Gennemførelse på SSA-uddannelsen i Region Sjælland Status på aktiviteter og erfaringer (nr. 1) Tema: Projektets etablering

Transkript

1 Gennemførelse på SSA-uddannelsen i Region Sjælland Status på aktiviteter og erfaringer (nr. 1) Tema: Projektets etablering September 2008

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 1) Mødet mellem projektet og 'virkeligheden'...4 Eleverne er i centrum skole og praktik er målgruppe...4 Næ, det er jo ingen undersøgelse...4 Prioritering af projektets aktiviteter...5 2) Projektets organisering...6 Styregruppe, løbende projektledelse og tværgående seminarer...6 Skoleprojektledere og skolearbejdsgrupper...6 Forholdet mellem projektet og 'den daglige drift' ledelsens afgørende rolle...7 Praktikken...8 3) Social- og sundhedsassistentuddannelsen generelt og regionalt...9 Lovgrundlaget...9 Skolerne... 9 Ansøgere & Elever...9 4) Status på projektets aktiviteter...10 Fase 1) Rekruttering og optag...10 Fase 2) Uddannelsesstarten (ny som selvstændig fase)...11 Fase 3) Uddannelsesforløbet (oprindeligt fase 2) 1. teoriperiode ) Indsatsområder...13 Brug af praktikkens krav og erfaringer...13 Brug af både ansøgeres og elevers (mange) erfaringer

3 Indledning Projekt Gennemførelse på social- og sundhedsassistentuddannelsen i Region Sjælland startede 1. marts Dette statusnotat er den første opsamling på aktiviteter og erfaringer i projekt her et halvt år henne. Statusnotatet er styregruppens første skriftlige redegørelse til Region Sjælland (per september 2008). Notatet er udarbejdet af projektkonsulenterne. Notatet falder i følgende afsnit: 1) Mødet mellem projektet og 'virkeligheden' 2) Projektets organisering 3) Social- og sundhedsassistentuddannelsen generelt og regionalt 4) Status på projektets aktiviteter 5) Indsatsområder Til statusnotatet hører også bilag, der indeholder gennemførte og foreløbigt planlagte aktiviteter - på hver af de fire skoler og på tværs. 3

4 1) Mødet mellem projektet og 'virkeligheden' Udgangspunktet for dette projekt er, at hvis man vil udvikle den eksisterende praksis, er man nødt til at tage udgangspunkt i den det daglige arbejde, medarbejdere, ledere, opgaver... Ikke bare tænke den daglige praksis ind i aktiviteter eller bruge deltagernes konkrete erfaringer. Men helt konkret deltage i den ordinære opgaveløsning og lade denne definere nye udviklingstiltag og -aktiviteter på det tidspunkt, der passer ind her. Blikket udefra kan bidrage til at skabe flere sammenhænge i uddannelsen og arbejde mere strategisk med nye gennemførelsesinitiativer. Dette adskiller sig fra det 'klassiske' udviklingsprojekt, der kører i et eget projektspor af udviklingsaktiviteter, der kan give en masse udmærkede erkendelser men som man så skal bakse med at implementere bagefter. Med dette projekts fokus forankres projektet fra starten og løbende hos et stort antal personer og grupper, der bortset fra eleverne stadig vil eksistere dén dag, projektet er slut og de eksterne konsulenter er borte. Eleverne er i centrum skole og praktik er målgruppe Det betyder, at projektet og konkret projektkonsulenterne er helt afhængig af at 'blive lukket ind' i det daglige arbejde. - Både være med i lederes og medarbejderes arbejde og 'blande sig' i netop dette andre menneskers arbejde. Der vil uundgåeligt være sårbarhed forbundet med at lukke fremmede konsulenter ind, og derfor forsøger vi løbende at være opmærksomme på at lade projektdeltagerne definere, hvornår vi kan og ikke kan deltage. - Både i den første kontakt og det mere konkrete udviklingsarbejde. Samtidig ser vi det også som vores opgave at udfordre aktørerne på netop deres daglige arbejde. På denne baggrund er vi blevet positivt overrasket over, hvor åbent vi er blevet modtaget på skolerne, der jo er hovedaktører og derfor de første steder, vi er dukket op. Vi har oplevet en seriøs interesse i projektets muligheder, som det samtidig har været og er svært at vide, præcist hvad er, før man kommer i gang. Så vi har samtidig oplevet en kasten-sig-ud-i-det-uvisse, som i virkeligheden også er en forudsætning for, at et projekt som dette kan gennemføres. Der er for os ingen tvivl om, at skoleledelsernes beslutning om at gennemføre projektet har været en afgørende døråbner, men en ledelses beslutning kan jo aldrig i sig selv bane vejen til den enkelte medarbejders skrivebord, til personalerummet og til klasseværelset. Netop adgangen til klasseværelset og eleverne er et af de afgørende momenter. Måske fordi ledere og medarbejdere har banet vejen, har eleverne tilsyneladende taget os som en del af den uddannelse, de har skullet søge ind på, er blevet optaget på eller er startet på. Det har også virket som om, at det at vi sidder med 'på skolebænken' bidrager til at afmystificere os som konsulenter. Næ, det er jo ingen undersøgelse... Vores deltagelse i fx skolernes daglige arbejde har elementer af observation, netop fordi vi er nødt til at vide lidt om praksis, før vi kan deltage mere aktivt og eventuelt komme med idéer til nyt. Elementet af observation har muligvis været et aspekt i den forestilling om en undersøgelse, som vi et stykke ad vejen er blevet og stadig bliver mødt af. Vi har mange gange hørt os selv sige: Det er jo ikke en undersøgelse. Vi bliver også engang imellem udfordret på vores egne forestillinger om at adskille en undersøgelse og et udviklingsprojekt. For dette projekt forsøger jo faktisk at integrere undersøgelsesele- 4

5 mentet i det helt konkrete og praksisnære udviklingsarbejde. Så nej, en stor afslutningsrapport er ikke det vigtigste resultat af projektet. Det er til gengæld de løbende udvekslinger undervejs, i den enkelte situation, på den enkelte skole/praktik eller på tværs af skoler/praktikker. Det er nemlig disse læringsrum, som det er et af projektets hoved-ærinder at udvikle, etablere og integrere i den daglige drift. Prioritering af projektets aktiviteter Det er i projektets natur og metode ikke muligt at planlægge alle aktiviteter på forhånd. Vi kender ikke på forhånd alle relevante drifts-aktiviteter, og mange af de nye aktiviteter opstår efterhånden, som projektet skrider frem. Det gør det til en særlig udfordring at prioritere tiden generelt og ikke mindst mellem de fire skoler og deres projekthold. Vi er foreløbigt ikke faldet over konkret uligevægt, men er hurtigt blevet opmærksomme på, at vi kommer til at skulle holde os dette for øje gennem hele projektet. 5

6 2) Projektets organisering Projektet var oprindeligt (som beskrevet i ansøgningen) tænkt organiseret i tre niveauer med henholdsvis en styregruppe, en tværgående arbejdsgruppe og fire skolearbejdsgrupper: Styregruppen: Til den overordnede projektstyring etableres en styregruppe bestående af ledelserne for de fire SoSu-skoler samt projektkonsulenterne. Styregruppen har ansvaret for afrapporteringen efter hver af de tre faser samt efter det samlede projekt Tværgående arbejdsgruppe: Til at sikre den løbende tværgående udvikling og læring mellem de deltagende skoler og praktikarbejdspladser etableres en tværgående arbejdsgruppe. Den består af to elever, en SSA-lærer, en projektleder for hver af de fire skoler, en uddannelsesansvarlig for hvert praktikområde per skole og projektkonsulenterne Skolearbejdsgrupper: Til at sikre den løbende drift og udvikling på den enkelte deltagende skole etableres en skolearbejdsgruppe, bestående af elever, SSA-lærere, studievejleder, skoleprojektleder og projektkonsulenterne Men efter at projektet er gået i gang, har projektorganisationen udviklet sig i en både mere sammenhængende og fleksibel retning. - Nemlig som beskrevet i det følgende. Styregruppe, løbende projektledelse og tværgående seminarer Styregruppen, der i første omgang bestod af skolelederne og projektkonsulenterne, er blevet udvidet med de fire skolers projektledere (skoleprojektlederne). Dette for at sikre sammenhængen mellem på den ene side projektets topledelse og på den anden side projektets udvikling af driften og gennemførelsestiltag. Derudover har SOSU Uddannelser Greve nedsat et projektsekretariat for at skolen kan have hånd i hanke med projektet foranlediget af skolens rolle som juridisk ansvarlig over for Region Sjælland som bevilgende myndighed. Projektsekretariatet består af skolens skoleprojektleder og skolens projektsekretær plus projektkonsulenterne. Det, der oprindeligt var planlagt som den tværgående arbejdsgruppe, er på vej til at ændre karakter. Det har vist sig, at en fast og afgrænset gruppe ikke meningsfuldt kan sikre den løbende tværgående udvikling og læringen mellem de deltagende skoler og praktikarbejdspladser. - Ikke i et projekt med så mange involverede institutionelle og individuelle deltagere. Det regionale niveau udmønter sig derfor nu i to spor: en fast, løbende projektledelse plus en række seminarer på tværs af skoler og praktikområder. Den løbende projektledelse består af de fire skoleprojektledere og projektkonsulenterne. De tværgående seminarer vil udvikle sig løbende, som projektet skrider frem. Møderne vil samle aktører på tværs af skoler og arbejdspladser. - Som fx et planlagt seminar om optag og vejlederrolle og -opgaver for vejledere og skoleprojektledere på alle fire skoler. Skoleprojektledere og skolearbejdsgrupper Det var planen, at det første skridt i projektet og på den enkelte skole skulle være, at skolerne udpegede den lokale skoleprojektleder og etablerede de lokale skolearbejdsgrupper. Men da optagforløbet til projektholdene var godt i gang på flere af skolerne, er det i praksis blevet til et mere parallelt forløb, hvor projektkonsulenterne har deltaget i aktiviteter på skolerne, samtidig med at sko- 6

7 learbejdsgrupperne er blevet nedsat. Og for Næstveds vedkommende - samtidig med at skoleprojektlederen blev valgt. Udvælgelsen af skoleprojektleder og skolearbejdsgruppe har været prioriteret aktivt. Skolerne har brugt forskellige kriterier i valget af skoleprojektledere og sammensætningen af skolearbejdsgrupperne ikke mindst i forhold til elev-repræsentanterne og ledelses-ditto. Det giver en bredde i erfaringerne og god mulighed for at udvikle skolearbejdsgruppens rolle undervejs. Skolearbejdsgrupperne ser ud som følger: Skolearbejdsgruppenes sammensætning Vestsjælland /Dianalund Nykøbing F. Greve Næstved 1 lærer skoleprojektleder 1 lærer 1 vejleder/praktikkontaktperson (den første skiftede job på skolen og er erstattet af en af skolens andre vejledere) 2 elever fra det foregående SSA-hold (den ene har stoppet uddannelsen; den anden er flyttet to nye på vej fra samme hold) + Gruppen foreslår skoleledelsen at sende en repræsentant Uddannelsesleder - skoleprojektleder 2 lærere 1 vejleder 1 praktikkonsulent 2 elever fra to hold tidligere, der er i skole hhv. praktik parallelt med projektklassen Udviklingsmedarbejder skoleprojektleder 1 lærer 1 vejleder 1 praktikkonsulent 2 elever fra elevrådet Uddannelsesleder skoleprojektleder Uddannelseschef 2 lærere 1 vejleder/praktikkontaktperson 2 elever fra holdet året før Forholdet mellem projektet og 'den daglige drift' ledelsens afgørende rolle Efterhånden som projektet er kommet i gang, skolearbejdsgrupperne er begyndt at arbejde, og de første projekthold er startet på uddannelsen, er forholdet mellem projektet og 'den daglige drift' kommet naturligt i centrum. Skolearbejdsgruppen har en vigtig rolle med at forankre og igangsætte aktiviteter. Når der er planlagt og udviklet aktiviteter i projektet med skolearbejdsgruppen som omdrejningspunkt har det derfor uundgåeligt været nødvendigt at inddrage ledelsesmæssige spørgsmål om: Prioritering af tid og ressourcer fx mulighed for at ændre skemaet Koordinering med øvrige tiltag Sanktionering af nye tiltag Afklaring af ledelsesmæssige rammer 7

8 Praktikken Det er et af projektets grundpiller, at både skole- og praktik-aktører spiller afgørende roller for gennemførelsen, og at begge aktør-grupper derfor skal inddrages aktivt. Da skolerne er hovedaktører, og er dem, der har sat projektet i gang, har det været planen i første omgang 'kun' at få praktikkens betingede tilsagn om at deltage. Og derefter at gøre det til en del af projektet at inddrage de tre praktikområder ældreområde, somatik og psykiatri og de konkrete praktikarbejdspladser. De praktikarbejdspladser, der deltager i projektet, er som følger. Skole Praktikområde Praktikarbejdsplads og -steder Vestsjælland/Dianalund Somatik Slagelse Sygehus - afdelingerne 01, 02, B3 Psykiatri Ældrepleje [Endnu ikke valgt] Slagelse Kommune [plejecentre ikke valgt] Nykøbing F. Somatik Nykøbing F. Sygehus + Nakskov Sygehus - afdelingerne 130, 150, 200 Psykiatri Oringe (regionspsykiatri) [afdelinger ikke valgt] Ældrepleje Guldborgsund Kommune - plejecentrene Solgården, Doktorparken, Toreby Greve Somatik Roskilde Sygehus/Køge Sygehus [et af eller begge steder] [afdelinger ikke valgt] Psykiatri Fjorden (regionspsykiatri) [afdelinger ikke valgt] Ældrepleje Greve Kommune [plejecentre ikke valgt] Næstved Somatik Næstved Sygehus [afdelinger ikke valgt] Psykiatri Ældrepleje Oringe (regionspsykiatri) [afdelinger ikke valgt] Vordingborg Kommune [plejecentre ikke valgt] 8

9 3) Social- og sundhedsassistentuddannelsen generelt og regionalt Lovgrundlaget SSA-uddannelsen har samtidig med projektet fået ny bekendtgørelse, og der er foregået meget tilpasningsarbejde på skolerne, fx udvikling af valgfag, nye elevplaner og undervisningsalternativer til elever med godskrivning. Også voksenelevlønnen har givet skolerne en ny eller større opgave. - Dvs. retten til en højere elevløn for alle over 25 år, med mere end 1 års relevant erhvervserfaring inden for de sidste fire år. Det har givet skolerne en opgave, også selvom det formelt er den ansættende myndighed, der tildeler og finansierer voksenelevlønnen. Når skolerne interesserer sig for opgaven, er det fordi mange elever baserer deres uddannelse på voksenelevløn, og at elever derfor dropper uddannelsen, hvis det alligevel viser sig, at de ikke kan få den. Skolerne På den enkelte skole udvikles der også på uddannelsenstrukturen og fagrækken. I Næstved fx er 1. teoriperiode forlænget, der er indlagt to ugers intro-praktik, og grundfagene afsluttes i slutningen af 1. teori-periode. I Nykøbing F. afsluttes grundfagene nu efter 2. teori-periode. På flere af skolerne er også de fysiske rammer under udvikling: Skolen i Nykøbing F. har netop samlet deres aktiviteter på to lokaliteter (Vestenborg Allé og Skovalléen); Vestsjælland har sin særlige udfordring med tre filialer i Dianalund, Holbæk og Slagelse; i Næstved er der også flytteplaner, mens alle i Greve er samlet under ét tag. Ansøgere & Elever Generelt har skolerne oplevet flere ansøgere end normalt, med undtagelse af Vestsjælland/Dianalund, der havde et 'normalt' antal ansøgere til projektholdet i juni. Antallet af ansøgere varierer dog en del hen over året. Eksempelvis har Greve haft en halv gang flere ansøgere end dimensioneringen til projektholdet (start i november), mens der til juli08-optaget var under dimensionering. Samtidig melder skolerne om flere ansøgere med (flere års) erfaring fra branchen, hvor voksenelevlønnen har givet dem mulighed for at starte på uddannelsen. Skolerne har (stadig) en del elever fra de såkaldte sammenhængende forløb. Det er elever, som har krav på at kunne fortsætte direkte på SSA-uddannelsen efter afsluttet SSH-uddannelse. Denne ret betyder, at skolerne ikke har mulighed for at prioritere de mange og meget kvalificerede ansøgere 'udefra'. Derfor er der opstået et behov for at afklare den endelige interesse hos de på pågældende elever for at starte direkte på SSA-uddannelsen. Det har fx været en ressourcekrævende opgave for den optag-ansvarlige i Nykøbing F. (vejlederen) at afklare dette i forhold til projektholdet. En større del af eleverne i sammenhængende forløb endte med ikke at være interesseret i at fortsætte. 9

10 4) Status på projektets aktiviteter Projektet er bygget op omkring (de) fire klassers uddannelsesforløb en klasse for hver skole fra rekruttering og optag af ansøgere, over elevernes 'flow' gennem uddannelsen (teori- og praktikperioder), til de er færdiguddannede og i job. De deltagende skoler og SSA-klasser starter forskudt af hinanden for løbende at kunne integrere læring og erfaringer fra den ene skole til den anden, fra den ene klasse til den anden. Samtidig integreres læring og erfaringer fra den klasse, der deltager i projektet, til de SSA-klasser, der efterfølgende starter i og efter projektperioden. Da projektet startede i marts 2008, var den første skole (Vestsjælland/Dianalund) allerede godt i gang med optaget, og konsulenterne 'ramte' derfor skolen, netop som eleverne var optaget eller afvist. Det betød, at projektet ikke har nået at følge det konkrete arbejde med 'visitation' af ansøgere, ligesom samtaler/møder med ansøgere var gennemført. I Nykøbing F. var ansøgnings-visitationen også overstået, men konsulenterne nåede at deltage i nogle af samtalerne med ansøgere. For et overblik over de samlede afholdte og planlagte aktiviteter, se bilagene med aktivitetsplaner. I kort form er projektstatus på den enkelte skoler skitseret her: Vestsjælland/Dianalund - juni08 Det første SSA-projekthold startede i Vestsjælland/Dianalund Afdeling i juni. Projektet/konsulenterne har fulgt holdet her - og skoleaktørerne omkring holdet - fra eleverne netop var blevet optaget, over uddannelsesstarten og til de senest var midt i deres 1. teoriperiode i slutningen af august. Nykøbing F. - juli08 I Nykøbing F. startede projektholdet i juli, og projektet har fulgt eleverne fra optag-samtaler, over uddannelsesstart til midten af 1. teoriperiode. Greve nov08 I Greve er projektholdet ikke startet endnu. Det gør det i november, og projektet har fulgt optag-forløbet fra arbejdet med indkomne ansøgninger vurdering og sortering over optag-samtaler, til planlægning af uddannelsesstart. Næstved - jan09 I Næstved starter holdet til januar 2009, hvilket er en ændring i forhold til den oprindelige plan, der forudsatte en holdstart i oktober Projektet har nået at følge et samtale-forløb med henblik på oktoberholdet men er ellers nu ved at skulle koble sig på optag-forløbet. Fase 1) Rekruttering og optag Projektets succeskriterier i denne fase er at udvikle: Ansøgeres baggrund og forventninger til uddannelsen og arbejdet i branchen Skolernes og arbejdspladsernes forventninger og 'modtage-beredskab' Roller og opgaver mellem skole og arbejdspladser Match mellem ansøgere og uddannelse I rekrutterings- og optag-fasen er der to afgørende situationer, som projektet mener spiller en rolle i et gennemførelses-perspektiv. For det første selve 'visitationen' af ansøgninger; for det andet 10

11 perioden fra det tidspunkt, hvor eleverne er blevet optaget, til de starter på uddannelsen. Her er der typisk mange, der 'falder fra'. Alle skolerne har erfaringer med et intromøde, og alle undtagen Vestsjælland/Dianalund - har haft planlagt et sådant møde for projektholdet. Projektet bidrog imidlertid til, at der alligevel blev holdt et møde i Vestsjælland/Dianalund i form af et seminar, hvor skolen inviterede de optagne elever til at møde repræsentanter for uddannelsen, dvs. lærere og uddannelsesvejleder fra skolen og kontaktpersoner fra alle tre praktikområder den regionale psykiatri, den regionale somatik ved Slagelse Sygehus og den kommunale ældrepleje ved Slagelse Kommune. På et af de to intro-møder, som projektet foreløbig har deltaget i, har der været fokus på både de optagne elevers baggrund for at søge og forventninger til uddannelsen og skolernes/arbejdspladsernes forventninger til eleverne. Udvekslingen mellem elever og uddannelsesaktører var på dagsordenen. Men ellers er denne del blevet flyttet til uddannelsesstarten og praktik-starten, da mødet mellem elev og skole, og elev og uddannelse i praksis først sker her. Projektet har fulgt optag-forløbet på alle fire skoler, dog i forskelligt omfang. Vestsjælland/Dianalund Projektkonsulenterne har fået indblik i optaget via møder med den daværende vejleder, men har ikke deltaget i samtaler med ansøgere. Efter at eleverne på projektholdet var blevet optaget, men før de var startet på uddannelsen, blev der holdt et intro-seminar. Nykøbing F. Projektet har fulgt nogle (af de mange) samtaler med ansøgere og har også mødt elever fra en afsluttende SSH-klasse for at høre til elevernes overvejelser om evt. SSA-start. Greve - Hvor projektholdet endnu ikke er startet: Projektet har fulgt optag-processen fra den første gennemlæsning af ansøgninger, over samtaler med ansøgere til den endelige udvælgelse (blandt i øvrigt for mange ansøgere i forhold til dimensioneringen). Næstved - Hvor projektholdet heller ikke er startet: Projektet har deltaget i et informationsmøde og samtaler med ansøgere i forhold til det oprindelige (oktober-)hold - mens optag-processen til det nuværende jan09-hold først nu er ved at løbe ad stabelen. Fase 2) Uddannelsesstarten (ny som selvstændig fase) Projektets succeskriterier i denne fase er at udvikle: Introduktion med fokus på uddannelsens mål og indhold Sammensætning af klassen Organisering og sammensætning af lærerteam (specialisering - generalisering) Der er som nævnt to af projektholdene, der er startet på uddannelsen, og projektkonsulenterne har 'siddet med på skolebænken' i juni i Vestsjælland/Dianalund og i juli i Nykøbing F. Projektkonsulenterne har også været med 'på lærerværelset' og har generelt bidraget med idéer til udvikling af mødet mellem elever og uddannelsesstarten. 11

12 Fase 3) Uddannelsesforløbet (oprindeligt fase 2) 1. teoriperiode Projektets succeskriterier generelt er at udvikle: Skole Planlægning og gennemførelse af klasseundervisning, gruppedannelse og gruppearbejde herunder roller og opgaver mellem elever, (kontakt-)lærere/lærerteam, vejledere og ledelse Koordinering mellem undervisning og projektarbejde og på tværs af fag Praktikarbejdsplads Matchning af elev og praktikarbejdsplads (elevens faglige interesse, arbejdspladsens geografiske beliggenhed mv.) Fastholdelsesberedskab på praktikarbejdspladser Introduktion elev og arbejdsplads imellem Roller og opgaver i praktikforløb elever, vejledere, kolleger, ledelse og borgere Koordinering skole-praktik Sammenhæng mellem skole og praktik mål, teori og praktiske erfaringer (fx kontakt mellem lærere og praktikvejleder samt mellem praktikvejleder og leder) Overgang skole-praktik: Forberedelse og opfølgning I Vestsjælland/Dianalund og Nykøbing F. har projektet mødt eleverne og deres lærere plus andre skole-repræsentanter ca. midtvejs i 1. teoriperiode. I Vestsjælland/Dianalund deltog projektkonsulenterne i allerede skemalagte aktiviteter, i klassen og i lærerteamet og bidrog med at formidle erfaringer mellem elever og lærere. Konsulenterne deltog også i praktikstedsfordeling. I Nykøbing F. blev der udviklet et TimeOut-seminar midtvejs i 1. teoriperiode. Her deltog projektklassen, dens lærere, vejleder og praktikkonsulent plus uddannelseslederen. Der blev udvekslet på tværs om, hvordan det gik på holdet på dette tidspunkt, hvor de er 'fyldte af' fag og opgaver og samtidig på vej mod første praktikperiode. Praktikken Projektet har haft de første kontakt-aktiviteter med praktikarbejdspladser. Denne del bliver intensiveret i den kommende periode, hvor der vil være aktiviteter på de forskellige praktikarbejdspladser. Projektkonsulenterne har deltaget i skolens ordinære skole-praktik-møder. Og samarbejdet på tværs er derudover et helt gennemgående element i aktiviteter på skolerne og på praktikarbejdspladserne. 12

13 5) Indsatsområder I det følgende beskriver vi to centrale indsatsområder, som vi har fået øje på her et halvt år inde i projektet. Brug af praktikkens krav og erfaringer - i optaget, uddannelsesstarten og teori-perioderne Det er skolen, som ansøgere og elever i første omgang møder, når de vil i gang med SSA-uddannelsen. Ansøgningsskemaet ligger på skolens hjemmeside, ansøgninger skal sendes til skolen, skolen kontakter ansøgere og indkalder til optag-samtaler; og optag-samtaler, informations-møder samt starten på uddannelsen foregår altsammen på skolen. På nogle af skolerne deltager repræsentanter fra praktikken i optag-samtalerne, men er ellers ikke involveret. Praktikken figurerer typisk først, når eleverne er på vej ud i deres første praktikperiode. Samtidig har eleverne sjældent ret meget kendskab til praktikarbejdspladserne og er generelt usikre på 'mødet' med praktikken - praktikvejlederen, leder og kolleger, borgere og patienter. Skolerne er opmærksomme på det manglende kendskab, men især lærere og vejledere oplever, at det er svært at ændre på. Det indebærer, at det er skolens udvælgelseskriterier, der dominerer, og at eleverne frygter praktikken mere end de behøver... Det betyder også, at praktikpladsfordelingen, der typisk ligger kort tid efter start på 1. praktikperiode, er svær. Prioriteringer og beslutninger om fordelingen ender typisk med at ske alene ud fra et geografisk kriterie snarere end ud fra viden om praktikarbejdspladsens speciale. Praktikkens begrænsede deltagelse kan have en betydning for, at en del elever stopper uddannelsen i deres første praktikperiode. Brug af både ansøgeres og elevers (mange) erfaringer Både ansøgere og elevere har mange erfaringer fra tidligere arbejde både i og uden for branchen - og uddannelse. Alle disse erfaringer kan synliggøres og udnyttes endnu mere. Det gælder både i udvælgelse af ansøgere, i elevernes præsentation af hinanden og skolen (lærer, vejledere m.fl.) og i skoleforløbet (undervisning, gruppearbejde mv.). Ved at kende og aktivt bruge elevernes erfaringer kan de bedre involveres i deres egen uddannelse. Fx kan lærere inddrage eksempler fra praksis som supplement til eventuelt egne erfaringer i undervisningen. Der er imidlertid en generel forestilling om den typiske SSA-elev som svag. Dette på trods af at mange har flere års erfaring fra branchen, gode karakterer mv. Og på trods af, at det i praksis ikke er muligt entydigt at kategorisere en elev som enten svag eller stærk. Ligesom alle kan være frafaldstruede. Dette blik på ansøgerne og elever gør, at udvælgelsen primært kommer til at handle om at spotte mangler hos ansøgere og i uddannelsesforløbet at give tilbud til 'svage' elever. Og at man dermed bliver blind for styrkerne hos ansøgerne og eleverne. Vejlederne er typisk de første, der møder den eventuelt kommende elev. Hvis vejlederen videreformidler og koordinerer med lærergruppen, kan det bidrage til at synliggøre og udnytte ansøger/eleverfaringerne i uddannelsen. 13