BEGREBER i Livsstilscafeens materialesamling. Begrebsapparat

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEGREBER i Livsstilscafeens materialesamling. Begrebsapparat"

Transkript

1 Begrebsapparat Livsstilscafeen bygger på en række principper, som beskrives i Livsstilscafeens metodebog. Der uddybes mål, målgrupper og opbygning for Livsstilscafeen, overvejelser om rollefordeling mellem sundhedsfaglig Livsstilscafemedarbejder og psykiatritilknyttet ankerperson, gruppedannelsesprocesser, forandringsprocesser, læringsprocesser og fastholdelse af deltagere i undervisningsforløb. De centrale begreber, som er i spil gennem Livsstilscafeens aktiviteter, er samlet i dette begrebsapparat. Definitioner på begreber, baggrunde for modeller og redskaber som anvendes er markeret med rødt ved hver enkelt MØDEGANG. Smag på dem. Accept Spiren til vedvarende forandring vokser, hvis mennesker selv definerer mål og midler og kan være sig selv. Det er vigtigt at skabe en atmosfære af accept af, at vi tænker, handler og har forskellige rationaler for vores sundhed: Andre er forskellige fra mig, og det er helt i orden. De forstår på en anden måde end mig, og det er i orden. De mener noget andet end mig, og det er i orden. Andre vælger løsninger, der er forskellige fra mine, og andre befinder sig et andet sted i forandringsprocessen end mig. Jeg behøver ikke at være lig med de andre, de andre behøver ikke at være lig med mig. Ved accept og en nysgerrig tilgang til hinandens virkelighed, opfattelse og oplevelse skabes mulighed for også at forholde sig mere åben og nysgerrig til sin egen. Hvis der ikke etableres et miljø af accept, kan det medføre vurdering og nogen gange en dømmende tilgang til de andre deltagere i gruppen. Deltagerne blander deres egen historie ind i det de hører, der lukkes ned for lysten til at inspirere hinanden og for at alle deltagere føler sig trygge ved at sige, hvad de ærligt tænker. Ambivalensskema Tanker om fordele og ulemper ved at forlade den vante livsstil samt fordele og ulemper ved at etablere en ny specifik handling hører til i overvejelsesfasen under forandringsprocessen. Der opstår for de fleste mennesker ambivalens ved at gennemføre det nye, man har sat sig for i denne fase. Ambivalensskemaet bruges ved 5. MØDEGANG som et redskab til at få hold på tankerne og gøre op med sig selv, om det virkelig er en god idé at ændre på sin specifikke vane. I afsnittet om forandringsprocesser i Livsstilscafeens metodebog beskrives, hvordan man kan arbejde med ambivalens. Anerkendelse Der arbejdes med anerkendelse af hinanden og af sig selv. Det er anerkendelse at vise at jeg ser dig, hører dig, hører din mening og ser dit udtryk uden at dømme eller vurdere. Man behøver ikke være enig. Den anden side af at anerkende er at anerkende sig selv. Føle sig som sig selv, høre sig selv, opleve sig selv, ikke afvise, ikke dømme, ikke problematisere det man gør, men blot konstatere det som det er. At dele Det skaber bånd imellem mennesker, når de deler. I Livsstilscafeen lægges der op til at dele fortrolighed. At dele giver større opmærksomhed og værdi til emnet, til det der er fælles og det der er forskelligt og til fællesskabet. At dele sin oplevelse virker forstærkende for den, der fortæller. Når vi udtrykker os til andre, bevidstgør vi samtidig det, vi udtrykker for os selv, og det vi udtrykker får liv og flere nuancer. 1

