Midtvejsevaluering Sjovt & Sundt - Sammen

Transkript

1 Midtvejsevaluering Sjovt & Sundt - Sammen August 2010 Specialkonsulent Anette Schulz Videncenter for Sundhedsfremme University College Syddanmark

2 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...3 PROJEKTETS FORMÅL...3 PROJEKTETS MÅL...3 MIDTVEJSEVALUERINGENS FORMÅL...4 EVALUERINGSDESIGN...4 DATAGENERERING...6 ANALYSESTRATEGI OG AFRAPPORTERING...6 DEL I: KØBENHAVN...7 PROJEKTETS FREMDRIFT...7 MEDARBEJDERNES DELTAGELSE OG TILFREDSHED...7 Pausegymnastik...9 Sundhedstjek...10 Øvrige fællesaktiviteter...11 PROJEKTETS FORELØBIGE VIRKNINGER...12 Handlekompetence...12 Social kapital...14 Øget arbejdsglæde...15 PROJEKTJUSTERINGER...15 DEL II: VEJEN...16 PROJEKTETS FREMDRIFT...16 MEDARBEJDERNES DELTAGELSE OG TILFREDSHED...17 Pausegymnastik...18 Sundhedstjek...20 Rygestoprådgivning...21 Intro-forløb i Vejen Idrætscenter...22 Øvrige fællesaktiviteter...23 PROJEKTETS FORELØBIGE VIRKNINGER...24 Handlekompetence...25 Social kapital...26 Øget arbejdsglæde...27 PROJEKTJUSTERINGER...27 ET ØJEBLIKSBILLEDE

3 Baggrund Denne midtvejsevaluering er udarbejdet på baggrund af et større sundheds- og udviklingsprojekt, Sjovt & Sundt Sammen, som Louis Poulsen gennemfører i med støtte fra Forebyggelsesfonden. Projektet gennemføres i virksomhedens to afdelinger i Vejen og København, men med et øget antal aktiviteter i Vejen. Aktivitetsforøgelsen i Vejen skal ses på baggrund af, at virksomhedens medarbejdere her, er mere sundhedsmæssigt udsatte end medarbejderne i København. 1 Projektet omfatter følgende aktiviteter: Aktivitet Tidsplan Sundhedstjek samt opfølgende samtale (København, Vejen). 1/ Sygemeldte medarbejdere og medarbejdere på barsel tilbydes også tjekket. 31/ Uddannelse af pausegymnastikinstruktører og pausegymnastik i alle afdelinger (København, 11/ Vejen). 31/ Uddannelse af vægtstoprådgiver samt vægtstoprådgivning blandt virksomhedens medarbejdere 26/ (København, Vejen). 31/ Uddannelse af rygestoprådgiver samt rygestoprådgivning blandt virksomhedens medarbejdere 2/ (København, Vejen). 31/ x Intro-forløb ved Vejen Idrætscenter (Vejen). 1/ / Gennemgang af virksomheden med henblik på etablering af cirkeltræning. Uddannelse af 5 11/ instruktører og herefter cirkeltræning i virksomheden (Vejen) 31/ Øvrige fællesaktiviteter; bl.a. gå-, cykel- og løbeture (København, Vejen). 5/ / Projektets formål Projektets overordnede formål er dobbeltsidigt. For det første sigtes mod at udvikle de ansattes handlekompetence og derved styrke deres mulighed for at fremme egen sundhed samt styrke deres mulighed for at bidrage til at fremme andres sundhed. For det andet sigter projektet mod, at Louis Poulsen fremstår som rollemodel både internt og eksternt. Projektets mål På baggrund af ovenstående formålsformuleringer er der opstillet projektmål af både kvantitativ og kvalitativ karakter. 1 Louis Poulsen har i 2009 gennemført en sundhedsanalyse blandt medarbejderne i virksomheden. 3

4 Kvantitative mål rettet mod virksomheden: 20 pausegymnastikinstruktører uddannes blandt de ansatte; 15 i Vejen og 5 i København. 1 rygestoprådgiver uddannes blandt de ansatte i Vejen. 1 vægtstoprådgivere uddannes blandt de ansatte i Vejen. 5 cirkeltræningsinstruktører uddannes blandt de ansatte i Vejen. Etablering af faciliteter i virksomheden i Vejen, der understøtter cirkeltræning. Kvalitative mål rettet mod medarbejderne: Medarbejderne erhverver viden og indsigt i relation til livsstilens indflydelse på sundheden. Medarbejderne udvikler visioner om, hvorledes det er muligt at ændre livsstil. Medarbejderne handler og realiserer udviklede visioner medhenblik på at fremme egen og andres sundhed. Medarbejderne øger graden af social kapital. Følgende succeskriterier er opstillet ved projektets start: 75 procent af medarbejderne deltager aktivt i projektet. Mindst 50 procent af deltagerne oplever en sundhedsmæssig gevinst i form af f.eks. rygestop, vægttab og/eller øget fysisk aktivitetsniveau. Mindst 50 procent af deltagerne fastholder eller fortsat og positivt udvikler de opnåede resultater. Mindst 50 procent af deltagerne oplever øget arbejdsglæde. Midtvejsevalueringens formål Formålet med midtvejsevalueringen er at skabe et øjebliksbillede af projektet. Således undersøges for det første projektets fremdrift, for det andet medarbejdernes deltagelse og tilfredshed, for det tredje projektets foreløbige virkning og for det fjerde, hvorvidt der er behov for projektjusteringer. Evalueringsdesign Midtvejsevalueringen er gennemført som en målopfyldelsesevaluering. Denne evalueringstypes formål er at undersøge, hvorvidt en given indsats har medført en opnåelse af de forventede resultater, og således undersøges præstationen, der kan defineres som den ubekendte faktor. Det overordnede spørgsmål bliver hermed, i hvor høj grad indsatsen har medført en præstation, der igen har medført en opnåelse af de for projektet definerede mål. Projektet kan, med udgangspunkt i en målopfyldelsesevaluering, skitseres gennem nedenstående flowchart: 4

5 Nærværende indsatser Præstation Forventede resultater Uddannelsesforløb.? Af kvantitativ karakter: 20 pausegymnastikinstruktører. 1 rygestoprådgiver. 1 vægtstoprådgiver. 5 cirkeltræningsinstruktører. Gennemgang af virksomheden med? Af kvantitativ karakter: henblik på etablering af cirkeltræning. Etablering af faciliteter i virksomheden, der understøtter cirkeltræning. Sundhedstjek og opfølgning. Pausegymnastik. Rygestoprådgivning. Vægtstoprådgivning. Intro-forløb. Cirkeltræning. Øvrige fællesaktiviteter.? Af kvalitativ karakter: Medarbejderne erhverver viden og indsigt i relation til livsstilens indflydelse på sundheden. Medarbejderne udvikler visioner om, hvorledes det er muligt at ændre livsstil. Medarbejderne handler og realiserer udviklede visioner medhenblik på at fremme egen og andres sundhed. Medarbejderne øger graden af social kapital. Da dette er en midtvejsevaluering, kan de forventede resultater ikke ventes at være opfyldt til fulde (jf. tidsplanen), hvilket også gør sig gældende for projektets succeskriterier. En målopfyldelsesevaluering giver ikke mulighed for at afdække bieffekter altså om indsatsen har bidraget til andre resultater end de i målformuleringerne definerede. Endvidere er evalueringsformen baseret på en mål-middel rationalitet, hvilket kan betragtes som evalueringens svaghed med mindre, der søges en afdækning af, hvorvidt de opnåede resultater udelukkende er en konsekvens af indsatsen. Denne svaghed søges imødekommet i den afsluttende evalueringsrapport, hvor der anvendes en metodisk triangulering. Nedenstående model skitserer målopfyldelsesevalueringens hovedspørgsmål, hvor udtrykket Kobling netop refererer indsatsens betydning for de opnåede resultater. 5

6 Datagenerering Data er indsamlet på baggrund af dialog med projektleder Anita Staunsbjerg Hansen. Data er endvidere indsamlet i form af spørgeskemaer. Disse er udsendt både skriftligt og elektronisk, hvor virksomhedens administrative medarbejdere samt ledelsen har modtaget skemaet elektronisk, og det øvrige personale har modtaget skemaet skriftligt. Differencen i udsendelsen skal ses på baggrund af medarbejdernes kendskab til og tryghed ved at anvende computer. Grundet forskellen i antallet af aktiviteter, er der udsendt to forskellige spørgeskemaer; ét skema til medarbejderne i København og ét skema til medarbejderne i Vejen. Der er i spørgeskemaundersøgelsen ikke spurgt ind til vægtstoprådgivning og cirkeltræning, da disse aktiviteter først igangsættes efter svarfristens udløb. Endvidere er der ikke spurgt ind til rygestoprådgivning i København, da denne aktivitet først iværksættes i efteråret Analysestrategi og afrapportering Analysen af det empiriske materiale er i højere grad datastyret og i mindre grad teoristyret. Respondenterne har indledningsvist i spørgeskemaet angivet henholdsvis køn, alder og arbejdsområde/afdeling. Disse data krydses med øvrige data, hvor det er relevant; fx hvor der er stor forskel på respondenternes besvarelser på baggrund af køn, alder og/eller arbejdsområde/afdeling. Midtvejsevalueringen præsentes i 2 dele. Del 1 vedrører projektaktiviteterne i København. Del 2 vedrører projektaktiviteterne i Vejen. Medarbejdernes citater fremgår med kursiv. 6

7 Del I: København Nedenstående beskriver henholdsvis projektets fremdrift rettet mod projektets kvantitative mål, medarbejdernes deltagelse i og tilfredshed med aktiviteterne, projektets foreløbige virkninger rettet mod projektets kvalitative mål samt eventuelle projektjusteringer i København. Projektets fremdrift Der er i uddannet 4 pausegymnastikinstruktører i København, og pausegymnastik er igangsat i samtlige afdelinger. Der laves pausegymnastik 2 gang dagligt. Fremmødet er obligatorisk, men deltagelsen er frivillig. Argumentet for at gøre fremmødet obligatorisk er, at pausegymnastikken foregår i arbejdstiden: [ ] derfor mener vi godt, vi kan tillade os at diktere, især fordi vi mener, at gymnastikken er til gavn for velværet. Et frivilligt fremmøde vil endvidere kunne have den effekt, at der dannes en anti-kultur omkring pausegymnastikken. Og: Når du alligevel skal møde op, kan du jo også ligeså godt deltage. Det virker hurtigt lidt akavet at stå og se på, at kollegaerne er aktive og har det sjovt sammen. Det første af to sundhedstjek er blevet tilbudt medarbejderne. Sundhedstjekket varetages af Dansk Firmaidræts Forbund i København. Der er igangsat to fælles sundhedsfremmende aktiviteter. Disse aktiviteter er relateret til "Vi cykler til arbejde" kampagnen og skridttællekampagnen. Der arbejdes endvidere på, at igangsætte fælles løbe- og cykelture. På baggrund af ovenstående kan konkluderes, at projektet i København forløber i fuld overensstemmelse med projektbeskrivelsen med den enkelte undtagelse, at der er uddannet 4 pausegymnastikinstruktører og ikke 5, som projektbeskrivelsen foreskriver. Medarbejdernes deltagelse og tilfredshed Nedenstående data er udelukkende frembragt på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen. Sørgeskemaet er distribueret til 58 medarbejdere i virksomhedens afdeling i København, og 81 procent har besvaret spørgeskemaet. Det fremgår af spørgeskemaet, at 78,7 procent af medarbejderne i København deltager i virksomhedens sundhedsaktiviteter: 7

8 Deltager du i en eller flere af de sundhedsaktiviteter, som Louis Poulsen tilbyder? Således deltager 10 af de medarbejdere, som har udfyldt spørgeskemaet, ikke i sundhedsaktiviteterne. 4 medarbejdere mener ikke, at de har et behov, da de er sunde i forvejen. 2 medarbejdere finder ikke aktiviteterne interessante. 2 medarbejdere mener, at deres sundhed er et privat anliggende, og derfor ikke kommer virksomheden ved. 2 medarbejdere ønsker ikke at svare: Hvorfor har du valgt ikke at deltage? Sæt gerne flere krydser. Jeg mener, jeg er sund og har derfor ikke et behov 4 40,0% Jeg finder ikke aktiviteterne interessante 2 20,0% Jeg mener, at min sundhed er et privat anliggende og derfor ikke kommer 2 20,0% virksomheden ved Jeg har ikke haft indflydelse på aktiviteterne 0 0,0% Andet - skriv gerne hvorfor på næste side 2 20,0% Jeg ønsker ikke at svare 2 20,0% I alt ,0% Yderligere 2 medarbejdere angiver andre årsager: Jeg får mit behov for sport og sundhedsaktiviteter opfyldt via de fritidsaktiviteter jeg i forvejen dyrker. Jeg dyrker sport i privat regi 5 dage om ugen. Det må altså være nok, selv om det er vældigt trendy, at dyrke det i fællesskaber f.eks. i firmaregi. Men det er bestemt godt, at man tager hånd om "ikke aktive" i firmaet. Jeg synes bare, at man er lidt vel emsig i processen. Det er vanskeligt at vide, hvorledes udtrykker emsig skal forstås. Muligvis henviser det til det faktum, at der er mødepligt til pausegymnastikken. Erfaring fra det skriftlige spørgeskema udsendt til medarbejderne i Vejen viste, at flere respondenter svarede NEJ til at deltage i sundhedsaktiviteterne, men det fremgik alligevel, at de deltog i pausegymnastikken. Det er således ikke muligt at konkludere med 100 procent sikkerhed, at ovenstående ti medarbejdere ikke deltager i pausegymnastikken. Dette skal ses på baggrund af, at medarbejderne i København modtog spørgeskemaet elektronisk, hvor et kryds i NEJ automatisk ledte respondenten udenom de øvrige spørgsmål og hen til muligheden for at give afsluttende kommentarer. 8

