Livskvaliteten i danske landdistrikter, En land-by sammenligning. Jens Fyhn Lykke Sørensen
|
|
- Vilhelm Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Livskvaliteten i danske landdistrikter, En land-by sammenligning Jens Fyhn Lykke Sørensen Februar 2012
2 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT eller dele heraf er uden instituttets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er uddrag til anmeldelser. Syddansk Universitet, Esbjerg og forfatterne, Center for Landdistriktsforskning CLF REPORT 14/2012 ISBN Undersøgelsen er udført efter opdrag fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, der har haft mulighed for at afgive sine bemærkninger til undersøgelsen. For undersøgelsens endelige udformning er alene Center for Landdistriktsforskning ansvarlig. Jens Fyhn Lykke Sørensen Center for Landdistriktsforskning Syddansk Universitet Niels Bohrs Vej 9-10 DK-6700 Esbjerg Tlf.: Fax:
3 Indholdsfortegnelse Summary Indledning Metode To urbaniseringsvariable To mål for livskvalitet Analysestrategi Udviklingen i tilfredsheden med livet, Udviklingen i tilfredsheden med livet efter bymæssighed Udviklingen i tilfredsheden med livet efter regionalt område Udviklingen i lykkefølelsen, Udviklingen i lykkefølelsen efter bymæssighed Udviklingen i lykkefølelsen efter regionalt område Opsummering og diskussion af resultater Konklusion Bibliografi
4 4
5 Summary In recent decades, rural districts in Denmark have had to face a number of growing problems, such as depopulation, loss of work places, and loss of public and private services. The purpose of this report is to investigate whether these problems have been accompanied by a decline in the self-perceived life quality of citizens living in rural districts. The report draws on questionnaire data from the Danish Values Studies (DVS). By using DVS, it has been possible to analyze the development in life quality over the years 1990, 1999 and This was done both in relation to a 3-point-scale city size variable (dividing Denmark into rural areas, town areas, and city areas), and in relation to a 3- point-scale county variable (dividing Denmark into peripheral regions, intermediate regions, and center regions). The report uses two measures of life quality contained in the DVS: self-perceived life satisfaction and self-perceived happiness. In the period , citizens in rural areas and peripheral regions were found to be just as satisfied with their lives as other Danish citizens. Moreover, life satisfaction among citizens in rural areas and peripheral regions has remained unchanged throughout the period, both in absolute and relative terms. In absolute terms, the feeling of happiness among citizens in rural areas and peripheral regions has also remained unchanged throughout the period. However, in 1990, citizens in rural areas and peripheral regions were happier than citizens living in other areas. This has been replaced by a situation in 2008 where citizens in rural areas and peripheral regions were only just as happy as citizens in most of the other parts of the country. Thus, citizens in rural areas and peripheral regions have faced some relative decline in self-perceived happiness throughout the investigated period. With this, the report finds some, although weak, signs that life quality in Danish rural districts has decreased since
6 6
7 1 Indledning De danske landdistrikter har i stigende grad været ramt af en række indbyrdes forbundne problemer i de seneste årtier, se fx Indenrigsministeriet (2000) og Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2011). De danske landdistrikter har således haft en markant befolkningsnedgang sammenlignet med andre områder, og dertil kommer en nedgang i antallet af lokale arbejdspladser (Jensen, 2010), en nedgang i omfanget af offentlige serviceydelser 1 samt et synligt forfald af boliger, som er opstået i kølvandet på befolkningsnedgangen (Gottschalk et al., 2007). Formålet med denne rapport er at undersøge, om den selvoplevede livskvalitet blandt borgerne i landdistrikterne er faldet gennem de seneste årtier. Dette kunne tænkes at være sket, når man tænker på landdistrikternes voksende problemer gennem perioden. Rapporten ser på udviklingen i livskvaliteten i landdistrikterne både ud fra en absolut betragtning og ud fra en relativ betragtning, dvs. i forhold til udviklingen i livskvaliteten blandt borgere i andre egne af landet. Rapporten indeholder en ren kvantitativ undersøgelse, og hensigten er at give et input til diskussionen om den ofte omtalte skævvridning af Danmark. Problemformuleringen bliver derfor: Har landdistrikternes voksende udfordringer gennem de seneste årtier været ledsaget af et absolut og/eller et relativt fald i livskvaliteten blandt borgerne i disse områder? En udfordring i undersøgelser som denne er, at der ikke findes nogen entydig definition på landdistrikter. Landdistrikter defineres som regel på én af følgende to måder: Definition 1: Landdistrikt defineres ved bystørrelse. Definition 2: Landdistrikt defineres ved regionalt område. Benytter man den første definition, er landdistrikterne at finde overalt i landet, og de udgøres af mindre bysamfund og det åbne land. Benytter man den anden definition, er landdistrikter kun at finde i bestemte dele af landet. I denne definition er ordet landdistrikt at sammenligne med ord som yderområde og perifert område. Denne rapport inddrager begge typer af definition i analyserne. Rapporten er baseret på data fra De Danske Værdiundersøgelser (DDV), som består af gentagne spørgeskemaindsamlinger blandt repræsentative udsnit af den danske befolkning. Rapporten anvender to overordnede mål for livskvalitet, som er indeholdt i DDV: 1) ét vedrørende i hvor høj grad, man er tilfreds med livet, og 2) ét vedrørende i hvor høj grad, man føler sig lykkelig. Ved brug 1 Fx i form af skolelukninger. En opgørelse udarbejdet af Teknologisk Institut viser således, at 94 ud af i alt 127 skolelukninger i perioden er sket i landsogne (Teknologisk Institut, 2008, s. 4). 7
8 af DDV har det været muligt at analysere udviklingen i den selvrapporterede livskvalitet i undersøgelsesårene 1990, 1999 og 2008, dels i forhold til bystørrelse og dels i forhold til det regionale område i Danmark. Rapporten tegner således et billede af den faktiske og relative udvikling i livskvaliteten i de danske landdistrikter i et 18-års perspektiv. Rapporten er opbygget på følgende måde. Kapitel 2 rummer et metodekapitel, som gør rede for undersøgelsens datagrundlag samt statistiske analysemetoder. Kapitlet præsenterer bl.a. de geografiske land-by definitioner samt den anvendte metode til måling af livskvalitet. Kapitel 3 viser de fundne resultater, når livskvalitet måles i form af respondenternes vurderinger af, hvor tilfredse de er med deres eget liv. Kapitel 4 viser de fundne resultater, når livskvalitet måles i form af respondenternes vurderinger af, hvor lykkelige de er. Kapitel 5 opsummerer og diskuterer de fundne resultater samt gennemgår kort et robusthedstjek af, hvad der sker, hvis man anvender en alternativ kodning af den ene land-by definition. Kapitel 6 giver en konklusion på rapporten. 8
9 2 Metode Som nævnt er undersøgelsen baseret på data fra De Danske Værdiundersøgelser (DDV). Formålet med dette projekt er at beskrive danskernes værdier og holdninger på en lang række punkter i relation til emner som livet generelt, familie, arbejde, religion, politik og samfundet. Projektet, som administreres af Københavns Universitet, har gennemført spørgeskema-undersøgelser i 1981, 1990, 1999 og Spørgsmålene har i det store hele været identiske siden 1990 (Den Danske Værdiundersøgelse, 2011). For at deltage i undersøgelsen skal man være 18 år gammel eller derover. De spørgsmål, der har relevans for nærværende rapport, har været inkluderet i de tre sidste spørgeskemaundersøgelser. Data stammer derfor fra 1990 (n=1030), 1999 (n=1023) og 2008 (n=1507). Data blev stillet til rådighed af projektgruppen ved Københavns Universitet. DDV er velegnet, da undersøgelserne dels indeholder to geografiske variable, som beskriver, hvor respondenten bor, dels indeholder de to overordnede variable for respondentens selvoplevede livskvalitet. I det følgende gøres der rede for disse variable, og dernæst beskrives analysestrategien for undersøgelsen af, hvorledes livskvalitet i landdistrikterne har udviklet sig fra 1990 til To urbaniseringsvariable Der anvendes som sagt to landdistriktsdefinitioner baseret på hhv. bystørrelsen og regional geografisk placering Landdistrikt efter bymæssighed (Landdistriktsdefinition 1) Den første land-by variabel er blevet skabt ud fra følgende spørgsmål i DDV: Hvor mange indbyggere er der i den by/det sted, hvor De bor nu? Til dette spørgsmål knytter der sig 7 svarmuligheder: 1) Under indbyggere 2) indbyggere 3) indbyggere 4) indbyggere 5) indbyggere 6) indbyggere 7) Flere end
10 Dette spørgsmål blev ikke stillet i Derfor omfatter denne analyse kun årene 1990, 1999 og Denne variabel er blevet omkodet til følgende 3-delte land-by variabel: 1) Landområder: Byer/steder med under indbyggere. 2) Byområder: Byer mellem og indbyggere. 3) Storbyområder: Byer med over indbyggere. Respondenterne i de tre kategorier fordeler sig nogenlunde jævnt mellem de tre kategorier over tid. Således udgjorde respondenterne fra landområder hhv. 33 pct., 34 pct. og 32 pct. i årene 1990, 1999 og Der er naturligvis en vis vilkårlighed knyttet til udpegningen af landområder som byer og steder med under indbyggere. Af den grund tester rapporten, om resultaterne ændres ved anvendelse af følgende 2-delte urbaniseringsvariabel: 1) Landområder (byer/steder med under indbyggere, 2) Andre områder (byer med over indbyggere). Den 2-delte variabel viser sig at give lignende resultater som den 3-delte. Dette vises i kapitel Landdistrikt efter regionalt område (Landdistriktsdefinition 2) I den modtagne datafil fra DDV s projektgruppe indgik en registrering af respondenternes amtslige bopæl. Der er tale om den amtslige bopæl fra før Kommunalreformen i Selvom amterne blev afskaffet i 2007, skete der heldigvis også en registrering af respondenternes bopæl i forhold til de gamle amtsgrænser i forbindelse med spørgeskemaindsamlingen i Rapporten anvender følgende 3-delte land-by variabel baseret på respondenternes bopæl i de gamle amter: 1) Perifere regioner: Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt, Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Ringkøbing Amt, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt, Bornholms Amt. 2) Mellemregioner: Fyns Amt, Århus Amt, Vejle Amt. 3) Centerregioner: Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Roskilde Amt, Københavns og Frederiksberg kommuner. 3 Tabel 1 viser, hvordan respondenterne fordeler sig på de forskellige amter samlet set for spørgeskemaindsamlingerne i 1990, 1999 og Det ses, at respondenterne fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem perifere regioner, mellemregioner og centerregioner, dog med en overvægt til de perifere regioner. 2 For årene 1999 og 2008 var kategorien flere end delt i op i to kategorier: og flere end Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har af historiske årsager ikke indgået i noget amt, men har i stedet fungeret som både kommuner og amter. 10
11 Tabel 1. Fordeling af respondenter efter geografisk område. 1990, 1999, 2008 Perifere Mellemregioner Center- Total regioner regioner Københavns Amt Roskilde Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Vejle Amt Ribe/Sønderjyllands Amt Bornholms Amt Københavns og Frederiksberg kommuner Total To mål for livskvalitet DDV indeholder to overordnede mål for individuel, selvopfattet livskvalitet: 1) ét vedrørende i hvor høj grad, man er tilfreds med livet, og 2) ét vedrørende i hvor høj grad, man føler sig lykkelig Tilfredshed med livet Hvor tilfredse respondenterne er med livet, måles med følgende spørgsmål i spørgeskemaet: Alt taget i betragtning på en skala fra 1 til 10 - hvor tilfreds eller utilfreds er De for tiden med livet? 1 betyder meget utilfreds og 10 betyder meget tilfreds. Variablen tilfredshed med livet er med andre ord en 10-delt variabel med en ordinal skala Lykkefølelse Hvor lykkelige, respondenterne føler sig, måles med følgende spørgsmål: Alt taget i betragtning, hvor lykkelig eller ulykkelig synes De selv de er? Respondenterne havde følgende fire svarmuligheder: 11
12 1) Meget lykkelig 2) Ret lykkelig 3) Ikke særlig lykkelig 4) Slet ikke lykkelig Variablen lykkefølelse er dermed en 4-delt variabel med en ordinal skala. 2.3 Analysestrategi Med to urbaniseringsvariable og to mål for livskvalitet opstår der en 2 x 2 matrice. Sammenhængen mellem urbaniseringsgrad og udviklingen i selvopfattet livskvalitet kan dermed undersøges på 4 niveauer: 1) Udviklingen i tilfredshed med livet efter bystørrelse 2) Udviklingen i tilfredshed med livet efter regionalt område 3) Udviklingen i lykkefølelse efter bystørrelse 4) Udviklingen i lykkefølelse efter regionalt område Hvert af disse fire niveauer vil blive gennemgået hver for sig. Rapporten anvender for hvert niveau 3 analytisk-statistiske virkemidler: 1) Analyseform 1: Rå sammenligninger. 2) Analyseform 2: Sammenligninger justeret for alder og køn. 3) Analyseform 3: Sammenligninger med et udvidet udvalg af kontrolvariable. For det første vises den rå, ujusterede udvikling i en figur. (Analyseform 1) For det andet foretages der en ordinal logistisk regression med variablen for livskvalitet som afhængig variabel og med alder, køn og den pågældende landby variabel som uafhængige variable. Alder og køn kan betegnes som eksogene variable, dvs. variable som personen ikke selv er herre over. Det giver derfor mening at kontrollere for disse variable, eftersom evt. forskelle i livskvalitet mellem områdetyperne kunne skyldes forskellige køns- og aldersfordelinger. 4 (Analyseform 2) For det tredje foretages en ordinal logistisk regression med variablen for livskvalitet som afhængig variabel og med en udvidet række af uafhængige variable, nemlig: alder, køn, helbredstilstand, socioøkonomisk status, civilstand, uddannelsesniveau, husstandsindtægt samt den pågældende land-by variabel. (Analyseform 3) 4 Lad os fx antage, at unge mennesker har en højere livskvalitet end midaldrende mennesker (alt andet lige), og at der i byerne findes flere unge mennesker. I dette tilfælde ville en evt. højere livskvalitet blandt borgerne i byerne til dels skyldes en forskellig aldersmæssig sammensætning. 12
13 Gennemsnit 3 Udviklingen i tilfredsheden med livet, I dette kapitel undersøges udviklingen i tilfredsheden med livet, først efter bymæssighed (Landdistriktsdefinition 1) og dernæst efter regionalt område (Landdistriktsdefinition 2). 3.1 Udviklingen i tilfredsheden med livet efter bymæssighed Figur 1 viser udviklingen i tilfredsheden med livet fordelt på de tre områdetyper: landområder, byområder og storbyområder (Analyseform 1). Det, der vises, er det matematiske gennemsnit på 1-10 skalaen, som tilfredsheden måles på. Gennem hele perioden ligger tilfredsniveauet generelt højt på værdier mellem cirka 8,0 og 8,4. I figuren er der intet, der tyder på et relativt fald i tilfredshed med livet i landområderne mellem 1990 og Faktisk har landområderne haft den bedste udvikling i perioden , og i 2008 har landområderne (by/sted < indbyggere) det højeste, gennemsnitlige tilfredshedsniveau. Der er ingen statistisk signifikant forskel i tilfredshedsniveauet mellem de tre områdetyper i årene 1990 og 1999, men i år 2008 har borgerne i landområderne en statistisk signifikant højere tilfredshed med livet end borgerne i storbyerne. 5 Figur 1. Udviklingen i tilfredshed med livet efter bymæssighed. Gennemsnit på en 1-10 skala, hvor 1 er meget utilfreds og 10 er meget tilfreds 8,5 8,4 8,3 8,2 8,1 8 7,9 7, År < indb. Mellem og indb. > indb. 5 Forskellen på 0,306 er signifikant, dvs. nulhypotesen om ens gennemsnitsværdier i hhv. landområder og storbyområder i 2008 kan afvises (F-værdi=4,352, p<0,037). 13
14 Tabel 2 viser den multiple regression, justeret for alder og køn (Analyseform 2). Tallene tegner det samme billede som de rå gennemsnitstal. Tilfredshedsniveauet er det samme i de tre områdetyper i årene 1990 og 1999 (se model 2 og 3), mens landområderne har et statistisk signifikant højere tilfredshedsniveau end storbyområderne i 2008 (model 4). Også samlet set over hele perioden ligger landområderne over storbyområderne i tilfredshedsniveau (model 1). Mens by- og storbyområderne ikke har øget eller formindsket tilfredshedsniveauet gennem perioden (se model 6 og 7), har borgerne i landområderne fået et øget tilfredshedsniveau over tid, når man sammenligner 1990 med 2008 (se model 5). Tabel 2. Determinanter bag tilfredsheden med livet (1-10 skala, ordinal logit regression) Alle år (1) 1990 (2) 1999 (3) 2008 (4) Alder 0,0185* 0,0128 0,0162 0,0248 Alder 2-0,0002** -0,0002-0,0002-0,0002 Kvinde 0,0569-0,0727 0,1183 0,1279 Under indb. (R.) indb. 0,0012 0,0352-0,0752 0,0071 Over indb. -0,2007** -0,2163-0,0295-0,2922* Observationer Pseudo R 2 (McFadden) 0,0011 0,0028 0,0007 0,0021 Under indbyggere indbyggere (6) Over indbyggere (5) (7) Alder 0,0068 0,0137 0,0363 Alder 2-0,0001-0,0001-0,0005 Kvinde 0,1273 0,0069 0, (R) ,1013-0,0381 0, ,2461* 0,1644 0,1625 Observationer Pseudo R 2 (McFadden) 0,0015 0,0011 0,0046 R = Reference. * p<0,10, ** p<0,05, *** p<0.01. Tabel 3 viser tallene for den multiple regression, når man justerer for den udvidede række af kontrolvariable (Analyseform 3). Det viser sig nu, at enhver forskel mellem områdetyper er forsvundet. Hvor man bor, spiller med andre ord ikke en rolle for tilfredshedsniveauet. Gennem hele perioden samlet set er der således ingen statistisk signifikant forskel mellem områdetyperne i forhold til tilfredshedsniveau (model 1). Derudover har tilfredsniveauet statistisk set været uændret gennem perioden i både landområder, byområder og storbyområder (se model 2-4). 14
15 Tabel 3. Determinanter bag tilfredsheden med livet (1-10 skala, ordinal logit regression) Alle Under indbyggere indbyggere (3) Over indbyggere (4) (1) (2) Alder -0,0311** -0,0311 0,0239-0,0487 (Alder) 2 0,0003** 0,0004 0,0003 0,0002 Kvinde 0,0935 0,1898 0,0188 0,1762 Dårligt helbred a -1,6489*** -1,5426*** -1,8382*** -1,5232*** Lønmodtager (R) Selvstændig 0,0905-0,3026 0,2047 1,2833*** Arbejdsløs -0,8251*** -1,0017*** -0,7838*** -0,7566*** Studerende 0,1806 0,0586-0,0234 0,2936 Hjemmegående -0,1543-0,5058 0,2850-0,2634 Efterlønner/pensionist 0,1098-0,1281 0,1658 0,6952* Andet -0,1372 0,3251-0,6548* 0,3663 Gift/reg. partnerskab (R) Samlevende -0,1261 0,0364-0,1311-0,4280* Enke/enkemand -0,6304*** -1,3133*** -0,3016-0,3056 Skilt -0,4701*** -0,5257** -0,4782*** -0,4128 Separeret -0,8204** -0,4491-1,0573*** 1,8095 Enlig -0,6419*** -0,4813** -0,4570** -1,1421*** Folkeskole (R) Erh.-faglig uddannelse 0,1635* -0,0096 0,3180 0,0994 Kort vid. uddannelse 0,0104-0,1304 0,1154-0,0914 M.-lang vid. uddannelse -0,0191-0,1379 0,1884-0,3495 Lang vid. uddannelse -0,1215-0,2629-0,1338-0,1732 Husstandsindtægt b 0,0008*** 0,0016*** 0,0007** 0,0006 Under indb. (R) indb. 0,0390 Over indb. -0, (R) ,0875-0,0836 0, ,0561 0,0798 0,2028 Observationer Pseudo R 2 (McFadden) 0,0207 0,0218 0,0242 0,0364 R = Reference. a Enten dårligt eller meget dårligt helbred (versus meget godt, godt eller nogenlunde helbred). b Inflationskorrigeret husstandsindtægt (1000 kr.) per person (divideret med 2, hvis et voksent par bor i husstanden). * p<0,10, ** p<0,05, *** p<0.01. Konklusionen er, at de stigende problemer i landdistrikterne i de senere årtier ikke lader til at have medført et fald i tilfredsheden med livet blandt borgere i landområder. Dette gælder hverken absolut eller relativt i forhold til mere urbane områder. 15
16 Gennemsnit Hvad angår de øvrige kontrolvariable i Tabel 3, udviser alder en U-formet relation med graden af tilfredshed med livet. Det typiske unge menneske er således godt tilfreds med livet, men tilfredsheden med livet daler gennem årene og rammer et bundpunkt, når vedkommende bliver midaldrende. Herefter begynder tilfredsheden med livet at stige igen. Samlet set over hele perioden bunder tilfredsheden ved en alder på omkring 52 år (51,8) (beregnet på model 1). Ikke overraskende er husstandsindkomsten positivt samt det at være arbejdsløs negativt relateret til tilfredshedsniveauet. Dårligt helbred er forståeligt nok negativt relateret til tilfredsniveauet. Slutteligt er det at være enke/enkemand, skilt, separeret eller bare enlig negativt relateret til tilfredshedsniveauet. 3.2 Udviklingen i tilfredsheden med livet efter regionalt område Figur 2 viser udviklingen i tilfredsheden med livet efter de tre typer af regionale områder anvendt i denne rapport, nemlig perifere regioner, mellemregioner og centerregioner. Perifere regioner har det højeste tilfredshedsniveau i 1990, mens mellemregioner har det højeste tilfredshedsniveau i både 1999 og Niveauforskellene mellem regionerne er imidlertid meget små. Statistiske tests viser da også, at tilfredshedsniveauet statistisk set er ens i de tre regionstyper, og dette gælder for alle årene. Figur 2. Udviklingen i tilfredshed med livet efter regionalt område. Gennemsnit på en 1-10 skala, hvor 10 er meget tilfreds 8,5 8,4 8,3 8,2 8,1 8 7,9 7, År Perifere regioner Mellemregioner Centerregioner Tabel 4 viser resultater fra regressionsanalysen, hvor der kontrolleres for alder og køn. Igen tegnes det samme billede som i de rå gennemsnitstal, som blev vist i Figur 2. I ingen af årene spiller regionstypen en rolle for tilfredsniveauet, 16
17 dvs. tilfredsniveauerne i perifere regioner, mellemregioner og centerregioner har statistisk set været de samme i alle årene (model 2-4). Der er heller ingen forskel, når tallene lægges sammen i en samlet estimation (model 1). Det kan derudover konstateres, at tilfredshedsniveauet i alle tre regionstyper har været uforandret gennem perioden på det normalt anvendte 5 pct. signifikansniveau (model 5-7). Tabel 4. Determinanter bag tilfredsheden med livet (1-10 skala, ordinal logit regression) Alle (1) 1990 (2) 1999 (3) 2008 (4) Alder 0,0233** 0,0185 0,0197 0,0311** Alder 2-0,0003*** -0,0003-0,0002-0,0003** Kvinde 0,0548-0,0851 0,1010 0,1256 Perifere regioner (R.) Mellemregioner -0,0029-0,1511 0,1129 0,0015 Centerregioner -0,0862-0,1672 0,0800-0,1257 Observationer Pseudo R 2 (McFadden) 0,0009 0,0031 0,0008 0,0015 Perifere regioner (5) Mellem- regioner (6) Centerregioner (7) Alder 0,0263* 0,0243 0,0123 Alder 2-0,0003** -0,0002-0,0002 Kvinde 0,1221 0,0527-0, (R) ,0851 0,1626 0, ,1311 0,2565* 0,2041 Observationer Pseudo R 2 (McFadden) 0,0021 0,0018 0,0016 R = Reference. * p<0,10, ** p<0,05, *** p<0.01. Tabel 5 viser tallene for den multiple regression med den udvidede række af kontrolvariable. Inklusionen af flere kontrolvariable ændrer ikke på billedet. Også i denne analyse er det sådan, at tilfredshedsniveauet ikke er afhængigt af, om man bor i perifere regioner, mellemregioner eller centerregioner. Gennem hele perioden samlet set er der således ingen statistisk signifikant forskel mellem regionstyperne i forhold til tilfredshedsniveau (model 1). Derudover har tilfredsniveauet statistisk set været uændret gennem perioden i både perifere regioner, mellemregioner og centerregioner (se model 2-4). Konklusionen er, at borgere i perifere regioner hverken har oplevet et absolut eller relativt fald i tilfredsheden med livet i perioden 1990 til Hvad angår de øvrige kontrolvariable i Tabel 5, udviser alder igen en U-formet relation med graden af tilfredshed med livet, om end kun signifikant på 10 pct. 17
18 niveauet. Tilfredsheden bunder ved en alder på omkring 46 år (45,8) (beregnet på model 1). Husstandsindtægt og det at være gift er positivt relateret til tilfredshedsniveauet, mens dårligt helbred og arbejdsløshed er negativt relateret til tilfredshedsniveauet. Tabel 5. Determinanter bag tilfredsheden med livet (1-10 skala, ordinal logit regression) Alle (1) Perifere regioner (2) Mellemregioner (3) Centerregioner (4) Alder -0,0275* -0,0291-0,0318-0,0266 (Alder) 2 0,0003* 0,0003 0,0004 0,0002 Kvinde 0,0986 0,1471 0,2055-0,1076 Dårligt helbred a -1,5949*** -1,7004*** -1,8872*** -1,3248*** Lønmodtager (R) Selvstændig 0,0823-0,1894 0,5480* -0,0186 Arbejdsløs -0,8240*** -0,7580*** -1,5178*** -0,1994 Studerende 0,2384 0,1446 0,4307 0,2518 Hjemmegående -0,1556-0,5413-0,0860 0,2179 Efterlønner/pensionist 0,1001 0,2794-0,1265 0,0201 Andet -0,0841 0,0417-0,0079-0,2530 Gift/reg. partnerskab (R) Samlevende -0,1151-0,2341-0,1186 0,0657 Enke/enkemand -0,7248*** -1,1370*** -1,0379*** 0,3155 Skilt -0,4544*** -0,5689*** -0,2272-0,5179** Separeret -0,8134** -1,2019** -1,2191** 0,3525 Enlig -0,6108*** -0,4660** -0,6281*** 0,7558*** Folkeskole (R) Erh.-faglig uddannelse 0,1926 0,1018 0,3272 0,2075 Kort vid. uddannelse 0,0265 0,1389-0,1557 0,0469 M.-lang vid. uddannelse 0,0182 0,1589-0,2952 0,0524 Lang vid. uddannelse -0,1026 0,1591-0,2353-0,1938 Husstandsindtægt b 0,0009*** 0,0007* 0,0012** 0,0008*** Perifere regioner (R.) Mellemregioner 0,0072 Centerregioner -0, (R) ,2132 0,1017 0, ,0505 0,1568 0,1756 Observationer Pseudo R 2 (McFadden) 0,0197 0,0205 0,0333 0,0232 R = Reference. a Enten dårligt eller meget dårligt helbred (versus meget godt, godt eller nogenlunde helbred). b Inflationskorrigeret husstandsindtægt (1000 kr.) per person (divideret med 2, hvis et voksent par bor i husstanden). * p<0,10, ** p<0,05, *** p<
19 Procent 4 Udviklingen i lykkefølelsen, I dette kapitel undersøges udviklingen i den selvoplevede lykkefølelse, først efter bymæssighed (Landdistriktsdefinition 1) og dernæst efter regionalt område (Landdistriktsdefinition 2). 4.1 Udviklingen i lykkefølelsen efter bymæssighed Figur 3 viser udviklingen i lykkefølelsen fordelt på de tre områdetyper: landområder, byområder og storbyområder. Respondenten blev spurgt, om vedkommende opfattede sig selv som meget lykkelig, ret lykkelig, ikke særlig lykkelig eller slet ikke lykkelig. Det, som Figur 3 viser, er andelen af respondenter, der har svaret meget lykkelig. Figur 3. Andel der anser sig for at være meget lykkelig. Efter bymæssighed År < indb. Mellem og indb. > indb. Det ses af figuren, at borgerne i landområder og storbyområder har haft en noget nær uforandret lykkeudvikling, mens lykkeniveauet har været stigende i byområderne. Landområderne har det højeste lykkeniveau i årene 1990 og 1999, mens byområderne indtager førerpositionen i år Med et lavt signifikansniveau på 10 pct. er der kun to tilfælde, hvor der er statistisk signifikant forskel mellem lykkeniveauerne. Landområderne har et statistisk signifikant højere lykkeniveau end storbyområderne i både 1990 og Der er med 6 Pearson Chi2 med to-sidet p-værdi på 0,047 (1990). Pearson Chi2 med to-sidet p-værdi på 0,013 (2008). 19
20 andre ord intet, der indikerer, at borgere i landområder er mindre lykkelige end andre steder. Desuden er lykkeniveauet i landområder ikke faldet i absolutte termer gennem perioden. Dermed har landområderne dog ikke helt kunnet leve op til udviklingen i byområderne, som har set en stigning gennem perioden. Tabel 6 inddrager alle svarkategorierne i lykke-spørgsmålet gennem ordinal logistisk regression. Her tegner der sig et noget tilsvarende billede som i de ovenstående, rå sammenligninger, omend der er flere statistisk signifikante resultater. Landområdernes lykkeniveau er således statistisk signifikant højere end storbyområdernes i alle de tre undersøgelsesår, og det er ligeledes højere end byområdernes i 1990 (model 2-4). Aggregeres tallene for alle år, ligger landområderne med et højere lykkeniveau end storbyområderne (model 1). Ses der på udvikling over tid (model 5-7), har landområderne og storbyområderne haft en uforandret udvikling, mens byområdernes lykkeniveau er steget mellem 1990 og Tabel 6. Determinanter bag lykkeniveauet (1-4 skala, ordinal logit regression) Alle År (1) 1990 (2) 1999 (3) 2008 (4) Alder 0,0047-0,0087 0,0169-0,0002 Alder 2-0,0001-0, ,0003-0,00002 Kvinde -0,0495 0,0685-0,0579-0,0990 Under indb. (R) indb. -0,1108-0,2498* -0,2098 0,0349 Over indb. -0,4272*** -0,4004** -0,3539* -0,5110*** Observationer Pseudo R 2 (McFadden) 0,0052 0,0104 0,0080 0,0060 Under indbyggere indbyggere (6) Over indbyggere (5) (7) Alder 0,0037 0,0045-0,0208 Alder 2-0,0001-0,0001 0,0001 Kvinde -0,2525-0,0068-0, (R) ,0935 0,0983 0, ,1405 0,3993*** -0,0021 Observationer Pseudo R 2 (McFadden) 0,0024 0,0068 0,0063 R = Reference. * p<0,10, ** p<0,05, *** p<0.01. I den udvidede analyse rokkes der ikke ved det just tegnede billede. Dette fremgår af Tabel 7. Samlet set gennem hele perioden har borgerne i landområderne haft et højere lykkeniveau end borgerne i storbyområderne (model 1). Trendmæssigt er det kun byområderne, der har oplevet en stigning (model 2-4). 20
21 Tabel 7. Determinanter bag lykkeniveauet (1-4 skala, ordinal logit regression) Alle Under indbyggere indbyggere (3) Flere end indbyggere (4) (1) (2) Alder -0,0699*** -0,0618** -0,0689*** -0,1158*** (Alder) 2 0,0006*** 0,0006** 0,0006*** 0,0009** Kvinde -0,0429-0,0631 0,0653-0,2697 Dårligt helbred a -1,1899*** -1,0799*** -1,1582*** -1,3864*** Lønmodtager (R) Selvstændig 0,1348-0,2802 0,4376 1,3530** Arbejdsløs -0,5793*** -0,5619-0,7291** -0,3545 Studerende 0,4150** 0,4934 0,0813 0,7724** Hjemmegående 0,2653 0,1333 0,7033-0,2926 Efterlønner/pensionist 0,0057-0,2371 0,0026 1,0124** Andet -0,3876 0,0944-0,8438* 0,1106 Gift/reg. partnerskab (R) Samlevende -0,2777** -0,0221-0,3547* -0,5119* Enke/enkemand -0,9807*** -0,9978*** -1,0425*** -0,7180 Skilt -0,7325*** -0,2425-0,9278*** -0,9191** Separeret -1,4618*** -1,7690** -1,3017*** -1,8003 Enlig -1,0462*** -1,1328*** -0,9601*** -1,2174*** Folkeskole (R) Erh.-faglig uddannelse 0,0858-0,1405 0,1862 0,3516 Kort vid. uddannelse -0,0416-0,2383 0,0630-0,1355 M.-lang vid. uddannelse -0,0611-0,3671 0,6939 0,0145 Lang vid. uddannelse -0,0441-0,0845 0,0335-0,1652 Husstandsindtægt b 0,0011*** 0,0021*** 0,0005 0,0023*** Under indb. (R) indb. -0,0583 Over indb. -0,3027** 1990 (R) ,0587 0,1211 0, ,2137 0,3555** -0,0604 Observationer Pseudo R 2 (McFadden) 0,0434 0,0403 0,0483 0,0783 R = Reference. a Enten dårligt eller meget dårligt helbred (versus meget godt, godt eller nogenlunde helbred). b Inflationskorrigeret husstandsindtægt (1000 kr.) per person (divideret med 2, hvis et voksent par bor i husstanden). * p<0,10, ** p<0,05, *** p<0.01. Hvad angår de øvrige kontrolvariable i Tabel 7, udviser alder en statistisk højsignifikant U-formet relation med lykkeniveauet. Lykkeniveauet bunder ved en alder på omkring 58 år (58,2) (beregnet på model 1). Husstandsindtægt, det at være gift og det at være studerende er positivt relateret til lykkeniveauet, mens dårligt helbred og arbejdsløshed er negativt relateret til lykkeniveauet. 21
22 Procent 4.2 Udviklingen i lykkefølelsen efter regionalt område Figur 4 viser udviklingen i lykkefølelsen blandt borgerne i perifere regioner, mellemregioner og centerregioner. Figuren viser andelen af respondenter, der har svaret meget lykkelig. I 1990 og 2008 er det de perifere regioner, der har den højeste andel af borgere, der anser sig som meget lykkelige. I 1999 har mellemregionerne den højeste andel. De største forskelle findes i 1990, hvor andelen af meget lykkelige borgere i perifere regioner, mellemregioner og centerregioner er henholdsvis ca. 50 pct., 39 pct. og 37 pct. 7 Med det lave udgangspunkt har især centerregioner oplevet en vækst i lykkeniveauet gennem perioden. Figur 4. Andel der anser sig for at være meget lykkelig. Efter regionalt område År Perifere regioner Mellemregioner Centerregioner Ved anvendelse af ordinal regression med justering for køn og alder tegnes et tilsvarende billede, se Tabel 8. Lykkeniveauet blandt borgere i perifere regioner i 1990 er klart højere end lykkeniveauet blandt borgere i de to andre regionstyper (model 2), mens der ikke er statistisk signifikante forskelle at konstatere i 1999 og 2008 (model 3 og 4). I overensstemmelse hermed har mellemregioner og centerregioner oplevet en stigning gennem perioden, mens de perifere regioner har holdt et statistisk set uforandret niveau (model 5-7). Samlet set for hele perioden ligger lykkeniveauet i perifere regioner højere end i cen- 7 De perifere regioners høje andel i 1990 er statistisk signifikant højere på 5 pct. niveauet (Pearson Chi2 test). I 1999 ligger de perifere regioner desuden højere end centerregionerne (signifikant på 10 pct. niveau). 22
23 terregionerne, mens perifere regioner og mellemregioner har haft ens lykkeniveauer (model 1). Tabel 8. Determinanter bag lykkeniveauet (1-4 skala, ordinal logit regression) Alle År (1) 1990 (2) 1999 (3) 2008 (4) Alder 0,0049-0,0114 0,0194 0,0032 Alder 2-0,0001-0, ,0003-0,00005 Kvinde -0,0542 0,0766-0,0498-0,1268 Perifere regioner (R) Mellemregioner -0,1212-0,4944*** 0,1219-0,0546 Centerregioner -0,3183*** -0,5943*** -0,2409-0,1437 Observationer Pseudo R 2 (McFadden) 0,0046 0,0169 0,0082 0,0013 Perifere regioner (5) Mellem- regioner (6) Centerregioner (7) Alder -0,0011 0,0071 0,0031 Alder 2-0, ,0002-0,0001 Kvinde 0,0394-0,1419-0, (R) ,1744 0,4288** 0, ,0240 0,4039*** 0,4214*** Observationer Pseudo R 2 (McFadden) 0,0021 0,0083 0,0083 R = Reference. * p<0,10, ** p<0,05, *** p<0.01 I den udvidede analyse, se Tabel 9, ændrer tingene sig en smule. Når man justerer for yderligere kontrolvariable, er det aggregerede lykkeniveau stadig højest i perifere regioner både i forhold til mellemregioner og centerregioner (model 1). Trendmæssigt er det dog kun centerregioner, der har oplevet en statistisk signifikant stigning, mens udviklingen i perifere regioner og mellemregioner har været statistisk set uforandret (model 2-4). Hvad angår de øvrige kontrolvariable i Tabel 9, udviser alder igen en højsignifikant U-formet relation med lykkeniveauet. Lykkeniveauet bunder ved en alder på omkring 51 år (51,1) (beregnet på model 1). Husstandsindtægt, det at være gift og det at være studerende er positivt relateret til lykkeniveauet, mens dårligt helbred og arbejdsløshed er negativt relateret til lykkeniveauet. Konklusionen er, at de perifere regioner ikke har oplevet et absolut fald i perioden fra 1990 til Dertil kommer, at de perifere regioner i de tre enkelte år enten ligger over eller på niveau med lykkeniveauet i de to andre regioner. I modsætning til de perifere regioner og på grund af et lavt udgangspunkt i 1990, har mellemregioner og centerregioner haft en stigning gennem perioden, dog 23
24 lidt afhængig af analyseformen. Sammenlignet med disse to regionstyper kan man derfor påpege et relativt fald for de perifere regioner. Tabel 9. Determinanter bag lykkeniveauet (1-4 skala, ordinal logit regression) Alle (1) Perifere regioner (2) Mellemregioner (3) Centerregioner (4) Alder -0,0715*** -0,0867*** -0,0539* -0,0812*** (Alder) 2 0,0007*** 0,0009*** 0,0005 0,0006** Kvinde -0,0532 0,0569-0,0855-0,1689 Dårligt helbred a -1,1449*** -0,8781** -1,6983*** -1,0208*** Lønmodtager (R) Selvstændig 0,1535-0,1672 0,2374 0,6637 Arbejdsløs -0,5894*** -0,2800-1,2452*** -0,4784 Studerende 0,4615** 0,6125* 0,6024* 0,1673 Hjemmegående 0,2797 0,5943 0,6125-0,0923 Efterlønner/pensionist 0,0108-0,2653 0,3444 0,2322 Andet -0,3228-0,1790-0,1082-0,5400 Gift/reg. partnerskab (R) Samlevende -0,2606** -0,1109-0,2569-0,3888* Enke/enkemand -0,9825*** -1,3535*** -0,9687** -0,4591 Skilt -0,7845*** -0,5753** -0,9266*** -1,1806*** Separeret -1,4518*** -1,2437** -2,1925*** -1,0248 Enlig -1,0755*** -1,0538*** -0,9792*** -1,1988*** Folkeskole (R) Erh.-faglig uddannelse 0,0895-0,0133 0,2426 0,0474 Kort vid. uddannelse 0,0241-0,1478 0,0348 0,0600 M.-lang vid. uddannelse -0,0351-0,2021-0,1063 0,1147 Lang vid. uddannelse -0,0260 0,2933 0,1289-0,2917 Husstandsindtægt b 0,0012*** 0,0018*** 0,0026 0,0004 Perifere regioner (R) Mellemregioner -0,1664* Centerregioner -0,3559*** 1990 (R) ,2060 0,2352 0,3031* ,1621 0,1571 0,3570** Observationer Pseudo R 2 (McFadden) 0,0448 0,0405 0,0724 0,0532 R = Reference. a Enten dårligt eller meget dårligt helbred (versus meget godt, godt eller nogenlunde helbred). b Inflationskorrigeret husstandsindtægt (1000 kr.) per person (divideret med 2, hvis et voksent par bor i husstanden). * p<0,10, ** p<0,05, *** p<
25 5 Opsummering og diskussion af resultater Problemformuleringen i denne rapport lød således: Har landdistrikternes voksende udfordringer gennem de seneste årtier været ledsaget af et absolut og/eller et relativt fald i livskvaliteten blandt borgerne i disse områder?. Rapporten har undersøgt dette spørgsmål ved brug af 3 typer analyseformer: 4) Analyseform 1: Rå sammenligninger. 5) Analyseform 2: Sammenligninger justeret for alder og køn. 6) Analyseform 3: Sammenligninger med et udvidet udvalg af kontrolvariable. De tre analyseformer dækker et vidt spektrum over mulige måder at foretage land-by sammenligninger på. Den rå form sammenligner de forskellige populationer ganske direkte. Man kan dog anføre, at denne sammenligning er lidt for simpel og potentielt misvisende, eftersom en vurdering af de geografiske forskelle ikke tager højde for forskellige befolkningssammensætninger. Det vides fra videnskabelige studier, at alder spiller en stor rolle for den enkeltes lykke- og tilfredsniveau (fx Blanchflower og Oswald, 2004; Gerdthham og Johannesson, 2001). Sammenligner man derfor to områder med meget forskellige aldersfordelinger vil forskellen i de rå tal være farvet af dette. Land-by sammenligningerne justeret for de eksogent givne variable alder og køn (Analyseform 2) er derfor at foretrække frem for de rå sammenligninger, Analyseform 1. I Analyseform 3 justeres for en række yderligere forhold. Gennem justeringen ligestilles borgerne, idet de i analyserne populært sagt gives den samme indkomst, den samme helbredstilstand, den samme civilstand og det samme uddannelsesniveau. Herved bliver land-by sammenligninger reelt en undersøgelse af, om der er iboende forskelle ved det at bo på landet eller i byerne. I forhold til problemformuleringen, der taler om stigende problemer i landdistrikterne, har Analyseform 3 den ulempe, at den må formodes at justere for nogle af disse problemer. Når man justerer for problemerne, vil man selvsagt ikke kunne konstatere en effekt af disse. Et problem for de danske landdistrikter gennem de seneste årtier har fx været et tab af lokale arbejdspladser, og dette kan have haft betydning for indkomstniveauerne blandt borgerne. Desuden nævnes det ofte, at udbuddet af sundhedsydelser er blevet reduceret i landdistrikterne, hvilket kan have haft indvirkning på den selvrapporterede helbredstilstand, som indgår i rapportens udvidede analyser i Analyseform 3. I forhold til problemformuleringen er Analyseform 2 dermed at foretrække frem for Analyseform 3. Samlet set vurderes Analyseform 2, der består af land-by sammenligninger justeret for alder og køn, altså til at være den mest egnede i forhold til besvarelsen af problemformuleringen. Rapportens resultater ved brug af Analyseform 2 de ordinale regressioner justeret for alder og køn er opsummeret i Tabel
26 Tabel 10. Resultat af ordinale regressioner, der kun justerer for alder og køn Mål for livskvalitet Niveau/udvikling Landområder (<5001 Perifere regioner indb.) Tilfredshed Niveau i forhold Ens Ens med livet til øvrige, 1990 Niveau i forhold Ens Ens til øvrige, 2008 Udvikling Uforandret Uforandret 2008, absolut Udvikling , relativt Uforandret Uforandret Lykkefølelse Niveau i forhold til øvrige, 1990 Højere end i storbyområder Højere end i både byog storbyområder Niveau i forhold Højere end i storbyområder Ens til øvrige, 2008 Udvikling Uforandret Uforandret 2008, absolut Udvikling , relativt Fald ift. byområder Fald ift. både mellemog centerregioner Note: Forskelle eller stigninger defineres som forskelle og stigninger, der er signifikante fra min. 5 pct. signifikansniveauet. Det fremgår af Tabel 10, at livskvaliteten i landdistrikterne har udviklet sig forskelligt i perioden , alt efter hvilket mål for livskvalitet der er brugt. Bruges tilfredshed med livet som mål for livskvalitet, er livskvaliteten ikke faldet blandt borgerne i landdistrikterne gennem perioden. Den har derimod været uforandret. De urbane områder, der er blevet sammenlignet med, har ligeledes haft en uforandret udvikling. Dermed har landdistrikterne heller ikke haft et relativt fald i forhold til andre områder i landet. Bruges lykkefølelse som mål for livskvalitet, er livskvaliteten i absolutte termer - ikke faldet blandt borgerne i landdistrikterne gennem perioden. Den har været uforandret. De andre områder har imidlertid haft en statistisk signifikant stigning gennem perioden. Dermed kan man anføre, at landdistrikterne har oplevet et relativt fald. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at landdistrikterne i 2008 stadig har enten samme eller højere lykkeniveauer end de urbane sammenligningsområder. Det relative fald for perifere regioner i forhold til mellem- og centerregioner skal således ses i forhold til den omstændighed, at perifere regioner i udgangspunktet, i år 1990, havde væsentligt højere lykkeniveauer end de to andre regionstyper. Man kan derfor tale om, at der her er sket en slags harmonisering i lykkeniveauerne regionstyperne imellem. 26
27 Den første landdistriktsdefinition definerede landområder som byer/steder med under indbyggere. Data gav ligeledes mulighed for at vælge et lavere niveau for landområder, nemlig steder/byer med under indbyggere. For en god ordens skyld er dette blevet testet ved at sammenligne det lavere niveau, under indbyggere, med restgruppen over indbyggere. Hermed sammenlignes livskvaliteten blandt borgere i meget små byer/steder med alle andre borgere bosat et andet sted. Resultater for den ordinale regression justeret for alder og køn er vist i skematisk form i Tabel 11. Tabel 11. Tilfredshed med livet og lykkefølelse i landområder (by/sted < indb.) sammenlignet med andre områder (by > indb.). Resultater af ordinale regressioner, der kun justerer for alder og køn. Niveau/udvikling Tilfredshed med Lykkefølelse livet Niveau, 1990 Ens Ens Niveau, 2008 Ens Ens Udvikling i landområder (by/sted <2001 Stigning Uforandret indb.), , absolut Udvikling i andre områder (by > 2000 Stigning Stigning indb.), , absolut Udvikling i landdistrikter (by/sted Uforandret Fald <2001 indb.), , relativt Note: Forskelle eller stigninger defineres som forskelle og stigninger, der er signifikante fra min. 5 pct. signifikansniveauet. Som det fremgår af Tabel 11, ændres der ikke ved det samlede billede, når man anvender den lavest mulige bystørrelse som definition på et landområde. Landområder oplever nu godt nok en stigning i tilfredsheden med livet gennem perioden, men det gør de øvrige områder også. Resultaterne ud fra en relativ betragtning forbliver dermed de samme som før: Udviklingen i tilfredsheden med livet i landområder følger andre områders udvikling, mens landområder oplever et relativt fald i lykkefølelsen gennem perioden i forhold til andre områder af landet. Det kan umiddelbart undre, at rapporten finder forskellige resultater, alt efter hvilket mål for livskvalitet der anvendes. Man skulle umiddelbart mene, at livstilfredshed og lykkefølelse er nært beslægtede og dermed højt korrelerede størrelser. Internationale studier af determinanter bag subjective well-being har dog vist, at dette ikke er tilfældet (Bjørnskov et al., 2008; Peiró, 2006). Peiró anfører således, at livstilfredshed henhører under en rationel eller kognitiv vurdering af livskvalitet, mens lykkefølelse henhører under en mere følelsesmæssig vurdering (Peiró, 2006, s. 348, note 1). Man kan desværre ikke sige, at den ene er bedre end den anden, men internationale studier lader til at foretrække livstilfredshed som mål for livskvalitet (Bjørnskov et al., 2008, s. 129, note 23). 27
28 28
29 6 Konklusion Denne rapport kan sammenfattes i følgende konklusioner: Borgerne i de danske landdistrikter er hverken blevet mere eller mindre tilfredse med livet i perioden Dette gælder både i absolutte termer og relativt i forhold til andre borgere i Danmark. Borgere i danske landdistrikter er hverken blevet mere eller mindre lykkelige i perioden , vel at mærke i absolutte termer. Borgere i danske landdistrikter er i perioden blevet mindre lykkelige i relative termer, dvs. når man sammenligner med borgere i andre områder, som er blevet mere lykkelige gennem perioden. I 2008 var borgere i danske landdistrikter lige så lykkelige som andre borgere i Danmark. Det relative fald i lykkefølelsen i de danske landdistrikter skal ses i det perspektiv, at borgerne i landdistrikterne i 1990 var væsentligt mere lykkelige end de fleste andre borgere i Danmark. De stigende udfordringer i landdistrikterne gennem de seneste årtier ser dermed ikke ud til at have påvirket borgernes selvoplevede livskvalitet i voldsom grad. Der er dog tegn på, at livskvaliteten i landdistrikterne er faldet en smule i relative termer. Over hele perioden har borgerne i landdistrikterne været ligeså tilfredse med livet som andre borgere. Dog var borgere i landdistrikterne i 1990 væsentlig mere lykkelige end de fleste andre borgere, og dette var i 2008 blevet afløst af en tilstand, hvor borgere i landdistrikterne i de fleste tilfælde blot var lige så lykkelige som andre borgere. Borgerne i landdistrikterne har således oplevet et lille relativt fald i lykkefølelsen gennem perioden. Dermed finder rapporten svage tegn på, at livskvaliteten er faldet i landdistrikterne siden Livskvaliteten i landdistrikterne var i 2008 dog stadig på niveau med livskvaliteten i andre egne af landet. 29
30 30
31 7 Bibliografi Bjørnskov, C., Dreher, A & Fisher, J.A. (2008). Cross-country determinants of life satisfaction: exploring different determinants across groups in society. Social Choice and Welfare, Vol. 30, Blanchflower, D.G. & Oswald, A.J. (2004). Well-being over time in Britain and the USA. Journal of Public Economics, Vol. 88, Den Danske Værdiundersøgelse (2011). Den Danske Værdiundersøgelse. Hjemmeside for DDV projektet. (Dato for adgang: ) Gerdtham, U. og Jobannesson, M. (2001). The relationship between happiness, health, and socio-economic factors: results based on Swedish microdata. Journal of Socio-Economics, Vol. 30, Indenrigsministeriet (2000). Landdistriktsredegørelse Indenrigsministeriet, København. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2011). Landdistriktsredegørelse København. Jensen, P.S. (2010). En analyse af ledighedsudviklingen i udkantskommunerne. CLF Rapport 1/2010. Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet, Esbjerg. Peiró, A. (2006). Happiness, satisfaction and socio-economic conditions: Some international evidence. Journal of Socio-Economics, Vol. 35, Gottschalk, G., Ærø, T. og Rasmussen, M. (2007). Dårlige boliger i landets yderområder om omfanget og betydningen af boliger i særlig ringe stand. Statens Byggeforskningsinstitut. Aalborg Universitet. Teknologisk Institut (2008). Skoler i landdistrikter. Teknologisk Institut, Analyse og Erhvervsfremme, København. 31
2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereRAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]
RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af
Læs mereKontakter til speciallæger 1996
Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereTest og sammenligning af udvalgte regressionsmodeller Berit Christina Olsen forår 2008
Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG PROBLEMSTILLING... 2 1.1 OVERVÆGT SOM CASE... 2 2 ANALYSEFORBEREDELSER... 4 2.1 HEPRO-UNDERSØGELSEN... 4 2.2 DEN AFHÆNGIGE VARIABEL VIGTIGHED AF ÆNDRINGEN AF VÆGT...
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereLighed fremmer tilliden for både rige og fattige
Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereDe rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande
De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de
Læs mereRapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom
Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Indhold 1. Lær at leve med kronisk
Læs mereUndersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005
Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet
Læs mereSkatteministerietJ.nr 2004-318-0287 DenSpørgsmål Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet.456-459456-459 456-459
SkatteministerietJ.nr 2004-318-0287 DenSpørgsmål Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet.456-459456-459 456-459 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.456-459 af 28. september 2004.
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereAdgangen til offentlige serviceydelser på landet anno 2011: Hvor tilfredse er borgerne med den, og har den en indvirkning på boligpriserne
Adgangen til offentlige serviceydelser på landet anno 2011: Hvor tilfredse er borgerne med den, og har den en indvirkning på boligpriserne og borgernes trivsel? Jens Fyhn Lykke Sørensen Februar 2013 Alle
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereÆldreundersøgelsen i Greve Kommune
Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Interviewperiode: November - december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. OPSUMMERING... 3 3. UNDERSØGELSESMETODE... 4 4. RESULTATER FOR HJEMMEPLEJEN I GREVE
Læs mereForbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003
Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Indhold Side Resumé... 1 1. Indledning... 5 1.1.
Læs mereHovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014
Hovedrapport Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 1 Om rapporten Dette er hovedrapporten til undersøgelsen. Heri vil resultaterne fra Esbjerg Kommune blive sammenlignet med resultaterne fra den tidligere
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereBOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk
Læs mereDet sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereFinanskrisen, arbejdsstyrken og konjunkturer i yderområderne. Peter Sandholt Jensen
Finanskrisen, arbejdsstyrken og konjunkturer i yderområderne Peter Sandholt Jensen November 2010 Alle rettigheder forbeholdes centeret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT eller
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE
Læs mereBygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012
Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens
Læs mereHusstande og familier. Households and families
Husstande og familier Households and families 172 - Husstande og familier Tabel 87. Husstande 1. januar 1980-2000 Households 1 January 1980-2000 En enlig mand med/uden En enlig kvinde med/uden Husstande
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test]
Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] 1 Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination
Læs mereHusstande og familier
Husstande og familier Households and families ((Side 169)) 170 - Husstande og familier Tabel 89. Husstande 1. januar 1980-1998 Households 1 January 1980-1998 En enlig mand En enlig kvinde Husstande med
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereExecutive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007
Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006
Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium
Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske
Læs mereAalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011
Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereUNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE
Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:
Læs mereBOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereBrøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
Læs mereUndersøgelse om produktsøgning
Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereBefolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015
Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.
Læs mereDanskernes oplevelse af de akutte og præhospitale tilbud
Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. august 2011 Danskernes oplevelse af de akutte og præhospitale tilbud En opinionsundersøgelse gennemført i perioden 23-29. august viser, at hver fjerde dansker
Læs mereSygeplejersker og stikskader
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Brugertilfredshedsundersøgelse beboere i plejebolig 2015 Totalundersøgelse Antal beelser: 471 Svarprocent: 51,64% Frederiksberg 2015 Side 1 ud af 15 sider Introduktion Frederiksberg
Læs merePatienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden
Læs mereEffekten af kommunernes integrationsindsats
Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten
Læs mereSUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og
Læs mereDanmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber
Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereN OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden
N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereCopyright Sund & Bælt
Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereBOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer
Læs mereEr sødmælken sur? Sammenhængen mellem sødmælk og dansk lykke. Sara Armandi. Den økonomisk udfordring. 20. august Abstract
Er sødmælken sur? Sammenhængen mellem sødmælk og dansk lykke af Sara Armandi Den økonomisk udfordring 20. august 2014 Abstract In this paper the relationship between the danish happiness and sødmælk (in
Læs mereLandet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser
1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra
Læs mereTabel 1. BMI, kropsvægt, overvægt og fedme for voksne og børn fordelt på køn. BMI gennemsnit Kropsvægt Normalvægtig Overvægtig Fed Totalt % (N) Alle voksne 25,60 50 35 15 100% (1746) Kvinder 25,54 52 33
Læs mereEkstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense
Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014
Svar på spørgsmål om understøttende undervisning og bevægelse, der indgik i Scharling-undersøgelse i Folkeskolens lærerpanel september 2014 Spm. 1: Har du fået mere bevægelse ind i din undervisning i fagene,
Læs mereInformations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark
Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereStatistiske data. Datamatricen. Variable j. ... X ij = x ij... Anonymiserede og ækvivalente dataindivider. Datamodellen
Statistiske data Datamatricen Variable j Individer i X ij = x ij Anonymiserede og ækvivalente dataindivider Datamodellen Hvis dataindividerne er udvalgte repræsentanter fra en population, så er datamatrice
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereBILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Læs mereVoksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug
Voksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug Sonja Haustein, DTU Transport Thomas Sick Nielsen, DTU Transport Anu Siren, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Overblik Det Danske
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereStatistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...
Læs mereBefolkningsundersøgelse om globalisering 2009
Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mereForældretilfredshed 2015
Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er
Læs mereØkonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016
Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mereNOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereHvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017
Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster
Læs mereUlykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526
Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.
Læs mereAt lave dit eget spørgeskema
At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereLandsforeningen af Menighedsråd og Den Danske Præsteforening. Præsteboligfaktagruppen. Præsteboligfakta 2008 Delrapport 3
2008 Landsforeningen af Menighedsråd og Den Danske Præsteforening Præsteboligfaktagruppen Præsteboligfakta 2008 Delrapport 3 Analyse af ulemper ved indretningen og konkluderende anbefalinger I januar 2008
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereBrugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...
Læs mereLandbrugsgazellerne 2004
Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.
Læs mereKommunernes skolestruktur
Notat: Kommunernes skolestruktur - Analyse af udviklingen 2004-2011 November 2012 1 Resumé... 3 2 Baggrund og formål... 4 3 Data og metode... 5 4 Analyseresultater... 6 4.1 Elevtæthed... 6 4.2 Skolestruktur
Læs mere