Toftevangskolen Indsatsområder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Toftevangskolen Indsatsområder 2011-2012"

Transkript

1 Toftevangskolen Indsatsområder

2 Indhold Det professionelle miljø Medarbejdernes professionsforståelse Teamsamarbejde Aktionslæring Pæd. evaluering (årsplan, elevplan, nationale og lokale test) Afdækning af kompetencer og ressourcer... 6 Undervisningsdifferentiering Læringsmiljøet Organisering af undervisningen It/digitale medier... 9 Selvstændige områder Sundhed Genrepædagogik/Tosprogstaskforce Tidlig matematikundervisning Inklusion - Grundlæggende inklusionsforståelse SFO/SFK klasse Mødeplan for skoleåret 2011/ Model for arbejdet for hvert indsatsområde Proces for arbejdet med indsatsområder (4-trinsraket) i forhold til Udviklingsplan/Skoleredegørelse Pæd. Råd/Skolebestyrelse Inden for hvert udviklingsområde er der fokus på følgende fire områder: 1. Forståelse: Et fælles billede, hvad betyder det, hvilke forventninger stiller det til mig, sætte forståelsen i spil? 2. Viden, metode: Hvad skal der til? 3. Direkte implementering: Hvad gør vi? 4. Forankring: Hvordan ser det så ud? /grundfæstet værdi Side 2 af 14

3 Det professionelle miljø Arbejdet omkring det professionelle miljø vil i skoleåret tage udgangspunkt i følgende fem områder: 1. medarbejdernes professionsforståelse 2. teamsamarbejde 3. aktionslæring 4. målfastsættelse og evaluering 5. Afdækning af kompetencer og ressourcer 1. Medarbejdernes professionsforståelse Tovholder: Skoleleder Toftevangskolens medarbejdere indgår i et professionelt og forpligtende samarbejde som er præget af fællesskab og åbenhed. At få beskrevet Toftevangskolens professionsforståelse og få den debatteret og synliggjort blandt medarbejderne. I forbindelse med årets første TUS-samtale fokuseres på en afdækning af medarbejdernes professionsforståelse. Denne afdækning skal danne basis for det videre arbejde omkring at skabe fælles forståelse i medarbejdergruppen og få en konkret dialog om, hvilke forventninger det stiller det til den enkelte. Arbejdet forankres i skolens referencegruppe, bestående af afdelingskoordinatorer og undervisningsvejledere samt skolens ledelse. Resultatet af årets arbejde fremlægges for pæd. råd samt Skolebestyrelsen i marts Teamsamarbejde Tovholder: Skoleleder og Pædagogisk leder Toftevangskolens medarbejdere er organiseret i afdelings-, årgangs- og klasseteam samt fagteam. Der er arbejdet meget med teamsamarbejde og alle medarbejdere har en klar forståelse af, at der arbejdes i team. Der er dog ikke en entydig forståelse af rammesætning og forventninger til det velfungerende teamsamarbejde. Side 3 af 14

4 At klarlægge, hvad der kendetegner et godt og forpligtende teamsamarbejde samt udarbejde en model for en selvevaluering af et team. Alle årgangsteam udarbejder en selvevaluering i foråret Arbejdsspørgsmål Hvad er det der gør, at nogle teams tilsyneladende fungerer rigtig godt? I den sammenhæng ser vi blandt andet på: mødeformer og mødekvalitet brugen af professionel dialog I årets første TUS-samtale samt i FUS-samtaler søges en afdækning af det enkelte teams måde at forvalte deres teamsamarbejde. På den baggrund udarbejder ledelsen et overblik over medarbejdernes forståelse af teamsamarbejde for efterfølgende at planlægge en temadag i december for alle medarbejdere med fokus på: at skabe et fælles billede en forståelse for betydningen for den enkelte medarbejder viden og metode omkring det velfungerende team fælles forpligtende samarbejdsformer Resultatet af årets arbejde fremlægges på lærermøde i maj Aktionslæring Tovholder: Pædagogisk leder Aktionslæring er i skoleårene introduceret til lærere og pædagoger gennem forskellige typer af efteruddannelse fra kommunen. Skolens undervisningsvejledere har i mindre omfang anvendt aktionslæring i deres samarbejde med kollegerne og nogle medarbejdere har anvendt aktionslæringsmodellen i deres egen indbyrdes sparring og videndeling. At sikre implementering af aktionslæring som fast del af undervisningsvejledernes samarbejde med lærerne. Dette skal sidenhen danne basis for læreres egen indbyrdes anvendelse af aktionslæring som en integreret del af deres praksis At understøtte medarbejdernes færdigheder i evaluering og praksislæring som grundlag for den individuelle og fælles læring på skolen. Side 4 af 14

