Information om råger og rågekolonier i byer, 2020.
|
|
- Peder Christiansen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den xx. januar 2020 Information om råger og rågekolonier i byer, Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange henvendelser og spørgsmål til lodsejere, kommuner og Naturstyrelsen. Med denne information redegøres der for rågens biologi, lovgivning og råd i forbindelse med råger, med henblik på at give de berørte overblik og viden omkring råger og rågekolonier i byer. Biologi Rågen er en mellemstor kragefugl i ordenen spurvefugle. Den er på omtrent på størrelse med kragen. Den har en sort fjerdragt med metalblå glans på hoved, nakke og bryst. Den voksne råge har et nøgent fjerløst parti omkring næb, øjne og hage. Rågens latinske navn er Corvus frugilegus den frugtspisende krage. Rågen har et meget alsidigt fødevalg. På græsarealer går rågen efter gåsebillelarver, stankelbenslaver, orme, snegle og insekter. Rågen lever også af kornafgrøder (både udsæd og modent korn), ærter, majs, frugt, kartofler, nødder, frø m.m. I tørre perioder om sommeren kan rågerne kaste sig over kirsebær og andre væskefyldte frugter. Oprindelig har rågen været mest almindelig i de østlige egne af Danmark. De sidste årtier har rågen spredt sig mod de vestlige og nordlige egne af Danmark. Råger er året rundt meget selskabelige. Fødesøgning sker ofte i flok. I vinterhalvåret overnatter råger i store flokke på særlige vinterkvarterer hvoraf nogle også fungerer som ynglekoloni i foråret. Vinterkvartererne deles ofte med alliker og krager. I de store vinterkvarterer kan der optræde tusindevis af råger, alliker og krager i samlet flok. Rågen yngler i kolonier i toppene af ældre løvtræer, men kan også danne kolonier i yngre bevoksninger og i nåletræer. Rågen etablerer for det meste kolonier i mindre skove i land- og byområder. Ofte foretrækkes mindre skove beliggende ved eller i byområder. Årsagen til dette valg er ikke kendt. Det kan skyldes tilgangen til græsarealer og plæner som parker, boldbaner m.m. Det kan også skyldes en lavere forekomst af naturlige fjender i og ved byer. De største kolonier kan være på reder. Redebygningen i kolonierne begynder normalt i sidste halvdel af februar og starten af marts, men kan strække sig ind i april. Rågerne danner par, men afholder sig ikke fra små sidespring. Der lægges normalt 4-7 æg i reden. Rugetiden er dage. Normalt klækker der 2-5 unger pr. rede. En kold og våd periode i rugetiden kan begrænse antallet af klækkede unger i reden. Ca. 3 uger efter klækning begynder ungerne på flyvetræning. Ved flyvetræningen kravler ungerne gradvist ud på grenene omkring reden. I gennemsnit klækkes der 3 unger pr. rede. Dødeligheden for ungernes 1. år vurderes at være på 50 %. Det gennemsnitlige antal unger pr. rede og dødeligheden for ungfuglene har betydning i forhold til Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf Fax CVR EAN nst@nst.dk
2 effekten ved regulering af rågeungerne. En del af de regulerede unger ville under alle omstændigheder dø af naturlige årsager. Nogle finder rågerne meget spændende og imponeres af fuglenes adfærd. Andre oplever rågernes kolonidannelse og støjende adfærd som negativ. I yngletiden snakker rågerne næsten døgnet rundt kun afbrudt af lidt stilhed i nattens mest mørke timer. Allerede i 1700-tallet blev generende rågekolonier i Nordsjælland forsøgt bekæmpet med krudt, kugler og kanoner men ofte uden det ønskede resultat. Lovgivning Rågen er fredet efter jagtlovgivningen. Fredningen gælder både æg og yngel. Efter det gældende fuglebeskyttelsesdirektiv fra EU kan der ikke fastsættes jagttid på råge. Efter 6 i bekendtgørelsen om fredning af visse dyre- og plantearter mv. må kolonirugende fugles redetræer ikke fældes i perioden 1. februar til 31. juli. Træer med rågereder må således ikke fældes i denne periode. Kun i perioden 1. august til 31. januar kan der foretages fældning af træer med rågereder. I perioden 1. august til 31. januar kan der uden tilladelse foretages nedtagning af rågereder. På øvrige tidspunkter af året vil nedtagning af reder kræve tilladelse. Der må ikke ske forsætlig forstyrrelse og ødelæggelse af fugles reder og ynglesteder med æg og yngel. Naturstyrelsen kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelser om jagttider, give tilladelse til regulering af vildt for at: 1. imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed, 2. imødegå risiko for smitte af mennesker og dyr, 3. imødegå risiko for luftfartssikkerheden, 4. beskytte flora og fauna, 5. hindre omfattende skader på afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre vandområder, eller 6. forhindre alvorlig skade på ejendom forvoldt af vildt. Dog kan fugle ikke reguleres med henvisning til punkt 6 skade på ejendom. Som skade på ejendom regnes skader på bygninger, konstruktioner og tekniske anlæg, køretøjer, golfbaner, oplæg af foder, osv. Ved regulering bortfalder en række af jagtlovgivningens krav om arealstørrelser, skudafgivelse ved beboelse, haglnedfald m.m. Regulering med skydevåben i byer kan være omfattet af Ordensbekendtgørelsen. Ved regulering af råger i byer skal der derfor altid tages kontakt til Politiet. Politiet kan efter Ordensbekendtgørelsen sætte krav i forhold til brug af våben. Regulerede råger og rågeunger må ikke sælges. Der reguleres årligt råger. Langt hovedparten af disse er rågeunger. Regulering 13 i bekendtgørelsen om vildtskader (bekendtgørelse nr. 971 af 27. juni 2018) rummer nogle muligheder for regulering af råge. 2
3 13. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge, der optræder i større flokke på ikke høstede og nysåede marker, må reguleres i perioden 1. juli 30. september. Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge i rågekolonier må reguleres inden redebygning og æglægning, samt til at rågeunger i rågekolonier må reguleres uden for reden i perioden 1. maj -15. juni. Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af rågeunger på ikke høstede marker i perioden 1. maj 30. juni. Stk. 4. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at der ved reguleringen efter stk. 2, kan anvendes salonrifler der kan indeholde mere end 2 patroner, herunder halvautomatiske salonrifler. Efter 26 i vildtskadebekendtgørelsen kan Naturstyrelsen, under overholdelse af en række betingelser, give yderligere tilladelser til regulering af vildt. Den fulde bekendtgørelse kan findes på Hvem kan søge om regulering? Regulering af råger i og ved kolonier kræver altid tilladelse fra Naturstyrelsen. Kun ejeren eller forpagteren af ejendomme, hvorpå kolonien findes, kan søge om tilladelse til regulering. Lodsejer/forpagter skal søge om tilladelse til regulering via Miljøstyrelsens hjemmeside på: Grundejeren kan efterfølgende bemyndige andre til at foretage reguleringen. Tilladelsen fra Naturstyrelsen skal medbringes under reguleringen. Kun personer med gyldigt jagttegn må foretage reguleringen. Jagttegnsløsere på år må kun foretage regulering, såfremt man under reguleringen følges med en jagttegnsløser på over 18 år. Efter lovgivningen kan Naturstyrelsen pålægge en ejer/forpagter at foretage regulering af en vildtart. Dette forudsætter dog meget store problemstillinger. Gener på grund af råger er ikke i en kategori, hvor Naturstyrelsen kan pålægge en grundejer at foretage regulering. Regulering af voksne råger inden redebygning og æglægning. Tilladelse til regulering af voksne råger inden redebygning og æglægning udstedes kun gældende for perioden 15. januar til 15. marts. Der kan tidligst søges om dispensation én måned før periodens start. Tilladelse til regulering kan udstedes med henblik på at forhindre markskader eller med baggrund i fare for menneskers sundhed konkret gener ved støj. For tilladelse til regulering med henvisning til støj skal der være beboelsesejendomme mindre end 200 meter fra rågekolonien. Der stilles krav om at afværgemidler skal have været forsøgt og vist sig utilstrækkelige. Der kræves også fortsat brug af afværgemidler i perioden for regulering. Som afværgemidler regnes daglig menneskelig forstyrrelse ved afgivelse af skræmmeskud eller anden larm, fugleskræmsler, ophængning af sække m.m. Erfaringsmæssigt er det svært at regulere voksne råger. Det er sjældent muligt at regulere ret mange voksne råger. Antallet af regulerede råger er heller ikke 3
4 afgørende. Effekten er primært knyttet til forstyrrelsen i forbindelse med reguleringen og brugen af skræmmemidler. Det kan være yderst vanskeligt at skræmme en rågekoloni væk. Det gælder især ældre kolonier. Nye kolonier med et lavt antal reder kan være lettere at skræmme væk, men det er stadig ikke nogen nem opgave. Fuglene har en meget stærk forplantningsdrift. De vil ihærdigt forsøge at bygge rede. En bortskræmning kræver derfor flere gange daglig indsats i en lang periode. Hvis indsatsen med bortskræmningen ikke er effektiv eller der opgives undervejs så rykker fuglene hurtigt ind i kolonien igen. Rågerne vil så få unger på et senere tidspunkt, hvor det på grund af træernes blade vil være meget vanskeligt at foretage regulering af rågeungerne. Hvis bortskræmningen skulle lykkedes, så er der risiko for at rågerne danner en eller flere kolonier på andre lokaliteter. Der er altså risiko for etablering af flere nye kolonier. Etablering af nye kolonier på nye på lokaliteter kan samlet medføre endnu flere gener for et højere antal beboere omkring kolonierne. Bortskræmning af en eksisterende koloni skal derfor overvejes i forhold til risikoen for etablering af nye kolonier - med endnu større gener for de omgivende beboere som mulig effekt. Regulering af voksne fugle ved beskydning gives kun frem til 15. marts. Bortskræmning efter 15. marts kan derfor kun ske ved anden forstyrrelse af kolonien. Her skal man være meget opmærksom på forhold omkring dyreværn og beskyttelsen af reder med æg og yngel. Forstyrrelse efter udklækning af unger vil medføre kulde- og sultedød for ungerne. Dette vil være etisk forkert og en overtrædelse af lovgivningen om forbud mod forsætlig forstyrrelse af fugles reder med æg og unger. Ved regulering med haglgevær skal der medbringes egnet apporterende hund under reguleringen. Regulering af rågeunger uden for reden. Tilladelse til regulering af rågeunger uden for reden gives i perioden 1. maj til 15. juni. Der kan tidligst søges om tilladelse til regulering én måned før periodens start. Ansøgninger indtastet før 1. april vil derfor resultere i et afslag. Tilladelse til regulering kan udstedes med henblik på at forhindre markskader eller med baggrund i fare for menneskers sundhed (alvorlige sundhedsgener for mennesker på grund af støj). For tilladelse til regulering med henvisning til støj skal der være beboelsesejendomme mindre end 200 meter fra rågekolonien. Brug af afværgemidler i yngletiden vil medføre kulde- og sultedød for ungerne i rederne, hvorfor der ved regulering af rågeunger ikke er krav om brug af afværgemidler. For opnåelse af effekt skal der tilstræbes regulering af 3 unger pr. rede i kolonien. Ved reguleringen skal man være opmærksom på vejrliget. Regulering over flere timer i et koldt og vådt vejrlig vil være en alvorlig belastning af ungerne. Muligheden for regulering er påvirket af træarten og træarternes tidspunkt for udspring. Bøgetræer har et tidligere udspring og er mere tætte i løvet end f.eks. ask og eg. Efter løvspring kan det være svært at se ungerne i trætoppene. Normalt sker reguleringen ved brug af salonriffel eller luftvåben. Luftvåben skal være i kaliber minimum 5,5 mm. Udgangshastigheden ved mundingen skal være 4
5 mindst 200 m/sek. Det er lovligt at anvende haglgevær og rifler i større kalibre, men brug af disse våbentyper er usædvanligt og kan være uhensigtsmæssigt i forhold til støj og sikkerhed. Ved regulering med riflede våben (eksempelsvis salon- og luftrifler) er der ikke krav om brug af apporterende hund. Brug af hund kan dog være en stor fordel i forhold til at finde og opsamle skudte rågeunger. Fjernelse af reder En anden fremgangsmåde er at fjerne rågernes reder. Metoden er ikke særlig anvendt, da rederne ofte er svært tilgængelige og da nedtag ofte kræver brug af lift. Det vil normalt også være nødvendigt med gentagne nedtagninger før det har effekt. Samlet set kræver det således en væsentlig arbejdsindsats - til gengæld kan det gøres uden brug af skydevåben. I perioden 1. februar til 31. juli kræver nedtagning af reder tilladelse fra Naturstyrelsen. På øvrige tidspunkter af året kræves der ikke tilladelse til nedtagning af rågereder. Effekten ved nedtagning af reder i efteråret og tidlig vinter er meget begrænset. I løbet af februar og marts vil rågerne meget hurtigt bygge nye reder som erstatning for de nedtagne reder. Skal der opnås tilladelse til fjernelse af reder skal en række vilkår være opfyldt. Vilkårene skal sikre, at der ikke fjernes reder med unger eller med æg, der næsten er færdigudrugede. Den første nedtagning skal være foretaget inden æglægning. Således vil første nedtagning af reder skulle foretages tidligt, allerede omkring midten af februar. Foretages mere end én nedtagning, må de efterfølgende nedtagninger kun foretages i de træer, hvor rederne tidligere er nedtaget og/eller i træer med nye reder, der er etableret efter den seneste nedtagning. Det kan være vanskeligt at afgøre, hvilke reder der er nyetablerede siden sidste nedtagning. En tilladelse vil normalt indebære, at alle reder i det enkelte træ (eventuelt alle reder i hele kolonien) skal fjernes. Nedtages der kun reder i dele af kolonien og i nogle af træerne med rågereder, er det vigtigt, at markere i hvilke træer nedtagningen er foretaget. Er man begyndt at nedtage reder, og vil man nedtage reder mere end én gang, må der maksimalt gå 14 dage mellem nedtagninger. Dette vilkår er med til at sikre, at der kun nedtages nybyggede reder, samt reder, hvor der kun er ruget ganske kort tid på æggene. Der er vigtigt, at der holdes særskilt rede på antal af reder og antal æg som fjernes med henblik på senere indberetning. Forebyggelse og brug af vildtafværgemidler. I områder med industri og i parker er der ofte meget store flader med kortklippet græs. Kortklippede græsarealer er rene magneter for råger. Her kan de finde orme, larver, biller og andre lækre fødeemner. En forebyggende indsats kan være i højere grad at undlade græsslåning og hvor det er muligt at lade arealerne udvikle sig til områder med langt græs og høje urter. Så vil arealerne ikke være så attraktive som fødesøgningsområder for råger. En reduceret tilgang til føde vil medføre færre råger. Højt græs og høje urter vil også være til gavn for insekter og flere arter af småfugle. I nogle tilfælde forudsætter og kræver tilladelse til regulering brug af vildtafværgemidler. Vildtafværgemidler kan være alt fra larm med grydelåg, afgivelse af skræmmeskud, brug af diverse former for fugleskræmsler og avancerede elektroniske skræmmemidler. 5
6 På kan der findes en vejledning om skræmmemidler. Husk at man altid kan kontakte den lokale vildtkonsulent, hvis man har spørgsmål om at bortskræmning eller regulering af råger. 6
Information om råger og rågekolonier i byer
Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange
Læs mereMålsætninger for regulering af råger på kommunale arealer i Odder Kommune 2018
Målsætninger for regulering af råger på kommunale arealer i Odder Kommune 2018 Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2018-136416 side 1 Målsætninger for regulering af råger på kommunale arealer i Odder Kommune
Læs mereStrategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019. Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum. Februar 2015
Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019 Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum Februar 2015 Naturgruppen Center for Teknik og Miljø Egedal Rådhus Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: teknik-miljo@egekom.dk
Læs mereStrategi for regulering af råger i Egedal Kommune Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum. Januar 2016
Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019 Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum Januar 2016 Naturgruppen Center for Teknik og Miljø Egedal Rådhus Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: teknik-miljo@egekom.dk
Læs mereStrategi. åger i Egedal Kommune for regulering af rråger 4-201
Strategi for regulering af rråger åger i Egedal Kommune 2014 2019 201 4-201 9 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019 Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum Januar 2017 Naturgruppen
Læs mereStrategi for regulering af råger i Egedal Kommune Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum. Januar 2019
Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019 Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum Januar 2019 Naturgruppen Center for Teknik og Miljø Egedal Rådhus Dronning Dagmars Vej 200 3650
Læs mereDanmarks Jægerforbund. Lovgrundlaget
Danmarks Jægerforbund Lovgrundlaget Lovgrundlaget Lov om jagt og vildtforvaltning Bekendtgørelse om jagttider Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition Artsfredningsbekendtgørelsen
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1 I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse
Læs merePlan for reduktion af gener fra måger i Bogense
Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense Forfatter: Jakob Martin Pedersen Oprettet den 7. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-6063 Sags nr. 480-2016-350 Indhold Indledning... 2 Baggrund... 2 Regler...
Læs mereLovtidende A Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 250 Offentligt. 15. december 2009.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 250 Offentligt Lovtidende A 2009 15. december 2009. Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
Side 1 af 5 BEK nr 1453 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål m.v. Kapitel 2 Generel adgang til regulering Kapitel 3
Læs mereSpørgsmål: Må man indsamle æg fra en ødelagt agerhønserede med henblik på opdræt? Svar: Ja Æggebekendtgørelsen. Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg?
Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg? Æggebekendtgørelsen 1. Denne bekendtgørelse omfatter æg fra vilde fugle, som er naturligt forekommende i den danske natur Stk. 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse
Læs mereSpørgsmål. Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.
Spørgsmål Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje (Uddrag) (Bekendtgørelse nr. 330 af 19. marts 2013) Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.
Læs mereUDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1)
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 369 Offentligt UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om vildtskader 1
Udkast til Bekendtgørelse om vildtskader 1 I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 14. juni 2013, fastsættes: Kapitel 1 Formål
Læs mereSkov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade København Ø. 3. december 2009
Skov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade 53 100 København Ø. 3. december 2009 Vedr. Høring af udkast til ny bekendtgørelse om vildtskader I forbindelse med, at Skov- og Naturstyrelsen den 20.
Læs mereInformationsmateriale om måger og regler for regulering
Informationsmateriale om måger og regler for regulering Maj 2014 1 2 Denne folder har til formål at give et overblik over de muligheder, der er for at reducere generne fra mågerne ved din virksomhed eller
Læs mereHøringsnotat vedrørende Udkast til bekendtgørelse om vildtskader (Regulering af bramgæs)
NOTAT Naturbeskyttelse J.nr. Ref. BPC Den 17. juni 2016 Høringsnotat vedrørende Udkast til bekendtgørelse om vildtskader (Regulering af bramgæs) Udkast til ny bekendtgørelse blev sendt i ekstern høring
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
BEK nr 443 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00043 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereUDKAST TIL. Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v.
UDKAST TIL Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. I medfør af 23, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 930
Læs mereDer er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at
Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereRedetræer og forstyrrelse af fugle
NOTAT 14. juli 2016 KAH Redetræer og forstyrrelse af fugle Indholdsfortegnelse Introduktion... 1 Formålet med reguleringen... 2 Reder og æg... 2 Redetræer... 3 Forstyrrelse af fugle med skadelig virkning
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader1)
Bekendtgørelse om vildtskader1) Bekendtgørelse nr. 971 af 27. juni 2018 I medfør af 37, stk. 1 og 3, 49, stk. 3, 52 c, stk. 1, 2 og 4, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereMåger i Horsens. Regler og praksis for regulering og nedsættelse af gener fra måger
Måger i Horsens Regler og praksis for regulering og nedsættelse af gener fra måger Måger i Horsens Et stigende antal måger er de seneste år på godt og ondt flyttet ind i Horsens by og mange andre kystbyer.
Læs mereMåger i Horsens. Regler og praksis for regulering og nedsættelse af gener fra måger
Måger i Horsens Regler og praksis for regulering og nedsættelse af gener fra måger Et vanedyr Mågepar yngler typisk det samme sted år efter år. Ungerne vender også tilbage til det sted, hvor de er udklækket.
Læs mereHandleplan: Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs
Handleplan: Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs Aktivitet: Din handleplan Forebyggelse - planlægning Placering af majsmarken tæt på gården, så opsynet lettes Placering af en afgræsningsmark
Læs mereVinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle
Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul
Læs mereMåger. i Holbæk Kommune
Måger i Holbæk Kommune Hvad gør kommunen for bekæmpelse af måger I kraft af det stigende antal måger i Holbæk by, er der også en stigende antal borgerne som føler sig generet af fuglene. Borgerne oplever
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereBekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.
BEK nr 444 af 07/05/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 26. september 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00037 Senere ændringer til forskriften
Læs mereMåger. i Vesthimmerlands Kommune
Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-
Læs mereDanmarks Jægerforbund Lovgrundlaget
Danmarks Jægerforbund Lovgrundlaget Lovgrundlaget Lov om jagt og vildtforvaltning Bekendtgørelse om jagttider Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition Artsfredningsbekendtgørelsen
Læs mereDanmarks Jægerforbund Lovgrundlaget
Danmarks Jægerforbund Lovgrundlaget Lovgrundlaget Lov om jagt og vildtforvaltning Bekendtgørelse om jagttider Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition Artsfredningsbekendtgørelsen
Læs mereJagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser:
Lovgrundlaget Lov om jagt og vildtforvaltning Bekendtgørelse om jagttider Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition Artsfredningsbekendtgørelsen Ordensbekendtgørelsen Dyreværnsloven
Læs mereGennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.
Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)
Læs mereBekendtgørelse om regulering af ringdue, grågås, bramgås og canadagås i Dragør og Tårnby Kommuner 1)
BEK nr 204 af 27/02/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j. nr. NST-3444-16055 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader1)
Bekendtgørelse om vildtskader1) I medfør af 37, 49, stk. 3, 52 c, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, fastsættes: Kapitel 1 Formål m.v.
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
BEK nr 970 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. august 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00067 og NST-300-00076
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
BEK nr 970 af 28/06/2016 Udskriftsdato: 24. februar 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00067 og NST-300-00076 Senere ændringer
Læs mereMåger og bekæmpelse. Hvilke måger er almindelige i Danmark?
Måger og bekæmpelse Indledning Gennem de seneste 30-40 år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i det meste af Europa, hvor især deres højlydte skrig i ynglesæsonen
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
BEK nr 970 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00067 og NST-300-00076 Senere
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
BEK nr 1210 af 28/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, j.nr. SVA-
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
BEK nr 1210 af 28/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, j.nr. SVA-
Læs mereSkovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.
Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er
Læs mereGennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.
Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereJagtloven. Vildtskadebekendtgørelsen. Jagttidsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse om jagttegn
Jagtloven Vildtskadebekendtgørelsen Jagttidsbekendtgørelsen Jagtloven Bekendtgørelse om jagttegn Bekendtgørelse om udsætning af vildt jagtmåder og jagtredskaber Bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning
Læs mereSvendborgs Råger en oversigt gennem 14 år.
Svendborgs Råger en oversigt gennem 14 år. Besøg i kolonierne hos byens signaturfugl udgør en væsentlig del af min forårsbeskæftigelse og dens hæse stemme danner lydtapetet til mange gode oplevelser. Rågen
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereAniMan DET INTELLIGENTE FUGLESKRÆMSEL
AniMan DET INTELLIGENTE FUGLESKRÆMSEL LAD GÆS OG RÅGER FINDE ANDRE GRÆSMARKER Gæs forvolder store skader på afgrøder herhjemme. Værdier for mange millioner kroner ødelægges hvert år. Hos frugt- og bæravlere
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå
Læs mereOptælling af Bornholms bestand af Råger 2011.
Optælling af Bornholms bestand af Råger 2011. Af Jens Christensen og Mogens T. Kofod. Indledning Sidste gang der blev foretaget en ødækkende bestandsopgørelse af Rågen på Bornholm var Steen E. Jensens
Læs mereGråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske
Læs mereForebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs
Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 27 nov. 2003 Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs Resumé Vær på forkant i rågebekæmpelsen 1. Udarbejd en handlingsplan, hvor det er nedskrevet
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå
Læs mereKendetegn for vildt Rovdyr
Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger
Læs mereVelkommen! INFRMATIONSMØDE VEDR. MÅGEPROBLEMER 21-01-2014 1
Velkommen! INFRMATIONSMØDE VEDR. MÅGEPROBLEMER 21-01-2014 1 Baggrund I perioden 2010-2012 har Holstebro Kommune modtaget mange henvendelser vedr. mågegener støj og ekskrementer. Både privat og erhverv
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mereTitel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl
Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A106
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.
Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt
Læs mereMåger. i Holbæk Kommune
Måger i Holbæk Kommune Hvad gør kommunen for bekæmpelse af måger I kraft af det stigende antal måger i Holbæk by, er der også en stigende antal borgerne som føler sig generet af dem. Borgerne oplever at
Læs mereHvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til
Forord Små historier, som jeg har hørt fra Serafim Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til mig i nattens stille timer og fortæller alle de historier, som jeg skriver. Det er ikke mine
Læs mereVILDTSKADER. og regulering af vildt
VILDTSKADER og regulering af vildt Her har et krondyr skrællet barken af en rødgran. Men uden for jagttiden efterår og vinter må hjortevildt kun reguleres i almindelige skove med særlig tilladelse fra
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs mereNaturgruppens svar: Hej Lotte Hermed mit samlede svar:
From: Lars Dyhrberg Bruun Sent: Mon, 18 Dec 2017 12:18:40 +0100 To: Lotte Asving Donslund;Peter Sandell;Mille Maria Louise Rasch;Trine-Lee Wincentz Jensen Subject: SV: Bemærkninger til Forslag til tillæg
Læs mereNaturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur
Læs mereTJEK DIN VIDEN! ELEFANT
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?
Læs mereFlagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13
Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede
Læs mereRovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl
Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den
Læs mereDanmarks Jægerforbund Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildtskader
Danmarks Jægerforbund Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildtskader Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Husskade (Pica pica) 3. Råge
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs merePESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE
PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE VEDTAGET AF FAXE BYRÅD 30. MAJ 2013 Side 1 Indledning De tidligere kommuner, der nu udgør Faxe Kommune, har
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer
Læs mereMiljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade København Ø. 16. januar Generelt:
Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. 16. januar 2009 Vedr.: Høring over udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige
Læs mereFLAGERMUS. Lavet af Albert F-N
1 FLAGERMUS Lavet af Albert F-N 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er en flagermus Side 3 Arter Side 4 Unger og formering Side 6 Ekkolokalisering Side 7 Fjender og trusler Side 8 Vidste du at Side 10 Ordforråd
Læs mereGennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader
Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)
Læs mereNatur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet
Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Niels Søndergaard, Jagtfagligchef og Afdelingschef Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Viden om vildtforvaltning Vilje
Læs mereEN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?
Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereYnglerapport Havørnene i Vrøgum-Filsø. Foto: Svend Bichel
Ynglerapport 2013 Havørnene i Vrøgum-Filsø Foto: Svend Bichel Jens Rye Larsen august 2013 Forord Havørnene er ved at få godt fat i Danmark. Til meget stor glæde for os alle - ikke kun ornitologer. På Ørnens
Læs mereUdkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 176 Offentligt Udkast til Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse
Læs merePå træk med ryleflokken
Cases til de forskellige lande Snak om svære ord undervejs. Namibia: Fugleflokken skal flyve over Sahara-ørkenen. Det har været et meget tørt år uden regn, så der er intet vand i vandhullerne. Flokken
Læs mereDe store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark
De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden
Læs mereHVAD ER MARKVILDTSTILTAG?
HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? Cammi Aalund Karlslund Planter og Miljø Aulum Fritidscenter HVORFOR LAVE MARKVILDTSTILTAG? Motivation, ansvar og lyst Mange landmænd vil gerne gøre noget godt for naturen Men
Læs mereGåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle
Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens
Læs mereTitel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl
Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A112 Version: 2 Oprettet: 20.02.2018
Læs mereRødding Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 438 Hellig, Nadversalme, 731 Nu står der skum
Tekster: Ez 18,1-4a, Åb 3,7-13, Luk 13,1-9 Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 731 Nu står der skum Rødding 10.30 4 Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem,
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereHavørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015
Havørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015 For 6. år i træk er er en ny generation af havørne fløjet fra reden i Det Midtjyske Søhøjland. Gammel havørn
Læs mereSct. Bendtgade 1. Vej og Ejendomscenter. Sendt til:
Ringsted Kommune Sct. Bendtgade 1 4100 Ringsted Vej og Ejendomscenter Sendt til: nath@ringsted.dk Dato: 9. marts 2017 Dispensation fra lokalplan 119 til fældning og genplantning af et bevaringsværdigt
Læs mereNye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs
Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereDanmarks Jægerforbund Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildtskader
Danmarks Jægerforbund Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildtskader Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Husskade (Pica pica) 3. Råge
Læs mere