På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker?

Transkript

1 Bilag 6 I: Interviewer IPA: IPP: Interviewperson Interviewperson Den personlige relation Udskrift af Interviewsekvens I: Synes du, du kan tale om personlige ting med din gåmakker? IPA: Ikke så meget. Jo nogen gange imellem. I: Hvad kan det være? Hvorfor noget personligt kan du dele med hende? IPA: Ej. Vi plejer at spørge hinanden, hvad vi har lavet i weekenden og sådan noget og hvad vi skal i sommerferien. Ikke så meget privat, bare for at snakke lidt om noget I: Du har oplevet, at du er kommet tæt på hende? IPP: Det må jeg sige. Jeg vil også sige jeg har lært en del af hende. Hun har en del erfaring også. Hun er en del ældre end mig. Men i den store ende har det ikke den største betydning synes jeg ikke. Har jeg fundet ud af. I: Nej. Hvorfor? IPP: Fordi vi er der af samme grund kan man sige kan man sige, det er det faglige i bund og grund. Ja, vi vil jo det samme som du er 20 eller 45 har ikke den største betydning i den variation. På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker? I: Så du er enig med Pernille? Du har oplevet du har haft et peronligt forhold til hende? IPA: Også når man kommer ind om morgenen så siger de så godmorgen og krammer hinanden og så ej har man så lyst til at være der. Når man er sådan en, når man kender en man kan snakke med. I mine øjne ikke også så har jeg meget lyst til at være der, når mine gåmakkere er der. I: Så det gør noget ved din lyst? Hvorfor tror du det gør noget ved din lyst? IPA: I: Det kan være du skal tænke lidt mere over det A.? IPA: Ej også fordi jeg kender personen ikke også og så når man ikke lige ved hvad man skal gøre så så er det meget nemmere at spørge dem, nar man kender personen, så er man ikke så genert. Meningskondensering Samtalerne mellem gåmakker og elev er ikke centeret om det private. Alderen mellem gåmakker og elev ikke betydningsfuldt Det fælles er det faglige. Det giver lyst til at være i praktik når gåmakkerne er der Det personlige forhold gør det nemmere at få vejledning 1

2 Analyse og fortolkning Eleverne tilkendegiver at de holder det private adskilt i den personlige kontakt til deres gåmakker. De ønsker ikke intimitet, men er bevidste om at et personligt kendskab til hinanden er vigtigt i samarbejdet. Det man har tilfælles er det faglige. Et personligt forhold til gåmakkeren motiverer, fordi det gør samarbejdet omkring opgaverne i praksis nemmere. 2

3 Det faglige indhold Udskrift af interviewsekvens I: Hvad med dig P? Hvorfor nogle opgaver synes du, du er lykkedes med i din praktik? IPP: Altså jeg var inde i en rigtig god rytme med morgenopgaverne selve morgenplejen der med min faste gåmakker og det synes jeg gik rigtig godt også med at lære at give støttestrømper på. Det er blevet helt rutine, lige pludselig skulle du ikke sådan tænke over hvordan egentlig du har sat det på, det var mere sådan at du tjekker for at de sidder ordentligt så du ikke får sår. Og det synes jeg det er rigtig fedt også at få et lidt større ansvar end at lægge tøj sammen og lave mad til dem og I: Jeg kunne godt tænke mig at høre dig A. Det her med hvorfor nogle faglige opgaver du har haft. Hvorfor noget tænker du det er egentlig gået ret godt? Det er jeg egentlig lykkedes med i min praktik. IPA: Det er min egen beboer sådan. Da jeg startede ikke også kendte jeg ikke hende og hun ikke sådan god til at snakke sammen sådan hun er lidt sådan stille person ikke også. Men da jeg begyndte at være sammen med hende besøger hende og snakker med hende kan jeg sådan mærke at hun også begynder meget at snakke, begynder snakke med de andre og så føler jeg bare jeg har hjælpet hende til sådan sådan jeg har gjort noget ved hende så hun ikke skal være så stille. Og så når hun skal i bad jeg føler bare når vi er færdige jeg har bare gjort det godt, hun nyder at hun er ren og alt det der, man får den der jeg har gjort det godt, det kan jeg godt gøre mere sådan. Det er sådan jeg føler I: Hvorfor nogle opgaver kunne du godt tænke dig flere af? IPA: Der er rigtig mange IP: Prøv at give nogle eksempler på hvad det kunne være IPA: Min beboer hun har sukkersyge eller jeg har lyst til at måle hendes hvad hedder det blodtryk I: Øh tage blodsukker? Ja blodsukker? A: Ja det har jeg sådan mega lyst til at prøve og så insulin. De har forklaret mig hvordan de plejer at gøre men så sagde de jeg må ikke prøve det, men jeg har bare sådan megalyst til prøve det en gang. Men jeg ved godt jeg ikke må det. Og så om mere sådan der der om piller og ja. Det har jeg sådan megalyst til at prøve. Meningskondensering Opgaverne som eleverne selv synes at lykkes med udføres sammen med gåmakkerne, og omhandler direkte kontinuerlig borgerkontakt. Samtidig ser de også resultaterne af deres indsats have en positiv betydning for deres borgeres udvikling og velbefindende. Gåmakkerne præsenterer eleverne for opgaver, som ikke ligger inden for en grundforløbselevs kompetence. 3