5 Der afsættes i skoleåret en ugentlig lektion til aktionslæring til undervisningsvejlederne i fagene dansk, matematik, naturfag samt til læsevejleder. Denne lektion skal sikre, at undervisningsvejledere får mulighed for at igangsætte aktionslæringsforløb i klasserne med henblik på udvikling af en praksisbaseret viden. Yderligere indgår 2. årgang i et kompetenceudviklingsforløb med UCC-konsulent Ulla Nedergaard. Temaet er: Hvordan bruges videocoaching og systematiske registreringer til at understøtte praksislæring i undervisningen? Såvel undervisningsvejledere som 2. årgang fremlægger på lærermøde i maj 2012 deres erfaringer fra årets arbejde med aktionslæring. I fremlæggelsen lægges særlig vægt på, hvorledes undervisningsvejlederne involverer medarbejdere og klasser. 4. Pæd. evaluering (årsplan, elevplan, nationale og lokale test) Tovholder: Pædagogisk leder Toftevangskolen har en fast model for udarbejdelse af årgangens årsplan samt for udarbejdelse af elevplan. Begge er bygget op omkring en dynamisk model og udarbejdes på skolen intra. Årsplan udarbejdes på baggrund af undervisningsmål og er tydelige i forhold til mål, handleplan og evaluering. I elevplanerne udarbejdes der med udgangspunkt i årsplanen delmål for den enkelte elev. Elevplanen beskriver status, mål, tiltag og evaluering. Formålet med systematisk arbejde med årsplaner er at styrke elevernes udbytte af undervisningen og dermed kvalificere undervisningen. Arbejdet med årsplaner implicerer en tydelig kobling mellem mål, undervisning og de evalueringsmetoder, der benyttes for at kunne undersøge, beskrive og reflektere elevernes læring. sætningen spiller en central rolle i evalueringsarbejdet. Det er vanskeligt at evaluere en ønsket udvikling, hvis man ikke på forhånd har besluttet sig for, hvad det er, man ønsker at holde øje med. Fælles skal derfor reduceres i årsplanen til fokusmål, hvor der udvælges specifikke mål, som oversættes til læringsmål for hele klassen, der til slut danner afsæt for udvælgelse af konkrete læringsmål for den enkelte elev (elevplan). At evaluere og følge op på skolens systematiske arbejde med udarbejdelse af årsplaner og elevplaner. Arbejdet skal konkret munde ud i en opdatering. Årsplan Der nedsættes i skoleåret en udviklingsgruppe til arbejdet med ovennævnte mål. Gruppen skal tage udgangspunkt i processen for udviklingsarbejder og for yderligere at støtte op omkring arbejdes skal nedenstående model anvendes. Udviklingsgruppen arbejder med at udvikle praksiseksempler til en årsplan, der støtter en systematisk planlægning af undervisningen, hvor evaluering på forhånd indlejres som en del af undervisningen. Side 5 af 14