2 At tage ejerskab Ejerskab - det er noget man tager. En grundlæggende antagelse i forandringsarbejdet i Livsstilscafeen er, at der ikke sker blivende forandring af livsstil hos den enkelte, hvis deltageren ikke selv definerer, tager ansvar for og selv tager de udfordringer op, som livsstilsforandring kræver. Flere øvelser i Livsstilscafeen opmuntrer til, at deltagerne selv definerer, hvad der skal ske, selv fremstiller og præsenterer det der arbejdes med for gruppen. Det kan f.eks. være madretter. Gennem inddragelse i beslutning, egen fremstilling og egen fremlæggelse søger øvelserne at deltagerne tager ejerskab for det, de fremstiller. Når man tager ejerskab for noget, erkender man, at sagen vedrører én og at man har mulighed for indflydelse, at påvirke, at handle i forhold til sagen. At tage ejerskab giver følelse af stolthed og deltageren står ved sin egenart i fremstillingen. Samtidig berører ejerskab tilhørsforholdet og samhørigheden med gruppen. Det anerkendes, at deltageren har indflydelse på emner og at deltageren har betydning og gør en forskel i gruppen, når han/hun tager ejerskab. At skrive tanker og oplevelser At sætte ord på oplevelser, tanker, følelser og stemninger er en bevidstgørende del af forandringsprocessen. Det skriftlige dokument gør det muligt at genkende mønstre, handlemåder, tænkemåder og steder, man ofte må opgive og ligeledes mulighed for at genkende, hvornår man ser en sejr. Når deltagerne skriver tanker og oplevelser ned, er der mulighed for at vende tilbage, komme til erkendelser, se hvordan man har udviklet sig over tid og at gøre status. Brug en kina-bog, en log-bog, en ekstern hard-disk eller andet, der er tilgængeligt for deltageren i hverdagen og samler den skriftlige fremstilling. Beslutningsbalance Beslutningsbalance refererer til balancen mellem subjektive fordele og ulemper for den forandring, deltageren beslutter. Det skinner igennem på beslutningen om deltageren føler sig rigtigt klar til at gå i gang. En tommelfingerregel siger, at den enkelte skal opleve, at vægten af sine subjektivt oplevede fordele er dobbelt så tung som vægten af subjektivt oplevede ulemper ved at gennemføre det specifikke nye. På tidspunkter i forandringsprocessen, hvor deltageren ser tilbage og justerer sine mål, hvordan man tænkte at komme derhen og hvor hurtigt man skulle nå sine mål, kan han/hun vende tilbage til udgangspunktet for beslutningen og se, om nogle fordele blev anset for at være for store og nogle ulemper anset for at være for små. Beslutningsbalance ser vi som egen vurdering af motivationsgrad og balance mellem beslutning om forandring og sandsynlighed for succes ud fra evaluering af deltagerens realiteter og den oplevede virkelighed. Bevidne og have vidner Det at være vidne til andres processer forstærker oplevelsen af betydning og af at have værdi. At bevidne forstærker muligheden for at røres og derved vække genkendelse og genklang i egen krop, få inspiration, opdage og genopdage facetter i deltagerens egen proces, eget liv og egen hverdag. At have vidner virker som en bekræftelse af virkeligheden og forstærker oplevelsen af at have værdi og betydning. Når du ser mig, er jeg virkelig. Et vidne tilfører tyngde og nærvær til oplevelsen af nuet. Et vidne tilfører energi til fordybelse, nærvær, motivation og udholdenhed og giver mulighed for at få feed-back. Eksperimentere Ved at eksperimentere vil Livsstilscafeen give deltageren muligheden for at opleve sig selv i nye eller ukendte situationer. Det kan være nyt i forhold til deltageren selv eller med andre. Det søges at give tilpas udfordring, så deltagernes grænser udfordres samtidig med at der er tilpas tryghed, når der eksperimenteres. 2