9 Der er flere medarbejdere, der i spørgeskemaet ytre sig positivt om sundhedsprojektet generelt: Jeg synes, projektet er godt, det giver firmaet et andet image i mine øjne, at man tager hånd om medarbejdernes sundhed og trivsel. Jeg synes, at det er et glimrende initiativ. Pausegymnastik 94, 6 procent af medarbejderne i København deltager i pausegymnastikken. Om årsagen til deltagelsen angiver flertallet, at denne er forbundet med et behov for at får løsnet musklerne op, og at det er sjovt. Knap halvdelen angiver, at de har brug for at røre sig, og at deltagelsen er forbundet med en følelse af energi. Knap 40 procent angiver en følelse af fællesskab som årsag. 8,3 procent af deltagerne angiver, at de ikke ønsker at skille sig ud fra gruppen, 8,3 procent angiver at de føler sig presset, og 5,6 procent angiver andre årsager, som ikke uddybes yderligere af respondenterne: Hvorfor deltager du i pausegymnastikken? Sæt gerne flere krydser. Spring over, hvis du ikke deltager. Det giver mig energi 16 44,4% Jeg har brug for at røre mig 16 44,4% Det er sjovt 23 63,9% Jeg har brug for at få løsnet mine muskler op 26 72,2% Det giver en følelse af fællesskab 14 38,9% Fordi de andre deltager, og jeg vil ikke skille mig ud 3 8,3% Jeg føler mig presset 3 8,3% Andet - skriv gerne hvorfor på sidste side 2 5,6% Jeg ønsker ikke at svare 0 0,0% I alt ,0% Generelt er deltagerne enten meget tilfredse eller tilfredse med pausegymnastikken, da 83,4 procent giver udtryk herfor. 13,9 procent af medarbejderne er hverken tilfredse eller utilfredse, og 2,8 procent ved det ikke. Der er således ingen medarbejdere i København, der er utilfredse eller meget utilfredse med pausegymnastikken: 9

10 Hvad synes du om pausegymnastikken? Spring over, hvis du ikke deltager. Der er endvidere ros til de medarbejdere, som forestår pausegymnastikken: Jeg synes, dem der leder pausegymnastikken er gode og meget motiverende. Og det er et ganske godt break på dagens arbejde. Sundhedstjek 73 procent af medarbejderne i København deltager i sundhedstjekket. Om årsagen til deltagelsen angiver 87,5 procent, at de ønsker viden om deres sundhed. 40,6 procent angiver, at de i forvejen er sunde, men at de gerne vil forbedre deres sundhed yderligere, og 12,5 procent angiver, at de ikke er så sunde, som de gerne vil være: Hvorfor deltager du i sundhedstjekket? Sæt gerne flere krydser. Spring over, hvis du ikke deltager. Jeg er ikke så sund, som jeg gerne vil være 4 12,5% Jeg er sund, men vil gerne forbedre min sundhed yderligere 13 40,6% Jeg vil gerne have viden om min sundhed 28 87,5% Fordi de andre deltager, og jeg vil ikke skille mig ud 0 0,0% Jeg føler mig presset 0 0,0% Andet - skriv gerne hvorfor på sidste side 1 3,1% Jeg ønsker ikke at svare 0 0,0% I alt ,0% 1 medarbejder angiver andre årsager til deltagelsen: Mht. sundhedstjekket tog jeg det for at finde ud af, hvor jeg skulle forbedre mig og allervigtigst, om der var noget som kolesterol eller blodsukker, jeg skulle passe på. Det var der ikke, så jeg ændrer intet der. Til gengæld var mit kondital langt dårligere end ventet, og det har jeg ændret på. Hovedparten af deltagerne er enten meget tilfredse eller tilfredse med sundhedstjekket, idet 81,2 procent angiver dette. 15, 6 procent er hverken tilfredse eller utilfredse, og 3,1 procent, svarende til 1 medarbejder, er utilfreds: 10

11 Hvad synes du om sundhedstjekket? Spring over, hvis du ikke deltager. Øvrige fællesaktiviteter 24,3 procent af medarbejderne i København deltager i øvrige fællesaktiviteter. Om årsagen til deltagelsen angiver 66,6 procent af deltagerne, at de har brug for at røre sig, og at det er sjovt. 33,3 procent angiver, at det giver dem energi, og 11,1 procent, svarende til 1 medarbejder, angiver, at det er rart at være sammen med kollegaerne på en ny måde, og at det giver en følelse af fællesskab. 1 medarbejder ønsker ikke at svare, og 1 medarbejder angiver andre årsager, som ikke uddybes yderligere af respondenten: Hvorfor deltager du i andre fællesaktiviteter; f.eks. cykel-, løbe og gåture? Sæt gerne flere krydser. Spring over, hvis du ikke deltager. Det giver mig energi 3 33,3% Jeg har brug for at røre mig 6 66,7% Det er sjovt 6 66,7% Det er rart at være sammen med kollegaer på en ny måde 1 11,1% Det giver en følelse af fællesskab 1 11,1% Fordi de andre deltager, og jeg vil ikke skille mig ud 0 0,0% Jeg føler mig presset 0 0,0% Andet - skriv gerne hvorfor på sidste side 1 11,1% Jeg ønsker ikke at svare 1 11,1% I alt 9 100,0% 1 respondent giver i spørgeskemaet udtryk for, at antallet af fællesaktiviteter i København er begrænset: Der er jo ikke så mange fælles aktiviteter på Gl. Strand. Som tidligere nævnt, er der igangsat to fælles sundhedsfremmende aktiviteter, som er relateret til "Vi cykler til arbejde" kampagnen og skridttællekampagnen. Respondentens vurdering er i overensstemmelse med projektlederens vurdering, som giver udtryk for, at der endnu ikke er igangsat så mange fællesaktiviteter i København, men at: De forsøger at få gang i fælles løb/cykling. 11

12 Om tilfredshedsgraden med fællesaktiviteterne angiver lidt over halvdelen, at de enten er meget tilfredse eller tilfredse. 1 medarbejder er hverken tilfreds eller utilfreds, og 2 medarbejdere ved det ikke: Hvad synes du om de andre fællesaktiviteter; f.eks. cykel-, løbe- og gåturene? Spring over, hvis du ikke deltager. Meget tilfreds 1 14,3% Tilfreds 3 42,9% Hverken / eller 1 14,3% Utilfreds 0 0,0% Meget utilfreds 0 0,0% Ved ikke / ikke relevant 2 28,6% I alt 7 100,0% Projektets foreløbige virkninger Dette afsnit forholder sig til de forventede resultater af kvalitativ karakter i det skitserede flow-chart: Medarbejderne erhverver viden og indsigt i relation til livsstilens indflydelse på sundheden. Medarbejderne udvikler visioner om, hvorledes det er muligt at ændre livsstil. Medarbejderne handler og realiserer udviklede visioner medhenblik på at fremme egen og andres sundhed. Medarbejderne øger graden af social kapital. Endvidere forholder afsnittet sig til følgende succeskriterier for projektet: Mindst 50 procent af deltagerne oplever en sundhedsmæssig gevinst i form af f.eks. rygestop, vægttab og/eller øget fysisk aktivitetsniveau. Mindst 50 procent af deltagerne oplever øget arbejdsglæde. Succeskriteriet 75 procent af medarbejderne deltager aktivt i projektet kan ikke kategoriseres som en virkning, ligesom det ikke er mulig, på nuværende tidspunkt, at måle på succeskriteriet Mindst 50 procent af deltagerne fastholder eller fortsat og positivt udvikler de opnåede resultater. Det er væsentligt atter at gøre opmærksom på, at dette er en midtvejsevaluering, hvorfor hverken de kvalitative mål eller succeskriterierne kan forventes at være opnået. Handlekompetence Med henblik på at undersøge, hvorvidt deltagerne i København har udviklet handlekompetence, er der i spørgeskemaet spurgt ind til henholdsvis ny viden om sundhed, visioner om fremme af egen sundhed samt handling i relation til fremme af egen sundhed. Det fremgår, at 24, 3 procent af medarbejderne i projektperioden har erhvervet ny viden om sundhed. 73 procent har ikke, og 2,7 procent, svarende 1 medarbejder, ved det ikke: 12

13 Har du i projektperioden fået ny viden om sundhed? Ja 9 24,3% Nej 27 73,0% Ved ikke 1 2,7% I alt ,0% 67, 6 procent har i projektperioden udviklet visioner om, hvorledes de kan fremme egen sundhed, og 32,4 procent har ikke udviklet visioner: Har du i projektperioden gjort dig forestillinger om, hvordan du kan fremme din sundhed? Ja 25 67,6% Nej 12 32,4% Ved ikke 0 0,0% I alt ,0% 35,1 procent har i projektperioden ændret sundhedsadfærd. 62,2 har ikke ændret sundhedsadfærd, og 2,7 procent, svarende til 1 medarbejder, ved det ikke: Har du i projektperioden ændret din sundhedsadfærd? Ja 13 35,1% Nej 23 62,2% Ved ikke 1 2,7% I alt ,0% Ud af de respondenter, der har ændret sundhedsadfærd, angiver 84,6 procent, at de er blevet mere fysisk aktive, og 30,8 procent angiver, at de spiser sundere: Hvad har du ændret i din sundhedsadfærd? Sæt gerne flere krydser. Jeg spiser sundere 4 30,8% Jeg er mere fysisk aktiv 11 84,6% Jeg ryger mindre 0 0,0% Jeg er holdt op med at ryge 0 0,0% Andet - skriv gerne hvad på sidste side 1 7,7% I alt ,0% 1 medarbejder angiver andet: På grund af en del mere stillesiddende arbejde end tidligere har projektet givet mig øje for, hvordan man kan kompensere i det daglige ved enkle bevægelser under det siddende arbejde til at få gang i blodcirkulationen, så der ikke danner sig væske og affaldsstoffer i kroppen, hvilket ellers var tilfældet. 13

14 På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at omkring en tredjedel af medarbejderne i virksomhedens afdeling i København har øget eller er på vej til at øge deres handlekompetence. Konklusionen skal imidlertid tages med forbehold, idet handlekompetence er ganske vanskelig at måle. Også derfor vil der i den afsluttende evaluering blive gennemført en række workshops netop med det formål, at søge en nærmere afklaring på medarbejdernes udvikling af handlekompetence. I relation til succeskriteriet omkring en sundhedsmæssig gevinst hos 50 procent af medarbejderne, oplyser 13 medarbejdere, at de har haft en sådan. Ud af en medarbejderstab på 58 har 22,4 procent således haft en sundhedsmæssig gevinst på nuværende tidspunkt. Social kapital Med henblik på at undersøge hvorvidt medarbejder har udviklet social kapital, er der i spørgeskemaet spurgt ind til projektets betydning for forholdet til kollegaer. Endvidere er der i spørgsmålene omkring pausegymnastikken og fællesaktiviteterne spurgt ind til, hvorvidt der i forbindelse med disse aktiviteter, er tale om en følelse af fællesskab. Fællesskabsfølelsen kommer tydeligst til udtryk ved pausegymnastikken, hvor 38, 9 procent angiver dette som årsag til deltagelsen. Kun 1 enkelt medarbejder fremhæver fællesskabet i forbindelse med de øvrige fællesaktiviteter. 10, 8 procent af medarbejder angiver, at projektet har bidraget til, at de har lært deres kollegaer bedre at kende. 5,4 procent angiver, at de har fået mere lyst til at være sammen med deres kollegaer, og 75,7 procent angiver, at projektet ikke har haft nogen betydning for forholdet til kollegaer: Hvad har sundhedsaktiviteterne betydet for dit forhold til dine kollegaer? Sæt gerne flere krydser. Jeg har lært mine kollegaer bedre at kende 4 10,8% Jeg har fået mere tillid til mine kollegaer 0 0,0% Jeg har fået mere lyst til at være sammen med mine kollegaer 2 5,4% Ingenting 28 75,7% Andet - skriv gerne hvad på sidste side 3 8,1% I alt ,0% 8,1 procent angivet andet, men respondenterne uddyber ikke dette yderligere. 1 enkelt respondent fremhæver, at forholdet til kollegaerne er og hele tiden har været godt: Det har ikke ændret mit forhold til mine kolleger, det hele tiden været super godt. Det er ikke muligt at udlede, hvorvidt nogle af medarbejderne i København har udviklet social kapital. To af de parametre, der kan anvendes til at måle den sociale kapital, er netværk og tillid. På den ene side er der en tendens til, at enkelte medarbejdere i højere grad end tidligere har knyttet tættere bånd til kollegaer. På den anden side angiver ingen af respondenterne, at de har fået mere tillid til kollegaer. 14

15 Øget arbejdsglæde 16,2 procent af medarbejderne angiver, at de er blevet gladere for deres arbejdsplads. 10,8 procent angiver, at de har fået mere energi til at gå på arbejde, og at de føler sig mere værdsatte, og 62,2 procent angiver, at projektet ikke har haft nogen betydning for deres forhold til arbejdspladsen: Hvad har sundhedsaktiviteterne betydet for dit forhold til din arbejdsplads? Sæt gerne flere krydser. Jeg er blevet gladere for min arbejdsplads 6 16,2% Jeg har fået mere energi til at gå på arbejde 4 10,8% Jeg føler mig mere værdsat 4 10,8% Ingenting 23 62,2% Andet - skriv gerne hvad på sidste side 3 8,1% I alt ,0% 8,1 procent angiver andet, men respondenterne uddyber ikke dette yderligere. 1 respondent fremhæver, at vedkommende har og hele tiden har haft lyst til sit arbejde: Det har ikke ændret på min lyst til at gå på arbejde, den har hele tiden været i top. I relation til succeskriteriet om, at 50 procent af medarbejder oplever øget arbejdsglæde, kan det konkluderes, at dette på nuværende tidspunkt gør sig gældende for mindst 29,7 procent af medarbejderne. Projektjusteringer Det vurderes, at projektet i København forløber i fuld overensstemmelse med projektbeskrivelsen og med virksomhedens intentioner. Der bør dog gøres en ekstra indsats for at etablere flere fællesaktiviteter, idet både 1 respondent og projektlederen oplyser, at antallet af disse er begrænset. Samtidig kan man forestille sig, at et øget antal fællesaktiviteter vil have en positiv indflydelse på både deltagelsesgraden og på udvikling af deltagernes sociale kapital. Få medarbejdere føler sig presset til at deltage i pausegymnastikken. Det skønnes således, at det er væsentligt at melde ud, at deltagelsen er frivillig. 15