4 Analyse og fortolkning Gåmakkeren er garant for praktikopgaver, som eleven oplever giver mening. Det er en kontinuitet i varetagelsen af praktikopgaverne, som gør at eleverne oplever at blive rutineret og sikre. Self-efficacy fremmes gennem vedvarende mestringsoplevelser, oplevelserne skal være kendetegnet ved en vis grad af forhindringer 1. Det rutinerede meningsfyldte arbejde opleves som mestringsoplevelser. Eleverne ser det som motiverende, når de bliver tildelt ansvar, og deres praktikopgaver rent faktisk gør nytte for borgerne. Gåmakkerne baner vejen for, at opgaverne netop er tilpas udfordrende for eleverne, det gør de oplever succes. Det virker stærkt motiverende for eleverne, at blive vist dele af praksisfeltet, som de er bevidste om de endnu ikke har kompetence til at varetage. Det tolker jeg som om, at graden af self-efficacy på det tidspunkt er så tilpas, at eleverne tror på sig selv som kommende kompetente fagpersoner. 1 Bandura. Self-efficacy. I: Kognition og pædagogik. Nr. 83. Oversat af Havemann Side 17 4

5 Faglig repræsentation Udskrift af interviewsekvens I: Har der været situationer hvor I har kunnet bruge jeres gåmakkere som rollemodeller? IPA: Ja IPP: Ja IPA: En gang I: Prøv at fortæl om det IPA: Jeg kan ikke lige huske det jo da der kom en beboer som er meget meget dement og så blev jeg nødt til at hente min gåmakker for hvis jeg skulle derind fordi hun er sådan forvirrende og så siger hun: Kan du huske da jeg gjorde det der og det der. Kan du huske hvordan jeg gjorde det ved hende. Det gjorde jeg og det hjalp... det er mega utroligt at bare en person kan gøre en forskel mine gåmakkere er forskellige selvfølgelig men min gåmakker lige nu hun er rigtig god til demente. Så når man er i tvivl skal man bare lige spørge. Hun har helt styr på det. Og så plejer hun at forklare mig, du kan gøre det der lige som jeg har gjort, det hjælper mig, kan du ikke se det. Hvis du har gjort sådan så var det sådan, måske var hun meget bekymret og alt det der Eller hun plejer bare at sige du kan bruge min som jeg plejer at gøre eller du kan prøve noget nyt. I: P. Hvad siger du? Er der været nogle situationer hvor du kan bruge din gåmakker som rollemodel? IPP: Ja, da jeg var inde hos min faste borger på et tidspunkt hvor min gåmakker havde rigtig travlt der havde jeg den der følelse, der stod jeg lige pludselig på egen hånd og der tænkte jeg så lidt der bliver jeg nødt til lige som at se hvad har mig og min gåmakker havde gjort og der tog jeg det egentlig stille og roligt som hun ville have gjort det. Og der følte jeg lidt hun var min rolle model og da hun så kom tilbage og sagde jeg havde gjort det supergodt der var det bare sådan ok fedt det var rart at få at vide. Og det kan jeg så takke dig for, jeg har for du har lært mig op så grundigt. Så det synes jeg godt, man kan. I: Har du fået dine forventninger indfriet? P: Ja, sådan vil jeg sige, men jeg havde også troet der var mere styr på selve det at have en gåmakker. Ja, jeg kan bare ikke følge dem i logikken, at de tænker hvis de skal være et forbillede, så tænker jeg, hvis jeg som hjælper skulle være et forbillede for nogle kommende elever så vil det da heller ikke gå at de ikke står og har nogen gåmakker. Jeg tager personligt med jeg vil blive en anden hjælper til den tid, og være mere fokuseret på det er altså vigtigt de der grundforløbselever får en gåmakker, for ellers bliver de sådan nogle I kommer til at tale om, de laver ikke noget. Så ved man i det mindste grunden i hvorfor de ikke laver noget, de ved ikke hvad de skal lave. Og de er bange for at gøre noget forkert. Det er derfor de sidder 5

6 Meningskondensering Eleverne tilkendegiver at de kan bruge deres vejledere som positive rollemodeller. De vejledes ved først at se, dernæst instrueres og til slut udføre opgaverne selv. De bruger direkte vejleder som rollemodel i konkrete opgaver, men forestiller sig også hvordan de selv vil være som fagpersoner engang. Analyse Eleverne oplever, at gåmakkerne er positive rollemodeller. De vejledes ved først at se, dernæst instrueres og til slut udføre opgaverne selv, hvorfor det af stor betydning at gåmakkerne er fagligt kompetente. At gåmakkerne er rollemodeller anvender eleverne direkte i den praksis de står i nu, som målestok for, hvordan en faglig opgave skal udføres. Det er med til at sikre, at eleverne får en stærk succesoplevelse. De gør sig også tanker om, hvordan de selv være som færdiguddannede social og sundhedshjælpere. Det stemmer overens med at self-efficacy fremmes af kompetente rollemodeller, som er lig personen 2. At gåmakkerne og eleverne er fælles om praktikopgaverne gør de opfattes som nogenlunde lige med eleverne. De oplever også at nogle social og sundhedshjælpere ikke gør det godt, med det bekræfter dem også i, hvordan de senere hen ønsker at fremstå som fagpersoner. 2 Bandura. Self-efficacy. I: Kognition og pædagogik. Nr. 83. Oversat af Havemann Side 17 6