Noget af det der især fylder er, at man ikke griner, når nogen slår sig. Hvilket vi ser børnene agere på i det daglige. Tegn på læring? Vigtigheden af at lytte til andre der er faktisk værdi i det, som andre fortæller og jeg kan lære noget af det. Børnene fra især i skolegruppen har lært om empati. Hvor vigtigt det er at hente hjælp, når man ikke kan klare sig ud af en konflikt, eller hvis nogen observerer andre er kede at det og har brug for en voksen. Afspejler sig især, når vi er mange på legepladsen eller i episoder på stuen i ikke planlagte aktiviteter. Børnene hjælper i større grad hinanden og prøver selv at løse at vanskeligheder. 3

4 Der dannes relationer på tværs af alder. Fordi jeg synes, du er sød, og jeg har lyst til at lege med dig eller fordi den leg, du leger, er spændende. Børnene udviser i høj grad nysgerrighed og interesse for hinanden. Se udsagn fra børnene i den nedenstående smtte-model: Børnenes evaluering af børnekontrakten. Udsagnene er tegn på nogle af børnenes refleksioner og læring. Ja, børnekontrakten har givet mulighed for medindflydelse for børnene og refleksion over at være en del af et fællesskab. Hvordan vil jeg selv gerne være sammen med andre, hvad kan jeg selv bidrage med, og hvad forventer jeg af de andre børn. Opfyldte de konkrete initiativer læringsmålet? Vi har børn i børnehaven og i førskolegruppen, hvor det at indgå i en social kontekst som vores er nyt og anderledes. Det kræver øvelse, tryghed og at de voksne gennem anerkendelse og positiv respons på barnets initiativer guider barnet til positive handlemuligheder. Vi har mange udfordringer ift. udvikling af inkluderende fællesskaber og en anerkendende kommunikation i børnehaven, og vi tænker, at denne børnekontrakt er en del af meget andet, der er med til at styrke vores sociale fællesskab. Det er nogle konstruktive tiltag, som gør en forskel på børnegruppen og giver anledning til refleksion og videreudvikling. Gentagelse og repetition af emnet social kompetence blandt børnene at vi efter noget tid ved, hvad vi kan forvente af hinanden. Hvad tager vi med os fremover? At aldersintegrerede grupper gør en forskel for børnegruppen og den måde vi er sammen på både i grupperne, men også i hverdagen, da man kan spore børnene ind på konkrete emner ift. deres alder og forståelse. Der skabe nye relationer grupperne imellem, når der arbejdes på tværs af stuerne. At vi som voksne skaber gode betingelser for leg fysiskelæringsrum eller værksteder, som indbyder til forskellige aktiviteter indenfor børnenes interesseområder samt hvad der optager os lige nu! At vi voksne er tydelige rollemodeller, som børnene kan regne med og spejle sig i! 4

5 5

6 TEMA SPROG At udvikle barnets ordforråd og begrebsudvikling. Hvilket læringsmål evalueres? Dialogisk oplæsning. Trods vores ihærdige indsats, ift. børns sproglige kompetencer i det daglige pædagogiske arbejde og gennem tilbud til nogle af børnene om deltagelse i sproggrupper, har vi haft et stort ønske om i langt højere grad at styrke nogle af de tosprogede børns sproglige kompetencer yderligere. Vi vurderer og erfarer, at ikke alle børnene bliver udfordret tilstrækkeligt gennem hverdagssproget. Hvilke konkrete initiativer evalueres i forhold til læringsmålet? Talepædagogerne har anbefalet Dialogisk oplæsning efter Jette Løntofts principper som metode. Børnene bliver involveret i læsning af børnelitteratur, og til hver bog har vi erhvervet bogfoldere, som er udarbejdet af læsevejleder Jette Løntoft. En metode som vi forsøgsvis er startet med i efteråret pædagoger har arbejdet systematisk og organiseret med 3 grupper af 4-5 børn 3 gange om ugen i ca. syv måneder. Vi har efter hver uge hængt opslag op omkring den læste bog - kopi af forsiden. Således, at børn og forældre visuelt kan se, hvilken bog der er tale om, og herefter kan finde den på biblioteket. Hvilke dokumentationsformer er anvendt? Dokumentation i form af børnenes værker, herunder tegninger, plancher, malerier, fotos af den kreative del af metoden og videooptagelser. Metoden indeholder kreative aktiviteter med kulturelle udtryksformer. Der er f.eks. udarbejdet vendespil og landeplancher til bogen En prut i Junglen. Herudover har vi også arbejdet med andre materialer, som er rettet til den enkelte bog. Børnene har hver en mappe, som de får med hjem (se eksempel på et barns mappe i bilag 1) Vi har arbejdet med at videreudvikle hinandens kompetencer i bøgernes emner. Hvor vigtigt det er med visuelle redskaber, så børnene forstår og mærker. F.eks. man skal have fornemmelsen af varm/kold, surt/sødt før man kan italesætte det. Erfaringer og brug af alle sanser. Vi har dokumenteret vores arbejde gennem artikel i Nordjyske se bilag 2. Vi har deltaget i to-sprogs temadag for talepædagoger, hvor vi har fortalt om vores erfaringer og resultater med metoden. (se billeder under dette skema) Vi har fået tilladelse til af forældrene og i samarbejde med 6

7 talepædagog at teste børnene med Viborg materialet. Forsøg på at registrere effekten og resultatet af brug af metoden. Der foreligger resultater fra test af børn i oktober måned 2011 og retest i juni Tegn på læring ift. dialogisk oplæsning havde vi ikke ventet så eksplosiv en udvikling. Vi ser på nuværende tidspunkt nogle børn, som tør stå frem og tale dansk ikke nødvendigvis grammatisk korrekt, men de tør! Det at kunne og være kompetent giver selvværd og mod og dermed mulighed for anerkendelse og at anerkende andre. Tegn på læring? Vi registrerer: Børnenes evne til at danne sætninger er udviklet i takt med at de har fået et meget større ordforråd ordbilka! Børnenes sprogforståelse er forandret, de har fået større redskaber til forståelse gennem fjollebøger, hvor der lovligt at anvende frække ord, og få sat i perspektiv, hvornår man bruger hvilke ord. At børnene har fået forståelse for at nogle danske ord har flere betydninger f.eks. der findes mange forskellige stole. Turtagning har ligeledes fået en vigtig rolle, da børnene i forløbet, har lært at tilsidesætte egne behov og lade andre komme frem lytte og handle. Tegneudvikling en bunden opgave, hvor børnene skal udvikle et produkt ud fra et bestemt emne det at have hørt/forstået opgaven, og udviklet evnen til at skabe detaljer. Lysten til at udtrykke sig gennem tegninger er vokset og de beder selv om muligheden for at udtrykke sig den vej. Børnene har interesse i børnelitteratur er nysgerrige og videbegærlige. Viborg materialet tests - viser at denne metode har en stor effekt. At børnene har mere at byde ind med i de aktiviteter, som de bliver udfordret i, i førskolegruppen i børnehaven. I den fremtidige pædagogiske praksis ser vi det meget givende og resultatskabende at arbejde med at styrke flere børns sproglige kompetencer ved at forsætte med dialogisk oplæsning. Derfor har vi valgt efter sommerferien at etablere 6 nye grupper. De nye grupper sammensættes med en stor bevidsthed om tænkningen om inkluderende fællesskaber, derfor er det også af betydning af grupperne består at såvel ét som tosprogede børn. Hvad tager vi med os fremover? Tage det materiale med, som vi på første hold har udviklet og videreudvikle det med nye ideer. I større grad følge børnenes spor ift. udvikling af materialet herunder kreative/fysiske aktiviteter. 7

8 Vi har systematisk arbejdet med det trykte materiale/bogfoldere udarbejdet af Jette Løntoft, men med den erfaring vi nu har, vil det være muligt i næste periode at udvikle på materialet og praksis. På den måde kan emnerne til bøgernes udvides og blive anderledes indholdsrige. Vi ser værdien i at gøre vores arbejde målbart, ved at teste børnene før og efter forløbet i samarbejde med talepædagog. Det bliver nødvendigt at indkøb nye bøger og bogfoldere, og i den forbindelse vil vi forsøge gennem fonde at søge om midler. Det er et stort ønske at kunne tilbyde at børnene på skift kunne låne de læste bøger med hjem for en stund. Hvor børnene kan læse for forældre eller søskende og på den måde inddrage forældre på en anden måde. Vi vil meget gerne opfordre til og skabe mulighed for at børn også lytter til oplæsning hjemmefra - får mulighed og kan/evner at deltage i en samtale om indhold. Vi vil være opsøgende ift. muligheder for dette fremadrettet. 8

9 TEMA KROP & BEVÆGELSE At barnet oplever glæde ved at bevæge sig og bruge kroppen. Hvilket læringsmål evalueres? Vi udfordrer børnenes motorik og sanser i andet terræn end børnehavens f.eks. gåture på veje, stier og bakker, strand, skov og det at klatre i træer. Vi vil udfordre børnenes udholdenhed, bevægelighed og styrke hjemme i børnehaven, ude og inde samt på ture ud af huset. Hvilke konkrete initiativer evalueres i forhold til læringsmålet? Foto og plancher små fortællinger om oplevelserne som info på tavlen til forældrene og i barnets mappe. Hvilke dokumentationsfor mer er anvendt? Vi oplever, at de fleste børn ser muligheder i at kunne gå for at komme steder hen. Vil gerne på gå ture ud af huset. Tegn på læring? Barnet går eller løber over en længere distance uden at give op. Fælles oplevelser giver fællesskab venskaber og det at se hinanden i en ny kontekst/sammenhæng børnene opdager nyt om hinanden f.eks. Daniel er modig på svævebanen o.l. Barnet løber, hopper og kravler og får de andre børn med på legen/aktiviteten ved at udfordre, have det sjovt og inkludere andre. Inden for laver vi løbende lege, der udfordrer motorikken f.eks. ballon leg med fluesmækkere, gymnastikbane til spring og koldbøtter lege som børnene efterfølgende selv tager initiativ til at lege og hvor kroppen er i fokus. Tegn på læring er efterfølgende, når vi ser børnene selv tager initiativer til noget lignende, spejler og leger den voksne øver sig i at tage ansvar og initiativer og inkludere andre i legen. Børnene accepterer rammerne og aftalerne for legene, og bruger disse kompetencer i andre sammenhænge. Omsorgen for hinanden når nogle slår sig og hvor barnet giver den anden mod og lyst til at fortsætte. Vi får øje på at gennem motoriske aktiviteter, at børnene øger deres tro på at kunne (selvtillid og selvværd), at de generelt har en bedre fysik og øget koncentration i mere stillesiddende aktiviteter. 9

10 Når vi hører børnene opfordre deres forældre til at bruge muligheder i naturen. Vi har i den daglige pædagogiske praksis af mange årsager valgt at tage på ture ud af huset. I denne reflekterende stund har vi taget på langt flere turen end planlagt. Dette skyldes ved nærmere eftertanke muligheden for at give børnene et større råderum. Så er der også muligheden for udover vores fokus på styrkelse af børnenes fysiske tilstand og udholdenhed også et ønske om, at vise børnene de muligheder der er i vores lokalområde, natur og kultur. Et kendskab og ejerskab til vores natur, og bla. de gode gratis muligheder, der er for at have det sjovt og bruge kroppen tæt på os. Opfyldte de konkrete initiativer læringsmålet? Det skal være plads til glæde og begejstring og uderummet er godt til de store armbevægelser. Stor bevidsthed om i højere grad at tænke og arbejde med krop og bevægelse i dagligdagen. Vi kan i børnehaven arbejde med at give børn glæde ved bruge kroppen og lege, men kan og vil vi motivere mere til idræt? Vi har været i Judo-klubben, hvor børn er blevet introduceret for en anden type idræt. Kan vi i langt højere grad introducere til børn og forældre og udbrede kendskab til lokale idrætsforeninger f.eks. fodbold, håndbold o.l. Vi tænker her, at det kan være kimen til på den lange bane et aktivt fritidsliv i andre fællesskaber. Et projekt som vi vil gå i gang med i efteråret. Hvad tager vi med os fremover? Vores erfaringer med ture ud af huset, og det at stuerne har valgt, at gøre mere af det, hvilke betydning har det for vores kommende planlægning, didaktiske/faglige valg? Vi må give mere tid til evaluering og fremadrettet mål. 10

11 TEMA NATUR & NATURFÆNOMENER At barnet oplever glæde ved at færdes i naturen. At barnet færdes i naturen på en respektfuld måde. Hvilket læringsmål evalueres? Vi tager på ture ud af huset Affaldsindsamling Hvilke konkrete initiativer evalueres i forhold til læringsmålet? Foto og tekst på opslagstavle til information for forældre og til at genskabe oplevelsen for barnet igen. Hvilke dokumentationsfor mer er anvendt? Vi anvender materiale fra naturen, som vi har med hjem til udstilling og kreative aktiviteter med børnene. Smtte-model som evalueringsmodel (ture i skoven), vidensdeling og faglig sparring med kolleger. Vi oplever: Tegn på læring? at børn stopper op og fortæller at de kan se forskellige blomster, hører fuglene synge og registrerer at der er kommet blade på træerne. Tegn og udsagn fra ture i skoven med de ældste børn: Jeg synes skoven er smuk, Jeg savner solen, Vi har fundet en snegl uden tag, se en blåmejse, Øv; vi skal hjem. Tegn på læring gennem samtaler og aktivitet om skoven og skovens dyr. at børn kan genfortælle om oplevelser og noget de undrer sig over eller som de kommet til at tænke på efterfølgende. at børnene i perioder bemærker affald og hundelorte at de forholder sig til, om det de finder, er godt for naturen og miljøet. at børnene udviser glæde og værdi ved at hjælpe og passe på miljøet og dermed os selv ved at samle affald. at børnene i perioder er interesseret i typer af affald. at børnene forsøger at udvise ansvarlighed. 11

12 Ja, vi oplever at langt de flest børn nyder turene ud af huset både de små ture i nærmiljøet og turene lidt længere væk. Pædagogerne har i deres fortællinger meget fokus på det fællesskab turene giver for børnene i gruppen, og at der kan arbejdes med at børn har mulighed for at vise nye sider af dem selv. De fortæller at børnene opnår en viden om dyr, natur, årstider og det at eksperimentere og undersøge sammen med børnene har stor værdi. Vi har indkøbt en IPad til bl.a. at tage med på ture, således at vi kan undersøge her og nu, når vi bl.a. finder en sort mariehøne med gule pletter: Findes flere slags mariehøns og hvordan ser de ud? Hvor lever de bedst? Hvad spiser de? Opfyldte de konkrete initiativer læringsmålet? Vi vil meget gerne være med til at understøtte en kultur, hvor hvert enkelt barn og voksen tænker på og er bevidst om ikke at smide affald i naturen. Vi voksne må igen og igen være rollemodeller, bevidstgøre barnet om handlemuligheder og ansvar på en positiv måde. Vi erfarer, at børnene er meget opmærksomme i de perioder, hvor vi er det, og hvor vi har vores fokus rettet på emnet. Undersøgelser som vi har læst viser, at en del unge i Danmark synes, at det er ok at smide affald fra sig - hvilket skader miljøet, og kan nemt blive et samfundsproblem. Derfor tænker vi, at vi må gøre mere for at integrere tænkningen, viden og handlingerne vedr. håndtering af affald i hverdagen. Hvad tager vi med os fremover? Vi vil fortsætte med mange ture ud af huset, da det også er en måde, for vores mange flygtningebørn at få viden, ejerskab og glæde ved naturen og de muligheder, der er i naturen. Motoriske, sociale og personlige udfordringer, lærings- og udviklingspotentialer, der er i at gå ud i verden! 12

13 TEMA KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER At barnet i praksis får mulighed for at udtrykke sig kunstnerisk. Barnets muligheder for tilbud om kreative aktiviteter med tilgængelige materialer i hverdagen. Hvilket læringsmål evalueres? Hvilke konkrete initiativer evalueres i forhold til læringsmålet? Foto billeddokumentation Plancher Barnets mappe Udsmykning i børnehaven Ting til gaver med hjem til forældre og til jul o.l. Hvilke dokumentationsfor mer er anvendt? Børnene er interesserede og ivrige i kreative aktiviteter eller muligheder i børnehaven. Det at producere noget fra egen hånd opleves som en glæde for langt de fleste børn. Troen på at kunne noget stoltheden over at have lavet noget. Vi har børn hvor det at tegne er en følelsesmæssig og/eller kommunikativ proces i et nyt liv og en ny del af verden ift. at udtrykke og fortælle sin historie. Fortællingen med få ord - har sit udgangspunkt i tegningen. Tegn på læring? Børn der udvikler, afprøver og udvikler kreative ideer med de enkle materialer, der er til rådighed i dagligdagen. Børn der taler om æstetik om skønhed og ønsket om at gøre sit bedste, udtrykker holdninger og tænkning om hvad er smukt og hvad er ikke. Vi oplever kreative børn, der ofte selv går i gang med kreative aktiviteter, og er meget interesseret særligt når en nærværende og inspirerende voksen laver værksted eller bare er med på sidelinjen. Opfyldte de konkrete initiativer læringsmålet? I forbindelse med etablering af fysiske læringsrum efter sommerperioden, vil vi overveje, hvordan vi kan optimere børnenes adgang og overblik over materialer til kreative aktiviteter i dagligdagen. På nuværende tidspunkt står vores materialer ikke optimalt, og det er noget, som vi skal have kigge på. 13

14 At børnene have adgang til kreative aktiviteter planlagt som spontant alene eller sammen med andre i dagligdagen. Hvad tager vi med os fremover? Vi har talt om at indkøbe/etablere en overskuelig materiale vogn/bord. Ligeledes skal vi reflektere over, hvordan og hvor børnene produkter skal udsmykke og udstilles, således at det får den fulde værdi. Vil vi arbejde mere med værkstedsformen? Hvor styrende skal/vil vi voksne være? 14

15 15

16 16

17 17

18 18

19 Bilag 2: 19

20 20