Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
|
|
- Kirsten Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag I sidder nu med Rønbækskolens nye værdigrundlag. Vi håber, I vil afsætte tid til at læse dette, da det danner udgangspunkt for den skole, vi gerne vil have! Rønbækskolen har gennem længere tid arbejdet med opgaven - at lave et nyt og opdateret værdigrundlag. Værdigrundlaget er blevet til ud fra Hinnerup Kommunes Børne- og ungepolitik At lære for livet. Processen er nu afsluttet, og skolebestyrelsen har vedtaget den endelige formulering. Skolebestyrelsen har ligeledes lavet et interview med to af de lærere, der har været meget centrale i tilblivelsesprocessen, for derigennem at sætte mere forældrevenlige ord på værdigrundlaget. Vi håber, at I kan lide det nye grundlag for vores skole. God læselyst. Merete Lorentsen / Bodil Lildholdt / Lars Mølgaard 2
3 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag. Rønbækskolens formål: At skolen undervisningsdelen såvel som SFO en i overensstemmelse med Folkeskolens formålsparagraf - og i samarbejde med forældrene skaber optimale betingelser for, at eleverne udvikler sig til livsduelige personer: at eleverne er i stand til at vælge og gennemføre en egentlig uddannelse at eleverne opnår erkendelse af og evne til "livslang læring" at eleverne evner ud fra egne holdninger og værdier at indgå konstruktivt i lokale og globale fællesskaber Rønbækskolens værdigrundlag: Rønbækskolen er et arbejds-, lærings og udviklingsmiljø for børn og voksne: hvor forståelse og gensidig respekt fra og for alle er en selvfølgelig del af dagligdagen hvor voksne, såvel som elever er engagerede og udviser begejstring hvor elevernes og de voksnes udvikling og potentialer er i fokus 3
4 Skolens værdigrundlag bygger på selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Selvbestemmelse er: Medbestemmelse er: Solidaritet er: evnen til at kunne forstå, handle og tage beslutninger i sit eget liv, for herigennem at udvikle sin identitet. evnen til at kunne forholde sig til, indgå i og begå sig i forskellige sammenhænge og relationer. at kunne og ville forstå, forholde sig til og handle i forhold til sine medmennesker på en nysgerrig, åben, nuanceret og accepterende måde. Derfor Derfor Derfor støtter vi den enkelte elevs selvværd og evne til at se egne muligheder og potentialer og i at træffe gode valg for sit liv styrker vi elevernes evne og vilje til at lade sig begejstre og deres lyst til at lære. arbejder vi med en undervisning, der har valgmuligheder og tilgodeser projektarbejde i hele skoleforløbet er samarbejde og det at se og respektere egne og andres ressourcer centralt i skolen sætter vi fokus på at indgå venskaber og faglige fællesskaber udvikler vi et miljø der gør det muligt at træffe fælles beslutninger og at indgå kompromiser, der er til fælles bedste vægter vi at eleverne er bevidste om egne og andres historiske og kulturelle baggrund. skaber vi åbenhed om vores styrker og svagheder. skaber vi traditioner, men også mulighed for nye tiltag, der styrker vores tilhørsforhold til skolen/ fællesskabet. 4
5 Rønbækskolens mål Med baggrund i skolens formål og værdigrundlag har skolen prioriteret en række konkrete mål for udvikling af elevernes kompetencer: Formelle kompetencer: Kompetencer og færdigheder, der hidrører fra de enkelte fag, dansk, matematik, sprog, natur og teknik osv. Kompetencer, der udvikler elevernes alsidige personlige udvikling: Læringskompetence: at evne og have lyst til at lære at kunne videreudvikle allerede eksisterende kompetencer og viden at kunne tilegne sig viden gennem forskellige arbejdsmetoder at kunne medvirke i tilrettelæggelsen af egen læring Forandringskompetencer: at være nysgerrig og åben over for nyt at evne at se nye vinkler, få nye ideer at bevare og udvikle kreativitet altid at se mulighederne i en forandring at kunne sammensætte viden og informationer på tværs af fag og områder at evne at prioritere, sætte sig mål og beslutte. Alene og i samarbejde med andre at kunne følge en beslutning og gennemføre den med de nødvendige ændringer. Alene og i samarbejde med andre Relationskompetencer at være nysgerrig og acceptere sig selv. At have selvværd og selvrespekt at være nysgerrig og kunne forstå og acceptere andre menneskers situation, holdninger, værdier og behov at evne at skabe kontakt og tillid. at kunne arbejde i netværk at kunne samarbejde om fælles opgaver og mål at forholde sig åbent og positivt til andre Meningskompetence: at eleverne evner at danne sig værdier, normer, holdninger og meninger at eleverne evner at udtrykke deres holdninger og meninger at eleverne udvikler respekt for andres holdninger og meninger at eleverne evner at lytte til og være i stand til at sætte sig ind i andres holdninger og meninger at eleverne evner og ønsker at deltage i og tage ansvar for de fællesskaber, de er del af 5
6 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen Rønbækskolen har nu fået sit helt eget værdigrundlag, der lægger op til, at der skal fokus på elevernes selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Men hvad betyder det i skoledagen? Betyder det, at eleverne skal have lov til at spille krigsspil på playstation i engelsktimerne, hvis de kan argumentere for, at det gør dem bedre til engelsk? Lærerne Lena Frank Jørgensen og Jørgen Thiele er hovedkræfterne i dannelsesudvalget på Rønbækskolen, der står bag de fine ord i værdigrundlaget. De sidder sammen for at konkretisere, hvad de velmenende ord reelt betyder. At bestemme selv i livet Selvbestemmelse betyder, at børnene i f.eks. 2. klasse selv bestemmer, hvordan de vil arbejde en dag, hvor de skal være i værksteder. De skal beslutte, om de vil være i grupper eller arbejde enkeltvis, og de skal bestemme sig for, hvilke opgaver de vil løse. Det er vigtigt at sætte rammerne først, så børnene ved, hvad der skal foregå, ellers mister de overblikket, når de selv skal bestemme, forklarer Lena Frank Jørgensen. Selvbestemmelse er en del af pædagogikken i skoletiden men eleverne kommer til at bruge deres evne til at bestemme selv mange andre steder end i skolen. At bestemme selv betyder, at de nogle gange skal træffe beslutninger, som har betydning for andre mennesker. Det kan være meget svært, og det kræver mod og selvtillid. - Ved at bestemme selv kan eleverne vælge opgaver, de på forhånd ved, de får succes med. På den måde oplever eleverne, at de er rigtig gode til noget, og det giver dem den nødvendige selvtillid til at træffe beslutninger, der også berører deres kammerater, siger Jørgen Thiele. Han er overbevist om, at selvbestemmelse får eleverne til at springe ud på dybt, usikkert vand i andre sammenhænge, når de først er blevet helt sikre på, at de er gode nok. Endnu en gevinst ved at give eleverne selvbestemmelse er, at de lærer at disponere over deres tid. De får udstukket rammerne for, hvilke opgaver der skal være løst, når dagen er slut, men ikke nødvendigvis i hvilken rækkefølge opgaverne skal løses. På den måde tvinges de til at tage ansvar for den tid, de vil bruge på de enkelte opgaver. 6
7 Respekt for andres meninger Næste søjle i værdigrundlaget er medbestemmelse, og det begreb hænger tæt sammen med selvbestemmelse. Jørgen Thiele kigger på værdigrundlaget: - Det er ikke tilfældigt, at selvbestemmelse står før medbestemmelse. For at kunne være MED til at bestemme, må man SELV kunne bestemme først, siger han. Lena Frank Jørgensen supplerer: - Man må have bestemt sig for, HVAD man vil bestemme, altså hvad man selv vil, og hvad man selv mener først. I begrebet medbestemmelse ligger også, at eleverne har respekt for, hvad andre mener, og at de lærer vigtigheden af at indgå faglige fællesskaber og indgå kompromiser, så alle får det optimale ud af beslutningerne. I klassen har Lena Frank Jørgensen haft fokus på medbestemmelse, når hun præsenterer et nyt emne for sine elever. - Når vi skal i gang med et nyt emne, spørger jeg, hvad de kunne tænke sig at vide om det emne, og hvad de synes, vi skal undersøge. På den måde bliver børnene nødt til at tage stilling til, hvad de selv vil og bagefter blive enige om et fælles valg, som alle er med på. Når vi har afsluttet emnet, er det vigtigt at se tilbage på, hvilke ønsker børnene havde og konstatere, at de er blevet opfyldt, for så kan de se, at de selv har været med til at bestemme, og at det har været godt for resultatet, lyder det fra Lena Frank Jørgensen. Solidaritet og tolerance Den tredje søjle i værdigrundlaget er solidaritet. I det begreb ligger bl.a. evnen til at forstå og handle i forhold til sine medmennesker. Og for at kunne det, skal man først forstå sig selv og sin egen baggrund. Derfor har mange elever f.eks. arbejdet med stamtræer, og op til jul har nogle elever bedt deres bedsteforældre om at beskrive, hvordan det var at holde jul og købe julegaver, da de var børn. På den måde bliver det pludselig interessant, at høre hvordan andre gør, fordi man kan sammenligne med sig selv. - Eleverne oplever også, at den måde bedsteforældrene levede på er helt forskellig fra deres egen, og da bedsteforældrene er gode nok i børnenes øjne, bliver andre, der lever forskelligt, også gode nok. 7
8 Man kan sågar være heldig at opleve, at der er brodne kar i éns egen familie, og dermed indse, at selvom folk kan gøre noget dumt, kan de være OK mennesker alligevel. Det skaber tolerance, som er nødvendig for at acceptere og være solidariske med andre, siger Jørgen Thiele. Han arbejder meget med at skabe fokus på de enkeltes styrker og svagheder. I stedet for at skjule, at én er dårlig til engelsk, en anden er ordblind og en tredje ikke kan løbe stærkt, så gælder det om at skabe åbenhed om svagheder og styrker, så det bliver accepteret at være anderledes. - Hende der er ordblind, er måske en ørn til matematik, så hun bliver accepteret, og man kan være solidarisk med hende, forklarer Jørgen Thiele. Værdier som et fundament Bagsiden ved at give børnene øget indflydelse og medbestemmelse er, at det kan være stressende for dem at skulle tage så mange beslutninger hele tiden. - Der er utrolig stor forskel på børnene. Nogle vil gerne have det hele serveret, mens andre vil bestemme en masse. Nogle ved en masse hjemmefra og har let ved at træffe beslutninger om, hvad de vil vide mere om, mens andre ingenting ved og har svært ved at træffe et valg. Så det er vigtigt at give plads til begge typer, understreger Lena Frank Jørgensen. Værdigrundlaget stiller ikke kun store krav til eleverne, men forpligter i høj grad også lærerne. Det nytter ikke noget at prædike medbestemmelse, hvis læreren alligevel HAR besluttet det hele på forhånd. - Det kræver åbenhed, og det kræver, at man sætter nogle af sine rutiner til side. Det er ikke noget man gør fra den ene dag til den anden. Det er noget, både elever og lærere skal vænne sig til. Og det er vigtigt, at forældrene er med til at sætte fokus på værdigrundlaget ved at spørge ind til, hvordan der arbejdes med selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet i klasserne, siger Jørgen Thiele. Men hvorfor overhovedet have sådan et værdigrundlag? Jørgen Thiele svarer: - Jeg vil påstå, at én, der er hammer god til matematik, engelsk og dansk intet er værd, hvis han ikke kan bestemme selv, tage hensyn til andres meninger og være solidarisk. 8
9 Lena Frank Jørgensen nikker: - Og der stilles store krav til eleverne efter folkeskolen. Man kan ikke nøjes med at sidde på en stol og høre efter, hvad der bliver sagt. Man skal selv være en del af det. Lærerne skal ville det Værdigrundlaget gælder også på lærerværelset. - Værdigrundlaget har nogle begreber og nogle ord, som opfattes meget forskelligt alt efter, hvem man er. Værdierne kan være med til at skabe debat om de begreber, der nævnes, og være med til at give os alle sammen nye idéer til, hvordan vi i det daglige sikrer elevernes selv- og medbestemmelse, siger Lena Frank Jørgensen. Jørgen Thiele afslutter: - Hele skolen skal hvile på de tre søjler i værdigrundlaget. Skolen er en arbejdsplads, og ser man værdigrundlaget fra de ansattes - lærernes - synsvinkel, så handler det i høj grad om at være ansat et sted, der bygger på selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Jeg skal kunne se på Lena og sige: Jeg forsøger at efterleve de her værdier, og jeg forventer det samme af dig, og det samme kan du forvente af mig, og det samme skal ledelsen forvente af os. Det kræver, at vi er åbne for hinanden og for at lære nyt ligesom eleverne. Skrevet af Jesper Langballe og Dorthe Lærke, skolebestyrelsen 9
10 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt... Rønbækskolens formål: At skabe optimale betingelser for, at eleverne udvikler sig til livsduelige personer de skal kunne vælge og gennemføre en egentlig uddannelse de skal opnå erkendelse af og evne til livslang læring de skal kunne indgå konstruktivt i lokale og globale fællesskaber Rønbækskolens værdigrundlag: De tre hjørnesten er: selvbestemmelse medbestemmelse solidaritet Selvbestemmelse handler om at forstå, handle og tage beslutninger i sit eget liv. Det udvikler den enkeltes identitet. Medbestemmelse er evnen til at kunne forholde sig til, indgå i og begå sig i forskellige sammenhænge og relationer. Solidaritet fordrer, at man kan forstå, forholde sig til og handle i forhold til sine medmennesker. Plusordenen er nysgerrig, åben og nuanceret. 10
11 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt Skolens konkrete mål for udvikling af elevernes kompetencer: Til de formelle kompetencer hører den viden, eleverne får fra de enkelte fag dansk, matematik, sprog, natur og teknik osv. Andre kompetencer, der udvikler elevernes personlige udvikling Læringskompetencer: at have lyst til at lære at kunne tilegne sig viden gennem forskellige arbejdsmetoder Forandringskompetencer: at være nysgerrig og åben over for nyt at se muligheder i en forandring at kunne prioritere og sætte sig mål Relationskompetencer: at have selvværd at kunne acceptere andre mennesker at kunne samarbejde Meningskompetence: at kunne danne sig værdier og holdninger og give udtryk for dem at lytte til andre at tage ansvar 11
12 12
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereVision og målsætning LÆRING:
LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereVelkommen til Birkerød Skole
Infomøde 8. dec. 2015 Velkommen til Birkerød Skole Information om start i Førskole-SFO og børnehaveklasse INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...... 3 Organisering... 4 Mantra... 4 Førskole-SFO....... 6 Børnehaveklasser....
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereD E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16
RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereVEJLEDNING TIL ARBEJDET MED DE PERSONLIGE KOMPETENCER
VEJLEDNING TIL ARBEJDET MED DE PERSONLIGE KOMPETENCER 1 I uddannelsesordningen for social- og sundhedsuddannelsen af 16. april 2008 bliver den erhvervsfaglige kompetence beskrevet som en enhed af faglige
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereSelvevaluering 2010/2011
Selvevaluering 2010/2011 Fokus på individualisme og fællesskab 1. Indledning Selvevalueringen på Vejstrup har, som loven kræver, de seneste år været rettet mod det værdigrundlag, som både definerer bestyrelsens
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereTrivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Mål: Tegn: Handling:
Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Trivsel er en forudsætning for udvikling. At børn oplever overskuelighed, tryghed og frihed til selv at vælge. At kunne indgå i sociale
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereSKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12
Side 1 af 12 VELKOMMEN TIL SKOVVANGSKOLENS SFO Skovvangskolens SFO (skole-fritids-ordning) er rammen om børnenes fritidsliv på Skovvangskolen. Børnene har mulighed for et aktivt fritidsliv efter skoletid,
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Forord Landets kommuner er forpligtet til ifølge folkeskolelovens 40 stk. 4 at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger,
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereDen dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereDIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?
DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs merePå vej i skole. En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole
På vej i skole En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole Forord Med denne pjece vil vi informere om overgangen fra børnehave til skole og SFO samt give
Læs mereværdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork
værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Værdierne i Nomeco udtrykker vores holdninger og adfærd, og
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereEvaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.
Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereVærdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg
Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Værdier på Plejehjemmet Falkenberg Center for omsorg og ældre Plejehjemmet Falkenberg Falkenbergvej 30 A 3140 Ålsgårde tlf.: 4928 1501 - fax: 4928 1512
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen
ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereSUPPLERENDE SPØRGESKEMA C
ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: C: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,
Læs mereSociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig i samspil med andre børn og voksne.
Sociale kompetencer De sociale spilleregler og kommunikation er centralt i forhold til at kunne indgå og omgås med andre mennesker i sociale sammenhænge, samt til at kunne begå sig i det offentlige rum.
Læs mereDe Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset
V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereFuresø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole
Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs merePAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken
PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND
32 Den rare stol Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden BAGGRUND Den rare stol Ved hjælp
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereKære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.
1 Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereReferat fra generalforsamlingen 16. marts
Referat fra generalforsamlingen 16. marts Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Dirigent blev Jens Chr. Toft 2. Bestyrelsen aflægger beretning.(formand, Tilsynsførende og Skoleleder) Formand Ole Bundgaard: Tilsynsførendes
Læs merePædagogiske læreplaner for sammenslutningen.
Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs merePige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Pige idræt Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereSpejderidéen i sin helhed
Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen Spejderidéen er det idégrundlag hvorpå vi bygger spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps (DDS). Spejderidéen er en sammenskrivning af de forskellige elementer som
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs merePersonlighedstest Iværksætterprofil i projektarbejde
Personlighedstest Iværksætterprofil i projektarbejde Først kommer en række spørgsmål om dig som person. Du skal vælge det af de to udsagn, der bedst beskriver dig. 1. Hvilket udsagn beskriver dig bedst
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014
Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag og Horsens Kommunes børnepolitik - Sammenhængende børnepolitik
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereSUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs merePositiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen
Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,
Læs mere