Referat Kommunalbestyrelsen mandag den 21. juni 2010

Transkript

1 Referat Kommunalbestyrelsen mandag den 21. juni 2010 Kl. 18:00 i Rådssalen, Lejre Afbud: Connie B. Jensen (A) Jens K. Jensen (V)

2 Indholdsfortegnelse 1. KB - Spørgetid KB - Godkendelse af dagsorden KB - Orientering SSÆ - Budgettering, økonomistyring og overførselsadgang på Solvang og Bramsnæsvig ØU - Bortfald af administrationsbidrag ØU - Fælles sag - Forventet Regnskab ØU - Forventet Regnskab Sammenfatning ØU - Ændring af overførselsregler ØU - Lejre Kommunes Kvalitetskontrakt ØU - Kanalstrategi for Lejre Kommune ØU - Fremadrettet Beredskab i Lejre Kommune ØU - Kommunegaranti - Vangkildegård, Hvalsø ØU - Kommunegaranti - Granhaven, Kirke Såby ØU - Kommunegaranti til Osted Vandværk I/S JA - Egenbetaling for deltagelse i danskuddannelse for voksne udlændinge (selvforsørgende) JA - Aftale med Roskilde Kommune om Roskilde Sprogcenter JA - Resultatrevision KF - Brugeraftale mellem Lejre Kommune og Osted Idrætsforening om drift af klubhuset på Engtoften KF - Handleplan for afvikling af merforbrug i Hvalsø-Hallerne KF - Kram Kamelen KF - Skjoldungelandet ansøger om tilskud til projekt "Kunsten ud i Landskabet" SSÆ - Ombygning af plejeboliger på Hvalsø Ældrecenter/Birkely TM - Energibesparende foranstaltninger, fase TM - Forslag til Lokalplan LK 21 for et område til erhvervs og detailhandelsformål på Alfarvejen TM - Frigivelse af midler til asfaltarbejder TM - Godkendelse af erhvervsaffaldsgebyr

3 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 1 1. KB - Spørgetid Sagsnr.: 10/11 Resumé: Kommunalbestyrelsens åbne møder indledes med spørgetid, hvor fremmødte borgere kan stille spørgsmål til Kommunalbestyrelsen. Der er kun spørgetid ved Kommunalbestyrelsens ordinære møder. Der er ikke spørgetid i forbindelse med Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgettet. Sagsfremstilling: Spørgsmål kan stilles skriftligt eller mundtligt. Skriftlige spørgsmål skal være administrationen i hænde senest 3 hverdage før Kommunalbestyrelsens møde. Skriftlige spørgsmål besvares kun, hvis spørgeren er til stede blandt til hørerne. Der kan stilles spørgsmål om alle kommunale forhold. Spørgsmålet skal dog have en generel interesse for lokalbefolkningen, og besvarelserne skal respektere tavshedspligt. Spørgsmål besvares af borgmesteren eller den borgmesteren udpeger hertil. Hvis et spørgsmål ikke umiddelbart kan besvares, sender borgmesteren et skriftligt svar senest 10 hverdage efter Kommunalbestyrelsens møde. Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Ingen spørgsmål. Afbud: Connie B. Jensen, Jens K. Jensen. Henning Jensen deltog ikke i sagens behandling.

4 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 2 2. KB - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 10/9 Resumé: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Dagsorden tiltrådt. Afbud: Connie B. Jensen og Jens K. Jensen. Henning Nielsen deltog ikke i sagens behandling.

5 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 3 3. KB - Orientering Sagsnr.: 10/10 Resumé: A: Kommunalbestyrelsesmedlem Richard Bentzen har meddelt, at han skifter parti fra Dansk Folkeparti til Fokus. B: Siden sidste Kommunalbestyrelsesmøde er følgende publiceret på PolitikerPortalen under Kommunalbestyrelsen - Post/Orientering: a) KL s brev til Finansminister Claus Hjort Frederiksen b) Brev om frikort til Movias busser c) Aftale om kommunernes økonomi for 2011 Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Taget til efterretning. Afbud: Connie B. Jensen og Jens K. Jensen. Henning Nielsen deltog ikke i sagens behandling.

6 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 4 4. SSÆ - Budgettering, økonomistyring og overførselsadgang på Solvang og Bramsnæsvig Sagsnr.: 10/10999 Resumé: Sagen omhandler fastlæggelse af overordnede principper for budgettering, økonomistyring og overførselsadgang for Bramsnæsvig og Solvang, der begge er institutioner under Den Sociale Rammeaftale. Sagen omhandler endvidere overførselsadgangen fra 2009 til 2010 samt håndtering af Kommunekontaktrådet (KKR) Sjællands anbefaling om, at taksterne på institutioner under rammeaftalen fra 2010 til 2011 maksimalt må stige med den generelle pris- og lønfremskrivning fratrukket 2 procentpoint. Sagsfremstilling: I Kommunalbestyrelsens behandling den 26. april 2010 af sag om overførsler fra 2009 til 2010 var overførsler for Solvang og Bramsnæsvig udeladt, idet der fra administrationens side blev rejst tvivl om den måde overførslerne hidtil er blevet opgjort på. Der er derfor foretaget en generel gennemgang af regler og hidtidig praksis for budgettering og regnskabsopgørelse vedrørende de to institutioner. Dette har resulteret i forslag til ændring af praksis vedrørende budgettering og regnskabsopgørelse, herunder håndtering af overførsler samt ændring i forhold til styringsmekanismerne i den daglige økonomistyring af virksomhederne. Lejre Kommune har siden sammenlægningen i 2007 været driftsherre for Solvang og Bramsnæsvig. Institutionerne er begge længerevarende botilbud efter Servicelovens 108. Begge institutioner er underlagt Den Sociale Rammeaftale i Region Sjælland. Målet med Rammeaftalen er at styre udbud og efterspørgsel af pladser i regionen. Begge institutioner er takstfinansierede, og håndtering af takster og institutionernes regnskaber er reguleret efter principperne i en fælles takstaftale under rammeaftalen. Målet med takstaftalen er at medvirke til økonomisk rationel drift på institutionsniveau. Meget kort handler driften af de to institutioner om salg af pladser af den rigtige kvalitet og til den rigtige pris sat i forhold til efterspørgslen på pladser. Indtil nu har det kun været udgiftssiden, der har været en del af den styringsmæssige virkelighed på institutionerne, men da driften af institutionerne netop handler om salg af pladser - altså indtægter - foreslås indtægtssiden også indlemmet i den styringsmæssige virkelighed. Betydningen af dette fremgår nedenfor. Indtægter og udgifter som del af budget og regnskab Overordnet opereres der med to budgetter og to regnskaber pr. institution, nemlig et takstbudget og et driftsbudget samt et takstregnskab og et driftsregnskab. Begge budgettyper er nulbudgetter, hvilket vil sige, at udgifter og indtægter (over tid) balancerer. Forskellen mellem de to typer budgetter/regnskaber er meget kompleks og gennemgås ikke her. Praksis omkring takstbudget og -regnskab følger i dag principperne i takstaftalen. Det gør driftsbudgettet og -regnskabet ikke, hvorfor disse derimod foreslås ændret til både at indeholde udgifter og indtægter. Der fokuseres derfor primært på aspekter i forhold til driftsbudget og -regnskabet i sagsfremstillingen. Ændringen betyder, at forstanderen for den enkelte institution skal styre efter både udgifter og indtægter for at sikre en rationel drift.

7 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 5 Belægningsprocent Udgiftssiden i driftsbudgettet er fastsat ud fra en betragtning om, at der er fuld belægning, og budgettet fremskrives med KL s pris- og lønskøn. Indtægtssiden er fastsat ud fra de forventede takstindtægter. I beregningen af disse indgår faktoren "belægningsprocent", der fortæller, hvor stor en andel af institutionens pladser, som forventes at være besat i løbet af året. Belægningsprocenten skal sikre institutionen mod tomgangsudgifter i forbindelse med tomme pladser. Faktorens virkning på budgettet er således, at indtægter og udgifter balancerer. Det er den enkelte driftsherre, som fastlægger belægningsprocenten, men det er i regionen aftalt, at spændet mellem den budgetterede belægning og den faktiske belægning er mindst muligt. Det foreslås, at Lejre Kommune i budgetlægningen benytter den gennemsnitlige belægningsprocent over de tre seneste år og samtidig fratrækker 1,5 procentpoint. På denne måde sikres driften af institutionerne mod større udsving et enkelt år og får på denne måde mulighed for kontinuerlige driftsbetingelser. Selvom der er denne sikkerhed i budgetteringen, betyder modellen med både udgifter og indtægter i driftsbudgettet, at den enkelte forstander skal være mere opmærksom på forholdet mellem indtægter og udgifter. Tegner belægningsprocenten til at blive lavere end den budgetterede, skal forstanderen nedjustere driftsudgifterne. Bliver den højere kan det betyde en økonomisk gevinst for institutionen. En forudsætning for denne tætte økonomistyring er, at taksterne opkræves månedligt, hvilket allerede i dag er praksis. Håndtering af over- og underskud Reglerne for håndtering af over- og underskud ligger fast med takstaftalen. I modellen med både indtægter og udgifter i driftsbudgettet kan overskud skyldes henholdsvis mindreforbrug og/eller merindtægter, ligesom underskud kan skyldes henholdsvis merforbrug og/eller mindreindtægter. De vedtagne regler i Region Sjælland for håndtering af over- og underskud er: Underskud indregnes i taksten senest 2 år efter. Teknisk set vil det sige, at et underskud i 2010 indregnes i taksten i 2012, mens underskuddet (fratrukket indirekte udgifter) overføres til institutionens driftsbudget året efter. Således oppebærer institutionen underskuddet det følgende år og kompenseres 2 år efter. Overskud overføres i henhold til kommunens regler dog højest 5 %. Det betyder, at et overskud inden for 5 % af det oprindelige vedtagne driftsbudget (udgiftssiden) i 2009 overføres til Hidtidig praksis har været i forhold til korrigeret budget, men på denne måde påvirker et overskud det ene år ikke størrelsen af et eventuelt overskud det næste år, hvilket er i tråd med takstaftalens hensigt om, at overskud ikke må akkumuleres over flere år. Det foreslås, at et eventuelt overskud inden for rammen på 5 % det efterfølgende år benyttes til udvikling af det enkelte tilbud. Dette sker for at sikre incitamenter for institution til effektiv drift og derigennem sikre midler, som kan bruges til at sikre tilbuddets kvalitet og indhold, således at der fortsat kan sælges pladser. Overskud over 5 % indregnes i taksten 2 år efter. Det vil sige at et overskud over 5 % i 2009 indregnes i taksten i De overskydende indtægter fra 2009 (fratrukket indirekte udgifter) overføres endvidere til institutionens driftsbudget i 2011 for at lukke gabet mellem indtægterne (som bliver færre, da taksten er sat ned) og driftsbudgettet, som er uændret. Reglerne skal som tidligere nævnt sikre, at budgettet over tid balancerer og at driften optimeres. Tillægsydelser

8 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 6 I takstaftalen er der endvidere mulighed for tillægsydelser. Hensigten i aftalen er færrest mulige takster. Det betyder, at der bør være én takst pr. målgruppe, som det enkelte tilbud omfatter. Institutionen skal inden for taksten sikre, at der kan ske en fleksibel ressourceudnyttelse, så udsving i beboernes funktionsniveau, kan håndteres inden for de tilstedeværende ressourcer. Skulle dette ikke være muligt giver takstaftalen mulighed for at operere med tillægsydelser. Målet er dog, at der er færrest mulige tillægsydelser. Der beregnes faste timetakster for tillægsydelserne. Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem den myndighed, der leverer ydelsen, og den, der modtager. Der er i Region Sjælland igangsat et analysearbejde, som skal fremkomme med forslag til beregning af tillægsydelser. Der én fast takst for Solvang og én fast takst for Bramsnæsvig. Behovet for tillægsydelser forekommer ikke ofte. Der tages stilling til omfanget af tillægsydelsen ved visitationen. Det foreslås, at Lejre Kommune - indtil der er lavet en fælles kommunalregional beregningsmodel - ved brug af tillægsydelser opretter selvstændige bevillinger hertil. Bevillingerne laves som nulbudgetter med fuld overførselsadgang mellem årene i ydelsens løbetid. Ved ydelsens ophør tilbagebetales modtageren et eventuelt overskud, mens et eventuelt underskud afkræves modtageren. På denne måde holdes tillægsydelserne i et lukket kredsløb, og det er enkelt at identificere økonomien i dem og adskille den fra den øvrige drift. Muligheden for at benytte tillægsydelser forudsætter, at basisydelsen er tilstrækkeligt defineret. Institutionerne arbejder allerede med at beskrive indholdet af eget tilbud og synliggørelse heraf. Overførsel fra 2009 til 2010 samt 2010 til 2011 Den foreslåede budgetterings- og regnskabsmetode vil først have fuld virkning fra regnskabsåret 2011, idet budgettet og taksten for 2010 allerede er bestemt. Overførslerne for 2009 til 2010 og 2010 til 2011 foreslås dog at følge de principper, der er beskrevet i nærværende sag. Dette igen under hensyntagen til dels den enkelte institutions muligheder for at indføre principperne med tilbagevirkende kraft, og dels til at midlerne, som indstilles til overførsel finansieres ved kassetræk, idet de allerede er lagt i kassen. Udfra disse betragtninger betyder det, at der overføres kr. til Solvang og kr. til Bramsnæsvig. Den store forskel mellem overførslerne på de to institutioner skyldes primært, at Solvang i 2009 har haft færre indtægter dels som følge af lavere belægning/flere tomgangsudgifter og dels som følge af regulering af taksten, der i 2009 blev sat ned på grund af merindtægter i KKRs anbefalede takststigning fra 2010 til 2011 KKR Sjælland har ligesom sidste år anbefalet kommunerne, at taksterne for institutioner inden for Den Sociale Rammeaftale maksimalt må stige med den generelle pris- og lønfremskrivning fratrukket 2 procentpoint. Dette skyldes bl.a., at der på landsplan har været konstateret budgetmæssige problemer, hvorfor området siden strukturreformen har været fulgt tæt. I Region Sjælland monitoreres området bl.a. gennem en omkostnings- og takstanalyse. Den seneste analyse viser, at Region Sjælland og kommunerne i regionen samlet set har indfriet sidste års målsætning vedrørende takststigninger. Lejre Kommune ønskede af principielle grunde ikke at godkende KKRs foreslåede stigning sidste år med henvisning til, at kommunen allerede havde nedsat taksterne året før (Kommunalbestyrelsens behandling af sag nr SSÆ - Forslag til Den Sociale

9 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 7 Rammeaftale 2010 den 8. oktober 2009). Kommunen lå under den foreslåede takststigning, og bidrog således alligevel til at målsætningen blev indfriet. Det foreslås, at Lejre Kommune i år imødekommer KKRs anbefaling. Dette gøres ved at regulere belægningsprocenten på Bramsnæsvig fra 95 % i 2010 til 97,9 % i 2011 og på Solvang fra 95 % i 2010 til 97,1 % i Som beskrevet tidligere sættes taksten ned, når den budgetterede belægningsprocent sættes op. KKRs anbefaling efterleves således ved gennem mekanismerne i takstaftalen og ved at benytte dem som foreslået ovenfor. Lejre Kommune har i lighed med mange andre kommuner i regionen i de første år efter overtagelsen af institutionerne valgt at fastlægge belægningsprocenten til 95 %. Dette skyldes forsigtighed. Nu er der bedre overblik over omfanget af driften af de to institutioner, hvorfor tiden er moden til at regulere belægningsprocenten. Det får som nævnt ikke umiddelbare konsekvenser for driften af de to institutioner, hvis kommunen benytter en regulering af belægningsprocenten. Dette skyldes, at taksterne udregnes på baggrund af, hvad det koster at drive institutionen med en 100 % belægning, og hvor belægningsprocenten i takstberegningen indgår som en mekanisme, der blandt andet skal sikre den enkelte institution mod såkaldte tomgangsudgifter, når en plads står ledig i kortere tid. En mulig konsekvens for de to institutioner er dog, at et potentielt overskud på driftsregnskabet - hvis de budgetterede driftsudgifter holdes og belægningsprocenten overstiger den budgetterede - bliver mindre. Det er dog meningen, at udgifter og indtægter over tid skal balancere, hvad de også vil gøre, hvis principperne i takstaftalen bliver fulgt. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at de nævnte forslag følger principperne i takstaftalen, som kommunen allerede har godkendt. Forslagene skaber samtidig klarhed over, hvordan kommunen forvalter principperne i takstaftalen, og gør det tydeligt, hvad pengene, køberne af pladser betaler, går til - nemlig tilbuddet. Administrationen mener, at implementering af forslagene både vil bidrage til grundlaget for en effektiv drift af kommunens institutioner under Den Sociale Rammeaftale, og kan samtidig medvirke til at sikre et fokus på udvikling af tilbuddene. Administrationen mener, at dette er vigtige forudsætninger, når udgangspunktet handler om salg af pladser. Forslagene stiller større krav til den enkelte forstanders styring af økonomien, men forslagene giver samtidig en længe ønsket klarhed over styringsmekanismerne. Det særlige fokus på det specialiserede socialområde, herunder KKR s anbefalinger om takststigninger, gør det endnu mere aktuelt at implementere forslagene. Økonomi og finansiering: Ingen yderligere bemærkninger. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at udgifter og indtægter fra budget 2011 indgår i driftsbudgettet og -regnskabet for henholdsvis Solvang og Bramsnæsvig 2. at over- og underskud på den enkelte institutions driftsregnskab overføres til det kommende års driftsbudget som beskrevet i sagsfremstillingen

10 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 8 3. at et eventuelt overskud inden for overførselsrammen på 5 % bruges til udvikling af det enkelte tilbud 4. at der mellem 2009 og 2010 overføres kr. til Solvang og til Bramsnæsvig overføres kr. 5. at overførslen mellem 2010 og 2011 også gennemføres ud fra principperne i indstilling 2 og 3 6. at Lejre Kommune i tilfælde af tillægsydelser opretter selvstændige bevillinger ud fra de i sagen beskrevne principper 7. at Lejre Kommune i budgetlægningen fremover benytter den gennemsnitlige belægningsprocent over de tre seneste år og samtidig fratrækker 1,5 procentpoint 8. at Lejre Kommune imødekommer KKR Sjællands anbefaling om, at taksterne på Solvang og Bramsnæsvig i budget 2011 maksimalt må stige med den generelle pris- og lønfremskrivning fratrukket 2 procentpoint. Dette imødekommes ved i takstberegningen til budget 2011 at sætte belægningsprocenten på Solvang til 97,1 % og på Bramsnæsvig til 97,9 %. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Social, Sundhed & Ældre anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Connie B. Jensen Jens K. Jensen

11 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 9 5. ØU - Bortfald af administrationsbidrag Sagsnr.: 10/10317 Resumé: Vandsektorloven indebærer, at Lejre Kommune fremover ikke må sælge ydelser til forsyningsområdet udover lønadministration. Dette medfører, at den administrationsindtægt Lejre Kommune tidligere har opkrævet ved vand- og spildevandsforsyningen samt de omkostninger forbundet hermed i al væsentlighed bortfalder. Sagsfremstilling: Det er i forbindelse med de kommunale budgetforhandlinger for 2010 vedtaget at fastholde administrationsbidraget overfor vand og spildevandsområdet for 1. halvår Administrationen har undersøgt muligheden for at fastholde administrationsbidraget for hele 2010 jf. Kommunalbestyrelsens beslutning af 15. februar Administrationens advokat har udtalt, at der ikke er hjemmel i vandsektorloven til at fastholde administrationsbidraget for resten af 2010 for så vidt angår de dele, der vedrører vandog spildevandsområdet. Dette medfører, at de forsyningsmedarbejdere, der indtil nu har været en del af administrationsbidraget, pr. stiftelsesdagen skal aflønnes af Lejre Forsyning Service A/S. Vandsektorloven med tilhørende bekendtgørelser indebærer, at Lejre Kommune fremover ikke må sælge ydelser til forsyningsområdet udover lønadministration. Lønadministration, der fremover må sælges fra Lejre Kommune til forsyningerne, skal afregnes til kostpriser. Der gøres opmærksom på, at Forsyningssekretariatet under Konkurrencestyrelsen fremadrettet skal føre tilsyn med eventuelle transaktioner/salg af aktiver og ydelser m.v. fra kommune til dennes vand og spildevandsforsyninger. Dette medfører, at der stilles krav om, at Lejre Kommune indsender alle oplysninger om transaktioner med selskaberne i de nye forsyningsvirksomheder. Forsyningssekretariatet har ikke udmeldt, hvorvidt der vil ske regulering i det kommunale statstilskud i I alt indgår der i administrationsbidraget, hvad der svarer til ca. otte fuldtidsstillinger til at løse opgaver for forsyningsområdet jf. også sagsfremstilling nr. 10/1624. Af de i alt ca. otte fuldtidsstillinger vil fem medarbejdere overgå til forsyningsvirksomheden. De resterende tre fuldtidsstillinger er fordelt på flere medarbejdere i den kommunale forvaltning inden for ovennævnte arbejdsområder. Administrationsbidraget vedrørende vand- og spildevandsforsyningen er for 2010 i budgettet fastsat til kr. for hele Ud fra de foretagne dispositioner, hvor administrationsbidraget er fastholdt i 1. halvår 2010, vurderes situationen at se således ud for Lejre Kommune i 2010 i forhold til budgettet (opgjort pr. 1. juli 2010): Administrationsbidragsopgørelse 2010: Budgetteret administrationsbidrag 2010: kr Afholdt administrationsomkostninger 1. halvår 2010: kr = Beregnet administrationsomkostninger 2. halvår 2010: kr Administrationsomkostninger 2. halvår 2010: kr Bortfald af lønomkostninger 2. halvår 2010: kr Bortfald af systemomkostninger 2. halvår 2010: kr

12 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 10 - Assistance udført af kommunen i f.m. selskabsgørelsen: kr Assistance i f.m. lønadministration 2. halvår 2010: kr I alt (meromkostning): kr Tallene for systemomkostninger og lønadministration er skønnede. Udtalelser: Ingen Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at som følge af kravene i Vandsektorloven med tilhørende bekendtgørelser bør administrationsbidraget for 2. halvår 2010 bortfalde og det kommunale budget korrigeres tilsvarende. Vedrørende lønadministration er det administrationens vurdering, at Lejre Kommune anvender ca. 0,6 årsværk til betjening af vand- og spildevandsforsyningen. Administrationen vurderer, at den udskilte forsyningsvirksomhed med fordel kan anvende Lejre Kommune til at varetage løn- og personaleadministration. Denne ydelse vil jf. beregningen ovenfor ligeledes bibringe Lejre Kommune en indtægt. Hvor længe denne ordning skal bestå, vil afhænge af såvel lovgivning som forsyningsvirksomhedens eventuelle andre muligheder. Administrationen vurderer ikke, at Forsyningssekretariatet vil modregne i statstilskuddet i 2010, men risikoen foreligger. Fra 2011 må det derimod forventes, at der vil ske modregning. Økonomi og finansiering: Som beskrevet ovenfor, vil bortfald af administrationsbidrag pr. 1. juli 2010 medføre en forventet meromkostning i Lejre Kommune på kr i 2 halvår Beløbet er medtaget i sagen om håndtering af risikoområder fra Forventet Regnskab på Økonomiudvalget den 15. juni Der vil ske tekniske korrektioner i forbindelse med Forventet Regnskab II. Disse er ikke medtaget i ovenstående beregning. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at administrationen bemyndiges til at indgå aftale med Lejre Forsyning Service A/S om varetagelse af lønadministration for 2010 og Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den :

13 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 11 Indstilling tiltrådt. Afbud: Connie B. Jensen Jens K. Jensen

14 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side ØU - Fælles sag - Forventet Regnskab Sagsnr.: 10/11522 Resumé: Forventet Regnskab fremsendes til det ekstraordinære Økonomiudvalgsmøde den 31. maj Sagen går sideløbende videre til ordinær politisk behandling i fagudvalgene den 31. maj 2. juni 2010, og Økonomiudvalget den 15. juni 2010 og i Kommunalbestyrelsen 21. juni Forventet Regnskab er baseret på det vedtagne budget 2010, faktisk forbrugsudvikling fra 1. januar april 2010 samt risikoanalyse på udvalgsområderne. Sagsfremstilling: Administrationen har udarbejdet Forventet Regnskab , der er baseret på afgivne bevillinger og forbrugsudviklingen frem til 30. april 2010, samt risikoanalyse på udvalgsområder. Forventet Regnskab viser en risiko for en samlet merudgift på 7,3 mio. kr. på de sociale områder. Den samlede merudgift består af en række mer- og mindreforbrug. De væsentligste er: På Udvalget for Børn & Ungdom er der en forventet merudgift på 6,9 mio. kr., der primært vedrører udgifter til specialundervisning og befordring. På Udvalget for Teknik & Miljø er der risiko for merforbrug på 1,2 mio. kr. vedr. vintervedligeholdelse baseret på, at den resterende vinter (oktober-december 2010) bliver gennemsnitlig. Bevillingen er kalkulatorisk, hvorfor der ikke meddeles tillægsbevilling. Udvalget for Teknik & Miljø vil før vintersæsonen går i gang få forelagt en evaluering af vinterberedskabet med mulighed for reduktion af serviceniveauet. På Udvalget for Social, Sundhed & Ældre er der risiko for merudgifter på 0,4 mio. kr. Primært vedr. området for misbrug og socialt udsatte. Der forventes mindreudgifter til afvikling af mellemværendet med forsyningsvirksomhederne på 1,3 mio. kr. i Administrationen opstarter et projekt med gennemgang af mulighederne for fradrag af moms og afgifter med henblik på at sikre at kommunen får refunderet/fratrukket den moms og de afgifter kommunen er berettiget til. Der er tale om en gennemgang, der går dybere end den, der foretages i forbindelse med den løbende revision, og gennemføres af specialister eller medarbejdere, der instrueres af specialister fra revisionsfirma. Projektet vedrører årene samt 2010 og frem. Det vurderes, at der kan hjemtages merindtægter i Niveauet vil blive beskrevet i Forventet Regnskab I budgetvedtagelsen for 2010 blev der iværksat en indsats mod socialt bedrageri. Indsatsen går efter planen og administrationen forventer i 2011 og de fremadrettede år at hente yderligere beløb ind i fejlagtigt udbetalte sociale ydelser. Dette indgår i Økonomiudvalgets sparekatalog for På det rammestyrede område var der i 2009 et samlet merforbrug på 6,8 mio. kr. I 2010 forventes på nuværende tidspunkt et merforbrug i samme størrelsesorden som vil blive overført til Der er iværksat handleplaner med henblik på, at underskuddet afvikles og der følges løbende op på handleplanerne i fagudvalgene. På skoleområdet redegøres for problematikken i en særskilt sag til behandling i Økonomiudvalget den 15. juni, hvor der også vil blive forelagt en status for handleplanerne.

15 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 13 På anlægssiden er der budgetteret med indtægter fra salg af kommunale ejendomme i 2010, ligesom der er overført indtægtsbevillinger fra tidligere år vedrørende salg af grunde og kommunale ejendomme. I den øjeblikkelige samfundskonjunktur er der stor sandsynlighed for, at indtægterne ikke kan realiseres i Dette kan derfor få konsekvenser for anlægsprioriteringen, hvis kommunen på den anden side anvender alle udgiftsbevillingerne, der er overført fra 2009 til 2010 på anlægsområdet. Administrationen udarbejder materiale til Økonomiudvalgets møde den 15. juni om problematikken. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at der er risiko for en budgetoverskridelse på op til 7,3 mio. kr. Administrationen vurderer, at der bør udarbejdes spareforslag, som kan anvendes til at imødegå merudgifterne, herunder spareforslag på de udgiftsområder, der bidrager til budgetoverskridelserne. Administrationen vurderer, at fastfrysningen af anlægsprojekterne fastholdes indtil budgetoverholdelse er sikret eller indtil der kan forudses mindreforbrug på andre anlægsprojekter. Økonomi og finansiering: Det forudsætter målrettet arbejde med spareforslag på driften at undgå tillægsbevillinger finansieret af kassen i Der søges således ingen tillægsbevillinger i Forventet Regnskab , men alene bevillingsomflytninger. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at omplaceringerne i bilag 1 kolonnerne "Øvrige omplaceringer" samt "Tekniske omplaceringer" godkendes, 2. at omplaceringer vedr. ændret administration af ADSL-forbindelse i bilag 2 godkendes, 3. at administrationen anmodes om et sparekatalog for 2010 på 7,3 mio. kr., herunder med forslag på områder med risiko for merforbrug, 4. at indefrysningerne af anlægsprojekter fastholdes, 5. at skønnet om, at merforbruget på det rammestyrede område i 2010 forudsættes at være af samme størrelsesorden som i 2009 tages til efterretning. Bilag: 1. Samlet Forventet Regnskab Bilag vedr. omplacering af budget til ADSL forbindelser Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingerne anbefales

16 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 14 Afbud: Thomas Stokholm Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Udvalget anbefaler indstillingen på udvalgets område. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales. Jens K. Jensen og Thomas Stokholm tager forbehold vedr. pkt. 4, idet anlægsprojekterne ønskes frigivet, når der er fundet besparelser for de 7,3 mill. kr Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingerne anbefales på udvalgets område. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingerne fra Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Udvalget for Job & Arbejdsmarked, Udvalget for Børn & Ungdom, Udvalget for Teknik & Miljø samt Udvalget for Kultur & Fritid anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Connie B. Jensen Jens K. Jensen

17 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side ØU - Forventet Regnskab Sammenfatning Sagsnr.: 10/11522 Resumé: Økonomiudvalget behandlede Forventet Regnskab den 31. maj Det blev besluttet, at administrationen skulle udarbejde et spareforslag på den forventet overskridelse af budgettet, at der skulle fremlægges en status for handleplaner samt analyse af anlægsområdet. Sagsfremstilling: Drift Administrationen har udarbejdet et spareforslag, hvor det er vurderet realistisk og praktisk muligt at gennemfører besparelser i år, med henblik på at dække overskridelsen indenfor det udmeldte budget. I forbindelse med Forventet Regnskab er der foretaget en risikovurdering der indikerer en overskridelse af budget 2010 med 7,3 mio. kr. på de sociale områder. Derudover behandler Økonomiudvalget to sager med økonomiske konsekvenser. En sag om bortfald af administrationsbidrag fra forsyningsvirksomheden med sagsnr. 10/10317 på kr. Den anden sag vedrører budgettering, økonomistyring og overførselsadgang på Solvang og Bramsnæsvig på i alt kr. Administrationen har foretaget yderligere gennemgang af budgetterne og fundet tekniske korrektioner for -2,5 mio. kr. Herefter er der samlet set behov for besparelser for 5,6 mio. kr. Spareforslag for 2010: Udvalg Besparelser (1.000 kr.) Økonomiudvalget Børn & Ungdom Teknik & Miljø -800 Job & Arbejdsmarked 0 Social, Sundhed & Ældre Kultur & Fritid -201 I alt Opfølgning handleplaner Administrationen har foretaget opfølgning på handleplaner, beskrevet nærmere i bilag 2. Anlæg Administrationen har foretaget en analyse af anlægsområdet med henblik på at vurdere om kommunens likviditet vil blive påvirket af manglende salgsindtægter i Administrationens analyse viser, at kassevirkningen overordnet set stemmer overens med det korrigerede budget. jf. bilag 3. Forudsætningen for dette er at fastfrysningerne af anlægsprojekterne for 5,6 mio. kr. fastholdes, udgifter for yderligere 11,4 mio. kr. når ikke at blive anvendt i 2010, indtægter for -39,4 mio. kr. realiseres ikke i 2010 og der optages lån for -22,7 mio. kr. vedrørende ældreboligerne i Osted i 2010, som ikke indgår i det korrigerede budget 2010.

18 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 16 Opr. Budget 2010 Overførsler fra 2009 til 2010 Øvrige tillægsbevillinger Korr. Budget 2010 Forventet resultat Forskel Anlægsudgifter 37,0 50,8 5,3 93,1 81,6-11,5 Indefrosne anlæg -6,9-6,9 Salgsindtægter -5,2-41,3 0,0-46,4-7,0 39,4 Låneoptag ,3-6,7-1,8-18,8-18,8 0,0 Låneoptag ældreboliger 2008, 2009 og ,0 0,0 0,0 0,0-22,7-22,7 Kvalitetsfondsmidler -9,9 0,0-6,0-15,8-15,3 0,5 Kvalitetsfondsmidler vedr. Indefrosne anlæg 1,2 1,2 I alt 11,7 2,9-2,5 12,1 12,1 0,0 Bevillingsmæssige omflytninger og konsekvenser på anlægsområdet medtages i Forventet Regnskab Administrationens vurdering: Administrationen vurderer tre forskellige løsninger til håndtering af risikoområder fra Forventet Regnskab : Gennemførelse af administrationens spareforslag Anmode alle bevillingshavere om maksimal tilbageholdenhed i 2010 Kombination af de to løsninger, hvor der dels gennemføres spareforslag og dels udmeldes tilbageholdenhed til bevillingshavere Direktionen anbefaler den første løsning. Administrationen vurderer at der vil kunne skabes balance på anlæg inkl. salgsindtægter, låneoptagelse og kvalitetsfondsmidler gennem: Det skønnes at det ikke vil være muligt at afholde anlægsudgifter på 11,5 mio. kr. i indeværende år Det skønnes at salgsindtægter af kommunale grunde og ejendomme ikke vil kunne opnås i indeværende år med det nuværende efterspørgselsniveau Der vil kunne låneoptages 22,7 mio. kr. vedr. ældreboligerne i Osted De hidtidige indefrosne anlægsprojekter fastholdes indtil videre På anlægsområdet vurderes det nødvendigt at holde udgifterne nede ved at fastholde indefrysningerne af anlægsprojekter eller at tage initiativer, der gør det muligt at realisere en større del af de budgetterede salgsindtægter. I modsat fald vil der ske et kassetræk ud over det, der blev vedtaget ved budgetlægningen for Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

19 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 17 Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at der gives tillægsbevilling på 6,9 mio. kr. til området for sårbare børn og unge jf. risikoanalysen i Forventet Regnskab og tillægsbevilling på 0,4 til sociale ydelser, 2. at der gives tillægsbevilling på -2,5 mio. kr. som en teknisk korrektion af budget 2010 jf. bilag 1, 3. at der gives tillægsbevilling på -5,6 mio. kr. specificeret i spareforslaget til budget 2010 jf. bilag 1, 4. at orienteringen om status på handleplaner tages til efterretning, 5. at orienteringen om status for anlægsområdet tages til efterretning, 6. at Direktionen anmodes om oplæg til salg af kommunale grunde med udgangspunkt i en prisnedsættelse og vurdering af fordele og ulemper ved et sådant initiativ, 7. at indefrysningerne af anlægsprojekter på netto 5,6 mio. kr. fastholdes, 8. at Direktionen anmodes om status for alle anlægsprojekter samt en vurdering af alternative muligheder for at udskyde anlægsprojekter, som vil kunne finansiere frigivelse af indefrosne anlægsprojekter. Bilag: 1. Bilag 1 Tekniske korrektioner og spareforslag FR xls 2. Bilag 2 Handleplaner.doc 3. Bilag 3 Anlægsanalyse Bilag 4 Anlægsudgifter Budget Bilag 5 Lånoptagelse Bilag 6 Salgsindtægter budget 2010 Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales, idet 3. at erstattes af en forholdsmæssig nedskrivning af udvalgenes serviceudgifter på i alt 5,6 mio. kr. til udmøntning i respektive fagudvalg. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt, dog således at pkt. 3 erstattes af en bemyndigelse til direktionen om at udmønte besparelserne således at det bevillingsmæssigt forelægges for Kommunalbestyrelsen i forbindelse med Forventet Regnskab Afbud: Connie B. Jensen Jens K. Jensen

20 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side ØU - Ændring af overførselsregler Sagsnr.: 10/12540 Resumé: Administrationen har udarbejdet et forslag til ændring af overførselsreglerne for kommunens institutioner og øvrige bevillingsansvarlige. Sagsfremstilling: Ændringerne skal ses i sammenhæng med de stadigt større krav til økonomistyringen, dels for den enkelte bevillingsansvarlige, dels for hele Lejre Kommune. Ændringerne er beskrevet nærmere i bilag 1. "Principper for overførsel af uforbrugte midler mellem regnskabsårene". De største ændringer er, at retten til at overføre mindreforbrug på op til 10 % af det korrigerede budget ændres til 5 %. Årsagen til dette er, at de 10 %, var et meget højt niveau, der blev fastsat på grund af den ekstra usikkerhed der var omkring bevillingernes afgrænsning i forbindelse med kommunesammenlægningen. Som en overgangsordning til de nye mere snævre grænser foreslås det endvidere at bevillingerne får ret til at overføre samme beløb fra budget 2010 til budget 2011, som de fik overført til budget Derudover foreslås det, at bevillinger, der skal udarbejde en handlingsplan, på grund af et merforbrug der overstiger 5 % af budgettet, fremover udarbejder handlingsplanen til Økonomiudvalget i modsætning til tidligere, hvor handlingsplanen har været udarbejdet til fagudvalget. Yderligere foreslås det, at der følges op på handlingsplanerne, ved Forventet Regnskab og i regnskabet. Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at principper for overførsel mellem regnskabsårene godkendes, Bilag: 1. Bilag 1 Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales, idet der kan overføres mindreforbrug op til 10 %. Grethe N. Saabye (C) anbefaler direktionens indstilling. Beslutning Kommunalbestyrelsen den :

21 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 19 Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Grethe N. Saabye (C) og Bjørn Lykke Sørensen (C) stemmer imod og anbefaler direktionens indstilling. Afbud: Connie B. Jensen Jens K. Jensen

22 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side ØU - Lejre Kommunes Kvalitetskontrakt Sagsnr.: 10/8319 Resumé: Kommunalbestyrelsen skal pr. 1. juli 2010 offentliggøre en godkendt kvalitetskontrakt, der indeholder kvantificerbare mål for de kommunale serviceområder. Administrationen har udformet et udkast til Lejre Kommunes Kvalitetskontrakt , som hermed forelægges til godkendelse i de politiske udvalg. Sagsfremstilling: Det tidligere gældende lovkrav om udarbejdelse af en kommunal servicestrategi er i 2010 blevet erstattet af krav om udarbejdelse af en kommunal kvalitetskontrakt. Det grundlæggende krav til kvalitetskontraktens indhold er, at Kommunalbestyrelsen heri skal fastsætte kvantificerbare mål for hvert serviceområde, i denne forbindelse defineret som Lejre Kommunes udvalgsområder. Kvalitetskontrakten er gældende for hele Kommunalbestyrelsens valgperiode. Der skal dog følges op på kvalitetskontrakten årligt i en opfølgningsredegørelse. Målene i kvalitetskontrakten kan således tilrettes eller eventuelt erstattes i forbindelse med det løbende arbejde med kvalificering af de kvantificerbare mål i kvalitetskontrakten. Som besluttet på Økonomiudvalgets møde den 20. april 2010 er de kvantificerbare mål, der udgør basis i kvalitetskontrakten, indhentet fra direktørområderne i form af uddrag fra allerede godkendte strategier, planer, standarder m.m. Administrationen har på denne baggrund sammenskrevet kvalitetskontrakten, så den dækker alle kommunale serviceområder, hvorved lovkravene til kvalitetskontraktens indhold er opfyldt. Udkast til Lejre Kommunes Kvalitetskontrakt fremlægges hermed for alle fagudvalg og Økonomiudvalget med endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen på møde den 21. juni Administrationens vurdering: Administrationen har undersøgt, hvordan andre kommuner henholdsvis KL forholder sig til tidsfristen for offentliggørelse den 1. juli Dette fordi denne deadline har gjort det nødvendigt at basere kvalitetskontraktens indhold på allerede vedtagne målsætninger, der dermed i visse tilfælde ikke har en tidshorisont, der strækker sig over kvalitetskontraktens fulde gyldighedsperiode Enkelte kommuner har søgt Indenrigsministeriet om dispensation fra fristen for offentliggørelse den 1. juli 2010, men deres ansøgninger vil sandsynligvis ikke bliver behandlet i tide til, at kommunerne kan nå at udarbejde kvalitetskontrakter, såfremt de får afslag på deres dispensationsansøgninger. Øvrige kommuner, som administrationen har kontaktet, udarbejder kvalitetskontrakt efter samme model som Lejre Kommune; på basis af allerede vedtagne målformuleringer. KL anbefaler kommuner, der ønsker, at deres kvalitetskontrakter i højere grad skal afspejle de siddende Kommunalbestyrelsers målformuleringer, at revidere og eventuelt erstatte målformuleringerne i den første udgave af deres kvalitetskontrakter, når der laves opfølgningsredegørelser efter et år. Eventuelt før, hvis kommunerne vurderer, at der er behov for det. Økonomi og finansiering:

23 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 21 Kvalitetskontrakten medfører ikke særskilte økonomiske konsekvenser. Målene i kvalitetskontrakten er i alle tilfælde godkendt på forhånd i forbindelse med vedtagelse af de strategier, planer, standarder m.m., som målene er uddraget fra. Eventuelle økonomiske konsekvenser må derfor forventes at være blevet belyst og håndteret i den forbindelse. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at udkast til Lejre Kommunes Kvalitetskontrakt godkendes i den fremlagte form. Bilag: 1. Lejre Kommunes Kvalitetskontrakt UDKAST Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Udvalget for Social, Sundhed & Ældre anbefaler det inden for udvalgets område, med den tilføjelse at målet ændres fra 80 % til 90 % af borgerne får en bolig i nærområdet. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales Afbud: Thomas Stokholm Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingen anbefales. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales, for Udvalget for Teknik og Miljø s ansvarsområde. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingen anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingerne fra Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Udvalget for Job & Arbejdsmarked, Udvalget for Børn & Ungdom, Udvalget for Teknik & Miljø samt Udvalget for Kultur & Fritid anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Connie B. Jensen Jens K. Jensen

24 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side ØU - Kanalstrategi for Lejre Kommune Sagsnr.: 10/9554 Resumé: Samtlige 98 kommuner har tilsluttet sig den fælleskommunale vision for e2012 om, at kommunerne tager ansvar for, at borgerne oplever en effektiv digital service, der tager udgangspunkt i borgernes behov. Som led i opfyldelsen af de underliggende målsætninger for e2012 er der udarbejdet oplæg til Kanalstrategi for Lejre Kommune, der forelægges til politisk behandling. Kanalstrategien indeholder foruden visionen 6 strategiske pejlemærker for udvikling af effektive digitale services. Sagsfremstilling: Regeringen vedtog med Globaliseringsstrategien i februar 2009 et mål for digitaliseringsindsatsens i den offentlige sektor - det såkaldte e2012 mål om at senest i 2012 skal al skriftlig kommunikation mellem virksomheder, borgere og offentlige myndigheder kunne foregå digitalt. Kommunerne, staten og regionerne er blevet enige om at efterleve målet som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Samtlige 98 kommuner har dermed tilsluttet sig den fælleskommunale vision for e2012 om, at kommunerne tager ansvar for, at borgerne oplever en effektiv digital service, der tager udgangspunkt i borgernes behov. Visionen er suppleret med 3 overordnede indsatsområder: Bedre løsninger, Stærkere fokus og Øget anvendelse. Hver af de 3 indsatsområder er suppleret med yderligere vejledningerne og målsætninger. Som led i opfyldelsen af indsatsområdet Stærkere fokus skal Kommunalbestyrelserne vedtage en kanalstrategi for, hvordan anvendelsen af digital service øges. Der er derfor udarbejdet oplæg til Kanalstrategi for Lejre Kommune, der forelægges til politisk behandling. Kanalstrategien indeholder foruden visionen 6 strategiske pejlemærker: Digitalisering af kommunale serviceydelser, Vi lever op til e2012, Borgerservice som fag, Kanalen bestemmer serviceniveauet, Ressourcerne følger de prioriterede kanaler, Politisk og ledelsesmæssig fokus og styring. For at udbygge kendskabet til borgernes brug af kommunikationskanaler gennemførte Lejre Kommune i uge 20 en tælleuge, hvor samtlige henvendelser blev opgjort pr. henvendelsestype med afsæt i KLs fælleskommunale dokumentationsmetode. De aggregerede tal er opgjort i Kanalstrategien og vil blive benyttet til at opstille mål for og dokumentere effekten af digitaliseringsindsatsen. Data fra tælleugen vil derfor blive genstand for en nærmere analyse og redegørelse. De foreløbige opgørelser fra tælleugen er drøftet på indledende møder i de nedsatte referencegrupper, der dækker samtlige direktørområder i kommunen. På baggrund af den vedtagne Kanalstrategi vil referencegrupperne blive nærmere inddraget i forbindelse med udarbejdelse af tværgående og sektorspecifikke handleplaner til realisering af de 6 strategiske pejlemærker - og dermed visionen. Administrationens vurdering: Dialog med KL om gennemførelsen af tælleugen i uge 20 viser, at Lejre Kommune er blandt de første kommuner til at afdække borgernes brug af kommunikationskanaler efter den fælleskommunale dokumentationsmetode. Sammen med den øvrige indsats med at forberede e2012 bestyrker det administrationen i vurderingen af, at Lejre Kommune har et godt udgangspunkt for at realisere de ambitiøse målsætninger i e2012 projektet. Det begrænsede sammenligningsgrundlag mellem kommunerne giver imidlertid også en usikkerhed om enkeltelementer ved brug af den fælleskommunale

25 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 23 dokumentationsmetode og indberetning på Kanalstrategien og tælleugens resultater skal ifølge KLs seneste udmelding indberettes senest den 1. november Kanalstrategiens vision og strategiske pejlemærker vil derfor blive lagt til grund for udarbejdelse af nærmere målsætninger for udvikling i kommunikationskanaler, der vil blive indeholdt i en statusredegørelse til september/oktober 2010 forud for KLs indberetningsfrist.. Økonomi og finansiering: Kanalstrategien og e2012 projektet forudsætter fortløbende investeringer i digitale løsninger - herunder selvbetjeningsløsninger. Som led i arbejdet med e2012 og Kanalstrategien er der udarbejdet oplæg til investeringsoversigten for budget 2011 og overslagsår med forslag om afsættelse af midler til en digitaliseringspulje. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at Kanalstrategi for udvikling af digital borgerservice i Lejre Kommune godkendes. Bilag: 1. Kanalstrategi for Lejre Kommune Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Connie B. Jensen Jens K. Jensen

26 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side ØU - Fremadrettet Beredskab i Lejre Kommune Sagsnr.: 10/12579 Resumé: Administrationen er blevet anmodet om at undersøge mulighederne for, at Lejre Brandvæsen selv varetager redningsberedskabet i Lejre Kommune. Administrationen indstiller at arbejdet iværksættes, således en anbefaling kan forelægges inden udgangen af Sagsfremstilling: Administrationen er blevet anmodet om at undersøge mulighederne for, at Lejre Brandvæsen selv varetager redningsberedskabet i Lejre Kommune. Lejre Brandvæsen dækker pt. de forhenværende Hvalsø og Bramsnæs kommuner samt den sydlige del af gl. Lejre kommune (Osted). I resten af gl. Lejre kommune er der indgået aftale med Roskilde Brandvæsen om, at Roskilde Brandvæsen varetager redningsberedskabet. Aftalen med Roskilde Brandvæsen er gældende fra 1. april 2009 til 31. december Beredskabskommissionen, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen har tidligere behandlet forskellige løsninger og konsekvenser ved at lade Lejre Brandvæsen varetage redningsberedskabet i hele Lejre Kommune (bl.a. i Kommunalbestyrelsen d. 26. maj 2008, d. 22. december 2008 og d. 23. marts 2009). En ændring af det nuværende redningsberedskab med Roskilde Brandvæsen, der dækker ca. 1/4 del af Lejre Kommune og Lejre Brandvæsen, der dækker resten, kræver bl.a., at der udarbejdes en ny såkaldt "Plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet", i daglig tale "Redningsberedskabsplan", indeholdende parametre som udrykningstider, geografi, køretøjstyper, bemanding af brandstationerne m.m.. Redningsberedskabsplanen, der udarbejdes af administrationen, sendes til udtalelse i Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsen udtaler sig om, hvorvidt planen overordnet lever op til de krav, der stilles i bekendtgørelsen om risikobaseret kommunale redningsberedskab, og hvorvidt grundlaget for udarbejdelse af planen er omhyggelig og velstruktureret gennemført. Planen forelægges endvidere kommunens Beredskabskommission. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at arbejdet med at udarbejde forslag til ny plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet bør iværksættes hurtigst muligt. Arbejdet bør munde ud i, foruden forslag til ny redningsbereskabsplan, nødvendig baggrundsmateriale og dokumentation, der belyser muligheder og konsekvenser. Økonomi og finansiering: Der er ingen økonomisk konsekvens vedrørende budget Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at administrationen snarest igangsætter udarbejdelse af forslag til ny "Plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet" 2. at muligheder og konsekvener ved en ændring af den nuværende redningsberedskabsform afdækkes 3. at de nødvendige instanser inddrages og høres 4. at såvel forslag til "Plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet" og andet baggrundsmateriale

27 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 25 forelægges Kommunalbestyrelsen til beslutning inden udgangen af Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Jan Vedel Heine (V) og Flemming Jensen (V) kan ikke anbefale indstillingen, idet der ikke foreligger nye oplysninger i forhold til de hidtidige beslutninger i Kommunalbestyrelsen. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Venstre stemte imod, idet der ikke foreligger nye oplysninger i forhold til de hidtidige beslutninger i Kommunalbestyrelsen. Afbud: Connie B. Jensen Jens K. Jensen

28 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side ØU - Kommunegaranti - Vangkildegård, Hvalsø Sagsnr.: 10/11531 Resumé: Boligselskabet Sjælland har, som forretningsfører for Hvalsø Boligselskab, fremsendt ansøgning om godkendelse af låneoptagelse på kr. til udskiftning af køkkener hos interesserede beboere. Øvrige køkkener udskiftes i forbindelse med fraflytning. Herudover ansøges om 20% kommunegaranti på lånet. Sagsfremstilling: Afdeling Vangkildegård er beliggende Sandager 1-34 og Pileager 1-34 i Hvalsø. Afdelingen består af 84 boliger og blev taget i brug i Låneoptagelsen får huslejemæssige konsekvenser. Huslejen udgør pr. 1. januar ,15 kr. pr. m2 pr. år og vil stige med gennemsnitligt 17,47% til 992,80 kr. pr. m2 pr. år. En bolig på 65 m2 vil således stige fra kr. til kr. pr. måned. I forbindelse med køkkenudskiftningen er afholdt 2 afdelingsmøder henholdsvis den 24. februar 2009 og den 17. marts På afdelingsmøde den 17. marts 2009 var fremmødt 18 beboere fra 16 lejemål. På mødet blev projektet gennemgået. Der er valgt HTH køkkener. De beboere, der ønsker at få udskiftet deres køkken, kan få et individuelt køkken. I forbindelse med fraflytning af boliger indsættes et standardkøkken. Det blev oplyst, at udskiftningen af køkkenerne finansieres via et 20 årigt fastforrentet realkreditlån. Beboerne fik oplyst, at huslejen vil stige fra kr. pr. måned. Lejestigningen afhænger af den enkelte beboers valg, og beregnes endeligt når beboerne har truffet deres valg og projektet er liciteret. Udskiftningen sker med den kollektive råderet. Det blev præciseret, at kun de som ønsker et nyt køkken får det. Projektet blev - på afdelingsmøde den 17. marts enstemmigt vedtaget med 16 stemmer for. I forbindelse med låneoptagelse har Boligselskabet Sjælland anmodet BRFkredit a/s om en foreløbig beregning over garantibehovet for realkreditlån, som ønskes optaget i forbindelse med udskiftning af køkkener. Under forudsætning af, at lånet får prioritetsstilling efter de eksisterende 5 lån i BRFkredit på i alt kr. samt lån til Landsbyggefonden på kr., vil der være behov for en kommunegaranti på 20% af et lån på kr. Garantiberegningen er anslået og endelig garantiberegning laves først når byggeregnskabet er godkendt. Jf. bekendtgørelse af Lov om almene boliger mv. 29, stk. 1 skal Lejre Kommune godkende låneoptagelsen. Administrationens vurdering:

29 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 27 Administrationen vurderer, at det nuværende huslejeniveau er så fornuftigt, at det vil kunne bære en huslejestigning på godt 17%. Det vurderes at huslejestigningen ikke vil give udlejningsvanskeligheder. Der er derfor ikke en væsentlig risiko ved at stille 20% kommunegaranti for lånet. Økonomi og finansiering: Der er ingen konsekvenser for Lejre Kommune. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. At ansøgning om optagelse af 20 årigt lån godkendes. 2. At der gives 20% kommunegaranti for realkreditlån på kr. Bilag: 1. (Lukket bilag) 2. (Lukket bilag) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Connie B. Jensen Jens K. Jensen

30 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side ØU - Kommunegaranti - Granhaven, Kirke Såby Sagsnr.: 10/11740 Resumé: Boligselskabet Sjælland har, som forretningsfører for Hvalsø Boligselskab, fremsendt ansøgning om godkendelse af låneoptagelse på kr. til nye gaskedler, toiletter og vandmålere. Herudover ansøges om 100% kommunegaranti på lånet. Sagsfremstilling: Granhaven 1-61 består af 50 boliger og blev taget i brug i Låneoptagelsen får huslejemæssige konsekvenser. Huslejen udgør pr. 1. januar ,04 kr. pr. m2. pr. år og vil stige med gennemsnitligt 7,15% til 937,61 kr. pr. m2 pr. år. For en bolig på 67,5 m2 vil huslejen stige fra kr. til kr. pr. måned. Der blev afholdt ekstraordinært afdelingsmøde den 22. september Der var mødt repræsentanter op fra 23 boliger. På mødet blev der orienteret om udskiftning af gaskedler, installation af vandmålere samt udskiftning af toiletter. Økonomi med beregning af forventet huslejekonsekvens blev ligeledes forelagt. Projektet blev - på afdelingsmøde den 22. september enstemmigt vedtaget. I forbindelse med låneoptagelsen har Boligselskabet Sjælland anmodet Realkredit Danmark om en forhåndsgodkendelse på 20 årigt lån med provenu samt garantiberegning. Da afdelingen er opført i 1993, er den finansieret via indekslån. Disse lån vægter tungt i afdelingen og medfører, at såfremt det ønskes at gennemføre projektet er det et krav fra Realkredit Danmark, at der stilles 100% kommunegaranti for lånet. Det nye lån vil få prioritet efter eksisterende lån til Realkredit Danmark på opr kr. samt lån til Landsbyggefonden på kr. Jf. bekendtgørelse af Lov om almene boliger mv. 29, stk. 1 skal Lejre Kommune godkende låneoptagelsen. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at det nuværende huslejeniveau er så fornuftigt, at det vil kunne bære en huslejestigning på ca. 7%. Det vurderes, at huslejestigningen ikke vil give udlejningsvanskeligheder. Der er derfor ikke en væsentlig risiko ved at stille 100% kommunegaranti for lånet. Økonomi og finansiering: Der er ingen konsekvenser for Lejre Kommune. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen.

31 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 29 Indstilling: Direktionen indstiller: 1. At ansøgning om optagelse af 20 årigt lån godkendes 2. At der gives 100% kommunegaranti for realkreditlån på kr. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Connie B. Jensen Jens K. Jensen

32 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side ØU - Kommunegaranti til Osted Vandværk I/S Sagsnr.: 10/11142 Resumé: Osted Vandværk I/S har søgt om en kommunegaranti for et tiårigt lån på 5 mio. kr. Sagsfremstilling: Osted Vandværk I/S har ved brev af 4. maj 2010 søgt om kommunegaranti for lån på 5 mio. kr. Vandværket har et anlægsprogram i 2010 på 6 mio. kr. De største projekter består af : Renovering af 1 km hovedledning og 750 m stikledning i Hovedvejen fra Alfarvejen til Lykkesholmvej Renovering af 1 km hovedledning i Byvejen Renovering af 1,13 km hovedledning på Brotoften, Fugletoften, Langetoften og Stentoften Lånet vil blive afdraget med 0,5 mio. kr. pr. år. Vandværket oplyser, at de kan spare 3,5% p.a. i rente ved at hjemtage lånet med kommunegaranti. Administrationens vurdering: Kommunalbestyrelsen kan stille garanti uden at det berører kommunens låneramme, idet investeringsudgifter på vandforsyningsområdet er låneberettiget. Vandværket vil kunne opnå en rentebesparelse på 3,5 % p.a., hvis de får en kommunegaranti. Risikoen for at kommunen kommer til at indfri garantien, vurderes til at være meget lille. Økonomi og finansiering: En godkendelse har ingen økonomisk betydning her og nu. Kun hvis indfrielsen af garantien bliver aktuel. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at der gives en kommunegaranti til Osted Vandværk I/S for et tiårigt lån på 5 mio. kr. optaget i KommuneKredit, idet det forudsættes, at der afdrages 0,5 mio. kr. om året. Bilag: 1. Ansøgning af 4. maj 2010 om kommunegaranti til Osted Vandværk I/S 2. (Lukket bilag) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt.

33 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 31 Afbud: Connie B. Jensen Jens K. Jensen

34 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side JA - Egenbetaling for deltagelse i danskuddannelse for voksne udlændinge (selvforsørgende). Sagsnr.: 10/11337 Resumé: Lejre Kommune har siden beslutning i daværende Sammenlægningsudvalg ultimo 2006, haft en betalingsordning for selvforsørgende kursister, der følger danskundervisning på et sprogcenter. Der har samlet været tale om ubetydelige indtægter for kommunen. Betalingsordningen medfører et uforholdsmæssigt stort administrativt arbejde samtidig med, at indtægten modregnes i refusion fra staten, og der ses derfor ikke grundlag for at opretholde betalingsordningen. Sagsfremstilling: Siden 1. januar 2004 har kommunerne haft mulighed for at opkræve gebyrer for deltagelse i danskuddannelse for selvforsørgende kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven, og som er henvist til danskuddannelse jævnfør Lov om danskuddannelse for voksne udlændinge med flere. Der er eksempelvis tale om au-pairansatte, studerende eller udlændinge der midlertidigt opholder sig i Danmark for at varetage et bestemt arbejde. Herudover pensionister samt ledige dagpengemodtagere, der ikke er henvist som led i aktivering. Der har typisk været tale om gebyrer på 500 kr. eller 1000 kr. pr. modul. Erfaringsmæssigt er der tale om ret ubetydelige indtægter for kommunen. I perioden fra 1. januar 2010 og til 30. april 2010 er der således opkrævet kr. Der er uforholdsmæssig meget administrativt arbejde forbundet med opkrævningen, både i forhold til borgere der ikke er forberedt på en egenbetaling, og i forhold til borgere der oplever forskelsbehandling til kursister fra andre kommuner. Desuden vælger nogle borgere at afstå fra deltagelse i danskuddannelse som følge af egenbetalingen. I forhold til refusion af de kommunale udgifter til danskuddannelse skal indtægten fra gebyrerne modregnes, før kommunen kan hjemtage den statslige refusion på 50%. Derved halveres kommunens samlede provenue for egenbetallingen. Ifølge Roskilde Sprogcenter har egenbetalingen ikke nogen positiv effekt på fremmøde og deltagelse i undervisningen, hvorfor det incitament der kunne ligge i en egenbetaling ikke umiddelbart kan spores. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at egenbetalingen ikke har nogen motivationsfremmende effekt, og at den administrativt skaber uforholdsmæssig meget sagsbehandling. Økonomi og finansiering: Mindreindtægten skønnes at kunne rummes indenfor budgetrammen. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller, 1. at der ikke opkræves gebyr for selvforsørgende kursister fra Lejre Kommune på danskuddanelse for voksne udlændinge fra 1. juli Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den :

35 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 33 Indstillingen anbefales. Afbud: Thomas Stokholm Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Connie B. Jensen Jens K. Jensen

36 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side JA - Aftale med Roskilde Kommune om Roskilde Sprogcenter Sagsnr.: 07/4643 Resumé: Kommunalbestyrelsen har, jævnfør lov om danskuddannelse til voksne udlændinge, ansvar for at kunne tilbyde danskuddannelse til lovens målgruppe. Ansvaret kan løftes ved at indgå aftale med anden kommune, og den nuværende aftale med Roskilde Kommune (som driftskommune i forhold til Roskilde Sprogcenter) er udløbet. Da Roskilde Kommune i løbet af 2010 sender varetagelsen af danskuddannelse for voksne i udbud, fornyes den nuværende aftale ikke, og formalisering af et aftaleforhold tages op, når udbudsprocessen er gennemført. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen har tidtil varetaget sin forpligtelse til at kunne tilbyde voksne udlændinge uddannelse i dansk ved at indgå aftale med Roskilde Kommune, der har været driftskommune for Roskilde Sprogcenter, jævnfør lov om danskuddannelse for voksne udlændinge med flere 11. Den nuværende aftale indgået i 2007 udløb med udgangen af 2008, og det kan konstateres, at der ikke er sket nogen fornyelse af aftalegrundlaget. Dette forhold har dog ikke haft nogen praktiske konsekvenser overhovedet for de borgere der ifølge loven er berettiget til at modtage et tilbud om danskuddannelse. Roskilde Kommune oplyser, at den nuværende driftsoverenskomst udløber pr. 31. december 2010, og at varetagelsen af danskuddannelsen, jævnfør gældende lovbestemmelser, vil komme i udbud i løbet af juni 2010 med forventet afslutning af udbudsprocessen medio august Indgåelse af en ny aftale kan derfor have en kort horisont, idet en ny driftsaftale mellem Roskilde Kommune og den fremtidige udbyder skal træde i kraft per 1. januar Der ses ikke fra Roskilde Kommunes side problemer i, at en ny aftale først indgås når udbudsprocessen er afsluttet. Kommunens forpligtelse til at kunne tilbyde udlændinge uddannelse i dans i resten af 2010 kan eventuelt sikres ved udfærdigelse af et dokument, der bekræfter kommunens samarbejde med Roskilde Kommune, frem for at der indledes forhandlinger om en egentlig ny aftale. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at den konkrete formalisering af kommunens ansvar bør ses i lyset af det kommende udbud. Forhandling om, og indgåelse af en ny aftale bør derfor reduceres mest muligt, blandt andet under hensyntagen til at praksis siden udløb af aftalen ikke har været ændret. Økonomi og finansiering: Ingen. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen. Indstilling: Direktionen indstiller, 1. at der udfærdiges et dokument gældende frem til 31. december 2010, der bekræfter Lejre Kommunes samarbejde med Roskilde Kommune angående uddannelse i dansk for udlændinge med Roskilde Sprogcenter som den primære udbyder.

37 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 35 Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales. Afbud: Thomas Stokholm Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Connie B. Jensen Jens K. Jensen

38 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side JA - Resultatrevision 2009 Sagsnr.: 10/7159 Resumé: Resultatrevisionen er et styringsinstrument, der giver staten og kommunerne overblik over beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret. Den samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i Jobcentrets beskæftigelsesindsats i det forgangne år, og sammenligner denne med den gennemsnitlige indsats blandt sammenlignelige jobcentre. Jobcentrene skal i et særskilt notat som minimum kommentere alle dele af resultatrevisionen, og forholde sig til såvel jobcentrets positive resultater, og til hvor udfordringerne for jobcentrets indsats ligger. Resultatrevisionen skal behandles politisk i Udvalget for Job & Arbejdsmarked og godkendes endeligt i Kommunalbestyrelsen senest den 30. juni Resultatrevisionen er den 12. april 2010 sendt til kommentering i Beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland. Resultatrevisionen har ligeledes været sendt til høring i Det lokale Beskæftigelsesråd. Såvel Beskæftigelsesregionen som Det lokale Beskæftigelsesråd kvitterer i deres høringssvar for jobcenter Lejres indsats i Beskæftigelsesregionen anbefaler, at Jobcentret sætter fokus på en tidlig indsats med intentsive kontaktforløb for at begrænse udviklingen i arbejdskraftreserven. Det anbefales videre, at fokus på sygedagpengeindsatsen fastholdes. Endelig anbefales skærpet fokus på udviklingen i unge på overførselsindkomster. Sagsfremstilling: Ved resultatrevisionen sammenlignes Jobcenter Lejres indsats med den gennemsnitlige indsats blandt sammenlignelige jobcentre (Allerød, Egedal, Gentofte, Hørsholm, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Solrød kommuner). Resultatrevisionen består i år af fire tabeller: En resultatoversigt, hvor der vises indsats og resultater i jobcentret, samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Et besparelsespotentiale, som baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Et scorecard, med resultater for ministerens mål, hvor jobcentrets resultater bliver sammenlignet med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Et scorecard for indsatsen, hvor jobcentrenes resultater i forhold til at gennemføre en aktiv indsats i form af jobsamtaler og aktive tilbud til tiden, sammenlignes med de øvrige jobcentre i landet. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Lejre viser, at Jobcenter Lejre i forhold til Ministerens 3 mål i forhold til de sammenlignelige Jobcentre har vist de bedste resultater. Hvad angår rettidigheden i jobcentrets indsats, er Jobcenter Lejre ligeledes placeret i top blandt jobcentrene i Hovedstaden og på Sjælland. Resultatrevision 2009 viser besparelser på en række ydelsesområder. Udtalelser: Beskæftigelsesregionen udtaler følgende:

39 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 37 Det er beskæftigelsesregionens samlede vurdering, at jobcenter Lejre har leveret gode resultater i Beskæftigelsesregionen finder, at jobcentret bør fastholde en høj grad af tidlig indsats for dagpengemodtagerne og gerne øge andelen af dagpengemodtagere, der modtager første jobsamtale inden for en måned til samme niveau som for kontant- og starthjælpsmodtagerne. Beskæftigelsesregionen er enig i Jobcentrets vurdering af, at der er opnået gode resultater på sygedagpengeområdet. Beskæftigelsesregionen finder, at Jobcentret med fordel kan brede fokus på kvinders sygefravær ud til også at omfatte mænd, idet der har været en væsentlig stigning i mænds sygefravær Beskæftigelsesregionen er dermed enig i, at en ungeindsats bør have høj prioritet i Jobcentrets indsats, og at intentionerne om en fælles ungehandlingsplan mellem de involverede forvaltninger i kommunen er meget relevant. Beskæftigelsesregionen finder yderligere, at Jobcentret bør sætte fokus på en uddannelsesrettet indsats for de unge, samt fortsætte fokus på at overholde rettidighed i indsatsen for unge under 30 år. Det lokale Beskæftigelsesråd udtaler bl.a. følgende: Beskæftigelsesrådet noterer sig at, at jobcenter Lejre identificerer de indsatsområder, hvor der skal ske udviklingtiltag/indsatsløft. Beskæftigelsesrådet vil følge udviklingen og have fokus på hvilke nye tiltag og redskaber der giver de bedste resultater. Beskæftigelsesrådet ser frem til den videre proces med Beskæftigelsesplan 2011 for Jobcenter Lejre, sammen med jobcentret og Lejre Kommunes Udvalg for Job & Arbejdsmarked, aktivt at inddrage Resultatrevision 2009 i Jobcenter Lejres beskæftigelsesindsats i Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at Jobcenter Lejre i 2009 har leveret en meget tilfredsstillende indsats, samt at der i Jobcentret er fokus på de områder hvor resultaterne kan forbedres yderligere. Dette fokus vil blive bibeholdt i processen med udarbejdelse af Beskæftigelsesplan Økonomi og finansiering: Ingen. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen. Indstilling: Direktionen indstiller, 1. at, høringssvarerne fra Beskæftigelsesregionen og Det lokale Beskæftigelsesråd tages til efterretning. 2. at, Resultatrevision 2009 godkendes. Bilag: 1. Resultatrevision Resultatrevision høringssvar Beskæftigelsesregionen 3. Resultatrevision høringssvar Det lokale Beskæftigelsesråd

40 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 38 Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingerne anbefales. Afbud: Thomas Stokholm Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Connie B. Jensen Jens K. Jensen

41 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side KF - Brugeraftale mellem Lejre Kommune og Osted Idrætsforening om drift af klubhuset på Engtoften Sagsnr.: 09/20768 Resumé: Driftsaftale mellem Lejre Kommune (ejer) og Osted Idrætsforening (bruger) om drift og benyttelse af klubhuset på Engtoften 26. Sagsfremstilling: Osted Idrætsforening har indsendt ansøgning om at indgå en aftale med Lejre Kommune om driften af klubhuset på Engtoften 26 på lige fod med f.eks. Hvalsø IF Fodbold om Møllebjergvej i Hvalsø. Klubhuset blev opført i 1969 af frivillige idrætsledere. Osted Idrætsforening har igennem de 41 år benyttet klubhuset og har iøvrigt stået for kontakten til kommunen i forbindelse med reperationer, vedligeholdelse mm. Foreningen ønsker at have et større overblik over økonomien, så de kan prioritere vedligeholdelsen, da de ønsker at klubhuset fremstår pænt og driftssikkert. Der foreligger ingen skriftlig aftale om brugen at klubhuset. Osted Idrætsforening har ialt 832 medlemmer, hvoraf 330 er under 25 år. Administrationens vurdering: Administrationens forslag indebærer: At Osted Idrætsforening overtager driften af klubhuset At foreningen selv indkøber fodboldmål og net mm til udendørsbaner At aftalen er gældende indtil den opsiges af en af parterne Administrationen har positive erfaringer med Osted Idrætsforenings brug af klubhuset. Økonomi og finansiering: Administrationen betaler p.t. alle regninger vedrørende klubhuset. I budget 2010 er der kr. til klubhuset og det dækker al drift samt indkøb af mål og net til udendørsbanerne. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at der indgåes en driftsaftale med Osted Idrætsforening. 2. at driftsaftalen godkendes Bilag: 1. Ansøgning 2. Forslag til driftsaftale

42 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 40 Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingerne anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Connie B. Jensen Jens K. Jensen

43 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side KF - Handleplan for afvikling af merforbrug i Hvalsø-Hallerne Sagsnr.: 10/11156 Resumé: Hvalsø-Hallerne har p.t. et merforbrug på kr. Hallerne har udarbejdet forslag til handleplan, med henblik på at afvikle merforbruget over en periode på 2½ - 3 år (bilag). Sagsfremstilling: I handleplanen beskriver Hvalsø-Hallerne at udlejning af haller og lokaler er formindsket i forhold til tidligere. Det betyder færre indtægter. Regnskabet for 2009 viser indtægter på ca kr. Handleplanen indeholder følger punkter: A. Hvalsø-Hallerne afholder udgiften til springvandet i skolesøen. Udgiften hertil er ca kr. Det foreslås, at udgiften fremover betales af den centrale energikonto. B. Sundhedsplejen har lokaler i Hvalsø-Hallerne. Udgifter til el, vand, varme og rengøring udgør ca kr. Vedligehold af lokalerne incl. teknisk service fra hallernes medarbejdere andrager ca kr. årligt. Sundhedsplejen disponerer over ca. 80 m2, som ellers kunne anvendes af hallernes brugere og/eller udlejes. Et estimeret beløb på udlejning incl. ekstra caféomsætning andrager ca kr. Alt i alt: kr. C. Lejre Kommunes administrations anvendelse af mødelokalerne er steget markant. I det øgede brug er afholdelse af kurser, seminarer, temadage, receptioner og jubilæer. Det kræver mange timer af hallernes medarbejdere i forbindelse med booking, opstilling, nedtagning, oprydning samt ekstra forbrug af el, vand, varme, rengøring, renovation, toiletartikler og slidtage. Lejre Kommune betaler ikke for brug af haller og lokaler. Ved udlejning af haller og lokaler indgår disse udgifter derimod i det beløb lejeren betaler. Hvalsø-hallerne ønsker, at der kompenseres for det ekstra arbejde, forbrug og slidtage. Udgiften er skønsmæssigt kr. årligt. Bestyrelsen for foreningen Hvalsø-Hallerne anfører, at hvis ikke B og C kan imødekommes, kunne der i stedet ske en opskrivning af Hvalsø-Hallernes budget på kr. D. Bestyrelsen for foreningen Hvalsø-Hallerne vil foreslå foreninger og brugergrupper i Hvalsø-Hallerne en ordning, hvor foreninger og brugergrupper i fællesskab sparer op til indkøb og vedligehold af fælles redskaber. For at nedbringe merforbruget, er bestyrelsen indstillet på, at indtægter herfra bidrager til at dække merforbruget. Indtægterne forventes at andrage ca kr. årligt. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at Hvalsø-Hallerne er den hal i kommunen, som i overvejende grad benyttes af øvrige kommunale institutioner og rådhuse til møder mv. Det udgør en væsentlig belastning af Hvalsø-Hallernes ressourcer. For så vidt angår punkterne B og C: Der er ikke kutyme for, at Lejre Kommune og kommunens institutioner betaler for brug af haller og lokaler. Det følger ligeledes af Lejremodellen, at de stilles gratis til rådighed.

44 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 42 Administrationen anbefaler, at udgiften til springvandet i Skolesøen (punkt A) betales af den centrale energipulje. Økonomi og finansiering: Afvikling af merforbrug kr. Hvis handleplanen godkendes vil det betyde merindtægt på ca kr. i Godkendes punkt A og D betyder det en merindtægt på kr. I 2010 er der udgift til renovering af café-køkken (udskiftning af sammenbrudte hårde hvidevarer) som andrager ca kr. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at punkterne A og D godkendes. 2. at punkterne B og C ikke imødekommes. 3. at Hvalsø-Hallerne udarbejder nyt oplæg til handleplan der tager udgangspunkt i, at merforbruget skal være afviklet over tre år. Bilag: 1. Handleplan for afvikling af merforbrug i Hvalsø-Hallen Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingerne anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Connie B. Jensen Jens K. Jensen

45 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side KF - Kram Kamelen 2010 Sagsnr.: 10/3857 Resumé: Børnekulturnetværket i Lejre kommune, Kram Kamelen, søger om kr. til temauge i 45, Midlerne søges til decentrale og centrale kunstprojekter for kommunens børn. Sagsfremstilling: Børnekulturnetværket Kram Kamelen blev i 2008 opstartet som pilotprojekt under temaet "Sangens år" børn og unge sang og musicerede i uge 44, fordelt på ca. 40 decentrale projekter. I 2009 var "Det levende ord" tema for uge 45. Over børn og unge var involveret i mere end 50 decentrale projekter og 20 centrale tilbud. Endvidere deltog over 200 kommunalt ansatte dagplejere, pædagoger og folkeskolelærere i vederlagsfrie kurser om fortælleteknik og projektudvikling i den forbindelse. Kram Kamelens omdrejningspunkt er pt. de skoler, daginstitutioner og kulturinstitutioner der er personligt repræsenteret; endvidere er det samlede dagplejeområde repræsenteret. Netværket er, på grund af sin græsrodsagtige konstruktion, lykkedes med at skabe ejerskab til projektet blandt kommunens mange aktører på det børnekulturelle område. Fælles for netværksmedlemmerne er indsatsen for børn og unges kreative og kunstneriske udfoldelsesmuligheder. Kram Kamelen har givet stor bevågenhed såvel internt blandt kommunens mange ansatte, børn og forældre som fra andre kommuner og sågar Kulturministeriet. Kram Kamelen søger om midler til en udbygning og videreførelse af Kram Kamelen i Årstema vil være billedkunstområdet; der i denne sammenhæng rummer lige fra installationskunst over kunsthåndværk til skulpturer og billeder. Arbejdstitel er "Figurer, farver og finurlige fingernemheder". Kram Kamelen ønsker at ligge vægt på såvel den konkrete udvikling af børns kreativitet, som kompetenceløftet til det pædagogiske og didaktiske personale. Dette sker ved udgivelse af inspirationskatalog - på linje med afholdelse af kurser for personaler, og som det vigtigste, økonomisk støtte til decentrale kunstprojekter i børnenes skoler og institutioner. Desuden tilbydes centrale vederlagsfrie oplevelser arrangeret af kommunens kulturinstitutioner. Dette er med til at skabe en synergieffekt og sammenhængskraft mellem børnenes daglige "institutionaliserede" færden og den interessebårne fritidsfære. Kram Kamelen arbejder med intern og ekstern kommunikation som strategisk redskab, således at den størst mulige synlighed opnås - nyhedsbreve, egen hjemmeside, konkret støtte til netværksmedlemmerne decentrale kommunikationsindsats, tæt kontakt til pressen - og som noget nyt, vil de sociale medier blive taget i brug; Facebook og LinkedIn. Administrationens vurdering: På baggrund af den skriftlige og mundtlige evaluering der har været i forbindelse med de decentrale og centrale projekter, er det administrationens vurdering at Kram Kamelen kan være på vej til at udvikle sig til et børnekulturelt fyrtårn for Lejre Kommune. Økonomi og finansiering: Kram Kamelen søger om kr. til brug for afvikling af Kram Kamelen 2010.

46 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 44 I 2008 og 2009 bevilgedes årligt kr til Kram Kamelen. I samme periode modtog Kram Kamelens styregruppe decentrale projektansøgninger på i alt kr Administrationen oplyser, at der i budget 2010 for "Pulje til andre kulturelle opgaver" er kr., hvoraf kr. er disponeret. Herefter er der kr. til rådighed. Puljen vedr. Oplevelseskommunen udgør kr. Heraf er der disponeret over Herefter er der kr. til rådighed. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at ansøgningen drøftes. Bilag: 1. Ansøgning fra Kram Kamelen.pdf 2. Bilag 1. Inspirationskatalog 2009.pdf 3. Økonomisk oversigt puljen. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Der bevilliges tilskud på kr. fra Oplevelsespuljen. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales Grethe N. Saabye (C) tager forbehold Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Grethe N. Saabye (C) og Bjørn Lykke Sørensen (C) stemte imod, idet de ønsker pengene prioriteret til nødvendig service. Afbud: Connie B. Jensen Jens K. Jensen

47 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side KF - Skjoldungelandet ansøger om tilskud til projekt "Kunsten ud i Landskabet" Sagsnr.: 10/10730 Resumé: Fra Skjoldungelandet er modtaget ansøgning om tilskud/medfinansiering af projektet "Kunsten ud i naturen". Konkret ansøges om kr. i årene 2010 og En tilsvarende ansøgning er sendt til Roskilde Kommune. Sagsfremstilling: Skjoldungelandet har modtaget en større bevilling fra Arbejdsmarkedets Feriefond til en række underprojekter indenfor naturattraktioner, oplevelsesfaciliteter og nyskabende formidlingstiltag. Et af delprojekterne hedder "Kunsten ud i naturen" og tanken med projektet er at animere kulturaktører til at flytte en række kunstneriske begivenheder ud i den "rå" natur, så publikum kan få en natur- og landskabsoplevelse oveni den rent kunstneriske. Foreninger og aktører har kunnet melde ind på ideer, hvilket har resulteret i, at der kan holdes arrangementer i august og september på udvalgte steder langs naturruten mellem Roskilde, Gammel Lejre og Hvalsøskovene, som tages i brug til sommer. Arrangementerne finder sted på 4 søndage: 15. august i landskabet ved Gammel Lejre: Spektakulær natur- og historiskinspireret Land-Art af fem velkendte kunstnere, fortælling i landskabet om Odin, Skjold og Beowulf m.m. 29. august i Boserup Skov ved Nattergalevigen: Kunstudstilling, fortællinger i vandkanten om havfruer og skovens væsner, akustisk skovstemt musik m.m. 5. september i Herthadalen: Sommermøde med klassisk musik, buskspil, fortællinger m.m. Efterårsjævndøgn: Kavalkaden lukker med nedtagning af Land-Art kunsten ved Gammel Lejre, aftenvandring m.m. Følgende er involveret i arrangementerne: Skjoldungelandet, Galleri Gammel Lejre, kunstner Olav Manske, galleri Stine Servé, Billedgrafisk Grundkursus i Roskilde, fortæller Annemarie Krarup, Roars FeleGilde, Kongsgårdens Venneforening, Nationalparkens Venner, Sagnlandets Venneforening, Roskilde/Lejre Museum samt lokale guider og foreninger. Administrationens vurdering: Under forudsætning at Skjoldungelandets Bestyrelses godkendelse af initiativ og budget samt Roskilde Kommunes medfinansiering, anbefaler administrationen, at arrangementerne gennemføres. Økonomi og finansiering: Det samlede budget over en 3-årige periode er beregnet til kr. Feriefondens bevillingstilsagn udgør kr. under forudsætning af kommunal medfinansiering på kr. Den kommunale medfinansiering foreslås fordelt mellem Roskilde og Lejre Kommuner med kr. til hver, svarende til kr. til hver

48 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 46 kommune i årene 2010 og Når/hvis kommunernes tilskudstilsagn foreligger, vil Skjoldungelandet ansøge Kulturregion Sjælland om supplerende tilskud, der i givet fald ikke vil kunne træde i stedet for den kommunale medfinansiering. Et eventuelt tilskudstilsagn fra Lejre Kommune vil i 2010 kunne finansieres af Oplevelsespuljen. Budgettet for Oplevelsespuljen udgør kr., hvoraf kr. er reserveret til Fortællerfestivalen, kr. er reserveret til en Oplevelsespakke til nytilflyttede borgere og et endnu ukendt beløb forventes reserveret til Kram Kamelen. Der er dog et mindreforbrug i puljen fra Der overføres således kr. til Oplevelsespuljen, budget Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at sagen drøftes. Bilag: 1. Skjoldungelandet - ansøgning om medfinansiering af projekt "Kunsten ud i Landskabet" Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Udvalget anbefaler, at der gives tilskud i 2010 på kr. finansieret af overførslen på Oplevelsespuljen. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Connie B. Jensen Jens K. Jensen

49 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side SSÆ - Ombygning af plejeboliger på Hvalsø Ældrecenter/Birkely Sagsnr.: 08/22232 Resumé: En del af bygningsmassen på Hvalsø Ældrecenter, Birkely har ikke været benyttet til beboelse siden 2005, da boligerne ikke lever op til de krav og standarder, der er gældende for ældreboliger. Denne del ejes af Ejendomsselskabet Birkely I/S. Lejre Kommune betaler husleje for de 6 ubenyttede lejligheder. Det beløber sig til ca kr. årligt. I forbindelse med budget 2008 blev det besluttet at købe og renovere Birkely. Forudsætningen for dette var, at Indenrigs- og Socialministeriet gav tilladelse til at nedlægge og overføre boligerne til kommunalt ejerskab. Tilbagemeldingen fra ministeriet var imidlertid ikke tilstrækkelig konkret og administrationen måtte derfor på ny at rette henvendelse for at få sagen tilstrækkelig belyst. Svaret på denne henvendelse ændrede forudsætningerne for anskaffelse væsentligt. Derudover er der brugt tid på at blive enig med Ejendomsselskabet om, hvor stort et areal af bygningen de ejer. Lejre Kommune ejer en stor del af den samlede bygning. Sagen forelægges nu med henblik på at få taget en beslutning om den videre proces. Det er administrationens vurdering, at det ikke er økonomisk bæredygtigt at gennemføre det foreslåede projekt og Kommunalbestyrelsen bedes derfor om at tage stilling til dette. Forudsætningerne for såvel økonomien og behovet for de ekstra boliger ombygningen medfører, har ændret sig siden budgetvedtagelsen i Omkostninger ved overtagelse og renovering af de gamle bygninger viser sig at være meget omkostningstungt og udløser en meget høj husleje. Samtidig vurderes det at Lejre Kommune har andre og billigere muligheder for at imødekomme det fremtidige plejeboligbehov. Sagsfremstilling: Den daværende Kommunalbestyrelse traf i 2007 en beslutning på følgende grundlag: Udgangspunktet for hele beslutningen var to forhold: at få gjort de utidssvarende boliger tidssvarende, så de kunne udlejes og dermed fjerne kommunens udgift til husleje at få øget antallet af gode og tidssvarende plejeboliger. Renovering af disse boliger ville samlet set bidrage med 9 tidssvarende boliger, men reelt kun tilføre 3 nye boliger. Historikken, inklusive præsentation af ejerskab S/I Hvalsø Ældreboliger og forretningsfører, som er Boligselskabet Sjælland, er summeret i bilag. I alt er der 6 boliger som ikke kan udlejes og da de oprindeligt er bygget som støttet byggeri har Lejre Kommune en udgift til dækning af manglende huslejeindtægter. Lånet til dette støttede byggeri blev optaget som en del af et samlet projekt, der også indebar etablering af andre ældreboliger i nærområdet, hvilket indebærer at den samlede

50 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 48 økonomi for ejendomsselskabets lån også kan komme til at påvirke økonomien i ældreboligerne. Siden 2007 har anvendelse af denne del af Hvalsø Ældrecenter været drøftet i Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Ved budgetvedtagelsen 2008 blev det besluttet at købe og renovere de omtalte bygninger til i alt 9 plejeboliger. Antallet af mulige nye plejeboliger er betinget af, at nogle af kommunens egne boliger, der er i tilknytning hertil, inddrages i byggeprojektet. Således medfører ombygningen reelt tilføres af 3 plejeboliger. På udvalgets møde den 6. oktober 2008 blev forudsætninger for gennemførelse af anlægsprojektet drøftet og skulle være sendt videre til Kommunalbestyrelsen. Udvalget anmodede imidlertid om, at forudsætningerne for anlægsbevilling, især huslejeberegningen, blev verificeret og den videre politiske behandling blev udsat. Der har været uforudsete forsinkelser i forbindelse med denne afklaring af finansiering og lånemuligheder via Indenrigs- og Socialministeriet. Efter at der er fremkommet et endelig svar på overtagelsesvilkår og finansieringsmulighederne for overtagelse og renovering af de ubenyttede boliger, har økonomiafdelingen gennemregnet dette. Det giver et billede af et meget kostbart projekt, med en urealistisk høj husleje. Huslejen vil efter disse beregninger med ombygningsomkostninger på kr./m2, som er bygningsafdelingens foreløbige bud, være kr. pr. måned. + driftsudgifter i alt ca kr. Det vil ikke være muligt at udleje til den pris. Anskaffelsesprisen vil være ca. 7,3 mio. kr. svarende til den nuværende forholdsvis fordelte restgæld. Der er afsat 4,7 mio. kr. i budget 2010 til anskaffelse af ejendommen. Derudover er der den særlige problematik, at der på 1. sal er kontorareal, som i dag anvendes af Frit Valgs-området. Det vil blive påvirket af så radikal en ombygning i stueplan. Udgifter til dette kan ikke lånefinansieres. Kommunalbestyrelsen kan pålægge boligselskabet at ommærke boligerne, så de ikke længere er omfattet af loven om støttet boligbyggeri, men skal udlejes på almindelig vis. Det vil medføre, at boligselskabet må renovere for at det bliver muligt at udleje. Økonomien i sådan en renovering skønnes til at ligne den Lejre Kommune har i forhold til dette og vil gøre det særdeles vanskeligt at udleje de pågældende boliger. Det er ikke Lejre Kommunes ansvar, men kan have betydning for de resterende ældreboliger, såfremt boligselskabet bliver nødlidende. Lejre Kommune har mulighed for at bygge op til 20 nye plejeboliger ved Ammershøjparken, hvis der skulle vise sig at være behov herfor. Flemming Damgaard Larsens anmodning af 12. maj 2010 om udredning og redegørelse vedrørende sagen, herunder besvarelse af 11 konkrete spørgsmål indgår som bilag til Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens behandling af sagen. Udtalelser: Team Kommunale ejendomme: I forbindelse med at der peges på en ombygning af Birkely for etablering af boliger er der foretaget en overordnet besigtigelse af ejendommen.

51 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 49 Set i lyset af en forholdsvis omfattende renovering/ombygning er der en række krav jf. Byggeloven der skal opfyldes. I den anledning henledes opmærksomheden på følgende: Det vil være nødvendigt at flytte en del vægge, herunder bærende vægge, for størrelsesmæssigt at kunne etablere nogle tidssvarende boliger. Det vil ligeledes være påkrævet at udskifte stort set alle døre og vinduer. Det vil være hensigtsmæssigt at få vurderet bygningens sundhedstilstand. Det må bemærkes, at man med stor sandsynlighed vil støde på asbest i bygningskonstruktionen, fordi bygningen er fra den periode, hvor asbest var almindelig anvendt i bygninger. Det vurderes, at en ombygning/renovering vil medføre forholdsmæssigt større udgifter set i forhold til det færdige resultat end hvis bygningen/ejendommen nedrives og genopføres. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer ud fra de givne oplysninger fra såvel ministeriet, økonomiafdelingen og bygningsafdelingen, at det ikke er et bæredygtigt projekt at anskaffe og renovere disse grundet en relativ stor investering, en urealistisk høj husleje og så er det stadig en gammel bygning. Det vil derudover være nødvendigt at afsætte et beløb til følgevirkninger på 1. sal. Den daværende Kommunalbestyrelse traf i 2007 en beslutning på et grundlag, hvis forudsætninger har vist sig at være ændret radikalt. Renovering af disse boliger ville samlet set bidrage med 9 tidssvarende boliger, men reelt kun tilføre 3 nye boliger. Udgangspunktet for hele beslutningen var to forhold: at få gjort de utidssvarende boliger tidssvarende, så de kunne udlejes og dermed fjerne kommunens udgift til husleje at få øget antallet af gode og tidssvarende plejeboliger. Ingen af de to formål kan efter administrationens vurdering længere opfyldes. Huslejen i de nye boliger bliver så høj, at de ikke vil kunne lejes ud, trods tilskud, så kommunen ville skulle dække den manglende huslejeindtægt. Beløbet er blot blevet højere end det nuværende. Og der kan bygges nye tidssvarende plejeboliger ved plejecenteret Ammershøjparken, hvor prisen vil være meget mere rentabel, både fordi det hele kan lånefinansieres og fordi selve anlægsudgiften vil være væsentlig lavere. Der vil ikke skulle etableres serviceareal af betydning i dette byggeri, idet Ammershøjparken har et servicehus i forvejen. Det er en mulighed, at Kommunalbestyrelsen pålægger boligselskabet at ommærke boligerne til anden boligform. Det vil fjerne kommunens huslejeforpligtigelse. Dette kan betyde, at boligselskabets økonomi bliver nødlidende.

52 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 50 Økonomi og finansiering: Erhvervelse af ejendommen og husleje beregning Se bilag. Udgifterne skal betales af kommunen. Boligselskabet skal indfri den del af lånet der vedrører boligselskabets areal. Estimeret pris 7,3 mio.kr. Der er afsat 4.7 mio.kr. til overtagelsen. Ombygningen lånefinansieres med ordinært fastforrentet lån på 4 %. Huslejen beregnes af de samlede omkostninger da der ikke kan optages lån efter loven om støttet byggeri. Beløb ca kr. pr. bolig i månedlig husleje. Såfremt boligerne ikke kan udlejes, vil kommunen selv skulle dække disse omkostninger. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at Kommunalbestyrelsen tager beslutning om at omgøre beslutningen taget i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2008 om at købe og renovere boligarealet i Birkely svarende til de 8 boliger på Hvalsø Ældrecenter. 2. at Kommunalbestyrelsen i forlængelse af dette, oversender sagen til Økonomiudvalget med henblik på en vurdering af, hvorvidt Lejre Kommune skal pålægge Ejendomselskabet Birkely I/S at ommærke de pågældende boliger til anden boligform eller om Lejre Kommune vil overtage bygningerne til andet formål. Bilag: 1. Redegørelse af doc 2. Birkely - Husleje, om- og tilbygning. - Husleje, om- og tilbygning..doc 3. Birkely - Husleje, om- og tilbygning Huslejeberegning.xls 4. Kronologisk oversigt over aktiviteter omkring Birkely - Hvalsø Ældrecenter 5. Redegørelse Kløvergruppen Birkely - Redegørelse Kløvergruppen Birkely.doc Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales. Flemming Damgaard Larsens anmodning af 12. maj 2010 om udredning og redegørelse vedrørende sagen, herunder besvarelse af 11 konkrete spørgsmål indgår som bilag til Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens behandling af sagen. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Connie B. Jensen Jens K. Jensen

53 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side TM - Energibesparende foranstaltninger, fase 2 Sagsnr.: 10/5201 Resumé: Belysningsanlæggene i mange af Lejre Kommunes ejendomme er forældede, og en udskiftning er derfor påbegyndt, startende med fase 1 (sag 09/21379), som var udskiftning af belysningen i tre haller samt på et rådhus. Fase 2 omhandler renovering/udskiftning af belysning på fem af kommunens skoler. Sagsfremstilling: Belysningsanlæggene i mange af Lejre Kommunes ejendomme er forældede, og en udskiftning er derfor påbegyndt. Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 30. november 2009 indstilling om udskiftning af belysning i tre af kommunens haller samt på et rådhus (fase 1) (sag 09/21379). Elsparefonden påpeger, at der - udfra en energimæssig betragtning - kan være behov for at udskifte belysningsanlæg, som er mere end 10 år gamle. Installation af nye armaturtyper og lysstyring betyder, at et nyt belysningssystem typisk kan klare sig med den halve mængde strøm. En investering i tidssvarende belysning med energieffektive armaturer, lysstyring, bevægelsescensorer med videre vil udover det reducerede elforbrug også sikre bedre trivsel blandt brugerne, da nye belysningssystemer giver bedre lys end mange af de ældre systemer. Størstedelen af belysningsanlæggene i Lejre Kommunes skoler er ældre end 10 år, og er dermed baseret på gammel og utidssvarende teknologi - hvilket medfører et højt energiforbrug samt dårlig trivsel for elever og lærere. Derudover er flere anlæg så gamle, at det ikke længere er muligt at skaffe reservedele ved reparationer. Lejre Kommunes 10 skoler er blevet gennemgået med henblik på forslag til renovering/udskiftning af belysning i skolerne. Fase 2 omhandler renovering/udskiftning af belysning på fem af kommunens 10 skoler. Renoveringerne/udskiftningerne vil blive tilrettelagt i samarbejde med skolerne, således at de medfører færrest muligt gener for elever og lærere. Indtil energimærkningen af Lejre Kommunes ejendomme er gennemført (ultimo 2010), eksisterer der ikke et samlet overblik over energibesparende foranstaltninger, som bør igangsættes i kommunens ejendomme. For dog at påbegynde gennemførelsen af projekter med energibesparelser som formål, har administrationen med nærværende indstilling samt indstillingen fra sag 09/21379 valgt at give projekterne de fortløbende betegnelser "Energibesparende foranstaltninger, fase 1/fase 2.. " og så videre. Når energimærkningen er gennemført, vil det være muligt at lave en decideret oversigt over samt prioriteringsrækkefølge af de energibesparende foranstaltninger og hermed angive, hvor mange faser det overordnede projekt "Energibesparende foranstaltninger" kommer til at bestå af. Administrationens vurdering: Det nuværende lys i mange af kommunens skoler vurderes at være utilstrækkeligt og generende, samtidig med at elforbruget er højt. På denne baggrund vurderer administrationen, at det vil være fornuftigt at foretage en renovering og/eller udskiftning af de mange ældre belysningsanlæg i skolerne. På baggrund af en fysisk gennemgang af skolerne vurderer administrationen, at renovering/udskiftning af belysningsanlæg bør igangsættes som fase 2 på:

54 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 52 Allerslev Skole Hvalsø Skole Kr. Sonnerup Skole Sæby-Gershøj Skole Trællerupskolen Administrationen forventer at udarbejde endnu en indstilling, som omhandler renovering/udskiftning af belysning på de resterende fem skoler i Lejre Kommune. Denne såkaldte fase 3 forventes fremlagt primo 2011, medmindre det vurderes at forslag fremkommet via energimærkningen skal prioriteres gennemført først. Økonomi og finansiering: Samlet set vil projektet med renovering/udskiftning af belysningsanlæg på de fem skoler kunne gennemføres for anslået (maksimum) kr. De fem delprojekter (svarende til de fem skoler) har hver især en tilbagebetalingstid på under 10 år. I henhold til budget 2010 er der afsat et rådighedsbeløb på kr. til energispareprojekter. Til fase 1 (sag 09/21379) frigav Kommunalbestyrelsen den 30. november 2009 kr , som blev finansieret af den i budgettet 2010 hertil afsatte låneoptagelse på kr De resterende kr anvendes til nærværende fase 2, hvorefter der er behov for et yderligere rådighedsbeløb på kr , som skal bevilges til låneoptagelse. Det fulde beløb lånefinansieres 100 % (jf. 2, stk. 1, nr. 6 i Bekendtgørelse nr af 15. december 2009 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.). Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at administrationen bemyndiges til at iværksætte projekterne i "Energibesparende foranstaltninger, fase 2", som omhandler renovering/udskiftning af belysningsanlæg på Allerslev Skole, Hvalsø Skole, Kr. Sonnerup Skole, Sæby-Gershøj Skole og Trællerupskolen. 2. at der frigives anlægsbevilling på kr at anlægsbevillingen finansieres delvist af det i budget 2010 resterende rådighedsbeløb hertil på kr , og restfinansiering ved låneoptagelse, hvorfor der samtidig gives bevilling til låneoptagelse på kr i budget Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales. Administrationen orienterer udvalget om den anvendte belysningsteknologi. Beslutning Økonomiudvalget den :

55 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 53 Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Connie B. Jensen Jens K. Jensen

56 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side TM - Forslag til Lokalplan LK 21 for et område til erhvervs og detailhandelsformål på Alfarvejen 54 Sagsnr.: 10/2260 Resumé: På baggrund af et projektforslag fra Dansk Projekt Invest er der nu udarbejdet et Forslag til Lokalplan LK 21 for et område til erhvervs- og detailhandelsformål på Alfarvejen 54, som er klar til godkendelse til udsendelse i offentlig høring. Sagsfremstilling: Dansk Projekt Invest kontaktede i november 2009 Lejre Kommune med henblik på etablering af en dagligvarebutik på Alfarvejen 54. Ejendommen er i dag reguleret af Lokalplan nr. 55 for erhvervsområde m.m. i Osted. Lokalplan nr. 55 giver ikke mulighed for etablering af detailhandel i området, derfor har det været nødvendigt at udarbejde en ny lokalplan for at skabe de planmæssige rammer for etablering af en dagligvarebutik på ejendommen. Udvalget for Teknik og Miljø godkendte den 10. marts 2010 grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen for en dagligvarebutik på Alfarvejen 54. Forslag til Lokalplan LK 21 for et område til erhvervs- og detailhandelsformål på Alfarvejen 54 giver mulighed for at etablere en dagligvarebutik på op til m 2. Dagligvarebutikken vil fremstå i rødbrune teglsten med vinduer, porte og døre udført i aluminiumsprofiler og med fladt tag. Bygningen vil blive placeret på grundens nordvestlige hjørne og parkeringspladserne vil blive anlagt ud mod Alfarvejen og Hovedvejen. Varegården vil blive placeret bag dagligvarebutikken i det nordvestlige hjørne. Der er tinglyst og kortlagt jordforurening på videns niveau 2 på ejendommen. Det betyder, at der skal gives tilladelse efter jordforureningsloven til at ændre anvendelsen af området til erhvervs- og detailhandelsformål. Dansk Projekt Invest har fremsendt denne ansøgning, og tilladelsen forventes givet inden lokalplanen vedtages endeligt i efteråret Da Lokalplan LK 21 for et område til erhvervs- og detailhandel på Alfarvejen 54 forventes vedtaget endeligt før Lejre Kommuneplan 2009, er der udarbejdet til Kommuneplantillæg nr. 4 til Lejre Kommuneplan Udtalelser: Det forventes, at Forslag til Lokalplan LK 21 for et område til erhvervs- og detailhandelsformål på Alfarvejen 54 samt Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 vil blive sendt i offentlig høring fra 29. juni til og med 24. august Lejre Kommune har været i dialog med Vejdirektoratet vedrørende byggelinjen og oversigtslinjen mod Hovedvejen. Det forventes, at Vejdirektoratet vil give dispensation fra vejbyggelinjen mod Hovedvejen til anlæggelse af parkeringspladser samt at Vejdirektoratet enten vil reducere oversigtslinjen eller helt fjerne den, når der etableres et lyskryds ved Alfarvejen/Hovedvejen. Administrationens vurdering: Da lokalplanområdet bliver en del af rammeområde 13.BE5 i Lejre Kommuneplan 2009, som udlægger området til erhvervs- og detailhandelsformål, har administrationen vurderet, at det er hensigtsmæssigt at udforme anvendelsesbestemmelserne lidt

57 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 55 bredere, således at området vil kunne anvendes til andet end dagligvarebutik. Anvendelsesbestemmelser er derfor formuleret, således at området skal anvendes til erhvervs- og detailhandelsformål herunder én dagligvarebutik eller restaurations-, værksteds-, handels-, kontor-, service- eller anden butiksvirksomhed. Økonomi og finansiering: Ingen. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at Forslag til Lokalplan LK 21 for et område til erhvervs- og detailhandelsformål på Alfarvejen 54 samt kommuneplantillæg nr. 4 til Lejre Kommuneplan godkendes til udsendelse i offentlig høring. Bilag: 1. Forslag til Lokalplan LK 21 for et område til erhvervs- og detailhandelsformål 2. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Lejre Kommuneplan Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Det blev oplyst til udvalgets behandling, at Vejdirektoratet har godkendt af meddele dispensation fra byggelinjen og fjerne oversigtslinjen, når lyskrydset etableres. Indstilling anbefales Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Connie B. Jensen Jens K. Jensen

58 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side TM - Frigivelse af midler til asfaltarbejder 2010 Sagsnr.: 10/10087 Resumé: Bevillingen til asfaltarbejder for 2010 til vedligeholdelse af kommunens vej-, sti- og fortovsarealer søges frigivet. Sagsfremstilling: Administrationen har foretaget en prioritering af asfaltarbejder i Lejre Kommune for 2010 baseret på vejvedligeholdelsesprogrammet RoSy og er p.t. ved at sammenholde dette med en fysisk besigtigelse af alle foreslåede vejstrækninger. Prioriteringen er baseret på principperne om differentiering mellem forskellige asfalttyper som godkendt af Udvalget for Teknik & Miljø i april Antallet af vejstrækninger, som RoSy foreslår, overstiger økonomisk den afsatte ramme, hvorfor administrationen efter syn i marken prioriterer udvalgte strækninger. Administrationens vurdering: Administrationen er p.t ved at lægge sidste hånd på vurderingen af de af Rosy og de af driften foreslåede strækninger der bør renoveres. Denne vurdering vil blive forelagt Udvalget for Teknik & Miljø på mødet den 2. juni Af hensyn til det videre forløb søges de afsatte midler frigivet nu, således at asfaltarbejderne kan igangsættes mens vejret er optimalt til dette. Økonomi og finansiering: I budget 2010 er der i alt afsat kr. til asfaltarbejder, hvilket beløb også skal dække stier og fortove. Der er i forbindelse med besparelsesforslag indefrosset 1 mio. kr., således at rådighedsbeløbet udgør kr Som det fremgår af vedlagte investeringsoversigt vil en bevarelse af vejkapitalen kræve en samlet investering på godt 78 mio. kr. i de kommende 10 år, altså gennemsnitligt kr. 7,8 mio. kr. pr. år. De samlede udgifter til asfaltarbejder m.v. i 2010 forventes at følge rådighedsbeløbet på kr kr. inkl. alle følgeopgaver. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at kr. søges bevilget og frigivet til iværksættelse af de beskrevne arbejder, 2. at totalentreprisen for vejvedligeholdelsesarbejdet sendes i udbud og administrationen bemyndiges til at vælge lavestbydende entreprenør og igangsætte arbejdet hurtigst muligt og

59 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side at administrationen bemyndiges til at vælge entreprenør/-er til udbedring af sti og fortovsarbejdet enten som totalentreprise eller som delentrepriser. Bilag: års oversigt, investeringsfordeling pr. produktgruppe Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Connie B. Jensen Jens K. Jensen

60 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side TM - Godkendelse af erhvervsaffaldsgebyr 2010 Sagsnr.: 10/10372 Resumé: Kommunalbestyrelsen skal fastsætte taksten for erhvervsaffaldsgebyr for Gebyret er et samlet gebyr for administration, information og planlægning af erhvervsaffald i Lejre Kommune. Sagsfremstilling: I forbindelse med nye bestemmelser i affaldslovningen om bl.a. virksomheders adgang til genbrugspladserne og ensretning af erhvervsaffaldsgebyrerne tiltrådte Udvalget for Teknik og Miljø i sag nr. 09/21475 "Overdragelse af opkrævning af erhvervsaffaldsgebyr til KARA/Noveren", at KARA/Noveren fremover skal stå for administrationen om opkrævning af erhvervsaffaldsgebyr. Sagen, der beskriver konsekvenserne ved den nye lovgivning, er vedlagt som bilag. Gebyret dækker: Brug af genbrugspladsen Gebyr til Miljøstyrelsen (nationalt centralt affaldsdata- og regulativsystem) Administrationens udgifter til borgerbetjening, planlægning, udarbejdelse af regulativ m.v. Informationsmateriale Opkrævningsgebyr til KARA/Noveren (75 kr. pr opkrævning opkrævninger i alt) Det fremgår af bilaget, at en række virksomheder skal opkræves differentierede gebyrer i forhold til virksomhedstypen for den del af gebyret, som dækker brug af genbrugspladsen. Gebyret fastsættes efter følgende fordelingsnøgle som angivet i lovgivningen: Øvrige virksomheder skal betale 1/2 x gebyr Håndværkere og anlægsgartnere, 0-1 ansatte skal betale 4 x gebyr Håndværkere og anlægsgartnere, 2-10 ansatte skal betale 6 x gebyr Håndværkere og anlægsgartnere, over 10 ansatte skal betale 8 x gebyr Administrationen har beregnet følgende gebyrer (ex. moms) for de 4 grupper af virksomheder: Øvrige virksomheder skal betale 710 kr. Håndværkere og anlægsgartnere, 0-1 ansatte skal betale kr. Håndværkere og anlægsgartnere, 2-10 ansatte skal betale kr. Håndværkere og anlægsgartnere, over 10 ansatte skal betale kr.

61 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 59 Der er vedlagt et regneark som bilag, der giver et indblik i beregningen af gebyrerne. Administration udgør 370 kr. pr. virksomhed, og Miljøstyrelsens nationale affaldsdata- og regulativsystem koster 28 kr. pr. virksomhed. Gebyret for 2009 var på 487,20 kr. ex. moms, gældende for alle virksomheder med en årsomsætning over kr. Gebyrene for 2010 er væsentlig højere end hidtil og skyldes, at erhverv nu skal betale en andel på 15 % af driftsomkokstningerne for genbrugspladserne, mens private husholdninger skal betale de resterende 85 %. Fordelingen fremgår af affaldsbekendtgørelsen og er gældende indtil den faktiske fordeling er fastlagt i en brugerundersøgelse. Hidtil har virksomhederne kun betalt en andel på 4 % af omkostningerne. I forbindelse med at erhverv har fået fri adgang til genbrugspladserne, er driftsomkostningerne ligeldes steget med ca. en million kr. Samlet set skal virksomhederne efter de nye regler betale ca. 1.3 mio. mere end sidste år. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at de nye erhvervsaffaldsgebyrer afspejler de nye nationale regler på området. Som noget nyt er Kara/Noverens opkrævning indeholdt i gebyret, hvilket vil medføre en nemmere sagshåndtering, både for administrationen samt for virksomheden. Endelig er de nye regler også udtryk for forureneren betaler princippet, dvs. jo flere ansatte des mere affald og dermed jo højere gebyr. Priserne er ekskl. moms. Økonomi og finansiering: Da erhvervsaffaldsgebyret er brugerfinansieret, forventes det ikke at øge udgifterne til administration af erhvervsaffaldsordningen, i forhold til de faktisk anvendte ressourcer. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller, at taksten for erhvervsaffaldsgebyr 2010 for de nedenstående 4 grupper af virksomheder er: Øvrige virksomheder skal betale 710 kr. Håndværkere og anlægsgartnere, 0-1 ansatte skal betale kr. Håndværkere og anlægsgartnere, 2-10 ansatte skal betale kr. Håndværkere og anlægsgartnere, over 10 ansatte skal betale kr. Bilag: 1. TM - Overdragelse af opkrævning af erhvervsaffaldsgebyr til KARA/Noveren 2. Gebyrberegninger 3. Erhvervsaffaldsgebyr 2010 sammenligning med andre kommuner 4. Erhvervsaffaldsgebyr negativliste Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales.

62 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 60 Udvalget opfordre til at KARA hurtigst muligt gennemfører brugerundersøgelse på genbrugspladserne så fordelingen mellem erhverv/privat bliver korrekt. Udvalget opfordrer til at der i KARA udarbejdes beregninger, så det er muligt at sammenligne priserne mellem kommuner. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Connie B. Jensen Jens K. Jensen

63 Bilag: 6.1. Samlet Forventet Regnskab Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56191/10

64 LEJRE KOMMUNE Forventet regnskab

65 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 Indholdsfortegnelse Læsevejledning...2 Generelle bemærkninger til Forventet Regnskab Tillægsbevillinger...3 Økonomiudvalget...3 Udvalget for kultur og frihed...3 Udvalget for Børn og unge...3 Udvalget for Teknik og Miljø...3 Udvalget for Social, Sundhed og Ældre....4 Risikoanalyse...4 Fastfrysning af anlægsbevillinger...5 Økonomiudvalget...10 Udvalget for Kultur og Fritid...11 Udvalget for Børn og Ungdom...12 Udvalget for Teknik og Miljø...14 Udvalget for Job og Arbejdsmarked...14 Udvalget for Social, Sundhed og Ældre...15 Bemærkninger til de enkelte udvalg...17 UDVALG: ØKONOMIUDVALG...17 UDVALG: KULTUR OG FRITID...18 UDVALG: UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM...18 UDVALG: UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ...21 UDVALG: JOB OG ARBEJDSMARKED...22 UDVALG: SOCIAL-, SUNDHED- OG ÆLDRE...24 Anlægs- og tillægsbevillinger...28 Tillægsbevillinger - drift Finansiering...29 Anlægsbevillinger Likviditetsoversigt...31 Læsevejledning Generelle bemærkninger Det er intentionen, at læserne alene ved at læse de generelle bemærkninger får forståelse for og viden om i hvilken retning kommunens regnskabsresultat bevæger sig. Såfremt læserne ønsker en mere detaljeret viden om hvad der ligger til grund for skønnet over forventet regnskabsresultat, kan læseren gå et skridt dybere i de efterfølgende afsnit. Oversigter Der udarbejdes tre oversigter. Den ene oversigt viser forventet regnskabsresultat opstillet efter den autoriserede oversigt. Den anden resultatopgørelse oversigt viser forventet regnskabsresultat opdelt efter skattefinansierede og brugerfinansierede aktiviteter, samt oversigt over serviceudgifter. Bevillinger For hvert udvalg opstilles ligeledes en oversigt hvor man kan se de enkelte bevillingers korrigeret budget, forbrug pr. 30. april 2010 tillægsbevillinger og omplaceringer. På oversigterne over udvalgene kan i højre side ses om bevillingerne er mål og rammestyret (MR), uden overførselsret (UO) eller om de vedr overførselsindkomster (OI). Bemærkninger Dette afsnit begrunder de forventede afvigelser mellem korrigeret budget 2009 og det forventede regnskab. Anlægs- og tillægsbevillinger Anlægs- og tillægsbevillingsoversigten fra budgettets vedtagelse til og med Kommunalbestyrelsesmøder april Likviditetsoversigt Likviditetsoversigten viser udviklingen i kommunens likviditet. Likviditeten vises dels opgjort efter kassekreditreglen (gennemsnitlig likviditet opgjort over 360 dage), og dels efter dag til dagbeholdningen. Økonomiafdelingen arbejdet i øjeblikket på at tage et nyt modul i vores økonomisystem i brug som betyder at vi fremover vil være i stand til at uarbejde løbende likviditetsprognoser/budgetter. 2

66 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 Generelle bemærkninger til Forventet Regnskab Tillægsbevillinger Forventet regnskab indeholder tekniske omplaceringer, øvrige omplaceringer samt en risikovurdering på driften på samlet set 7,3 mio. kr. netto. Udgifterne er fordelt på udvalgene med nedenstående beløb. Bevillingsoversigt (1000 kr) Øvrige omplaceringer Teknisk omplacering Risiko 1 ØKONOMIUDVALG UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ u/ forsyning UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ m/forsyning UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE Ialt Økonomiudvalget Økonomiudvalget forventer en merudgift vedr. fratrædelsesvederlag, fratrædelsesgodtgørelse og borgmesterpension på samlet kr. Der forventes en ekstraordinær indtægt, idet kommunen er blevet opmærksom på muligheden for at hjemtage en lønsumsandelsprocent, svarende til kr. vedr. udgifter til busruter. Der indregnes en mindreindtægt vedr. job og arbejdsmarked på 8 mio. Se nærmere herom side Derudover forventes en mindreudgift vedr. afdrag på mellemværende med forsyningsselskabet på ialt 1,3 mio. kr. som konsekvens af salg af arealer, der nedbringer gælden til forsyningsselskabet. Udvalget for kultur og frihed Merudgifter på kr. som konsekvens af udskillelsen af de nye haller. Udvalget for Børn og unge Der skønnes en risiko for et merforbrug på 6,9 mio. kr. på området for udsatte børn og unge. Merudgiften er primært begrundet i et fortsat højt behov for specialundervisning samt transport. Transportudgifterne til det nyoprettede specialtilbud, Firkløverskolen, kan endnu ikke beregnes endeligt, idet området er i EU-udbud. Vedr. øvrige transportudgifter er der iværksat en mere tilbundsgående analyse af området. Desuden er der fortsat et mindre efterslæb på regninger fra tidligere år, samt en efterbetaling som følge af en sag, hvor betalingsforpligtelsen viser sig at påhvile Lejre Kommune. Udvalget for Børn & Ungdom har udarbejdet handleplaner på området, som ser ud til at nedbringe merforbruget fuldstændigt fra 2011, forudsat et uændret behov på området, samt at der fortsat arbejdes med tilpasninger af serviceniveauet. Der arbejdes fortsat med yderligere tiltag på området, som forelægges udvalget til beslutning. 3

67 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 Udvalget for Teknik og Miljø Der skønnes en risiko for merforbrug på 1,2 mio. vedr. vintervedligeholdelse baseret på, at den resterende vinter (oktober-december) bliver gennemsnitlig. Bevillingen er kalkulatorisk, hvorfor der ikke meddeles tillægsbevilling. Udvalget for Teknik og Miljø vil før vintersæsonen går i gang få forelagt en evaluering af vinterberedskabet med mulighed for reduktion af serviceniveauet. Budgetvedtagelsen indeholdt en dobbelt besparelse på kollektiv trafik på kr., der søges givet i tillægsbevilling, da det ikke er muligt at reducere omkostningerne til den kollektive trafik i løbet af året. Der forventes et mindreforbrug på bevillingen til energiforbrug på kr, som følge af initiativer for energibesparelse og den generelle prisudvikling. Økonomiudvalget godkendte på mødet den 17. maj 2010 handleplan for Samordnet Rengøring, hvilket betyder at Samordnet Rengøring forventer at kunne nedbringe merforbruget med kr. i Dermed forventes der et merforbrug i 2010 på kr., som forventes søgt overført i Der er efter beslutning i Økonomiudvalget iværksat en konsulentanalyse af opmåling og drift. Udvalget for Social, Sundhed og Ældre. Der er risiko for et merforbrug på 0,4 mio. kr. vedr. sociale ydelser. Herudover er der en række omflytninger hvor de væsentligste ses herunder. For pleje og omsorgsområdet nedsættes budgettet med 1,9 mio. kr. som følge af reviderede demografiforudsætninger. Merudgift vedr. mellemkommunale betalinger 2,7 mio. og uudnyttede etableringsudgifter på 1,2 mio. til nye boliger, der først forventes færdige næste år, fjernes i Derudover fjernes indtægtsbudget til beboernes betaling for tøjvask på 0,5 mio, idet indtægten ikke er realiserbar. På Socialpsykriatisk center fjernes uudnyttet budget til afgifter 0,1 mio kr. Området med kontante ydelser kan reduceres, fordi budgettet var baseret på for høje forventninger og derudover er kommet ubudgetterede tilbagebetalinger i alt 0,7 mio. kr. Derudover har kørsel til speciallæge givet et mindreforbrug efter overgang til Flekstrafik på kr. Beløbet flyttes til puljer for sparemål. Risikoanalyse De forventede regnskabsopfølgning pr. 30. april 2010 viser på driftssiden, at der vil være en risiko for merudgifter på de sociale områder med i alt 7,3 mio. kr. Direktionen vil derfor fremlægge forsalg til kompenserende besparelser på Økonomiudvalgets møde den 15. juni Teknisk omplacering Øvrige omplaceringer Risiko Mål og rammestyrede bevillinger ialt Bevillinger uden overførselsret ialt Bevillinger vedr. overførselsindkomster ialt Finansiering Balanceforskydning Ialt

68 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 Der er på nuværende tidspunkt taget følgende initiativer. For det første har Økonomiudvalget den 17. maj 2010 anmodet direktionen om at iværksætte de fornødne initiativer til en reduktion af administrative stillinger med et forventet provenu på 4 mio. kr. med virkning fra budget Sag herom vil blive forelagt for Økonomiudvalget den 31. maj Der kan på nuværende tidspunkt (25. maj) ikke oplyses om, hvilke økonomiske effekter gennemførelsen vil have i For det andet har ddministrationen opstartet et projekt med gennemgang af mulighederne for fradrag af moms og afgifter med henblik på at sikre at kommunen får refunderet/fratrukket den moms og de afgifter kommunen er berettiget til. Der er tale om en gennemgang, der går dybere end den der foretages i forbindelse med den løbende revision, og gennemføres af specialister eller medarbejdere der instrueres af specialister fra revisionsfirma. Projektet vedrører årene samt 2010 og frem. Det vurderes, at der kan hjemtages merindtægter i Niveauet vil blive beskrevet i Forventet Regnskab For det tredje blev der ved budgetvedtagelsen for 2010 iværksat en indsats mod socialt bedrageri. Indsatsen går efter planen og Team kontrol forventer i 2011 og de fremadrettet år at hente yderligere kr. ind i fejlagtigt udbetalte sociale ydelser. Team kontrol har i 2010 haft en større administrativ opgave ved at få søsat projektet omkring HOS arbejdet og få den øvrige organisation inddraget. Der er derfor en forventning om, at man i årene 2011 til 2014 kan øge indsatsen, der vil indgå i Økonomiudvalgets sparekatalog Det kan desuden oplyses, at der vil blive fremlagt en sag i Økonomiudvalget den 15. juni 2010 som opfølgning på udvalgets beslutning den 20. april 2010, hvor udvalget anmodede om en grundig redegørelse for skolernes regnskaber og budgetter, tildelingsmodeller og skoleledernes muligheder for budgetoverholdelse med henblik på vurdering af evt. ændrede tildelings- og styringsprincipper og overførsel af mer- og/eller mindreforbrug fra 2009 og Der vil endvidere blive forelagt en særskilt sag for Udvalget for Social, Sundhed og Ældre samt Økonomiudvalget i juni måned vedrørende styringsmodellen for de sociale institutioner. Endelig skal de nævnes, at der i overførselssagen fra regnskab 2009 til budget 2010 betød, at de målog rammestyrede omårder havde et samlet nettomerforbrug på driften på 6,8 mio. kr., som betød en nedskrivning af driftsbudgetterne i Det skønnes på det foreliggende grundlag, at det vil være en tilsvarende overførsel fra 2010 til På nuværende tidspunkt er der flere af virksomhederne der har udarbejdet langsigtede handleplaner for at afvikle merforbruget. Der gives som hovedregel ikke tillægsbevillinger til dækning af merforbrug. Der vil blive udarbejdet en samlet status for de iværksatte handleplaner til Økonomiudvalgets junimøde. Anlæg På anlægssiden er det i den foreliggende regnskabsopfølgning forudsat at anlægsprojekterne gennemføres og at de budgetterede indtægter opnås. Direktionen vil foretage en nærmere analyse af anlægsbudgettet, som vil blive forelagt for Økonomiudvalget den 15. juni Indefrysning af anlægsbevillinger Allerede i forbindelse med FR , blev det klart at det var en udfordring at overholde budget 2010, og i sag nr. 09/23997 blev fremlagt en plan for foreløbig indefrysning af anlæg. Herunder ses en tabel med disse anlæg. Det blev på Økonomiudvalgets møde den 20. januar 2010 besluttet at indefryse visse anlægsprojekter foreløbigt, hvilket blev fastholdt i mødet den 20. april

69 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 Anlæg Indefrosset Pulje til handicapforbedringer 315 Pulje til energibesparelser 315 Trafiksikkerhed inkl. renovering af bump Asfalt og slidlag Køkkener i dagsinst. C til B (Kval.fond) Pulje til IT-investeringer 125 Renovering / vedligeholdelse af Grønnehave 231 Personaletoilet på Østergaard 60 Planlægnings og projekteringspulje 500 I alt På anlægsområdet er der budgetteret med indtægter fra salg af kommunale ejendomme og der er overført indtægtsbevillinger fra tidligere år vedrørende salg af kommunale ejendomme samt salg af grunde. I tilfælde af at alle udgifterne til anlæg overført fra tidligere år bliver afholdt i 2010 og konjunkturerne gør at indtægterne ikke realiseres vil det give et likviditetsmæssigt problem i

70 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 Hovedoversigt hele kr. Regnskab 2009 Oprindeligt budget 2010 Korr. vedt. Budget 2010 Øvrige omplac. Tekniske omplac. Nyt Korrigeret budget Risiko 1 ØKONOMIUDVALG UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ Excl. brugerfinansieret område Brugerfiansieret område UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE Driftsudgifter ialt Anlægsudgifter Renter Balanceforskydninger Afdrag på lån og leasingforpligtigelser Finansiering Optagne lån Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Skatter Finansiering ialt Forbrug/forøgelse af kassebeholdning

71 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 hele kr. Resultatopgørelse Opr. vedt. Budget 2010 Korr. vedt. Budget 2010 Omplac 2010 Nyt Korr. budget 2010 A. Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Generelle tilskud Indtægter ialt Driftsudgifter Økonomiudvalg Udvalget for Kultur og Fritid Udvalget for Børn og Ungdom Udvalget for Teknik og Miljø Udvalget for Job- og Arbejdsmarked Udvalget for Social-, Sundhed- og Ældre Renter Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter Resultat af det skattefinansierede område B Forsyningsvirksomheder Drift Anlæg Resultat af forsyningsvirksomheder Resultat ialt A + B Optagne lån Ialt (A + B + optagne lån) Afdrag på lån og leasing-forpligtigelser Øvrige finansforskydninger Ialt Ændring i likvide aktiver 0 8

72 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 Serviceudgifter Serviceudgifter Forbrug 2010 pr ult Opr. vedt. Budget 2010 Korr. vedt. Budget 2010 Restkorrigeret årsbudget 2010 Øvrige omplac. Tekniske omplac. Forventede serviceudg Risiko 1 ØKONOMIUDVALG UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE GRAND TOTAL

73 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 På oversigterne over udvalgene kan i venstre side ses om bevillingerne er mål og rammestyret (MR), uden overførselsret (UO) eller om de vedrører overførselsindkomster (OI) Økonomiudvalget Overførselsret Bevillingsoversigt - = mindreforbrug += merforbrug Korr. vedt. Budget 2010 Forbrug 2010 pr ult % Risiko Øvrige omplaceringer Teknisk omplacering UO 1 ØKONOMIUDVALG UDLEJNING UDLEJNINGSBOLIGER UO 11 ÆLDREBOLIGER UO 12 STØTTET BOLIGBYGGERI UO 13 FORPAGTNINGSAFGIFTER M.V POLITISK ORGANISATION VEDERLAG M.V UO 21 ØVRIG POLITISK ORGANISATION UO 22 ØKONOMIUDVALG UO 23 UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ UO 24 UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID UO 25 UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM UO 26 UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG UO ÆLDRE ADMINISTRATIV ORGANISATION MR 30 PERSONALEUDGIFTER M.V MR 31 FÆLLES FUNKTIONER MR 32 FÆLLES ADMINISTRATION M.V MR 33 BUDGETRAMME TEKNIK OG MILJØ BUDGETRAMME, SOCIAL OG ARBEJDS- MR MARKED MR 35 BUDGETRAMME BØRN, UNGE OG KULTUR MR 37 BUDGETRAMME STABSFUNKTIONER MR 04 IT OG KOMMUNIKATION MR 05 BEREDSKAB INTERN SERVICE M.V UO 60 ARBEJDSSKADEFORSIKRINGER MR 61 ØVRIGE FORSIKRINGER MR 62 FÆLLES VIKARPULJE MR 63 ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER M.V MR 07 GEBYRER FI 08 SKATTER, TILSKUD OG UDLIGNING FI 08 BALANCEFORSKYDNING LÅN, LEASING, RENTER & AFDRAG PÅ LÅN UO 80 LEASINGPROJEKT SKOLER PULJER TIL SPAREMÅL LEAN-PROJEKT MR 03 BESP. = EFFEKTIVISERINGSBIDRAG LEASING-ÆNDR BET.PROFIL TEKNOLOGIAFT

74 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 Udvalget for Kultur og Fritid Overførselsret Bevillingsoversigt - = mindreforbrug += merforbrug Korr. vedt. Budget 2010 Forbrug 2010 pr ult % Risiko Øvrige omplaceringer Teknisk omplacering 2 UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID FRITIDSFACILITETER MR 10 FÆLLES FACILITETER MR 11 IDRÆTSHAL HVALSØ UO 12 IDRÆTSHAL SÅBY MR 13 IDRÆTSHAL BRAMSNÆSVIG MR 14 IDRÆTSHAL KIRKE HYLLINGE MR 15 IDRÆTSHAL GLIM MR 16 IDRÆTSHAL OSTED MR 17 IDRÆTSHAL LEJRE MR 18 IDRÆTSHAL TRÆLLERUP KULTUREL VIRKSOMHED MR 20 FOLKEBIBLIOTEKET MR 21 MUSIKSKOLEN TILSKUD TIL KULTURELLE OPGAVER, MUSEER UO UO M.V. MR 23 OPLEVELSESKOMMUNEN MR 24 LEJRE ARKIVERNE FOLKEOPLYSNING OG FRITIDSAKTIVITETER FRITIDSAKTIVITETER M.V. UNDER UO FOLKEOPLYSNINGSLOVEN FRITIDSAKTIVITETER M.V. UDEN FOR FOLKEOPLYSNINGSLOVEN 11

75 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 Udvalget for Børn og Ungdom Overførselsret Bevillingsoversigt - = mindreforbrug += merforbrug Korr. vedt. Budget 2010 Forbrug 2010 pr ult % Risiko Øvrige omplaceringer Teknisk omplacering 3 UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM FOLKESKOLEN M.V.** FÆLLES UDGIFTER OG INDTÆGTER UO SKOLER UO 11 FÆLLES UDGIFTER OG INDTÆGTER SFO ## -265 MR 12 ALLERSLEV SKOLE MR 13 BRAMSNÆSVIG SKOLE MR 14 GLIM SKOLE MR 15 HVALSØ SKOLE MR 16 KIRKE SAABY SKOLE MR 17 KIRKE HYLLINGE SKOLE MR 18 KIRKE SONNERUP SKOLE MR 19 OSTED SKOLE MR 20 SÆBY-GERSHØJ SKOLE MR 21 TRÆLLERUPSKOLEN TILBUD TIL BØRN OG UNGE OI 24 KOMPENSATION LØN/MERUDGIFTER UO 25 STØTTEPÆDAGOGER SKOLER OG DAGINST UO 26 SÆRLIGE TILBUD UO 27 SUNDHEDSUDGIFTER UO 28 PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING UO 29 FAMILIEHUSET UO 30 HELDAGSKLASSEN UO 31 SPECIALKLASSER UNDERVISNING UDENFOR FOLKESKOLEN MR 29 FÆLLESUDGIFTER MR 30 UNGDOMSSKOLEN UO 31 BIDRAG TIL ØVRIGE SKOLER MR 32 TANDPLEJEN FORÆLDREBETALING M.V UO 40 FORÆLDREBETALING UO 41 FRIPLADSER, SØSKENDERABAT M.V DRIFT DAGTILBUD UO 50 FÆLLESUDGIFTER DAGINSTITUTIONER UO 51 BIDRAG TIL PULJEINSTITUTIONER M.V MR 52 DAGPLEJEN MR 53 ABBETVED BØRNEGÅRD MR 54 AGERSØGÅRD NATURBØRNEHAVE MR 56 AVNSTRUP BØRNEGÅRD MR 57 BØGEN MR 58 BIRKEN MR 59 EGEBJERGET MR 60 FUGLEMARKEN MR 61 HYLLEBJERGET OG NATURSKOVBH. I EJBY MR 63 LÆRKEREDEN MR 64 MYRETUEN + SOLSIKKEN MR 65 MØLLEBJERGHAVE

76 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 MR 66 MØLLEHUSET MR 67 OSTED BØRNEHAVE MR 68 RØGLEBAKKEN MR 69 SKOVVEJENS BØRNEHAVE MR 70 SØHUS MR 71 SØPAVILLONEN MR 72 BØRNEHAVEN REMISEN MR 74 HYLLINGE LYNDBY BØRNEHAVE MR 75 BØRNEHAVEN ROLLINGEN MR 76 SÅBY BØRNEHAVE

77 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 Udvalget for Teknik og Miljø Overførselsret Bevillingsoversigt - = mindreforbrug += merforbrug Korr. vedt. Budget 2010 Forbrug 2010 pr ult % Risiko Øvrige omplaceringer Teknisk omplacering 4 UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ u/ forsyning 01 MILJØFORANTALTNINGER ### MR 10 VANDLØB, VEDLIGEHOLDELSE M.V MR 13 ROTTEBEKÆMPELSE ### TEKNISK DRIFT MR 30 GRØNNE AREALER MR 31 MATERIELGÅRDEN MR 32 VEJVEDLIGEHOLDELSE ASFALT + SLIDLAG UO 34 VINTERVEDLIGEHOLDELSE UO 04 KOLLEKTIV TRAFIK ADMINISTRATION M.V MR 50 IT-FAGSYSTEMER, GIS MR 51 AGENDA MR 52 BYFORNYELSE EJENDOMSADMINISTRATION EJENDOMSVEDLIGEHOLDELSE - MR EGNE MR 61 EJENDOMSVEDLIGEHOLDELSE - LEJE MR 62 ENERGIFORBRUG MR 63 SAMORDNET RENGØRING MR 64 LEASING AF PAVILLONER MR 65 ENERGISTYRING OG -MÆRKNING UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ forsyning 02 FORSYNINGSVIRKSOMHED MR 20 VANDFORSYNING ### MR 22 SPILDEVAND MR 23 TØMNINGSORDNING MR 24 RENOVATION Udvalget for Job og Arbejdsmarked Overførselsret Bevillingsoversigt - = mindreforbrug += merforbrug Korr. vedt. Budget 2010 Forbrug 2010 pr ult % Risiko Øvrige omplaceringer Teknisk omplacering 5 UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED UO 01 UNGDOMSVEJLEDNINGEN M.V ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTN UO UO 03 INTRODUKTIONSPROGRAM FOR UDLÆNDINGE UO 04 ØVRIGE SOCIALE FORMÅL

78 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 Udvalget for Social, Sundhed og Ældre Overførselsret Bevillingsoversigt - = mindreforbrug += merforbrug Korr. vedt. Budget 2010 Forbrug 2010 pr ult % Risiko Øvrige omplaceringer Teknisk omplacering 6 UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE PLEJE OG OMSORG MR 10 BØGEBAKKEN MR 11 AMMERSHØJPARKEN MR 12 HVALSØ ÆLDRECENTER UO 13 FRIT VALG ORDNINGEN - BESTILLER MELLEMKOMMUNAL AFREGNING FOR PLEJE I PLEJEBOLIG MV. UO MR 17 ÆLDREDRIFT - FÆLLES MR 18 HJEMMEPLEJE - UDFØRER MR 19 SYGEPLEJE MR 20 AKTIVITET OG SAMVÆR MR 21 NATTEVAGT HJÆLPEMIDLER, TRÆNING OG FOREBYGGENE AKTIVITET UO 21 HJÆLPEMIDLER OG TILSKUD M.V GENOPTRÆNING OG 34 UO VEDLIGEHOLD.TRÆNING FOREBYGGENDE INDSATS FOR ÆLDRE OG HANDICAPPEDE UO 24 STØTTE TIL FRIVILLIG SOCIALT ARBEJDE MR 25 AKTIVITETSCENTRE SUNDHEDSUDGIFTER AKTIVITETSBESTEMT MEDFINANSIERING AF SUNDHEDSVÆSEN OI UO 31 OMSORGS- OG SPECIALTANDPLEJE SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE UO MR 33 ANDRE SUNDHEDSUDGIFTER SÆRLIGE FORANSTALTNINGER TIL VOKSNE KONTAKTPERSONER OG LEDSAGERORDNING UO MR 40 SOCIALPSYKIATRISK CENTER MR 41 SOLVANG ### MR 42 BRAMSNÆSVIG ### MR 43 BOFÆLLESSKAB ØSTBO MR 44 BOFÆLLESSKAB TOFTEKÆRET MR 45 BOFÆLLESSKAB ÅBANKEN ### MR 46 BOFÆLLESKAB BRAMSNÆS ### 47 TILBUD PERSONER MED SÆRLIGE SOCIALE VANSKELIGHEDER UO 15

79 Forventet regnskab pr. 30. april BOFÆLLESSKABER, FÆLLES FUNKTIONER MR SOCIALE YDELSER ALKOHOL-/STOFMISBRUG+SOCIALT UDSATTE UO OI 02 SOCIALE YDELSER OI 03 KONTANTE YDELSER OI 04 ØVRIGE SOCIALE YDELSER

80 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 Bemærkninger til de enkelte udvalg UDVALG: ØKONOMIUDVALG Bev. nr Øvrige forsikringer, afvigelse kr Mindreudgift kr i forsikringer vedr. børneinstitutionen Agersøgård der er nedlagt fra år 2010 som kommunal institution. Beløbet udtages af budgettet og modsvares af merudgift under BKU bevilling Bev. nr Politisk organisation, vederlag m.v. afvigelse Merudgift kr i fratrædelsesvederlag til 2 udvalgsformænd. Beløbene er ikke budgetlagt. Bev. nr Personaleudgifter, afvigelse kr Merudgift kr til fratrædelsesgodtgørelse og borgmesterpension til tidligere borgmester. Udgiften ikke budgetlagt. Effektiviseringsbidrag kr (mindre sygefravær) og ændret betalingsaftale vedr. teknologi kr , foreslås finansieret af herværende bevilling (attraktiv arbejdsplads m.v.) Modsvares under h.h.v bevilling og bevilling Bev. nr Fælles funktioner, afvigelse kr Ved budgettereingsfejl er det afsatte engangsbeløb til analyse i administrationen i budget 2009 fejlagtigt medtaget i budgetoverslagsår 2010 med kr I modsætning hertil, er statens betaling for husleje for det statslige jobcenter ej udtaget af budget 2010 med kr Netto kan kontoen nedsættes med kr Bev. nr Fælles administration, afvigelse kr Bevillingen er reduceret med andel af effektiviseringsbidrag, annonceudgifter kr og porto med kr Reduktionen modsvares under bevilling Bev. nr Budgetramme Teknik og Miljø, afvigelse kr Jfr. beslutning i Økonomiudvalget den 19. oktober 2009 opnormeres med et årsværk i Teknik og Miljø til sikring af sagsbehandling i.f.m. ansøgninger om miljøgodkendelser på landbrug. Udgiften finansieres af bevillingen til miljøforanstaltninger - bev under Teknik og Miljø. Bev. nr Budgetramme Social- Sundhed og Ældre, afvigelse kr Bevillingen er reduceret med andel af effektiviseringsbidrag. Modsvares under bevilling Bev. nr Skatter, tilskud og udligning, afvigelse kr Refusion for 2007 og 2008 af lønsumsafgift fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedr. trafikselskaber. Kommunen er blevet opmærksom på muligheden for at hjemtage en lønsumsandelsprocent på 10 (svarende til 2 pct. af udgiften), svarende til kr., på udgifter til busruter og individuel handicapkørsel udført af private leverandører, herunder tilskud til trafikselskaber for busruter og individuel handicapkørsel udført af private leverandører. Ordningen ophørte pr. 31. december Det påtænkes at opstarte et projekt med gennemgang af mulighederne for fradrag af moms og afgifter med henblik på at sikre at kommunen får refunderet/fratrukket den moms og de afgifter kommunen er berettiget til. Der er tale om en gennemgang, der går dybere end den der foretages i forbindelse med den løbende revision, og gennemføres af specialister eller medarbejdere der instrueres af specialister fra revisionsfirma. Mindreindtægt på 8 mio. kr. vedr. beskæftigelsestilskud til dækning af udgifter til overtagelsen af det statslige jobcenter. Ordningen forventes at være udgiftsneutral for Lejre Kommune. Mindreindtægten modsvares af mindreudgift på bev under Udvalget for Job og Arbejdsmarked Bev. nr Balanceforskydninger, mindreudgift kr Mindreudgift på 1,3 mio. kr. jf Økonomiudvalget den 17. maj 2010 vedr. afdrag på mellemværendet med forsyningsselskabet. Bev. nr Pulje til sparemål, afvigelse kr Af effektiviseringspuljen på kr , er kr effektueret i udvalgenes rammer. Herefter resterer i puljen følgende: Reduktion er jobcenter kr , digitalisering kr , mere 17

81 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 effektivt indkøb kr Der forventes kompensation for jobcenter reduktionen ved midtvejsreguleringen og der arbejdes fortsat på udmøntningen af de resterende effektiviseringer vedrørende digitalisering og indkøb. Bev. nr Leasing ændret bet. profil af teknologiaftale, afvigelse kr Den budgetterede besparelse på kr ved ændring af betalingsaftalen er opnået i budgetår Besparelsen kan kun opnås en gang. Det foreslås derfor at kontoen nulstilles. Modsvares af Forslag til finansiering under bevilling , jfr. bemærkninger hertil. UDVALG: KULTUR OG FRITID Bev. nr Fælles faciliteter, afvigelse Merudgift kr til dækning af Gevninge IF`s Tennisklubs spildevandsudgifter. Udgiften har tidligere været afholdt af Trællerupskolen, men er ikke en del af deres budget efter kommunesammenlægningen og nye tildelingsmodeller. Bev. nr Idrætshal Trællerup, afvigelse Merudgift kr Trælleruphallen er normeret til 4,5 timer dagligt som ikke er justeret efter denne normering ved harmonisering af halområdet. UDVALG: UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM Bev. nr Skolerne fællesudgifter og indtægter, afvigelse kr. Effektivisering Sagsnr.: 10/2473, Afbureaukratisering vedr. undervisningsministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet. kr Bev. nr Skolerne fællesudgifter og indtægter, omplacering kr. Ændret ledelsesstruktur på Kirke Hyllinge SFO kr Udmøntning af godkendt klassetildeling incl. love og ændrede børnetal kr. vedr. skolerne. Bev. nr SFOernes fællesudgifter og indtægter, omplacering kr. Ungdomsklub, budgettet flyttes til Ungdomsskolen og Lageret kr. Udmøntning af nedsat åbningstid for 0-5 kl. pr. 1/ kr. Bev. nr Allerslev skole, omplacering kr. Ungdomsklub, budgettet flyttes til Lageret kr. Klassetildeling godkendt vedr. skoleår 2010/2011, kr. SFO implementering af nedsat åbningstid for 0-5 kl. pr. 1/ kr. Bev. nr Bramsnæsvig skole, omplacering kr. Klassetildeling godkendt vedr. skoleår 2010/ kr. SFO implementering af nedsat åbningstid for 0-5 kl. pr. 1/ kr. Bev. nr Glim skole, omplacering kr. Klassetildeling godkendt vedr. skoleår 2010/2011, kr. SFO implementering af nedsat åbningstid for 0-5 kl. pr. 1/ kr. Bev. nr Hvalsø skole, omplacering kr. Klassetildeling godkendt vedr. skoleår 2010/2011, kr. SFO implementering af nedsat åbningstid for 0-5 kl. pr. 1/ kr. Bev. nr Kirke Saaby skole omplacering, kr. Klassetildeling godkendt vedr. skoleår 2010/2011, kr. SFO implementering af nedsat åbningstid for 0-5 kl. pr. 1/ kr. 18

82 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 Bev. nr Kirke Hyllinge skole omplacering, kr. Klassetildeling godkendt vedr. skoleår 2010/2011, kr. SFO implementering af nedsat åbningstid for 0-5 kl. pr. 1/ kr. Ændret ledelsesstruktur kr. på Kirke Hyllinge SFO. Bev. nr Kirke Sonnerup skole, omplacering kr. Klassetildeling godkendt vedr. skoleår 2010/2011, kr. SFO implementering af nedsat åbningstid for 0-5 kl. pr. 1/ kr. Bev. nr Osted skole, omplacering kr. Klassetildeling godkendt vedr. skoleår 2010/2011, kr. SFO implementering af nedsat åbningstid for 0-5 kl. pr. 1/ kr. Bev. nr Sæby-Gershøj skole, omplacering kr. Klassetildeling godkendt vedr. skoleår 2010/2011, kr. SFO implementering af nedsat åbningstid for 0-5 kl. pr. 1/ kr. Bev. nr Trællerup skole, omplacering kr. Klassetildeling godkendt vedr. skoleår 2010/2011, kr. SFO implementering af nedsat åbningstid for 0-5 kl. pr. 1/ kr. Bev. nr Kompensation løn/merudgifter, mindreforbrug kr. I forhold til forbruget ultimo april 2010, forventes et mindreforbrug - der incl. reduceret refusion udgør 1,2 mio. kr. Bev. nr Støttepædagoger, merforbrug kr. I forhold til kendte visiteringer forventes et merforbrug. Bev. nr Særlige tilbud, merforbrug kr.- omplacering kr. Der forventes at udgifterne til transport forbliver på samme niveau som i 2009 og derfor indregnes et merforbrug på 3,3 mio. kr. også i Det har ikke været muligt at vurdere eventuelle besparelser til kørsel i forbindelse med hjemtagelse af børn til Firkløverskolen, idet kørslen er i EU udbud - der ikke er afsluttet. Der er stadig pres på specialundervisningsområdet, på denne ramme og her forventes et merforbrug på 3,5 (inkl. udgifter til Firkløverskolen). Der viser sig et mindreforbrug på døgninstitutioner, plejefamilier og administration af disse på 2,7 mio. Mindreforbrug til døgnophold er baseret på dels at enkelte børn er ophørt i døgnforanstaltninger og dels at vi på konkrete sager har fået forhandlet prisen pr. mdr. ned i udgift. Herudover var der afsat et beløb til fortsat samarbejde med CAFA i udvalgte sager, hvilket ikke har været nødvendigt. Der er hjemtaget tilsyn med alle anbringelser i plejefamilier. Derudover tegner områderne behandling af særlige dag- og klubtilbud, syge- og hjemmeundervisning samt behandling af stofmisbrug sig for et samlet merforbrug på 1 mio. kr. Området er stadig præget af opsamlingsregninger fra 2007,2008 og dog er der sket et væsentligt fald fra 7,7 mio. i 2009 til foreløbig 2,6 mio. i Af de 2,6 mio. forventes 1. mio. at dreje sig om regninger, der også fremover bliver modtaget i efterfølgende regnskabsår, og hvis det er et endeligt niveau - vil 2010 blive påvirket med merudgifter på vedr i alt 1,6 mio. Københavns kommune har igennem en årrække ageret som betalingskommune for et anbragt barn. En nærmere gennemgang af sagen viser, at Lejre Kommune er den rigtige betalingskommune, og vi afventer en regning, der forventes at andrage kr. Bev. nr Pædagogisk psykologisk rådgivning, merforbrug kr. Området er opnormeret i forbindelse med oprettelse af de nye tilbud. 19

83 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 Bev. nr Familiehuset, mindreudgift kr. Der forventes et mindreforbrug på familiehuset. Bev. nr Specialklasser, omplacering kr. Budgettet til Firkløverskolen placeres her. Bev. nr Ungdomsskolen, omplacering kr. Ungdomsklub, budgettet flyttes til Ungdomsskolen. Bev. nr Forældrebetaling, omplacering kr. Lukning af Agersøgård som kommunal institution. Bev. nr Fællesudgifter daginstitution, omplacering kr. Lukning af Agersøgård som kommunal institution, leder løn Fradrag i reguleringspuljen pga. Agersøgård Omplacering lederløn til pædagogløn. Effektivisering Sagsnr.: 10/2473, Afbureaukratisering vedr. undervisningsministeriet, Indenrigs og Socialministeriet og Fødevareministeriet kr. Bev. nr Bidrag til puljeinstitutioner, omplacering kr. Åbning af Agersågård som privatinstitution Bev. nr Agersøgård Naturbørnehave, omplacering kr. Lukning af Agersøgård som kommunal institution Bev. nr Fuglemarken, omplacering kr. Omplacering lederløn til pædagogløn Bev. nr Hyllebjerget, omplacering kr. Omplacering lederløn til pædagogløn 20

84 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 UDVALG: UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ Bev. nr Vandløb, vedligeholdelse m.v., afvigelse kr. Jf. beslutning i Økonomiudvalget den opnormeres med et årsværk i Teknik og Miljø til sikring af sagsbehandling i.f.m. ansøgninger om miljøgodkendelser på landbrug. Udgiften på kr. afholdes på hovedkonto 06, bevilling under Økonomiudvalget og finansieres af herværende bevilling. Sag om frigivelse af midler til undersøgelse af sundhedsskadelige boliger var den til behandling i UTM. Sagen blev fejlagtig ikke videresendt til ØU og KB. En manglende restfinansiering på kr. vil kunne hentes fra herværende bevilling og overføres til bevilling Bev. nr Rottebekæmpelse, afvigelse kr. Da det er politisk bestemt, at kommunen ikke skal bekæmpe råger og katte, kan budgettet tilføres kassebeholdningen. Bev. nr Vintervedligeholdelse, afvigelse 0 kr. Der skønnes et merforbrug på 1,2 mio. vedr. vintervedligeholdelse baseret på at den resterende vinter (oktober-december) bliver gennemsnitlig. Bevillingen er kalkulatorisk, hvorfor der ikke meddeles tillægsbevilling. Udvalget for Teknik og Miljø vil før vintersæsonen går igang få forelagt en evaluering af vinterberedskabet med mulighed for reduktion af serviceniveauet. Bev. nr Kollektiv trafik, afvigelse kr. Sent i budgetlægningen for 2010 kom et forslag om reduktioner i aftenruter på 219, 230 og 232 i spil i den politiske prioritering i form af reduktionsforslag fra VKO på 0,7 mio. kr. årligt. Forslaget blev vedtaget. Besparelsen var imidlertid allerede indarbejdet i det teknisk administrative budgetforslag, hvorfor den blev medtaget dobbelt. Det forslås derfor at beløbet bevilges igen. Bev. nr Byfornyelse, afvigelse kr. Sag om frigivelse af midler til undersøgelse af sundhedsskadelige boliger var den til behandling i UTM. Sagen blev fejlagtig ikke videresendt til ØU og KB. Bevillingsmæssig er der tale om en udgiftsbevilling på , en indtægtsbevilling på kr. i refusion fra Socialministeriet. Restfinansieringen på kr. forslås overført fra bevilling Bev. nr Energiforbrug, afvigelse kr. Mindreudgift, kr , i energiudgifter vedr. børneinstitutionen Agersøgård der er nedlagt fra år 2010 som kommunal institution. Beløbet udtages af budgettet og modsvares af merudgift under BKU bevilling Der forventes et mindreforbrug på kr. Beløbet deles imellem puljer til sparemål med i alt kr og resten i alt kr. kan tilføres kassen Bev. nr , Samordnet rengøring, afvigelse 0 kr. Reduceret udgift, kr , i samordnet rengøring vedr. børneinstitutionen Agersøgård der er nedlagt fra år 2010 som kommunal institution. Beløbet kompenceres dog for den samordnede rengøring. Merudgift under BKU bevilling ØU godkendte på mødet d. 17. maj 2010 handleplan for Samordnet Rengøring, hvilket betyder at Samordnet Rengøring forventer at kunne nedbringe merforbruget med kr. i Dermed forventes der et merforbrug i 2010 på som skal overføres til

85 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 UDVALG: JOB OG ARBEJDSMARKED Bev. nr Ungdomsvejledningen. Fagforvaltningen vurderer, at det afsatte budget til administration af UU Roskilde / ungdomsvejledningen samt til særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser EGU og STU forbruges og budgettet overholdes i Administrationsudgifterne til UU Roskilde er faste, men fagforvaltningen påpeger, at området er usikkert i forhold til ungdomsuddannelserne. Der har i de første 4 måneder været et lavere forbrug af EGU end forventet, men Job & Arbejdsmarkedsudvalget har vedtaget en handleplan for ungeindsatsen og forventer derfor at øge aktiviteten resten af året. Området er stadig præget af den nye lovgivning vedr. den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) der trådte i kraft 1/7-07. Målgruppen er unge, der ikke kan tage en ungdomsuddannelse i det etablerede system. Ungdomsuddannelserne er typisk af 3 års varighed, derfor er det først i år, at den nye lovgivning har gennemløbet et helt forløb. Den nye lovgivning vedrører en målgruppe som hidtil har modtaget revalideringsforanstaltninger, specialundervisning, særlige aktiveringsforløb eller aktivitets og samværstilbud samt botræningsstøtte. I 2010 er der kun afsat et mindre budget under denne bevilling, da det er besluttet, at udgifterne i en årrække finansieres ud fra konkret bevilling til hver STU-sag af budgetter dels Børn og Unge området, Social Sundhed og Ældreområdet samt Job og Arbejdsmarkedsområdet. Hver enkelt bevilling finansieres ud fra sammensætningen af ungdomsuddannelsen. Sammensætningen af bevillingerne i 2010 har fra job og arbejdsmarkedsområdet udløst udgifter, der er større end budgettet der er afsat til specialundervisning, hvorfor merforbruget dækkes af revalideringsbudget samt aktiveringsbudget. En omflytning af budgettet vil tidligst ske ved Forventet Regnskab Bev. nr Arbejdsmarkedsforanstaltninger. Det er fagforvaltningens vurdering, at budgettet til arbejdsmarkedsforanstaltninger forbruges. Området består af mange forbundne kar, og fagforvaltningen påpeger at det er vanskeligt at kende den helt nøjagtige sammenhæng på dette tidlige tidspunkt af året. På specialpædagogisk bistand er forbruget lavt, men det skyldes at Lejre Kommune afventer regninger til betaling. Det er fagforvaltningens vurdering at budgettet forbruges, når der i juni måned kommer nye ansøgninger om bistand til uddannelser. På områderne for henholdvis passive og aktive kontanthjælpsmodtagere samt for revalidering er der tætte sammehænge. Særligt er der sammenhæng imellem driftsudgifterne og forsørgerydelserne. Driftsudgifterne benyttes som investering i indsatser for at øge omsætningshastigheden af arbejdsledige og handicappede i jobcentret og derved nedbringe forsørgerudifterne. Der giver et yderligere incitament til at investere i indsatserne, da statsrefusionen øges fra 35 % til 65 % af forsørgerydelsen, såfremt en borger deltager aktivt i et beskæftigelsesfremmende tilbud. Fagforvaltningen forventer at kunne overholde budgettet samlet set. Overtagelsen af den statslige del af jobcentret i 2009, betyder at budgettet for dagpengeforsikrede skal betragtes som et lukket system. Et evt. mindreforbrug fastlåses indtil 2012 med henblik på at afholde bonus disponeringer til eksterne leverandører. Et merforbrug skal derimod finansieres af Lejre Kommune. Fagforvaltningen forventer at budgettet overholdes i Bev. nr Introduktionsprogrammer for udlændinge. Forbruget er lavt i de første fire måneder, det skyldes at særligt udgifter til danskundervisning bogføres i takt med at regningerne modtages fra sprogskolerne. Hvilket sker meget ujævnt over året. Fagforvaltningen vurderer på nuværende tidspunkt, at budgettet forbruges fuldt ud, da aktiviteterne er igangsat, men regningerne endnu ikke er modtaget. Bevilling nr Dagpenge syge / forsikrede ledige. kr netto Bevillingen består dels af budget til sygedagpenge og dels dagpenge til forsikrede ledige. Fagforvaltningen vurderer på nuværende tidspunkt, at budgettet for sygedagpengemodtagere forbruges fuldt ud. 22

86 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 Udgiften til forsikrede ledige vedrører overtagelsen af det statslige jobcenter, som forventes at være udgiftsneutral for Lejre Kommune. Forbrug vedr. forsikrede dagpengemodtagere reduceres med 8 mio. kr. på udgifts- og indtægtssiden. Det skyldes, at fagforvaltningen efter budgetvedtagelsen har fået det forventet udgiftstræk for Lejre, det beregnes af Indenrigsministeriet. Det betyder, at Lejre Kommune hver måned modtager en andel af det samlede beskæftigelsestilskud svarende til udgiftsskønnet for Lejre. Det er fagforvaltningens vurdering, at udgifterne kan holdes indenfor udmeldingen fra Indenrigsministeriet. De 8 mio. kr. modregnes med en mindre indtægt på konto 7, bevilling 1.08 og har derved ingen konsekvens for Lejre kommunes samlede økonomi. Grunden til forventet mindreforbrug på 8 mio. kr. i forhold til budget for forsikrede ledige skyldes, at 18 ugers karensperioden for forsikrede ledige, hvor kommunens medfinansieringsbidrag er på 0% slår kraftigere igennem end antaget, da budgettet blev lagt. 23

87 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 UDVALG: SOCIAL-, SUNDHED- OG ÆLDRE Bev. nr Bøgebakken, mindreudgift kr Etableringsudgift til nye boliger. Da nye boliger først forventes at være færdige til drift omkring 1/ tilbageføres beløb vedr. etablering på kr. til kassen. Beløb er medtaget i teknisk/administrativt budget for Husleje vedr. Bøgebakken. Budget på kr. til huslejeudgift vedrørende 8 aflastningsboliger på Bøgebakken ønskes flyttet tilbage fra , idet kontering nu sker månedligt så månedsopfølgning giver et retvisende billede. Bev. Nr Frit valg ordningen - bestiller, mindreudgift kr Køb af visiterede timer af kommunal leverandør. Konto nedsættes med kr. afledt af ny prisberegning. Ny beregning er sket ud fra regnskab 2009, vedtagne effektiviseringer på vikarydelser (sagsnr. 10/2473) af 16/3-10, forventet overførsel fra 2009 (jf. overførselssag), seneste pris- og lønskøn og befolkningsprognose. Beløb er indarbejdet i teknisk/administrativt budget Der har været lavet en stikprøveundersøgelse af leveret tid i de to største hjemmeplejegrupper, hvor der i øjeblikket arbejdes på en kvalitetssikring og validering af disse data. Hvis resultat afviger væsentligt fra det allerede indregnede, vil regulering blive medtaget i Forventet regnskab Demografi-tilpasning. Konto nedsættes med kr. afledt af nyberegning ud fra regnskab 2009 og seneste befolkningsprognose. Der er en svag stigning i 65+ årige i forhold til oprindelig beregning, men samtidig et fald i intern timepris afledt af regnskab 2009, modtagefrekvens og gennemsnitlig antal timer pr. uge pr. hjemmehjælpsmodtager. Det sidste afledt af nedsættelse af serviceniveau og kvalitetsstandard i Beløb er indarbejdet i teknisk/administrativt budget Bev. Nr Mellemkomm. afr. for pleje i plejebolig mv., merudgift kr Betalinger til kommuner. Der forventes udgift til 8 plejehjemspladser / ældreboliger á kr., 14 personer i ældreboliger med pleje og praktisk bistand á kr. og 1 person med pleje og praktisk bistand á kr. I alt kr. mod budget kr., dvs. en merudgift på kr. Betalinger fra kommuner. Der forventes salg af 14 plejehjempladser / ældreboliger á kr. og 15 personer med pleje og praktisk bistand á kr.. Der er sket en regulering af opkrævning for en person vedr. 2009, som giver en merindtægt på kr. I alt en mindreindtægt på kr. Beløb er indarbejdet i teknisk/administrativt budget Bev. Nr Ældredrift fælles, merudgift kr Husleje vedr. Hvalsø Ældrecenter. Der blev ved budget 2010 vedtaget et anlægsprojekt med ændring af 8 ældreboliger til 9 plejeboliger, hvorfor huslejeudgift blev nulstillet. Der har imidlertid været mange problemer med at få boligerne udmatrikuleret fra de øvrige boliger boligselskabet administrerer, og der forventes p.t. ikke nogen afklaring i år. Der søges derfor om budget svarende til huslejeudgift på kr. Husleje vedr. Bøgebakken. Budget på kr. til huslejeudgift vedrørende 8 aflastningsboliger på Bøgebakken ønskes flyttet tilbage til , idet kontering nu sker månedligt, så månedsopfølgning giver et retvisende billede. Ledelse. Afbureaukratisering jf. sag om effektiviseringer i 2010 (sagsnr. 10/2473) kr. Leasing på biler i ældreplejen. Effektiviseringer (sagsnr. 10/2473) kr. Indtægtsforventning knyttet til beboernes betaling for tøjvask på kr., som blev godkendt ved budget 2007 via effektiviseringsbidrag Bidraget vedrører ophør af kommunalt tilskud til tøjvask for borgere i gl. Hvalsø Kommune. Der har i budgetbemærkningerne hele tiden stået, at det skal vurderes, hvorvidt indtægtsbevillingen er korrekt placeret. Det har ikke været muligt for 24

88 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 Økonomiafdelingen at genfinde, hvor budget til ovennævnte kommunale tilskud er landet i ny kommune. Indtægtsforventning er således ikke realiserbar, og der søges om nulstilling af beløb i Beløbet vil blive medtaget som en teknisk korrektion i budget 2011 og budgetoverslagsår. Bev. nr Nattevagt Der er fortsat en del langtidssyge på området, hvilket har betydet større udgifter end budgetteret i perioden. Der er stor fokus på områdets udgiftsniveau, og målet er at indhente dette merforbrug i løbet af året. Bev. nr Hjælpemidler og tilskud mv. mindreudgift kr. Der er ultimo april en forbrugsprocent på 31 Som nævnt i forventet regnskab og , 2 og 3 har udviklingen på området været fulgt nøje. Det intensive arbejde med at nedbringe ventelister og revisitering er fortsat, og forbrugsprocenten er nu acceptabel. Støtte til individuel befordring (Serviceloven 117): Budgettet på kr. flyttes til bevilling som følge af at denne type kørsel nu vurderes efter 105. Afbureaukratisering: Jf. sag om effektiviseringer i 2010 (sagsnr. 10/2473), hvor budgettet nedsættes med kr. Begge tilretninger er inkluderet i de teknisk administrative budgetændringer for 2011 og overslagsår. Den store udgiftspost er placeret ved andre hjælpemidler, der inkluderer bl.a. genbrugelige hjælpemidler og diabetes. Forbrugsprocenten er på 48. April måneds betaling til Zealand Care er ikke inkluderet. Der er for tiden et udredningsarbejde i gang, der ser nærmere på henblik på at få rettet op på dette. På trods af et formodet merforbrug vedr. genbrugshjælpemidler forventes det budgettet at holde. Bev Genoptræning og vedligehold. træning, 0 kr. Der er ultimo april på knap 34 Med baggrund i negative regnskabsresultater for 2008 og 2009 har Økonomiafdelingen fulgt udviklingen på området i 2009 og På nuværende tidspunkt ser budgettet ud til at holde, men der er dog de samme udfordringer som i 2008 og Budgetteringen af genoptræningsplaner har ikke matchet det faktuelle niveau, udgifter til personbefordring samt udgifter til vederlagsfri fysioterapi. Økonomiafdelingen og direktørområdet vil fortsat løbende følge udviklingen på området. Bev Forebyggende indsats for ældre og handicappede, mindreudgift kr. Der er ultimo april en forbrugsprocent på knap 42. Fra og med 2010 er aktivitetscentrene blevet udskilt i en særskilt bevilling benævnt Aktivitetscentre. Tilbage på bevilling er forebyggende hjemmebesøg samt generelle udgifter. De generelle udgifter skal flyttes til aktivitetscentrene, hvorfor budgettet nedsættes med kr. Tilretningen er inkluderet i de teknisk administrative budgetændringer for 2011 og overslagsår. Bev Aktivitetscentre, merudgift kr. Der er ultimo april en forbrugsprocent på knap 42. Fra og med 2010 er aktivitetscentrene blevet udskilt fra bevilling , hvorfra de generelle udgifter skal flyttes, hvorfor budgettet forøges med kr. Tilretningen er inkluderet i de teknisk administrative budgetændringer for 2011 og overslagsår. Med denne budgetforøgelse vil den reelle forbrugsprocent være knap 37. Der er dog ikke indgået fleksjob refusioner, så området forventer at holde budgettet. 25

89 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 Bev Socialpsykiatrisk Center, mindreudgift kr. Der er ultimo april en forbrugsprocent på 34 Området melder, at de mangler en del indtægter vedr. bestilling af timer i Social behandling og Social drift, ligesom der ikke er indgået fleksjobrefusioner. I årene har der kun været konteret småbeløb på en afgiftskonto, der ønskes nulstillet, hvorfor det samlede budget nedsættes med kr. Nulstillingen er allerede foretaget i de teknisk administrative budgetændringer for 2011 og overslagsår. Bev Tilbud personer med særlige sociale vanskeligheder, merudgift kr. Der er ultimo april 2010 en forbrugsprocent på knap 31 Med baggrund i et negativ regnskabsresultat i 2009 følger Økonomiafdelingen og direktørområdet udviklingen nøje. Det er positivt, at der konteres løbende pr. måned, således at det er muligt at aflæse en nogenlunde retvisende forbrugsprocent. Der skal dog tages hensyn til, at en stor del af udgifterne traditionelt konteres sidst i regnskabsåret. Der arbejdes således med at udfærdige et retvisende dispositionsregnskab, der inkluderer de fremtidige planlagte udgifter. Som følge af ændret praksis vedr. støtte til individuel befordring (Serviceloven 117), der nu vurderes efter 105 tilføres området kr. Tilretningen er inkluderet i de teknisk administrative budgetændringer for 2011 og overslagsår. Bev. nr Alkohol/stofmisbrug + socialt udstødte, afvigelse Der er øgede udgifter til kvindekrisecentre og forsorgshjem. Både i forhold til kvindekrisecentre og forsorgshjem er borgerne selvvisiterende. Med hensyn til indskrivning på kvindekrisecentre kan borgerne tillige vælge at være anonyme og kommunen modtager så blot en regning til betaling. Det er således to områder, der er præget af uforudsigelighed, hvor kommunen ikke kan påvirke forbruget, idet man ikke kan vide hvor mange indskrivninger der kan være tale om. Derudover er der øgede udgifter til unge med komplekse problemstillinger. De kan både komme fra Børn og Unge-forvaltningen, når de fylder 18 år, men kan også være borgere der selv henvender sig. Her er også tale om et område med en vis uforudsigelighed. STU (Særligt Tilrettelagt Uddannelsesforløb) hører under speciallovgivningen. Et STU-forløb er på 3 år. Unge der hører til målgruppen har krav på at få bevilget en STU. Der ses en stigning i målgruppen, og der er tale om et område, hvor vi ikke kan påvirke adgangen. Kommunen har netop startet et tværfagligt samarbejde med UU for at undersøge hvad der kan laves af løsninger, som eventuelt kan påvirke forbruget, d.v.s. se på muligheder for billigere løsninger. Bev. nr Sociale ydelser, merforbrug kr Udgifterne til midlertidig boligplacering forventes at udgøre ca. kr mere end budgetteret. Udgifterne hænger sammen med tilgangen af flygtninge og familiernes størrelse. Set i relation til regnskab 2009, er budget 2010 underbudgetteret. I budgettet til førtidspensioner er indregnet en reduktion på netto kr i.f.m. indførelse af helhedsorienteret sagsbehandling. Det er pt. for tidligt at vurdere hvorvidt reduktionen vil blive opnået, idet iværksættelsen af den helhedsorienterede sagsbehandling først er igangsat primo marts måned. Bev. nr Kontante ydelser, mindreforbrug kr Budgettet for 2010 til enkeltudgifter og flytning blev beregnet på grundlag af forbruget i første halvdel af år På dette tidspunkt var i forbruget indeholdt uretsmæssige udbetalte beløb. (bedragerisagen). Budgettet blev derfor beregnet på et forkert og for højt grundlag. Netto kan budgettet derfor nedsættes med kr

90 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 Herudover er der pt. indgået kr i ubudgetterede tilbagebetalinger. Modregnet statsrefusion skønnes det, at der kan tilføres kassen kr Den større indtægt skyldes nye arbejdsgange mellem Social drift og Opkrævningen, der har resulteret i en hurtigere ekspedition. Bev. nr Øvrige sociale ydelser, mindreforbrug kr I forbindelse med omlægning af kørselsudgifter til speciallæge i år 2009 fra private vognmænd til Movia, er udgifterne faldet markant. Mindreforbruget opnås ved udnyttelse af muligheden for samkørsel. Beløbet er udtaget af effektiviseringspuljen - indkøb - på bevilling under Økonomiudvalget. 27

91 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 Anlægs- og tillægsbevillinger Tillægsbevillinger - drift 2010 Møde dato Tekst Økonomiudvalget Børn og Unge Kultur og fritid Soc. Sundhed Ældre Job- og arb.marked Teknik og Miljø Finans. Forbedring af datakvaliteten i BBR Konkurrenceudsættelse af Skole-IT Brugeraftale om ben.af Domus Felix Merforbug på nattevagtsområdet 2009 Overførsel fra 2009 til 2010 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Kasse I ALT BEV. PR. UDVALG

92 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 Finansiering Finansierings Konto 07 Konto 08 TB drift del: Mødedato Tekst Udgift Indtægt Udgift Indtægt i alt Konkurrenceudsættelse af Skole-IT Cykelsti Kr. Sonnerup - Dyvelslyst Cykelsti Lejre - Øm Byvejen i Osted - Trafiksanering Overførsel fra 2009 til I alt SAMLET KASSETRÆK: Drift: Finansierings del: Anlæg:

93 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 Anlægsbevillinger 2010 Projektnavn Bevillings- I alt tillæg Anlægsdato til råd.sum bevilling Konkurrenceudsættelse af Skole-IT Energibesp. foranst fase "- finans af pulje til energibesp Ny vandboring Kirke Såby vandværk Frigivelse af midler til ombygning på rådhuset i Hvalsø Konsulentbistand dagtilbudskøkkerner Vejtilslutning Horseager - Ny Ringstedvej "- finans af trafiksikkerhedspuljen Afrapportering af kloakundersøgelse i Sæby "- finans af kloakfond anlægsfond Cykelsti Kr. Sonnerup - Dyvelslyst Cykelsti Lejre - Øm Byvejen i Osted - Trafiksanering Frigivelse af bygningsvedligeholdelsesmidler Kloakrenovering Sæby, forunersøgelser og projektering "- finans af kloakfond anlægsfond Frigivelse af pulje til udearealer Overførsel fra 2009 til Netto kassen

94 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 Likviditetsoversigt Dag til dag likviditet Tusinde kr Oprindeligt budget Korrigeret budget Faktiske Likviditet Antal dage 31

95 Forventet regnskab pr. 30. april 2010 Kassekreditreglen Tusinde kr Antal dage 32

96 Forventet regnskab pr. 30. april

97 Bilag: 6.2. Bilag vedr. omplacering af budget til ADSL forbindelser Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56187/10

98 Navn Direktør- Afdeling/Institution ADSL pris Overfør Overfør Bevilling område pr. år Anja Svane Breum BUK B Dagtilbud / Sekr Thea Hass BUK B Direktør Thure Dan Petersen BUK B Kultur Jan Winther BUK B Skole Annette Amelung Larsen BUK B Visitation Lisbeth Carlsen BUK B Skolelæge Jacob Kruse BUK I Bramsnæsvigskolen Sonja Dreesen BUK I Børnehave Hyllebjerget Hanne Grube BUK I Hvalsø Skole Kirsten Linnemann BUK I Kr. Hyllinge Skole Alice Knutzon (hjemme) BUK I Kr. Saaby Skole Lotte Toftemark BUK I Musikskolen Lars Korsbæk BUK I Ungdomsskolen Torben Gaarskær Kom.dir Direktør Bella Trier Antonius Kom.Dir Kommunikation Mikkel Solgaard Kom.Dir Sekr Lone Feddersen S&A 1 Direktør Lone Lykke S&A 1 Job og Arbejdsmarked Rikke Pilgaard Nielsen S&A 1 Job og Arbejdsmarked Carina Hockerup S&A 1 Social drift Michael Jørgensen S&A 2 Bramsnæsvig Åse Sørensen S&A 2 frit valg Bodil Langkilde S&A 2 Social-psykiatrisk center Søren Toft Larsen Stabe IT Lotte Mikkelsen Stabe IT Thomas Overgaard Stabe IT Steen Skovgaard Stabe IT Niels Grann Stabe IT Randi Reckeweg Stabe P-afd Maybritt Knudsen Stabe P-afd Susanne Hardon Stabe P-afd Marianne Klarskov Leth stabe P-afd Ulrik Edelbo Stabe Økonomi Niels Christensen Stabe Økonomi Jens Christiansen Stabe Økonomi Jessie Lynggaard stabe borgerservice

99 Peter Due Østerbye TM 1 Byg og Plan Lene Jensen TM 1 Direktør Kim Brock Faber TM 1 Ejendom og anlæg Marianne Spang bech TM 1 Natur og Miljø Mona Olsen TM 1 Rengøring Christian Østerås TM 1 Sekretariatet Henrik Beck Hjortbøl TM 2 Teknisk drift Hans Pedersen TM 2 Teknisk Drift Modpost IT

100 .

101 Bilag: 7.1. Bilag 1 Tekniske korrektioner og spareforslag FR xls Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 61863/10

102 Tekniske korrektioner til Forventet Regnskab Bevillingsnr. Bevillingsnavn Beløb B&U Mindreforbrug privat- & produktionsskoler Bidrag til øvrige skoler B&U Mindreforbrug SFO - demografi Fællesudgifter SFO B&U Klassedannelser alle Fællesudgifter Skoler KF Lokaletilskud Fritidsakt. under Folkeoplysn SSÆ Mindreforbrug Andre sundhedsudgifter Andre sundhedsudgifter SSÆ Madservice Frit valg - bestiller SSÆ Køb af visiterede timer af kommunal leverandør Frit valg - bestiller Vundet/tabt sag Tilbud til pers. m. særlige soc SSÆ vanskeligheder Korrektioner i alt Spareforslag 2010 Navn på spareforslag Bevillingsnr. Bevillingsnavn Beløb ØU Udskydelse af forbyggelse på forsikringsområdet Øvrige forsikringer ØU Undlade initiativer finansieret af personalepolitiske puljer og attraktiv arbejdsplads Personaleudgifter mv ØU Besparelse vedr. forebyggelse af arbejdsskader Arbejdsskadeforsikringer ØU Stop for initiativer på konsulent og kommunikationsvirksomhed Fælles administration mv Besparelse i forbindelse med afskedigelser og vakant ØU direktørstilling /34/35/37Budgetramme TM/SA/BUK/Stab ØU Mindre opsparing til arbejdskadeforsikringer Arbejdsskadeforsikringer ØU ialt B&U Overført merforbrug der overstiger 10% (Ungdomsskolen) Ungdomsskolen B&U Overført merforbrug der overstiger 10% (Hyllinge-Lyndby) Hyllinge-Lyndby Børnehave B&U Overført merforbrug der overstiger 10% (Osted Børnehave) Osted Børnehave B&U Overført merforbrug der overstiger 10% (Avnstrup Børnegård) Avnstrup Børnegård B&U 2,5 % besparelse på aktivitetsbas. budget - daginstitutioner alle Fællesudgifter daginstitutioner B&U 2,5 % besparelse på aktivitetsbas. budget - dagpleje alle Fællesudgifter daginstitutioner B&U 2,5 % besparelse på aktivitetsbas. budget - skole alle Fællesudgifter Skoler B&U 2,5 % besparelse på aktivitetsbas. budget - SFO alle Fællesudgifter SFO B&U ialt KF Overførsel fra fratrukket kr Oplevelseskommunen KF ialt

103 SSÆ Ammershøjparken Del af overførelsen fra Ammershøjparken SSÆ Køb af visiterede timer af kommunal leverandør. Reducering af praktisk hjælp - frekvens over sommeren - Ydelserne gives 1 gang mindre over end 6-8 ugers periode. Dette vil kunne besparer ca. 800 timer Frit valg - bestiller SSÆ Hjemmeplejen - udfører. Del af overførelsen fra Hjemmepleje - udfører SSÆ Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfremme og forebyggelse SSÆ Aktivitetsbaserede udgifter Østbo Bofællesskabet Østbo SSÆ Aktivitetsbaserede udgifter Toftekæret Bofællesskabet Toftekæret SSÆ Aktivitetsbaserede udgifter Åbanken Bofællesskabet Åbanken SSÆ Løn Bofællesskabet Åbanken SSÆ Aktivitetsbaserede udgifter Bramsnæs Bofællesskaberne Bramsnæs SSÆ Aktivitetsbaserede udgifter Fælles funktioner Bofællesskaberne Fælles Funktioner SSÆ Formueregler Kontante ydelser I henhold til Lov om Aktiv Socialpolitik 14, stk. 1, kan der ikke ydes hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen skal dog se bort fra kr for enlige og kr for ægtefæller.sammenlægningsudvalget for Job & Arbejdsmarked vedtog den at der kan bevilges økonomisk hjælp ved formålsbestemt formue indtil kr ,00 for enlige og kr ,00 for ægtefæller udover de lovbestemte kr for enlige og kr for ægtefæller.i alt kr for enlige og kr for ægtepar.spareforslaget går ud på, at ændre beslutningen fa således, at Lejre Kommune følger de formuegrænser der er fastsat, jf. lovgivningen. Det vil sige, at enlige må have en formue på kr og ægtepar må have en formue på kr Der er umiddelbart den konsekvens, at ved at gennemføre spareforslaget følger Lejre Kommune den fastlagte lovgivning om formueregler.derudover vurderer administrationen, at der vil der kan spares omkring kr pr. år. SSÆ i alt

104 T&M Udskydelse af indkøb af materiel fra 2010 til Materielgården Det er ikke muligt i indeværende år at udmønte spareforslag vedr. Samordnet Rengøring, Energi og Kollektiv trafik - hvilket udgør 76% af det samlede budget i T&M. T&M Ikke diponeret beløb fra overførsel 2009 til Vejvedligeholdelse T&M Reduceres omfanget af udskiftning af vejinventar Vejvedligeholdelse De beskrevne spareforslag rammer derfor meget tungt i de 2 store tilbageværende områder - Ejendomsvedligeholdelse og Vejvedligeholdelse. T&M Omprioritering ejendomsvedligeholdelse - udskyde og/eller aflyse projekter af ikke Ejendomsvedligeholdelse akut karakter - egne T&M i alt Spareforslag ialt Korrektioner + spareforslag

105 Ved sparekatalog på 7,3 mio. kr. Serviceudgifter kr. andel faktisk bidrag fra udvalg Økonomiudvalg ,70 0, Børn & Ungdom ,30 0, Teknik & Miljø ,20 0, Job & Arbejdsmarked 5.185,10 0,01 37 Social, Sundhed & Ældre ,60 0, Kultur & Fritid ,60 0, ,50 1, ,3 mio. kr. svarer til flg. andel af de samlede serviceudgifter 0,706048

106 Bilag: 7.2. Bilag 2 Handleplaner.doc Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 61858/10

107 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Ulla Høyrup Mikkelsen Økonomi D E ulmi@lejre.dk Handleplaner Dato: 9. juni 2010 J.nr.: 10/11522 Børn, Ungdom og Kultur Skolerne: behandles særskilt på ØU-mødet i juni og medtages derfor ikke her Daginstitutioner: Skovvejens Børnehave: Der er udarbejdet ny handleplan i slutningen af 2009, og denne holdes. Søhus Børnehave: Der foreligger godkendt handleplan, som er overholdt i Det ser imidlertid ud til at blive vanskeligt med overholdelse i 2010, og der følges særskilt op. Abbetved Børnegård: Der foreligger godkendt handleplan. Overholdelse af handleplanen er p.t. vanskelig at vurdere p.gr.a. institutionens eventuelle overgang til privatinstitution. Tandplejen: Musikskolen: Der forelægges fornyet sag om handleplan på BUU-mødet d. 1. juni Handleplanen følges Hvalsø Hallerne: Der forelægges sag om handleplan på KFU-mødet d. 2. juni Samordnet rengøring Der er fulgt særskilt op på Økonomiudvalget den 17. maj Social, Sundhed & Ældre Handleplanerne følges og forventes overholdt.

108 Bilag: 7.3. Bilag 3 Anlægsanalyse 2010 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62171/10

109 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Ulrik Bech Edelbo Økonomi D E uled@lejre.dk Anlægsbudgettet i 2010 Dato: 9. juni 2010 J.nr.: 10/11522 Administrationen har foretaget en nærmere analyse af anlægsbudgettet for 2010 inkl. tillægsbevillinger og overførsler fra tidligere år. Analysens formål har været at afklare hvor store anlægsudgifter og anlægsindtægter der kan forventes i 2010 samt omfanget af indtægter fra låneoptag og kvalitetsfond. I tilfælde af at udgifterne til anlæg bliver afholdt og konjunkturerne gør at indtægterne ikke realiseres, vil det give Lejre Kommune et likviditetsmæssigt problem i Opr. Budget 2010 Overførsler fra 2009 til 2010 Øvrige tillægsbevillinger Korr. Budget 2010 Forventet resultat Forskel Låneoptag 2010 Anlægsudgifter 37,037,0 50,850,8 5,3-1,6 93,186, 2 81,674,7-11,5-11,5 Indefrosne anlæg jf. ØU beslutning -6,9-6,9-6,9 Salgsindtægter -5,2-5,2-41,3-41,3 0,00,0-46,4-46,4-7,0-7,0 39,439,4-10,3-10,3-6,7-6,7-1,8-1,8-18,8-18,8-18,8-18,8 0,00,0 Låneoptag ældreboliger 2008, 2009 og ,00,0 0,00,0 0,00,0 0,00,0-22,7-22,7-22,7-22,7 Kvalitetsfondsmidler -9,9-9,9 0,00,0-6,0-4,8-15,8-14,6-15,3-14,1 0,50,5 Kvalitetsfondsmidler vedr. Indefrosne anlæg 1,2 1,21,2 I alt 11,711,6 2,92,8-2,5-8,2 12,16,4 17,812,11 2,1 0,00 Konklusion

110 Overordnet set stemmer kassevirkningen overens med det korrigerede budget. Forudsætningen for dette er at: fastfrysningerne af anlægsprojekterne fastholdes der er udgifter for yderligere 11,5 mio. kr. der ikke når at blive anvendt i 2010 der realiseres salgsindtægter for 7 mio. kr. i 2010 der optages lån for 22,7 mio. kr. vedrørende ældreboligerne i Osted i Anlægsudgifter Det korrigerede anlægsbudget for 2010 indeholder bruttoudgifter for 93,1 mio. kr. Fordelingen på projekter ses i bilaget "Anlægsudgifter budget 2010". For en del af anlægsprojekterne vil der være forskydninger i afholdelsen af udgifter. Der er samlet set udgifter for 11,5 mio. kr. som ikke forventes afholdes i indeværende regnskabsår. Det vedrører følgende anlægsprojekter: Heraf forventes ikke Mio. kr. Korr. budget afholdt 2010 Sarbjerg (byggemodning og udstykning) 9,5 2,0 Margrethesminde, Osted (byggemodning og udstykning) 2,2 1,0 Projekter til fælles formål - bygningsvedligeholdelse 11,3 2,0 Vejvedligeholdelse - asfalt og slidlag 6,0 0,6 P-plads Ammershøj 0,4 0,4 Renovering af gl. demensboliger i Hvalsø 4,7 4,5 Skole IT 10,0 1,0 11,5 Indefrosne anlæg I forbindelse med FR2009-3, blev det klart, at der er en udfordring i forhold til overholdelse af budgettet for 2010 på driften. og i sag nr. 09/23997 blev der fremlagt en plan for indfrysning af anlæg. Økonomiudvalget besluttede den 20. januar 2010 at indefryse visse anlægsprojekter foreløbigt, hvilket blev fastholdt i Økonomiudvalgets møde den 20. april Der er indefrosset bruttoudgifter for 6,9 mio. kr. Der er budgetteret med kvalitetsfondsmidler for 1,2 mio. kr. i relation til de indfrosne projekter. Netto er indefrysningerne på 5,6 mio. kr. fordelt på nedenstående: Indefrosne anlæg Brutto Kvalitets- Netto Side 2 af 4

111 fond Pulje til handicapforbedringer Pulje til energibesparelser Trafiksikkerhed inkl. renovering af bump Asfalt og slidlag Køkkener i dagsinst. C til B Ombygning på rådhuset i Hvalsø (midlerne er frigivet) Pulje til IT-investeringer Renovering / vedligeholdelse af Grønnehave Personaletoilet på Østergaard Planlægnings og projekteringspulje I alt Salgsindtægter I forbindelse med godkendelsen af overførselssagen vedrørende uforbrugte bevillinger fra 2009 til 2010 er der overført en række indtægtsbevillinger. Indtægtsbevillingerne vedrører primært salg af kommunale ejendomme samt salg af grunde. Det vurderes meget usikkert om kommunen kan opnå salgsindtægter for mere end 7 mio. kr. De 7 mio. kr. består af 5 mio. kr. fra realiseret ejendomssalg samt forventning til yderligere salg af ejendomme og/eller grunde. Specifikationen af de budgetterede salgsindtægter kan ses i bilaget "Salgsindtægter budget 2010". Låneoptag Der forventes at kunne låneoptages for -18,8 mio. kr. vedrørende anlægsudgifter i I tillæg hertil udestår låneoptag på -22,7 mio. kr. for udgifter afholdt i 2008, 2009 og 2010 til ældreboliger i Osted. Dette låneoptag indgår ikke i det korrigerede budget. Specifikation af det budgetterede låneoptagsen i bilaget "låneoptag". Kvalitetsfondsmidler Det korrigerede budget indeholder kvalitetsfondsfinansiering på -15,8 mio. kr. Heraf vedrører 1,2 mio. kr. indefrosne anlægsprojekter. I de anlægsudgifter, der ikke forventes afholdt i indeværende år er der 1 mio. kr. vedr. Skole-IT, som reducerer med 0,5 mio. kr. Samlet set forventes finansiering på 14,1 mio. kr. fra kvalitetsfonden i Side 3 af 4

112 Side 4 af 4

113 Bilag: 7.4. Bilag 4 Anlægsudgifter Budget 2010 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62174/10

114 Anlægsudgifter - budget 2010 Oversigt Korr. budget Sarbjerg (byggemodning og udstykning) Ammershøj (byggemodning og udstykning) Margrethesminde, Osted (byggemodning og udstykning) Erhvervsgrunde Kr. Såby (byggemodning og udstykning) Projekter til fælles formål - diverse Projekter til fælles formål - handicapvenlige foranstaltninger Projekter til fælles formål - bygningsvedligeholdelse Projekter til fælles formål - bygningsvedligeholdelse Projekter til fælles formål - energiområdet Projekter til fælles formål - energiområdet Vejvedligeholdelse - udearealer Vejvedligeholdelse - asfat og slidlag Kropladsen, Hvalsø Cykelsti Vestvejen - Gevninge Lyskryds ved Klostervej / omfartsvej Højbyhuse Omfartsvej Højbyhuse Trafiksikkerhed Infrastrukturplan Cykelsti Kr. Sonnerup Cykelsti Øm Trafiksanering Byvejen Osted Sti Bøgebakken Udviklingsplan Kr. Hyllinge P-plads Ammershøj Ældreboliger Osted / Bøgebakken - boligdelen

115 Ældreboliger Osted / Bøgebakken - serviceareal Bofællesskab Østbo Ebbemosen - renovering af badeværelser Renovering af gl. demensboliger i Hvalsø Vejbelægning Ærøvej (boliger) Udsmykning Ammershøjparken Personaletoilet Østergaard Renovering Grønnehave Projekter vedr. folkeskolen Projekter - sårbare børn og unge Skole IT Køkkener / dagstitutioner Konsulentbistand dagtilbudskøkkener Daginstitution Vestvejen Legestuer i dagplejen Kulturhuset i Hvalsø Tilbygning til klubhus Møllebjergvej Såbyhallen - sikkerhed loft Skjoldungelandet Vandløbsrestaurering Fjordstiprojektet It / administration I alt

116 Bilag: 7.5. Bilag 5 Lånoptagelse 2010 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62175/10

117 Lånoptagelse 2010 i forbindelse med anlæg Den budgetterede lånoptagelse for 2010 består p.t. af følgende poster: Oprindeligt budget: Lån til skoleområdet Kan anvendes til bl.a. skole-it. m.v. Forudsættes gennemført som planlagt. Lån til energispareprojekter Forudsættets gennemført som planlagt. Oprindeligt budget i alt Tillægsbevillinger/overførsler Byvejen i Osted Forudsættes gennemført som planlagt Cykelsti Lejre - Øm Forudsættes gennemført som planlagt Cykelsti Kr. Sonnerup - Dyvelslyst Forudsættes gennemført som planlagt Overførsel fra Oprindelig dispensation fra ISM på 9,7 mio. til investeringer på de borgernære serviceområder i ISM godkendte I skrivelse af overførsel til 2010 af uforbrugt lånadgang. Forudsættes gennemført som planlagt Tillægsbevillinger/overførsler i alt Budgetlagt lånoptagelse i alt Her ud over forventes lånoptagelse på ældreboligområdet i 2010 på i alt Lånene er endnu ikke optaget i budgettet. Forventes medtaget i Forventet Regnskab 2010 II Herefter forventet lånoptagelse 2010 i alt Økonomiafd

118 Bilag: 7.6. Bilag 6 Salgsindtægter budget 2010 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62177/10

119 Anlæg - budget Salgsindtægter Oversigt Korr. budget Sarbjerg, stednr , og Grundsalg Margrethesminde, Osted Jordsalg ældreboliger, Osted Salg af erhvervsgrunde, Åsvejen, Hvalsø Salg af areal til butikstorv Hvalsø Salg af erhvervsgrunde i Kr. Såby Salg af landbrugsjord matr.nr. 3 g Sæby by, Sæby Salg af kommunens faste ejendomme ( ) Salg af kommunens faste ejendomme ( ) Salg af materielgård i Ejby I alt

120 Bilag: 8.1. Bilag 1 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 61842/10

121 Bilag 1 Principper for overførsel af uforbrugte midler mellem regnskabsårene Ifølge "Principper for økonomistyring i Lejre Kommune afsnit 3.4 Budgetoverførsel" kan kommunalbestyrelsen for visse budgetposter give tilsagn om mulighed for overførelse af uforbrugte midler mellem de enkelte regnskabsår. Fælles for overførsler gælder: At overførsler af uforbrugte driftsmidler sker i forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af årsregnskabet. At ingen budgetenheder kan disponere over overførte midler før end tillægsbevillingen er bevilget. For anlægsbevillinger gælder, at der er automatisk overførsel af ikke forbrugte rådighedsbeløb til flerårige uafsluttede anlægsarbejder, hvortil der er meddelt anlægsbevilling. Kommunalbestyrelsen orienteres om overførslerne i særskilt sag. Dette bilag til principper for økonomistyring fastsætter de nærmere regler for overførsler mellem regnskabsårene. Principperne er fastsat ud fra et mål om at skabe en opgørelsesmetode, der er enkel, gennemskuelig og giver den bevillingsansvarlige mulighed for løbende at opgøre evt. beløb til overførsel. Overførsler Den enkelte bevilling defineres og afgrænses i overensstemmelse med bevillingsoversigten Beløb til overførsel mellem budgetårene beregnes ud fra den samlede bevilling og beløb til overførsel overføres som ét samlet beløb, der placeres på budgetkontoen Beløb til overførsel beregnes på tværs af virksomhedens løn- og driftsramme og på tværs af evt. geografiske adresser m.v. Såfremt bevillingen budgetteres ved normbudgettering, eller budgetlægges i forhold til forventet demografisk udvikling, reguleres beløb til overførsel i forhold til årets faktiske aktivitetsniveau (f.eks. faktisk elevtal i løbet af året, faktisk antal børn i løbet af året). Beregning af beløb til overførsel tager udgangspunkt i det bogførte beløb ved udgangen af bogføringsperioden. Der kan maksimalt overføres et beløb svarende til 10 % af korrigeret bevilling ved regnskabsårets ophør. Såfremt virksomhedens mindreforbrug udgør mere end 10 % tilfalder mindreforbrug over de 10 % kassebeholdningen. Såfremt bevillingsområdet sparer op til en større investering kan bevillingsområdet fremsende ønske om overførsel af beløb over 10 %. Dette skal gøres senest 1. december i budgetåret. Overførsel ud over de 10 % skal begrundes med faktisk aktivitet. Eventuelt merforbrug overføres med 100 %. Såfremt merforbruget overskrider 5 % af den samlede løn- og driftsramme - med en bagatelgrænse på kr. - skal der afgives forklaring samt udarbejdes handlingsplan for genopretning af bevillingen. Handlingsplanen udarbejdes til Økonomiudvalget. Bevillinger, hvor der er vedtaget en handlingsplan, udarbejder en status for handlingsplanen til forventet regnskab og regnskabet. Det skal bl.a.

122 oplyses, hvilke initiativer, der allerede er gjort for at mindske merforbruget og hvilke initiativer, der forventes gjort. Beløb til overførsel, overføres til bevillingen ved tillægsbevilling i forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af årsregnskabet. Anlæg For anlægsbevillinger gælder, at der er automatisk overførsel af ikke forbrugte rådighedsbeløb til flerårige uafsluttede anlægsarbejder, hvortil der er meddelt anlægsbevilling. Rådighedsbeløb hvortil der ikke er meddelt anlægsbevillingen i løbet af budgetåret, vurderes særskilt i forhold til om rådighedsbeløbet skal overføres automatisk. Godkendt af kommunalbestyrelsen Den 21. juni 2010

123 Bilag: 9.1. Lejre Kommunes Kvalitetskontrakt UDKAST Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 50892/10

124 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Marie Lindholt Andersen Udvikling D E mlan@lejre.dk Dato: 7. maj 2010 Lejre Kommunes Kvalitetskontrakt (UDKAST) J.nr.: 50892/10 Lejre Kommunes Kommunalbestyrelse vedtog i 2007 en servicestrategi, som i 2009 blev evalueret i en serviceredegørelse. I 2010 er servicestrategien erstattet af en kommunal kvalitetskontrakt, hvori Lejre Kommunes Kommunalbestyrelse fremhæver en række mål for arbejdet med udvikling af kvalitet og effektivitet i den kommunale opgaveløsning i perioden frem til Udviklingsmålene i kvalitetskontrakten er formuleret som kvantificérbare målsætninger for at gøre det overskueligt for borgerne at vurdere, hvad Lejre Kommune vil arbejde for at opnå, og hvorvidt hensigterne føres ud i livet. For yderligere at styrke overskueligheden i kvalitetskontraktens opbygning, er målene inddelt efter de kommunale serviceområder. I Lejre Kommunes kvalitetskontrakt er serviceområderne defineret som de eksisterende fagudvalgsområder; Teknik og Miljø, Børn og Unge, Kultur og Fritid, Social, Sundhed og Ældre, Job og Arbejdsmarked samt Økonomiudvalgets område. Teknik og Miljø Natur og Miljø Tema: Kvalitet i sagsbehandling. Mål: Administrationen foretager partshøring/varsel, inden den endelige afgørelse træffes, i minimum 95% af alle afgørelser omfattet af reglerne i Forvaltningsloven om partshøring, målt ved stikprøvekontrol af 2% af sager oprettet i kontrolår. Tema: Effektivitet i sagsbehandling. Mål: Administrationen træffer afgørelse inden for 4 uger efter, at en sag er fuldt ud belyst (ved tilsyn, høring, varsel) i minimum 60% af alle sager, hvor der er konstateret en lovovertrædelse inden for natur- og miljøområdet, målt ved stikprøvekontrol af 2% af sager oprette i kontrolåret. Tema: Effektiv brug af kvalitetsstyringssystem. Mål: Administrationen gennemfører min. 2 gange årligt informations- og statusmøde for sagsbehandlere om kvalitetsstyringssystemet og procedurer. Dette med henblik på at sikre kendskab til og implementering af kvalitetsstyringssystemet.

125 Tema: Brugertilfredshed med sagsbehandling Mål: Minimum 60% af adspurgte borgere/erhverv er tilfredse med den myndighedsmæssige sagsbehandling målt ved gennemførelse af brugertilfredshedsundersøgelse. Byg og Plan Tema: Effektivitet i sagsbehandling. Mål: Administrationen behandler alle byggesager inden for en periode på 4 uger fra modtagelse af ansøgning, målt ved månedlig opfølgning på sagsbehandlingstider. Trafik Tema: Forbedret trafiksikkerhed. Mål: Antallet af personskader i trafikulykker skal i 2012 være reduceret med 40% i forhold til udgangspunktet i 2005: 18 tilskadekomne og dræbte personer. Målsætning for 2012: Reduktion til højst 11 personer. Tema: Forbedret trafiksikkerhed. Mål: Antallet af personskadeuheld for bløde trafikanter skal i 2012 være reduceret med 40% i forhold til udgangspunktet i Målsætning for 2012: Reduktion til højst 2 personer. Børn og Unge Sårbare børn og unge Tema: Underretning. Mål: Ansatte fagpersoner, der har med børn og unge at gøre, underretter de sociale myndigheder i alle tilfælde (100%), hvor de får kendskab til, at et barns eller et ungt menneskes omsorgssituation er truet. Tema: Effektivitet i sagsbehandling. Mål: Administrationen sikrer, at der indkaldes til opfølgningsmøde med familien inden for 10 arbejdsdage efter underretning i 90 % af alle sådanne sager. Tema: Kvalitet i sagsbehandling. Mål: Senest 3 måneder efter enhver underretning (100%) følges der op på, at underretningen er undersøgt eller under behandling. Tema: Inddragelse af forældremyndighed og barn. Mål: I alle sager (100%) inddrages forældremyndighed i indsatsen, målt ved stikprøvekontrol 2 gange årligt. Inddragelse af barnet vil afhænge af alder/modenhed. Evt. beslutning om ikke at inddrage barnet begrundes i et sagsnotat i alle sådanne sager (100%), målt ved stikprøvekontrol 2 gange Side 2 af 5

126 årligt. Tema: Inddragelse af familie og netværk. Mål: I mere end 50% af alle sager inddrages familie og netværk i indsatsen, målt ved stikprøvekontrol 2 gange årligt. Inddragelse skal ske med accept fra familie og den unge over 15 år. Sundhedspleje Tema: Sundhedsplejetilbud til skolebørn. Mål: Alle børn (100%) tilbydes ind- og udskolingsundersøgelse ved kommunallæge. Tema: Sundhedsplejetilbud til gravide. Mål: Alle gravide, der henvises fra jordemoder, sygehus eller læge på baggrund af bekymring (100%), modtager tilbud om graviditetsbesøg af sundhedsplejerske. Kultur og Fritid Idræt, historie, friluftsliv og kultur Tema: Netværksdannelse på kultur- og fritidsområdet. Mål: Inden udgangen af 2010 er der etableret 4 netværk for henholdsvis idrætsaktører, historiske aktører, friluftsaktører og kulturaktører. Aktørerne mødes med henblik på at styrke netværksdannelsen på tværs af kultur- og fritidsområdet. Social, Sundhed og Ældre Forebyggelse og sundhedsfremme Tema: Tværgående fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Mål: Sundhedsforum, som er kommunens tværgående, koordinerende styregruppe for den borgerrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats, udvælger årligt 1 tværgående sundhedstema, som alle fagudvalgsområder har fokus på i det pågældende år. Sundhedstemaet underbygges af underliggende konkrete projekter. Social- og ældreområdet Tema: Tilfredshed blandt borgere, der modtager personlig pleje og praktisk hjælp. Mål: Min. 90% af adspurgte borgere er tilfredse med ydelsen. Tema: Tilfredshed med ydelser forbundet med afløsning i eget hjem Mål: Min. 90 % af adspurgte borgere er tilfredse med den leverede ydelse. Side 3 af 5

127 Tema: Effektivitet i visitation af ydelser/hjælp. Mål: Visitator har senest 3 arbejdsdage efter henvendelse aftalt besøg på sygehuset eller i borgers hjem - og ved akut behov straks. Tema: Effektiv iværksættelse af visiterede ydelser/hjælp. Mål: Visiteret hjælp iværksættes senest 5 arbejdsdage efter, at leverandøren har modtaget bestillingen. Tema: Kommunal bolig til borgere med let behov for fysisk/fysisk pleje og afledt behov for mindre og mere overskuelig bolig. Mål: Borgeres ønsker vedr. lokalområde bliver opfyldt i 80% af alle sager. Tema: Tilfredshed med midlertidigt ophold blandt borgere med behov for fysisk/psykisk pleje og/eller træning Mål: Min. 90% af adspurgte borgere er tilfredse med det midlertidige ophold, Job og Arbejdsmarked Beskæftigelse Tema: Begrænsning af antallet af ledige med mere end tre måneders ledighed. Mål: Antallet af personer i arbejdskraftreserven begrænses til 197 personer i december 2010, svarende til en stigning på max. 25% i perioden fra december 2009 til december Tema: Nedbringelse af antallet af sygedagpengeforløb. Mål: Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger nedbringes med 5% i december 2010 i forhold til december 2009, svarende til max. 100 forløb i december Tema: Begrænsning af antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år. Mål: Antallet af unge ydelsesmodtagere begrænses til 225 personer i december 2010, svarende til en stigning på max. 25% fra december 2009 til december Tema: Forøgelse af aktiveringsgraden for svagere grupper på arbejdsmarkedet. Mål: Aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4 og 5 øges i perioden fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2010 til en aktiveringsgrad på 35% for matchkategori 4 og 20% for matchkategori 5. Tema: Nedbringelse af antallet af helårspersoner, der modtager ledighedsydelse. Mål: Antallet af helårspersoner, der modtager ledighedsydelse nedbringes til Side 4 af 5

128 max. 25 prs. i december 2010, svarende til et fald på 10% fra december 2009 til december Tema: Forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige nydanskere. Mål: Beskæftigelsesfrekvensen for målgruppen forøges til min. 55% for mænd og min. 45% for kvinder i december Tema: Forøgelse af antallet af voksenlærlingeforløb for ledige. Mål: I året 2010 etableres 6 voksenlærlingeforløb fra ledighed. Økonomiudvalg Tværgående borgerservice Tema: Effektiv sagsbehandling. Mål: Alle henvendelser, der indeholder ansøgning eller anden information, der kræver egentlig sagsbehandling (100%), besvares inden for 10 arbejdsdage. Tema: Effektiv mailkommunikation. Mål: Alle mails af faktuel karakter, som alternativt kunne være blevet håndteret telefonisk (100%), besvares indenfor 2 arbejdsdage. Tema: Effektiv telefonbetjening. Mål: Alle telefonbeskeder (100%) besvares samme dag eller senest dagen efter, at beskeden er modtaget. Side 5 af 5

129 Bilag: Kanalstrategi for Lejre Kommune Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 59866/10

130 Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Kanalstrategi for udvikling af digital borgerservice i Lejre Kommune

131 1 INDLEDNING STATUS FOR BORGERBETJENING I LEJRE KOMMUNE BORGERNES BRUG AF KOMMUNIKATIONSKANALERNE OVERSIGT OVER BORGERNES BRUG AF KOMMUNIKATIONSKANALER BRUG AF EFFEKTIVE KOMMUNIKATIONSKANALER VISION FOR BORGERNES KOMMUNIKATION MED LEJRE KOMMUNE KANALSTRATEGISKE PEJLEMÆRKER DIGITALISERING AF KOMMUNALE SERVICEYDELSER VI LEVER OP TIL E BORGERSERVICE SOM FAG KANALEN BESTEMMER SERVICENIVEAUET RESSOURCERNE FØLGER DE PRIORITEREDE KANALER POLITISK OG LEDELSESMÆSSIG FOKUS OG STYRING UDFORDRINGER OG MULIGHEDER MULIGHEDERNE UDFORDRINGERNE PARALLELLE RELATEREDE INDSATSER...10 Side 2 af 11

132 1 Indledning En kanalstrategi omhandler en strategi for Lejre Kommunes kommunikation med borgerne. En Kommunikationskanal er den kanal, som borgerne og Lejre Kommune benytter til kommunikationen med hinanden - det kan være ved fysisk henvendelse, telefonisk henvendelse, ved brev sendt med posten eller ved digitale kanaler som ved mail, selvbetjening eller digital kommunikation i øvrigt via Der er store forskelle i hvor tidskrævende, effektive og omkostningstunge de forskellige kanaler er - og dermed i forhold til hvor mange ressourcer og hvor lang tid, der skal benyttes til sagsbehandling og besvarelse af henvendelserne. Generelt refereres til følgende omkostninger i forhold til kommunernes håndtering pr. henvendelsestype: - Digitale henvendelser via internettet 3 kr./pr. henv. - Telefoniske henvendelser 40 kr./pr. henv. - fysisk henvendelser 80 kr./pr. henv. - Breve/mails 110 kr./pr. henv. For at sikre en effektiv borgerservice har Lejre Kommune og landets øvrige 97 kommuner derfor tilsluttet sig Den fælleskommunale vision for e2012 om at: Kommunerne tager ansvar for, at borgerne oplever en effektiv digital service, der tager udgangspunkt i deres behov. Visionen er suppleret med 3 overordnede indsatsområder: Bedre løsninger, Stærkere fokus og Øget anvendelse, der hver suppleres med en række vejledninger og målsætninger - se fx En af målsætningerne omhandler vedtagelsen af en kanalstrategi for, hvordan anvendelsen af digital borgerservice øges. En kanalstrategi er en fremadrettet strategi for hvordan Lejre Kommune ønsker at anvende og prioritere de kanaler, som borgere (og virksomheder og samarbejdsparter) benytter sig af for at komme i kontakt med Lejre Kommune. Strategien har således til formål at: - Skabe forbedret borgerservice, - Udbrede muligheder for digitale løsninger og selvbetjeningsmuligheder, - Sikre incitamenter for brug af mindre omkostningstunge henvendelseskanaler, - Medvirke til at skabe en bedre hverdag - for borgerne i Lejre Kommune og for medarbejderne. Kanalstrategien skal derfor udlægge strategiske mål for udviklingen af de digitale kommunikationskanaler og skal derfor virke som retningsgivende pejlemærker for prioriteringer, adfærd og organisering. Side 3 af 11

133 2 Status for borgerbetjening i Lejre Kommune Lejre Kommune har løbende arbejdet med udvikling af borgerservice og etablering af digitale selvbetjeningsmuligheder. Således blev der med kommunesammenlægningen truffet strategiske valg om etablering af et Borgerservicecenter på rådhuset i Hvalsø, der tilnærmelsesvist skulle sikre en samlet indgang for borgere i Lejre Kommune. Selvom kommunen har samlet borgernes indgang i Borgerservice er der fortsat borgerbetjening på kommunens to øvrige rådhuse. Mest på rådhuset i Allerslev, hvor Teknik & Miljø varetager borgerservice inden for eget område og hvor der også er borgerbetjening på børne- og ungeområdet. Mindst på rådhuset i Lyndby, hvor der kun er begrænset borgerbetjening i forbindelse med vielser og opkrævninger. Telefonisk udgør omstillingen i Borgerservice typisk borgernes første møde med Lejre Kommune, og de besvarelser, der ikke kan strakshåndteres bliver viderestillet til en relevant medarbejder og afdeling. Samtlige medarbejderes telefonnumre kan findes på hjemmesiden, som er en af de mest besøgte på Fordelingen af den indgående fysiske post og mails til lejre@post.dk blev i 2008 overflyttet til Borgerservice, hvormed visionen om en indgang for borgeren kom et skridt nærmere. Med Top 13 etablerede Lejre Kommune ligesom landets øvrige kommune i efteråret selvbetjeningsløsninger via kommunens hjemmeside, og fra maj 2010 er der etableret et analyseværktøj, der gør det muligt at analysere, hvordan borgerne benytter hjemmesiden. 3 Borgernes brug af kommunikationskanalerne Med ca registrerede e-boks konti - heri medtalt de ca , der modtager lønsedler - er Lejre Kommune ifølge e-boks placeret som top 6 af de 98 kommuner med hensyn til dækningsgrad. I forbindelse med edag 3 udvides den nuværende e-boks løsning med en Digital Post løsning, der fra sommeren 2010 vil kunne omfatte samtlige brevforsendelsestyper mellem Lejre Kommune og borgerne. Det store antal registrerede e-boks brugere i Lejre Kommune giver et rigtigt godt udgangspunkt for øget anvendelse af digital kommunikation med borgerne. For at udbygge kendskabet til borgernes brug af kommunikationskanaler gennemførte Lejre Kommune i uge en 'tælleuge', hvor samtlige henvendelser til og fra borgerne blev optalt - dvs. fysiske henvendelser på de tre rådhuse, ind- og udgående telefoner, modtagne og afsendte breve, ind- og udgående mails, antal besøg på hjemmesiden og antal benyttede selvbetjeningsløsninger. Tælleugen er gennemført i henhold til Den Side 4 af 11

134 fælleskommunale dokumentationsmetode. Der vil blive udarbejdet en særskilt analyse af resultaterne fra tælleugen - herunder om benyttede kommunikationskanaler fordelt på afdelinger og tider mv. Tælleugens overordnede målinger vil efterfølgende blive suppleret af mere detaljerede opfølgning på udvalgte digitaliseringsområder - jf. det strategisk pejlemærke om at vi lever op til e2012 i afsnit Oversigt over borgernes brug af kommunikationskanaler Optællingerne af borgernes henvendelser i uge 20 giver input til opgørelsen af en samlet 'digitaliseringsgrad' for Lejre Kommune. En kommunes digitaliseringsgrad er den andel, i procent, af den samlede administrative kommunikation med borgerne, som foregår via digitale kanaler - dvs. mails, hjemmesidebesøg, sms og selvbetjeningsløsninger. Grundlaget for opgørelsen af digitaliseringsgraden forventes tilvejebragt i august eller september Nedenfor angives den nærmere fordeling af borgernes henvendelser fordelt på typer. Henvendelsestype - uge Antal Andel Beregnet omkostning - Personlige henvendelser 646 2,1% Telefoniske henvendelser ,6% Posthenvendelser ,7% Mailhenvendelser ,2% Selvbetjeningsløsninger 18 0,1% 54 - hjemmesidehenvendelser ,3% Sum ,0% Note: Tallene for 2010 mangler tal for masseforsendelser og er endnu ikke renset i forhold til KLs anbefalinger. KL oplyser, at de senest den 15. august 2010 vil tilvejebringe fordelingsnøgler. Indsigten i borgernes brug af kommunikationskanaler skal benyttes som afsæt til formulering af mål for prioritering og udvikling af kanalerne - herunder til mål for øget digitaliseringsgrad. Tallene er endvidere opgjort på afdelingsniveau med henblik på mere detaljerede drøftelser i fagområderne om mål og forventninger til effekter af handleplanerne. Det er hensigten af der hvert år foretages en lignende optælling, så udviklingen kan følges og dokumenteres, og så indsatsen løbende kan tilpasses for at nå målene. Side 5 af 11

135 3.2 Brug af effektive kommunikationskanaler Den fælleskommunale vision for e2012 tager afsæt i en effektiv digital service, men som det fremgår af beregningseksemplet på side 1 er ikke alle digitale henvendelser lige effektive. Mails sidestilles således typisk med post, idet der knytter sig en række administrative opgaver med at åbne, sortere, journalisere og besvare mailen. Derudover indebærer mails risici for misforståelser, fejlhenvendelser og længerevarende mailudvekslinger, der ikke nødvendigvis fremmer en effektiv borgerservice. Mails er således som udgangspunkt ikke nødvendigvis en effektiv kommunikationskanal, men er udtryk for et potentiale for, at borgerne kan benytte digitale selvbetjeningsløsninger, såfremt de tilvejebringes og formidles. Med etablering af Digital Post/Dokumentboks skabes der mulighed for at sende masseforsendelser og breve digitalt til borgeren samt muligheder for at borgernes henvendelser i højere grad kan autofordeles til relevante afdelinger og medarbejdere. Ligesom mails kan være en ineffektiv kommunikationskanal, kan fysiske eller telefoniske henvendelser være hensigtsmæssige og effektive i bestemte situationer. Særligt telefoniske henvendelser kan være en effektiv kommunikationskanal, hvor forespørgsler kan straksafklares. Det er fx således kun et mål for kanalstrategien at reducere de telefonhenvendelser, der i stedet kunne have været håndteret ved proaktiv information på hjemmesiden - eller ved specifikke selvbetjeningsløsninger. 4 Vision for borgernes kommunikation med Lejre Kommune Med afsæt i den fælleskommunale vision for e2012 er vores vision for borgernes kommunikation med Lejre Kommune, at Lejre Kommune tager ansvar for, at borgerne oplever en effektiv digital service, der tager udgangspunkt i deres behov. Det betyder - at Lejre Kommunes digitale services skal give borgerne klare fordele og kommunen en mere effektiv administration. - at Lejre Kommunes politikere og ledere har mod og vilje til at gå forrest og prioritere den digitale kommunikation. - at Lejre Kommune tilbyder en digital service, så det er borgernes naturlige førstevalg. Side 6 af 11

136 5 Kanalstrategiske pejlemærker For at kunne realisere visionen i 2012 er der behov for en fokuseret indsats. Derfor opstilles 6 strategiske pejlemærker, som skal drive udviklingen i den ønskede retning. De 6 strategiske pejlemærker består af: 1. Digitalisering af kommunale serviceydelser 2. Vi lever op til e Borgerservice som fag 4. Kanalen bestemmer serviceniveauet 5. Ressourcerne følger de prioriterede kanaler 6. Politisk mod og ledelsesmæssig styring 5.1 Digitalisering af kommunale serviceydelser Det første pejlemærke omhandler den grundlæggende forudsætning for øget digitalisering - nemlig, at der er adgang til digitaliserede serviceydelser. Lejre Kommune vil årligt etablere minimum 5 nye digitale selvbetjeningsløsninger. Løsningerne udvælges ud fra hensyn til: - borgernes behov - det vil sige det potentielle omfang af borgere, der vil benytte sig af løsningen, - tilgængelige løsninger - det vil sige de produkter, som leverandørerne kan levere, så Lejre Kommune ikke selv skal stå for udviklingen, - digitaliseringspotentiale - det vil sige egnethed for digitalisering af informationer og arbejdsgange. Lejre Kommune vil endvidere prioritere den digitale kommunikation i form af målrettet kommunikation på kommunens hjemmeside - dels med henblik på reducere behovet for telefoniske og fysiske henvendelser med forespørgsler, dels med henblik på at kvalificere borgernes egen forberedelse af henvendelse om sagsbehandling. Udviklingen af prioriteres i forhold til Lejre Kommunes unikke behov, mens der forfølges et udvidet samarbejde omkring fællesoffentlige tiltag som fx borger.dk og med andre kommuner, hvor det giver bedst mening. 5.2 Vi lever op til e2012 Det andet pejlemærke omhandler Lejre Kommunes forpligtelse til at leve op til den fælleskommunale målsætning om e2012. Det indebærer, at Lejre Kommune deltager i de fællesaktiviteter og tiltag, som er omfattet af e herunder: - at vi sender og modtager post via Dokumentboks/Digital Post, Side 7 af 11

137 - at vi anvender NemSMS, - at vi anvender digitale signaturer og er på NemLogin, - at blanketter er tilgængelige på hjemmesiden og fællesoffentlige portaler med NemLogin og forudfyldte data, - at vi har 5 digitale borgerforløb, der giver en mere effektiv forvaltning og digital service (minimum 5 nye digitale indsatsområder om året), - at Kommunalbestyrelsen vedtager en kanalstrategi for, hvordan vi øger den digitale service, - at Kommunalbestyrelsen vedtager en e2012 handlingsplan, - at der udarbejdes en strategi for at øge lederes og medarbejderes digitale kompetencer, - at ledere og medarbejdere er ambassadører for digital service, - at vi sætter mål for anvendelsen af digitale services på udvalgte områder og måler om de nås, - at vi deltager i fællesoffentlige edage, - at vi markedsfører digitale services. 5.3 Borgerservice som fag Det tredje pejlemærke omhandler, at udviklingen af den digitale borgerservice er et fælles ansvar for ledere medarbejdere - og at det sker med afsæt i en faglig stærk funderet borgerservice. Det indebærer: - at vi gennemfører kompetenceudvikling i de digitale services, - at vi sætter fokus på motivationen for at levere gode digitale services, - at vi udpeger digitale ambassadører i Borgerservice, fagområderne og andre borgernære tilbud (fx biblioteker, sundhedsplejen, hjemmehjælp, skoler og dagtilbud mv.), - at de digitale services er tæt koblet til og sammentænkt med kommunens administrative systemer og arbejdsgange. 5.4 Kanalen bestemmer serviceniveauet Det fjerde strategiske pejlemærke omhandler en prioritering af kanalerne. Alle borgere skal opleve god borgerservice, men såfremt visionen, om at borgerne oplever en effektiv digital service, der tager udgangspunkt i deres behov, skal realiseres, må digital service opprioriteres på bekostning af andre kanaler. Kanalprioriteringen indebærer: - at digitale services markedsføres løbende, - at digitale services har forrang i forhold til hurtig sagsbehandling - dog så analoge services behandles i henhold til gældende sagsfrister, - at digitale services udvikles og udvides, mens analoge services fastholdes eller indskrænkes (fx i form af færre fysiske kanaler og kortere åbningstider). Side 8 af 11

138 5.5 Ressourcerne følger de prioriterede kanaler Det femte strategiske pejlemærke omhandler en prioritering af ressourcer til digital service - det indebærer: - at investeringer i nye digitale løsninger prioriteres, - at der effektueres effektiviseringer, der sikrer god borgerservice ved brug af færre ressourcer og sikrer omkostningsreduktioner som følge af investeringer i øget digitalisering, - at såvel investeringer som effektiviseringer opsamles og synliggøres. 5.6 Politisk og ledelsesmæssig fokus og styring Det sjette strategiske pejlemærke omhandler forudsætningen for at de øvrige pejlemærker kan realiseres - nemlig et stærk fokus fra politisk og ledelsesmæssig side. Det indebærer: - at kanalstrategien vedtages politisk og lægges til grund for prioriteringer i budgettet og i forbindelse med revurderinger og opfølgninger på om målene indfries, - at ledelsen sætter de kanalstrategiske pejlemærker i fokus og allokerer den fornødne opmærksomhed og ressourcer (fx ved særskilte mål i årsaftaler). - at der udarbejdes en særskilt opfølgning på Kanalstrategiens mål. 6 Udfordringer og muligheder Der er en række udfordringer og muligheder forbundet med realisering af visionen og de strategiske pejlemærker for Kanalstrategien. 6.1 Mulighederne Mulighederne er indlejret i visionen om at yde en digital borgerservice med afsæt i borgernes behov. Den digitaliserede borgerbetjening kan hjælpe til at gøre hverdagen nemmere. For borgerne kan hverdagen blive nemmere ved, at de på sigt kan henvende sig uafhængigt af åbningstider, transportmuligheder og bemanding i administrationen. For medarbejderne kan hverdagen blive nemmere ved, at de på sigt ved hjælp af digitale løsninger kan aflastes for en række borgerhenvendelser og løbende afbrydelser, for i stedet at koncentrere sig om sagsbehandling og den digitale kommunikation. Side 9 af 11

139 For politikerne og lederne kan hverdagen blive nemmere ved, at det bliver muligt at dokumentere den gode digitale borgerservice og sikre reelle effektiviseringer, der bygger på nemmere, bedre og billigere opgaveløsning. Samlet set kan digital borgerservice medvirke til bedre og mere tilgængelig borgerbetjening, mere effektiv borgerservice med mindre administration samt medvirke til at gøre Lejre endnu mere grøn og energivenlig i form af mindre transport og mindre forbrug af papir og trykning. 6.2 Udfordringerne Der er dog også udfordringer forbundet med den øgede digitalisering. For borgerne kræver det, at de accepterer den digitale udvikling og i højere grad anvender de digitale services. Hvis borgerne fortsat insisterer på at møde frem personligt eller benytte telefonen, selvom der er etableret digitale services, vil det ikke være muligt at skabe effektiv digital borgerservice. For medarbejderne kræver det, at de får indflydelse og påtager sig ejerskab og ansvar for udviklingen af den digitale borgerservice i Lejre Kommune. Det er medarbejderne, der skal levere den gode borgerservice og bidrage til, hvordan administrationen kan blive endnu mere effektiv ved øget digitalisering. For politikerne og lederne kræver det et stærkt fokus og prioriteringer på digital borgerservice - også når opmærksomheden rettes mod andre mål og tiltag. De fornødne ressourcer skal tilvejebringes - og der skal tildeles fortsat ledelsesopmærksomhed. 7 Parallelle relaterede indsatser Lejre Kommunes Kanalstrategi skal behandles politisk og realiseres administrativt som en selvstændig indsats. Der er imidlertid en række parallelle indsatser, der knytter sig til Kanalstrategien. Kanalstrategien og øget anvendelse af digitale kommunikationsformer udgør en betydelig andel af kommunens samlede digitaliseringsindsats, som er skitseret i Digitaliseringsstrategien. Det andet ben består i digitalisering af arbejdsgange i øvrigt - dvs. øget IT understøttelse af de interne arbejdsgange - herunder brug af administrative systemer, interne blanketter mv. Borgernes øgede digitale kommunikation må også tænkes ind i forhold administrationens håndtering af de digitale informationer mv. Kanalstrategiens formål om at forskyde kommunikationen fra analoge til digitale kanaler knytter sig også til antallet af analoge kanaler. Økonomiudvalgets beslutning den 17. maj 2010 om samling af Side 10 af 11

140 administrationen på to rådhuse bidrager dermed også til Kanalstrategien ved at reducere de fysiske kanaler med 1/3. Endvidere kan arbejdet med ændret ledelsesstruktur og organisation i forlængelse af Økonomiudvalgets beslutning den 17. maj 2010 også knytte an til Kanalstrategien, idet reorganisering i form af samling af enheder til større og mere bæredygtige enheder kan reducere antallet af kanaler, som borgerne kan henvende sig til - og samle og styrke fokus på de borgerrettede enheder. Endelig knytter Kanalstrategien sig til arbejdet med en langsigtet effektiviseringsstrategi, idet investeringerne i digitale kommunikationsformer skal følges af effektuering af effektiviseringer i form af omkostningsreduktioner i områder, der omfattes af øget digitalisering - jf. strategisk pejlemærke 5: Ressourcerne følger de prioriterede kanaler. Side 11 af 11

141 Bilag: Ansøgning af 4. maj 2010 om kommunegaranti til Osted Vandværk I/S Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54240/10

142 Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø Att.: Richard Oddershede OSTED VANDVÆRK I/S Byvejen 22 B, Osted 4320 LEJRE Tlf post@osted-vandvaerk.dk CVR nr Osted, den 4. maj Kommunegaranti på kr. 5 mio. til Osted Vandværk Osted Vandværk har beregnet behovet for investeringer i Vandværket og ledningsnettet til at være kr årligt, for at Vandværket og ledningsnettet holdes i god stand. For at sikre likviditet til fremtidige investeringer, har Osted Vandværk derfor i 2010 hævet taksterne, således den samlede indtjening øges med ca. kr årligt, hvilket giver det nødvendige råderum. På grund af renovering af flere vejstrækninger i Osted By, har Osted Vandværk dog besluttet at fremrykke en række investeringer til Osted Vandværk har i 2010 besluttet et anlægsprogram på kr. 6 mio. Der renoveres teknik på Vandværket for ca. kr. 0,5 mio., og der renoveres vandledninger for ca. kr. 5,5 mio. Renovering af vandledninger fordeles på 3 projekter: Renovering af ca meter hovedledning og ca. 750 meter stik- og jordledning i Hovedvejen fra Alfarvejen til Lykkesholmvej. Ledningen renoveres inden/samtidig med Vejdirektoratets renovering, således Osted Vandværk ikke i de næste mange år skal grave i Hovedvejen. Renovering af ca meter hovedledning i Byvejen. Ledningen renoveres inden/samtidig med Lejre Kommunes renovering, således Osted Vandværk ikke i de næste mange år skal grave i Byvejen. Renovering af ca meter hovedledning på Brotoften, Fugletoften, Langetoften og Stentoften. Osted Vandværk har behov for at låne kr. 5 mio., for at finansiere anlægsprogrammet. Der vil årligt blive afdraget kr Osted Vandværk har indhentet lånetilbud fra henholdsvis Nordea og Kommunekredit. Osted Vandværk har modtaget lånetilsagn fra Nordea. Kommunekredit forudsætter en kommunegaranti for at give Osted Vandværk et anlægslån. Med en kommunegaranti vil Osted Vandværk kunne spare ca. 3,50 % i rente. Osted Vandværk søger Lejre Kommune om en kommunegaranti på kr. 5 mio. for årene Med venlig hilsen Michael Bruun Formand Niels Grann Kasserer Bilag: Lånetilsagn fra KommuneKredit Årsregnskab 2009 med anlægs- og likviditetsbudget for 2010 til /1

143 Bilag: Resultatrevision 2009 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 50898/10

144 Resultatoversigt 2009 Jobcenter Lejre 1. udkast Indledning: Resultatrevisionen er et styringsinstrument, der giver staten og kommunerne overblik over beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Den samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i Jobcentrets beskæftigelsesindsats i det forgangne år. I 2009 samles resultater for såvel den statslige som den kommunale indsats og sammenligner denne med den gennemsnitlige indsats blandt sammenlignelige jobcentre. Resultatrevisionen skal behandles politisk i Udvalget for Job og arbejdsmarked og godkendes endeligt i kommunalbestyrelsen senest ved udgangen af juni Resultatrevisionen skal senest den 1. maj 2009 sendes til høring i Det lokale Beskæftigelsesråd. Resultatrevisionens indhold: Ved resultatrevisionen sammenlignes Jobcenter Lejres indsats med den gennemsnitlige indsats blandt sammenlignelige jobcentre (Allerød, Egedal, Gentofte, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Solrød kommuner). Resultatrevisionen består af fire tabeller: En resultatoversigt, hvor der vises indsats og resultater i jobcentret, samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Et besparelsespotentiale, som baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Et scorecard, med resultater for ministerens mål, hvor jobcentrets resultater bliver sammenlignet med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Et scorecard for indsatsen, hvor jobcentrenes resultater ift. at gennemføre en aktiv indsats i form af jobsamtaler og aktive tilbud til tiden sammenlignes med de øvrige jobcentre i landet I den følgende gennemgang vi fokus være lagt på 1) resultatoversigten og 2) opgørelsen over besparelsespotentialer. Tabeller omkring scoring på Ministermål og rettidighed i indsats vil ikke blive berørt. Disse medtages blot som bilag. Dette fordi disse blot er udtryk for resultaterne af resultatoversigt og besparelsespotentialerne. Dog skal bemærkes at Jobcenter Lejres indsats i 2009 har været meget positiv. Hvad angår Ministermålene samlet, så ligger Lejre nummer 1, mens Jobcenter Lejre på rettidighed i indsatsen ligger nr. 3 på hele Sjælland. 1

145 Resultatoversigt 2009 Jobcenter Lejre 1. udkast Tabel 1. Resultatoversigt: Data opdateret den Resultatoversigt - Lejre Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Ift. samme Ift. udvikling i Gnsn. udvikling i måned Antal måneden klyngen ift. klyngen ift. året før, året før, før, pct. året før, pct. pct. pct. Arbejdskraftreserve i alt Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpengeforløb over 26 uger Nov Unge under 30 år i alt Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner A-dagpenge - antal berørte personer Dec Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec Ikke-arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner Dec Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec Sygedagpenge - fuldtidspersoner Nov Antal forløb (26-52 uger) Nov Antal forløb (over 52 uger) Nov Revalidering - fuldtidspersoner Dec Antal berørte personer Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Påbegyndte forløb Dec Antal berørte personer Dec Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Dec Antal berørte personer Dec Antal forløb (over 13 uger) Nov Førtidspension - fuldtidspersoner Dec Påbegyndte forløb Dec Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, Højeste niveau i klyngen Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. 2

146 Resultatoversigt 2009 Jobcenter Lejre 1. udkast point pct. point i samme måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Dec Kontant- og starthjælp, ikkearbejdsmarkedsparate Dec Rettidighed Jobsamtaler a-dagpenge Nov Jobsamtaler kontant- og starthjælp Dec Første tilbud - a-dagpenge Nov Første tilbud - kontant- og starthjælp Nov arbejdsmarkedsparate Nov ikke-arbejdsmarkedsparate Nov Gentagne tilbud - a-dagpenge Nov Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Nov arbejdsmarkedsparate Nov ikke-arbejdsmarkedsparate Nov Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af personer og forløb for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent, og antal forløb med omkring 7-10 procent. Ovenstående resultatoversigt er opdelt i 3 hovedkategorier: A. Ministermålene, dvs. udviklingen i arbejdskraftreserven, udviklingen i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger og udviklingen i antallet af unge ledige under 30 år. B. Forsørgelsesgrupper, dvs. udviklingen i antal forløb og berørte personer på forskellige forsørgelsesgrupper. C. Indsatsen, dvs. opgørelse af aktiveringsgrader og rettidighed i indsatsen. Resultatoversigt: Ministermålene Arbejdskraftreserven (Mål 1) Udviklingen i arbejdskraftreserven opgøres som udviklingen i perioden december 2008 til december Samlet er arbejdskraftreserven i Lejre steget med 80 pct. i forhold til en stigning på 118 pct. for gennemsnittet i jobcentrene Lejres sammenligningsgrundlag. For a-kasse forsikrede er der i perioden sket en stigning i arbejdskraftreserven på 167 pct. Dette skal holdes op imod en stigning i arbejdskraftreserven for a-kasse forsikrede i sammenligningsgrundlaget på 151pct. For kontant og starthjælpsmodtagere er der i perioden sket et fald i arbejdskraftreserven på 7 pct. Dette skal holdes op imod en stigning i arbejdskraftreserven for kontant- og starthjælpsmodtagere i sammenligningsgrundlaget på 55 pct.. Udviklingen i arbejdskraftreserven for såvel a-kasseforsikrede som for kontant- og starthjælpsmodtagere i Lejre har i perioden december 2008 til december 2009 udviklet sig væsentligt gunstigere end Lejres sammenligningsgrundlag. 3

147 Resultatoversigt 2009 Jobcenter Lejre 1. udkast Ligesom i sammenligningsgrundlaget har Lejre været og er stadig ramt af den finansielle krise og konjunkturskiftet til lav konjunktur. Denne krise og konjunkturskiftet ramte allerede Lejre i september/oktober 2008, mens det har ramt kommunerne i sammenligningsgrundlaget lidt senere. Lejre har derfor allerede ved udgangspunktet for målingen (december 2008) et relativt højere niveau i arbejdskraftreserven end kommunerne i sammenligningsgrundlaget. Fokuseres på udviklingen i ledighed så kan det konstateres ledighedsudviklingen i Lejre allerede i november 2008 begynder at vende, når der sammenlignes med ledighedsniveauet i november Faldet i ledigheden i november 2008 er således på 0,6 pct. mens der i sammenligningsgrundlaget er ledighedsfald spændende fra 10 pct. til godt 30 pct. Denne udvikling fortsætter i december 2008, hvor ledigheden i Lejre er steget knap 18 pct. forhold til december 2007, mens der i sammenligningsgrundlaget er mere variation i udviklingen spændende fra fortsatte ledighedsfald til mindre stigninger i ledighedsudviklingen. At konjunkturskiftet rammer Lejre hurtigere og kraftigere end sammenligningsgrundlaget kan ligeledes forklares i beskæftigelsesstrukturen for Lejre borgerne. De beskæftigede i Lejre arbejder for en stor dels vedkommende uden for Lejre. Hertil kommer at en relativ stor andel af de beskæftigede borgere i Lejre arbejder inden for brancher som i første omgang har mærket den finansielle krise og er ramt af afskedigelser. Det drejer sig om Bygge- og anlægsvirksomhed, Engroshandel herunder Lager- og transport og industriområdet. (jf. omstående figur) Figur 1. Hvor arbejder Lejre borgerne Beskæftigede Beskæftigede Energi og vandforsyning Post og tele Hotel og restauration 259 Udlejning og ejend.formidl Kilde: Mploy, konference den 26 og 27 februar Landbrug og fiskeri Transport Finanisering og forsikring Foreninger, kultur og ren. Offentlig administration Sundhedsvæsen Engroshandel Undervisning Detailhandel Bygge og anlæg Industri Forretningsservice Sociale institutioner

148 Resultatoversigt 2009 Jobcenter Lejre 1. udkast Figur 2. Andel af lejre borgere beskæftigede inden for brancher Beskæftigede Beskæftigede 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Energi og vandforsyning Post og tele Hotel og restauration Udlejning og ejend.formidl. Engroshandel Landbrug og fiskeri Transport Finanisering og forsikring Foreninger, kultur og ren. Offentlig administration Lejre Sundhedsvæsen Undervisning Detailhandel Bygge og anlæg Industri Forretningsservice Sociale institutioner Østdanmark 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Kilde: Mploy, konference den 26 og 27 februar 2009 Netop på grund af det tidlige konjunkturskift i Lejre og en kraftig stigende ledighed satte jobcenter Lejre ved årsskiftet 2008/2009 meget fokus på udviklingen i arbejdskraftreserven. Jobcentert iværksatte derfor særlige initiativer for at begrænse den konjunkturbestemte stigning i arbejdskraftreserven. Alle arbejdsmarkedsparate ledige har i 2009 således været af "hurtig i gang" indsatsen. For dagpengeforsikrede har det betydet, at alle ny-ledige indgår i et kontakt og aktiveringsforløb under "Hurtig i Gang" - indsatsen. Alle nyledige har haft 1. jobsamtale senest i 5 ledighedsuge. Ved fortsat ledighed er de i uge 9 visiteret til anden aktør til et 32 ugers forløb bestående af kontaktsamtaler hver 14. dag. 2 ugers jobsøgningsforløb efter 6 uger hos anden aktør og 13 ugers aktivering, hvis ordinær ansættelse ikke er nået efter 17 ugers forløb hos anden aktør. Unge dagpengemodtagere har i 2009 fra deres 3. ledighedsuge været tilknyttet en ungeklub med fremmøde hver uge. For arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtager har fokus i 2009 være på straksaktivering, og fra sommeren 2009 været udbygget med særligt CV-værksted en uge efter tilmelding kombineret med opstart i jobklub, med fremmøde hver uge. Jobcentret har ligeledes i 2009gennemført en omstrukturering af sin håndtering af de forskellige målgrupper af ledige i jobcentret. Dette har bl.a. betydet at målgruppen af arbejdsmarkedsparate er samlet under et team, enten de modtager kontant- og starthjælp eller dagpenge. Jobcentret vil fremadrettet og med henblik på planlægningen af indsatsen i 2011 konstant have fokus på sine processer omkring de ny-ledige. 5

149 Resultatoversigt 2009 Jobcenter Lejre 1. udkast Opsamlende må det pointeres at det er jobcenter Lejres opfattelse at jobcentret resultatmæssig - under omstændighederne - ligger godt på dette Ministermålet omkring arbejdskraftreserven. Målet er i denne revision opgjort som procentvis fald i antallet i arbejdskraftreserven. En anden måde at betragte arbejdskraftreserven på er at se på hvor stor en del arbejdskraftreserven udgør blandt det samlede antal ledige a-kasse forsikrede og ledige kontant- og starthjælpsmodtagere. En sådan opgørelse viser at arbejdskraftreservens andel i forhold til samlet antal ledige i Lejre er mindre end den er i jobcentrene i sammenligningsgrundlaget - jf. tabel 2. I lejre er andelen i december 2009 på 38,6 pct. Tabel 2. Ledige i arbejdskraftreserven december 2009 dec ,6 495 dec dec dec , dec ,5 346 dec ,9 860 dec ,4 795 dec ,2 441 Lejre Allerød Egedal Gentofte Hørsholm Lyngby- Taarbæk Rudersdal Solrød Ledige i arbejdskraftreserven (ministermål) Ledige i alt ultimo Antal Andel måneden Kilde: Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA Anm.: Arbejdskraftreserven omfatter personer, der er fuldtidsbruttoledige (ledighed og aktivering) den sidste hele uge i måneden, og som forinden havde 12 ugers sammenhængende fuldtidsbruttoledighed. 6

150 Resultatoversigt 2009 Jobcenter Lejre 1. udkast Sygedagpengeforløb over 26 uger (Mål 2) Udviklingen i sygedagpengeforløb over 26 uger opgøres som udviklingen i perioden december 2008 til december Samlet er antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger i Lejre faldet med 12 pct. i forhold til en stigning på 8 pct. for gennemsnittet i jobcentrene Lejres sammenligningsgrundlag. Udviklingen i sygedagpengeforløb over 26 uger dækker over et fald i sygedagpengeforløb på mellem 26 uger og 52 uger på i alt 4 pct. En udvikling der er markant anderledes end gennemsnittet for sammenligningsgrundlaget, hvor der har været en stigning på 5 pct. For forløb over 52 uger har der i Lejre været et fald på 25 pct. mod en stigning i sammenligningsgrundlaget på : og dels en stigning i forløb på over 52 uger på 15 pct. mod et gennemsnitligt fald på sygeforløb over 52 uger i sammenligningsgrundlaget på 6 pct. I forhold til sammenligningsgrundlaget har jobcenter Lejres indsats på dette område været meget positiv. De positive resultaterne skyldes bl.a. en række initiativer, som jobcenter Lejre har iværksat i 2009 for at begrænse varigheden på sygedagpengeforløb. Der har i 2009 været afsat midler i kommunen - ressourcetilførelse - til iværksættelse af særlige initiativer på sygedagpengeområdet. Det drejer sig om: Projekt 1. "På Forkant" - Et tilbud til stress og depressionsramte Projekt 2. "Afklaringsprojekt" - Et tilbud til borgere, hvor der er behov for tidligt at afklare arbejdsevne. Projekt 3. "Træningsprojekt" - Et tilbud til syge, der via tilbud om individuelt tilrettelagt træningsprogram - vil kunne opnå en bedre fysisk og psykisk tilstand, der bringer dem nærmere arbejdsmarkedet eller i beskæftigelse. Projekter og indsatser der har medvirket til at nedbringe varigheden på de enkelte sygedagpengeforløb. Jobcenter Lejres fokus er ikke blot på at nedbringe varigheden af sygedagpengeforløbende men også at begrænse tilgangen af personer på sygedagpenge. Lejre kommune, men også LBR-Lejre har derfor 2009 iværksat en særlige initiativer for at nedbringe antallet af nye sygedagpengeforløb. Det drejer sig om projekt arbejdsfastholdelse - et projekt der fremrykker sagsbehandlingsindsatsen til før sygemelding eventuel vil indtræde og et særligt forsøgsprojekt finansieret af LBR-Lejre, hvor der efter 4 ugers sygemelding for a-kasseforsikrede ledige gennemføres tre-partssamtale mellem a- kasse, jobcenter og den sygemeldte ledige. Jobcenter Lejre kan ikke alene løse ovennævnte problemstillinger. De beskæftigede i Lejre arbejder for godt 80 pct. vedkommende på virksomheder uden for Lejre kommune. Det er derfor nødvendigt at jobcenter Lejre etablerer et tæt samarbejde med nabojobcentre og virksomheder uden for kommunen. Dette dels med henblik på at forebygge tilgangen af sygemeldte men også for at sikre effektive arbejdsgange, som kan medvirke til at begrænse varigheden på de enkelte sygeforløb. 7

151 Resultatoversigt 2009 Jobcenter Lejre 1. udkast Endelig synes Lejre kommune at være belastet af en større andel af sygemeldte i den samlede arbejdsstyrke i Lejre end i sammenligningsgrundlaget. Dette fremgår bl.a. når der senere i dette notat fokuseres på besparelsespotentialer i Lejre kommune. En forklaring på dette kan bl.a. være de særlige pendlingstræk for beskæftigede borgere i Lejre og deres beskæftigelsesmæssige branchetilhørsforhold. Beskæftigelsesstrukturen for Lejre borger viser, at væsentlige andele af de beskæftigede borgere fra Lejre er beskæftigede inden for brancher som leverer mange sygeforløb. - jf. følgende tabeller. Figur 3. Oversigt over, hvor Lejre borgere arbejder Beskæftigede Beskæftigede Energi og vandforsyning Post og tele Hotel og restauration 259 Udlejning og ejend.formidl Landbrug og fiskeri Transport Finanisering og forsikring Foreninger, kultur og ren Offentlig administration Sundhedsvæsen Engroshandel Undervisning Detailhandel Bygge og anlæg Industri Forretningsservice Sociale institutioner Figur 4. Oversigt over brancher og sygedagpengeandel 8

152 Procent Resultatoversigt 2009 Jobcenter Lejre 1. udkast Viser andel beskæftigede inden for forskellige brancher i regionen, sammenholdt med andelen af sygeforløb i regionen fordelt på brancher Procent Øvrige Landbrug/Fiskeri Hoteller/restauranter Autohandel mv. Transport Foreninger/kultur/renovation Detailhandel Sundhedsvæsen Offentlig administration Engroshandel Andel lønmodtagere 8 10 Undervisning Bygge/anlæg Forretningsservice Industri 9 13 Sociale institutioner Andel sygedagpenge Resultatmæssig har jobcenter Lejre på dette indsatsområde levet godt op til ministerens mål. Jobcenter Lejre vil dog forsat og have kraftig fokus på dette indsatsområde. Udgifterne til sygedagpenge betyder meget i den samlede kommunale økonomi. Jobcenter Lejre er opmærksomme på denne problematiske udvikling - som alt andet lige betyder - forøgede udgifter for Lejre kommune til udbetaling af sygedagpenge. I 2010 har jobcentret kraftig fokus på, at syge borgere skal være aktive. Jobcentret har således indgået aftaler med eksterne leverandører om aktivering af sygedagpengemodtagere. Jobcentret har desuden i kommunalt regi/kommunens institutioner etableret et projekt med en fast projektleder, der skal vedligeholde tilbudskatalog og visitation af syge borgere til de forskellige aktive tilbud. Unge under 30 år (Mål 3) Udviklingen i unge ledige under 30 år opgøres som udviklingen i perioden december 2008 til december Samlet er antallet af unge ledige under 30 år i Lejre steget med 26 pct. i forhold til en stigning på 58 pct. for gennemsnittet i jobcentrene i Lejres sammenligningsgrundlag. Denne udvikling dækker over en stigning i ledigheden for unge a-kasseforsikrede på 61 pct. og unge kontant- og starthjælpsmodtagere på 16 pct. I sammenligningsgrundlaget er de tilsvarende stigninger på henholdsvis 131 pct. og 40 pct. Udviklingen i ledigheden for unge ledige såvel for a-kasseforsikrede som for kontant- og starthjælpsmodtagere i Lejre er gunstigere end i Lejres sammenligningsgrundlag. Det er bekymrende, at antallet af ledige unge uden erhvervsuddannelse stiger kraftigt. Men nok så væsentligt også, at antallet af unge ledige med en erhvervsuddannelse stiger kraftigt. 9

153 Resultatoversigt 2009 Jobcenter Lejre 1. udkast Hertil kommer at jobcenter Lejre pt. kan konstatere at tilgangen til ungeledigheden ligeledes sker fra gruppen af unge der overgår til voksne - dvs. 18 år. Der er i efteråret 2009 sket en tilgang via en række overdragelsessager fra Børn og Unge forvaltningen i Lejre til Job- og Arbejdsforvaltningen. Jobcentret har derfor kraftig fokus på ovennævnte udvikling. Konkret har jobcentret i for unge dagpengeforsikrede ledige - igangsat et særligt "hurtigt i gang" forløb. For unge arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtager - har der/er der etableret et særligt kontaktforløb med fremmøde i en jobklub hver uge. Her arbejdes der med jobsøgning, uddannelsesafklaring, uddannelsespålæg mv. UU er fast tilknyttet denne jobklub. Endeligt arbejdes, der mellem forvaltningerne på Børn- & ungeområdet samt Job- & arbejdsmarkedsområdet, på at få udarbejdet en fælles handlingsplan for håndteringen af ungeindsatsen. Området vil have høj prioritet i Beskæftigelsesplan 2010 og Resultatoversigt: Forsørgelsesgrupper Samlet set er der fra 2008 til 2009 sket stigning i antallet af personer på overførselsindkomst på i alt 12 pct.. I sammenligningsgrundlaget har der været en stigning på 15. pct. Udviklingen dækker over fald på visse ydelser og stigning på andre. Der ses især fald i antallet af modtagere inden for: arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, samt modtagere af sygedagpenge over 26 uger. På alle de øvrige områder: dagpengeforsikrede, ikke arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtager, revalidering, fleksjob, ledighedsydelse og førtidspensioner, er der en stigning I forhold til sammenligningskommunerne har Lejre et større fald i antallet af personer på sygedagpenge over 26 uger, påbegyndte fleksjobforløb og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. På ledighedsydelsesområdet har stigningen i Lejre været mindre end i sammenligningsgrundlaget. For de ikke arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtager har der været en markant højere stigning end i sammenligningsgrundlaget. Udviklingen på dagpengeområdet anses for mindre tilfredsstillende, men kan dog jf. tidligere forklares ud fra konjunkturelle særtræk På kontanthjælpsområdet er der grund til opmærksomhed i f. t. specielt match 4-5, og resultatrevisionen giver anledning til en umiddelbar gennemgang af målgruppen. Overvejelser herom vil også indgå i Beskæftigelsesplan Antallet af revalidender er steget med 38 pct. mod et fald på 2 % i sammenligningsgrundlaget. Jobcentret anser ikke et fald i antallet af fuldtidspersoner på dette område i sig selv som et mål for 10

154 Resultatoversigt 2009 Jobcenter Lejre 1. udkast en vellykket indsats, men det er klart, at der vil være grund til at overveje om vejen til selvforsørgelse via revalidering kan gøres kortere, hvorved de samlede revalideringsudgifter kan reduceres. Selv om udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere som helhed viser et relativt positivt billede. Jobcentret er fuldt opmærksom på vigtigheden af at se på mulighederne for såvel forebyggelse som reduktion af varigheden af sygedagpengeforløbene. Overvejelser om muligheder for forebyggelse og reduktion af varighed vil indgå i jobcentrets kommende handleplan for nedbringelse af sygefravær samt Beskæftigelsesplan 2011, men det er vigtigt at indtænke, at ca. 75 % af arbejdsstyrken i Lejre Kommune pendler ud af kommunen hver dag. Indsatsen: Aktiveringsgrader Opgørelsen af aktiveringsgrader dækker udviklingen i perioden december 2008 til december 2009 på henholdsvis a-kasseforsikrede, arbejdsmarkedsparate og ikke arbejdsmarkeds kontant- og starthjælpsmodtagere. Samlet er aktiveringsgraden på 24 procent i Lejre mod et gennemsnit i sammenligningsgrundlaget på 22 pct.. For modtagere af a-dagpenge er aktiveringsgraden steget i 2009 For arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere og ikke - arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtager er aktiveringsgraden faldet fra 2008 til 2009, henholdsvis 4 og 10 pct. I sammenligningsgrundlaget er aktiveringsgraden steget for disse grupper. Jobcentret skal derfor have fokus på at øge aktiveringsgraden for ikke forsikrede. Denne fokus skal dog være afbalanceret. Hvis aktiveringsgraden øges for markant eller hovedløst risikerer man,at varigheden af de samlede forløb i de enkelte ydelsesgrupper stiger, hvorved udgifterne tilsvarende vil stige For ikke arbejdsmarkedsparate er vejen ofte lang, før der kan opnås tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorfor der her ses en gevinst ved en stigning af aktiveringsgraden lige indenfor denne målgruppe. Jobcenter Lejre vil derfor fastholde hidtidig aktiveringspraksis overfor de arbejdsmarkedsparate, men vil dog løbende følge udviklingen nøje herunder især sammenhængen mellem forløbsvarighed og aktiveringsgrad. Rettidighed Hvad angår rettidigheden for jobsamtaler så er de en rettidighed i december 2009 på 85 pct. for modtagere af a-dagpenge. Rettidighedskravet er på 90 pct. Rettidigheden er derfor i denne måned ikke opfyldt. For modtagere af kontanthjælp er der en rettidighed på 95 pct. Som udgangspunkt skal der være en rettidighed på 90 pct. for at refusion kan hjemtages. En rettidighed på 95 pct. er derfor meget tilfredsstillende. Jobcenter Lejre har konstant fokus på udviklingen og opfyldelsen af rettidighed på jobsamtaler. 11

155 Resultatoversigt 2009 Jobcenter Lejre 1. udkast Hvad angår rettidigheden på første aktiveringstilbud til modtagere af a-dagpenge og modtagere af kontanthjælp så kan det konstateres at rettidigheden for a-dagpengemodtagere er på 86 pct. og dermed ikke opfyldt for kontanthjælpsmodtager er niveauet på 65 pct. og dermed ikke opfyldt. Det skal dog bemærkes at de små tals lov træder i karakter på denne måling. I jobcenter Lejre skal mellem 3 og 5 personer i snit pr. måned aktiveres for første gang. Blot det at 1 nægter at medvirke til aktivering, vil som konsekvens få rettidighedsniveauet til at falde markant. Rettidighedsmålene for aktivering skal opfyldes og Jobcenter Lejre har allerede nu og vil fremover have stor fokus på at øge rettidigheden for første aktiveringstilbud for begge målgrupper. Hvad angår rettidigheden på gentagne aktiveringstilbud til modtagere af a-dagpenge og modtagere af kontanthjælp så kan det konstateres, at rettidigheden for a-dagpengemodtagere er på 100 pct., mens den for kontanthjælpsmodtager er på 83 pct. Rettidigheden for begge målgrupper er således opfyldt. Jobcenter Lejre har allerede nu og vil forsat have stor fokus på at opfylde rettidigheden jobsamtaler og aktivering for alle målgrupper. Besparelsespotentialer I tabel 3 er opgjort Lejres besparelsespotentiale på forskellige forsørgelsesydelser. Hvor der optræder negative tal er der intet besparelsespotentiale. I alt opereres der med et besparelsespotentiale på 19,9 mio. kr. 12

156 Resultatoversigt 2009 Jobcenter Lejre 1. udkast Tabel 3 Data opdateret den Besparelsespotentiale - Lejre Forsørgelsesydelse 4. kvartal kvartal 2009 Potentiel Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner reduktion af på ydelsen i pct. på ydelsen i pct. antal af befolkningen i af befolkningen i fuldtidsperson jobcentret klyngen er ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 1,49 1, ,2 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate 0,51 0, ,0 Kontant- og starthjælp, ikkearbejdsmarkedsparate 0,71 0, ,8 Introduktionsydelse 0,11 0,06 8 0,2 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,32 0, ,0 Sygedagpenge 2,08 1, ,9 Ledighedsydelse 0,18 0, ,3 Førtidspension 4,43 3, ,4 I alt 9,83 7, ,9 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være 0 kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i jobcentret er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen for alle forsørgelsesgrupper. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentrets. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Af tabel 3 fremgår det, at der i Lejre - hvis andelen af ydelsesmodtagere - på forskellige ydelseskategorier kommer på niveau med sammenlignelige jobcentre - vil være et besparelsespotentiale på 25,9 mio. kr. Dette tal virker meget voldsomt. Alene på førtidspensionsområdet opereres der med et besparelsespotentiale på 11,4 mio. kr. Dette kan nås ved en reduktion af antallet af førtidspensionister med 156 fuldtidspersoner. Dette sparemål er ikke realistisk. Jf. tidligere opgørelser om resultatoversigten, så har Lejre den seneste måneder (november til december 2009 godkendt 9 førtidspensionsordninger). Skulle en sådan besparelse realiseres, så ville det betyde, at der i Jobcenter Lejre inden for de næste måneder 16 måneder ikke måtte godkendes yderligere førtidspensioner. samtidig med at 156 førtidspensioner 13

157 Resultatoversigt 2009 Jobcenter Lejre 1. udkast skulle ophøre. Jobcentret har det seneste år haft stor fokus på denne ordning og søger inden for lovens rammer at begrænse tilgangen til ordningen. Jf. tidligere tabel 1. Resultatoversigt, fremgår det at de bestræbelser ser ud til at lykkes. Stigningen til førtidspensionsordningen er i perioden december 2008 til 2009 blot på 1 pct. Af opgørelsen fremgår det videre, at der er et besparelsespotentiale på udgifterne på revalidender i forhold til sammenligningsgrundlaget på 1 mio. kr.. Jobcenter Lejre anser ikke et fald i antallet af fuldtidspersoner på dette område i sig selv som et mål for en vellykket indsats. Intentionen med benyttelse af revalideringsredskabet er dels at bringe handicappede/borgere med nedsat arbejdsevne vedvarende tilbage eller ind på arbejdsmarkedet og dels - via revalideringsredskabet - at øge det samlede uddannelsesmæssige niveau i arbejdsstyrken. Der er dog grund til at overveje om vejen til selvforsørgelse via revalidering kan gøres kortere. Tabel 3 viser, at der er et besparelsespotentiale på ledighedsydelsesområdet på 1,3 mio. kr.. Dette vedkender jobcentret sig. Jobcenter Lejre har derfor særlig fokus på at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse. Konjunkturskiftet stiller dog nogle store udfordringer med henblik på at nedbringe dette antal. Der er fortsat en tilgang af personer der opnår fleksjobbevis og er berettiget til ledighedsydelse og samtidig sker der det, at en række personer i fleksjob afskediges, og skal have ledighedsydelse. Dette gør det vanskeligt hurtigt at realisere besparelsespotentialet. På sygedagpengeområdet kalkuleres der med et besparelsespotentiale på godt 6,9 mio. kr. Dette er jobcenter Lejre sig meget bevist. Dog må det bemærkes - jf. tidlige - at jobcenter Lejre/Lejre kommune har en særlig beskæftigelsesstruktur, som indikerer at Lejre andelsmæssig vil have et større sygefravær end sammenlignelige kommuner. Udfordringen for jobcenter Lejre er i den forbindelse at få etableret gode samarbejder med nabojobcentre om sygedagpengeindsatsen, at få justeret arbejdsgange mellem udbetalingsteamet og jobcentret samt få sat yderligere fokus på den tidlige aktive indsats overfor de syge. Dette har jobcentret megen fokus på i sin interne strukturtilpasningsproces. På dagpengeområdet er der et besparelsespotentiale på 4,2 mio. kr. Konjunkturkrisen har jf. medført en markant stigning i ledigheden i Lejre og Lejre har en højere ledighedsprocent end i sammenligningsgrundlaget. Jobcentrets fokus er derfor at begrænse udviklingen i arbejdskraftreserven og varigheden hvor den enkelte borger modtager dagpenge. Udviklingen i arbejdskraftreserven tyder på at Lejre bevæger sig den rigtige vej. 14

158 Resultatoversigt 2009 Jobcenter Lejre 1. udkast Bilag 1. Data opdateret den 28/01/2010 Scorecard - Lejre Ministeren s mål Jobcenter Arbejdskraftreserve n Antal persone r Dec 2009 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Sygedagpengeforlø b over 26 uger Antal forlø b Nov 2009 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Unge på offentlig forsørgelse Antal fuldtidspersone r Dec 2009 Udviklin g ift. samme måned året før, pct. Lejre , , ,7 1 Gentofte , , ,6 2 Solrød , , ,2 3 Lyngby- Taarbæk , , ,7 4 Allerød , , ,1 5 Rudersdal , , ,5 6 Hørsholm , , ,2 7 Egedal , , ,9 8 Hele klyngen , , ,1. Placerin g Kilde: jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Bilag 2 15

159 Resultatoversigt 2009 Jobcenter Lejre 1. udkast Data opdateret den 26/11/2009 Rettidighed 3. kvt 2009 Jobsamta ler A-dagpenge Første aktiveri ngstilbud Gentag ne aktiveri ngstilbud Jobsamta ler Kontant- og starthjælp Første aktiveringstil bud bud Arbejd s- marke dsparate Ikkearbejd s- marke dsparate Gentagne aktiveringstil Arbejd s- marke dsparate Ikkearbejd s- marke dsparate Målsætning Jobcenter Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Mangle nde antal jobsamtale r og aktiveri ngstilbud til tiden for opnået målsæt ning Brøndby Holbæk Lejre Slagelse Stevns Frederikssu nd Halsnæs Lolland Vallensbæk /Ishøj Allerød Hvidovre Kalundborg København Lyngby Taarbæk Odsherred Ringsted Sorø Vordingbor g Albertslund Ballerup Bornholm Egedal Faxe Fredensbor g Guldborgsu nd Placer ing 16

160 Resultatoversigt 2009 Jobcenter Lejre 1. udkast Rettidighed A-dagpenge Kontant- og starthjælp Mangle Jobsamta Første Gentagne nde aktiveringstil aktiveringstil antal ler bud bud jobsamtale 3. kvt 2009 Jobsamta Første Gentag Arbejd Ikke- Arbejd Ikke- aktiveri ne s- arbejd s- arbejd r og ler ngstilbud aktiveri ngstilbud marke dsparate s- marke dsparate marke dsparate s- marke dsparate aktiveri ngstilbud til tiden Målsætning for Jobcenter Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel opnået målsæt ning Helsingør Herlev Køge Roskilde Rudersdal Tårnby/Dra gør Gribskov Næstved Rødovre Frederiksbe rg Gentofte Gladsaxe Greve Solrød Hørsholm Furesø Hillerød Glostrup Høje Tåstrup Hovedstade n-sjælland Hele landet Placer ing Kilde: Jobindsats.dk Anm.: En grøn farve i tabellen angiver, at den givne rettidighedsmålsætning er nået. Placeringen er givet på baggrund af antallet af opnåede rettidighedsmålsætninger. Rettidighedsopgørelserne er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering som følge af barsel mv. 17

161 Resultatoversigt 2009 Jobcenter Lejre 1. udkast 18

162 Bilag: Resultatrevision høringssvar Beskæftigelsesregionen Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 50895/10

163 Jobcenter Lejre Møllebjergvej Hvalsø Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej Roskilde Tlf.: brhs@ams.dk CVR: EAN: Den 27. april 2010 J.nr. : Jobcenterets resultatrevision 2009 Jobcenter Lejres har i mail af 12. april d.å. fremsendt resultatrevision for 2009 til Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Det er beskæftigelsesregionens samlede vurdering, at jobcenter Lejre har leveret gode resultater i Beskæftigelsesregionen har følgende bemærkninger til resultatrevisionen: Arbejdskraftreserven Beskæftigelsesregionen noterer, at antallet af dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven i perioden december 2008 til december 2009 er steget med 167 pct. (og ikke som anført 83 pct.). Det er en lidt større stigning end i klyngen, hvor den årlige stigning har udgjort 151 pct.. Beskæftigelsesregionen er enig i, at der er opnået gode resultater for kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven, idet der har været et fald på 14 pct. i Lejre mod et fald på 7 pct. i gruppen af sammenlignelige kommuner (klyngen). Det skal dog bemærkes, at den samlede arbejdskraftreserve i februar 2010 udgør 1,5 pct. af arbejdsstyrken i Lejre, hvor tilsvarende andel udgør 1,4 pct. i klyngen. Beskæftigelsesregionen finder i lyset af ovenstående, at jobcentret bør fastholde en høj grad af tidlig indsats for dagpengemodtagerne og gerne øge andelen af dagpengemodtagere, der modtager 1. jobsamtale inden for en måned til samme niveau som for kontant- og starthjælpsmodtagerne. Sygedagpengeforløb over 26 uger. Beskæftigelsesregionen er enig i jobcenterets vurdering af, at der er opnået gode resultater på sygedagpengeområdet. Beskæftigelsesregionen finder, at jobcentret med fordel kan brede fokus på kvinders sygefravær ud til også at omfatte mænd, idet der har været en væsentlig stigning i mænds sygefravær.

164 Beskæftigelsesregionen gør opmærksom på, at sygefraværets relative omfang udgør 4,2 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er væsentligt højere end i klyngen, hvor tilsvarende andel udgør 3,2 pct. Regionen er enig med jobcenteret i, at der er et stort potentiale for fortsat nedbringelse af det langvarige sygefravær, og at jobcenteret bør sætte fokus på dette i den fremadrettede indsats. Unge under 30 år. Beskæftigelsesregionen er enig i, at der har været en relativ mindre stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse i Lejre end i sammenlignelige jobcentre (klyngen). Der er dog tale om et generelt højt niveau af unge på offentlig forsørgelse i Lejre. Andelen af unge på offentlig forsørgelse udgør 8,2 pct. af de unge i Lejre, mens unge på offentlig forsørgelse kun udgør 4,7 pct. af de unge i klyngen. Beskæftigelsesregionen er dermed enig i, at en ungeindsats bør have høj prioritet i jobcentrets indsats, og at intentionerne om en fælles ungehandlingsplan mellem de involverede forvaltninger i kommunen er meget relevant. Beskæftigelsesregionen finder yderligere, at jobcentret bør sætte fokus på en uddannelsesrettet indsats for de unge samt fortsætte fokus på at overholde rettidighed i indsatsen for unge under 30 år. Beskæftigelsesregionen har ikke yderligere bemærkninger til resultatrevisionen for Det anbefales, at jobcenteret tager højde for bemærkningerne i udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for Med venlig hilsen Jan Hendeliowitz Regionsdirektør 2/2

165 Bilag: Resultatrevision høringssvar Det lokale Beskæftigelsesråd Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 50897/10

166

167 Bilag: Ansøgning Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 98882/09

168

169 Bilag: Forslag til driftsaftale Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 52628/10

170 Driftsaftale for anvendelse af Klubhuset på Engtoften 26, Osted, 4320 Lejre Lejre Kommune stiller bygningen Engtoften 26, Osted, 4320 Lejre til rådighed for Osted Idrætsforening. 1. Kommunens opgaver: Ejendommen Engtoften 26, 4320 Lejre tilhører Lejre Kommune. Klubhusets daglige drift og administration varetages af Osted Idrætsforening. Foreningen tilbydes køb af bygningen ved evt. salg. Lejre Kommune yder et årligt driftstilskud på kr. (niveau 2010). Tilskuddet reguleres på grundlag af KL's pris- og lønskøn, men ligger ikke fast i forhold til eventuelle fremtidige besparelser. Tilskuddet udbetales halvårsvis forud til Osted Idrætsforening. Tilskuddet er en nettoramme, som bestyrelsen frit kan disponere over, under forudsætning af, at beløbet anvendes i overensstemmelse med denne driftsaftale. Et eventuelt overskud må ikke anvendes til andet end drift og vedligeholdelse af bygningen, samt køb af fodboldmål og net. Lejre Kommune afholder udgifter til bygningsforsikringer, der skal have samme standard som kommunens øvrige bygningsforsikringer. Udgifter og indtægter i forbindelse med indbrud er en del af klubhusets drift for så vidt angår løsøre. Lejre Kommune afholder udgifter til rengøring, der er samme standard som den øvrige rengøring i kommunen. Lejre Kommune forestår den udvendige vedligeholdelse, herunder vinduer og døre. Denne udgift indgår ikke i driftstilskuddet. Udvendig vedligeholdelse udføres efter aftale med Osted Idrætsforening. Lejre Kommune udøver sit tilsyn med driften af klubhuset gennem regnskaber og årsberetning, som indsendes 1. februar. 2. Foreningens opgaver: Den indvendige vedligeholdelse og øvrige driftsudgifter påhviler Osted Idrætsforening. Osted Idrætsforening indretter lokalerne, så de er til rådighed til mødeaktiviteter og omklædningsfaciliteter for medlemmerne i foreningen. Ændring af nuværende indretning aftales med Lejre Kommune. Eventuel ombygning forestås af Osted Idrætsforening efter aftale med Lejre Kommune. Ejendom & Anlæg orienteres om væsentlige bygningsændringer. Som nævnt i pkt. 1, er udgifter og indtægter vedrørende løsøre i forbindelse med indbrud, en del af klubbens drift.

171 3. Brugerforhold: Osted Idrætsforening forestår den daglige drift, herunder eventuelle udlån. Lokalerne er omfattet af kommunens retningslinier for lokaleudlån, i det omfang at lokalerne ikke benyttes af Osted Idrætsforening. Aktiviteterne i klubhuset må ikke have kommercielle formål, og huset kan som hovedreglen ikke anvendes til private formål eller erhvervsmæssige sammenkomster. 4. Aftalens ophør: Aftalen træder i kraft 1. februar Godkendt af bestyrelsen for Osted Idrætsforening og Kommunalbestyrelsen. Aftalen er gældende indtil den opsiges af en af parterne. Aftalen kan opsiges med 1 års varsel til den 1. januar. Aftalen kan i tilfælde af misligholdelse ophæves. Dato: Osted Idrætsforening Lejre Kommune Formand / Kasserer Mette Touborg / Torben Gaarskær Borgmester Kommunaldirektør

172 Bilag: Handleplan for afvikling af merforbrug i Hvalsø-Hallen Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 55929/10

173 Handleplan for afvikling af merforbrug i Hvalsø-Hallen Indledning: Vi må se i øjnene, at vi ikke længere har de indtægter, vi før i tiden havde. Det Steen Finn Hansen skyldes: Halinspektør Hvalsø-Hallerne 1. Dels er flygtningecenteret i Avnstrup stoppet med at bruge hallerne, D M hvilket omfattede en del timer hver uge. E sfha@lejre.dk 2. Dueslaget har ligeledes meddelt, at de ikke længere ønsker tid i Hvalsø- E hvalsoehallerne@lejre.dk Hallerne. 3. DGI er blevet lovet at have gratis adgang. Tidligere gav det Hvalsø- Dato. 1.april 2010 Hallerne en betydelig indtægt. 4. Helsekompagniet har kun bedt om en time ugentligt mod før seks timer. 5. Udlejningen af multirummet er faldende, bl.a. pga. Lejre Kommunes mange arrangementer i lokalerne, hvilket medfører at forpagtningsafgiften fra Caféen er meget lav, da omsætningen tilsvarende falder. Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T H Regnskabet for år 2009 viste således en indtægt på kr. Hvalsø-Hallerne har p.t. et merforbrug på ,00 kr. Det er derfor hallens og bestyrelsens ønske at lave følgende tiltag, for at opnå vores forventede indtægt for regnskabsåret 2010 og fremover: Pkt. 1. Hvalsø-Hallernes udgift til springvandet i skolesøen Hvalsø-Hallerne har igennem mange år afholdt udgiften til springvandet i søen. Et beløb der årligt svarer til en udgift for hallerne på ca ,00 kr. Der oprettes en sag til Kommunalbestyrelsen med henblik på, at det betales fra den centrale energikonto. Pkt. 2. Udgifter i forbindelse med sundhedsplejens brug af lokaler i Hvalsø-Hallerne Hvalsø-Hallerne har en række udgifter og manglende indtægter som følge af sundhedsplejens brug af lokaler i Hvalsø-Hallerne. Sundhedsplejens brug af lokaler udgør 80m Udgifter til lys, vand, varme og rengøring i de lokaler sundhedsplejen bruger, udgør ca ,00 kr. Hvalsø-Hallerne har forpligtelse til at vedligeholde lokalerne, det koster ca ,00 kr. årligt inklusiv teknisk servicearbejde fra hallens medarbejdere. Manglende indtægter. Som følge af sundhedsplejens brug af lokalerne, forhindres Hvalsø-Hallerne i at kunne leje lokalerne ud til anden side, som så medføre en manglende lejeindtægt

174 for lokalet og en mindre omsætning i Hallens cafe. Et estimeret beløb på ca ,00 kr. I alt et estimeret tab af sundhedsplejens brug. Lys, vand, varme og rengøring = ca ,00 kr. Vedligeholdelse og teknisk servicearbejde = ca ,00 kr. Manglende lejeindtægt og tab i cafeen = ca ,00 kr. (potentielt op til ,00 kr.) EDC mægleren i Hvalsø har vurderet, at en tilsvarende udlejning vil koste ,00 kr. om året + moms. Pkt. 3. Kommunalt brug af Hvalsø-Hallens mødelokaler Efter sammenlægningen er Lejre Kommunens administrationers anvendelse af mødelokalerne steget markant, idet mødelokalerne jævnligt anvendes til kurser, seminarer, temadage, receptioner og jubilæum. Det er ikke en fordel for caféens omsætning, idet de kommunale administrationer ikke vil købe deres forplejning m.m. i caféen, men selv medtager deres forplejning. Deres forbrug af timer kræver mange timer af medarbejderne i forbindelse med opstilling, nedtagning, oprydning, bookning og aflysning. m.m. Dækning af udgiften til el, varme, rengøring, renovation, slidtage, toiletartikler samt dækning af det ekstra arbejde, der anvendes, føles derfor urimelig, da man forventer en serviceydelse, Hvalsø-Hallerne faktisk har svært ved at betale for af det nuværende budget. Udgiften er skønsmæssigt kr. årligt, plus manglende omsætning i caféen. Af brugere kan nævnes: Jobcenteret (2 gange om ugen), Social og arbejdsmarked, IT-afdelingen, Ammershøj plejecenter, Hvalsø ældrecenter, Teknisk drift (vejvæsnet), Beredskabet, Kultur og fritid, Dagplejen, Indkøbsafdelingen, Personaleafdelingen. m.m. Pkt. 4. Rekvisitvedligehold Bestyrelsen for foreningen Hvalsø-Hallerne tager initiativ til at foreslå foreninger og brugergrupper en ordning, hvor foreninger og brugergrupper i fællesskab sparer op til indkøb og vedligehold af fælles redskaber og rekvisitter, jfr. KL. Betaling for at deltage i ordningen aftales mellem foreninger/brugergrupper og bestyrelsen. Der forventes en indtægt på ca kr. årligt. Konklusion Hvalsø-Hallernes forbrug for 2010 er ikke retvisende, da der har været ekstraordinære enkeltstående udgifter som formentlig ikke vil figurere fremover: Overført underskud for år ,00 kr. til budget 2009 (bl.a. pga. at Hvalsø-Hallerne af forvaltningen blev afskåret for opkrævning af rekvisitleje og udlejning af lokaler) Side 2 af 3

175 Ekstraordinær lønudgift på ,00 kr. for år 2007 og 2008 til (halinspektør og halassistent) i forbindelse med merarbejde. Reelt overforbrug er ,00 kr. (computerenhed til varmesystemet). At Hvalsø-Hallernes budget endnu ikke har fået implementeret Lejremodellens retningslinjer for indtægter Hvalsø-Hallernes budget er så stramt, at der ikke er nogen buffer til ekstraordinære store udgifter. Samtidigt er budgettet så stramt, at det praktisk taget er umuligt at holde udlejningslokalerne m.v. i opdateret stand. Ønsker man ikke at imødekomme udgifterne i forbindelse med sundhedsplejerskernes brug af lokalerne, samt Lejre Kommunes administrations væsentlige øgede brug af Hvalsø-Hallerne til enkeltstående arrangementer, kunne Hvalsø-Hallernes budget i stedet opskrives. Afvikling af merforbrug på ,00 kr. Forslag til øgede indtægter i 2010: Springvand ,00 kr. Sundhedsplejen ,00 kr. Rekvisitvedligehold ,00 kr. Tilføres budgettet kr. for administrationens markant stigende brug. I alt merindtægt på ca ,00 kr. i I 2010 vil der dog være en række nødvendige enkeltstående udgifter for ca ,00 kr. til renovering/indkøb af køkkenudstyr, derfor vil der kun være et forventet overskud i 2010 på ca ,00 kr. ud af de ca ,00 kr. Endvidere forventes Hvalsø-Hallernes budget for 2011 og fremover at have implementeret Lejreordningen for drift af Haller. Samlet er det sandsynligt med ovenstående handleplan, at merforbruget er afviklet over en periode på 2½-3 år. Steen Finn Hansen Halinspektør, Hvalsø-Hallerne Peter Walsøe formand, foreningen Hvalsø-Hallerne Side 3 af 3

176 Bilag: Ansøgning fra Kram Kamelen.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34885/10

177

178

179 Bilag: Bilag 1. Inspirationskatalog 2009.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34888/10

180 KORT OM KRAM KAMELEN INSPIRATIONSKATALOG Det Levende Ord Kram kamelen er Lejre Kommunes børnekulturindsats som hvert år eksplodere i en børnekulturuge. Børnekulturugen er en decentral festival med lukkede og åbne arrangementer målrettet alle børn / unge i Lejre Kommune. Det hele bæres af lokale børnekulturkoordinatorer fra stort set alle Børnehaver, Dagpleje, Ungdomsskole, SFO er, Klubber, Biblioteksvæsen, Musikskole, Folkeskoler, Lokalarkiver, Museer, Billedskole samt Flygtningecenter. Netværket tæller over 50 medlemmer. Netværkets formål er at styrke den børnekulturpolitiske indsats i Lejre Kommune. Netværket nedsatte i april måned 2008 en Styregruppe med repræsentanter fra Netværket og Kultur og Fritidsforvaltning; som også fungerer som sekretariat for netværk og dermed styregruppe. Styregruppen refererer til både Netværket og Kultur & Fritidsudvalget. Har du nogen spørgsmål, ideer eller andet er du altid velkommen til at kontakte sekretariatet for Kram Kamelen v/ Trine Lindhardt-Roux Kulturkonsulent Fritid & Kultur Allerslev Rådhus Lejrevej Lejre Mobil: Direkte nummer: kramkamelen@lejre.dk Følg med på UGE

181 DET LEVENDE ORD Velkommen til det nyeste pukkel på Kram Kamelen. Inspirationskataloget du sidder med i hånden. Men hvorfor overhoved kramme en kamel. Såfremt netop dit sted beslutter sig for at være med i Kram Kamelen 2009 kan I sætte fokus på det kreative og æstetiske element i jeres daglige omgang med børnene og de unge. I får gennem åbne arrangementer muligheden for at være sammen på tværs af traditionelle skel. I opfordres også stærkt til at arbejde og fordybe jer sammen med jeres børn/unge i uge 45 ved decentrale arrangementer måske endda med hjælp af gæstelærer. Det bliver garanteret en sjov, faglig kreativ og anderledes uge. Med andre ord, I bliver en del af fortællingen om, at vi kan og vi vil satse på den næste generations kreative potentiale. Det eneste krav for at deltage er at holde sig indenfor rammerne af årets tema. Det levende ord. Læs videre i kataloget for at blive inspireret til en vinkel på emnet. Også i år følger der politiske vilje bagved indsatsen, og der er således en pulje man kan søge for at realisere den gode ide. Ansøgningsskemaet følger med dette katalog separat. Vær dog opmærksom på, at Kram Kamelen har besluttet, at pengene deles op således, at der centralt fra, bliver planlagt en række åbne arrangementer, man frit kan melde sig til, men at langt de fleste af midlerne går til decentrale lukkede arrangementer, hvor det skal være børnene og de unge der selv tager ordet i deres magt. - så lad ungerne få ordet på bordet. Freya Hvaste Fortæller/ Kunsthåndværker Målgruppe: Fra 5 år. Hjemmeside: Marianne Josefsen Fortæller Målgruppe: Alle Hjemmeside: Kasper Sørensen Fortæller Målgruppe: Alle Hjemmeside: Annemarie Krarup Fortæller/Sanger Målgruppe: Alle Hjemmeside: Troels Kirk Ejsing og Jesper la Cour (Det Fortællende Teater) Fortællere/Skuespillere Målgruppe: Alle Hjemmeside: På vegne af Styregruppen for Kram Kamelen Trine Lindhardt-Roux, Kulturkonsulent 2 15

182 Irene Pedersen Forfatter/Dramatiker Målgruppe: Fra 5. klasse Hjemmesider: & Iben Claces Forfatter (oplæsningsteknik) Målgruppe: Fra 12 år Hjemmesider: & Hans Laurens Fortæller/Forfatter Målgruppe: Alle (specialiseret i mellemtrinnet) Hjemmside: Adil Erdem Fortæller/Forfatter Målgruppe: 1-6 klasse Hjemmesider: & Lotte Saling Dialogisk læsning Målgruppe: Førskolebørn, pædagoger, forældre Hjemmeside: Carsten René Nielsen Forfatter Målgruppe: Fra 12 år Hjemmeside: Katrine Faber Fortæller/Skuespiller Målgruppe: 6 18 år Hjemmeside: Hvad er værktøjskassen? Værktøjskassen er den hjælp Kram Kamelen yder i forbindelse med projekt Kram Kamelen til dig som står i forreste række med børnene og de unge, og som har besluttet sig for at deltage i Uge 45. Værktøjskassen består bl.a. af dette katalog som indeholder: 1. Eksempler på det Det Levende Ord. 2. Eksempler på faglitteratur. 3. Eksempler på materialer til brug sammen ned børnene. 4. Eksempler på kunstnere der kan arbejde med børnene. Endvidere er der mulighed for vederlagsfrit at få Kulturkonsulent Trine Lindhardt-Roux ud og arbejde med personalegruppen omkring hvordan man arbejder med sprogstimulering og mundtligformidling vægten er lagt på fortælling. Kurserne kan foregå i forbindelse med eksempelvist personalemøder og tilrettelægges selvfølgeligt individuelt. Værktøjskassen er selvfølgelig også de inspirationsoplæg der altid findes på netværksmøderne og den generelle information der kommer om Børn og Unges møde med kunsten og de kreative/æstetiske processer. Husk i øvrigt også, at man altid kan få Trine ud for at hjælpe med projektudvikling. Hun kan kontaktes på kramkamelen@lejre.dk eller tlf.: / Vores hjemmeside hedder VÆRKTØJSKASSEN 14 3

183 Herunder er hvad styregruppe og Netværk er kommet frem til, men det er kun fantasien der sætter grænserne. Husk i øvrigt at emnemæssigt er der ingen begrænsninger. Afrikanske myter, digte om årstiderne eller begrebsdannelse om universet bare børnene og de unge får Ordet på Bordet. Fortælling Rap Rim & Remser Bevægelser og Ord Tegnsprog Selskabslege bygget op om det sproglige Digtværksted med oplæsning Pensionister der beretter om dengang Interviewteknik og arbejdet med en onlineavis under Kram Kamelens hjemmeside for folkeskolen ældste klasser, hvor ugen bliver dokumenteret. Retorik Gåder/Vittigheder Fremmede sprog Kristendomsundervisning ( Først var ordet) Fabler Sagn Myter Lyrik Poesibøger Forfatterbesøg med undervisning. 4 EKSEMPLER PÅ HVAD MAN KAN ARBEJDE MED I UGE 45 Susie Haxthausen Journalist/Fortæller/Forfatter Målgruppe: Børn, unge og lærere Hjemmesider: & Anne-Marie Helfer Forfatter/Fortæller/Læseteater Målgruppe: Alle Hjemmeside: Svend-Erik Engh Fortæller Målgruppe: Børn, unge og lærere Hjemmsider: & Cecilie Eken Forfatter Målgruppe: fra 4 klasse. Hjemmesider: & Esther Rützou Forfatter/Fortæller Målgruppe: skoler Hjemmeside: Glenn Ringtved Forfatter Målgruppe: Alle Hjemmeside: Pia Plesner Fortæller/skuespiller Målgruppe: Alle Hjemmesider: & 13 EKSEMPLER PÅ KUNSTNERE DER UNDERVISER I SPROG/FOR- TÆLLEWORKSHOPS FOR BØRN

184 Ørkendullen & andre rim Anne Prytz Schaldemose 16 humoristiske rim, der handler om vidt forskellige emner. Der er rim om såvel dyr som mennesker. Velegnet til oplæsning. Fra 5 år En to talvitaminer Tekst: Carl Anker Christiansen ; illustration: John Buchwald Billedbog med rimet tekst. En talbog, hvor hvert tal 0-20 er tildelt en side. Til hvert tal er der tegninger og talrække og et rim, som indeholder ord med det pågældende tal. Fra 6 år Knæskade, spillefugl, hængerøv og andre mærkelige udtryk Tekst og illustrationer Dorte Karrebæk ; idé: Ejnar Agertoft. Gennem vers og tegninger leges der med 28 sjove og mærkelige udtryk, så helt nye betydninger opstår. Fra 8 år I øvrigt stiller Lejre Biblioteker sig til rådighed med hjælp til at finde bøger eller materialer såsom sprogkufferter der kan understøtte emnet i netop jeres projekt. Og ja, de bestiller selvfølgelig gerne hjem fra andre biblioteker. 12 Find ud af mere på eller brug den nationale hjemmeside dk Fortællerbesøg med undervisning Stand Up Lokalhistorie Fortællinger i naturen og kulturhistorien såsom jættestuerne, Skibssætningen, Skjoldungestien, Kirkerne Højtlæsning Hattefortællinger Taler Mundtlig fremlæggelse af fagligt stof Grafitti Vandrehistorier Teaterværksteder Dagens historie på SMSfølgeton Begrebsdannelse af ting/form/farve/følelser Dialogisk læsning Dukketeater Hieroglyffer/Runer Skovture/naturvandringer Sprogkufferter I-talesætning af nye udtryk Ordsprog og vendinger Eventyr Noveller Madopskrifter Tingsliggørelse af ord og begreber. etc, etc, etc 5

185 Alle kan fortælle en historie : guide til historiefortælling Bob Hartman. Forfatteren deler ud af sin erfaring som historiefortæller. Første del af bogen er en praktisk vejledning i teknikker, forberedelse mv. Anden del er en række af forfatterens egne genfortællinger hvoraf mange er bibelske historier. ISBN Billeder i øret : en lærebog om lydfortællinger Malene Bendix, Katrine Østlund Jacobsen ; illustrationer: Gunhild Rød udgave. - Frederiksberg : Dansklærerforeningen, sider : ill. + 1 cd i lomme. Om radiomediets forskellige former for montager og dokumentariske fortællinger, deres opbygninger, teknik og udtryk. Desuden om elevernes muligheder for selv at arbejde med genren. For folkeskolens ældste klasser. ISBN Fabula Ide og tekst: Lars Vilhelmsen ; illustrationer: Palle Schmidt. - Ver Hvalsø : Fabula, cd-rom i mappe : farve + vejledning i lomme. Undervisningsmateriale. Efter enkle regler lærer mellem 3-33 personer her på rollespilsfacon at fortælle på en historie efter inspiration fra billed-fortællekort med støtte fra en voksen fortælleleder. Rammerne udstikkes i form af et eventyrunivers, som aktørerne så selv skal udfylde. Materialet indeholder fortællekort og vejledning. På omslaget: Eventyrfortælling med flere fortællere. Fra 7 år.isbn Fortæl for børn! Helén Dejke ; oversat af Ea Tryggvason Bay ; illustration: Katarina Sjöström ; redaktør: Merete Harding udgave. - Frederikshavn : Dafolo, sider : ill. Inspiration og vejledning i, hvordan voksne kan fortælle historier for børn samt gode råd om, hvordan man kan skabe den rette eventyrstemning. Med litteraturhenvisninger. ISBN EKSEMPLER PÅ FAGLITTERATUR Bulen i hatten og andre rim for børn skrevet af Anne Prytz Shaldemose ; illustreret af Dorte Karrebæk. Billedbog. 26 rim for børn og andre mennesker. Vrøvlerim og nonsensvers og eftertænksomme digte om alt mellem himmel og jord og i universet med. Fra 4 år Duerne og fluerne og fruerne og andre remsedigte : for unger med ører og tunger Thorstein Thomsen ; illustreret af Bo Odgård Iversen. Billedbog. 14 muntre vrøvlevers og remser, der med bogstavrim eller enderim hver giver en historie til fornøjelse for både ører og tunger. Fra 4 år Forleden fik jeg hele verden - og andre digte Thorstein Thomsen ; med illustrationer af Jon Ranheimsæter. Børnerim- og digte om alt mellem himmel og jord. Indeholder både digte om alvorlige emner, f. eks. jalousi og det at være gammel, og rene vrøvlevers med sjove vendinger og ordspil. Fra 4 år ABC Skrevet af Mads Brenøe ; illustreret af Thomas Balle ; redaktør...: Rikke Hall Sommer. Billedbog. Her er sjove, skøre, satiriske og stemningsfulde rimede vers og billeder om de 28 bogstaver, emnerne er meget forskellige, bl.a. om Rosa der rutscher og om ønskesedler. Fra 5 år Ordleg Tekst: Mette Jørgensen ; & illustration: Inger Tobiasen. Billedbog til den første læsetræning med gammelkendte børnerim, rebusser, labyrinter, billeddomino og forskellige remsefortællinger, hvor ordene delvis er suppleret med billeder, så børnene selv kan "læse" historierne. Beregnet til sprogstimulering. Fra 5 år Tabeltrolden Maria Savery ; illustreret af Jette Svane ; redaktør: Pernille Enoksen Wass. Drengen har svært ved at lære tabellerne fra 1-10, men så dukker tabeltrolden op og lærer ham det med remser. Der dukker også en heks og en tandfe op. Egnet til højtlæsning. Fra 5 år 11

186 A er en abe tekst: Sebastian Klein ; tegninger: Peter Alexandersen ; redaktion: Heidi Bruhn. Billedbog. Hele alfabetet præsenteret i korte vrøvlerim om alle mulige slags dyr. Sangtekster uden noder Cd: musik: Niklas Schneidermann. Fra 3 år Aktive fortællinger, rim og remser- dialogisk læsning med børn skrevet af Lotte Salling ; illustreret af Jarl Egeberg ; redaktør: Sophie Ellgaard Soneff. Præsentation af en række sjove historier, rim og remser, alle med det formål at lade børn lege med sproget og træne dialogen. Beregnet til dialogisk oplæsning. Fra 3 år Den store a-b-zoo : 29 fortællinger om alverdens dyr skrevet af Dan Schlosser ; illustreret af Cato Thau-Jensen. Emne: rim ; remser. Fra 3 år Grønskolling og andre gode historier bidragydere: Bo Odgaard Iversen et al. En samling med 15 historier fra tidligere udgivede antologier samt rim og remser, ordsprog og fortællinger. Egnet til højtlæsning. Fra 4 år Fikkedik og Falderina : hekserim skrevet af Marianne Iben Hansen ; illustreret af Bodil Molich. Billedbog om to herlige hekse på indkøbstur til Kina med en noget speciel indkøbsliste - på rim selvfølgelig! Fra 4 år Mig, en haj, og onkel Kaj tekst af Sebastian Klein ; tegnet af Jarl Egeberg. Billedbog. Humoristiske og skøre børnerim med dyr fra alverdens lande som tema. Cd: Sikke noget vrøvl / tekst: Sebastian Klein ; musik: Niklas Schneidermann ; Sebastian Klein: [sang] ; Niklas Schneidermann: [instrumenter] Fra 4 år Min skøre familie skrevet af Erling Møllehave ; illustreret af Grete Lis Hansen. Billedbog med sjove børnerim om en dreng der præsenterer sin skøre og lidt underlige familie. Der er bl.a. vers om hans mor, søskende, fætter og bedsteforældre. Fra 4 år 10 Fortællebogen : den kulturbærende fortælling i skolen Edith Aller udgave. - Kbh. : Alinea, sider. - Indhold: Fortællingen og skolen ; Hvornår fortæller vi og hvorfor? ; At sætte sig ind i en fortælling ; Læreren forbereder sig og fortæller ; Barnet som fortæller og lytter ; Fortælling og stemmebrug ; Nogle fortæller- og beretterplaner. Sten Høgel: Fortælling og stemmebrug. Med litteraturhenvisninger. ISBN : Fortæl igen Ulf Ärnström, Peter Hagberg ; oversat & bearbejdet af Kirsten Borberg, Jens Raahauge ; illustrationer...: Winnie Meisler. - [Kbh.] : Dansklærerforeningen, sider : ill. Om med egne ord at fortælle eventyr, erindringer og historier. ISBN : Gi' en historie! Hans Laurens og Birgitte Sørensen. - Kbh. : Alinea, ens cd'er (á ca. 39 min.), 1 bog (80 sider) : ill. ; 30 cm + 6 ens sæt spillekort + 6 terninger + 6 timeglas (alt i 1 æske). - Giver eleverne mulighed for at arbejde med mundtlighed ud fra egne fortællinger. Opgaverne kan vælges til og fra efter barnets og klassens behov og lægger op til kreativt og differentieret arbejde med genrer, fortælleteknik, sprog og præsentation.cd: Forfattet og indtalt af: Hans Laurens. Bog: Med undertitel: lærervejledning, værktøjskasse. Med henvisninger til litteratur og av-materialer. ISBN : i æske. Målgruppe 4-6 klasse Lad barnet komme til orde! : ideer til sprogudviklende aktiviteter i dagplejen Jytte Fleischmann ; illustration: Verner Brems udgave, 3. oplag. - Herning : Special-pædagogisk forlag, sider : ill. Om at styrke den sproglige udvikling hos børn i dagplejen, med forslag til gættelæge, rim og remser, sange og sanglege, fortælling af eventyr og oplæsning. ISBN: Orkanens øje : en bog om folkelig historiefortælling og dens sceniske fremstilling Vigga Bro ; tegninger: Per Tønnes. - Gråsten : Drama, sider : ill. ISBN : 7

187 Ryk ud med sproget : ideer til sprogudviklende aktiviteter i børnehaven Jytte Fleischmann ; illustration: Verner Brems udgave, 2. oplag. - Herning : Special-pædagogisk forlag, sider : ill. Om at styrke børnehavebørns sprog gennem lege og aktiviteter. Bl.a. forslag til legeanvisninger, bevægelse til sange, sanglege, rim og remser, eventyroplæsning, gættelege, lyttelege og skriftlige aktiviteter samt afsnit om børns sprogudvikling og sproglege som proces. ISBN: Snip, snap, snude : en praktisk bog om mundtlig fortælling Hilde Eskild & Benedicte Hambro ; på dansk ved Birgit Schlifer udgave. - Valby : Borgen, sider Med litteraturhenvisninger og internatadresser. ISBN Tid til fortælling Karin Flensborg & Kirsten Thonsgaard ; illustrationer: Ida Thonsgaard Pedersen udgave. - Århus : Klim, sider : ill. Om den gode historie og hvordan man lærer selv at fortælle den. Med mange eksempler til inspiration for pædagoger, forældre og andre, der ønsker at dyrke den mundtlige fortælling. Indhold: Forundringshistorier ; Kulturbærende fortællinger (Traditionelle, mundtlige fortællegenrer ; Andre mundtlige fortællegenrer ; Kulturhistorier ; Fortællinger for de små ; Børn som fortællere ; Fra tekst til mundtlighed ; At skabe nye historier ; Fortællerens udtryk ; Andre arbejdsformer ; Langt ud i verden). Med litteraturhenvisninger og internetadresser. ISBN Bare der var nogen der fortalte en sjov historie EKSEMPLER PÅ RIM OG REMSER FRA LEJRE BIBLIOTEKERNE Rim og remser til hele året illustreret af Lilian Brøgger... [et al.] ; udvalgt af Lotte Lykke Simonsen ; Benny Andersen... [et al.] ; redaktion: Per Kølle og Marianne Larsen. Billedbog. Fra 2 år Kulørte vitaminer tekst: Carl Anker Christiansen ; illustration: John Buchwald. Billedbog. Kulørte vitaminer er en farvelære for de mindste. Teksten er sat på sjove vers, bestående af 4 strofer med enderim. Hver farve har en side og farverige tegninger illustrerer rimet samt genstande, der har de pågældende farver. Fra 2 år Av for katten! - og andre rim og remser illustration: Rina Dahlerup ; tekst udvalgt af: Mette Jørgensen. Billedbog med rim og remser. Rimene er både de kendte, traditionelle og nogle mindre kendte, og tegningerne er humoristiske og farverige. Fra 3 år Punktum, punktum, komma, streg - og andre rim og remser illustration: Rina Dahlerup ; tekst udvalgt af: Mette Jørgensen. - Billedbog. Traditionelle rim og remser blandet med mindre kendte, tilsat humoristiske og farverige tegninger. Fra 3 år Tælle til 1 og tælle til 2 : sange og remser med tal illustreret af Bente Bech ; redaktion: Heidi Bruhn. Billedbog. Tæl fra 1 til 10 med velkendte sange, rim og remser med detaljer for sanserne og nysgerrigheden og med farver og fantasi i billederne Sangtekster uden noder. Fra 3 år Heksebogen tekst: Peter Gotthardt ; tegninger: Luca Fattore. - Billedbog med 18 sjove og vrøvlende hekserim, som fortæller om alt lige fra heksedans, heksekunster, opskrifter og til heksemusik! Fra 3 år 8 9

188 Bilag: Økonomisk oversigt puljen. Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34423/10

189 09/24805 Puljen, andre kulturelle opgaver, diverse tilskud 2010 Budgettet for puljen udgør netto kr restmidler fra 2008 (5305,00) herefter ialt til rådighed Ansøger: Arrangement Acadrenr. Ansøgt beløb Bevilget beløb: Nettoudgift Tilskud/underskudsgaranti: Styregruppe for Lejre Kulturdage Lejre Kulturdage 09/24805 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Tilskud Styregruppe for Kulturnatten Kulturnat /1 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Underskudsgaranti Foreningen for kræftramte børn Støtte 09/24972 kr 4.000,00 kr - kr - Musikforeningen SangCafé 10/988 kr ,00 kr ,00 kr ,48 Tilskud Styregruppen for Hvalsø kulturhus Temaweekend 10/1420 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Underskudsgaranti Kultunaut Kultunaut 2010 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Kunstdage i pinsen kunstdage kr 4.500,00 kr 4.500,00 kr 4.140,00 Ialt kr ,00 kr ,00 kr ,48 Sager der forventes i 2010 Søgt 2009 Bevilget 2009 Kulturkaravanen Kulturregionen, Sekretariatsbistand Torsdagskoncerter Saldo den ,52 kr. konto

190

191 Bilag: Skjoldungelandet - ansøgning om medfinansiering af projekt "Kunsten ud i Landskabet" Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 52076/10

192 29. august 2010 Roskilde Kommune Kulturudvalget & Lejre Kommune Kulturudvalget Anmodning om tilskud til Skjoldungelandets projekt Kunsten ud i Landskabet Som bekendt har projekt Skjoldungelandet modtaget en større bevilling fra Arbejdsmarkedets Feriefond til en række underprojekter indenfor naturattraktioner, oplevelsesfaciliteter og nyskabende formidlingstiltag. Et af delprojekterne hedder Kunsten ud i Landskabet. Som det vil kunne erindres, forudsatte bevillingen fra Feriefonden en mindre medfinansiering fra kommunernes side. Det er denne medfinansiering, der hermed nu anmodes om. Tanken med projektet er at animere kulturarrangører til at flytte en række kunstneriske begivenheder direkte ud i landskabets rå natur, så publikum får en natur- og landskabsoplevelse oveni den rent kunstneriske. Naturen eller (kultur)historien bruges her som scene og teatersal. Resultatet forventes at være fornyet og styrket interesse for naturen og landskabet, at kunsten får nye venner, og at mange får en spændende, sund og anderledes oplevelse. Foreninger og arrangører har kunnet melde ind med ideer. Efter forudgående samråd med kulturforvaltningerne i de to kommuner har Skjoldungelandets sekretariat sammensat en samlet pakkeløsning. Arrangementerne afholdes i august og september på udvalgte steder langs den naturrute mellem Roskilde, Gammel Lejre og Hvalsøskovene, som tages i brug til sommer. Skjoldungelandet vil tilbyde guidede ture i forbindelse med arrangementerne. Pakkeløsningen består i år af 4 søndags-arrangementer: 15. august: I landskabet ved Gammel Lejre: Spektakulær natur- og historisk-inspireret Land- Art af fem velkendte kunstnere, Fortælling i landskabet om Odin, Skjold og Beowulf, Fortælling om fundene ved Gammel Lejre, Udstilling på Lejre Museum af Landskabsmalerier og oldtidskunst, Helleristning ved Roskilde stenhuggermester, guidede ture i landskabet. Arrangementet koordineres tidsmæssigt og praktisk med den årlige kunsthåndværkmarkedsdag på Gammel Kongsgård. 29. august: Kunstudstilling i Boserup Skov ved Nattergalevigen, Fortællinger i vandkanten om havfruer og skovens væsener m.m., Akustisk skovstemt musik, Installationer, Snak om kunst

193 med billedskoleelever, Folketing om nationalpark, Shuttle-sejlads med vikingeskibe eller færøbåde i Kattinge Vig, Guidede ture til og i den kommende stilleskov. 5. september: Sommermøde i Herthadalen: Klassisk musik, buskspil, korsang, fællessang, fortælling, taler (Kulturministeren er inviteret). Frokost i det grønne. Efterårsjævndøgn: Kavalkaden lukker med nedtagning af Land-Art kunsten ved Gammel Lejre, aften-vandring i landskabet, sluttende ved kæmpeskulpturen finske fakler, som brænder for sidste gang, lidt aftensang og mjød. Involverede arrangører er: Skjoldungelandet selv, Galleri Gammel Lejre, kunstner Olav Manske, galleri Stine Servé Roskilde, Billedgrafisk Grundkursus Roskilde, Fortæller Annemarie Krarup, Roars FeleGilde, Kongsgårdens Venneforening, Nationalparkens Venner, Sagnlandets Venneforening, Roskilde/Lejre Museum, lokale guider og foreninger. Deltagende kunstnere, musikere, kor m.fl. hyres gennem arrangørerne. Økonomi. Der foreligger et samlet budget på kr. alt inkl. fordelt over tre år. Heraf er de kr. et bevillingstilsagn fra Feriefonden, og kroner er det forudsatte økonomi-tilskud fra de to kommuner tilsammen over de to kommende år, og er værdien af kommunernes arbejdsindsats i forbindelse med planlægning samt eventuelt mindre vej- og parkopgaver. Skjoldungelandets bestyrelse har disponeret kr. af Feriefondens tilsagn i Ligeledes efter forudgående rådslagning med de to kommuners kulturforvaltninger skal Skjoldungelandets sekretariat tillade sig at foreslå følgende: at hver af kommunerne bevilger tilskud på kroner til arrangementerne både i 2010 og i Det skal nævnes, at sagen skulle have været behandlet på møde i Skjoldungelandets Bestyrelse d. 27. april. Indstillingen her var, at bestyrelsen skulle skrive til de to kommuner med anmodning om tilskud som ovenfor beskrevet. Mødet blev imidlertid udskudt, og af tidsmæssige årsager er Skjoldungelandet hermed nødsaget til administrativt at søge de to kommuner om tilskudet. Rent praktisk foreslås, at tilskuddet udbetales til Skjoldungelandet, som refunder arrangørernes udlæg og udgifter efter bilag. Når tilsagn fra kommunerne foreligger, vil Kulturregionen straks blive søgt om tilskud også. Det er oplyst, at Kulturregionen ikke vil støtte med større beløb end kommunerne gør. Et tilskud fra Kulturregionen vil blive brugt til at gøre pakkeløsningen større og endnu bedre. For god ordens skyld kan det oplyses, at et eventuelt tilskud fra Kulturregionen ikke overfor Feriefonden kan træde i stedet for den forudsatte kommunale medfinansiering.

194 Venlig hilsen Poul Bjerager Christiansen Projektleder, landinspektør Skjoldungelandet & Det Kulturhistoriske Landskab telefon: Hovedkontor c/o Roskilde Museum, Sankt Ols Gade 15D, 4000 Roskilde

195 Bilag: Redegørelse af doc Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 55304/10

196 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Richard Oddershede Økonomi D E riod@lejre.dk Køb del af S/I Hvalsø ældreboliger IV, Birkely og ny/ombygning til 9 plejeboliger. En del af Hvalsø Ældrecenter SSÆ behandlede sagen den og anbefalede diverse indstillinger, herunder nedlæggelse af boliger og principgodkendelse af køb. Sagen er aldrig videresendt til ØU eller KB. Kommunalbestyrelsen har derfor aldrig taget stilling til sagen, hvilket er en forudsætning for ministeriets godkendelse. Dato: 10. maj 2010 J.nr.: Proces for at kommunen kan købe arealet og ombygge/bygge nyt. Boligselskabet Hvalsø Ældreboliger IV skal ansøge (p.t. socialministeriet) om at nedlægge boligerne og have godkendt salget. Kommunen skal køre en sag om nyopførelse af støttede boliger (skema A, B og C) for at der kan opnås ydelsesstøtte til lån. Følgende er foregået: I brev af ansøgte Boligselskabet, via deres advokat, Velfærdsministeriet om tilladelse til nedlæggelse af boliger og godkendelse af salg. Boligselskabet var i perioden oktober 2008 til brevet blev sendt flere gange rykket og der har været dialog om brevet indhold. Den blev SSÆ orienteret om sagens status. Den blev kommunen bekendt med at ministeriets havde sendt et svar af til boligselskabets advokat, der den havde videresendt det til boligselskabet. Det var ikke videresendt til kommunen. Svaret er: "At ministeriet ikke kan godkende salg på indeværende grundlag. Der mangler dokumentation for, at boligorganisationen øverste myndighed

197 tilslutter sig afhændelsen af salget. Derudover mangler der i det fremsendte materiale dokumentation for kommunalbestyrelsens tilslutning til hhv. overtagelse og ombygning af boligerne" På baggrund af svaret tog forvaltningen RO telefonisk kontakt til ministeriet og de fremsendte den et korrigeret svar. I det svar gør ministeriet opmærksom på, at det ikke er en mulighed at overtage ejendommen til indestående belåning, med mindre afdelingen forsætter med ny ejer. Salgsprisen skal i det tilfælde hvor der skal sælges til andet formål, f.eks. nybyggeri af plejeboliger m.m. ske på baggrund af en vurdering, hvor ejendommens tilstand og prisforholdene på overdragelsestidspunktet lægges til grund. I øvrigt foretages vurderingen efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme. Den modtages Boligselskabets bestyrelsens beslutning om salg. Dog har de godkendt et salg på 11 boliger med ialt 510 m2 og ikke 8 som er kommunens forudsætning. Ministeriet har ikke taget stilling til nedlæggelsen af boligerne, men forudsætter at boligerne overdrages til kommunen hvorefter de ombygges. Følgende skal afklares: 1. Hvor mange m2 skal købes og hvor mange lejligheder er der indenfor de m2. Forskellen er måske de lejligheder, der ligger på 1 sal. 2. Kommunalbestyrelsen skal godkende at boligerne nedlægges og at m2 skal erhverves. 3. Der skal igangsættes udarbejdelse af overtagelsesdokumenter og overførsel af arealet til kommunens ejerlejlighed. 4. Det skal afklares hvad kommunen skal bruge området til. Økonomi: Vurderingen for 2009 for den ejerlejlighed som indeholder S/I Hvalsø ældreboligers andel er 9,95 mio. kr. (offentliggjort 15/4-10). Der er ikke sket ændringer i forhold til vurderingen for Jfr. beregningerne vil købsprisen blive mellem 5,8 og 7,3 mio.kr. alt efter hvor mange m2 der skal købes. Side 2 af 4

198 Det er kun muligt at lånefinansiere den del, der skal indgå i evt. plejeboliger. Hvis det skal bruges til andet formål, kræver det en dispensation fra Indenrigs- og socialministeriet. Beregning af evt. købesum. Hvalsø Ældrecenter - Birkely - nedlæggelse og ombygning af utidssvarende ældreboliger Arealberegning foretaget med udgangspunkt i BBR-meddelelse: Adresse samlet m 2 til beboelse gangareal m 2 Total antal m 2 Roskildevej ,75 63,75 Roskildevej ,75 63,75 Roskildevej ,75 63,75 Roskildevej ,75 63,75 Roskildevej ,75 63,75 Roskildevej ,75 63,75 Roskildevej ,75 63,75 Roskildevej ,75 63,75 Roskidlevej ,00 Roskildevej ,00 Antal boligareal Arealberegning foretaget med udgangspunkt i Klæsøe og Skotners anmeldelse*: Roskildevej 11 (ejerlejlighed 2), 4330 Hvalsø stuen a 136 stuen b 374 } 510 m 2 1. sal 132 m m 2 *Anmeldelse og fortegnelse over ejerlejligheder i ejendommen matr.nr. 11 Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø" fra Det samlede areal Roskildevej 11 (ejerlejlighed 2), 4330 Hvalsø m 2 jf. Klæsøe og Skotner Ejendomsværdi (2008) Roskildevej 11 (ejerlejlighed 2), 4330 Hvalsø kr. Der er foretaget en rå beregning af m 2 prisen udelukkende baseret på ejendomsværdien. Side 3 af 4

199 8.089 kr. Ejendomsværdi ved 643 m kr. Ejendomsværdi ved 642 m kr. Ejendomsværdi ved 510 m kr. Ifølge advokatens beregninger jf. skrivelse af 1. juli 2009 ville prisen pr. 31/ have været kr. Advokaten har beregnet prisen forholdsvist med 510m 2 /1230m 2 41,46 % Restgælden ultimo ,83 kr ,91 kr. Forholdsvis beregning 643m 2 /1230m 2 52,28 % Købesum ved 643 m ,72 kr. Forholdsvis beregning 642m 2 /1230m 2 52,20 % Købesum med 642 m ,97 kr. Arealstørrelse Beregning ejendomsværdi Beregning restgæld Forskel 510 m , ,15 kr. 642 m , ,08 kr. 643 m , ,65 kr. Hertil kommer omkostninger til stempel, ommatrikulering og advokat. ca kr kr. Richard Oddershede Side 4 af 4

200 Bilag: Birkely - Husleje, om- og tilbygning. - Husleje, om- og tilbygning..doc Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 55954/10

201 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Richard Oddershede Økonomi D E riod@lejre.dk Husleje ved om- og nybygninger almene plejeboliger. Der er beregnet husleje ved 2 senarier: Dato: 25. maj 2010 J.nr.: 1. Boligerne købes, rives ned og der bygges nyt: Købspris ca. 7 mio. kr. Nedrivning ca. 2 mio. kr. NYbygning, boliger kr. pr. m2. eller 614 m2 9 boliger = ca. 11,6 mio. kr. Samlet byggepris 20,6 mio. kr. Eller kr. pr. m2 Ved nybyggeri kan huslejen maksimalt beregnes af rammebeløbet pr. m2 p.t kr. pr. m2. eller en husleje på (5.876/65*68) kr. pr. måned incl. driftsudgifter ved en bolig på 68 m 2. Kommunen vil selv skulle afholde udgiften fra kr. til kr. eller ca. 4,8 mio.kr. beløbet kan lånefinansieres men ikke indregnes i huslejen. Udgifter til nyt serviceareal 223 m2 a kr. Tilskud fra Staten til serviceareal Kommunal udgift 4,23 mio. kr. -0,36 mio. kr. 3,87 mio. kr. 2. Købe boligerne og bygge om. Forudsætning, at boligerne overtages og drives videre. Købspris Ombygning kr. pr. m2 614 m2 Samlet byggepris for boligerne 7,0 mio.kr. 13,5 mio. kr. 20,5 mio. kr. Eller kr. pr. m2.

202 Ved ombygning betaler staten ikke ydelsesstøtte til lån og der er ikke noget maksimum for udgifter til ombygningen. Huslejen skal derfor beregnes af det fulde beløb. Huslejen for en 68 m2 bolig vil være 1.586/25*33,38 eller 2.117,62 pr. m2. Svarende til kr. pr. måned ,33 i driftsudgifter eller ca kr. pr. måned. Den faktiske husleje vil blive lidt mindre ca kr. fordi der bibeholdes ydelsesstøtte på de første 7 mio. kr. Det vil ikke være muligt at leje boligerne ud til den pris. Den største forskel er, at ved nyt støttet boligbyggeri er kapitaludgiften en ydelse på 2,8 % pr. år. Resten af udgiften betales af staten. Ved ombygning kan optaget et 4 eller 5 % lån. Hele ydelsen skal betales af beboerne ved ombygning. Udgiften til serviceareal: 223 m2 a kr. eller 4,9 mio. kr. Og man står stadigvæk med en gammel bygning. Richard Oddershede Side 2 af 2

203 Bilag: Birkely - Husleje, om- og tilbygning Huslejeberegning.x ls Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 55953/10

204 HUSLEJE - estimeret beregning Hvalsø Ældrecenter Scenarie 1 - nybyggeri Energiklasse? Antal boliger 1 bolig á m 2 65 Rammebeløb pr. 1/ kr. pr. m Rammebeløb - total byggesum kr Grundkapital 7% kr ,50 total byggesum Byggesum i kr. pr. m Byggesum i kr. pr. m Byggesum i kr. pr. m Byggesum i kr. pr. m Samlet anskaffelsessum boliger kr Samlet anskaffelsessum boliger kr Samlet anskaffelsessum boliger kr Samlet anskaffelsessum boliger kr Beboernes andel i lån i % 2,80 Øvrige driftsudgifter kr. pr. m Huslejeberegning - skema A (inkl. moms) Nybyg til kr. pr. m 2 Husleje pr. måned ved 65 m 2 pr. år pr. år/m 2 pr. måned Kapitaludgifter ,00 476, ,33 Øvrige driftsudgifter pr. m ,00 365, , ,00 841, ,42 Nybyg til kr. pr. m 2 Husleje pr. måned ved 65 m 2 pr. år pr. år/m 2 pr. måned Kapitaludgifter ,00 532, ,67 Øvrige driftsudgifter pr. m ,00 365, , ,00 897, ,75 Nybyg til kr. pr. m 2 Husleje pr. måned ved 65 m 2 pr. år pr. år/m 2 pr. måned Kapitaludgifter ,00 588, ,00 Øvrige driftsudgifter pr. m ,00 365, , ,00 953, ,08 Nybyg til kr. pr. m 2 Husleje pr. måned ved 65 m 2 pr. år pr. år/m 2 pr. måned

205 Kapitaludgifter ,20 719, ,35 Øvrige driftsudgifter pr. m ,00 365, , , , ,43

206 HUSLEJE - estimeret beregning Hvalsø Ældrecenter Scenarie 1 - ombygning Energiklasse? Antal boliger 1 bolig á m 2 65 Ombygningssum i kr. pr. m Ombygningssum i kr. pr. m Samlet anskaffelsessum boliger kr Samlet anskaffelsessum boliger kr Øvrige driftsudgifter kr. pr. m Huslejeberegning (inkl. moms) Ombyg til kr. pr. m 2 Husleje pr. måned ved 65 m 2 pr. år pr. år/m 2 pr. måned Kapitaludgifter , , ,11 Øvrige driftsudgifter pr. m ,00 365, , , , ,20 Ombyg til kr. pr. m 2 Husleje pr. måned ved 65 m 2 pr. år pr. år/m 2 pr. måned Kapitaludgifter , , ,58 Øvrige driftsudgifter pr. m ,00 365, , , , ,67 Beregningen er baseret på en husleje, som den vil se ud ved låneoptagelse pr. 25. maj % fastforrentet lån med en løbetid på 25 år.

207 Bilag: Kronologisk oversigt over aktiviteter omkring Birkely - Hvalsø Ældrecenter Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56982/10

208

209

210

211

212 Bilag: Redegørelse Kløvergruppen Birkely - Redegørelse Kløvergruppen Birkely.doc Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 60557/10

213 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Lone Feddersen Social & Arbejdsmarked D E lofe@lejre.dk Redegørelse vedrørende boligerne i Kløvergruppen ved Hvalsø Ældrecenter Dato: 7. juni 2010 J.nr.: 08/22232 På foranledning af kommunalbestyrelsesmedlem Flemming Damgaard Larsen er der udarbejdet denne redegørelse som supplement til sagsfremstillingen. I 2005 nedlagde Arbejdstilsynet forbud mod, at de 8 boliger i Kløvergruppen blev udlejet som plejeboliger idet de var utidssvarende indrettet. Boligarealet ejes af Ejendomsselskabet Birkely I/S og er oprindelig opført som støttet byggeri. Derfor hæfter Lejre Kommune for den manglende huslejeindtægt. Juli 2005 fraflyttes boligerne. Arealet er på i alt 614 m2 og der er en samlet nuværende huslejeudgift årligt på kr. Hvalsø Kommune har haft udgiften i 2005 og Lejre Kommune har siden 1. januar 2007 betalt 1.5 mio. kr. til udgangen af af boligerne, placeret i umiddelbar nærhed af det øvrige plejecenter, er periodevis anvendt til midlertidige akutpladser. Lejre Kommune betaler for huslejen i midlertidige boliger. Således er det de 6 ringeste boliger, der har stået tomme siden lukningen. Der er vedlagt som bilag en tidslinje over forløbet til sagsfremstillingen til Udvalget for Social, Sundhed & Ældres behandling af sagen d. 31. maj Men kort ridset op: Politisk: Budgetvedtagelsen 2008 blev det besluttet, at boligerne skulle anskaffes og ombygges til plejeboliger.

214 Der blev i april 2008 nedsat en byggeprogramgruppe bestående af politikere og embedsmænd, der skulle udarbejde et forslag til anlægsprojekt. September 2008 udvalgsbehandling, hvor forslag til anlæg forlægges. Udvalget beslutter, at der skal arbejdes videre med den af modellerne, der medfører etablering af 9 nye plejeboliger ved at inddrage nærliggende boliger ejet af Lejre Kommune. Oktober 2008 ønsker Udvalget for Social, Sundhed & Ældre en fornyet undersøgelse af de økonomiske vilkår især i forhold til huslejeberegningen. August 2009 forelægges en status over forløbet, hvor det fremgår at Indenrigs og Socialministeriet fortsat ikke er fremkommet med en endelig afklaring af muligheder for overtagelse og belåning. Hermed er forudsætningerne for en endelig huslejeberegning ikke til stede. Administrativt: Der blev indledt forhandlinger i oktober 2007 med Ejendomsselskabet om hvilket boligareal, der skulle overtages af Lejre Kommune. Dette kompliceres af at en del af det tilstødende areal er ejet af Lejre Kommune. Der foreligger først et endelig udkast til arealovertagelse oktober Der blev rettet henvendelse til Velfærdsministeriet igen i september 2008 om vilkårene for overtagelse og belåningsmuligheder. Dette er først endelig afklaret ultimo Der var efterfølgende aftalt møde med Ejendomsselskabet i 2010, som blev aflyst af Ejendomsselskabet. Administrationen har efterfølgende lavet beregninger ud fra udmeldingen fra ministeriet. Dette fremgår af den aktuelle sag. Barrierer for det videre forløb er den økonomiske konsekvenser af overtagelsesvilkår, hvor Lejre Kommune ikke kan optage lån efter lovgivningen om støttet byggeri og derfor skal lånefinansiere efter almindelige lånevilkår. I forlængelse af det kan huslejeberegningen heller ikke beregnes efter reglerne om støttet boligbyggeri, hvilket betyder at samtlige omkostninger indgår i beregningen. Dette giver en meget høj husleje for en plejebolig, og da det ikke er et støttet byggeri, kan der heller ikke gives særlig boligydelse til lejerne, men kun standardbeløbet. Den fremtidige handleplan for boligerne forelægges til politisk behandling i den aktuelle sag. Side 2 af 2

215 Bilag: Forslag til Lokalplan LK 21 for et område til erhvervs- og detailhandelsformål Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 51854/10

216 :53 Forslag til Lokalplan LK 21 For et område til erhvervs- og detailhandelsformål på Alfarvejen 54 i Osted

217 Hvad er en lokalplan? Lokalplanens indhold Om lokalplaner En lokalplan er en samling detaljerede bestemmelser, der gælder for et lokalt område i kommunen. Det kan typisk være en bydel, et lokalt afgrænset område og i nogle tilfælde blot en enkelt ejendom. Lokalplanen fastsætter forskellige bindende bestemmelser for grundejere, lejere og brugere af området. Det drejer sig hovedsageligt om regulering af den fremtidige arealanvendelse og regulering af den fremtidige bebyggelse på de enkelte ejendomme. Det vil sige, om der må bygges boliger, erhverv, offentlige institutioner, hvor der må bygges, hvordan bebyggelsen skal se ud, og om der eventuelt slet ikke må bygges. En lokalplan kan tillige indeholde bestemmelser om vej-, sti- og parkeringsforhold og eventuelle forudsætninger for at tage ny bebyggelse i brug. Det kan eksempelvis dreje sig om udført kloakering, tilslutning til fællesanlæg eller etablering af fælles opholds- og parkeringsarealer. Eksisterende lovlig anvendelse Tilvejebringelse af en lokalplan medfører ikke forbud mod fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse af ejendommen. Men hvis en ejer, lejer eller bruger af en ejendom ønsker at ændre i de eksisterende forhold, må dette ikke ske i strid med lokalplanen. En lokalplan er således ikke en handlingsplan, der medfører handlepligt for grundejerne. Af samme grund kan man ikke se af planen, hvornår en given foranstaltning gennemføres. Lokalplanpligt Kommunalbestyrelsen har pligt til at udarbejde en lokalplan inden et større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning sættes i gang. Hensigten med denne pligt er at sikre, at kommunalbestyrelsen foretager en planlægningsmæssig vurdering af projektet og samtidig sikre offentlighedens kendskab til den kommunale planlægning. Overførsel af arealer fra landzone til byzone sker også ved en lokalplan. Derudover kan kommunalbestyrelsen skønne, at der er behov for at udarbejde en lokalplan for et givent område, f.eks. for at løse nogle konkrete problemer. Forholdet til anden planlægning Dispensation 2 En lokalplan må naturligvis ikke være i strid med kommuneplanen eller anden overordnet planlægning eller sektorplanlægning. Hvis en lokalplan ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, kræver lokalplanens vedtagelse en ændring af kommuneplanen. Dette kan ske ved at udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillæg er også omfattet af en lovbestemt procedure. En lokalplan kan kun ændres ved, at der udarbejdes en ny lokalplan. Man har dog mulighed for at søge en dispensation fra lokalplanens bestemmelser. En dispensation forudsætter, at der er tale om mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, og at det ansøgte ikke strider mod formåls- og anvendelsesbestemmelserne.

218 Indholdsfortegnelse Side Redegørelse...5 Lokalplanens område og...5 zonestatus...5 Baggrund og formål for...6 lokalplanen...6 Lokalplanens indhold...6 Forholdet til anden planlægning og lovgivning...9 Fingerplan Forslag til Lejre Kommuneplan Lejre Kommuneplan Zoneforhold...9 Lokalplan...9 Deklarationer/ servitutter...9 Trafik...10 Spildevand og regnvand...10 Vandforsyning...11 Drikkevand...11 Varmeforsyning...11 Jordforureningsloven...11 Miljøbeskyttelsesloven...11 Museumsloven...12 Natur...12 Miljøvurdering af planer og programmer...12 Lokalplanens bestemmelser Område og zonestatus Anvendelse Udstykning Veje og stier Parkering Ledninger og tekniske anlæg Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Skilte og belysning Ubebyggede arealer Støj Betingelser for ibrugtagning Servitutter og bestemmelser i eksisterende lokalplaner Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger...16 Vedtagelsespåtegning...17 Kortbilag: Kortbilag nr. 1. Kortbilag nr Områdets afgrænsning Arealanvendelsesplan med byggefelt

219 Forslag til Lokalplan LK 21 for et område til erhvervs- og detailhandelsformål på Alfarvejen 54 i Osted Endeligt vedtaget lokalplan sendt til: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Roskilde m.fl. Foreninger Ejere, lejere, brugere Borgere m.fl., der har fremsat indsigelser Godkendt af Kommunalbestyrelsen til udsendelse i offentlig høring: Offentlig høring: Udvalgsbehandling af lokalplan til endelig vedtagelse Offentlig bekendtgjort 4

220 Redegørelse Lokalplanens område og zonestatus Lokalplanområdet, der er på ca m², omfatter matr.nr. 12h Osted By, Osted og er beliggende på Alfarvejen 54 i den sydlige del af Osted umiddelbart ud til Hovedvejen. Lokalplanområdet er beliggende i byzone. Lokalplanområdet Inden for lokalplanområdet ligger et autoværksted bestående af en række bygninger og tilhørende oplag af biler, campingvogne m.v. 5

221 Lokalplanområdet set fra Alfarvejen Lokalplanområdet set fra Hovedvejen Lokalplanområdet afgrænses mod nordøst af Alfarvejen, mod sydøst af Hovedvejen, mod sydvest af en beboelses-/erhvervsejendom og mod vest og nordvest af beboelsesejendomme. Baggrund og formål for lokalplanen Baggrunden for lokalplanen er et ønske om at opføre en ny dagligvarebutik i området. Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at opføre en ny bebyggelse til dagligvarehandel. Lokalplanen skal desuden sikre, at udformningen af bebyggelsen, skilte mv. er tilpasset og ikke virker dominerende i forhold til omgivelserne, og at de nødvendige til- og frakørselsmuligheder til området etableres. Endelig skal lokalplanen sikre, at der bliver anlagt det nødvendige antal parkeringspladser. En realisering af lokalplanen forudsætter, at eksisterende bygningsmasse med et samlet bebygget areal på knap 620 m² nedrives og erstattes af en ny samlet 6

222 bebyggelse til dagligvarehandel. Lokalplanens indhold Anvendelse og bebyggelse Lokalplanområdet ligger i Osted centerområde 2, hvor der kan opføres detailhandel til områdets forsyning. Lokalplanen giver mulighed for opførelse af en dagligvarebutik med et samlet bruttoetageareal på 1000 m² samt en varegård. Skiltning skal tilpasses den enkelte bygning og naboområder. Lokalplanens anvendelse til detailhandel vil ikke påvirke områdets karakter nævneværdigt, da det er en mindre butik til områdets forsyning, der skal indpasses i lokalområdet. I lokalplanområdet udlægges et byggefelt, hvor ny bebyggelse skal placeres. Ny bebyggelse kan opføres i 1 etage med en max. bygningshøjde på 6 m. Dispositionsplan for den fremtidige anvendelse af området. Byggefeltet til dagligvarebutikken er placeret langs skel i den vestlige del af lokalplanområdet. Varegården er placeret længst mod nordvest, og vil derfor, set fra Hovedvejen, være skjult af dagligvarebutikken. Bygningernes placering giver et godt sammenhængende parkeringsareal i den østlige og sydlige del af området. Bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplanområdet ligger synligt med sin placering ud mod Hovedvejen, som er hovedvejen mellem Roskilde og Ringsted. Det er derfor vigtigt, at den ny bebyggelse fremstår med et nutidigt arkitektonisk og materialemæssigt formsprog, der harmonerer med omgivelserne og ikke virker dominerende eller skæmmende i bybilledet. Ved nybyggeri skal facaderne udføres med teglsten i rød-/brunlige farvenuancer. Der kan udføres flere store vinduespartier mod hjørnet af Hovedvejen og Alfarvejen, således bygningen kommer til at fremstå åben og imødekommende. Bygningens enkle facon med sine enkle linjer gør samtidig, at bygningen syner anonym og indpasser sig byens miljø uden at virke dominerende. Taget på hovedbygningen skal fremstå fladt og udføres med tagpap. Andre mindre tagdele på eksempelvis varegård, indgangsparti, skure til indkøbsvogne 7

223 kan f.eks. udføres med taghældning eller som fladt tag med sort tagpap eller glas. Illustration af muligt design for den fremtidige bygning Veje og parkering Der skal etableres én vejadgang til lokalplanområdet fra Alfarvejen. Vejadgangen skal placeres i lokalplanområdets nordøstligste del med en afstand til Hovedvejen på mindst 50 m. Vejdirektoratet vil i 2010 anlægge en lysregulering af krydset Alfarvejen og Hovedvejen. Se mere under Forholdet til anden planlægning og lovgivning Trafik. Inden for lokalplanområdet skal der anlægges min. 1 parkeringsplads pr. 25 m² bruttoetageareal detailhandel. Belægningen på parkeringsarealet skal være betonbelægningssten eller asfalt med markering af parkeringsbåse. Parkeringsarealet vil blive belyst i overensstemmelse med Lejre Kommunes belysningspolitik. Ubebyggede arealer og beplantning Arealerne mod naboerne bag bygningen beplantes med buske og lavt bunddække. Øvrige ubebyggede og ubefæstede arealer ved parkeringspladserne beplantes med lavt bunddække. Af hensyn til områdets visuelle udtryk opstilles bestemmelser om, at evt. udendørs oplag skal placeres i afskærmede varegårde. 8

224 Forholdet til anden planlægning og lovgivning Fingerplan 2007 Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Fingerplan 07, der udlægger hele området til byformål. Forslag til Lejre Kommuneplan 2009 Lokalplanområdet bliver en del af rammeområde 13.BE5 i Lejre Kommuneplan 2009, som udlægger området til erhvervs- og detailhandelsformål herunder én dagligvarebutik eller restaurations-, værksteds-, handels-, kontor-, serviceeller anden butiksvirksomhed. Dog ikke virksomhed, som medfører væsentlig gener i forhold til omgivelserne. Osted er udpeget som lokalcenter, og lokalplanområdet er beliggende i Osted centerområde 2, hvor det er muligt at etablere én dagligvarebutik på m2 bruttoetageareal til butiksformål. Lejre Kommuneplan Da Lokalplan 21 for et område til erhvervs- og detailhandel på Alfarvejen 54 forventes vedtaget endeligt før Lejre Kommuneplan 2009, er der udarbejdet til Kommuneplantillæg nr. 4 til Lejre Kommuneplan Zoneforhold Lokalplanområdet er beliggende i byzone, og forbliver i byzone ved lokalplanens vedtagelse. Lokalplan Matrikel 12h, Osted By, Osted er reguleret af Lokalplan nr. 55 for erhvervsområde m.m. i Osted. Ved den endelige vedtagelse af nærværende lokalplan aflyses lokalplan nr. 55 for matrikel 12h, Osted By, Osted. Deklarationer/ servitutter Planlovens 18 medfører, at private tilstandsservitutter, hvis indhold er uforeneligt med en senere gennemført planlægning, falder bort som følge af planen. Hvis servitut og lokalplan ikke kan opfyldes samtidig, anses servitutten for at være fortrængt af lokalplanen. Det kaldes indholdsmæssig uforenelighed. Lokalplanen er pr. 1. marts 2010 omfattet af følgende servitutter der er tinglyst på matr.nr. 12h Osted By, Osted: Dok om byggelinjer m.v. fra d I henhold til Lov nr. 275 af 28. nov er der fastlagt en byggelinje på 17,5 m fra vejmidten af Landevej nr. 6, Ringsted Landevej (i dag Hovedvejen), hvor indenfor der ikke må opføres bygninger eller udføres andre faste anlæg af nogen art. Påtaleberettiget er Amtsrådet (i dag Vejdirektoratet). Før der kan etableres parkeringspladser indenfor byggelinje skal Vejdirektoratet meddele dispensation. Dok om oversigt m.v. fra d I henhold til Lov nr. 95 af 29. mar er der fastlagt en oversigtslinje på ca. 58,4 m x 9,66 m i krydset, hvor indenfor der ikke hverken varigt eller midlertidigt anbringes genstande eller forefindes bevoksning af større højde end 1 m. Påtaleberettiget er Lejre Kommune. Før der kan etableres parkeringspladser indenfor oversigtslinjen skal 9

225 Vejdirektoratet meddele dispensation. Dok om forsynings-/afløbsledninger mv, fra d Der må ikke bygges inden for 2 meter på hver side af ledningen. Ledningen er (ifølge deklarationsridset) beliggende i lokalplanområdets vestlige side. Projektet kræver, at kloakledningerne på grunden bliver lagt om, og at ændringerne bliver tinglyst på deklarationen. Påtaleberettiget er Lejre Kommune. Dok om skorsten mv, fra d Betingelser vedr. skorsten. Påtaleberettiget er Lejre Kommune. Skorsten eksisterer ikke mere hvorfor deklaration bør aflyses. Lokalplan nr. 55, fra d Se under Forholdet til anden planlægning og lovgivning Lokalplan. Trafik Lokalplanområdet vil blive vejbetjent fra Alfarvejen. Lokalplanen udlægger p-pladser på et byggelinjepålagt areal: Dette kræver en dispensation i henhold til vejlovens 42. Dispensation til anlæggelse af disse ppladser vil kunne forventes givet af Vejdirektoratet på fjernelses- eller flytningsvilkår, såfremt der er tale om overtallige pladser. Lokalplanen udlægger endvidere p-pladser på et oversigtslinjepålagt areal, hvilket kræver en dispensation, som skal gives af Vejdirektoratet. Vejdirektoratet anlægger en lysregulering af krydset Alfarvejen og Hovedvejen i Illustration af projekteret lyskryds ved Hovedvejen og Alfarvejen [Kilde: Side 41 i Vejdirektoratet, Trafiksanering i Osted, H Signalanlæg, Projektbeskrivelse, Signalanlæg i 3 kryds ] Spildevand og regnvand 10 Lokalplanområdet er omfattet af Lejre Kommunes spildevandsplan, og beliggende i opland O. Oplandet er separatkloakeret for både regnvand og spildevand. Tilslutning kan ske til eksisterende stik.

226 Det kræver en tilslutningstilladelse for at koble regnvand fra tage og befæstede arealer til offentlige regnvandsledning. Der kan blive stillet krav om etablering af sandfang og olieudskiller, da det drejer sig om en parkeringsplads. Endelig kan der blive tale om nogle kravværdier i forhold til PAH er (polycykliske aromatiske hydrocarboner) - et uønsket stof, der findes i bl.a. tagpap. I ansøgningen skal der redegøres for de nuværende forhold, og de kommende forhold ved en beskrivelse mht. indretning, dimensionering, type af olieudskiller (eller vurdering af om de eksisterende kan genbruges), maksimal belastning, døgnbelastning og spildevandets sammensætning. Vandforsyning Området vandforsynes Kirkebjerg Vandværk. Drikkevand Lokalplanen ligger inden for et område, der i Lejre Kommuneplan 2009 er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. Det vurderes, at anvendelse af området til butikserhverv ikke vil udgøre en risiko for grundvandsbeskyttelsen. Varmeforsynin g Området skal tilsluttes naturgasnettet. Kommunalbestyrelsen skal dog jf. lov nr. 520 af 7. juni 2006 dispensere fra ovenstående, hvis bebyggelsen opføres som en lavenergibebyggelse. Jordforurening sloven Der er tinglyst og kortlagt jordforurening på vidensniveau 2 på hele matriklen. Førend anvendelsen af lokalplanområdet kan ændres til erhvervs- og detailhandelsformål, skal der gives tilladelse i henhold til Jordforureningslovens 8. Miljøbeskyttels esloven Lokalplanområdet skal anvendes til erhvervs- og detailhandelsformål. Støj: Virksomheder herunder butikker der etablerer sig i området, må ikke påføre omgivelserne et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, der er angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om Ekstern støj fra virksomheder. Grænseværdierne fastsættes i forhold til selve lokalplanområdet og i forhold til naboområder, afhængigt af disse områders nuværende og planlagte anvendelse. Værdierne angiver det maksimale støjniveau, som virksomheden skal overholde såvel inden for lokalplanområdet som i naboområderne. Internt i lokalplanområdet, der kan karakteriseres som centerområde, samt i naboområderne gælder grænseværdierne vist i nedenstående skema. Det støjmæssige bidrag i relation til områdets anvendelse til butiksformål vil udelukkende stamme fra kundetrafik og varetilkørsel. 11

227 TIDSRUM Mandag-fredag kl og lørdage kl Mandag-fredag kl , lørdage kl og søndage og helligdage kl Alle dage kl Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) fra følgende arealanvendelser Centerområder Åben- og lav boligbebyggelse Vejledende grænseværdier for støjbelastning fra den enkelte virksomhed (Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984) Museumsloven Roskilde Museum har foretaget en arkivalsk kontrol og den har vist at der ikke er registrerede fortidsminder i området eller indenfor en radius af flere hundrede meter og det vurderes, at sandsynligheden for at der er fortidsminder på arealet er ringe. Hvis der i forbindelse med jord- og anlægsarbejder findes spor af fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Skjulte fortidsminder, i form af bopladser, grave eller lign., er beskyttet af Museumslovens Kap. 8 27, stk. 2, og kan kræves udgravet for bygherrens regning. Det kan betyde anlægsstop af påbegyndte jordarbejder indtil en udgravninger er gennemført. Natur Områdets anvendelse vil ikke påvirke Natura 2000 områder eller bilag IV arter. Miljøvurdering af planer og programmer I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal kommunen gennemføre en miljøvurdering, hvis en given plan må antages at få væsentlig virkning på miljøet. Som hovedregel er planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, omfattet af lov om miljøvurdering, og disse planer skal derfor screenes, dvs. at der skal gennemføres en kort indledende vurdering af, om der skal gennemføres en egentlig miljøvurdering. Ud fra screeningen besluttes det, om en plans virkning på miljøet har en karakter og et omfang, der kræver, at der gennemføres en egentlig miljøvurdering. Konklusion af den indledende screening: Lokalplanen udlægger området til en mindre dagligvarebutik med tilhørende parkeringspladser og derfor omfattet af 3, stk. 1, nr. 1 (bilag 4, nr. 10b: Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser). Lokalplanen fastlægger alene anvendelsen af en mindre lokal butik til lokalområdets daglige forsyning. Derfor vurderes det, at lokalplanens gennemførelse ikke vil kunne få væsentlige indvirkninger på miljøet, hvorfor der ikke skal gennemføres en miljøvurdering. 12

228 Lokalplanens bestemmelser Med hjemmel i lov om planlægning - lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Formål Lokalplanens formål er: 1.1 at skabe mulighed for etablering af en dagligvarebutik på Alfarvejen at sikre, at ny bebyggelse, skilte, parkeringsarealer mv. gives en udformning og et udseende, der er i harmoni med omgivelserne. 2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag nr Lokalplanområdet omfatter matr.nr. 12h Osted By, Osted. 2.3 Matr.nr. 12h Osted By, Osted er beliggende i byzone Anvendelse Lokalplanområdet kan anvendes til erhvervs- og detailhandelsformål herunder én dagligvarebutik eller restaurations-, værksteds-, handels-, kontor-, service- eller anden butiksvirksomhed. Dog ikke virksomhed, som medfører væsentlig gener i forhold til omgivelserne. Udstykning Lokalplanområdet kan ikke udstykkes yderligere. Veje og stier Lokalplanområdet vejbetjenes fra Alfarvejen. Indkørsel skal placeres mindst 50 m fra Hovedvejen, således som illustreret på kortbilag 2. Parkering 6.1 Parkeringspladsen skal disponeres som illustreret på kortbilag Ved nybyggeri eller ændret anvendelse inden for området skal der som minimum anlægges areal til 1 p-plads pr. 25 m² bruttoetageareal butik. Der skal desuden anlægges 2 handicapparkeringspladser samt reserveres plads til cykelparkering. 6.3 Parkeringsarealet skal anlægges med betonbelægningssten eller asfalt. Parkeringsbåse skal markeres Ledninger og tekniske anlæg Ledningsanlæg o.l. skal fremføres som jordkabler.

229 7.2 Ny bebyggelse i lokalplanområdet skal tilsluttes det offentlige kloaknet. Regnvandet kan efter ansøgning eventuelt nedsives lokalt. 7.3 Der er tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Kommunalbestyrelsen skal dog jf. lov nr. 520 af 7. juni 2006 dispensere fra ovenstående, hvis bebyggelsen opføres som en lavenergibygning. 7.4 Inden for området kan der etableres de nødvendige tekniske anlæg til områdets forsyning. 8 Bebyggelsens omfang og placering 8.1 Lokalplanområdet skal disponeres efter principperne som illustreret på kortbilag Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 45 %. 8.3 Inden for lokalplanområdet kan der opføres én dagligvarebutik på max m² bruttoetageareal til butiksformål. Bruttoetagearealet til butiksformål udregnes efter bygningsreglementets bestemmelser og efter planlovens 5 t. 8.4 Ny bebyggelse herunder hovedbygning og varegård skal opføres indenfor det på kortbilag 2 viste byggefelt. Der må kun opføres en varegård. Hovedbygningen må placeres i fuld højde med en afstand til skel på minimum 2,5 m. Varegården må placeres i en maksimal højde på 2,5 m direkte i det nordvestlige skel og med en afstand til det sydvestlige skel på minimum 2,5 m. 8.5 Ny bebyggelse skal opføres i 1 etage, og intet punkt af en bygningsydervæg eller tagflade må gives en højde, der overstiger 6 m over terræn. 8.6 Mindre bygninger eller overdækninger til sekundære funktioner, som f.eks. indgangsparti, kundevognskur, affaldscontainere, varevognsoverdækning og cykelskur, kan placeres udenfor byggefeltet under forudsætning af, at bygningshøjden ikke overstiger 3 m. Der skal altid minimum være 2,5 m til naboskel. 8.7 Det skal ved bebyggelsens placering eller med støjdæmpende foranstaltninger sikres, at Miljøstyrelsens krav for ekstern støj fra erhverv kan overholdes i det eksisterende boligområde. 8.8 Et eventuelt indgangsparti må ikke være højere end facadehøjden på hovedbygningen. 9 Bebyggelsens ydre fremtræden 9.1 Ved nybyggeri skal hovedbygningens facade (skalmuren) udføres med teglsten i rød-/brunlige farvenuancer. 9.2 Der kan udføres flere store vinduespartier mod hjørnet af Hovedvejen og Alfarvejen. Alle udvendige porte, døre og vinduer skal udføres i aluminiumsprofiler i farven aluzink. 9.3 Taget på hovedbygningen skal fremstå som fladt tag og udføres i tagpap. 9.4 Varegården kan udføres i materialer som hovedbygningen eller i træ. Farvenuancerne skal være rød-/brunlige som hovedbygningen eller grå eller sort. 9.5 Mindre tagdele på eksempelvis indgangsparti, rampeoverdækninger, skure til indkøbsvogne kan udføres med taghældning eller som fladt tag med sort tagpap eller glas. 14

230 10 Skilte og belysning 10.1 Skiltningens omfang skal begrænses og underordnes husets arkitektur mht. størrelse, placering og farve. Facadens detaljer og konstruktioner må ikke sløres af skiltningen. Det vil sige, at bogstaverne skal opsættes enkeltvis, således at facaden kan ses gennem bogstaverne Der kan opsættes henvisningsskilte med færdselsmæssige formål ved indkørslen til området. Disse må ikke være større end 1,0 meter i bredden x 0,6 meter i højden, og ikke være højere end 1,0 meter over jorden Der kan opsættes én pylon med en maksimal højde på 3 meter over jorden. Pylonens bredde må maksimalt være 1 meter. Pylonen skal placeres ud mod Hovedvejen Der må ikke opsættes reklamer på facaderne Udendørs belysning skal være afskærmet, således at lyskilden ikke er synlig fra vej og naboejendomme. Al udendørs belysning indenfor lokalplanområdet skal være i overensstemmelse med Lejre Kommunes Belysningspolitik, hvorfor der skal fremsendes en samlet plan for belysningen af området sammen med ansøgningen om byggetilladelse, som skal godkendes af Kommunalbestyrelsen Belysning af skilte må ikke blænde omkringboende og trafikanter. Lysmængden skal begrænses mest muligt. 11 Ubebyggede arealer 11.1 Arealerne mellem bygningen og matr.nr. 4h, 4q og 11bz beplantes med buske. Se kortbilag Eventuelt udendørs oplag i tilknytning til butikken skal placeres i varegården Øvrige ubebyggede og ubefæstede arealer i lokalplanområdet tilplantes med bunddækkende planter, således de ubebyggede områder gives et ensartet præg. De ubebyggede arealer skal vedligeholdes og plejes, så de fremstår pæne og vedligeholdte. 12 Støj 12.1 Området skal planlægges således, at "Vejledning nr. 5 af november 1984 om ekstern støj fra virksomheder" kan overholdes. Her tænkes specielt på støj fra varetransport, aflæsning, ventilation, køleanlæg o. lign Lejre Kommunes Regulativ for tomgang for motorkøretøjer skal overholdes. Det betyder, at motoren i en holdende varebil (motorkøretøj) ikke må være i gang længere end nødvendigt og højest i ét minut. Længerevarende tomgangskørsel er kun tilladt, så længe det er nødvendigt at udnytte motorens trækkraft til af- og pålæsning Varegården facade/hegn udføres som støjhegn i 2,5 meters højde. I skellet ind mod matrikel 12n, Osted By, Osted videreføres dette støjhegn i hele matrikelskellets længde. 13 Betingelser for ibrugtagning 13.1 Inden nogen form for bebyggelse i lokalplanområdet tages i brug, skal der være sket tilslutning til naturgas, el, vand og offentlig kloak. 15

231 13.2 Inden nogen form for bebyggelse i lokalplanområdet tages i brug, skal de under 5 og 6 beskrevne adgangs- og parkeringsfaciliteter være etableret Da der er registreret jordforurening i lokalplanområdet skal der være givet tilladelse til anvendelse af lokalplanområdet til erhvervs- og detailhandelsformål i henhold til reglerne i Jordforureningsloven Før der kan etableres parkeringspladser indenfor den tinglyste byggelinje skal Vejdirektoratet meddele dispensation Før der kan etableres parkeringspladser indenfor den tinglyste oversigtslinje skal Vejdirektoratet meddele dispensation. 14 Servitutter og bestemmelser i eksisterende lokalplaner 14.1 I forbindelse med endelig vedtagelse af nærværende lokalplan aflyses lokalplan nr. 55 for matrikel 12h, Osted By, Osted Planlovens 18 medfører, at private tilstandsservitutter, hvis indhold er uforeneligt med en senere gennemført planlægning, falder bort som følge af planen. Derfor bortfalder deklaration af 11. april 1980 vedrørende skorsten med vedtagelsen af nærværende lokalplan, da skorstenen nedrives. 15 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger 15.1 Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke benyttes på en måde, der kan foregribe den endelige lokalplan. Der gælder efter 17 i lov om planlægning et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse Den eksisterende, lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag til lokalplanforslaget er udløbet, kan kommunalbestyrelsen på visse betingelser give tilladelse til anvendelse af en ejendom i overensstemmelse med lokalplanforslaget Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget. Dog højst et år efter offentliggørelsen af lokalplanforslaget. 16 Lokalplanens retsvirkninger 16.1 Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, må ejendomme der er omfattet af planen, jf. Planlovens 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af anlæg mv., der er indeholdt i lokalplanen Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, under forudsætning af, at det ikke er i strid med hovedprincipperne i planen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan med offentliggørelse og mulighed for indsigelser og ændringsforslag. 16

232 16.4 Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og planloven. Vedtagelsespåtegning Lokalplan LK 21 for et område til erhvervs- og detailhandelsformål på Alfarvejen 54 i Osted er vedtaget som forslag den 21. juni I henhold til 27 i planloven er foranstående Lokalplan LK XX vedtaget endeligt. Lyndby den XX Mette Touborg borgmester 17 / Torben Gaarskær kommunaldirektør

233 Kortbilag 1 Områdets afgræsning

234 Kortbilag 2 - Situationsplan

235 Bilag: Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Lejre Kommuneplan Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 51858/10

236 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Lejre Kommuneplan Kommuneplantillæg nr. 4 omfatter følgende matrikelnumre: 6b, 6n, 6m, 6i, 11o, 11r, 11b, 11ce, 11s, 4h, 12b, 12m, 12c, 5q, 5bd, 5b, 8f, 7b, 7i, 13eh, 13ac, 13r, 13c, 13g, 13f, 13ae, 13ad, 13x, 13t, 13v, 13y, 13q, 13i alle Osted By, Osted. Baggrunden for Kommuneplantillæg nr. 4 Da det ikke er muligt at etablere en dagligvarebutik på m2 bruttoetageareal på Alfarvejen 54 indenfor de nuværende rammebestemmelser i Lejre Kommuneplan , er det nødvendigt at udarbejde et kommuneplantillæg, fordi Lokalplan 21 for et område til erhvervs- og detailhandel på Alfarvejen 54 forventes vedtaget endeligt før Lejre Kommuneplan Alfarvejen 54, matrikel 12h, Osted By er i Lejre Kommuneplan omfattet af bestemmelserne i 2 rammeområder: 3.E1 og 3.E3. I Lejre Kommuneplan 2009 bliver rammeområderne: 3B7, 3E3, 3B13, 3E2 og 3.B12 fra Lejre Kommuneplan lagt sammen til rammeområde 13.BE5, samtidig bliver hele Alfarvejen 54, matrikel 12h en del af dette område. Rammeområde 13.BE5 bliver i Kommuneplan udlagt til detailhandelsområde Osted område 2. Nuværende rammebestemmelser Fremtidige rammebestemmelser Område Anvendelse 3.B7. Boligformål, åben-lav med tilhørende fællesanlæg. Offentlige formål samt nærmere angivne erhvervstyper (restauration, auto-, service- og håndværksvirksomhed, butikker o. lign.) uden væsentlige genevirkninger. 3.B12, 3.B13. Boligformål, liberalt erhverv, butikker og offentlige formål såsom vej, sti, parkering og mindre forsyningsanlæg. 3.E1, 3.E2, 3.E3. Erhvervs- og butiksformål. Herunder: Butik, værksteds-, handels- og servicevirksomhed o.lign. med max. 1 tilknyttet ejer- eller funktionærbolig pr. ejendom. Dog ikke virksomheder, som medfører væsentlige gener i forhold til omgivelserne. Bebyggelsespr ocent 3.B7, 3B12, 3.B13. Bebyggelsesprocent åben-lav 25% for den enkelte ejendom. 3.E1. Bebyggelsesprocent max 42% af ejendommen grundareal. Generel anvendelse: Blandet bolig og erhverv. Specifik anvendelse: Blandet bolig og erhverv. Konkret anvendelse: Åben-lav boligbebyggelse med tilhørende fællesanlæg. Erhvervs- og detailhandelsformål herunder én dagligvarebutik eller restaurations-, værksteds-, handels-, kontor-, service- eller anden butiksvirksomhed. Dog ikke virksomhed, som medfører væsentlig gener i forhold til omgivelserne. 30 % for åben-lav boligbebyggelse. 45 % for erhvervsbebyggelse.

237 Nuværende rammebestemmelser Fremtidige rammebestemmelser 3.E2, 3E3. Bebyggelsesprocent max. 30 for hver ejendom. Etageareal og 3.B7, 3.B12, 3.B13. Max. 1½ etage. højde 3.E1. Bygningshøjde max. 10 m, bortset fra visse nødvendige master, siloer, skorstene o. lign. Max. 1½ etage Max. 7,5 meter. 3.E2, 3.E3 Bygningshøjde max. 8,5 m bortset fra visse nødvendige master, siloer, skorstene o.lign. Grundstørrelse Ingen 700 m² for åben-lav boligbebyggelse. Særlige 3.B7, 3.B12, 3.B13, 3.E2, 3.E3. Områderne skal planlægges mhp. nedbringelse af støjgener fra Hovedvejen. Max. str. dagligvarebutik 300 m2 bruttoetageareal. Max. str. udvalgsvarebutik 300 m2 bruttoetageareal. Der kan i ét tilfælde, se afsnit om generelle rammebestemmelser, tillades en dagligvarebutik på op til 800 m2 bruttoetageareal. Områderne skal planlægges med henblik på nedbringelse af støjgener fra Hovedvejen. bestemmelser Ved fremtidig planlægning for virksomheder i området bør det vurderes, om der skal fastsættes bestemmelser om afstandskrav til naboboliger, på baggrund af en vurdering af hvilken miljøklasse virksomheden vil tilhøre. 3.E1. Området skal opdeles i delområder mhp. lokalisering af virksomhedstyper, som medfører den største miljøbelastning, og placeres fjernest fra boligområder. Området skal planlægges mhp. nedbringelse af støjgener fra Hovedvejen og således, at genevirkninger i forhold til omgivelserne begrænses mest muligt. Butikker til pladskrævende varegrupper må max. have et bruttoetageareal på m2, dog kan der i ét tilfælde tillades en udvalgsvarebutik med et bruttoetageareal på op til m2 (se afsnit om generelle rammebestemmelser). Miljøklasse Ingen Klasse 2-3. Lokalplaner Lokalplan nr. 55 Lokalplan nr. 55 og Lokalplan LK 21 Zonestatus Byzone Byzone Side af 3 2

238 Detailhandelsb estemmelser Nuværende detailhandelsbestemmelser Fremtidige detailhandelsbestemmelser Jævnfør Lejre Kommuneplan er det muligt at etablere én dagligvarebutik på max 800 m2 bruttoetageareal til butiksformål indenfor nedenstående område, som er markeret med en rød streg. Jævnfør Lejre Kommuneplan 2009 bliver det muligt at etablere én dagligvarebutik på max m2 bruttoetageareal til butiksformål indenfor nedenstående centerområde, som er markeret med en rød streg. Tegnforklaring Områdeafgræn sning Side af 3 3