3 Der udfordres og eksperimenteres med nye tanker, kropslige oplevelser, smagsindtryk, sociale udfordringer, nye vinkler og perspektiver på det man gør, tænker og oplever. Hvis eksperimenter foregår i en atmosfære af tryghed og tillid og gruppen kan stille sig åben over for det nye, kan det støtte deltagernes handlepotentiale. Fantasi Flere af Livsstilscafeens øvelser søger at bringe fantasien i spil. Fantasi er en grundlæggende iboende ressource, som gør os i stand til at forandre og skabe nye muligheder for os selv der, hvor det vanlige ikke er muligt eller hvor det er uhensigtsmæssigt. Fantasi kan være forestillinger, som udtrykker håb og drømme, eller det kan være et udtryk for frygt og længsler. En fantasi kan fortælle os noget, som ikke slipper igennem ved refleksion og tænkning. Den indeholder umiddelbare og mere eller mindre ucensurerede elementer som udtryk for et liv, som ligger længere inde. Feed-back Når deltagerne er vidner til hinandens forandring er der mulighed for feed-back. Den, der afsender feed-back spejler og tydeliggør det, den anden siger og gør. Det kan være positivt i form af anerkendelse af den handling den anden foretager, og det kan være kritisk ved f.eks. at påpege modsætninger i afsenderens logik mellem det han gør og siger. Hvilke forandringer har du allerede gennemført og hvilke omkostninger kan jeg se, nu jeg kender din historie? Er der et emne som bliver ved at dukke op, og som modtageren skal se lidt nærmere på? Det vigtige er at give feed-back med gode intentioner, som støtter modtagerens erklærede hensigter om forandring. Den der modtager feed-back føler sig taget alvorligt og får et blik på sin egen forandring gennem andres øjne. Hvor er du nu i forhold til, hvor du gerne ville være? Hvilke nødder skal knækkes? Feed-back støtter et klarere billede af realiteter og kan støtte indre dialog om, hvad der skal til for at komme derhen hvor deltageren gerne vil være. Feed-back skal være specifik, konkret og gives i forhold til emner, modtageren har mulighed for at vælge at ændre. Forstærkning I forandringsarbejde lærer man nyt. Det nye man er i gang med kan forstærkes gennem at høre og gøre tingene flere gange eller ved at se nye positive sider ved det, man er i gang med at forandre. Gentagelsen anvendes f.eks. i Livsstilscafeen til forstærkning af evnen til at eksperimentere med mad. Der tilbydes ved hver mødegang med mad nye måder at lave sund mad på. Det forstærker vedholdenhed og retning for forandring at se nye positive sider, når den livsstil, man arbejder på, kan støttes gennem refleksion i vedligeholdelsesdelen. Øvelsen ved 9. og 14. MØDEGANG samt 3. OP- FØLGNING fokuserer på at gøre, tænke, føle eller have det anderledes. Herved arbejdes med forstærkning gennem at få øje på både kendte og upåagtede forandringer i handling tanke, følelse og fornemmelser, som deltageren ikke havde forestillet sig, da han/hun igangsatte forandringen mod sit mål. Forstærkning opnås også gennem feed-back fra andre. Man kan ligeledes opnå forstærkning af sit forandringsarbejde ved at arbejde på at fjerne negative påvirkninger arbejde på at mindske barrierer for at etablere sin nye livsstil. Gruppearbejde I gruppen har deltagerne mulighed for at dele, genkende og nuancere erfaringer, og at være hinandens vidner, allierede og støtte igennem den forandringsproces, som er begyndt. I en gruppe indgår deltagerne i flere forskellige relationer og får derved flere personlige facetter i spil, hvilket giver mulighed for at opleve nuancerne i sig selv. At arbejde i gruppen gør det muligt at blive genkendt og at genkende oplevelser, sejre og nederlag hos hinanden. Oplevelsen af at andre har haft lignende eller helt andre svære udfordringer ved at skulle gennemføre ny livsstil, er vigtig, og gruppearbejdet rummer muligheden for modeldannelse. Alle gruppemedlemmer udgør forskellige inspirationskilder. 3

