AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I"

Transkript

1 AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

2 BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder og lever de op til kravene om to forskellige metoder og begrunde dit valg af materiale Du skal komme ind på muligheder og begrænsninger i forbindelse med dit valg af materiale Materiale hænger ofte sammen med metoder og omvendt. Vær bevidst om hvilken metode dit materiale anvender vælg fx. materiale der anvender forskellige metoder og vær bevidst om hvad disse metoder bidrager med.

3 HVAD ER NATURVIDENSKAB? Naturvidenskab er: Universel og objektiv med hensyn til metoder og resultater. Der findes ikke én slags tyngdelov for amerikanere, en anden for kinesere Vand består af ilt og brint, uanset om man er muslim eller kristen DNA-molekylets struktur vil vurderes ens af mandlige og kvindelige forskere. Kort sagt, naturvidenskab er det samme på tværs af nationer og kulturer

4 DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE Det eksperimentelle arbejde er centralt for den biologiske arbejdsmetode. Hvis du ikke selv laver eksperimenter, så er valg af materiale vigtig. Materiale, der helt eller delvist bygger på naturvidenskabelig metode giver en metodevinkel der er nyttig i forhold til AT-opgavens krav om anvendelse af forskellige metoder.

5 DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE Formålet med det eksperimentelle arbejde er: at fremskaffe ny teoretisk viden eller at anvende allerede kendt viden til en undersøgelse. Indsamling af data empiri

6 EMPIRI - DATA Primære data: Egne eksperimenter/ iagttagelser / feltarbejde Sekundære data: Andres data (typisk) Kvalitative: Observationer, sanseindtryk, interviews Kvantitative: Målinger, statistik

7 DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE En naturvidenskabelig undersøgelse starter ofte med en undren eller nysgerrighed vedrørende et naturfænomen. Ud fra denne undren opstilles en hypotese om naturfænomenet.

8 DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE Den induktive metode Observationer teori konsekvenser Eksperimentet er i centrum. Måleresultaterne (observationerne) regnes for sikre.

9 INDUKTIV METODE Fra nogle til alle Logiske slutninger Induktiv metode: Man formulerer en hypotese/teori på baggrund af iagttagelser. Man slutter fra enkelttilfælde til en generel teori.

10 DEDUKTIV METODE Fra nogle til alle Logiske slutninger Deduktiv metode: Ud fra en teori opstilles en hypotese. Denne afprøves ved kontrolleret forsøg. Man går fra det generelle til det specielle

11 DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE En hypotese afprøves eksperimentelt, så den kan verificeres (eftervises) eller falsificeres (modbevises). En eksperimentel efterprøvning af en hypotese skal beskrives så grundigt, at det er muligt for andre at efterprøve eksperimentet og dets resultater, dvs objektivitet. En kritisk vurdering af de fundne resultater herunder overvejelser angående reproducerbarhed er af stor betydning.

12 DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE Den hypotetisk-deduktive metode Problem teori konsekvens Teorier fremsættes som svar på videnskabelige problemer. Det, der regnes for sikkert, er teorierne.

13 EN GOD TEORI forudsigelighed (kan teorien forudsige nye fænomener?) præcision konsistens (hvor god er teoriens indre sammenhæng?) mængden af fænomener, der kan beskrives inden for teorien enkelthed

14 - en organiseret metode til at udføre og analysere et eksperiment. DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE

15 De tre faglige hovedområder eller fakulteter Hvordan adskiller de sig med hensyn til indhold & metoder? Humaniora Empiri Indsamlet data: Iagttagelser, observationer målinger - gennem eksperimenter skal kunne efterprøves Menneskeskabte genstande (tekster, billeder etc.) og fænomener (handlinger, begivenheder) Metoder Primært positivistisk/ kvantitativ metode (indsamling af data) Eksperimenterende Hypotetisk-deduktiv Mest kvalitativ metode Fortolkning / hermeneutiske erkendelsesspiral. Subjektivisme. Naturvidenskab Samfundsvidenskab Kvantificerbart (kvantitative) og fortolkede (kvalitative) Både kvalitativ + kvantitativ + komparativ metode Metoden afhænger af genstandsfelt, formål og forskerens syn på viden & sandhed.

16 De tre faglige hovedområder eller fakulteter Hvordan adskiller de sig med hensyn til indhold & metoder? Naturvidenskab Humaniora Samfundsvidenskab Formål At forklare og forudsige hændelser (årsagvirkningsrelationer) både i mennesket og naturen At forstå menneskets tænkning, idéer og værdier Både forstå og forklare menneskets vilkår og samfundsformer / kultur (nogle gange også forudsigelse). Genstandsfelt Primært fysiske bestanddele og deres lovmæssigheder. Menneskets motiver, tanker, følelser og værdier Menneskets sociale verden og sammenhænge heri (via variable og mønstre).

17 De tre faglige hovedområder eller fakulteter Hvordan adskiller de sig med hensyn til indhold & metoder? Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Brug af teori Teori bruges som en måde at forstå og fortolke verden på. Det tilstræbes at teori repræsenterer virkeligheden så tæt som muligt, helst via lovmæssighed. Mål: 100% forklaringskraft. Teori bruges som en måde at forstå og fortolke verden på. Ikke forklaring, men fortolkning! Teori bruges både som ledetråd og/eller som forenklet model over virkeligheden. Ikke 100% forklaringskraft! I stedet sandsynligheder og fællestræk. Videnskabsideal Videnskaben skal kopiere virkeligheden neutralt og så tæt som muligt i formuleringen af universelle lovmæssigheder. Videnskaben skal øge vores forståelse og indsigt i menneskets motiver, tanker og følelser. Videnskaben skal være en kritisk instans, der dels kan løfte sløret for sociale mekanismer og herunder evt. uhensigtsmæssigheder/ uretfærdigheder i samfundet, og dels komme med løsninger på samfundsudfordringer.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Den videnskabelige psykologi

Den videnskabelige psykologi Den videnskabelige psykologi kort om forankring i de videnskabelige hovedområder/jettehannibal /s 1 Den videnskabelige psykologi Psykologi er et fag med grene ud i andre fagområder såsom biologi, antropologi

Læs mere

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017 INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Læser side 54 til 56 i Gyldendals Studiebog. Siderne gennemgås grundigt. Naturvidenskab

Læser side 54 til 56 i Gyldendals Studiebog. Siderne gennemgås grundigt. Naturvidenskab AT-modul Læser side 54 til 56 i Gyldendals Studiebog. Siderne gennemgås grundigt. Områder - genstand: Naturvidenskab stoffernes indre opbygning og stof - forandringer som følge af ydre påvirkninger (kemi)

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,

Læs mere

Naturvidenskabelige metoder

Naturvidenskabelige metoder Naturvidenskabelige metoder 25.01.16 VIGGO MAEGAARD 1 Den eksperimentelle metode De tre krav der altid skal gælde er: Dokumentation. Forsøgsopstillingen beskrives så andre er i stand til at eftergøre eksperimentet.

Læs mere

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 26 år Cand.scient. i nanoscience

Læs mere

Konference for Almen Studieforberedelse Kresten Cæsar Torp og Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulenter i AT Side 1

Konference for Almen Studieforberedelse Kresten Cæsar Torp og Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulenter i AT Side 1 Konference for Almen Studieforberedelse 2014 Kresten Cæsar Torp og Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulenter i AT Side 1 Udfordringer for fremtidens AT -status august-september 2014 ved undervisningskonsulent

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU

Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU HVORFOR? HVORFOR?/ HVORDAN? Løse et videnskabeligt spørgsmål eller problem 1. Definer spørgsmålet eller problemet 2. Indsaml information 3. Formuler en hypotese

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE KRAV TIL PRØVEN I AT Anvende samfundsfaglige begreber/teorier i en undersøgelse og Selv anvende kvantitativ, kvalitativ eller komparativ metode eller Bruge andres anvendelse

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Videnskabsteori og faglige metoder

Videnskabsteori og faglige metoder Christian Lund Videnskabsteori og faglige metoder Frydenlund Videnskabsteori og faglige metoder 1. udgave, 1. oplag, 2011 Frydenlund og forfatteren ISBN 978-87-7118-169-2 Forlagsredaktion:FlemmingB.Olsen

Læs mere

Læremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009

Læremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009 Læremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad

Læs mere

AT årgang Almen studieforberedelse. Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g

AT årgang Almen studieforberedelse. Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g Almen studieforberedelse AT årgang 2015-2018 Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g Synopsis og mundtlig eksamen i 3.g : Karakteren tæller 1½ gang i gennemsnittet! Mange fag og lærere involveret Langsom opbygning

Læs mere

Modellering af balance på en vippe

Modellering af balance på en vippe Modellering af balance på en vippe Dette er en beskrivelse af et undervisningsforløb i Fysik/Kemi og matematik i 8. klasse på Tingkærskolen i Odense. Deltagerne i forløbet var lærer Thor Hansen og de to

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Naturfagenes egenart

Naturfagenes egenart Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvor studieforløbet afsluttes: Foråret 2011 Institution HTX- Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole

Læs mere

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes?

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Det giver en lang række fordele, at eleverne aktivt bygger, undersøger, afprøver, stiller spørgsmål og diskuterer sammen. Her er et overblik: Fysik Udføre praktiske

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2012 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Natur og naturfænomener. Dagtilbud & Skole

Natur og naturfænomener. Dagtilbud & Skole Natur og naturfænomener Didaktik teori om planlægning Livet forstås baglæns, men må leves forlæns - Kirkegaard Baglæns planlægning Med baglæns planlægning menes, at pædagogen først reflekterer over didak8ske

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

GEOLOGISK PROFILTEGNING

GEOLOGISK PROFILTEGNING Museet sørger for artikler til udførsel af profiltegningen. Der er gode parkeringsmuligheder for bus og bil ved klinten i Højerup. Adressen er: Højerup Bygade 38, 4660 St. Heddinge I forbindelse med turen

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Indhold 3 Indledning 4 Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Tal og mængder 8 Læringsområde Mønstre og former 10 Læringsområde

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution HF uddannelsen i Nørre Nissum, VIA University College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

AT eksamen 2017 Elevvejledning

AT eksamen 2017 Elevvejledning AT eksamen 2017 Elevvejledning LV, januar 2017 Elevvejledning AT eksamen februar marts 2017. Du skal i løbet af februar-marts udarbejde din AT eksamenssynopsis. Den tid, der skal bruges til dette er uddannelsestid

Læs mere

Videnskabsteori og fagligt samspil FIP kursus i Studieområdet hhx Esben Nedenskov Petersen Filosofi, Syddansk Universitet

Videnskabsteori og fagligt samspil FIP kursus i Studieområdet hhx Esben Nedenskov Petersen Filosofi, Syddansk Universitet Videnskabsteori og fagligt samspil FIP kursus i Studieområdet hhx 2017 Esben Nedenskov Petersen Filosofi, Syddansk Universitet Køreplanen 1. Hvilket spørgsmål? 4. Hvad kan gå galt? 2. Hvordan gå til det?

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Hvad er en projektopgave?

Hvad er en projektopgave? Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis-eksamen Den tredelte prøve skriftligt oplæg fremlæggelse diskussion

Læs mere

Fra opgave til undersøgelse

Fra opgave til undersøgelse Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et

Læs mere

Det er lysten, der driver værket

Det er lysten, der driver værket Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 1 Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 2 Indenfor naturfagsundervisning

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Fysik C Maha M. Jassim 1fyC52

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Den samfundsvidenskabelige forskningsproces

Den samfundsvidenskabelige forskningsproces Den samfundsvidenskabelige forskningsproces A. Problemformulering Af Mathias Søballe Samfundsvidenskabens genstandsfelt i forhold til andre videnskaber 1 Den østbritiske økonom og nobelprismodtager i økonomi,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 12 Institution Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante

Læs mere

s. 9 19 Læseteknik, notatteknik

s. 9 19 Læseteknik, notatteknik Studieområde tjek-skema Her er et skema over kernestoffet i Studieområdet. Det er viden, du forventes at besidde i forbindelse med portfolioeksamen. Til eksamen skal du deklarere dig selv, lave en varedeklaration.

Læs mere

Falsifikation og paradigmer

Falsifikation og paradigmer Her ses det indre af en partikelaccelerator fra Lawrence Radiation Laboratory i 1957. dende med en grundlæggende forandring af videnskaben: fra et være et sæt af individuelle erkendelsesprojekter blev

Læs mere

SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer

SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer Diposi.oner for skri9lige opgaver SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer Lek.on 5 v/anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Gode bud på PF på bloggen 2. Defini.oner og forståelse af byggeklodserne: Empiri Teori

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998

Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998 A Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998 Semmelweis er læge. Wiensk hospital i 1840'erne. Unormal forekomst af barselsfeber. Semmelweis foretager en række undersøgelser af mulige årsager

Læs mere

Naturvidenskabelig almendannelse oplæg på 2. strategigruppemøde for national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016.

Naturvidenskabelig almendannelse oplæg på 2. strategigruppemøde for national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016. Naturvidenskabelig almendannelse oplæg på 2. strategigruppemøde for national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016 Jens Dolin Indhold Almendannelse i al almindelighed Scientific literacy, science

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

1. Om forskelle på de tre fakulteter

1. Om forskelle på de tre fakulteter Indhold: 1. Om forskelle på de tre fakulteter a) De humanistiske videnskaber 1. Hvad undersøger de humanistiske videnskaber? 2. Hvorfor undersøger de humanistiske videnskaber menneskeskabte genstande?

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

Samfundsfag i gymnasiet

Samfundsfag i gymnasiet Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen

Læs mere

Zombier Hvad ved vi? Hvordan lærer vi mere? Af Helle Bogeto+e, ph.d.- studerende og Mike Barnkob, læge.

Zombier Hvad ved vi? Hvordan lærer vi mere? Af Helle Bogeto+e, ph.d.- studerende og Mike Barnkob, læge. Zombier Hvad ved vi? Hvordan lærer vi mere? Af Helle Bogeto+e, ph.d.- studerende og Mike Barnkob, læge. Hvem er I? Danmark er i undtagelses- Alstand og kaos hersker. I er de klogeste hoveder samlet fra

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Geografi

Undervisningsplan. Fag : Geografi Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Geografi Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere