Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul Forår Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen

Transkript

1 Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang Jacobsen

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Problemformulering... 3 Afgrænsning og definitioner...3 Teorivalg og metode...3 Teoriafsnit...4 Bente Jensens rapport...4 Daniel Stern (1934 -)... 4 Vygotsky ( )...5 Relationskompetence og anerkendende pædagogik... 5 Diskussion... 6 Perspektivering...7 Stikord til mundtlig fremlæggelse:... 8 Litteraturliste... 9 Synopsen indeholder tegn inklusiv mellemrum. 2

3 Indledning Jeg har valgt at kalde min opgave Social inklusion hvordan?, fordi jeg mener, at der er et stort behov for at rette fokus på, hvordan vi kan håndtere denne opgave, så det bliver til gavn for alle børn, der indgår i det sociale fællesskab, der er i et børnehus. Det er børn med særlige behov, som fylder meget i vores pædagogiske hverdag, så derfor er det vigtigt, at der skabes et udviklende børnemiljø, som forhindrer, at disse børn stigmatiseres. Bente Jensen har for Socialforskningsinstituttet udgivet en rapport i 2005, der hedder: Kan daginstitutioner gøre en forskel?. Denne rapport konkluderer, at daginstitutioner gør en forskel for at bryde den negative sociale arv. Det er meget opmuntrende, men den beskriver også, at der er nogle vigtig faktorer, der skal være på plads for at det kan ske, så derfor vil jeg i denne opgave give et bud på, hvordan de pædagogiske og psykologiske teorier kan implementeres for at social inklusion kan lykkes. Problemformulering Hvordan kan Børnehusene udvikle en social inkluderende praksis for børn med særlige behov? Afgrænsning og definitioner Det er børn, som p.g.a. deres sociale baggrund er truet på deres udvikling, som jeg beskæftiger mig med i opgaven. Jeg vil primært have fokus på aldersgruppen 0 2 år, men jeg mener, at teorierne kan anvendes på hele aldersgruppen 0-5 år. Social inklusion betyder, at de menneskelige og materielle ressourcer skal stilles til rådighed i den sociale arena, hvor barnet lever sit hverdagsliv, dvs. i familien, daginstitutionen, skolen og nærmiljøet. 1 Denne synopse er afgrænset til daginstitutionen. Børn med særlige behov er alle børn, som har behov for en særligt tilrettelagt, pædagogisk indsats for at de kan udvikle deres kompetencer. 2 Professionel relationskompetence defineres som: Pædagogens evne til at se det enkelte barn på dets egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter uden dermed at fralægge sig lederskabet, samt evnen til at være autentisk i kontakten = det pædagogiske håndværk 3 Og som pædagogens evne og vilje til at påtage sig det fulde ansvar for relationens kvalitet = den pædagogiske etik 4 Teorivalg og metode Jeg vil anvende Daniel Stern til at redegøre for SELVETS udvikling og Vygotsky til at redegøre for Zonen for nærmeste. Derudover vil jeg inddrage teori om anerkendelse og relationskompetence for at knytte den psykologiske teori til praksis gennem den pædagogiske teori ved at vise, at disse teorier tilsammen kan skabe forudsætninger for et udviklende børnemiljø for vuggestuebørn i børnehusene. Bente Jensens rapport Kan daginstitutioner gøre en forskel? vil være den empiri, som jeg anvender for at kunne konkludere, at det er muligt at skabe en social inklusion for børn med særlige behov. 1 Bent Madsen: Socialpædagogik side Pædagogiske læreplaner i Ballerup kommunes dagtilbud 0 5 år. Guiden side 26 3 Jesper Juul og Helle Jensen: Relationskompetence fra lydighed til ansvarlighed side Jesper Juul og Helle Jensen: Relationskompetence fra lydighed til ansvarlighed side 128 3

4 Teoriafsnit Bente Jensens rapport Den undersøgelse, der ligger til grund for rapporten, er både af kvalitativ og kvantitativ art og er en afrapportering af resultaterne fra Danmarks Pædagogiske Universitets undersøgelse af daginstitutioner og den sociale arv. Konklusionen på undersøgelsens hovedspørgsmål, om daginstitutioner kan gøre en positiv forskel i forhold til børn præget af social arv, er for det første, at der er mange vanskeligheder, som skal overvindes. For det andet er konklusionen, at det er gennem fornyelse og innovation, at mulighederne skal findes, og endelig, for det tredje, at udviklingspotentialer findes ude i daginstitutionerne, men at det kræver mere viden, tid og rum at gennemføre ideerne til at højne kvaliteten i institutionerne i forhold til arbejdet med udsatte børn. Om ideerne kan føres ud i livet og få den ønskede effekt, afhænger således af pædagogers og lederes handlekompetencer og af kvaliteten i den pædagogiske praksis, men også af opbakningen fra forvaltningen og samfundet i det hele taget. 5 Daniel Stern (1934 -) Sterns teori om SELVETS udvikling bygger videre på faseteorierne, som andre udviklingspsykologer havde introduceret, men Sterns beskriver, at fornemmelser for SELVET er udviklingsområder, der hele tiden udvikles og fører til mere nuancerede selvforståelser. Det barnet får med sig fra et område, bærer det som ressource videre til det næste og udvikler det fortsat gennem hele barndommen, ja hele livet i en kontinuerlig proces, hvor stadig større selvorganisering og selvforståelse bliver resultatet. 6 Sterns selvudviklingsskema er bearbejdet 7 til: Barnet har en række medfødte kompetencer eller mentale redskaber til at forstå, gribe og håndtere den sociale og fysiske verden. Samspillet med nære voksne skaber forudsætningerne for, at disse kompetencer får mulighed for at udvikle sig. 5 Bente Jensen: Kan daginstitutionen gøre en forskel? side Lise Gullestrup: At blive et med sig selv. Side 70 7 Lise Gullestrup: At blive et med sig selv. Side 75 4

5 Sterns positive udviklingssyn bevirker, at det aldrig er for sent at påvirke barnets udvikling, heller ikke selv om det har fået en dårlig start på livet, hvad mange af de børn med særlige behov, vi møder i Børnehusene, har. Disse børn har ofte udviklet nogle overlevelsesstrategier, som kan få alvorlige konsekvenser, hvis vi ikke formår at støtte barnet i at få dem ændret til mestringsstrategier. 8 Vygotsky ( ) Jeg vil kun fokusere på dele af Vygostkys teori, nemlig Zonen for nærmeste udvikling. Grundlaget for hans teori er det dialektiske forhold mellem mennesker og kultur, og at barnet allerede fra fødslen er et socialt og kollektivt væsen 9. Zonen for nærmeste udvikling betegner afstand mellem det udviklingsniveau barnet allerede har nået og det niveau, som det er på vej mod. Det kan illustreres sådan: Kan endnu ikke Aktuel udviklingszone Kan med hjælp Kan selv, uden hjælp Nærmeste udviklingszone Potentiel udviklingszone For at sætte en læringsproces i gang, er det derfor vigtigt, at have et klart billede af, på hvilket udviklingsniveau barnet befinder sig og motivere til videreudvikling. Vygotsky har ikke motivation som et centralt begreb 10, men hans vægtning af dialog kan i den kontekst, som børn befinder sig i nu, sagtens defineres som at barnet skal være motiveret og befinde sig i nærmeste udviklingszone, for at der sker en læreproces. Flow 11, som Csikszentmihalyi har beskrevet, er en optimal tilstand, hvor læringen bare flyder, og hvor tid og rum ophæves. Han siger også, at den udfordring som man sættes overfor skal stå i rimelig forhold til de ressourcer som man har, for at man vil opleve flow. På den måde kan oplevelsen af flow forbindes med zonen for nærmeste udvikling 12. Relationskompetence og anerkendende pædagogik Jesper Juul og Helle Jensen 13 forudsætter at relationskompetence er professionelle relationer, hvor den ene part er professionel og den anden ikke er, hvilket stiller krav til den professionelle om at være rationel, have indsigt og overblik. Pædagoger skal skabe sunde, lige- 8 Lise Gullestrup: At blive et med sig selv side 54 9 Ivar Bråten: Vygotsky i pædagogikken side Ivar Bråten: Vygotsky i pædagogikken side Bente Lynge: Anerkendende pædagogik side Bente Lynge: Anerkendende pædagogik side Jesper Juul og Helle Jensen: Relationskompetence fra lydighed til ansvarlighed side 121 5

6 værdige og dynamiske relationer både i forhold til børn og forældre. Jævnfør definitionen på relationskompetence skal man se barnet, hvorved man styrker barnets selvfølelse, og man skal påtage sig lederskabet for at skabe en tryg atmosfære, og samtidig være bevidst om, at man ikke må krænke barnets personlige integritet. Kun ved at være autentisk og påtage sig ansvaret for relationen kan den voksne være en god rollemodel for børnene. Der er rigtig mange bud på, hvad anerkendende pædagogik er, men jeg vil tage udgangspunkt i at anerkendelse rækker ud over positive tilkendegivelser og opmuntringer 14. Anerkendelse kræver ligeværdighed i relationen, hvor parterne lader sig berøre og bevæge af andres forståelse. Der skal ikke tolkes på andres motiver og parterne bevare retten til deres egen integritet. I den forståelsesramme er det vigtig, at pædagogen har et ressourcesyn frem for et mangelsyn og en evne til at formidle det til omgivelserne. Desuden skal pædagogen kunne reflektere over sin definitionsmagt, som Berit Bae beskriver. Diskussion I børnehusene har vi en del børn med særlige behov, fordi de har en social baggrund, som ikke har sikret dem optimale udviklingsbetingelser. Disse børn har krav på at blive mødt af fagligt kompetente voksne, som ved hjælp af teoretisk viden kan skabe en hverdag, som giver hver enkel barn en kvalificeret udviklingsmulighed. Hvert barn har brug for at blive set som et unikt individ, der er en del af fællesskabet og er vigtig for det. Det betyder at pædagogen må bruge sin viden om Sterns udviklingspsykologi for at finde ud af, hvor barnet befinder sig udviklingsmæssigt. Selv om barnet er 1 år, har det ikke nødvendigvis oplevet at indgå i et positivt samvær og samspil med en nær voksen, så det gryende SELV eller KERNESELVET er på plads. Det betyder, at vi må møde barnet på dets niveau og give det mulighed for at gennemleve de domæner, det ikke har på plads. Det kan bevirke at samvær og samspil bliver de centrale temaer, der skal arbejdes med frem for samforståelsen. Hvis barnet har udviklet for mange overlevelsesstrategier, er det vigtigt, at pædagogen påtager sig lederskabet og viser barnet, at det i Børnehuset kan slappe af og få al den nærhed, omsorg og kontakt, som det har brug for, og pædagogen skal arbejde bevidst på at få barnet til at mestre i stedet for at overleve. Vygotsky giver pædagogen et teorigrundlag for at støtte barnets læring optimalt, for det er vigtigt ikke at holde barnet i den aktuelle zone for udvikling, og dermed hæmme det, og ikke stille krav der er for store, men hele tiden have blik for, hvor det enkelte barns nærmeste zone er og tilpasse de pædagogiske krav i forhold til det. Det gælder især børn med særlige behov, da de ofte kan være forud i deres udvikling på nogle områder men bagud på andre, så derfor skal pædagogen kunne analysere hele barnets udvikling. (Jeg vil i min mundtlige eksamen komme ind på, hvordan denne analyse kan laves.) Opmærksomhed på flow 15 kan være på sin plads, så man undgår både angst og kedsomhed, men sørger for at barnet virkelig bliver fanget i sin interesse for udvikling. Det er vigtigt, at analysen bliver fortaget i et positivt aspekt, så der er fokus på barnets kompetencer og potentialer i stedet for dets mangler. Bente Jensen har følgende skema om de to paradigmer med i sin rapport: Berit Herts & Frank Iversen: Mere anerkendelse i børnehøjde side Bente Lynge: Anerkendende pædagogik side Bente Jensen: Kan daginstitutionen gøre en forskel? side 99 6

7 Den pædagogiske opgave Indsatser Effektvurderninger Kompensationsorienteret Omsorg, opdragelse, relationsarbejde Mangler, intellektuelle, sociale og følelsesmæssige, i fokus Give luftforandring og være et åndehul Innovationsorienteret Dannelse, opdragelse og kombination af relations- og didaktisk arbejde dvs. fokus på indhold og form Ressourcer og kompetenceudvikling i fokus Give et kompetenceløft, gøre en forskel Bente Jensens konklusion er, at de institutioner, der ikke kun i teori men også i praksis formår at arbejde innovationsorienteret, gør en forskel for børn med særlig behov. Hun konkluderer dog også, at langt de fleste daginstitutioner ikke formår at arbejde innovationsorienteret, og det kan skyldes pædagogernes habitus eller PPR s krav om fejlfinding for at udløse støtte. At rette fokus på relationspædagogik, anerkendelse og kompetencer er derfor nødvendige forudsætninger for, at den sociale inklusion kan finde sted. Perspektivering Mit svar på min problemformulering: Hvordan kan Børnehusene udvikle en social inkluderende praksis for børn med særlige behov? vil med Bente Jensens ord være: Om daginstitutionerne gør en positiv eller negativ forskel, afhænger af samspillet mellem institutionen og barn, institution og forældre samt institution og rammebetingelserne og så selvfølgelig den konkrete pædagogiske praksis, der udfolder sig midt i sådanne samspil. 17 Når Børnehusene vil ændre sin pædagogiske praksis, så kræver det at personalet kender teorierne og kan justerer dem, så de kan anvendes i den kontekst, som gælder i det postmoderne samfund, som vi lever i nu. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at hvis pædagogerne skal handle på deres iagttagelser af socialt udsatte børn, og hvis disse handlinger skal føre til ændringer af børnenes situation, så sker det i et samspil og et samarbejde med andre faggrupper 18 Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden forbedrer vores viden og vores handlekompetence, holder vores mål og værdier for øje og tilpasser vores pædagogiske praksis til de børn, som er indskrevet i vores børnehus. Det er særlig vigtigt for børn med særlige behov, da vi har muligheden for at ændre deres udviklingspotentiale, hvis det lykkes for os. 17 Bente Jensen: Kan daginstitutionen gøre en forskel? side Niels Ploug: Socialt udsatte børn side 30 7

8 Stikord til mundtlig fremlæggelse: Jeg vil præsentere en konkret handlingsplan ved hjælp af: 1. Inklusionsstjernen Den positive pædagogiske cirkel Målsætningsskema Marianna Egebrønd: Negativ social arv inklusion vs. assimilation side Bente Maribo den 10. marts Anvendes i Børnehuset Grantoften afd. Vuggestuen 8

9 Litteraturliste Ivar Bråten: Vygotsky i pædagogikken. Frydenlund Side Marianna Estelle Nysom Egebrønd: Negativ social arv Inklusion vs. assimilation. Frydenlund 2007 Berit Hertz & Frank Iversen: Mere anerkendende pædagogik. Pædagogisk bogklub 2007 Lise Gullestrup: At blive et med sig selv om udvikling af det 0 5 årige barns SELV. Pædagogisk Bogklub 2005 Bente Jensen: Kan daginstitutionen gøre en forskel? Socialforskningsinstituttet 05:08 Esben Jerlang: Udviklingspsykologiske teorier. Pædagogisk Bogklub Side samt Jesper Juul og Helle Jensen: Relationskompetence fra lydighed til ansvarlighed. Apostrof 2002 Bente Lynge: Anerkendende pædagogik. Pædagogisk bogklub 2007 Bent Madsen: Socialpædagogik. Hans Reitzels forlag 2005 side Niels Ploug: Socialt udsatte børn identifikation, viden og handlemuligheder i daginstitutionerne. Det nationale forskningscenter for velfærd 07:25 Pædagogiske læreplaner i Ballerup Kommunes dagtilbud 0 5 år. Guide og inspirationsmateriale

10 At hjælpe er at forstå Hvis det skal lykkes mig at føre et menneske mod et bestemt mål, må jeg først finde derhen, hvor han befinder sig, og begynde lige der. Den, som ikke kan det, snyder sig selv, når han tror, at han hjælper andre. For at hjælpe nogen, må jeg visselig forstå mere end han gør, men først og fremmest forstå, hvad han forstår. Hvis jeg ikke kan det, så hjælper det ikke, at jeg kan og ved mere. Vil jeg alligevel vise, hvor meget jeg kan, så skyldes det, at jeg er forfængelig og hovmodig, og at jeg egentlig gerne vil blive beundret af andre i stedet for at hjælpe ham. Al ægte hjælpsomhed begynder med ydmyghed over for den, jeg vil hjælpe, og dermed må jeg forstå, at dette med at hjælpe ikke er at ville herske, men at ville tjene. Kan jeg ikke dette, så kan jeg heller ikke hjælpe nogen. Søren Kierkegaard: En ligefrem meddelelse