PenSam's førtidspensioner2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PenSam's førtidspensioner2009"

Transkript

1 PenSam's førtidspensioner2009

2 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter CVR-nr Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for portører CVR-nr Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for trafikfunktionærer og amtsvejmænd m.fl. CVR-nr Hjemsted Furesø, Danmark PenSam Jørgen Knudsens Vej Farum Telefon pensam@pensam.dk 2

3 Indhold Forord... 5 Hovedresultater... 7 Førtidspension i Danmark Førtidspension i PenSam Pensionsordningen for social- og sundhedsgrupperne og pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter Pensionsordningen for portører og pensionskassen for portører Trafikfunktionærernes Pensionsordning og pensionskassen for trafikfunktionærer ved Hovedstadsområdets Trafikselskab Pensionsordningen for amtsvejmænd mfl. og pensionskassen for amtsvejmænd mfl Pension Pensionsordningen for den pædagogiske sektor Pensionsordninge for ledere PMF Pension Bilag 1. Om undersøgelsen

4 4

5 Forord PenSam har gennem mere end 15 år iværksat forebyggende tiltag for at mindske kundernes risiko for førtidspension - til gavn for den enkelte kunde og kollektivet. Gennem perioden er antallet af førtidspension samlet set stabiliseret. PenSam ønsker fremadrettet at sikre et fælles afsæt overfor alle kunder og ikke mindst afsæt for at definere en ramme for målrettet hjælp og støtte til de kunder, som har særlige behov eller som har en forhøjet risiko for førtidspensioneringer. De senere år har Ankestyrelsen fokuseret på, hvilken sygdom, der har været udslagsgivende for tilkendelsen af førtidspension. Fra og med 2009 er PenSam overgået til samme opgørelsesmetode for derigennem at kunne sammenligne PenSam's faggrupper med andre faggrupper i samfundet. Vores mål er, at PenSam's kunder er på samme niveau som befolkningen som helhed. Forebyggelse kan betale sig. Og besparelsen kommer ikke bare alle PenSam's kunder til gode, set i et større perspektiv er der også mange penge at spare for samfundet som helhed. En opgørelse fra Socialministeriet viser, at de offentlige udgifter til førtidspensionerne i 2007 løb op i 36 mia. kr. Denne udgave af PenSam's førtidspensionsundersøgelse fokuserer på overblikket over og udvikling i førtidspensioner blandt PenSam's kunder herunder sammenligning med førtidspensionering generelt i samfundet. Hvis du har en særlig interesse for én eller flere af PenSam's pensionsordningen, finder du en særlig beskrivelse bagerst i rapporten. God læselyst Helen Kobæk direktør 5

6 6

7 Hovedresultater Knap 3 kunder får førtidspension hver dag I 2009 har 921 kunder i PenSam fået tilkendt førtidspension ud af erhvervsaktive kunder. Niveauet er det næstlaveste siden 2003, hvor 925 kunder fik tilkendt førtidspension ud af erhvervsaktive kunder. På trods af et højt antal nytilkendte førtidspensionister i 2008 synes kriterieskriftet - fra erhvervsevnetabskriteriet til det offentlig arbejdsevnekriteriet - i 2007 ikke umiddelbart at have haft indflydelse på antallet af nytilkendelser af førtidspensioner. Flere kunder til at bære PenSam's førtidspensionister I perioden 2003 til 2009 er antallet af kunder i PenSam steget, og med et relativt stabilt antal tilkendelser af førtidspensioneringer betyder det, at andelen af førtidspensioner reelt er faldet i perioden. I 2009 ligger førtidspensions-andelen (antallet af førtidspensioner/antal erhvervsaktive kunder) for første gang lavede end for erhvervsaktive i befolkningen. Denne udvikling er klart tilfredsstillende. Figur 1 Førtidspensions-andel for PenSam og befolkningen ,6% Erhvervsaktive, befolkningen Erhvervsaktive, PenSam 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% 0,0%

8 Hovedresultater Pensionsordningerne er ikke lige robuste Social- og sundhedsgrupperne er fortsat en udsat gruppe. Udviklingen i førtidspensionsandelen er dog positiv, idet tilgang af nye førtidspensioner er stabiliseret og antallet af kunder i ordningen er steget. Social- og sundhedsgrupperne er alt andet lige blevet relativ mere robust siden Pension 90 er på niveau med den erhvervsaktive del af befolkningen. Set over de sidste år har førtidspensions-andelen udviklet sig efter en faldende tendens. Det er imidlertid først i 2009 at niveauet er det samme. Det er nu væsentligt at fastholde udviklingen. PMF Pension er en ny ordning i PenSam's førtidspensionsundersøgelse. Siden overtagelsen af PMF Pension i 2006 er der tendens til, at PMF Pension adskiller sig fra andre faggrupper i PenSam. PMF Pension er underrepræsenteret i forhold til statistikkerne. I 2009 er de nye førtidspensionister fra PMF Pension i gennemsnit 49 år gamle mod mere end 50 år i PenSam. I 2009 er 31 % af nye førtidspensionister under 45 år mod kun 19 % for alle førtidspensionister i PenSam. De øvrige pensionskasser og ordninger er mindre ordninger, hvor selv mindre udsving har stor betydning for førtidspensions-andel. Det er derfor ikke muligt at vurdere disse hver for sig eller som samlet gruppe. Figur 2 Førtidspensions-andel for udvalgte pensionsordninger og erhvervsaktive i befolkningen Erhvervsaktive, befolkningen Social- og sundhedsgrupper PMF Pension 90 Øvrige 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% % ,0% 8

9 hovedresultater Mange med sygdomme i ryg- og bevægeapparatet For PenSam's førtidspensionister er sygdomme i ryg- og bevægeapparatet fortsat en af de hyppigste årsager til førtidspension. 42 % af alle førtidspensioner i 2009 har fået stillet hoveddiagnosen sygdomme i ryg- eller bevægeapparatet. Inden for ryg- og bevægeapparatet er der sket en forskydning fra rygsygdomme til sygdomme i bevægeapparatet. Dette forhold vil blive undersøgt nærmere for at afklare hvilke sygdomme i bevægeapparatet, der er steget og med hvilken begrundelse. Kun 18 % af førtidspensionerne får tilkendt førtidspension på baggrund af ryg- og bevægeapparatet i det offentlige system. Flere med psykiske lidelser Der er en stigning i førtidspensioner, som er blevet tilkendt på baggrund af psykiske sygdomme. I 2009 blev 26 % af alle førtidspensioner i PenSam tilkendt på baggrund af psykiske sygdomme, hvilket er langt fra niveauet i befolkningen generelt, som ligger omkring 51 %. I 2009 havde 40 % af PenSam's førtidspensionister flere diagnoser, som lå til grund for tilkendelsen svarende til 373 af 921 tilkendelser. Der er stor forskel på, hvilke type diagnoser, der ligger til grund for tildeling af førtidspension. Der er en tendens til, at psykiske sygdomme og sygdomme i øvrige bevægeapparat oftere stilles som hoveddiagnoser, når der kun stilles én diagnose, hvorimod rygsygdomme hyppigere stilles som hoveddiagnose, når der også tilkendes flere diagnoser. Får man en rygsygdom, kommer der altså ofte andre sygdomme til, som tilsammen nedsætter arbejdsevnen. Forskel i faggruppers grundlag for førtidspension For social- og sundhedsgrupperne er sygdomme i ryggen den hyppigste grund til førtidspension med 27 %. 26 % er tilkendt på baggrund af psykisk lidelser og 17 % på baggrund af lidelser i det øvrige bevægeapparat. Der er tale om en stigning i psykiske lidelser og sygdomme i det øvrige bevægeapparat siden % af førtidspensionister er tildelt på baggrund af 2 eller flere diagnoser, og andelen stiger med alderen. Der er en tendens til, at førtidspension som følge af rygsygdomme ofte sker sammen med andre sygdomme, hvorimod psykiske sygdomme ofte alene har nedsat arbejdsevnen. I 2009 er 42 % af førtidspensioner i Pension 90 tildelt på grund af lidelser i ryg- og bevægeapparatet, og 25 % på grund af psykiske lidelser. I perioden 2003 til 2009 er der sket en fordobling i antallet af tilkendte diagnoser vedrørende psykiske lidelser. Og psykiske lidelser er oftere den eneste grund til tilkendelserne. Tilkendelsen af førtidspension med rygsygdomme som hovedårsag sker oftere, når der forekommer flere sygdomme. Her udgør sygdomme i øvrige bevægeapparat hele 75 % af de sekundære diagnoser. 9

10 Hovedresultater I 2009 er 30 % af førtidspensionisterne i PMF tilkendt på baggrund af psykiske lidelser og 38 % er tildelt på baggrund af lidelser i ryg- eller bevægeapparatet. Der er relativ flere med psykiske lidelser. Hele 56 % af førtidspensioner er tilkendt på baggrund af 2 eller flere diagnoser. De øvrige pensionskasser og ordninger er mindre ordninger og små, som hver for sig har sine særkender, fx er de 16 nye førtidspensionister fra portørerne i gennemsnit 55 år gamle. 22 % har fået tilkendt førtidspension på baggrund af diagnosen psykiske lidelser og 17 % på baggrund af henholdsvis rygsygdomme og hjerte- og lungesygdomme. Bagerst i rapporten findes en særlig beskrivelse af alle PenSam's pensionsordninger. 10

11 Førtidspensioner i Danmark Ankestyrelsen har opgjort, at har fået tilkendt førtidspension i Det er en svag stigning i forhold til det i forvejen høje niveau fra 2008, som var året med kommunalreformens indkøring. Tabel 1 Antal tilkendte førtidspensioner i Danmark Antal førtidspensioner Befolkningen år % af befolkningen 0,39% 0,50% 0,46% 0,45% 0,38% 0,52% 0,54% Kilde: Ankestyrelsen og Danmarks Statistisk Det har fra folketingets side været ambitionen at nedbringe antallet af førtidspensionister. Det ligger blandt andet til grund for indsatserne med det rummelige arbejdsmarked, fleksjobordningen mv. På trods af disse tiltag er det ikke lykkes at bremse antallet af nye førtidspensionister generelt. Andelen af førtidspensionister i forhold til befolkningen er ligeledes stigende. I 2009 fik 0,54 % af befolkningen mellem 18 og 65 år tilkendt førtidspension. En ny førtidspensionist er knap 46 år i gennemsnit Ankestyrelsen har fulgt aldersfordringen af førtidspensionister gennem tiden. Gennemsnitsalderen er svagt faldende. I 2009 havde 49 % af de nye førtidspensionister ikke været i beskæftigelse indenfor 5 år før tilkendelsen. Aldersfordelingen af de ansøgere, som havde været i beskæftigelse før overgangen til førtidspension adskiller sig markant fra ansøgere, som ikke havde været i beskæftigelse. De beskæftigede er koncentreret i aldersgruppen år, hvor de ikke-beskæftigede er jævnt fordelt også blandt yngre. Helbredet er det mest centrale Arbejdsevnemetoden stiller krav om, at der fokuseres på borgerens ressourcer vurderet i forhold til enhver form for jobmulighed på arbejdsmarkedet. Ankestyrelsen oplyser, at flere elementer kan have betydning for afgørelsen. I 98 % af afgørelserne har helbredet dog været det centrale. Mange førtidspensionister med psykiske lidelser Ankestyrelsen følger også hoveddiagnosen for nye førtidspensionister. Den hyppigst forekommende hoveddiagnose for nye førtidspensionister er fortsat psykiske lidelser. Andelen med psykiske lidelser er stigende og tegner sig i 2009 for første gang for mere end halvdelen af alle tilfælde. 51 % af alle tilkendelser er med psykisk lidelse som hoveddiagnose. Knap 3 kunder får førtidspension hver dag. 11

12 Førtidspensioner i PenSam Knap 3 kunder får førtidspension hver dag I PenSam har 921 arbejdsmarkedspensionskunder fået tilkendt en førtidspension i Antallet er det næstlaveste siden Perioden er dog kendetegnet ved mindre udsving omkring et relativt stabilt niveau. Tabel 2 Antal tilkendte førtidspensioner i PenSam Antal Førtidspensioner Kriterieskiftet i 2007 har tilsyneladende ikke haft indflydelse på antallet af nytilkendelse af førtidspensioner. Flere kunder til at bære PenSam s førtidspensionister I årene 2003 til 2009 er antallet af kunder i PenSam steget. Overtagelsen af PMF Pension fra og med 2006 har bidraget særligt. Med et stabiliserende antal tilkendelser af førtidspension i forhold til en større kundebestand vil førtidspensions-andelen (førtidspensioner/bestand) falde markant til gavn for alle kunder i kollektivet. I årene omkring 2003 fik mere end 0,40 % af kunderne tilkendt førtidspension på årsbasis. Det er i 2009 faldet til 0,26 %. Der er tale om en faldende trend. Med andre ord, i 2005 var der én førtidspensionist for hver 250 kunder, mod én af ca. 400 kunder i Set i forhold til Ankestyrelsens generelle billede af offentlige førtidspensioner, hvor antallet af tilkendelser er steget og befolkningsgrundlaget er relativ stabilt, vil den offentlige førtidspensions-andel reelt stige. Der er tale om en svagt stigende trend. PenSam's førtidspensions-andel har derfor bevæget sig mod niveauet for den offentlige førtidspensions-andel allerede i første del af den undersøgte periode og ligger under niveauet for den offentlige førtidspensions-andel i anden del af den undersøgte periode. Tabel 3 Antal tilkendte førtidspensioner og kundebestand i PenSam Antal Førtidspensioner Ikke-pensionerede

13 førtidspensioner i pensam Figur 3 Førtidspensions-andel, PenSam og befolkningen Befolkningen PenSam 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% 0,0% Note Antal ikke-pensionerede er fra alle ordninger og pensionskasser og omfatter både kunder, som indbetaler og ikke indbetaler til deres pension. Robuste som andre faggrupper En andel af de mennesker, der får tilkendt en offentlig førtidspension, har været udenfor arbejdsmarkedet i en længere periode eller har i værste fald aldrig været på arbejdsmarkedet. Dette er blandt andet gældende for en stigende andel af unge med svære psykiske problemer, som aldrig for alvor kommer i gang med et arbejdsliv. For PenSam's førtidspensionister er billedet naturligvis et andet. Her har vi at gøre med mennesker, som tidligere har haft et aktivt arbejdsliv, men som har oplevet en forringelse i deres helbred, der har affødt en førtidspensionering. For at kunne lave en reel sammenligning af hyppigheden af førtidspensionering for PenSam's kunder med øvrige faggrupper, er det derfor interessant at fokusere på den erhvervsaktive del af befolkningen. I 2003 fik 0,24 % af den erhvervsaktive del af befolkningen en førtidspension og efter nogle år med mindre udsving omkring 0,28 % er andelen i 2009 nået et niveau over 0,30 %. 13

14 Førtidspensioner i pensam Førtidspensions-andelen for erhvervsaktive i PenSam er jævnt faldende gennem hele perioden fra 0,49 % i 2003 til 0,30 % i I 2009 ligger førtidspensionsandelen for første gang lavere end for erhvervsaktive i befolkningen. Tabel 4 Antal førtidspensioner for erhvervsaktive i PenSam og erhvervsaktive i befolkningen Antal PenSam Førtidspensioner Erhvervsaktive Befolkningen Førtidspensioner Erhvervsaktive Figur 4 Antal førtidspensioner for erhvervsaktive i PenSam og erhvervsaktive i befolkningen ,6% Erhvervsaktive, befolkningen Erhvervsaktive, PenSam 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% 0,0%

15 førtidspensioner i pensam I 2003 udgjorde PenSam's førtidspensioner 14,6 % af de offentlige førtidspensioner blandt den erhvervsaktive del af befolkningen, hvor andelen i 2009 var faldet til 10,6 %. PenSam's kunder er ikke længere markant overrepræsenteret i statistikkerne for førtidspensionering end øvrige faggrupper. Mange med sygdomme i ryg- og bevægeapparatet samt psykiske lidelser Gennem de sidste år har Ankestyrelsen fokuseret på, hvilken sygdom, der har været udslagsgivende for tilkendelsen omtalt som hoveddiagnose. Fra og med 2009 er PenSam overgået til samme opgørelsesmetode. Det vil derfor fremadrettet være muligt at følge udviklingen i hoveddiagnoser, men i indeværende rapport vil udvikling i diagnoser være baseret på samtlige tildelte diagnoser både primære og sekundære. Den hyppigst forekommende hoveddiagnose for førtidspensioner i 2009 er psykiske lidelser. 26 % af alle førtidspensioner er blevet tilkendt på baggrund af denne diagnose. Til sammenligning er 51 % af førtidspensioner i det offentlige tildelt på baggrund af psykiske lidelser. For PenSam's førtidspensionister er sygdomme i ryg- og bevægeapparatet fortsat en af de hyppigste årsager til førtidspensionering. 42 % af alle førtidspensioner i 2009 har fået stillet hoveddiagnosen sygdomme i ryg- og øvrige bevægeapparat. Til sammenligning er sygdomme i ryg- og bevægeapparatet faldende blandt offentlig tilkendte førtidspensioner og udgør i 2009 kun ca. 18 %. PenSam's kunder bliver altså ramt af de typiske "nedslidnings-sygdomme" i langt højere grad end befolkningen generelt. Figur 5 Tilkendte førtidspensioner fordelt efter hoveddiagnose. Procent Psykiske sygdomme... Rygsygdomme... Øvrige sygdomme i bevægeapparatet Neurologiske sygdomme... Svulster... Hjerte- og lungesygdomme... Blod- og stofskiftesygdomme... Mave- og tarmsygdomme... Infektionssygdomme... Urinvejs- og kønsorgansygdomme... Kredsløbssygdomme... 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 15

16 Førtidspensioner i pensam Ser vi i stedet på samtlige tilkendte diagnoser (hoved- og sekundære diagnoser) er det muligt at følge udviklingen tilbage fra Psykiske sygdomme er den diagnose, der er steget mest, hvilket stemmer overens med udviklingen i befolkningen generelt, hvor der har været en voldsom vækst i forekomsten af psykiske sygdomme. Figur 6 Tilkendte hoved- og sekundære diagnoser. Procent og Øvrige sygdomme i bevægeapparatet Psykiske sygdomme... Rygsygdomme... Neurologiske sygdomme... Svulster... Hjerte- og lungesygdomme... Urinvejs- og kønsorgansygdomme... Blod- og stofskiftesygdomme... Mave- og tarmsygdomme... Kredsløbssygdomme... Infektionssygdomme... 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Langt forløb til førtidspension - med flere diagnoser Alderen for en ny førtidspensionist i PenSam er typisk lige omkring 50 år, hvilket stort set svarer til en ny førtidspensionist fra andre erhvervsaktive faggrupper. Ca. 60 % af alle nye førtidspensionister er mellem 50 år 60 år og kun ca. 9 % er under 40 år. 16

17 førtidspensioner i pensam Figur 7 Tilkendte førtidspensioner fordelt efter alder. Procent % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% År I 2009 havde 40 % af PenSam's førtidspensionister flere diagnoser, som lå til grund for tilkendelsen svarende til 373 af 921 tilkendelser. Tabel 5 Antal diagnoser til grund for førtidspensionering Antal førtidspensioner 1 diagnose diagnoser eller flere diagnoser 91 I alt 921 Der er stor forskel på, hvilken type af hoveddiagnose, der ligger til grund for tildeling af en førtidspension - afhængig af om tildelingen sker på baggrund af kun én diagnose eller flere diagnoser. Der er en tendens til, at psykiske sygdomme og sygdomme i øvrige bevægeapparat oftere stilles som hoveddiagnose, når der kun stilles én diagnose, hvorimod rygsygdomme hyppigere stilles som hoveddiagnose, når der også tilkendes flere diagnoser. Får man en rygsygdom, kommer der altså ofte andre sygdomme i kølvandet, som tilsammen nedsætter arbejdsevnen. 17

18 Førtidspensioner i pensam Figur 8 Forekomst af de tre hyppigste hoveddiagnoser fordelt på én stillet diagnose og flere stillede diagnoser. Procent Kun én diagnose Flere diagnoser Psykiske sygdomme Rygsygdomme Sygdomme i øvrige bevægeapparat Blandt de tilkendte sekundære diagnoser hos førtidspensionister med mere end én diagnose, udgør sygdomme i øvrige bevægeapparat hele 45 % af de sekundære diagnoser. Derimod stilles rygsygdomme sjældent som en sekundær diagnose Figur 9 Forekomst af diagnoserne sygdomme i ryg, øvrige bevægeapparat og psykiske sygdomme fordelt på hoved- og sekundære diagnoser for førtidspensioner med mere end én stillet diagnose. Procent Hoveddiagnose Sekundære diagnoser Psykiske sygdomme Rygsygdomme Sygdomme i øvrige bevægeapparat

19 19

20 Førtidspensionering for social- og sundhedsgrupper Antallet af kunder fra social- og sundhedsgrupperne, som har fået tilkendt førtidspension, svinger over perioden 2003 til I starten af perioden lå niveauet for antallet af førtidspensionister relativt stabilt omkring 520.Med undtagelse af 2008 ser det ud som om niveauet er faldet til omkring svarende til et fald på knap 8 %. Antallet af ikke-pensionerede kunder i Pensionsordningen for social- og sundhedsgrupper er steget markant i perioden, hvilket betyder, at ordningen er blevet relativ mere robust i forhold til førtidspensionering. Førtidspensions-andelen udvikler sig efter en svagt faldende tendens. I forhold til førtidspensions-andelen for de erhvervsaktive i befolkningen, nærmer de to andele sig hinanden. Men social- og sundhedsgrupperne er i 2009 fortsat overrepræsenteret. Førtidspensionisterne fra social- og sundhedsområdet er i dag i gennemsnit 51 år gamle. I 2009 er 27 % førtidspensioner i social- og sundhedsgrupperne tilkendt på baggrund af sygdomme i ryggen, 26 % er tilkendt på baggrund af psykiske lidelser og 17 % på baggrund af sygdomme i det øvrige bevægeapparat. Social- og sundhedsgrupperne adskiller sig ikke markant fra de øvrige kunder i PenSam hvad angår diagnoser, der ligger til grund for tilkendelse af førtidspensionering. Ser man på udvikling i det samlede antal tilkendte diagnoser (hoved- og sekundære diagnoser) er der i perioden 2003 til 2009 sket en stigning i psykiske lidelser og sygdomme i øvrige bevægeapparat. Antallet af diagnoser vedrørende neurologiske sygdomme, hjerte- og lungesygdomme og infektionssygdomme er derimod faldet i perioden. Det ser ud til, at der sker en koncentration af diagnoser på sygdomme i ryg- og bevægeapparat samt psykiske sygdomme. 39 % af førtidspensionerne er tildelt på baggrund af 2 eller flere diagnoser, og andelen stiger med alderen. Blandt social- og sundhedsgrupperne er der en tendens til at førtidspension,, som følge af rygsygdomme, ofte sker sammen med andre sygdomme hvorimod psykiske sygdomme ofte alene har nedsat arbejdsevnen. Tabel 6 Antal tilkendte førtidspensioner i Pensionsordningen for social- og sundhedsgrupper og pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejldedere, plejere og plejehjemsassistenter Antal Førtidspensioner Erhvervsaktive

21 social- og sundhedsgrupper Figur 10 Førtidspensions-andel for erhvervsaktive i Pensionsordningen for social- og sundhedsgrupper og pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejldedere, plejere og plejehjemsassistenter og erhvervsaktive i befolkningen Erhvervsaktive, befolkningen Pensionsordning for social- og sundhedsgrupper 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% ,0% Tabel 7 Tilkendte førtidspensioner fordelt efter alder. Antal og procent og Alder Antal Procent Antal Procent år 3 1% 5 1% år 9 2% 12 3% år 29 6% 30 6% år 63 13% 54 11% år 95 19% 85 18% år % % år % % år 21 4% 10 2% I alt % % Figur 11 Tilkendte førtidspensioner fordelt efter hoveddiagnose. Procent Rygsygdomme... Psykiske sygdomme... Øvrige sygdomme i bevægeapparatet Svulster... Neurologiske sygdomme... Blod- og stofskiftesygdomme... Hjerte- og lungesygdomme... Mave- og tarmsygdomme... Kredsløbssygdomme... Infektionssygdomme... Urinvejs- og kønsorgansygdomme... 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 21

22 Social- og sundhedsgrupper Figur 12 Tilkendte diagnoser (primære og sekundære). Procent og Rygsygdomme... Psykiske sygdomme... Øvrige sygdomme i bevægeapparatet Svulster... Neurologiske sygdomme... Blod- og stofskiftesygdomme... Hjerte- og lungesygdomme... Mave- og tarmsygdomme... Kredsløbssygdomme... Infektionssygdomme... Urinvejs- og kønsorgansygdomme... 0% 10% 20% 30% 40% 50% Figur 13 Tilkendte førtidspensioner med hhv. én og flere diagnoser fordelt på aldersgrupper. Antal Alder Én diagnose To eller flere diagnoser

23 social- og sundhedsgrupper Figur 14 Førtidspensioner med hoveddiagnoser på sygdomme i ryg, øvrige bevæge-apparat og psykiske sygdomme fordelt på alder. Antal Alder Psykiske sygdomme Rygsygdomme Øvrige sygdomme i bevægeapparatet Øvrige diagnoser Figur 15 Forekomst af de tre hyppigste hoveddiagnoser fordelt på én stillet diagnose og flere stillede diagnoser. Procent Kun én diagnose Flere diagnoser Psykiske sygdomme Rygsygdomme Sygdomme i øvrige bevægeapparat

24 Førtidspensionering for portørerne Antallet af førtidspensionister fra har i de seneste år stabiliseret sig på et niveau omkring 20 nytilkendelser om året er undtagelsen med kun 8 nye tilkendelser. Antallet af ikke-pensionerede kunder har i perioden 2003 til 2009 været jævnt stigende. Førtidspensions-andelen har stabiliseret sig lige over 0,50 %. Med andre ord, der er en førtidspensionist for hver 200 ikke-pensionerede portører. Sammenlignes førtidspensions-andelen af henholdsvis portørerne og førtidspensions- -andelen for erhvervsaktive i befolkningen svinger de i forhold til hinanden. Alle årene ligger førtidspensionsandelen over den erhvervsaktive del af befolkningen - bortset fra I 2009 er de nye førtidspensionister i gennemsnit ca. 55 år gamle og 3/4 er mellem 50 år og 60 år. 22 % har fået tilkendt førtidspensionering på baggrund af diagnosen psykiske lidelser og 17 % på baggrund af henholdsvis rygsygdomme og hjerte- og lungesygdomme. I forhold til 2003 har der været en stigning i diagnoser på psykiske sygdomme og hjerte- og lungesygdomme. 12 af førtidspensionisterne har to eller flere helbredsmæssige diagnoser. Tabel 8 Antal tilkendte førtidspensioner i Pensionsordningen for portører og pensionskassen for portører Antal Førtidspensioner Erhvervsaktive

25 portører Figur 16 Førtidspensions-andel for erhvervsaktive i Pensionsordningen for portører og pensionskassen for portører og erhvervsaktive i befolkningen Erhvervsaktive, befolkningen Portører 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% 0,0% Tabel 9 Tilkendte førtidspensioner fordelt efter alder. Antal og procent og Antal Procent Antal Procent år 1 6 % 0 0 % år 0 0 % 0 0 % år 1 6 % 0 0 % år 1 6 % 2 9 % år 4 25 % 1 5 % år 4 25 % 6 27 % år 4 25 % % år 1 6 % 2 9 % I alt % % Figur 17 Tilkendte førtidspensioner fordelt efter hoveddiagnose. Procent Psykiske sygdomme... Hjerte- og lungesygdomme... Rygsygdomme... Svulster... Øvrige sygdomme i bevægeapparatet Neurologiske sygdomme... Blod- og stofskiftesygdomme... Infektionssygdomme... Kredsløbssygdomme... Urinvejs- og kønsorgansygdomme... Mave- og tarmsygdomme... 0% 5% 10% 15% 20% 25% 25

26 portører Figur 18 Tilkendte diagnoser (primære og sekundære). Procent og Psykiske sygdomme... Hjerte- og lungesygdomme... Rygsygdomme... Svulster... Øvrige sygdomme i bevægeapparatet Neurologiske sygdomme... Blod- og stofskiftesygdomme... Infektionssygdomme... Kredsløbssygdomme... Urinvejs- og kønsorgansygdomme... Mave- og tarmsygdomme... 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Figur 19 Tilkendte førtidspensioner med hhv. én og flere diagnoser fordelt på aldersgrupper. Antal Alder Én diagnose To eller flere diagnoser

27 portører Figur 20 Førtidspensioner med hoveddiagnoser på sygdomme i ryg, øvrige bevægeapparat og psykiske sygdomme fordelt på alder. Antal Alder Psykiske sygdomme Rygsygdomme Øvrige sygdomme i bevægeapparatet Øvrige diagnoser Figur 21 Forekomst af de tre hyppigste hoveddiagnoser fordelt på én stillet diagnose og flere stillede diagnoser. Procent Kun én diagnose Flere diagnoser Psykiske sygdomme Rygsygdomme Sygdomme i øvrige bevægeapparat

28 Førtidspensionering for trafikfunktionærer Antallet af førtidspensionister fra pensionsordningen for trafikfunktionærer og pensionskassen for trafikfunktionærer har i perioden fra 2003 til 2009 bevæget sig op og ned med 2-3 års cyklus. Antallet af førtidspensionister svinger mellem 7 og 16 nye førtidspensionister om året. Pensionsordningen har en sådan størrelse, at det er vanskeligt at udlede noget meget konkret. På grund af pensionsordningens størrelse er den også følsom overfor selv de mindste bevægelser i antallet af førtidspensioner og førtidspensions-andelen svinger derfor også. Umiddelbart følger andelen dog en nedadgående tendens og i 2009 er andelen på 0,26 %. Sammenlignes førtidspensions-andelen af henholdsvis trafikfunktionærer og førtidspensions-andelen af erhvervsaktive i befolkningen ligger de to andele tæt på hinanden i sidste halvdel af perioden. I 2009 er førtidspensions-andelen faktisk under. Isoleret set er trafikfunktionærerne ikke umiddelbart overrepræsenteret i forhold til andre faggrupper. I 2009 er de nye førtidspensionister i gennemsnit ca. 52 år gamle. 3 af de 7 førtidspensionister har fået stillet hoveddiagnosen psykiske lidelser, 2 har fået stillet diagnosen rygsygdomme og 1 sygdom i øvrige bevægeapparat. Kun 2 har mere end én diagnose. Tabel 10 Antal tilkendte førtidspensioner i Trafikfunktionærernes Pensionsordning og pensionskassen for trafikfunktionærer ved Hovedstadsområdets Trafikselskab Antal Førtidspensioner Erhvervsaktive

29 trafikfunktionærer Figur 22 Førtidspensions-andel for erhvervsaktive i P Trafikfunktionærernes Pensionsordning og pensionskassen for trafikfunktionærer ved Hovedstadsområdets Trafikselskab og erhvervsaktive i befolkningen Erhvervsaktive, befolkningen Trafikfunktionærer 0,9% 0,8% 0,7% 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% 0,0% Figur 23 Tilkendte førtidspensioner fordelt efter hoveddiagnose. Procent Psykiske sygdomme... Rygsygdomme... Neurologiske sygdomme... Øvrige sygdomme i bevægeapparatet Kredsløbssygdomme... Urinvejs- og kønsorgansygdomme... Mave- og tarmsygdomme... Hjerte- og lungesygdomme... Blod- og stofskiftesygdomme... Svulster... Infektionssygdomme... 0% 10% 20% 30% 40% 50% 29

30 trafikfunktionærer Figur 24 Tilkendte diagnoser (primære og sekundære). Procent og Psykiske sygdomme... Rygsygdomme... Neurologiske sygdomme... Øvrige sygdomme i bevægeapparatet Kredsløbssygdomme... Urinvejs- og kønsorgansygdomme... Mave- og tarmsygdomme... Hjerte- og lungesygdomme... Blod- og stofskiftesygdomme... Svulster... Infektionssygdomme... 0% 10% 20% 30% 40% 50% Figur 25 Tilkendte førtidspensioner med hhv. én og flere diagnoser fordelt på aldersgrupper. Antal Alder Én diagnose To eller flere diagnoser

31 trafikfunktionærer Figur 26 Førtidspensioner med hoveddiagnoser på sygdomme i ryg, øvrige bevægeapparat og psykiske sygdomme fordelt på alder. Antal Alder Psykiske sygdomme Rygsygdomme Øvrige sygdomme i bevægeapparatet Øvrige diagnoser Figur 27 Forekomst af de tre hyppigste hoveddiagnoser fordelt på én stillet diagnose og flere stillede diagnoser. Procent Kun én diagnose Flere diagnoser Psykiske sygdomme Rygsygdomme Sygdomme i øvrige bevægeapparat

32 Førtidspensionering for amtsvejmænd m.fl. Det er ganske få amtsvejmænd, der hvert år bliver førtidspensionister. I perioden fra 2003 til 2009 har antallet ligget mellem 2 og 4 nye førtidspensionerede fra pensionsordningen for amtsvejmænd og pensionskassen for amtsvejmænd mfl. En undtagelse er 2005, hvor hele 8 amtsvejmænd blev tilkendt førtidspension. Antallet af ikke-førtidspensionerede amtsvejmænd er stødt faldende. I 2003 var der 827 ikke-førtidspensionerede og i 2009 var der 619 ikke-førtidspensionerede kunder. Amtsvejmændene er derfor yderst følsomme overfor selv små udsving i antallet af førtidspensionister. I 2009 er alle 4 nye førtidspensionister i 50 erne. Der er 1 tilkendelse på baggrund af henholdsvis diagnosen psykiske sygdomme, rygsygdomme, neurologiske sygdomme og blod- og stofskifte sygdomme. Halvdelen har én diagnose og halvdelen har fået stillet mere end én diagnose. Tabel 11 Antal tilkendte førtidspensioner i Pensionsordningen for amtsvejmænd m.fl. og pensionskassen for amtsvejmænd m.fl. for perioden Antal Førtidspensioner Erhvervsaktive

33 amtsvejmænd m.fl. Figur 28 Førtidspensions-andel for erhvervsaktive i Pensionsordningen for amtsvejmænd m.fl. og pensionskassen for amtsvejmænd m.fl. og erhvervsaktive i befolkningen. Erhvervsaktive, befolkningen Amtsvejmænd m.fl. 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% Figur 29 Tilkendte førtidspensioner fordelt efter hoveddiagnose. Procent Psykiske sygdomme... Rygsygdomme... Neurologiske sygdomme... Blod- og stofskiftesygdomme... Urinvejs- og kønsorgansygdomme... Mave- og tarmsygdomme... Hjerte- og lungesygdomme... Svulster... Infektionssygdomme... Øvrige sygdomme i bevægeapparatet Kredsløbssygdomme... Andre sygdomme... 0% 5% 10% 15% 20% 25% 33

34 amtsvejmænd m.fl. Figur 30 Tilkendte diagnoser (primære og sekundære). Procent og Psykiske sygdomme... Rygsygdomme... Neurologiske sygdomme... Blod- og stofskiftesygdomme... Urinvejs- og kønsorgansygdomme... Mave- og tarmsygdomme... Hjerte- og lungesygdomme... Svulster... Infektionssygdomme... Øvrige sygdomme i bevægeapparatet Kredsløbssygdomme... 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Figur 31 Tilkendte førtidspensioner med hhv. én og flere diagnoser fordelt på aldersgrupper. Antal Alder Én diagnose To eller flere diagnoser

35 amtsvejmænd m.fl. Figur 32 Forekomst af de tre hyppigste hoveddiagnoser fordelt på én stillet diagnose og flere stillede diagnoser. Procent Kun én diagnose Flere diagnoser Psykiske sygdomme Rygsygdomme Sygdomme i øvrige bevægeapparat

36 Førtidspensionering for Pension 90 Antallet af kunder fra Pension 90 som har fået tilkendt førtidspension svinger over perioden fra 2003 til I 2006 var der absolut færrest førtidspensionister, nemlig 342 og i 2008 var der absolut flest førtidspensionister, nemlig 466. Antallet af ikke-pensionerede kunder i Pension 90 er stigende over hele perioden fra 2003 til Det betyder, at ordningen er blevet relativ mere robust i forhold til førtidspensionering. Førtidspensions-andelen udvikler sig efter en faldende tendens. Sammenlignes førtidspensions-andelen af henholdsvis kunder fra Pension 90 og førtidspensions-andelen af erhvervsaktive i befolkningen generelt nærmer de to andele sig hinanden. Alt andet lige er kunder fra Pension 90 ikke længere overrepræsenterede i førtidspensioneringsstatistikkerne sammenlignet med andre faggrupper. I 2009 er de nye førtidspensionister fra Pension 90 i gennemsnit 52 år gamle og omkring 2/3 er mellem 50 år og 60 år. I 2009 er 25 % af førtidspensionerne i Pension 90 tildelt på grund af psykiske sygdomme, 23 % er tildelt på grund af rygsygdomme og 19 % på grund af sygdomme i det øvrige bevægeapparat. Kunder i Pension 90, der tilkendes førtidspension, adskiller sig ikke markant fra de øvrige kunder i PenSam hvad angår diagnoser, der ligger til grund for tilkendelse af førtidspensionering. Ser man på udvikling i det samlede antal tilkendte diagnoser (hoved- og sekundære diagnoser) er der i perioden 2003 til 2009 sket en fordobling i antallet af tilkendte diagnoser vedrørende psykiske lidelser. Og psykiske sygdomme er oftere eneste grund til tilkendelse af førtidspension. Det samme gør sig gældende for sygdomme i øvrige bevægeapparat. Tilkendelse af førtidspension med rygsygdomme som hovedårsag sker oftere, når der forekommer flere sygdomme til grund for tilkendelsen. Her har 63 % sygdomme i øvrige bevægeapparat som sekundær diagnose og 37 % har psykiske sygdomme som sekundær diagnose. 39 % af førtidspensionerne er tildelt på baggrund af 2 eller flere diagnoser, og andelen stiger med alderen. For førtidspensionisterne fra Pension 90 gælder det, at jo ældre, jo større risiko for at der tilstøder andre sygdomme end nedslidnings- og psykiske sygdomme. Det kan f.eks. være neurologiske sygdomme eller svulster. Tabel 12 Antal tilkendte førtidspensioner i Pension Antal Førtidspensioner Erhvervsaktive

37 pension 90 Figur 33 Førtidspensions-andel for erhvervsaktive i Pension 90 og erhvervsaktive i befolkningen ,6% Erhvervsaktive, befolkningen Pension 90 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% 0,0% Tabel 13 Tilkendte førtidspensioner fordelt efter alder. Antal og procent og Antal Procent Antal Procent år 0 0 % 1 0 % år 1 0 % 4 1 % år 17 4 % 14 4 % år 34 9 % % år % % år % % år % % år 14 4 % 16 4 % I alt % % Figur 34 Tilkendte førtidspensioner fordelt efter hoveddiagnose. Procent Psykiske sygdomme... Rygsygdomme... Øvrige sygdomme i bevægeapparatet Neurologiske sygdomme... Svulster... Hjerte- og lungesygdomme... Blod- og stofskiftesygdomme... Mave- og tarmsygdomme... Infektionssygdomme... Urinvejs- og kønsorgansygdomme... Kredsløbssygdomme... 0% 5% 10% 15% 20% 25% 37

38 pension 90 Figur 35 Tilkendte diagnoser (primære og sekundære). Procent og Psykiske sygdomme... Rygsygdomme... Øvrige sygdomme i bevægeapparatet Neurologiske sygdomme... Svulster... Hjerte- og lungesygdomme... Blod- og stofskiftesygdomme... Mave- og tarmsygdomme... Infektionssygdomme... Urinvejs- og kønsorgansygdomme... Kredsløbssygdomme... 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Figur 36 Tilkendte førtidspensioner med hhv. én og flere diagnoser fordelt på aldersgrupper. Antal Alder Én diagnose To eller flere diagnoser

39 pension 90 Figur 37 Førtidspensioner med hoveddiagnoser på sygdomme i ryg, øvrige bevæge-apparat og psykiske sygdomme fordelt på alder. Antal Alder Psykiske sygdomme Rygsygdomme Øvrige sygdomme i bevægeapparatet Øvrige diagnoser Figur 38 Forekomst af de tre hyppigste hoveddiagnoser fordelt på én stillet diagnose og flere stillede diagnoser. Procent Kun én diagnose Flere diagnoser Psykiske sygdomme Rygsygdomme Sygdomme i øvrige bevægeapparat

40 Førtidspensionering for den pædagogiske sektor 7 kunder fra den pædagogiske sektor har fået en førtidspension i I perioden fra 2003 til 2009 ligger antallet af førtidspensioner konsekvent lavt. Antallet svinger mellem 3 og 11 nye førtidspensionister om året. Siden 2003 er antallet af ikke-pensionerede kunder i sektoren tilnærmelsesvis fordoblet fra ikke-pensionerede kunder i 2003 til ikke-pensionerede kunder i Alt andet lige er ordningen mere robust i forhold til førtidspension end andre faggrupper i PenSam. I 2009 er de nye førtidspensionister fra den pædagogiske sektor i gennemsnit 52 år gamle. 4 af de 7 førtidspensioner i 2009 er tilkendt på baggrund af psykiske sygdomme, 2 på baggrund af rygsygdomme og 1 på baggrund af øvrige sygdomme i bevægeapparatet. 4 førtidspensioner er tilkendt på baggrund af mere end én diagnose. Tabel 14 Antal tilkendte førtidspensioner i Pensionsordningen for den pædagogiske sektor Antal Førtidspension Erhvervsaktive

41 pædagogiske sektor Figur 39 Førtidspensions-andel for erhvervsaktive i Pensionsordningen for den pædagogiske sektor og erhvervsaktive i befolkningen Erhvervsaktive, befolkningen Den pædagogiske sektor 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% 0,0% Tabel 15 Tilkendte førtidspensioner fordelt efter alder. Antal og procent og Antal Procent Antal Procent år 0 0 % 0 0 % år 0 0 % 0 0 % år 0 0 % 1 14 % år 1 20 % 0 0 % år 1 20 % 1 14 % år 2 40 % 3 43 % år 1 20 % 1 14 % år 0 0 % 1 14 % I alt % % Figur 40 Tilkendte førtidspensioner fordelt efter hoveddiagnose. Procent Psykiske sygdomme... Rygsygdomme... Øvrige sygdomme i bevægeapparatet Kredsløbssygdomme... Neurologiske sygdomme... Urinvejs- og kønsorgansygdomme... Mave- og tarmsygdomme... Hjerte- og lungesygdomme... Blod- og stofskiftesygdomme... Svulster... Infektionssygdomme... 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 41

42 pædagogiske sektor Figur 41 Tilkendte diagnoser (primære og sekundære). Procent og Psykiske sygdomme... Rygsygdomme... Øvrige sygdomme i bevægeapparatet Kredsløbssygdomme... Neurologiske sygdomme... Urinvejs- og kønsorgansygdomme... Mave- og tarmsygdomme... Hjerte- og lungesygdomme... Blod- og stofskiftesygdomme... Svulster... Infektionssygdomme... 0% 10% 20% 30% 40% 50% Figur 42 Tilkendte førtidspensioner med hhv. én og flere diagnoser fordelt på aldersgrupper. Antal Alder Én diagnose To eller flere diagnoser

43 pædagogiske sektor Figur 43 Førtidspensioner med hoveddiagnoser på sygdomme i ryg, øvrige bevæge-apparat og psykiske sygdomme fordelt på alder. Antal Alder Psykiske sygdomme Rygsygdomme Øvrige sygdomme i bevægeapparatet Øvrige diagnoser Figur 44 Forekomst af de tre hyppigste hoveddiagnoser fordelt på én stillet diagnose og flere stillede diagnoser. Procent Kun én diagnose Flere diagnoser Psykiske sygdomme Rygsygdomme Sygdomme i øvrige bevægeapparat

44 Førtidspensionering for ledere Der er 6 nye førtidspensioner i Set over hele perioden er der kun to år, hvor der tidligere er blevet tilkendt førtidspensioner til ledere. Det ligger tilbage i 2006 og 2007, hvor der begge år blev tilkendt førtidspension til 2 ledere. 2 af de 6 tilkendte førtidspensioner har mere end én diagnose. Tabel 16 Antal tilkendte førtidspensioner i Pensionsordningen for lederne for perioden Antal Førtidspensioner Erhvervsaktive

45 ledere Figur 45 Førtidspensions-andel for erhvervsaktive i Pensionsordningen for lederne og erhvervsaktive i befolkningen Erhvervsaktive, befolkningen Ledere 0,40% 0,35% 0,30% 0,25% 0,20% 0,15% 0,10% 0,05% 0,00% Figur 46 Tilkendte førtidspensioner fordelt efter hoveddiagnose. Procent Øvrige sygdomme i bevægeapparatet Psykiske sygdomme... Hjerte- og lungesygdomme... Blod- og stofskiftesygdomme... Rygsygdomme... Urinvejs- og kønsorgansygdomme... Mave- og tarmsygdomme... Kredsløbssygdomme... Svulster... Infektionssygdomme... Neurologiske sygdomme... 0% 10% 20% 30% 40% 50% 45

46 ledere Figur 47 Tilkendte førtidspensioner fordelt efter hoveddiagnose. Procent Alder Én diagnose To eller flere diagnoser Figur 48 Førtidspensioner med hoveddiagnoser på sygdomme i ryg, øvrige bevægeapparat og psykiske sygdomme fordelt på alder. Antal Alder Psykiske sygdomme Rygsygdomme Øvrige sygdomme i bevægeapparatet Øvrige diagnoser

47 ledere Figur 49 Forekomst af de tre hyppigste hoveddiagnoser fordelt på én stillet diagnose og flere stillede diagnoser. Procent Kun én diagnose Flere diagnose Psykiske sygdomme Rygsygdomme Sygdomme i øvrige bevægeapparat

48 Førtidspensionering for PMF Pension Antallet af førtidspensionister fra PMF Pension har i perioden 2006 til 2008 været stigende, fra 37 tilkendelser i 2006, over 72 i 2007, til 98 tilkendelser i I 2009 er antallet af nytilkendelser reduceret til 64. Antallet af ikke-pensionerede arbejdsmarkedskunder i PMF Pension er stigende i hele perioden fra Førtidspensions-andelen for PMF ligger på et lavt niveau i forhold til andre faggrupper og kunderne i PMF er altså fortsat markant underrepræsenterede i førtidspensioneringsstatistikken. I 2009 er de nye førtidspensionister fra PMF Pension i gennemsnit 49 år gamle. Der er flere yngre kunder, som tilkendes en førtidspensionering i PMF Pension end i de øvrige pensionskasser. I 2009 er hele 31 % af nye førtidspensionister i PMF Pension under 45 år, hvor det for alle førtidspensionister i PenSam i 2009 kun er 19 %. I 2009 er 30 % af førtidspensionerne i PMF tilkendt på baggrund af psykiske sygdomme, 24 % er tildelt på baggrund af rygsygdomme og 14 % er tildelt på baggrund af sygdomme i det øvrige bevægeapparat. Der er således en mindre overrepræsentation af kunder, som har fået førtidspension pga. diagnoser på psykiske sygdomme (30 %) sammenlignet med alle førtidspensioner i PenSam (26 %). 56 % af førtidspensionerne er tilkendt på baggrund af 2 eller flere diagnoser, hvor det blandt PenSam's førtidspensionister generelt kun er 40 %. Tabel 17 Antal tilkendte førtidspensioner i PMF Pension Antal Førtidspensioner Erhvervsaktive Note: ikke samme tilkendelseskriterier 48

49 pmf pension Figur 50 Førtidspensions-andel for erhvervsaktive i PMF Pension og erhvervsaktive i befolkningen Erhvervsaktive, befolkningen PMF Pension 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% 0,0% Tabel 18 Tilkendte førtidspensioner fordelt efter alder. Antal og procent Antal Procent år 1 2 % år 2 3 % år 5 8 % år % år % år % år % år 1 2 % I alt % Figur 51 Tilkendte førtidspensioner fordelt efter hoveddiagnose. Procent Psykiske sygdomme... Rygsygdomme... Neurologiske sygdomme... Øvrige sygdomme i bevægeapparatet Svulster... Hjerte- og lungesygdomme... Blod- og stofskiftesygdomme... Urinvejs- og kønsorgansygdomme... Mave- og tarmsygdomme... Kredsløbssygdomme... Infektionssygdomme... 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 49

50 PMF pension Figur 52 Tilkendte diagnoser (primære og sekundære). Procent Psykiske sygdomme... Øvrige sygdomme i bevægeapparatet Rygsygdomme... Neurologiske sygdomme... Hjerte- og lungesygdomme... Blod- og stofskiftesygdomme... Svulster... Mave- og tarmsygdomme... Urinvejs- og kønsorgansygdomme... Kredsløbssygdomme... Infektionssygdomme... 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Figur 53 Tilkendte førtidspensioner med hhv. én og flere diagnoser fordelt på aldersgrupper. Antal Alder Én diagnose To eller flere diagnoser

51 pmf pension Figur 54 Førtidspensioner med hoveddiagnoser på sygdomme i ryg, øvrige bevæge-apparat og psykiske sygdomme fordelt på alder. Antal Alder Psykiske sygdomme Rygsygdomme Øvrige sygdomme i bevægeapparatet Øvrige diagnoser Figur 55 Forekomst af de tre hyppigste hoveddiagnoser fordelt på én stillet diagnose og flere stillede diagnoser. Procent Kun én diagnose Flere diagnoser Psykiske sygdomme Rygsygdomme Sygdomme i øvrige bevægeapparat

52 52

53 Bilag 1 Om undersøgelsen Siden 1986 har PenSam årligt opgjort antallet af førtidspensioner i PenSam Liv og i pensionskasserne. Opgørelsen omfatter alle faggrupper i pensionsordningerne. En førtidspension registreres fra tilkendelsestidspunktet. Denne opgørelse dækker perioden Kriterieskift i PenSam 1. juli 2007 gik alle ordninger (bortset fra PMF Pension) over til at vurdere ansøgninger om førtidspension efter "arbejdsevnekriteriet" i stedet for "erhvervsevnetabskriteriet". Det nye kriterie betyder, at det ikke længere kun er en lægelig dokumentation for, at erhvervsevnen er varigt nedsat, der tæller. "Arbejdsevne" dækker nemlig over en lang række andre ting - såsom sociale kompetencer, indlæringsevne og boligforhold. Der er i alt 11 ligeværdige elementer, der skal vurderes. I praksis tæller helbredet dog stadig mest, når der gives førtidspension. PenSam følger de offentlige tilkendelser PenSam følger de offentlige tilkendelser, så kunder automatisk får PenSam Førtidspension, når kommunen har tilkendt en kunde førtidspension. For PMF Pension gælder der andre regler. PMF Pension tilkender fortsat førtidspension efter "erhvervsevnetabskriteriet". Fra og med 2009 opgøres primære diagnoser For at forbedre sammenligningsmuligheder med bl.a. Ankestyrelsens statistikker, har PenSam fra og med 2009 valgt at registrere primære og sekundære diagnoser. Tidligere har registreringerne ikke skelnet på primære og sekundære diagnoser men alle diagnoser med betydning for førtidspensioneringen har indgået. 53

54

55

56 PenSam Jørgen Knudsens Vej Farum Telefon pensam@pensam.dk

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

PenSam's førtidspensioner 2011

PenSam's førtidspensioner 2011 PenSam's førtidspensioner 2011 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter

Læs mere

PenSam's førtidspensioner 2013

PenSam's førtidspensioner 2013 PenSam's førtidspensioner 2013 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Farum pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter CVR-nr. 24

Læs mere

PenSam's førtidspensioner 2014

PenSam's førtidspensioner 2014 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Farum pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter CVR-nr. 24 25

Læs mere

PenSam's førtidspensioner 2016

PenSam's førtidspensioner 2016 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Farum PenSam Jørgen Knudsens Vej 2 3520 Farum Telefon 44 39 39 39 pensam@pensam.dk www.pensam.dk 2 Indhold Indholdsfortegnelse

Læs mere

PenSam's førtidspensioner 2015

PenSam's førtidspensioner 2015 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Farum pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter CVR-nr. 24 25

Læs mere

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Videns og dokumentationscenter Psykisk sårbare og førtidspension 2013 Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Antallet af førtidspensionister har været faldende siden 2011, hvor der

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Nr. 1 / November 2011. Udviklingen i tilkendelser af førtidspension som følge af slid i bevægeapparatet. Antal tilkendelser 4.000 3.500 3.000 2.

Nr. 1 / November 2011. Udviklingen i tilkendelser af førtidspension som følge af slid i bevægeapparatet. Antal tilkendelser 4.000 3.500 3.000 2. Nr. 1 / November 211 Sygdomme i bevægeapparatet sender hvert år 3. danskere på førtidspension, viser en ny analyse fra. Niveauet har været uforandret siden 23, hvor den seneste førtidspensionsreform trådte

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser 09-0504 19.05.09 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser Seks af de psykiske diagnoser, som kan danne baggrund for førtidspensionstilkendelse,

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked - inkl. bilag Maj 2007 Socialministeriet Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet 2 REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET...

Læs mere

Der har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen.

Der har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen. 8. april 2013 KHE ÅRSAGER TIL INVALIDITET I 2001-2011 Formålet med undersøgelsen er at belyse hvilke sygdomme, der ligger bag tilkendelserne af invalidepension i perioden 2001-2011. Invalidepension kan

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013

Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 N O T A T Februar 2018 Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 J.nr. SYD SAE/MEPE 1. Indledning og sammenfatning Reformen af førtidspension

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

Førtidspensionister i job med løntilskud

Førtidspensionister i job med løntilskud Ankestyrelsens undersøgelse af Førtidspensionister i job med løntilskud Oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Kommunernes politik om førtidspensionister i job med løntilskud

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen

Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen 09-0504 - 13.05.09 Kontakt Mette Langager - Tlf: 33 36 88 00 Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen Antallet af nytilkendelser til førtidspension har ligget på samme niveau i en årrække

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Sagsnr. 15-1295 Vores ref. csoe Den 6. januar 2016 Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Seniorførtidspensionsordningen blev udarbejdet som en del af tilbagetrækningsreformen og blev lanceret som

Læs mere

Der er et stort fald på 65 pct. i antallet af nye tilkendelser af førtidspension.

Der er et stort fald på 65 pct. i antallet af nye tilkendelser af førtidspension. N OTAT KL-undersøgelse om ressourceforløb KL har i november og december 2013 gennemført en undersøgelse af etableringen af ressourceforløb. Undersøgelsen er dels baseret på registerdata og dels på en KL-spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014

OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014 OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014 20. maj 2015 OVERENSKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2014 ER UDKOMMET OG KAN SES PÅ KRL S HJEMMESIDE, KRL.DK INDHOLD Hovedtal, Kommuner Hovedtal, Regioner 1 3 Statistikken indeholder oplysninger

Læs mere

ASE ANALYSE November 2012

ASE ANALYSE November 2012 Indledning Nærværende analyse handler om folks opfattelse af ledighed samt opfattelsen af deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen sættes i relation til tidligere, sammenlignelige analyser,

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid til sygehusbehandling 2009-2014 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse. Specifikt aktivitet på

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension Punkt 10. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension 2014-24969 Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget fremsender til byrådets orientering resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget var højt i fængsler og arresthuse i 2013. I gennemsnit blev 97,1

Læs mere

De overordnede tendenser fra perioden i Undersøgelse af førtidspensionister i FOA kan også genfindes i perioden 2001.

De overordnede tendenser fra perioden i Undersøgelse af førtidspensionister i FOA kan også genfindes i perioden 2001. Førtidspensionister 1999-2001 Den tidligere Undersøgelse af førtidspensionister i udgivet marts 2002 omhandlede perioden 1999-2000. Efter offentliggørelse af Den Sociale Ankestyrelses årsrapport for 2001,

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

1 Resumé og anbefalinger

1 Resumé og anbefalinger 3 1 Resumé og anbefalinger Ankestyrelsen har undersøgt fra 24 kommuner om hjælp eller afslag på hjælp efter serviceloven til borgere over 18 år med sjældne diagnoser med komplekse behov og borgere med

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 2010

Arbejdsskadestatistik 2010 Forord Med et stærkt fokus på at skabe den bedst mulige sagsbehandling har Arbejdsskadestyrelsen i de senere år afsluttet flere sager, end der er blevet anmeldt. I 2010 havde styrelsen en samlet tilgang

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om stress

Det siger FOAs medlemmer om stress FOA Kampagne og Analyse 31. januar 2012 Det siger FOAs medlemmer om stress FOA har i juni 2012 undersøgt medlemmernes arbejdsmiljø, herunder stress. Dette notat belyser, hvor mange af medlemmerne, der

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Generel rapportering om klager fra kunder i 2009

Generel rapportering om klager fra kunder i 2009 Generel rapportering om klager fra kunder i 2009 PenSam Holding A/S CVR-nr. 12 62 95 32 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 PenSam

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 1 Folke- og førtidspensionister, 6-1 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er

Læs mere

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 I denne status viser vi, hvordan besvarelserne i Rute 42 udvikler sig. Perioden er fra sommeren 2013, hvor målingen første gang blev foretaget, og løbende

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2013

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2013 Ankestyrelsens statistikker Førtidspension Årsstatistik 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Tendenser 2009-2013 2 1.1 Ny ordning for førtidspension betyder færre tilkendelser af førtidspension 2 1.2 Gennemsnitsalderen

Læs mere

Sammenfatning. December 1999. Dansk Arbejdsgiverforening

Sammenfatning. December 1999. Dansk Arbejdsgiverforening Sammenfatning December 1999 Dansk Arbejdsgiverforening Socialpolitikken & arbejdsmarkedet, sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 16 arbejdsgiverorganisationer

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale 0 0 TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale Indledning Efterskoleforeningen har i januar-februar 2015 gennemført

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Pensionsordninger for overenskomstansatte

Pensionsordninger for overenskomstansatte Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Præmiefritagelse Behovsanalyse Man skal være opmærksom på, at der eksisterer tre forskellige

Læs mere

Betingelser for Hold Fast gruppeforsikring 01.01.2016

Betingelser for Hold Fast gruppeforsikring 01.01.2016 Betingelser for Hold Fast gruppeforsikring 01.01.2016 Kunder optaget før 01.07.1999 Betingelser for Hold Fast gruppeforsikring - tegnet i tilknytning til pensionsordning i PenSam 1. Tegning Forsikringen

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-10. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr.

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-10. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-10 Budget 2004-2007 Indeholder Bevilling nr. 554 Førtidspension og 555 øvrige sociale formål Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg:

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

01-01-2015 31-12-2015 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2015 31-12-2015 Politisk udvalg: Socialudvalg Demensområdet socialudvalget xx I fremtiden stiger antallet af personer med demens markant. Også forbruget af antidemens-medicin og de samfundsøkonomiske omkostninger af sygdommene forventes at stige.

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015 Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 L 120 Bilag 10 Offentligt Forbrugergrupper

Erhvervsudvalget 2008-09 L 120 Bilag 10 Offentligt Forbrugergrupper Erhvervsudvalget 2008-09 L 120 Bilag 10 Offentligt r Indhold r 4 Indflydelse på pensionsordningerne Rammerne Overenskomstparterne ns ansvarsområde rnes struktur 6 Den koordinerende forbrugergruppe Repræsentantskab

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Førtidspension. blandt FOAs medlemmer

Førtidspension. blandt FOAs medlemmer F O A F A G O G A R B E J D E Førtidspension blandt FOAs medlemmer 1. Forord...2 2. Baggrund...3 3. Formål...3 4. Metode...4 5. Resumé...4 6. FOAs medlemmer er stadig overrepræsenteret...6 6.1 Fordeling

Læs mere

Resultatrevision 2013. Jobcenter Egedal

Resultatrevision 2013. Jobcenter Egedal Resultatrevision 213 Jobcenter Egedal April 214 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er resultatrevisionen?... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Antallet af offentlig forsørgede... 5 4. Rettidighed i indsatsen... 8 5.

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet Hold på seniormedarbejderne! Et par år ekstra gør en forskel. Det er Denne pjece om myter og fakta er budskabet i Beskæftigelsesministeriets udgivet op til konferencen Seniorer informations- og holdningskampagne

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere