Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang

Transkript

1 Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND. JUR. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Danske lovgivere benytter sig i stigende grad af delegation af lovgivningsmagt, når samfundet og erhvervslivet skal reguleres. Denne udvikling betyder, at indholdet af megen regulering i dag er defineret i bekendtgørelser frem for i almindelig lovgivning stadig flere beslutninger overlades med andre ord til eksempelvis ministre og embedsapparatet. Den voldsomme vækst i brugen af delegation risikerer at skabe en mere lukket lovgivningsproces og derved både hæmme kvaliteten af reguleringen og skabe risici for retssikkerhedsmæssige problemer til stor skade for især erhvervslivet. Øget brug af delegation af lovgivningsmagt skaber en risiko for en mere lukket lovgivningsproces Figur 1 Vedtagne love hhv. udstedte bekendtgørelser, (1984 = 100) Udstedte bekendtgørelser Vedtagne love Kilde: og egne beregninger. Note: Oversigten viser udelukkende vedtagne love og udstedte bekendtgørelser, dvs. ekskl. ændringslove og ændringsbekendtgørelser; dette gøres for at give et billede af ny regulering frem for af ændringer af eksisterende regulering. Det er Dansk Erhvervs vurdering, at der i stigende omfang anvendes samlelove, hvorfor antallet af nye lovforslag reelt er højere end angivet i figuren. Tendenslinjen for de udstedte bekendtgørelser er et udsnit af en potensfunktion og har en R2-værdi på 0,8045; tendenslinjen for de vedtagne love er et udsnit af et andengradspolynomium og har en R2-værdi på 0,4429. DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2014 # 9

2 Reguleringen har mange ophav ikke kun almindelig lovgivning Med lov skal land bygges lyder indledningen til Jyske Lov. Lov er dog sjældent nok, og megen af den nødvendige regulering af samfundet foregår i dag via bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger, styresignaler og andre administrative forskrifter. Denne form for regulering kan have sin eksistensberettigelse man kan næppe forvente, at folkevalgte politikere skal være eksperter med kendskab til selv de mest tekniske detaljer i al regulering. Der er imidlertid gode grunde til at kigge nærmere på betydningen af reguleringen af det danske samfund og dansk erhvervsliv, når den tager anden form end lovgivning. Delegation af lovgivningsmagt er i et vist omfang nødvendig men for meget kan være problematisk Bekendtgørelserne er et godt sted at begynde. Dette skyldes ikke mindst, at bekendtgørelserne nærmere udfylder, hvordan de konkrete paragraffer i loven skal forstås, og at bekendtgørelser indeholder regler, der retter sig direkte sig mod borgere og virksomheder på samme måde som reglerne i almindelige love. Bekendtgørelser fylder desuden rigtig meget i det danske reguleringslandskab; eksempelvis blev der i 2013 udstedt ikke færre end bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser. Jo større rum til delegation des mindre rum og kvalitetskontrol Når der vedtages almindelige love, er der imidlertid en række krav til processen, der bidrager positivt til sikring af både den demokratiske inddragelse og til selve lovens tekniske kvalitet, herunder eksempelvis offentlig høring og konsekvensvurderinger. Disse proceskrav er vigtige, da de bl.a. giver erhvervslivet mulighed for at bidrage med erfaringer fra den virkelige verden til lovgivningsprocessen og dermed forbedre det endelige produkt. Almindelige love er underlagt faste proceskrav til sikring af inddragelse og kvalitet Udover at være underlagt disse proceskrav bliver lovforslag også analyseret med henblik på at fastlægge konsekvenserne af forslaget. Det gælder både f.eks. de samfundsøkonomiske konsekvenser og forslagets betydning for virksomhedernes administrative byrder. Disse konsekvensvurderinger er et vigtigt redskab til at finde og fjerne de knaster, der måtte være ved et lovforslag og til at vurdere, om de tiltænkte indgreb står mål med de mål, der søges nået via regulering. Stigende grad af delegation giver risiko for mindre rum til kvalitetskontrol og konsekvensvurderinger, og det kan give ringere regulering til stor skade for både erhvervslivet og samfundsøkonomien DANSK ERHVERV 2

3 Figur 2 Eksempler på faktorer, der skal sikre inddragelse og højere lovkvalitet Procesregel Tre behandlinger i Folketinget Minimumstidsfrister (f.eks. mellem behandlingerne) Udvalgsbehandlinger i Folketinget Høringsprocessen Konsekvensvurderinger Beskrevet i Grundloven Grundloven og Folketingets forretningsorden Folketingets forretningsorden Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet Statsministeriets cirkulære om bemærkninger til lovforslag Slige proceskrav stilles ikke samme omfang til udstedelse af bekendtgørelser Kilde: Danmarks Riges Grundlov 41; Forretningsordenen for Folketinget 7-15; Justitsministeriet (2005): Vejledning om lovkvalitet. København: Justitsministeriet, pp ; cirkulære nr. 159 af 16. september 1998 om bemærkninger til lovforslag m.m. og Finansministeriet (2005): Vejledning om konsekvensanalyser. København: Finansministeriet. Faktorerne, der er opgjort i figur 2, findes ikke i samme omfang, når der udstedes bekendtgørelser. Udstedelse af bekendtgørelser er således sjældent underlagt samme detaljerede proceskrav til sikring af kvaliteten, og bekendtgørelser underlægges desuden sjældent konsekvensvurderinger af samme grundighed som lovforslag. Med andre ord betyder en stigende grad af delegation, at nogle af de kvalitetstjek, som almindelig lovgivning og regulering ellers underlægges, ikke gennemføres. Når brugen af bekendtgørelser er stigende som kilde til regulering, vil dette problem naturligt nok blive større. Dansk Erhverv har tidligere vist bl.a. gennem en detaljeret gennemgang af over høringssvar fra folketingsåret 2011/2012 at der er gode grunde til at være opmærksom på kvaliteten af erhvervsreguleringen, f.eks. på grund af tilbagevendende problemer med manglende præcision eller retssikkerhed. For erhvervslivet kan en stigende brug af bekendtgørelser derfor være et stort problem, idet mulighederne for påpegning af reguleringens uhensigtsmæssige aspekter forringes. I sidste ende kan det hæmme den økonomiske konkurrenceevne at være underlagt regulering af lav kvalitet. Gode grunde til at have fokus på kvaliteten af reguleringen! Man kan desuden indvende, at for at proceskravene til almindelig lovgivning skal have den rette effekt, skal de være både effektive og reelle. Dansk Erhverv har tidligere vist, at der, både hvad angår det lovforberedende arbejde og høringsinstitutionen, er visse udfordringer hermed. i At der kan være udfordringer med lovkvaliteten på trods af omfangsrige proceskrav (almindelig lovgivning), er desuden en indikation på, at udfordringerne sandsynligvis er endnu større, når proceskravene er så meget desto mindre (bekendtgørelser m.m.). DANSK ERHVERV 3

4 Grundloven sætter naturlige grænser for delegation af lovgivningsmagt men hvor går denne grænse? For de danske virksomheder er ovenstående naturligvis udfordringer, der er til at tage at føle på: Øget brug af bekendtgørelser frem for lovgivning kan give en dårligere kvalitetskontrol og manglende konsekvensvurderinger af reguleringen og det kan bl.a. føre til et forhøjet omkostningsniveau og forringet konkurrenceevne. Træder man et skridt tilbage, er der dog også andre årsager til betænkeligheder ved den øgede brug af bekendtgørelser. Det skyldes Grundlovens 3, der lyder: 3 Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene. Denne ret centrale paragraf har til formål at sikre, at der ikke samles for megen magt på ét sted i statsapparatet: Det er således kongen (regeringen) og Folketinget, der sammen vedtager og stadfæster lovene, og det er regeringen, der sørger for, at lovene effektueres. Grundlovens paragraf om magtdeling lægger en naturlig men svært definerbar grænse for omfanget af delegation af lovgivningsmagt Grundloven fastlår med andre ord, at generelle retsregler love som udgangspunkt kun kan vedtages af Folketinget og regeringen sammen. Når der anvendes rammelovgivning frem for detaillovgivning, og det derved overlades til ministrene at definere de bindende retsregler, betyder det imidlertid, at lovgivningsmagten er flyttet fra Folketinget og regering i samdrægtighed til f.eks. ministeren. Omfattende delegation af lovgivningsmagt kan således være problematisk, for så vidt angår med Grundlovens grundlæggende ide om magtdeling, idet man jo netop flytter lovgivningsmagt fra kongen og Folketinget i forening til kongen ministrene og embedsapparatet alene. Spørgsmålet er imidlertid, hvor grænsen går? Hvornår har delegationen af lovgivningsmagt nået et sådan omfang, at man må spørge sig selv, om idéen med Grundlovens 3 stadig holdes i hævd? Hvornår bryder man med Grundlovens ide om magtdeling? Dette prekære spørgsmål kan man næppe svare entydigt på. Det er nemlig ingenlunde umuligt, at de enkelte eksempler på delegation af lovgivningsmagt hver især virker forsvarlige, selvom det samlede billede af delegationens omfang fortæller en lidt anden historie. DANSK ERHVERV 4

5 Øget delegation af lovgivningsmagt kan ske på to måder Der kan være to måder, hvorpå lovgivningsmagten i stigende omfang kan delegeres til f.eks. ministerierne: At man ganske enkelt udsteder flere bemyndigelseslove / i højere grad bruger rammelovgivning frem for detaillovgivning, eller at man udsteder love med bredere og mindre specifikke delegationsbemyndigelser. 1. Flere bemyndigelseslove / øget brug af rammelovgivning: Graden af delegation kan stige derved, at der udstedes flere love med bemyndigelser til at udstede bekendtgørelser. Dvs., at der ganske enkelt bliver flere og flere områder, som overlades det enkelte ministerium at regulere. Dette kan f.eks. skyldes, at reguleringen bliver mere detaljeret og af mere teknisk karakter; det kan også være med baggrund i EU-lovgivning. 2. Bredere bemyndigelseslove: Graden af delegation kan stige ved at delegationen gøres bredere og mindre specifik altså at de paragraffer, der bemyndiger f.eks. en minister til at udstede regler, ganske enkelt bliver vagere i deres definitioner af ministerens bemyndigelse. På den måde øges det enkelte ministerium eller administrative myndigheds diskretionære beføjelser inden for et givent område. Begge tilfældene ovenfor kan være problematiske, idet det er graden af delegation i sig selv, der kan være kilde til betænkeligheder. Naturligvis kan man indvende, at den bemyndigelseslov, der hjemler udstedelsen af en given bekendtgørelse, har været gennem ovenfor beskrevne proces, og at bekendtgørelsen dermed om end indirekte også har været det. Imidlertid er det ikke en uvant situation, at bemyndigelsen er så bred eller vagt defineret, at det ikke er muligt på forhånd at forholde sig meningsfuldt til den efterfølgende bekendtgørelse. Man kan faktisk argumentere for, at selv temmelig veldefinerede og velafgrænsede bemyndigelser kan være svære at bruge som holdepunkt for en a priori-gennemgang af den følgende bekendtgørelse. Selvom bemyndigelseslove bliver underlagt proceskrav, betyder det ikke, at omfattende delegation er uproblematisk Dette er naturligvis ikke argumenter mod at benytte sig af bekendtgørelser som sådan. Dette er snarere argumenter for, at man skal sikre sig, at al regulering uanset om det sker via lovgivning eller bekendtgørelse er af tilstrækkelig kvalitet. DANSK ERHVERV 5

6 Bekendtgørelserne fylder meget i dansk regulering særligt på erhvervsområdet Det er ingen ny ting, at der i Danmark anvendes delegation af lovgivningsmagt og bekendtgørelser. Og faktisk er der en hel del ældre bekendtgørelser, der stadig er gældende. Den ældste og til stadighed gældende bekendtgørelse i Danmark er den såkaldte Instruction, hvorefter alle Vedkommende sig i Høieste-Ret skal skikke og forholde (Bekendtgørelse nr af 7. december 1771), der administreres af Justitsministeriet. Som navnet antyder, regulerer denne bekendtgørelse Højesterets arbejde. Bekendtgørelser fylder dog meget på tværs af langt de fleste ministerområder. De seneste 30 år er det dog særligt på Fødevareministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet og Miljøministeriets (og disse ministeriers forløbere) områder, man har gjort brug af bekendtgørelser. Det er med andre ord særlig på de ministerier, der definerer og forvalter erhvervslivets rammevilkår, at brugen af delegation er stor. Det kan der være god mening i; f.eks. regulerer mange af bekendtgørelserne på Fødevareministeriets område forhold af meget teknisk karakter. Bekendtgørelser fylder meget på tværs af ministerområder, men særlig meget på de erhvervsrettede ministeriers områder Figur 3 Antal udstedte bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser, Fødevareministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Undervisningsministeriet Beskæftigelsesministeriet Miljøministeriet Bekendtgørelser Ændringsbekendtgørelser Kilde: og egne beregninger. Note: Figuren viser det samlede antal udstedte bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser på de fem ministerområder, hvor der samlet set er blevet udstedt flest bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser i perioden Opgørelsen over bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser for perioden er sandsynligvis en smule undervurderet, hvorfor det samlede antal nok er lidt højere end angivet i figuren. På de fire direkte erhvervsrelevante ministerområder ovenfor (Fødevareministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Miljøministeriet) blev der udstedt 372 bekendtgørelser og 178 ændringsbekendtgørelser 550 i alt alene i DANSK ERHVERV 6

7 MANGE BÆKKE SMÅ DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 9 APRIL 2014 Og udviklingen går i retning af flere bekendtgørelser, hvilket også understreges, når man kigger nærmere på antallet af udstedte bekendtgørelser de seneste 30 år. Stigningstakten i udstedelsen af nye bekendtgørelser er aftaget siden 1980 erne, men det betyder ikke, at der fortsat er sket en stigning. Et eksempel på erhvervsrelevant lovgivning, hvor omfanget af delegation har været markant stigende gennem de seneste år, er konkurrenceloven: I den nyeste konkurrencelov fra juni 2013 er der et sted mellem 4 og 5 gange så mange delegationsbestemmelser som i samme lov, som den så ud i 1990! ii Figur 4 Samlet antal nye bekendtgørelser, Stigning i antallet af nye bekendtgørelser inden for de seneste 30 år Kilde: og egne beregninger. Note: Figuren viser det samlede antal udstede bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser. Tendenslinjen er et udsnit af en potensfunktion og viser en klar opadgående tendens, men svagt udfladende tendens (aftagende hældning); tendenslinjen har en R 2 -værdi på 0,8981. Selvom udviklingen har haft en del udsving f.eks. i form af toppunktet med nye bekendtgørelser i 2006 og selvom en bekendtgørelse selvsagt også kan fjerne regulering, så er den opadgående tendens stadig ganske klar. Denne udvikling har selvsagt stor betydning for både virksomheder og borgere. Virksomhederne oplever en stadig øget regulering, og det er endda en stadig øget regulering, der vedtages uden de procesmæssige sikkerhedsventiler, som findes, når man ellers vedtager lovgivning og regulering, jf. figur 2. Udviklingen betyder øget regulering uden procesmæssige sikkerhedsventiler DANSK ERHVERV 7

8 MANGE BÆKKE SMÅ DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 9 APRIL 2014 Ikke kun flere regler også flere ændringer Foranlediget af figur 4 kunne man muligvis udlede, at antallet af nye bekendtgørelser så småt er ved at finde et stabilt leje på ca stykker om året. Denne konklusion bliver så meget desto stærkere, hvis man anskuer toppunktet i 2006 som et særtilfælde. Dette billede er imidlertid forsimplet, da det ikke tager højde for, at der ikke kun udstedes nye bekendtgørelser; der ændres tillige i de allerede eksisterende. Dette sker gennem ændringsbekendtgørelser. For at få det fulde billede af omfanget af delegationen af lovgivningsmagten i Danmark må man med andre ord også indregne ændringsbekendtgørelserne. Der udstedes ikke kun nye bekendtgørelser der ændres også i de eksisterende Som antallet af nye bekendtgørelser er steget, ligeledes er antallet af ændringsbekendtgørelser. Der kommer med andre ord ikke kun flere nye regler; der kommer også flere ændringer i de allerede eksisterende regler. Udviklingen er i øvrigt parallel med de normale bekendtgørelser: Fortsat stigning, men med en vis aftagende stigningstakst. Også stigende antal ændringsbekendtgørelser Figur 5 Antal nye ændringsbekendtgørelser, Toppunktet er i 2007, hvor der blev udstedt 490 ændringsbekendtgørelser Kilde: og egne beregninger. Note: Tendenslinjen er et udsnit af en potensfunktion og viser en opadgående, men udfladende tendens (aftagende hældning); tendenslinjen har en R 2 -værdi på 0,9371. DANSK ERHVERV 8

9 Dette kan dog næppe overraske: Når der kommer flere nye regler som vist i udviklingen i antallet af nye bekendtgørelser er der logisk set også flere regler, der kan (og må) ændres og tilpasses den løbende samfundsudvikling. Antallet af ændringsbekendtgørelser kan med andre ord anskues som en art produkt af udviklingen i antallet af bekendtgørelser. For den enkelte virksomhed medfører det omstillingsomkostninger, når en regel indføres, og når en regel ændres. Ændres reglerne ofte, bliver omstillingsomkostningerne så meget desto større. Om der er tale om en ændringsbekendtgørelser eller indførelse af en ny bekendtgørelser, er derfor ikke væsentligt i den forbindelse. Ydermere kan den hastighed, hvormed allerede etablerede regler ændres, udgøre et retssikkerhedsmæssigt problem for virksomhederne. Når retstilstanden ændres i stadig stigende tempo hvilket synes at være tilfældet kan virksomhederne risikere at overtræde regler, selvom de faktisk forsøger at følge reglerne. Begge disse to faldgruber ved hyppige ændringer i retstilstanden bliver så meget desto mere relevante, når ændringerne finder sted uden de procesmæssige sikkerhedsventiler, der er til stede i en lovgivningsproces. Ændringsbekendtgørelser medfører omstillingsomkostninger for virksomhederne, og en for høj ændringshastighed kan have retssikkerhedsmæssige konsekvenser Og det er særlig relevant, når det sker i og ved bekendtgørelser Er et øget reguleringsbehov lig et øget delegationsbehov? En del af udviklingen både hvad angår udstedelsen af nye bekendtgørelser og ændringer til eksisterende bekendtgørelser kan selvsagt forklares ved, at samfundet i dag er et andet, end det var for eksempelvis 50 år siden. Øget kompleksitet øger ofte også behovet for veltilrettelagt regulering, og derfor er det næppe overraskende, at der er kommet flere regler til siden midten af 1960 erne. Imidlertid står to spørgsmål tilbage et helt overordnet om reguleringens omfang, og et i denne sammenhæng mere relevant om reguleringens indhold og metode: 1. Er samfundet mæt af regulering? Overordnet kan man spørge sig selv, om mængden af regulering har fulgt med eller er løbet hurtigere end den samfundsmæssige udvikling. Med afsæt i Produktivitetskommissionen kan man godt nære den mistanke, at det sidste er tilfældet. iii, iv DANSK ERHVERV 9

10 2. Er øget reguleringsbehov det samme som øget delegationsbehov? Mere specifikt kan man spørge sig selv, om samfundets øgede behov for kløgtig regulering er ensbetydende med, at reguleringen i højere og højere grad skal ske via delegation. Særligt det andet spørgsmål er relevant her. Det kunne nemlig være oplagt at påstå, at øget kompleksitet i samfundet stiller så meget desto højere krav til både den indholdsmæssige og demokratiske kvalitet i den gældende regulering. Med andre ord: Når samfundet bliver vanskeligere at overskue, kan det være vigtigt at arbejde ihærdigt for på ny at skabe et overblik men gøres det bedst ved at erstatte den formaliserede og gennemsigtige lovproces med øget delegation til administrative myndigheder? Det relevante spørgsmål: Er øget delegation af lovgivningsmagt den rette vej at gå i et mere komplekst samfund? Mindre brug af delegation eller øgede krav til delegationen eller begge dele? Den omfattende brug af bekendtgørelser i Danmark og særlig hvad angår reguleringen af erhvervslivet udgør altså et potentielt problem, hvis man har et mål om at sikre regulering af høj kvalitet og en vis portion gennemsigtighed i processen. Brugen af bekendtgørelser har sit ophav i den øgede brug af såkaldt rammelovgivning. Rammelovgivning er lovgivning, der i højere grad beskriver et mål med og rammerne for reguleringen, men ikke tager nøjere stilling til reguleringens egentlige, materielle indhold. At der gøres mere brug af rammelovgivning, betyder logisk set, at der gøres mindre brug af detaillovgivning. Løsningen på de udfordringer, der er beskrevet ovenfor, er således todelt: Man kan enten begrænse brugen af delegation af lovgivningsmagt ved at lade være med at regulere eller ved at bruge detaillovgivning frem for rammelovgivning eller man kan stille højere krav til udfyldelsen af delegationen i rammelovgivningen. 1. Mindre brug af delegation Delegationen kan begrænses på to måder. Den mest åbenlyse er at begrænse mængden af regulering altså ved at hverken Folketinget, ministerierne eller andre regulerer på det detailniveau, som man ser i dag. Umiddelbar løsning: Reguler mindre eller gør brug af detaillovgivning Alternativet er øget brug af detaillovgivning, hvor Folketinget altså i højere grad tager stilling til det konkrete indhold af reguleringen. Dermed vil alle reguleringens aspekter blive underkastet den kvalitetskontrol, de konsekvensvurderinger og de tidsmæssige sikkerhedsventiler, som al anden lovgivning også er underlagt. Denne løsning vil flytte en del af lovgivningsmagten fra ministerier m.m. tilbage til Folketinget, men til gengæld være dyr i tid og administration. DANSK ERHVERV 10

11 2. Øgede krav til delegation Mindre brug af delegation kan dog næppe stå alene. Dette skyldes ikke mindst, at bekendtgørelser ofte regulerer tekniske områder, som ikke altid er egnede til folketingsbehandling. En del bekendtgørelser kommer allerede i dag i høring f.eks. via hjemmesiden men det gælder ikke alle. Mere generelt gældende krav om både offentlige høringer og konsekvensanalyser af bekendtgørelser kunne evt. sammen med minimumstidsfrister som de, der findes mellem og i kraft af Folketingets tre behandlinger af lovforslag muligvis være en farbar vej fremad. Derudover kunne høringer, konsekvensvurderinger og minimumstidsfrister ved udstedelse af bekendtgørelser også være en farbar vej Løsningen på udfordringerne beskrevet ovenfor er næppe at vælge mellem disse to forslag det er snarere at kombinere dem. Som nævnt kan man nemlig ikke komme uden om, at noget regulering må foretages via bekendtgørelser. Begge disse forslag vil sandsynligvis have som en ekstra konsekvens, at hastigheden, hvormed der vedtages ny eller ændret regulering, bliver sat ned. Denne bivirkning bør man dog se i et positivt lys, idet en høj forandringshastighed i reglerne jo i sig selv kan udgøre et stort problem for landets virksomheder både på grund af omstillingsomkostninger og retssikkerhedsudfordringer. En tredje farbar vej er naturligvis at afstå fra ønsket om at ville detailregulere i det omfang, som man hidtil har gjort uanset, om detailreguleringen finder sted i love eller bekendtgørelser. En tredje løsning er at lade helt være med at regulere så meget Brugen af bekendtgørelser kan naturligvis også begrænses ved at øge brugen af andre administrative forskrifter f.eks. som på skatteministeriets område, hvor lovgivningen tolkes gennem såkaldte styresignaler eller som på arbejdsmiljøområdet, hvor lovgivningen tolkes gennem vejledninger men dette vil bestemt ikke gøre problemerne mindre, idet man derved blot bevæger sig endnu længere væk fra de kontrolkanaler og sikkerhedsventiler, som ellers burde styrkes. Endvidere giver dette forskellige forvaltningsmæssige tilgange. Regulering af høj kvalitet er uanset målet med reguleringen af stor betydning for både erhvervslivet og samfundet. Uhensigtsmæssig regulering kan have store skadevirkninger på virksomhedernes muligheder for at agere både nationalt og internationalt, og risikoen for uhensigtsmæssig regulering er desværre større, når reguleringen vedtages uden at være underlagt de nødvendige kvalitetstjek og konsekvensvurderinger. DANSK ERHVERV 11

12 OM DENNE UDGAVE Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang er 9. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 30. april OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen på mop@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; konsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. NOTER i For analysen af høringssvar, se: Dansk Erhverv (2013): Behov for bedre regeringsførelse på erhvervsområdet. Dansk Erhvervs Perspektiv nr For analysen af det lovforberedende arbejde og høringsinstitutionen som sådan, se: Dansk Erhverv (2013): To veje til bedre lovkvalitet. Dansk Erhvervs Perspektiv nr ii Lov nr. 370 af 7. juni 1989 sammenlignet med lovbekendtgørelse nr. 700 af 18. juni iii Se f.eks. Produktivitetskommissionen (2013): Konkurrence, internationalisering og regulering analyserapport 2. Senest lokaliseret 16. januar 2014 på: iv. For konkrete eksempler på problematisk regulering, se f.eks. Dansk Erhvervs bidrag til Produktivitetskommissionen: DANSK ERHVERV 12