Baggrunden for spørgeskemaet er, at KL ønsker at styrke sin viden omkring. kommunernes udmøntningen af ressourcer i budget 2017 og kommunernes

Transkript

1 Spørgeskema vedr. budget 2017 på skoleområdet Baggrunden for spørgeskemaet er, at KL ønsker at styrke sin viden omkring kommunernes udmøntningen af ressourcer i budget 2017 og kommunernes inklusionsindsats, så KL kan yde den bedst mulige økonomiske interessevaretagelse for kommunerne. Spørgeskemaet bedes besvaret elektronisk tirsdag den 8. november For eventuelle spørgsmål til spørgeskemaets indhold rettes henvendelse til Marie Stub Bager (bag@kl.dk, ). For teknisk support rettes henvendelse til student Philip Bliksted Bokelund (phbo@kl.dk, ) Tema 1: Folkeskolen generelt Hvad er forventning til udviklingen i udgifter pr. elev på skoleåret 2015/2016 til 2016/2017? (1) a. Udgifterne pr. elev på stiger (2) b. Udgifterne pr. elev på falder (3) c. Udgifterne pr. elev på er de samme Hvad er forklaringen på at udgifterne pr. elev er faldet? Prioriter forklaringerne med tal fra 1 og opefter, hvilke forklaringer der har betydet mest for faldet. Er det fx skolelukninger så skrives 1 uden for skolelukninger, 2 ud for det der har næststørst osv. Skolelukninger og skolesammenlægninger

2 Højere klassekvotient Øget undervisningstimetal hos lærerne og pædagogerne Slankere ledelseslag Øget digitalisering Faldende sygefravær Fald i antal undervisningstimer Færre tolærerordninger Færre ressourcer til inkluderende foranstaltninger Generelle besparelser udover ovennævnte Andet Ved ikke Hvad er forklaringen på at udgifterne pr. elev er steget? Prioriter forklaringerne med tal fra 1 og opefter, hvilke forklaringer der har betydet mest for faldet. Er det fx skolelukninger så skrives 1 uden for skolelukninger, 2 ud for det der har næststørst osv. Lavere klassekvotienter Lavere undervisningstimetal hos lærerne og pædagogerne

3 Flere tolærerordninger Stigende sygefravær Flere ressourcer til inklusion Flygtninge Generel opprioritering af skoleområdet udover ovenstående Andet Ved ikke Hvad er forventning til udviklingen i udgifter pr. elev på fra skoleåret 2016/2017 til 2017/2018? (1) a. Udgifterne pr. elev på stiger (2) b. Udgifterne pr. elev på falder (3) c. Udgifterne pr. elev på er de samme Hvad er forklaringen på at udgifterne pr. elev er faldet? Prioriter forklaringerne med tal fra 1 og opefter, hvilke forklaringer der har betydet mest for faldet. Er det fx skolelukninger så skrives 1 uden for skolelukninger, 2 ud for det der har næststørst osv. Skolelukninger og skolesammenlægninger Højere klassekvotient

4 Øget undervisningstimetal hos lærerne og pædagogerne Slankere ledelseslag Øget digitalisering Faldende sygefravær Fald i antal undervisningstimer Færre tolærerordninger Færre ressourcer til inkluderende foranstaltninger Generelle besparelser udover ovennævnte Andet Ved ikke Hvad er forklaringen på at udgifterne pr. elev er steget? Prioriter forklaringerne med tal fra 1 og opefter, hvilke forklaringer der har betydet mest for faldet. Er det fx skolelukninger så skrives 1 uden for skolelukninger, 2 ud for det der har næststørst osv. Lavere klassekvotienter Lavere undervisningstimetal hos lærerne og pædagogerne Flere tolærerordninger

5 Stigende sygefravær Flere ressourcer til inklusion Flygtninge Generel opprioritering af skoleområdet udover ovenstående Andet Ved ikke Hvad er anlægsinvesteringerne på skoleområdet i B17 primært afsat til? (1) a. Renovering (2) b. Nybyggeri af nye skoler (3) c. Tilbygning til eksisterende skoler (4) d. Etablering/udvikling af læringsmiljøer (5) e. Etablering af udendørsområder (6) f. Idrætsfaciliteter (7) g. Arbejdspladser til lærerne (8) h. Andet Hvor stor en del af undervisningen i kommune dækkes ca. af vikartimer? Angiv i procent (fx 5 pct.)

6 Hvordan er udviklingen i kommunen i forhold til at undervisningen dækkes af vikarundervisning fra sidste år til i år? (1) a. Der bruges færre vikartimer (2) b. Der bruges flere vikartimer (3) c. Niveauet er ca. det samme Kan alle skoler i kommunen holde sig inden for intentionen i skolereformen om skoledagenes længde (indskoling 8-14, mellemtrin og udskoling 8-15) (1) a. Ja (2) b. Nej (3) c. Ved ikke Skyldes det, at der mangler ressourcer i form af faglokaler, lærere med bestemte linjefag el. på en eller flere af kommunens skoler? (1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke

7 Hvad vil det kræve ekstra af økonomiske ressourcer, hvis det skal kunne lade sig gøre at holde sig inden for intentionen i skolereformen om skoledagenes længde? (1) a. Engangsinvesteringer i anlæg (faglokaler o.l.) (2) b. Årlige driftsudgifter (lærerlønninger o.l.) (3) c. Andet I hvilken udstrækning forventes det, at kommunen når målet om 85 % kompetencedækning i 2016 med hensyn til matematik? (2) Vi forventer at ligge over 85 pct. (3) Vi forventer at ligge omkring 85 pct. (4) Vi forventer at ligge under 85 pct. Angiv årsagerne til hvorfor målet om 85 pct. ikke forventes overholdt

8 I hvilken udstrækning forventes det, at kommunen når målet om 85 % kompetencedækning i 2016 med hensyn til dansk? (1) Vi forventer at ligge over 85 pct. (2) Vi forventer at ligge omkring 85 pct. (3) Vi forventer at ligge under 85 pct. Angiv årsagerne til hvorfor målet om 85 pct. ikke forventes overholdt I hvilken udstrækning forventes det, at kommunen når målet om 85 % kompetencedækning i 2016 med hensyn til andre fag? (1) Vi forventer at ligge over 85 pct. (2) Vi forventer at ligge omkring 85 pct. (3) Vi forventer at ligge under 85 pct.

9 Angiv årsagerne til hvorfor målet om 85 pct. ikke forventes overholdt Kommentarer til temaet skole Tema 2: Inklusion Inklusion af eleverne i folkeskolen i de senere år har reduceret antallet af elever på de dyrere segregerede tilbud. I hvor høj grad lader kommunen frigjorte midler fra specialtilbuddene forblive på skoleområdet i forbindelse med inklusion af eleverne? (1) a. Flere end de frigjorte midler (2) b. Alle de frigjorte midler (3) c. Størstedelen af de frigjorte midler (4) d. En del af de frigjorte midler

10 (5) e. Få af de frigjorte midler (6) f. Ingen af de frigjorte midler (7) g. Andet Hvad er forklaringen på, at ressourcerne ikke forbliver på skoleområdet? Kommentarer til temaet inklusion Tema 3: Arbejdstid Lærernes undervisningstid i den traditionelle fagopdelte undervisning er med folkeskolereformen forudsat at blive øget med gennemsnitligt ca. to timer om ugen i skoleugerne, svarende til ca. 80 timer årligt. Lærernes undervisningstid i den fagopdelte undervisning udgør herefter gennemsnitligt 734 timer/fuldtidsstilling/år, hvis lærerne udelukkende varetager fagopdelt undervisning. Lærernes undervisningstid i den understøttende undervisning udgør i gennemsnit 1019 undervisningstimer/fuldtidsstilling/år, hvis læreren udelukkende varetager understøttende undervisning.

11 Det er ikke alle kommuner, der har anvendt separate budgetforudsætninger for lærernes undervisningstid opdelt på fagopdelt og understøttende undervisning. Hvordan har man i jeres kommune i budget 2017 forudsat om lærernes undervisningstid? (1) a. Der er forudsat et separat timetal i både fagdelt og understøttende undervisning (2) b. Der er forudsat en blandet budgetforudsætning, hvor der ikke skelnes mellem fagdelt og understøttende undervisning (3) c. Der er kun forudsat et timetal for fagdelt undervisning (4) d. Ingen forudsætning om lærernes undervisningstid Angiv det forudsatte undervisningstimetal for en lærer i budgetår 2017 i fagdelt undervisning fx 734 (tre ciffer muligt) og i understøttende undervisning fx (4 ciffer muligt) (1) Fagopdelt undervisning (2) Understøttende undervisning Angiv det forudsatte undervisningstimetal for budgetår 2017 (3 ciffer muligt) Angiv det forudsatte undervisningstimetal for en lærer i budgetår 2017 i fagdelt undervisning fx 734 (tre ciffer muligt)

12 Angiv hvordan reformen er finansieret ift. at der er forudsat, at lærernes arbejdstid omprioriteres med 80 timer i gns. og hvordan dette så er udmøntet i tildelingsmodellen ift. de ekstra undervisningstimer Kommentarer til temaet arbejdstid Tema 4: Flygtninge Debat om kommunernes udgifter til flygtninge, herunder flygtningebørn skolegang, har fyldt noget i den senere tid. KL ønsker derfor at spørge ind til kommunernes udgifter og praksis på området.

13 Hvad er kommunens gennemsnitlige udgift til en modtagerklasse ex. befordring (1.000 kr.)? Hvad er den gennemsnitlige tid i jeres kommune, at et flygtningebarn er i en modtagerklasse, før denne inkluderes på en folkeskole? Som en del af topartsaftalen med regeringen blev det aftalt at hæve loftet over antallet af elever i modtageklasserne fra 12 til 15 elever og i særlige tilfælde 18 elever. Har man i kommunen benyttet sig af denne mulighed og ændret praksis for fastsættelse af klassekvotienten i en modtageklasse? (1) a. Ja (2) b. Nej (3) c. Andet Har kommunen etableret et særligt undervisningstilbud til flygtningebørn, som følge af de nye muligheder i forlængelse af topartsaftalen? (1) a. Ja (hvilke?) (3) b. Nej

14 Kommentarer til temaet flygtninge Tak for din besvarelse. Tryk på "afslut" for at afslutte besvarelsen. Tryk på printerikonet for at udskrive besvarelsen.