6 Trinmål Læringsmål Aktiviteter Evaluering Fælles Hvad skal eleverne lære? Der udvælges hvilke trinmål, der fokuseres på. Hvad forstår vi ved trinmål og hvordan udmøntes disse konkret i undervisningen? Specifikt fokus. Hvordan lærer eleverne det? Middel/metode Hvordan skal der evalueres, om læringsmålene er opfyldt? Hvad har eleverne lært? Elevplaner Udviklingsgruppen deltager desuden med deres klasser i et pilotprojekt VOKAL ( vurdering og kortlægning af læring) vedr. elevplaner, hvor arbejdet med elevplanerne digitaliseres samtidig med, at det ikke bør tage mere end af lærerens tid, end det er nødvendigt. Hensigten er både at lette og kvalificere lærernes arbejde med elevplaner uden at svække de krav, der stilles. Udviklingsgruppen fremlægger på pædagogisk rådsmøde i marts og Pædagogisk leder fremlægger yderligere resultatet af årets arbejde på skolebestyrelsesmøde i april. 5. Afdækning af kompetencer og ressourcer Tovholder: Skoleleder Skolen har stor fokus på, at medarbejdernes kompetencer anvendes optimalt. Det medfører, at så godt som al undervisning varetages af lærere med linjefagsdækning eller anden tilsvarende baggrund. At skolen såfremt en kompetenceprofil berettiger til det accepterer at en lærer kan undervise i to afdelinger. Skolen har igennem de sidste par år haft en målrettet kompetenceudviklingsplan i overensstemmelse med de udviklingsområder, der har været i fokus. Yderligere har det ved MUS (medarbejderudviklingssamtaler) været et mål at få fastlagt en kompetenceudviklingsplan for den enkelte medarbejder. At udarbejde en kompetenceprofil for den enkelte medarbejder At udarbejde en ressourceprofil og handleplan for udnyttelse af skolens personaleressourcer I henhold til skoleområdets indsatsplan i samarbejde med skoleområdet udarbejde og afprøve en kompetenceudviklingsplan, der har særlig fokus på sammenhængen mellem kompetenceudvikling og udvikling af ny praksis. Ledelsen udarbejder et forslag til arbejdet med ovennævnte mål og inddrager tillidsmand i i den videre planlægning af arbejdet. Herefter fremlægges en konkret handlingsplan for den samlede personalegruppe på møde i november. Udarbejdelse af kompetenceprofil, ressourceprofil og handleplan forventes da at kunne afsluttes i maj Skolens ledelse er yderligere opmærksom på at kunne indgå i samarbejde med skoleområdet omkring konkrete kompetenceudviklingsplaner. Side 6 af 14

7 Refleksion, evaluering Refleksion, evaluering Toftevangskolen - Indsatsområder Undervisningsdifferentiering Tovholder: Pædagogisk leder Arbejdet omkring undervisningsdifferentiering vil i skoleåret tage udgangspunkt i følgende tre områder: 1. læringsmiljøet 2. organisering af undervisningen 3. it/digitale midler 1. Læringsmiljøet Tovholder: Pædagogisk leder Skolens medarbejdere har arbejdet intensivt med det faglige, visuelle læringsmiljø og har opnået gode resultater med henblik på de fysiske rammer og gratis læring både i fælles lokaler, på gange og i klasseværelser. Der blev afsat en temadag 8. oktober 2010, som var igangsættende for årets indsats og som bar frugt hele skoleåret både fagligt og socialt i lærerteamet. At skabe en klar forståelse af læringsmiljøets betydning for planlægning og tilrettelæggelsen af en differentieret undervisning. At få etableret en systematik omkring lærernes didaktiske valg både individuelt og i samarbejde med kolleger. Der nedsættes i skoleåret en udviklingsgruppe med kommende undervisningsvejleder for undervisningsdifferentiering som tovholder. Modellen for Den lærende skole introduceres og fungerer som hjælperedskab på flere niveauer. Den lærende skole Læringsmiljøet Læringskulturen Ledelse Aktivitet, indhold, organisering, ressourcer, læremidler, det fysiske miljø Organisatoriske kompetencer Ledelse af Den lærende skole Metode Undervisningsformer Elevernes forudsætninger / Elevernes læring / for læring Pædagogiske didaktiske kompetencer Professionsforståelse, værdier, personlige forudsætninger Det professionelle miljø Rammesætning af redskaber og fremgangsmåder Side 7 af 14

8 Arbejdsspørgsmål: Hvordan medvirker systematiske refleksioner over elevernes forudsætninger og læringsmål til en mere differentieret undervisning? Hvordan hjælper modellen klasse-/fagteamet med at støtte hinanden i planlægning og gennemførsel af en differentieret undervisning? Hvordan indgår undervisningsdifferentiering som et centralt element i teamenes samarbejde om de enkelte klasser? På hvilken måde vil den didaktiske samtale ændres, når modellen er i brug? Udviklingsgruppen fremlægger på lærermøde i januar deres indsats for arbejdet og hvorledes det involverer medarbejdere og klasser i løbet af skoleåret. 2. Organisering af undervisningen Tovholder: Pædagogisk leder For at afdække organiseringen af, hvordan der undervisningsdifferentieres i forskellige fag på forskellige klassetrin har udviklingsgruppen for undervisningsdifferentiering i 2011 udarbejdet et spørgeskema som lærerne har udfyldt. Der er i den forbindelse blevet udvekslet erfaringer om, hvordan der differentiereres i praksis på skolen. For at fremme undervisningsdifferentiering og dermed alle elevers udbytte af undervisningen afdækkes hvorledes fx lokaler og deres indretning, bevægelse i undervisningen og opgaver er udformet til forskellige forståelsesniveauer. Undersøgelse af anvendelse af lærerressourcer i forhold til undervisningens indhold og organisering Udvikling og anvendelse af forskellige undervisningsformer rettet evaluering i tilrettelæggelse og undervisning af den enkelte elev og gruppen (Se afsnit om årsplaner og elevplaner) Brugen af skolens fysiske rammer Samarbejdet om læremidler i de faglige miljøer. Udviklingsgruppen fremlægger på lærermødet i januar. Side 8 af 14

9 3. It/digitale medier Tovholder: Adm. leder og SFO-leder Der er på nuværende tidspunkt ikke nedskrevet guidelines i brugen af digitale medier. Det er vores målsætning at skabe fælles retningslinjer for brugen af digitale medier for både skole, SFO og SFK. Nedsættelse af arbejdsgruppe bestående af SFO/SFK personale, lærere samt ledelse Undersøge nuværende brug af de digitale medier der er stillet eleverne til rådighed i og uden for undervisningstiden, fx på biblioteket og i læringsrummene ( Hakkene ) Udarbejdelse af guidelines for brugen af digitale medier i og uden for undervisningstiden på Toftevangskolen. Forslag til guidelines vil blive fremlagt på lærermøde i marts 2012, og vil herefter indgå som retningslinje på Toftevangskolen. Det samlede indsatsområde punkt 1-3 vedr. undervisningsdifferentiering fremlægges på skolebestyrelsen i maj Selvstændige områder 1. Sundhed Tovholder: Adm. leder og SFO-leder Der er ikke udarbejdet en samlet og overordnet sundhedspolitik for Toftevangskolen. SFO/SFK har udarbejdet en sundhedspolitik, der har været gældende fra maj Det er Toftevangskolens målsætning at udarbejde en samlet sundhedspolitik gældende for både skole og fritidsdel. et er at sikre, at den samlede personalegruppe har fælles fokus på, at vi på Toftevangskolen har børn i trivsel samt en øget opmærksomhed på børnenes generelle sundhedstilstand. Nedsættelse af arbejdsgruppe bestående af SFO/SFK personale, lærere samt ledelse. Udarbejdelse af sundhedspolitik for Toftevangskolen. Fra skoleåret 11/12 er der spisevagt på alle klassetrin fra kl. for derved at kunne sætte fokus på den gode spisepause. Udviklingsgruppen fremlægger på pædagogisk rådsmøde i marts 2012 og for Skolebestyrelsen i april Side 9 af 14

10 2. Genrepædagogik/Tosprogstaskforce Tovholder, Tosprogskonsulent I efteråret 2011 gennemførtes et program med fokus på faglig læsning ud fra et oplæg af pædagogisk leder vedrørende: At læse PÅ linjerne/tekstens bogstavelige betydning At læse MELLEM linjerne/tekstens underliggende betydning At læse BAG VED linjerne/ læseren kan kritisk evaluere det læste. I nedenstående fagteam drøftede lærerne faglig læsning i fagene samt læseforståelsesstrategier: Matematik Naturfag: fysik/kemi, natur/teknik, biologi, geografi Historie, kristendom, samfundsfag Dansk Praktisk-musiske fag/ Idræt Fremmedsprog Arbejdet mundede ud i mini-handleplaner for brug af læseforståelsesstrategier for hvert enkelt fagområde. Plan for læsning er gennemført i alle fag i udskolingen På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen gennemført december 2010 vedr. Tosprogstaskforce-projektet, udarbejdes der en handleplan for indsatsen på Toftevangskolen ved tovholder for projektet, Pia Juhl. Alle lærere har forståelse for og tager medansvar for elevernes læsning. De forskellige fags tekster forudsætter kendskab til fagets særlige ordforråd, begreber og analyse- og undersøgelsesmetoder. Eleverne skal have den nødvendige viden/kompetencer til at læse og forstå de materialer, de skal arbejde med. Samtidig skal der ske sikring af en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang til undervisningen af børn med to sprog, som styrker alle elevers udbytte af undervisningen. Ved at arbejde aktivt med sproget, udvikler eleverne kompetencer og viden om sprogbrug inden for forskellige genrer, så de lettere kan forstå og selv skrive varierede tekster efter konteksten. Vi arbejder desuden med konkrete eksempler i læsning med udgangspunkt i Gerd Fredheims notatkolonneteknik. Læsevejlederen koordinerer indsatsen for indskoling, mellemtrin og udskoling. Dansk som andetsprog indgår som en dimension i alle fag og i arbejdet med undervisningsdifferentiering og inklusion. Skolen arbejder konkret med udfordringerne på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen gennemført i 2010 vedr. To sprog én udfordring, iværksat af uddannelsesstyrelsens Tosprogstaskforce. Tovholder, Pia Juhl fremlægger på lærermødet i september indsatsen for arbejdet og hvorledes det involverer medarbejdere og klasser i løbet af skoleåret. Side 10 af 14

11 3. Tidlig matematikundervisning Tovholder: Matematikvejleder Vi har sidste skoleår arbejdet med varierende holddeling, hvor der er taget udgangspunkt i det aktuelle arbejde i klassen. Gennem en variation mellem nedenstående emner har vi arbejdet med følgende: samtale (opbygning af mentale billeder) konkrete materialer ( hands on ) abstrakt tænkning (eleven forklarer og opbygger algoritme) mentale billeder af positionssystemets opbygning samt simple talbehandlinger (addition og subtraktion). sætningen er at udfordre eleverne ud fra deres egne forudsætninger, styrkesider og interesser, således at alle børn udfolder deres fulde læringspotentiale i matematik. Formålet med indsatsen er, at alle elever i den tidlige matematikundervisning gennem en tidlig og inkluderende indsats bliver udfordret tilpas - både de elever der skønnes at komme i matematikvanskeligheder, som de elever der har brug for større faglige udfordringer. Gennem målrettet matematikundervisning i de yngste klasser (1. og 2. klassetrin) arbejder vi ud fra den enkelte elevs forudsætninger for herigennem at fremme den generelle talforståelse hos børn og opbygge grundlaget for behandling af en given mængde samt en basal forståelse for positionssystemets opbygning. Det er ligeledes essentielt for at opnå forståelse og kunne mestre enhver talbehandling at have klare mentale billeder af den operation, man ønsker foretaget. Endvidere ønsker vi at have fokus på elevernes faglige spændvidde. Vi vil gennem undervisningsdifferentiering og valg af læremidler motivere, engagere og udfordre alle elever. I det kommende skoleår har vi fokus på følgende områder: Foretage evaluering af arbejdet i 1. og 2. klasse Fokus på elevernes faglige spændvidde Fokus på valg af differentierede læremidler Det er et fokusområde at undersøge, hvordan anvendelsen af test og differentierede lærermidler kan bidrage til at udfordre alle elever tilpas i den tidlige matematikundervisning. Indsamle information ang. nationale test i 3. klasse Tilbagemelding af samlet information ang. nationale test i 3. klasse Deltage i såvel nationale som kommunale dynamiske test i klasserne Arbejdsspørgsmål: Hvordan kan anvendelse af test og differentierede læremidler bidrage til at udfordre alle elever tilpas i den tidlige matematikundervisning? Undervisningsvejlederen for matematik fremlægger på lærermødet i september indsatsen for arbejdet og hvorledes det involverer medarbejdere og klasser i løbet af skoleåret. Side 11 af 14

12 Inklusion - Grundlæggende inklusionsforståelse Tovholder: Skoleleder Toftevangskolens arbejder ud fra en grundlæggende værdi om, at alle børn og forældre oplever at være betydningsfulde og værdsatte medlemmer af fællesskabet og at forskellighed ses som en styrke. Derfor værdsætter skolen også, at den i dag varetager kommunens undervisning af nyankomne elever med anden sproglig baggrund end dansk samt undervisning af elever med fysiske handicap. Skolen har sit samarbejde i årgangsteam stor fokus på fælles ansvar for den samlede elevgruppe på en årgang. Skolen har et fleksibelt specialundervisningsteam, som hele tiden har fokus på optimal anvendelse af ressourcer. I forbindelse med skoleårets planlægning er der stor bevidsthed om at lægge ekstra ressourcer i klasser/årgange, hvor der efter en grundig klassegennemgang i alle klasser skønnes at være særligt ressourcebehov. Yderligere har skolen pr. august 2011/12 ansat en pædagog, som skal indgå i skolens specialundervisningsteam og indgå i samarbejdet omkring elever med særlige behov. At præcisere, hvad der kendetegner skolens inklusionsforståelse At afdække hvad denne inklusionsforståelse betyder for skolens pædagogiske praksis og samarbejde At konkretisere hvilke krav denne praksis stiller til skolens organisation, faglighed og personaleressourcer og -kompetencer Der nedsættes i skoleåret 2011/12 en udviklingsgruppe dækkende alle ressourcepersoner omkring specialområdet, som med udgangspunkt i de fastsatte mål skal udarbejde et forslag til, hvordan vi får skabt en fælles forståelse for inklusion, hvilke forventninger det stiller til den samlede personalegruppe, hvilken viden og metoder, vi skal have særlig fokus på og et konkret forslag til praksis på området. Gruppen fremlægger på lærermøde og på skolestyrelsesmøde i maj med henblik på, at nye tiltag kan tænkes ind i planlægningen af skoleåret 2012/13. SFO/SFK Tovholder: Leder for SFO/SFK Der er udarbejdet mål og indholdsbeskrivelser for SFO/SFK. Et indsatsområde vil i den forbindelse være at se på medarbejdernes kompetencer. Alle medarbejdere i SFO og SFK besidder gode pædagogiske kompetencer, men der er ikke et eksplicit overblik over, hvor vi er stærke og hvor større kompetenceudvikling blandt personalet er nødvendig. sætningen er for både SFO og SFK, at alle medarbejdere oplever deres kompetencer bliver anerkendt og udnyttet samt at hele personalet er parat til at opnå ny viden og derved opnå nye kompetencer til gavn for børnene. Side 12 af 14

13 Alle medarbejdere vil ved kommende medarbejderudviklingssamtale blive bedt om at give et bud på deres spidskompetencer, og hvor de mener de kan udvikle sig. Ledelsen vil herefter se på, hvor vi som institution har kompetenceudfordringer og derefter se på muligheden for diverse kurser og uddannelser for at kunne optimere vores samlede kompetenceniveau. Personalet vil i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen i oktober/november blive introduceret til dette indsatsområde. Kursus eller uddannelse vil kunne påbegyndes ultimo januar klasse Tovholder: Afd. leder for 10. klasse 10. Klasseskolen har i det forløbne år arbejdet med i det fælleskommunale projekt den lærende skole. Projektet har været et intro/afdækningsforløb af de ny elever. Projektet skal i det kommende år videreudvikles på baggrund af erfaringerne fra forrige år. 1. Udvikling af dokumentation- og evalueringspraksis 2. De indhentede erfaringer bliver anvendt over i de efterfølgende undervisningsforløb i forhold til elevernes nærmeste udviklingszone (NUZ) 3. Udvikling og afprøvning af forskellige metoder til undervisningsdifferentiering 4. Udvikling af mentor/coach funktionen på 10 Klasseskolen 5. Sikring af hensigtsmæssige procedurer vedr. eleverne i MO-Plus i et tillidsfuldt samarbejde mellem familieafdelingen, arbejdsformidlingen, UU-Sjælsø og samtlige støttekontaktpersoner. 1. I introforløbet afprøves forskellige evalueringsformer og redskaber og brug af klasselog til dokumentation 2. De indhentede erfaringer anvendes i de efterfølgende undervisningsforløb 3. Der er nedsat en udviklingsgruppe for undervisningsdifferentiering. 4. På teammøder er et fast punkt om udveksling af erfaringer om mentor, oprettelse af en blog på personaleintra til deling af gode ideer og succeshistorierne. 5. I samarbejde med de forskellige afdelinger skal der afprøves et brugbart koncept for MO-Plus Fremlægges på lærermødet den 18. januar Der udarbejdes et oplæg til en pædagogisk eftermiddag på 10 Klasseskolen om hvordan der kan undervisningsdifferentieres i de enkelte fag. I maj måned 2012 skal der evalueres på årets gang Toftevangskolen, august 2011 Helle Christensen, Skoleleder; Bjarne Bremholm, Administrativ leder/souschef; Bettina Brandt-Nilsson, Pædagogisk leder; Susanne Hauberg, Afdelingsleder 10. klasse; Nicolai Geslau, Leder af SFO/SFK. Side 13 af 14

14 Mødeplan for skoleåret 2011/2012 Pæd. råd, pæd. dag, udviklingsmøde og afdelingsmøder under pæd. råd Møde Emner Ansvarlige Skolebestyrelsen Mandag Inklusion kommunalt kursus kl Tirsdag kl Lærerkursus Cooperative Learning - kursus Undervisningsdifferentiering Be Onsdag kl Onsdag kl Lærermøde/afd. møder Fredag kl Temaeftermiddag praktisk arbejde med læringsmiljø i klasserne Kl inviterer skolen på middag. Torsdag kl Pæd.råd/SFO Teamsamarbejde TUS Nationale test Brug testresultaterne Kommissorier for udviklingsgrupper Copydan, Cykel-VM Aktionslæring Genrepædagogik Tosprogstaskforce Tidlig matematik indsats Tema eftermiddag/ praktisk arbejde Det professionelle miljø: Det faglige læringsmiljø i klassen 50-års fødselsdagen For trivsel mod mobning SFO HC/Be/ BB HC/Be PJ/Be AN BB/Be/HC HC/Be BK/SF NG 23/11 Onsdag kl Temamøde Onsdag kl Lærermøde/afdelingsmøder Onsdag kl Lærermøde/afdelingsmøder Mødekultur og -struktur Læringsmiljøet Organisering af undervisningen 10. kl. Den lærende skole HC/Be Be/CW/TH/KH MP/CB SH 23/5 23/1 Microsoft BB 23/2 20/3 Onsdag kl Pæd.råd/SFO Onsdag kl Lærermøde It/digitale medier Professionsforståelse Valg til tillidsposter Pæd. evaluering (årsplan, elevplan) Trivselsundersøgelse/Sundhed Faglig læsning i fagene Inklusion Teamsamarbejde Aktionslæring BB/NG HC Be/CW/DB/SF/ME BB/HC /NG Le/HD KH HC Be 23/5 19/4 19/4 23/5 23/5 Side 14 af 14

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Indsatsområder 2011/2012. Skoleområdet

Indsatsområder 2011/2012. Skoleområdet Indsatsområder 2011/2012 Skoleområdet 1 Indhold Indhold...2 Indledning...3 Udviklingsområde 1 - Det professionelle miljø...5 Udviklingsområde 2 Undervisningsdifferentiering...13 Udviklingsområde 3 Inklusion...20

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Toftevangskolen Udviklingsplan 2011-2015

Toftevangskolen Udviklingsplan 2011-2015 Toftevangskolen Udviklingsplan 2011-2015 Indhold Indledning... 3 Præsentation af skolen... 4 Organisation... 5 Skolens værdigrundlag... 5 Det professionelle miljø... 8 Vision... 8 Værdier... 8 Ledelse...

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Skoleudvikling. Skoleudvikling 2008/09

Skoleudvikling. Skoleudvikling 2008/09 Skoleudvikling 2008/09 1 Indsatsområder Nørreskov-Skolen Skoleudvikling 2007/08 Det pædagogiske Læringscenter (Skolebiblioteket) Udviklingsindsatsen 2007/08 har synliggjort det pædagogiske læringscenter

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved skoleleder Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Greve Museum Golfklubben Samarbejde med organisationer Strukturen giver bindinger

Greve Museum Golfklubben Samarbejde med organisationer Strukturen giver bindinger Bedre udskoling: Status: Vurdering af nuværende praksis Visioner Handleplan hvad vil videreudvikle? Herunder: Opfølgning Tovholder Understøttende undervisning bygger på lærernes planlægning og ansvar.

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Helhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding.

Helhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. Helhed i Barnets hverdag et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. 2012/2013 Bakkeskolen Kære medarbejdere! Kolding d. 13/8-12 Seestvej 6-8, Seest 6000 Kolding Telefon 79 79 79 50 E-mail bakkeskolen@kolding.dk

Læs mere

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Værdiregelsæt for (skolens navn)

Værdiregelsæt for (skolens navn) Værdiregelsæt for (skolens navn) VÆRDIREGELSÆTTET BESTÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Værdier i praksis Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels- og antimobbestrategi

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken

Læs mere

TOFTEVANGSKOLENS INDSATSOMRÅDER 2010/2011

TOFTEVANGSKOLENS INDSATSOMRÅDER 2010/2011 TOFTEVANGSKOLENS INDSATSOMRÅDER 2010/2011 Toftevangskolen 2.b Fokus på det faglige- og visuelle læringsmiljø Indhold A: Ledelse og kvalitetsudvikling... 3 A1: Etablering og udvikling af ledelsens arbejdsopgaver

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole Kultur og særkende for Hobrovejens Skole Hobrovejens Skole er en af de ældste skoler i Randers

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Del din viden. Skolelederseminar marts 2015

Del din viden. Skolelederseminar marts 2015 Del din viden Skolelederseminar marts 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Bevægelse og motion... 2 Den åbne skole... 3 Digitalisering og brug af it i undervisningen... 4 Faglig fordybelse... 5 Målstyret

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.

Læs mere

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen

Læs mere

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Kontaktoplysninger Adresse: Egelundsvej 8-10, 2620 Albertslund, tlf.: 43 64 73 50 Praktikansvarlig: Skoleleder Annelise Weng Praktikkoordinator: Nina

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår. SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Kære Studerende. Kultur og særkende som uddannelsessted Historie og organisation

Kære Studerende. Kultur og særkende som uddannelsessted Historie og organisation Kære Studerende Velkommen til Skolerne i Elev og Hårup. Jeg håber, du føler dig velkommen. Vi er glade for at have studerende på skolen, og vi vil gøre vores allerbedste for at denne praktik bliver både

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO/SFK Toftevangskolen

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO/SFK Toftevangskolen Mål og indholdsbeskrivelse for SFO/SFK Toftevangskolen SFO Myretuen SFK Den Gule Drage Toftevangskolen 2011-12 Indholdsfortegnelse Indledning. side 3 Sammenhæng i børnenes opvækst og skoleforløb side 3

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere