Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d
|
|
- Claus Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d
2 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med parret overfor
3 Hvor står der noget om læsning i matematik? Fælles Mål: læse faglige tekster og kommunikere om fagets emner (slutmål) modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk (efter 3. klasse) læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk (efter 6. klasse) forberede og gennemføre mindre præsentationer af eget arbejde med matematik læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk (efter 9. klasse) forberede og gennemføre mundtlige og skriftlige præsentationer af eget arbejde med matematik, bl.a. med inddragelse af it
4 Hvad er faglig læsning? Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekst. Elisabeth Arnbak En prosess som innebærer å utvinne og skape mening ved å gjennomsøke og samhandle med skrevet tekst Ivar Bråten i Leseforståelse "Ugens nød"
5 Flere slags faglig læsning Faglig læsning: Trykket lægges på læsning, - med fokus på de læsetekniske strategier, eleven skal have kendskab til, for at få størst information ud af en fagtekst. (Dansk) Faglig læsning: Trykket lægges på faglig med fokus på tilegnelse af viden gennem læsning af en fagtekst i andre fag end dansk. Der lægges mere vægt på læring og faglig indsigt end læsning. Det handler altså ikke om læseundervisning, når faglæreren skal formidle faglig læsning, men tilegnelse af viden. (andre fag) Faglig interesse-læsning: En anden indgangsvinkel til læsning af fagbøger er den mere lystbetonede oplevelseslæsning, som vi efter vores definition af faglig læsning vil kalde faglig interesselæsning. (skolebiblioteket, nettet osv.) Jytte Lau med flere
6 læsning matematik At kunne læse At kunne matematik Læseafkodning Sprogforståelse Læseforståelse At kunne danne billeder af den læste tekst At kunne genfortælle teksten med egne ord Matematikfærdigheder Matematikforståelse Læsning i matematik: Elementær læsekompetence Funktionel læsekompetence kræver forforståelse
7 Hvorfor læsning og skrivning i matematik? fremme aktiv og kundskabsbaseret deltagelse i beslutningsprocesser i arbejdsliv og samfund vigtige aktiviteter når nyt fagstof skal bearbejdes og læres det at formulere ny kundskab med egne ord fremmer forståelsen læringspotentialet ved skrivning af forklaringer som kombinerer tekst, tegninger og egne observationer er undervurderet skolekundskaber skal gerne kunne anvendes i sammenhænge udenfor skolen
8 - hvorfor fortsat. overensstemmelse mellem letter transferen en akademisk disciplin og som i alle videnskaber sættes søgelyset på beskrivelser og forståelse af sammenhænge kundskaben omhandler relationer mellem størrelser, som kun kan defineres og forklares gennem brug af sprog, figurer og symboler.
9 Fra vejledningen til Fælles Mål I den sammenhæng har det ofte været en erfaring blandt lærere, at elever, som teknisk var i stand til at læse, alligevel ikke forstod det stof, de læste om.
10 Andre omtalte iagttagelser Eleven læser ikke opgaverne de forestiller sig opgaven. Eleverne har forudindtagede meninger om, at der ikke skal være så meget tekst i matematik. Matematik ikke er noget læsefag her løser man opgaver. Hvis informationerne skal søges uden for opgaverne står nogle elever af. Der skal ikke være ret mange nye fagord eller homonymer i spil før mange elever opgiver. Det er vanskeligt for eleven at udlede relevante data.
11 Synlig og tydelig læse- og skriveoplæring! Eleverne får næsten ingen konkret oplæring i læsning i fagene. Der bruges meget tid på at motivere eleverne og på at give en tematisk indføring i stoffet, der skal arbejdes med, mens eleverne i høj grad overlades til sig selv med til dels vanskelige tekster og med arbejdsplaner med opgaver. Læreren går rundt og hjælper til, men der er observeret meget lidt eksplicit tekstarbejde i de besøgte klasser. (Norge)
12 Hvad gør eleverne? Eleverne læser ikke overskriften Teksten ved figurerne bliver heller ikke læst. Det er kun brødteksten, der bliver læst. Generelt studeres figurer og illustrationer i meget lille grad som en del af helheden/meningen i samspil med brødteksten.
13 Hvad er lærerens opgave? Det er altså vigtigt, at læreren læser figurer og begreber sammen med eleverne Arbejder aktivt med figuren/faktaboksen Læreren skal sikre at alle er helt sikre på at de forstår alt. Læreren skal pakke figuren ud sammen med eleverne og tale med dem om de forskellige meningsskabende resurser, figuren består af
14 Hvad får eleverne ud af det? Eleverne bliver præcise i deres beskrivelser af figuren/indholdet De ved meget om benævnelser og om regning med rumfang/størrelser. Det ser ud som om aktiv førlæsning hjælper eleverne sådan, at de kan bruge figuren/boksen på egen hånd.
15 Hvem skal stå for den faglige læsning? Den norske matematikplan L06 siger: At kunne læse i matematik indebærer at tolke og drage nytte af tekster med matematisk indhold fra dagligliv og arbejdsliv. Sådanne tekster kan indeholde matematiske udtryk, diagrammer, tabeller, symboler, formularer og logiske ræsonnementer. Citatet viser tydeligt, hvor sammensatte matematikfagets tekster er, og vor vigtigt dette aspekt vil være, når læsningen skal udvikles i matematikfaget. Teksttype(Genre)variation i skolens fagtekster er vigtig og faglæreren får derved god mulighed for at tage hånd om den grundlæggende læsefærdighed i sit fag (Dagrun Skjelbred i: At læse i alle fag )
16 Hvad er det, der bøvler? Den matematiske læremiddeltekst fremstår generelt som kompakt med stort tilbud af information på lidt plads, ikke mindst på de højere niveauer i skolen. Matematiske tekster kan derfor betegnes som langsomme tekster. Teksterne er både konkrete og abstrakte på en gang. Konkrete: forklaringer i form af definitioner og tydelig opbygning i teksten, knyttet til formler og eksempler før opgaverne kommer. Abstrakte: mange symboler, som ikke ligner noget i verden omkring os.
17 Ikke-faglige abstrakte ord, typiske i fagtekster alle fag i forbindelse med i forhold til relationen mellem x og y (eller forholdet mellem x og y) med stor sandsynlighed i tilknytning til som følge af i sammenligning med
18 Nominaliseringer Verber, som ikke tilhører dagliglivets sprog, og som ordner, præsenterer og skaber sammenhæng i teksten Substantivering af verberne (nominalisering) bruges meget i fagtekster! Adjektiver Systematisere Systematisering Systematisk Præsentere Konkludere Præsentation Konklusion Karakterisere Karakteristik Karakteristisk
19 Hvad skal der til? For at læse og forstå skal man kunne pakke nominaliseringer ud! Nominaliseringer = grammatiske metaforer Biler forurener naturen mere end tidligere Forureningen fra biler er større end tidligere Det er sandsynligt, at han ryger ud i finalerunden Sandsynligheden for, at han ryger ud i finalerunden, er stor
20 Aspekter ved en veludviklet læsekompetence evne til metakogningtion/ indsigt i egen læreproces kulturel kontekst og kulturel baggrund Læsning som kulturel kompetence og som grundlæggende færdighed tekst- og opgavekompetence kendskab til og bevidsthed om målet med læsningen motivation og bevidsthed om, at læsning kræver en arbejdsindsats Fra At læse i alle fag Eva Maagerø og Elise Seip Tønnesen (Red.)
21 Faglige begreber Nominaliseringers opgave: muligt at tale om fænomener og ressource for dannelse af fagterminologi Fag med mange faglige begreber: naturfag med fysik, kemi og biologi samt matematik Faglige begreber, der er godt forklaret er et vigtigt hjælpemiddel, når eleverne skal læse Tegn på disse forklaringer: med..mener vi..er..kan vi kalde. Vi skal forstå som. vil sige..kan defineres som osv.
22 Regnefortællinger (eller regnehistorier) Er en beretning (konkret), som socialiserer eleverne til matematikkens verden af tal (abstrakt). Har ingen orientering Slutter med et spørgsmål Forståelsen er først på plads, når de konkrete genstande (bamser el. lign.) bliver virtuelle Regnefortællinger indeholder skiftende måder at bruge virkeligheden på Matematikkens verden (A) Hverdagens hændelser (K) Matematikkens verden (A)
23 Regnefortællinger 2 Regnefortællingens formål: Beretter om abstrakte tal og generelle fænomener som æbler og pærer Hverdagsfortællingen: Specifikke begivenheder med konkrete deltagere (Jeg var en dag ude at løbe med min far..) Forskellige strukturer/sprogbrug Skal tydeliggøres der skal arbejdes med ligheder og forskelle diskuteres årsager til dem bygge viden op om konteksten for de forskellige måder at have sprog på og dermed et stillads om elevernes forståelse af matematik
24 Regnefortællinger 3 Hvis matematiklæreren inddrager forhold omkring genrestruktur og sprogbrug om formålet med regnehistorier i forhold til andre måder at fortælle historier på, kunne sikkert flere elever både skrive gode regnehistorier og få fat i matematikkens forhold til virkelighedens fædre og kastanjer, drenge og is, piger og bamser. Ruth Mulvad: Sprog i skole
25 Matematisere Beskrive Virkelighed Matematik Tolke Analysere Matematiske resultater
26
27 Læsbarhed
28 Kohærens Kohærens eller ikke kohærens er faglige begreber, der anvendes inden for sprogvidenskaben til at beskrive om der er en overensstemmelse eller uoverensstemmelse mellem forskellige begrebers betydning og indbyrdes sammenhæng eller ej. Begrebet er en afledning af det latinske cohærere, der betyder 'hænge sammen'. Kohærens handler om, hvorvidt en tekst rent logisk hænger sammen eller ej.
29 Kohæsion Kohæsion udtrykker, at der er en særlig grammatisk sammenhæng i et tekstforløb, som har noget at gøre med, at der er overensstemmelse mellem fx den måde ord henviser til hinanden på. Hvor vi kan sige, at kohærens handler om tekstens logik, altså om hvorvidt teksten betydningsmæssigt hænger logisk sammen eller ej, så drejer kohæsion sig om tekstens grammatik, om teksten hænger sammen grammatisk eller ej.
30 Inferens Inferens er muligheden for at skabe mentale sammenhænge mellem tekst og forforståelse. Tekster er i virkeligheden meget ufuldstændige tilbud til læserens forståelse. Læseren skal selv bidrage med viden og forventninger for at få teksten til at give sammenhæng og mening. Eleven skal med andre ord have en aktiv læseindstilling. Efter Elbro, 2004
31 Analyse af lærebøgernes tekster Du skal bruge en af de udleverede tekster fra matematikbøgerne. Gennemgå dem med hensyn til teksttyper. (Hvis det kan lade sig gøre!!) Afgør kohæsion kohærens og inferens problematikken.
32 Hvordan ser det egentlig ud i lærebøgerne?
33
34 Multimodalitet i lærebøger Moderne læremidler er multimodale tekster med virkelig meget information til læserne Dette giver sig udslag i udfordrende tekster i højeste grad i matematik! Overlad ikke læsningen til eleverne Synlig læseoplæring dvs. eleverne skal lære at læse fagtekster på skolen
35 Matematiklærere, læsning og skrivning Matematiklærere skal som andre lærere være læselærere Modersmålslærerne ved nok mest om læsning og tekster generelt, men det er faglærerne, som bedst kender teksterne i sit fag! Hvis eleverne overlades til sig selv, vil mange elever i bedste fald være meget lang tid om at blive gode læsere i matematik i værste fald bliver fagets tekster uigennemtrængelige. Dette kan være en af grundene til at elever synes matematik er vanskeligt!
36 Kig efter: Hvilke elementer er teksten opbygget af? Hvordan kan undervisningen hjælpe eleverne med at se sammenhængen mellem disse elementer? Skal illustrationerne forstås naturalistisk eller strukturelt? Hvordan formidler teksten information, forklaring og instruktion? Hvilke læsestier er mulige og giver mening?
37 Litteratur og gode link De mangfoldige realfagstekstene om lesing og skriving i matematikk og naturfag af Eva Maagerø og Dagrun Skjelbred At læse i alle fag af Eva Maagerø og Elise Seip Tønnesen Matematiske billeder, sprog og læsning af Michael Wahl Andersen Her kan artiklen af Eva Maagerø De langsomme tekstene - om å lese i matematikk hentes.
38 Litteratur m.m. Snak om. Matematik-tak lærervejledning klasse Matematikevaluering klasse Pernille Pind (pernillepind.dk) Læs selv matematik Gode Grublere og sikre strategier Matematikmorgener ikmorgener.pdf Spil.. Ubongo, math magic 1 og 2, groupsolutions (bog) ( Set Quarto Ligretto
39 Tak for i dag! Husk: Matematiske tekster er langsomme tekster! Så: Giv jer god tid til læsning i matematik!
40
Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10
Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign
Læs mereIndhold. 16. maj 2013. Side 2. Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent i matematik, CFU, UCC. Mail: ksp@ucc.dk
Odense d. 7.5.2013 Indhold Fælles Mål for 0. klasse Fælles Mål trinmål for 3. klasse Hvad kræves for at kunne læse? Hvordan kan eleverne lære at færdes i bogen? Hvilke læremidler kan supplere? 16. maj
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mereArbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet:
Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. I biologi skal eleverne have viden om
Læs mereFAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE
Aalborg 260912 Rasmus Greve FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE Program 1. Hvad er opgaven / udfordringen ved faglig læsning i naturfagene? A. Multimodalitet og tekstaktiviteter /genrer - Multimodalitet i naturfagene
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske
Læs mereAt regne med forståelse
r FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING l FAGENE At regne med forståelse - Faglig læsning og skrivning i matematik Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh Der bliver i øjeblikket afsat mange ressourcer til
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mereMATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Læs mereForord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus
Læs mereIntroduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:
Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses
Læs mereOverordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.
I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne
Læs mereÅrsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil
Læs mereTilgængelighed - er mere end muligheden for oplæsning. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk)
Tilgængelighed - er mere end muligheden for oplæsning Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Opdrag: Tilgængelighed i tekster Læremiddeltjek, der er et evaluerings- og vurderingsværktøj, skelner mellem udtryksmæssig,
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs mereFælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016
Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen 8. marts 2016 Forenklede fælles mål Kompetenceområde Kompetencemål Færdighedsmål Vidensmål Opmærksomhedspunkter Bindende/vejledende Bindende
Læs mereFAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard
FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereFaglig læsningsprojekt for HF- historielærere.
Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereModellering med Lego education kran (9686)
Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt
Læs mereFaglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense
Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense 1 Mit program Læsning og skrivning Lærerens opgave Før - under og efter læsning Hands-on aktiviteter undervejs Fagene kort
Læs mereEn sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?
En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan? Rådmandsgade skole den 2. februar 2015 Jannie Høgh Jensen Hvad skubber til udviklingen af sprogbaseret undervisning? At genopdage fagets
Læs mereÅ rsplan for matematik 4. klasse 15/16
Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16 Status: 4A er en klasse der består af ca. 24 elever. Der er flest piger i klassen. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter arbejdet med bogsystemet format
Læs mereNaturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv
Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor
Læs mereLæsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og
Læs mereDet da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING
Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige
Læs mereræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)
Matematiske kompetencer indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereÅrsplan matematik 1. klasse 2015/2016
Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016 Undervisningen vil tage udgangspunkt i systemet Matematrix. I 1. klasse får eleverne udleveret 2 arbejdsbøger (Trix 1a + Trix 1b). Den pædagogiske tankegang i dette
Læs mereÅrsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6
LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio
Læs mereDANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:
DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereFaglig læsning og skrivning
Faglig læsning og skrivning Fokus på fagtekster også i de nye Fælles Mål. Hvorfor er det vanskeligt at læse og skrive fagtekster? læsesti, fagsprog, læseformål, teksters hensigt, opbygning og sprog Hvad
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget
Læs mereHvad er matematik? Indskolingskursus
Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereMatematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede
Læs mereÅrsplan for matematik i 2. klasse 2013-14
Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereFaglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet.
Faglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet. Sorø den 25. marts 2010 Og så til dokumentationen afgangsprøven
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereAnimeret til læsning
Animeret til læsning - et udviklingsprojekt under Nationalt Videncenter for Læsning Hanne Pedersen, Jette Hagelskjær, Aase Holmgaard VIA University-College Hvordan kan animationsfilmens og skriftsprogets
Læs mereDB Evaluering oktober 2011
DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår
Læs mereUGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål
Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereÅrsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012
Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand
Læs mereBaggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.
FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet
Læs mereMETODESAMLING TIL ELEVER
METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse
Læs mereKrageungen af Bodil Bredsdorff
Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres
Læs mere(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK
1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til
Læs mereReklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz
1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af
Læs mereBilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat
1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereIndledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.
Indledning Af Hanne Brixtofte, lektor, UC Lillebælt Enhver, der har skullet holde et oplæg om faglig læsning i en skolesammenhæng har stået i dilemmaet om hvor udgangspunktet skal tages. I eleven, i den
Læs mere1-2-3 klasse Præsentationsporteføjle
1-2-3 klasse Præsentationsporteføjle Hvorfor: Dokumentation m. progression (elever, lærer, forældre) Ansvarlighed Værdi - føle ejerskab - stolthed Tilfredsstillelse for eleverne Bevidstgørelse (elever,
Læs mereSprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling
Læs mereFælles Mål Matematik Indskolingen. Roskilde 4. november
Fælles Mål Matematik Indskolingen Roskilde 4. november 05-11-2015 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Bindende/vejledende Bindende mål og tekster: Fagets formål Kompetencemål (12 stk.) Færdigheds- og vidensmål (122
Læs mereLæsevanskeligheder, 161010203. Helle Bonderup Grene. December 2010
0 Bilag 1A - Opgaveforside OPGAVEFORSIDE Denne blanket indsættes som FORSIDE i alle tre eksemplarer af eksamensopgaven Modulnavn- og nr.: Vejle Vejleders navn: Eksamenstermin (skriv måned og år) Læsevanskeligheder,
Læs mereÅRSPLAN M A T E M A T I K
ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik
Læs mereÅrsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereFaglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012
Faglig læsning i matematik - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Aktiv læsning Matematikbogen som genre Bogens opbygning
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereFaglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster
Faglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster Det er tirsdag sidst i november. Klokken er 10.45. Klassen skal have dansk. Klasselokalet er småt, og de 21 elever sidder tæt. Denne dag er én elev
Læs mereEvalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.
Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået
Læs mereHverdagslæsning Vejledning til læreren
Hverdagslæsning Vejledning til læreren Anna Gellert Jytte Isaksen Målgruppe Hverdagslæsning er en lærebog for unge og voksne, som ønsker at blive bedre til at læse hverdagstekster. Bogen henvender sig
Læs mereÅrsplan matematik 5 kl 2015/16
Årsplan matematik 5 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark
Læs mereÅrsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse
Årsplan for Natur/Teknik 2.klasse 2015/16 I Natur/Teknik i 2.klasse tager vi udgangspunkt i fælles Mål samt hvad undervisningsministeriet har udpeget som værende formål med faget Natur/Teknik: Eleverne
Læs mereMundtlig prøve i matematik
Mundtlig prøve i matematik Onsdag d. 5. december 2012 CFU Sjælland Mari-Ann Skovlund & Mikael Scheby Hvorfor en mundtlig prøve? Der er trinmål, vi ikke kan prøve eleverne i ved en skriftlig prøve, eller
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereMatematik og it i indskolingen
Matematik og it i indskolingen Hvordan kan it være med til at styrke de yngste elevers matematiske kompetencer? Oplægget indeholder praksiseksempler på undervisningsforløb og elevproduktioner, hvor der
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereLæseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin
Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige
Læs mereAndre måder at lære matematik på!
24-10-2011 side 1 Andre måder at lære matematik på! Mette Hjelmborg CFU Hjørring 15-11-2011 24-10-2011 side 2 Andre måder at lære matematik på! Kurset henvender sig til lærere, der gerne vil have inspiration
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske
Læs mereDanmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen
Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret
Læs mereVejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10
Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler
Læs mereÅrsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Læs mereÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15
Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger
Læs mereProblembehandling. Progression
Problembehandling Progression Problemløsning Problemløsning forudsætter at man står overfor et problem som man ikke har en færdig opskrift til at løse. Algoritme Når man har fundet frem til en metode eller
Læs mere