16 Del II: Vejen Nedenstående beskriver henholdsvis projektets fremdrift rettet mod projektets kvantitative mål, medarbejdernes deltagelse i og tilfredshed med aktiviteterne, projektets foreløbige virkninger rettet mod projektets kvalitative mål samt eventuelle projektjusteringer i Vejen. Projektets fremdrift Der er uddannet 19 pausegymnastikinstruktører i Vejen, og pausegymnastik er igangsat i samtlige afdelinger. Der laves pausegymnastik 2 gang dagligt. Fremmødet er obligatorisk, men deltagelsen er frivillig (jf. tidligere nævnte argumenter). Det første af to sundhedstjek er blevet tilbudt medarbejderne. Sundhedstjekket varetages af Vejen Idrætscenter. Der er uddannet 1 rygestoprådgiver i Vejen, og rygestoprådgivning er her blevet tilbudt medarbejderne i Vejen. Uddannelsen af rygestoprådgiveren blev varetaget af Kræftens Bekæmpelse. Argumentet for at rygestoprådgiveren er en ansat fra Vejen er, at behovet her er størst. Der er ved at blive uddannet 1 vægtstoprådgiver i Vejen. Uddannelsen af vægtstoprådgiveren bliver varetaget af Nationalt Videncenter mod Overvægt (NUMO). Både medarbejdere i vejen og København tilbydes vægtstoprådgivning i efteråret Argumentet for at vægtstoprådgiveren er en ansat fra Vejen er, at behovet her er størst. Vejen Idrætscenter har forestået uddannelsen af 5 cirkeltræningsinstruktører, og cirkeltræningen bliver igangsat den 14. juni Virksomheden er endnu ikke blevet gennemgået af Vejen Idrætscenter, da man indledningsvist ønsket at identificere tilslutningsgraden. Således gennemføres cirkeltræningen indtil videre ved hjælp af sjippetove, fliser etc. Der er igangsat fælles sundhedsfremmende aktiviteter. Disse aktiviteter består af spinning, zumba og fælles cykelture. Endvidere er der stor tilslutning til årets Frøs Løb, hvor der har været arrangeret fælles træning, ligesom også mange af medarbejderne deltager i kampagnen "Vi cykler til arbejde". På baggrund af ovenstående kan konkluderes, at projektet i Vejen forløber i fuld overensstemmelse med projektbeskrivelsen. Det er værd at bemærke, at der i Vejen er uddannet 19 pausegymnastikinstruktører frem for 15, som projektbeskrivelsen foreskriver. Det endelige antal er således 24 pausegymnastikinstruktører, hvilket er mere end de 20, som projektbeskrivelsen foreskriver, der skulle uddannes i alt. 16

17 Medarbejdernes deltagelse og tilfredshed Nedenstående data er udelukkende frembragt på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen. Sørgeskemaet er distribueret til 220 medarbejdere i virksomhedens afdeling i Vejen, og 84,1 procent har besvaret spørgeskemaet. Det fremgår af spørgeskemaet, at 93 procent af medarbejderne i Vejen deltager i virksomhedens sundhedsaktiviteter: Deltager du i en eller flere af de sundhedsaktiviteter, som Louis Poulsen tilbyder? Således deltager 13 af de medarbejdere, som har udfyldt spørgeskemaet, ikke i sundhedsaktiviteterne. 3 medarbejdere mener ikke, at de har et behov, da de er sunde i forvejen, 2 medarbejdere mener, at deres sundhed er et privat anliggende, og derfor ikke kommer virksomheden ved, og 2 medarbejdere ønsker ikke at svare: Hvorfor har du valgt ikke at deltage? Sæt gerne flere krydser. Jeg mener, jeg er sund og har derfor ikke et behov 3 23,1% Jeg finder ikke aktiviteterne interessante 0 0,0% Jeg mener, at min sundhed er et privat anliggende og derfor ikke kommer 2 15,4% virksomheden ved Jeg har ikke haft indflydelse på aktiviteterne 0 0,0% Andet - skriv gerne hvorfor på næste side 9 69,2% Jeg ønsker ikke at svare 2 15,4% I alt ,0% Derudover angiver 9 medarbejdere andre årsager; fx: Ville rigtig gerne deltage, men pga. graviditets "problemer", har jeg desværre været forhindret. Ville gerne deltage i flere aktiviteter, men rejseaktivitet og lange arbejdsuger har ikke gjort det muligt. Dels pga. tid dels privatanliggende. Jeg dyrker rigeligt af motion uden for arbejdspladsens initiativer. 17

18 Erfaring fra det skriftlige spørgeskema udsendt til medarbejderne i Vejen viste, at flere respondenter svarede NEJ til at deltage i sundhedsaktiviteterne, men det fremgik alligevel, at de deltog i pausegymnastikken. Det er således ikke muligt at konkludere med 100 procent sikkerhed, at ovenstående 13 medarbejdere ikke deltager i pausegymnastikken. Dette skal ses på baggrund af, at niogtres ud af de tohundredeogtyve medarbejdere i Vejen modtog spørgeskemaet elektronisk, hvor er kryds i NEJ automatisk ledte disse respondenter udenom de øvrige spørgsmål og hen til muligheden for at give afsluttende kommentarer. Pausegymnastik 96, 5 procent af medarbejder i Vejen deltager i pausegymnastikken. Om årsagen til deltagelsen angiver flertallet, at deltagelsen er forbundet med et behov for at får løsnet musklerne op, og at det er sjovt. Lidt over halvdelen angiver, at de har brug for at røre sig, og knap halvdelen angiver, at deltagelsen er forbundet med en følelse af energi samt en følelse af fællesskab. 6 procent af deltagerne angiver, at de ikke ønsker at skille sig ud fra gruppen, og 2,4 procent angiver at de føler sig presset: Hvorfor deltager du i pausegymnastikken? Sæt gerne flere krydser. Spring over, hvis du ikke deltager. Det giver mig energi 76 45,5% Jeg har brug for at røre mig 95 56,9% Det er sjovt ,5% Jeg har brug for at få løsnet mine muskler op ,4% Det giver en følelse af fællesskab 76 45,5% Fordi de andre deltager, og jeg vil ikke skille mig ud 10 6,0% Jeg føler mig presset 4 2,4% Andet - skriv gerne hvorfor på sidste side 3 1,8% Jeg ønsker ikke at svare 2 1,2% I alt ,0% 1,2 procent ønsker ikke at svare, og 1,8 procent angiver andre årsager. Disse andre årsager er primært forbundet med, at det er mødepligt til pausegymnastikken: Pausegymnastikken er obligatorisk - derfor deltager jeg. Jeg deltager, fordi jeg skal - det giver mig ingenting. Jeg er sund. Deltager i Pausegymnastikken, fordi det er obligatorisk. Det virker til tider useriøst og urelevant. Imidlertid ytres også en udpræget tilfredshed med pausegymnastikken og med projektet generelt: Det er, at det bare er i orden, at det er obligatorisk at deltage, og at det forbliver pausegymnastik og ikke alt mulig andet som zumba, mavedans o.l. Der er kun 5 min., og det er begrænset, hvad man kan nå at lave. En stor ros til Jytte. Det er virkelig god pausegymnastik, hvor man får rørt alle muskler og strakt ud. Godt projekt. Jeg synes at det er SUPER initiativ og det er så godt - også for sammenholdet. Jeg synes det er et rigtig godt projekt. Det gør arbejdspladsen attraktiv at der er fokus på medarbejderne og deres sundhed. Flot at virksomheden tilbyder pausegymnastik. Jeg synes, at pausegymnastikken er rigtig godt, så jeg håber, det fortsætter. 18

19 Generelt er medarbejderne enten meget tilfredse eller tilfredse med pausegymnastikken, da 90, 8 procent giver udtryk herfor. 6,7 procent af medarbejderne er hverken tilfredse eller utilfredse, og 1,2 procent er utilfredse. 1,2 procent ved det ikke: Hvad synes du om pausegymnastikken? Spring over, hvis du ikke deltager. Der er således en sammenhæng mellem tilfredshedsgraden eller mangel på samme og andelen af de medarbejdere, som enten deltager, fordi de ikke ønsker at skille sig ud fra gruppen, fordi de føler sig presset eller fordi, der er mødepligt til aktiviteten, da 10, 2 procent angiver disse årsager til deltagelsen, og 9,1 procent ikke er tilfredse eller meget tilfredse med pausegymnastikken. Når deltagelsesårsagerne krydses med de afdelinger, hvor medarbejderne er ansat, ses, at særligt medarbejderne i MAL har et behov for at få musklerne løsnet op, men at dette også gør sig gældende for medarbejderne i de øvrige afdelinger. Det ses endvidere, at hvor langt over halvdelen af medarbejderne i MAL, KVL, FVL og Kontor finder pausegymnastikken sjov, finder kun ca. halvdelen af de øvrige medarbejdere i de øvrige afdelinger det samme. Det er bemærkelsesværdigt, at størstedelen af medarbejderne i Kontor finder, at pausegymnastikken giver en følelse af fællesskab, hvor kun ca. halvdelen af de øvrige medarbejdere finder det samme med den enkelte undtagelse af medarbejderne i MON. Her finder kun 15,5 procent, at aktiviteten giver en fællesskabsfølelse. Samtidig er det også medarbejderne i MON, som scorer lavest i relation til, om deltagelsen er forbundet med, at det er sjovt. Der er enkelte medarbejdere i MAS og KVL, som føler sig presset til at deltage, og enkelte medarbejdere i MON angiver andre årsager. Disse årsager er forbundet med, at der er mødepligt til pausegymnastikken: 19

20 Hvorfor deltager du i pausegymnastikken? Sæt gerne flere krydser. Spring over, hvis du ikke deltager. Krydset med: Arbejdsområde? Ansat i MAS Ansat i MAL Ansat i KVL Ansat i FVL Ansat i MON Ansat i kontor Ansat med Andet I alt ledelsesansvar Det giver mig energi 41,2% 50,0% 36,4% 55,6% 34,5% 65,4% 46,7% 53,8% 45,5% Jeg har brug for at røre mig 41,2% 61,1% 63,6% 77,8% 56,9% 65,4% 46,7% 46,2% 56,9% Det er sjovt 52,9% 72,2% 72,7% 88,9% 50,0% 73,1% 53,3% 53,8% 60,5% Jeg har brug for at få løsnet 76,5% 94,4% 81,8% 88,9% 82,8% 69,2% 66,7% 61,5% 78,4% mine muskler op Det giver en følelse af 41,2% 50,0% 54,5% 55,6% 15,5% 80,8% 66,7% 69,2% 45,5% fællesskab Fordi de andre deltager, og 5,9% 5,6% 18,2% 0,0% 8,6% 0,0% 0,0% 7,7% 6,0% jeg vil ikke skille mig ud Jeg føler mig presset 5,9% 0,0% 9,1% 0,0% 0,0% 0,0% 6,7% 7,7% 2,4% Andet - skriv gerne hvorfor 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 5,2% 0,0% 0,0% 0,0% 1,8% på sidste side Jeg ønsker ikke at svare 5,9% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 7,7% 1,2% I alt Krydses tilfredshedsgraden med de afdelinger, hvor deltagerne er ansat, ses, at medarbejderne i MAL og Kontor er mest tilfredse med pausegymnastikken, og det ses, at medarbejderne i MON er mest utilfredse: Hvad synes du om pausegymnastikken? Spring over, hvis du ikke deltager. Krydset med: Arbejdsområde? Ansat i MAS Ansat i MAL Ansat i KVL Ansat i FVL Ansat i MON Ansat i kontor Ansat med Andet I alt ledelsesansvar Meget tilfreds 41,2% 61,1% 54,5% 55,6% 20,0% 42,3% 66,7% 38,5% 40,2% Tilfreds 41,2% 38,9% 36,4% 33,3% 67,3% 57,7% 26,7% 46,2% 50,6% Hverken / eller 11,8% 0,0% 9,1% 11,1% 9,1% 0,0% 6,7% 7,7% 6,7% Utilfreds 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 3,6% 0,0% 0,0% 0,0% 1,2% Meget utilfreds 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Ved ikke / ikke relevant 5,9% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 7,7% 1,2% I alt Det fremgår af medarbejdernes kommentarer, at der ofte ikke gennemføres pausegymnastik i MAL: Der er ikke altid tid til at afholde pausegymnastik, hvilket er utilfredsstillende. Der er ofte ikke tid til at lave pausegymnastik. Alle i Pulver ville gerne have bedre mulighed for at kunne følge op på pausegymnastikken. Det sker max. 1 gang om ugen, at vi har tid til det. Jeg er tilfreds med pausegymnastikken, når vi har tid til den.. Sundhedstjek 75 procent af medarbejderne i Vejen deltager i sundhedstjekket. Om årsagen til deltagelsen angiver 76,3 procent, at de ønsker viden om deres sundhed. 32,6,6 procent angiver, at de i forvejen er sunde, men at de gerne vil forbedre deres sundhed yderligere, og 30,4 procent angiver, at de ikke er så sunde, som de gerne vil være: 20

21 Hvorfor deltager du i sundhedstjekket? Sæt gerne flere krydser. Spring over, hvis du ikke deltager. Jeg er ikke så sund, som jeg gerne vil være 41 30,4% Jeg er sund, men vil gerne forbedre min sundhed yderligere 44 32,6% Jeg vil gerne have viden om min sundhed ,3% Fordi de andre deltager, og jeg vil ikke skille mig ud 2 1,5% Jeg føler mig presset 1 0,7% Andet - skriv gerne hvorfor på sidste side 1 0,7% Jeg ønsker ikke at svare 4 3,0% I alt ,0% 2 medarbejdere angiver, at de deltager, fordi de ikke vil skille sig ud, 1 medarbejder føler sig presset, 4 medarbejdere ønsker ikke at svare, og 1 medarbejder angiver andre årsager til deltagelsen uden at uddybe dette nærmere. Yderligere 1 medarbejder giver udtryk for, at vedkommende ikke har deltaget grundet skade: Har ikke deltaget i sundhedstjek og introforløb pga. skade i denne periode, men vil helt klart deltage næste gang. Hovedparten af deltagerne er enten meget tilfredse eller tilfredse med sundhedstjekket, idet 93,2 procent angiver dette, og 5,3 procent er hverken tilfredse eller utilfredse. 0,8 procent, svarende til 1 medarbejder, er utilfreds med sundhedstjekket og 0,8 procent ved det ikke: Hvad synes du om sundhedstjekket? Spring over, hvis du ikke deltager. Rygestoprådgivning 18,4 procent af virksomhedens medarbejdere i vejen er rygere, og 5,4 procent ryger lejlighedsvist. 4,7 procent af rygerne deltager i rygestoprådgivning. Om årsagen til deltagelsen oplyser 100 procent, at de tidligere har forsøgt at stoppe med at ryge, men uden held, og 62, 5 procent angiver, at det i processen er vigtigt med støtte: 21

22 Hvorfor deltager du i rygestoprådgivningen? Sæt gerne flere krydser. Spring over, hvis du ikke deltager. Jeg har tidlige forsøgt at holde op med at ryge, men uden held 8 100,0% Der er første gang, jeg forsøger at holde op med at ryge 0 0,0% Det er vigtigt med støtte 5 62,5% Jeg føler mig presset 0 0,0% Andet - skriv gerne hvorfor på sidste side 0 0,0% Jeg ønsker ikke at svare 0 0,0% I alt 8 100,0% Hovedparten af deltagerne er enten er meget tilfredse eller tilfredse med rygestoprådgivningen, idet 72, 8 procent angiver dette. 9,1 procent, svarende til 1 medarbejder, er hverken tilfreds eller utilfreds, og 18,2 procent ved det ikke: Hvad synes du om rygestoprådgivningen? Spring over, hvis du ikke deltager. Intro-forløb i Vejen Idrætscenter 23,3 procent af medarbejderne har deltaget i intro-forløbet i Vejen Idrætscenter. Om årsagen til deltagelsen angiver 70,5 procent, at de ønsker inspiration til fysisk aktivitet. 63,6 procent angiver, at de gerne vil være mere fysisk aktive, og 54,5 procent angiver, at det er rart at være sammen med kollegaer på en ny måde. 2 medarbejdere ønsker ikke at svare, og 1 medarbejder angiver andre årsager uden dog at uddybe dette nærmere: 22

23 Hvorfor valgte du at deltage i introforløbet i Vejen Idrætscenter? Sæt gerne flere krydser. Spring over, hvis du ikke deltog. Jeg vil gerne være mere fysisk aktiv 28 63,6% Jeg vil gerne have inspiration til fysisk aktivitet 31 70,5% Det er rart at være sammen med mine kollegaer på en ny måde 24 54,5% Fordi de andre deltog, og jeg vil ikke skille mig ud 0 0,0% Jeg følte mig presset 0 0,0% Andet - skriv gerne hvorfor på sidste side 1 2,3% Jeg ønsker ikke at svare 2 4,5% I alt ,0% Langt de fleste deltagere er enten meget tilfredse eller tilfredse med intro-forløbet, idet 88,9 procent angiver dette. 2,2 procent, svarende til 1 medarbejder, er hverken tilfreds eller utilfreds, og 8,9 procent ved det ikke: Hvad syntes du om introforløbet? Spring over, hvis du ikke deltog. En medarbejder, som ikke har deltaget i intro-forløbet, ytrer, at den manglende deltagelse hænger sammen med forløbets struktur: Kunne godt have tænkt mig at introforløbene havde strakt sig over flere forskellige dage/uger - syntes at det var lidt for sammenpresset eller for hurtigt efter hinanden. Når man også har en familie at tage hensyn til, så syntes jeg ikke, at man kan komme senere hjem flere dage i flere uger i træk. Det kræver en del planlægning. Øvrige fællesaktiviteter 30,8 procent af medarbejderne i Vejen deltager i øvrige fællesaktiviteter. Om årsagen til deltagelsen angiver flertallet, at det er sjovt, og at det er rart at være sammen med kollegaer på en ny måde; henholdsvis 76,3 procent og 78 procent. 61 procent angiver, at det giver dem energi, 59,3 procent angiver, at de har brug for at røre sig, og 55,9 angiver, at det giver en fællesskabsfølelse. 5,1 procent angiver andre årsager uden at uddybe dette yderligere: 23

24 Hvorfor deltager du i andre fællesaktiviteter; f.eks. cykel-, løbe og gåture? Sæt gerne flere krydser. Spring over, hvis du ikke deltager. Det giver mig energi 36 61,0% Jeg har brug for at røre mig 35 59,3% Det er sjovt 45 76,3% Det er rart at være sammen med kollegaer på en ny måde 46 78,0% Det giver en følelse af fællesskab 33 55,9% Fordi de andre deltager, og jeg vil ikke skille mig ud 0 0,0% Jeg føler mig presset 0 0,0% Andet - skriv gerne hvorfor på sidste side 3 5,1% Jeg ønsker ikke at svare 0 0,0% I alt ,0% Flere ikke-deltagende medarbejdere giver udtryk for, at de egentlig gerne ville have deltaget i fællesaktiviteterne, og/eller at de på sigt ønsker at deltage: Ville rigtig gerne deltage, men pga. graviditets "problemer", har jeg desværre været forhindret. Desuden bor jeg ikke i Vejen og skal hjem og hente min datter, så det kræver lige lidt planlægning. Det har ikke været muligt at deltage i de aktiviteter, jeg gerne ville deltage i pga. afhentning af børn umiddelbart efter arbejde. Jeg er lige kommet tilbage fra barsel og er sådan lidt på bagkant med, hvordan det er foregået. Så jeg ser det lige lidt an. Men har brugt tiden hjemme på at gøre noget ved min egen sundhed. Men synes at det er SUPER initiativ, og det er så godt - også for sammenholdet. En enkelt deltager giver udtryk for skuffelse over manglende tilslutning i relation til cykling efter arbejdstid: Med hensyn til fritidscykling efter arbejde, som jeg synes er dejligt og deltager i, er jeg skuffet over, at der ikke er mere tilslutning. Projektets foreløbige virkninger Dette afsnit forholder sig til de forventede resultater af kvalitativ karakter i det skitserede flow-chart: Medarbejderne erhverver viden og indsigt i relation til livsstilens indflydelse på sundheden. Medarbejderne udvikler visioner om, hvorledes det er muligt at ændre livsstil. Medarbejderne handler og realiserer udviklede visioner medhenblik på at fremme egen og andres sundhed. Medarbejderne øger graden af social kapital. Endvidere forholder afsnittet sig til følgende succeskriterier for projektet: Mindst 50 procent af deltagerne oplever en sundhedsmæssig gevinst i form af f.eks. rygestop, vægttab og/eller øget fysisk aktivitetsniveau. Mindst 50 procent af deltagerne oplever øget arbejdsglæde. 24

25 Succeskriteriet 75 procent af medarbejderne deltager aktivt i projektet kan ikke kategoriseres som en virkning, ligesom det ikke er mulig på nuværende tidspunkt at måle på succeskriteriet Mindst 50 procent af deltagerne fastholder eller fortsat og positivt udvikler de opnåede resultater. Det er væsentligt atter at gøre opmærksom på, at dette er en midtvejsevaluering, hvorfor hverken de kvalitative mål eller succeskriterierne kan forventes at være opnået. Handlekompetence Med henblik på at undersøge, hvorvidt deltagerne i Vejen har udviklet handlekompetence, er der i spørgeskemaet spurgt ind til henholdsvis ny viden om sundhed, visioner om fremme af egen sundhed samt handling i relation til fremme af egen sundhed. Det fremgår, at 49,4 procent af medarbejderne i projektperioden har erhvervet ny viden om sundhed, 26,7 procent har ikke, og 23,8 procent ved det ikke: Har du i projektperioden fået ny viden om sundhed? Ja 85 49,4% Nej 46 26,7% Ved ikke 41 23,8% I alt ,0% 69,2 procent af medarbejderne har udviklet visioner om, hvorledes de kan fremme egen sundhed, 10,5 procent har ikke, og 20,3 procent ved det ikke: Har du i projektperioden gjort dig forestillinger om, hvordan du kan fremme din sundhed? Ja ,2% Nej 18 10,5% Ved ikke 35 20,3% I alt ,0% I relation til konkret adfærdsændring oplyser, 62,8 procent af medarbejderne, at de har ændret adfærd i en sundhedsfremmende retning. 23,3 procent har ikke ændret sundhedsadfærd, og 14 procent ved det ikke: Har du i projektperioden ændret din sundhedsadfærd? Ja ,8% Nej 40 23,3% Ved ikke 24 14,0% I alt ,0% 25

26 Ud af de medarbejdere, der har ændret sundhedsadfærd, oplyser 75 procent, at de er mere fysisk aktive end tidligere, 55,6 procent spiser sundere, 13 procent ryger mindre, og 6,5 procent, svarende til 7 medarbejdere, er helt holdt op med at ryge: Hvad har du ændret i din sundhedsadfærd? Sæt gerne flere krydser. Jeg spiser sundere 60 55,6% Jeg er mere fysisk aktiv 81 75,0% Jeg ryger mindre 14 13,0% Jeg er holdt op med at ryge 7 6,5% Andet - skriv gerne hvad på sidste side 2 1,9% I alt ,0% 2 medarbejdere angiver andre adfærdsændringer: Jeg er mere opmærksom på at drikke masser af vand. Det gjorde jeg ikke ret meget før. Jeg drikker mere vand og spiser mindre sukker. I relation til mulighed for adfærdsændring i en sundhedsfremmende retning påpeger en medarbejder, at sodavandsmaskinerne bør fjernes: Vi skal være sunde - VÆK med sodavandsmaskinerne. På baggrund af ovenstående er det muligt at konkludere, at over halvdelen af medarbejderne har øget deres handlekompetence. Konklusionen skal dog tages med forbehold, da handlekompetence er vanskelig at måle; jf. afsnittet Handlekompetence side I relation til succeskriteriet omkring en sundhedsmæssig gevinst hos 50 procent af medarbejderne, oplyser 108 medarbejdere, at de har haft en sådan. Ud af en medarbejderstab på 220 har 49 procent således haft en sundhedsmæssig gevinst på nuværende tidspunkt. Social kapital Med henblik på at undersøge hvorvidt medarbejderne i Vejen har udviklet social kapital, er der i spørgeskemaet spurgt ind til projektets betydning for forholdet til kollegaer. Endvidere er der i spørgsmålene omkring pausegymnastikken og fællesaktiviteterne spurgt ind til, hvorvidt der i forbindelse med disse aktiviteter, er tale om en følelse af fællesskab. Fællesskabsfølelsen kommer både til udtryk ved pausegymnastikken, hvor 45,5 procent angiver dette som en årsag til deltagelse, og ved fællesaktiviteterne, hvor 78 procent angiver, at det er rart at være sammen med kollegaer på en ny måde, og 55,9 procent angiver, at det giver an følelse af fællesskab. 36 procent af medarbejder angiver, at projektet har bidraget til, at de har lært deres kollegaer bedre at kende. 20,9 procent angiver, at de har fået mere lyst til at være sammen med deres kollegaer, 8,1 procent angiver, at de har fået mere tillid til deres kollegaer, og 51,7 procent angiver, at projektet ikke har haft nogen betydning for forholdet til kollegaer. 1 medarbejder angiver andet uden at uddybe dette yderigere: 26

27 Hvad har sundhedsaktiviteterne betydet for dit forhold til dine kollegaer? Sæt gerne flere krydser. Respondent Procent er Jeg har lært mine kollegaer bedre at kende 62 36,0% Jeg har fået mere tillid til mine kollegaer 14 8,1% Jeg har fået mere lyst til at være sammen med mine kollegaer 36 20,9% Ingenting 89 51,7% Andet - skriv gerne hvad på sidste side 1 0,6% I alt ,0% Om end den sociale kapital er svær at måle, er en forsigtig konklusion, at der er medarbejdere i Vejen, der har øget denne kapitalform. Konklusionen skal ses på baggrund af de førnævnte parametre: Netværk og tillid, hvor i alt fald 20,9 procent har knyttet tættere bånd til kollegaer en tidligere (jf. svaret: Jeg har fået mere lyst til at være sammen med mine kollegaer), og 8,1 procent har fået mere tillid til kollegaer. Dette, sammenholdet med at fællesskabet fremhæves som væsentlige årsager til deltagelse i både pausegymnastikken og de øvrige fællesaktiviteter, gør, at konklusionen synes valid. Øget arbejdsglæde 32 procent af medarbejderne angiver, at de i projektperioden har fået mere energi til at gå på arbejde, 29,1 procent er blevet gladere for deres arbejdsplads, og 12,8 procent føler sig mere værdsatte. 48,3 procent angiver, at projektet ikke har haft en betydning for deres forhold til arbejdspladsen, og 0,6 procent, svarende til 1 medarbejder, angiver andre årsager uden at uddybe dette yderligere: Hvad har sundhedsaktiviteterne betydet for dit forhold til din arbejdsplads? Sæt gerne flere krydser. Jeg er blevet gladere for min arbejdsplads 50 29,1% Jeg har fået mere energi til at gå på arbejde 55 32,0% Jeg føler mig mere værdsat 22 12,8% Ingenting 83 48,3% Andet - skriv gerne hvad på sidste side 1 0,6% I alt ,0% I relation til succeskriteriet om, at 50 procent af medarbejder oplever øget arbejdsglæde, kan det konkluderes, at dette på nuværende tidspunkt gør sig gældende for mindst 51,1 procent af medarbejderne. Projektjusteringer Det vurderes, at projektet i Vejen overordnet forløber i fuld overensstemmelse med projektbeskrivelsen. Dog giver flere medarbejdere i MAL udtryk for, at pausegymnastikken ofte ikke gennemføres. Det skønnes derfor som væsentligt, at der gøres en indsats for, at pausegymnastikken i MAL gennemføres i overensstemmelse med virksomhedens intentioner. 27

28 Få medarbejdere føler sig presset til at deltage i pausegymnastikken ligesom få medarbejdere giver udtryk for, at de kun deltager, fordi pausegymnastikken er obligatorisk. Det skønnes derfor som væsentligt, at der meldes ud til medarbejderne, at pausegymnastikken ikke er obligatorisk, men at fremmødet til aktiviteten er obligatorisk. Endvidere kan det være frugtbart, at indlede en dialog med medarbejderne omkring pausegymnastikken; for det første med henblik på at understeger frivilligheden i deltagelsen, for det andet med henblik på at skabe en forståelse for aktivitetens formål, og for det tredje med henblik på at få viden om, hvad der kan motivere og skabe lyst hos disse medarbejdere til at deltage. To medarbejdere giver udtryk for, at de er utrygge ved fysiske fællesaktiviteter: Og så kræver det mod og energi - for mit vedkommende for at gå i gang/melde sig til. Jeg vil helst dyrke motion alene. Er lidt blufærdig. Denne dimension er ligeledes væsentlig at forholde sig til. 28