Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Transkript

1 Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Vi har tidligere vist at økologiske malkekvægsbesætninger kan øge indtjeningen ved at inseminere de lavest ydende køer med kødkvægssæd. Besætningerne (såvel SDM som Jersey) producerer mere kød, men de producerer også mere mælk, fordi det undlades at rekruttere køer efter lavtydende mødre. Forudsætningen er at der er styr på reproduktionen. Vi har nu undersøgt om brug af kødkvægssæd i kombination med kønssorteret malkekvægssæd vil forbedre indtjeningen yderligere. Resultaterne viser at det ikke kan betale sig at bruge kønssorteret sæd i kombination med moderat brug af kødkvægssæd. Ved en høj andel krydsningskalve (kødkvæg på 50 % af køerne) får vi imidlertid en markant forbedring af økonomien ved at bruge kønssorteret sæd til de bedste 70 % af kvierne. Kombinationen af en høj andel krydsningskalve og brug af kønssorteret sæd til kvierne giver den bedste økonomi af alle de scenarier som vi har undersøgt. Kønssorteret sæd vil således kunne bidrage til en øget produktion af oksekød af høj kvalitet fra økologiske malkekvægsbesætninger. Disse konklusioner gælder både for tunge racer (SDM og RDM) og for Jersey. Krydsningskalve fra 30 eller 50 % af køerne i kombination med 70 % kønssorteret sæd på kvierne Der er stor efterspørgsel efter økologiske oksekød og der er derfor behov for at vurdere om den økologiske mælkeproduktion kan bidrage til et øget udbud af økologisk oksekød af høj kvalitet. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU har analyseret forskellige scenarier, hvori kødkvægssæd anvendes på den del af malkekøerne, som har den laveste mælkeydelse. Vi har undersøgt konsekvenser for økonomi og produktion i forskellige typer af økologiske malkekvægsbesætninger. Der vil imidlertid stadig blive produceret mange renracede tyrekalve med lav værdi. Hvis økologer havde adgang til at bruge kønssorteret sæd kunne køer og kvier, som ikke insemineres med kødkvægssæd, insemineres med kønssorteret sæd efter gode malkeracetyre. Vi har analyseret hvad der sker med produktion og økonomi, hvis 30 eller 50 % af besætningens lavest ydende køer insemineres med kødkvægssæd (Simmenthaler eller lignende), og krydsningskalvene efterfølgende bliver solgt, når de er 3 måneder gamle. Derudover har vi undersøgt konsekvenserne af at kombinere anvendelse af kødkvægssæd med en strategi, hvor de bedste 70 % af kvierne insemineres med kønssorteret sæd fra gode malkeracetyre. Kønssorteret sæd er dyrt og har en lidt lavere drægtighedschance end almindelig sæd. Vi har valgt en strategi, hvor vi kun bruger kønssorteret sæd til de 70 % af kvierne, som har det højeste genetiske niveau for mælkeydelse. I forhold til køer har kvier en bedre drægtighedschance og et kortere generationsinterval. Kønssorteret sæd giver mulighed for flere krydsningskalve Vi har taget udgangspunkt i henholdsvis en SDM og en Jersey besætning med 200 årskøer og en middelgod mælkeydelse. Vi får årligt 36 levendefødte krydsningskalve, når 30 % af køerne blev insemineret med kødkvægssæd. Hvis vi også bruger kønssorteret sæd til 70 % af kvierne, får vi det samme antal krydsningskalve. Men derudover får vi 16 flere kælvekvier og 17 færre renracede tyrekalve. Kønssorteret sæd giver os mulighed for at gå højere op i andelen af køer, der insemineres med

2 kødkvægssæd, fordi vi får et overskud af kælvekvier. Hvis vi samtidig med brugen af kønssorteret sæd øger andelen af køer der insemineres med kødkvægssæd til 50 % får vi (i forhold til 30 % kødkvæg og kønssorteret sæd) yderligere 28 krydsningskalve men 11 færre kælvekvier og 16 færre renracede tyrekalve. Udskiftningen falder ved brug af kødkvægssæd En ulempe ved at bruge kødkvægssæd alene er at antallet kælvekvier, som kan indsættes i besætningen, reduceres. Resultaterne af et scenarie, hvor de to typer sæd kombineres, viser en mindre reducering af antallet kælvekvier, når helt op til 50 % køer insemineres med kødkvægssæd. Den lille reduktion betyder at køerne typisk udskiftes lidt senere i laktationen og udskiftningsprocenten falder 1 til 2 % -enheder ved de niveauer af brug af kødkvægssæd, som vi har undersøgt. Besætningen i dette eksempel har en udskiftningsprocent på 40 og 1.1 kalve pr. årsko. Ved sådanne forhold vil det være muligt at opretholde besætningens størrelse med egne kvier ved 50 % indkrydsning i kombination med insemination af 70 % af kvierne med kønssorteret sæd. Brug af kødkvægssæd kan øge besætningens mælkeproduktion Ved inseminering af de ringeste køer med kødkvægssæd, undgår vi at få afkom fra de dårligste køer i malkekvægbesætningen. Ved inseminering af de 30 % ringeste køer med kødkvægssæd opnås derfor en hurtigere avlsfremgang, som set over en 20-årig periode, øger mælkeydelsen med omkring 60 kg EKM/årsko, i forhold til at bruge hverken kødkvægssæd eller kønssorteret sæd. Hvis vi supplerer indkrydsningen med at inseminerer de bedste 70 % af kvierne med kønssorteret sæd, øges ydelsen med yderligere 100 kg EKM/årsko. Ved 50 % indkrydsning i kombination med 70 % kønssorteret sæd øges ydelsen (i forhold til 30 % kødkvæg og kønssorteret sæd) med yderligere 40 kg EKM/årsko. Det er dog først efter 4 år at det genetiske resultat kan ses i mælketanken. Større økonomisk gevinst De økonomiske resultater er beregnet som dækningsbidraget pr. årsko, som forskel til dækningsbidraget i en standardbesætning, hvor der hverken bruges kødkvægs- eller kønssorteret sæd (=0). I figur 1 ses udviklingen i forskellen over en 20-årig periode ved brug af kødkvægssæd på 30 %, af køerne med og uden supplerende brug af kønssorteret sæd på 70 % af kvierne, og kødkvægssæd på 50 % af køerne i kombination med kønssorteret sæd. Beregninger er lavet for både en SDM- og en Jersey-besætning med 200 køer.

3 1000 DB per årsko i forhold til 0% kød og 0% KSS, SDM 800 DB per årsko, kr % kød + 0% KSS 30% kød + 70% KSS 50% kød + 70% KSS 1000 DB per årsko i forhold til 0% kød og 0% KSS, Jersey DB per årsko, kr % kød + 0% KSS 30% kød + 70% KSS 50% kød + 70% KSS Figur 1: Udvikling af dækningsbidrag pr. årsko frem i tiden, udtrykt som forskellen til et dækningsbidrag pr. årsko i et scenarie, hvor der hverken anvendes kødkvægssæd eller kønssorteret sæd. Det ses at der som gennemsnit over alle 20 år er en klar økonomisk gevinst ved at bruge kødkvægssæd både med og uden kønssorteret sæd på kvierne. Når der bruges kønssorteret sæd (KSS) går der omkring 15 år før indtægterne er maksimale. Begge KSS scenarier har højere omkostninger på grund af dyrt sæd og en højere alder ved første kælvning. Derudover vokser ungdyr besætningen ved 30 % kød og 70 % KSS og der går 3 år inden der sælges nogle af de ekstra kælvekvier. Ved 50 % kødkvægssæd og 70 % KSS stiger DB allerede i det første år; antallet af ungdyr falder med det samme og derved falder omkostningerne til opdræt pr. årsko. Ved at bruge 30 % kødkvægssæd opnås et højere DB pr. årsko med det samme, og på sigt (10-15 år) er det 449 kr. og 482 kr. højere i henholdsvis en SDM og Jersey besætning. Ved at supplere 30 % kødkvægssæd med 70 % KSS falder indtjeningen faktisk med henholdsvis 180 og 230 kr. pr. årsko, og denne gevinst opnås først efter

4 15 år. Når kønssorteret sæd kombineres med at indkrydse halvdelen af køerne med kødkvægssæd er forskellen i DB pr. årsko højest. I henholdsvis en SDM og en Jersey besætning er DB pr. årsko i alt 583 kr. og 566 kr. højere i forhold til et scenarie hvor der hverken bruges kødkvægs- eller kønssorteret sæd. En væsentlig del af gevinsten skyldes selektion af mødrene En væsentlig del af den økonomiske gevinst ved at anvende kødkvægssæd skyldes selektion på mødrene og at der vil være et lavere antal ungdyr i besætningen. Denne gevinst ville man imidlertid også kunne opnå ved at bruge almindelig sæd på de ringeste køer og sælge afkommet efter 3 måneder ligesom man gør med krydsningskalvene. Vores beregninger viser at 75 % af gevinsten for både SDM- og Jersey-besætninger skyldes disse forhold. Priserne for kalve er dog helt afgørende for resultaterne, og især for den del af resultaterne, som skyldes produktionen af krydsningskalve. De mest vigtige priser, som der er regnet med i analysen, er vist i tabel 1. Tabel 1: Prisforudsætningerne for analysen af indkrydsning med kødracer. Priserne er i kroner pr. økologisk kalv på en alder af 3 måneder SDM Jersey Renracet tyrekalv Renracet kviekalv Krydsnings tyrekalv Krydsnings kviekalv Kælvekvie, 24 må Opdræt omkostning/dag 10,2 7,9 Resultaterne afhænger af reproduktionen Konsekvenserne er undersøgt for forskellige besætninger med forskellige niveauer af kalvedødelighed, reproduktionseffektivitet og insemineringsperioder. Det viser sig helt klart, at god reproduktion er en forudsætning for at opnå gevinster ved anvendelse af kødkvægssæd. Når kødkvægssæd bruges alene, uden at man får ekstra kviekalve ved brug af kønssorteret sæd, kniber det med at få tilstrækkeligt med kvier, hvis både besætningens insemineringsprocent og drægtighedsprocent er for lav (40 %), udskiftningsprocenten for høj (43-45 %), især hvis kalvedødeligheden samtidig er høj (>10 %). Denne nye analyse, hvor brug af kødkvægssæd kombineres med kønssorteret sæd, viser dog at også besætninger med dårlig reproduktion og høj udskiftning kan producere krydsningskalve uden negative konsekvenser for økonomien. Brug af kønssorteret sæd sørger for det nødvendige antal kviekalve for at opretholde besætningen. Med hensyn til prisfølsomhed er det især prisen på kælvekvier, som er mest vigtig for resultatet, og derefter prisen på (krydsnings) kalve, opdræt-omkostningerne og kg EKM. Med de givne forudsætninger vil resultatet være således: I en økologisk malkekvægsbesætning med en god reproduktion er der god økonomi i at inseminere de 30 % ringeste køer med kødkvægssæd. Økonomien i denne strategi forringes imidlertid hvis det kombineres med brug af kønssorteret sæd

5 I en økologisk malkekvægsbesætning med en dårlig reproduktion er der god økonomi i at inseminere de 30 % ringeste køer med kødkvægssæd, men kun hvis det kombineres med brug af kønssorteret sæd I en økologisk malkekvægsbesætning med en god reproduktion er der god økonomi i at inseminere de 50 % ringeste køer med kødkvægssæd, men kun hvis det kombineres med brug af kønssorteret sæd Disse konklusioner gælder både for SDM og Jersey besætninger. Resultaterne er faktisk meget ens. Umiddelbart vil man måske forvente at disse scenarier er meget mere interessante i en Jersey besætning. En renracet Jersey tyrekalv har jo en lavere værdi på 1100 kr. i forhold til en renracet SDM tyrekalv (tabel 1). Men til gengæld har krydsningskalve af Jersey i forhold til SDM også en lavere værdi på 1000 kr. Forskellen er derfor ikke så stor, og udover det udgør selektionen af mødrene, som sagt, en meget større del af gevinsten end salg af krydsningskalve.