4 Gruppen bruges til at dele erfaringer, fortælle historier og fortælle, hvordan den enkeltes erkendelses-proces er medspiller i forandringsprocessen. At arbejde i en gruppe kræver viden om, hvordan man støtter grupper i forskellige faser. Faserne i gruppearbejde spænder fra at deltagerne er nye og usikre på hinanden, over arbejdsfaser, hvor der kan opstå magtkampe og utilfredshed og til opløsning af gruppen, hvilket kan være forbundet med sorg og tab. I Livsstilscafeens metodebog findes et afsnit om gruppedannelse og faser i gruppeudvikling. Gøre, tænke og have det anderledes At se nye positive sider ved den livsstil, man arbejder på, kan støttes gennem refleksion i vedligeholdelsesdelen. Øvelsen ved 9. og 14. mødegang samt 3. OPFØLGNING fokuserer på at gøre, tænke, føle eller have det anderledes: Øvelsen giver mulighed for at få øje på både kendte og upåagtede forandringer i handling, tanke, følelse og fornemmelser, som deltageren ikke havde forestillet sig da han/hun igangsatte forandringen mod sit mål. Gennem at fokusere på de positive nye forandringer forstærkes vedligeholdelsesarbejdet. Der er også negative konsekvenser af forandring dem har vi valgt at arbejde med i separate øvelser. Negative konsekvenser af forandring skal ikke ignoreres. Livsstilscafeen formålet med at komme At få ny indsigt i og forståelse for de mekanismer, som er aktive for én selv og for andre, og som er gældende for de valg man tager eller undlader at tage. At få indblik i, hvad der påvirker hverdagens handlinger, så man derved kan se forandringsmulighederne. At arbejde på en sundere livsstil og gøre forandring mulig ved at arbejde med tanke- og handlemønstre. Lytte uden at kommentere og vurdere Lytteren øver sig i en åben og vurderingsfri indstilling. På den måde får lytteren indblik i en anden måde at tænke og forstå på. Fortælleren får mulighed for at udtrykke sig i ro og fred og med ord, sætninger, tonefald og i den rækkefølge, som afbilleder de indre tanker. Læring Gennem alle mødegange arbejdes med læringsprincipper ud fra den kognitive model (se læsevejledningen forrest i materialet, som også indeholder den anvendte grafik). For at læring kan finde sted, forudsættes at deltageren i løbet af en mødegang berører alle elementer af tænkende, handlende, følende og kropslige oplevelser ved det aktuelle læringsemne gerne gennem et socialt samspil. Aktiviteterne skal være relateret til hverdagslivet, være deltagerinvolverende og indeholde mulighed for at eksperimentere. Der skal være tilpas forstyrrelse af den vante praksis og tænkemåde for at der er noget nyt at lære, samtidig med at det nye ikke må være grænseoverskridende. I Livsstilscafeens metodebog findes afsnit om, hvordan læringsprincipperne omsættes i arbejdet med mad og bevægelse. Modeldannelse - modellerer Deltagerne iagttager hinandens forandringer og forandringsprocesser. Gennem oplevelse af, hvad andre gruppemedlemmer går igennem og hvordan de håndterer udfordringer i forandringsarbejdet, får deltagerne sammenligningsmulighed. Modeldannelse sker hyppigst der, hvor deltagerne har sammenlignelige vilkår, tanker eller oplevelser, men forskellige vaner. Gennem modeller kan der opstå stærk inspiration til forandring: Hvis hun kan så kan jeg også. Deltagerne kan modellere hinandens måder at gøre tingene på, hvis de passer til deres egne vilkår. 4

5 Modeldannelse som social indflydelse under forandring står ved siden af social norm og socialt pres eller krav. Modeldannelse virker til forskel for social norm og socialt pres kun gennem positiv inspiration til at prøve det, man kan se virker for andre, og er en blid og individfølsom måde at arbejde med social inspiration til forandring. Modstand mod at blive konkret Arbejdet med ambivalens afføder ofte megen frustration, og det kan for nogle være endog meget vanskeligt at begynde at forholde sig helt konkret til det at lave noget om. Det er erfaringen gennem Livsstilscafeens arbejde at nogle deltagere, når de står over for at blive konkret i beskrivelser af vaner, handlinger, situationer og beslutninger, får det svært, og der kan opstå modstand. Netop de situationer har brug for opmærksomhed. Det kan skyldes, at ambivalensen tipper lidt mere til ulemper ved forandring, og at der er brug for at tale mere om dem. Er deltageren parat til forandring? Mønster Før en deltager kan arbejde med forandring, må vedkommende finde det, der føles godt at forandre. Her arbejder Livsstilscafeen med mønstre. Et mønster er en sammenhæng, som går igen: F.eks. at tv og slik hører sammen, følelsen af hygge og at spise hører sammen, at gå på cafe og spise kage hører sammen og at regnvejr betyder varm kakao. Nogle mønstre er personspecifikke f.eks. hvis veninden og kage hører sammen mens vennen og cigaretter og øl hører sammen. Det kan også være et mønster at åbne køleskabet straks man kommer hjem. Det er den type mønstre, der arbejdes med i de første mødegange. Oplevelse af betydning Mange øvelser i Livsstilscafeen foregår i grupper. Her er det vigtigt, at hver enkelt oplever at have en betydning for gruppen. Der skal indgå overvejelser om, hvordan man sikrer sig, at alle føler sig set og føler sig betydningsfulde for gruppen. Den enkelte kan få betydning gennem sin personlighed eller gennem sit arbejde. Hvad enten det er rollen som den hyggelige, den der er god til at organisere eller den der er god til at tilsmage retterne har man en betydning. Repetition Gentagelse af øvelser eller repetition af viden kan forstærke læring og gøre deltagerne trygge ved, hvad der skal ske (se forstærkning). Gennem en ensartet øvelsesopbygning kan deltagerne fokusere på det, der er nyt netop denne gang. Respekt for forskellighed Spiren til vedvarende forandring vokser, hvis mennesker føler sig respekteret som dem, de er. Det er vigtigt at skabe en atmosfære af accept af, at vi tænker, handler og har forskellige rationaler for vores sundhed - respekt for forskellighed: Andre er forskellige fra mig, og det er helt i orden. De forstår på en anden måde end mig og det er i orden. De mener noget andet end mig, og det er i orden. Andre vælger løsninger, der er forskellige fra mine og andre befinder sig et andet sted i forandringsproces end mig. Jeg behøver ikke at være lig med de andre, de andre behøver ikke at være lig med mig. Ved accept og en nysgerrig tilgang til hinandens virkelighed, opfattelse og oplevelse skabes mulighed for også at forholde sig mere åben og nysgerrig til sin egen. 5

6 Ritual En tilbagevendende handling eller gestus, som markerer en overgang f.eks. fra hverdag til Livsstilscafe-forløb. Vores kultur er fyldt med ritualer som f.eks. dåb, vielse, nadver, begravelse, konfirmation, påskemiddag, juletræ, dimission og måltidet. Vi markerer start og afslutning på hver mødegang med et ritual, som afgrænser det særlige rum med aftaler og sociale spilleregler, deltagerne går ind i, når gruppeforløbet starter. Alle er omfattet af et ritual, og alle er med. Rummelighed At rumme vil sige at give sig tid til at undersøge, hvad der sker, bliver sagt, føles, og at alliere sig med sin nysgerrighed over for sig selv og andre. Rummelighed og accept følges ad. Accept er at slippe fordømmelser, forventninger og forudfattede meninger. Gennem træning af accept og fordomsfrihed udvikles en større rummelighed. Rummelighed følges med en åben og fordomsfri tilgang til andres og egne følelser holdninger, udsagn, opførsel osv. At rumme egne følelser vil sige at forholde sig undersøgende til dem og at kunne omfatte andre menneskers forskellighed fra sig selv. Når vi bliver rummelige, bliver vi større indeni. Der bliver plads til mere, både af os selv og af andre. Self-efficacy Self-efficacy er det engelske begreb om troen på at man har styrken til at gennemføre en specifik sundhedshandling selv om det er svært. Hvor effektiv vurderer man sig selv til at gennemføre det, man har sat sig for? Self-efficacy er emnespecifik. En deltager kan have stærk tro på at kunne gennemføre at stå op og spise et sundt morgenmåltid hver dag, men svag tro på at kunne lave et sundt aftensmåltid hver dag. Self-efficacy styrkes ved social støtte, ved sunde rammer til let at vælge sundt og ved at have færdigheder til at gøre det, man gerne vil. Det kan være f.eks. være tekniske færdigheder som f.eks. madlavningsfærdigheder, at kunne læse og omsætte en varedeklaration og vælge godt udstyr til at bevæge sig i. Færdigheder rummer også evnen til at håndtere social påvirkning, f.eks. at kunne sige nej tak på en pæn måde eller færdigheder til at fastholde det, man gerne vil. Alle disse færdigheder trænes gennem øvelser i Livsstilscafeen. Sundhedsbegrebet De fleste mennesker arbejder på at få et godt liv. Det er blot subjektivt, hvad det gode og sunde liv består af. Der arbejdes ud fra det brede sundhedsbrev i Livsstilscafeen. Det brede sundhedsbegreb rummer både livsstil og levevilkår. Livsstil er den måde vi lever på, vores vaner og vores handlinger. Levevilkår er de rammer, som vores omgivelser, miljø, arbejdsvilkår og samfund giver os. Begge dele har indflydelse på sundheden. Det medfører, at der nok er tilbud om livsstilsarbejde om mad og bevægelse ved de enkelte mødegange, men deltagerne definerer selv, hvad der er vigtigt og muligt for dem i valg af forandringsmål og hvordan det spiller sammen med deres levevilkår. Det kan f.eks. være at søvn er det vigtigste for deltageren, og at der skal arbejdes med rammerne for arbejdstider. Der er plads og rum til, at deltagerne sætter sig mål ud fra deres eget ønske om et sundt og godt liv. Til stede som den man er Deltagerne opfordres til at være ærlige og imødekommende over for sig selv. Kun på den måde kan man arbejde med det, der virkelig har betydning for forandring. Tilstedeværelse som den man er, er også at tillade sig selv at blive synlig og stå ved det man oplever og rummer af tanker, følelser, ønsker og drømme. Deltagerne opfordres til at vedkende sig og være til stede med både de facetter de antager for godkendte såvel som underkendte af sig selv og deres sociale netværk. 6

7 Trappeskema Øvelse med trappeskemaet kan bruges, når deltagernes arbejder med mål i forandringsarbejdet. Trappe-skemaet introduceres første gang ved 5. MØDEGANG, hvor målsætning af livsstilsændring præsenteres, og skemaet udfyldes med deltagerens egne mål. En vigtig præmis i trappeskemaet er arbejdet med små skridt hen mod større mål. Bag målsætning ligger principper om tilpas store mål så deltageren må anstrenge sig, men ikke så store, at han/hun mister modet. Til at fastsætte sådanne små skridt mod mål understøttes med ting i deltagerens hverdag, som støtter eller vanskeliggør at nå det næste mål næste skridt. Trappeskemaet kan bruges ved mødegange hvor deltagerne revurderer mål, vil justere mål og vender tilbage til fornyet planlægning. Vidner og bevidne At have vidner virker som en bekræftelse af virkeligheden og forstærker oplevelsen af at have værdi og betydning. Når du ser mig, er jeg virkelig. Et vidne tilfører tyngde og nærvær til oplevelsen af nuet. Et vidne tilfører energi til fordybelse, nærvær, motivation og udholdenhed og giver mulighed for at få feed-back. Det, at være vidne til andres processer forstærker oplevelsen af betydning og af at have værdi. At bevidne forstærker muligheden for at deltagerne røres og derved vækker genkendelse og genklang i egen krop, får inspiration, opdager og genopdager facetter i deltagerens egen proces, eget liv og egen hverdag. Vurderingsautomatikken Vurderingsautomatikken er vogteren over vores identitet og vores selvforståelse. Funktionen understreger vores oplevelse af at være adskilt fra andre og styrker vores oplevelse af egenart. Den opretholder, understreger, forstærker og danner vores identitet. Vurderingsautomatikken kan også medvirke til at fastholde en bestemt selvforståelse og identitet og gøre det svært for nye anderledes forståelser, oplevelser og indtryk at trænge igennem, fordi de bliver afvist på forhånd. I vurderingsautomatikken kan det nye blive vurderet som noget, der ikke er for mig, ikke acceptabelt osv. Åben tilgang At forholde sig med en undersøgende nysgerrighed frem for vurderende tilgang defineres i Livsstilscafeen som en åben tilgang. Der gives plads til umiddelbare tanker, forestillinger og fornemmelser hos én selv og hos andre, som ikke nødvendigvis opleves som værende acceptable, tilladte, passende til lejligheden, til ens selvopfattelse eller identitet. Deltagerne opfordres til at have en åben tilgang for ikke at blokere for ideer og tanker, som kan være nyttige for deres forandringsproces, og enkelte øvelser indeholder træning i at opleve det, der præsenterer sig for én uden at tage stilling til, om det er godt eller skidt, ondt eller godt, tilladt eller forbudt, rigtigt eller forkert. For tilhørsforhold til gruppen er en åben tilgang nødvendig for anerkendelse af, at andre på mange områder ikke er som én selv, og på mange områder er meget lig én selv. 7

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Hvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed?

Hvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed? 1. MØDEGANG Præsentation Introduktion Hvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed? At få en god start i en varm og tryg atmosfære At etablere et rum for at eksperimentere og gå på opdagelse i

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger

Læs mere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg 12. MØDEGANG Mad Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg At deltagerne bliver bevidst om, at det er nemt at vælge sundt ved at kigge efter Nøglehuls- og Fuldkornsmærket

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Hold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG. 2. Samling Denne

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. Sundhed i balance

Livsstilscafe. Livsstilscafe. Sundhed i balance Livsstilscafe Gruppeforløb om ændringer af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom Materialesamling Livsstilscafe Sundhed i balance CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Den gode dialog. En guide til personalet

Den gode dialog. En guide til personalet Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Ledelse af kreative processer. Inklusionsleder 6. November 2014 Vicki Sieling

Ledelse af kreative processer. Inklusionsleder 6. November 2014 Vicki Sieling Ledelse af kreative processer Inklusionsleder 6. November 2014 Vicki Sieling Oplæggets spørgsmål Hvordan kan jeg få pædagogiske medarbejdere til at udfolde kreative kræfter og energi i forandringsprocesser?

Læs mere

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter I Guds hånd -3 I Guds hånd kan jeg sejre Mål: At lære børnene, at de kan sejre, når de holder sig tæt til Gud. Selvom de føler, de oplever nederlag, vil de stadig få sejr til sidst. For Gud er med dem.

Læs mere

Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket

Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Baggrund: Hele personalegruppen har på en personalelørdag i november 2015 arbejdet med emnet Selvhjulpenhed i vuggestuen. Vi har arbejdet ud fra

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven. Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor

Læs mere

SAMTALE OM KOST & MOTION

SAMTALE OM KOST & MOTION SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige

Læs mere

Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer?

Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer? 3. OPFØLGNING Afslutning Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer? At støtte af livsstilsforandring At afslutte forløbet At etablere forstærkning ved

Læs mere

forord I dagplejen får alle børn en god start

forord I dagplejen får alle børn en god start Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om

Læs mere

Tag livet til dig fra hi til energi Netværksforløb for kvinder.

Tag livet til dig fra hi til energi Netværksforløb for kvinder. Tag livet til dig fra hi til energi Netværksforløb for kvinder. Et feminint forvandlingsrum med genveje til mere nydelse, flere handlemuligheder og bedre balance i dit liv! Forestil dig at Du er fuld af

Læs mere

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde. Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Hvordan kan empowerment forstås og leves? Nykøbing Katedralskole, tirsdag d. 20 oktober, 2015.

Hvordan kan empowerment forstås og leves? Nykøbing Katedralskole, tirsdag d. 20 oktober, 2015. Hvordan kan empowerment forstås og leves? Nykøbing Katedralskole, tirsdag d. 20 oktober, 2015. for at styrke mennesker i svære livssituationer for at tage ansvar for egen værdi og ressoucer for at udtrykke

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

7. Mestringskonference i psykiatrien. 1 www.regionmidtjylland.dk

7. Mestringskonference i psykiatrien. 1 www.regionmidtjylland.dk 7. Mestringskonference i psykiatrien 1 www.regionmidtjylland.dk Indsats mod for tidlig død af somatiske årsager blandt mennesker med psykisk sygdom Indsats mod for tidlig død af somatiske årsager blandt

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller

Værdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller Værdighedspolitik Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune Ældre Sundhed Piller Værdighed er, at man skal være med i samtalen, selvom man er næsten døv så kan personalet skrive til min mand på en

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Kvaliteter hos den synligt lærende elev Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer

Læs mere

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere