Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for. fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver

Transkript

1 Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver Græsrodsforskningsprojekt Billeslund A/S, Gram

2 PERSERKLØVERPROJEKT Udvikling af økologisk planteproduktion uden husdyr er betinget af udviklingen af dyrkningssystemer med en høj udnyttelse af grøngødning. I dette projekt er det forsøgt at udnytte perserkløver som grøngødning til vinterhvede. Projektet er gennemført på Billeslund A/S, som er en Økologisk Planteavlsbedrift på 300 ha belligende i Gram i Sønderjylland. Projektet har opnået tilskud som Græsrodsforskningsprojekt bevilliget af Direktoratet for Fødevareerhverv. Projektets formål har været: at udvikle et samdyrkningssystem for vinterhvede og perserkløver, hvor der ikke tilføres gødning at reducere jordbearbejdningen og derved mindske energiforbruget ved korndyrkning at finde egnede sorter af vinterhvede, som egner sig til denne samdyrkning at bedømme udbytte og kvalitet af vinterhvede og vårhvede Forsøget: I 2001 udlægges perserkløver i dæksæd. Efteråret 2001 afslås perserkløver, der bliver liggende på marken. Umiddelbart efter sås vinterhvede direkte. Markens Forhistorie: Afgrøde år 2000: Vårhvede m. udlæg af rajgræs. Afgrøde år 2001: Havre m. udlæg af Perserkløver Afgrøde år 2002: Vårhvede i marken. Vinterhvede og vårhvede i forsøget. Sorter: I forsøget er der medtaget 3 vinterhvedesorter og 1 vårhvedesort. De er valgt udfra deres forskellige egenskaber: Asketis - En god brødhvede, der har klaret sig godt i økologisk sortsafprøvning Pentium - En god foderhvede, der har klaret sig godt i økologisk sortsafprøvning Ure - En speciel hvedesort, der udmærker sig ved sine gode bageegenskaber Leguan - Vårhvedesort med brødhvedeegenskaber. Leguan er dyrket i mark omkring forsøget. Etablering af forsøg: I 2002 blev perserkløver etableret i en dæksæd af havre udsået på dobbelt rækkeafstand for at sikre en god udvikling af perserkløver. Perserkløver blev sået med let forskudt såretning ved havrens 3-bladsstadie. Ved høst af havre blev halmen snittet og spredt på marken efter mejetærskeren. Efter høst udviklede perserkløveren sig kraftigt til en højde på cm.

3 Direkte såning: Ved såning blev der benyttet to metoder til såning uden pløjning: 1. Väderstad direkte såning med skiveskærssåmaskine 2. maskine Fræsning af et bånd (på 12 cm med såning på 25 cm, dvs. halvdelen af overfladen blev fræset. Perserkløveren blev slået af før såning af vinterhvede, dog blev 2 parceller med sorten Pentium ikke slået. På denne figur kan den fysiske placering af forsøget ses: Vårhvede Pentium Vårhvede Pentium Asketis Vårhvede Asketis Vårhvede Pentium Ure Pentium Ure Ure Asketis Ure Asketis Pentium -slåning Pentium -slåning Der er 2 gentagelser af hver behandling. De er placeret ved randomisering, dvs. tilfældigt. Behandlingen med Pentium uden afslåning af perserkløver er placeret som et ekstra led som test. Forsøgsdata: Pløjning Såbedsharvning Såning havre: Udsædsmængde Havre: 250 planter tilstræbt, opnået Rækkeafstand Havre: 24 cm Blindharvning: Ukrudtsharvning: Såtidspunkt Perserkløver: på 48 cm rækkeafstand Udsædsmængde Perserkløver: 3 kg pr. ha Høst af havre: Udbytte havre Afpudset perserkløver: Sådato for vinterhvede: Såning vårhvede: Perserkløver nedvisnet: Udbytte i vårhvede i marken: Plantetal og ukrudt ca. 38 hkg/ha målt med mejetærsker uden tilført gødning Mærket af nattefrost i november. Væksten ophørte efter kraftig frost 10. december 36 hkg/ha målt med egen mejetærsker uden tilført gødning 13. febr Pe-Vä. Pe-Fræs Vå-Vä. Vå- Fræs Ure-Vä. Ure- Fræs Ask- Vä. Ask- Fræs Pe-Fræs -slåning Plantetal Ukrudt/m

4 Ved opgørelsen af ukrudtsbestand i februar var der en overraskende stor bestand af hvidkløver spredt i tætte pletter hen over forsøgsarealet. På ejendommen har der ikke været sået hvidkløver ud i ca. 15 år, hvor der var kvæg på ejendommen. Hvidkløveren stammer sandsynligvis fra partiet af perserkløver, der kan have indeholdt en forurening. 4. juli 2002 Pe-Vä. Pe-Fræs Vå-Vä. Vå- Fræs Ure-Vä. Ure- Fræs Ask- Vä. Ask- Fræs Pe-Fræs -slåning Aksbærende strå pr. m 2 Resultater: I 2001 blev der sået havre på forsøgsarealet. Havren blev sået på dobbelt rækkeafstand (24 cm) for at sikre lys til etableringen af perserkløver. Efter 2 ukrudtsharvninger i havren blev perserkløver sået 11. maj på 48 cm rækkeafstand. Perserkløveren udviklede en tæt og kraftig bestand, der stod højt i havreafgrøden ved høst. Dog ikke højere end at havren uden besvær kunne høstes. Havre blev høstet med en stubhøjde på cm. Havren gav i omliggende mark et udbytte på ca. 38 hkg/ha. Havren i forsøget blev bedømt til det samme niveau. Efter afslåning ved høst udviklede perserkløveren sig langsomt, men stod 1. oktober med en tæt og kraftig bestand igen. Bestanden var så tæt, at det ikke var muligt at så direkte i udlægget. Grønmassen af perserkløver blev slået af med brakpudser og efterladt i stubben. I 2 parceller blev grønmassen ikke slået af før såning. Her blev hveden sået med fræsesåmaskine. Grønmassen snoede sig ind i fræseren undervejs. Det blev fjernet manuelt. På nogle enkelte m 2 blev perserkløvergrønmassen afhøstet og sendt til laboratorium for at få bestemt kvælstofindholdet i grøngødningen. Desværre skete der det uheldige, at laboratoriet mistede prøven undervejes, så kvælstofværdien i grønmassen ikke blev målt. Såningen lykkedes godt med begge typer såmaskiner. Kornet lå i ens dybde. Rækkeafstanden var i fræsesåede parceller 25 cm, og sået med skiveskær på 12 cm.

5 Fremspiringen af vinterhvede gik langsomt i efteråret. Alle parceller, der var etableret med fræsesåmaskine havde hurtigere fremspiring end parceller sået med Väderstad. Vinterhveden overvintrede med 3-4 blade. I parceller med fræsesåmaskine var rodnettet lidt kraftigere end i parceller sået med Väderstad. Det passer godt sammen med, at de fræsesåmaskinesåede parceller fremspirede først. Der er udsået efter et tilstræbt plantetal på 400 planter pr. m 2. Der blev kun opnået et plantetal mellem 230 og 320. I parceller sået med Väderstad med et gennemsnit på 254 og i parceller sået med fræsesåmaskine på 309 planter pr. m 2. Ukrudtsbestanden var relativt svag i efteråret og kunne ikke yde egentlig konkurrence overfor kornet. Kun i enkelte pletter var der en del Enårig Rapgræs. Derimod voksede perserkløveren videre og udgjorde i pletter i parceller sået med Väderstad en væsentlig konkurrence. Kornet havde i hele efteråret en god grøn kulør og gav ikke indtryk af kvælstofmangel. Ved begyndende vækst i foråret startede væksten i vinterhvede fornuftigt frem til 5-6-bladsstadiet. Derefter blev planterne lysegrønne og væksten meget langsom. Efterfølgende kom der kun en meget sparsom vækst i forsøget. Afsluttende buskning og strækningsfasen blev svag, antallet af aksbærende strå var få og aksene var små. Især var aksene meget små i vårhvede.

6 Vårhvede sået med Väderstad i foråret fremspirede næsten ikke, mens fræsesåmaskinesået vårhvede gav et bedre resultat med knap 200 planter pr. m 2. Parcellerne med vårhvede var således væsentlig dårligere etableret ved direkte såning end vinterhvedeparcellerne. Ukrudtsbestanden i parcellerne var svag fra starten af foråret med ukrudtsplanter pr. m 2. Der var ingen vanskelige ukrudtsarter heriblandt. Ukrudtet led ligesom afgrøden af kvælstofmangel og blev aldrig kraftigt. I denne optælling er den spredte forekomst af hvidkløver ikke medtalt. I løbet af sæsonen voksede hvidkløveren til og overskyggede alt andet ukrudt. Ved høst stod hvidkløveren højt i afgrøden. Ved høsttid var den visuelle vurdering, at der kunne høstes 2-15 hkg/ha i forsøget. Med så lille et udbytte vurderedes høstresultatet at blive ubrugeligt. Derfor blev det valgt at undlade høst af forsøget. I forsøget er den største synlige forskel en forskel på såmetodernes vellykkethed. Den største plantebestand og antal blade ved overvintring blev fundet i fræsesåede parceller. Til gengæld var der her også lidt højere ukrudtsbestand. Det visuelle indtryk var da også at vækstbetingelserne i det hele taget var bedst i de fræsesåede parceller. Karakterer opdelt Plantetal i Blade pr. plante Ukrudt pr. m 2 efter såmetode vinterhvede Planter pr. m 2 Optalt 13. feb. 0ptalt 8. maj Väderstad 254 2,94 63 maskine 310 3,72 74 De forskellige sorter gav ikke væsentlig forskellige udslag i forsøget. Med den svage fremspiring var det svært at afgøre

7 forskelle. Dog var der tendenser til, at Asketis fremspirede først og Ure sidst. Rodnettet på Ure var lidt svagere i foråret end på de øvrige sorter. Sygdomstrykket var så svagt i parcellerne, at der ikke kunne ses forskel på sorterne. Konklusioner: Perserkløver lod sig let etablere i havre sået på dobbelt rækkeafstand. Perserkløver gav en god vækst i efteråret. Perserkløver har gødet vinterhvede med en tilfredsstillende kvælstofoptagelse i efteråret. Kvælstoffet har været bedst tilgængeligt i de fræsesåede parceller. Bedst plantebestand opnåedes, hvor perserkløver ikke var afslået. Uden afslåning af perserkløver blev såprocessen vanskeliggjort ved at grønmassen skulle fjernes manuelt fra såmaskinen. Vinterhvedes kvælstofbehov kunne slet ikke tilfredsstilles af perserkløverens gødningsvirkning. Ukrudtskonkurrencen var svagest i parceller sået med skiveskærsåmaksine. Der kunne ikke ses forskel på sorterne af vinterhvede med hensyn til udbytte, ukrudtskonkurrence og plantebestand. Vårhvede egnede sig slet ikke til de direkte såmetoder, der er benyttet i forsøget. Det er i forsøget ikke lykkedes at finde egnede dyrkningssystemer til pløjefri dyrkning med gødskning af perserkløver.

8 Forsøgsarealet før såning af hvede. Arealet er blevet afpudset med en brakpudser, så grønmassen fra stub og perserkløver er efterladt på jorden. Der er ikke foretaget nogen form for jordbehandling fra høst af havre sommeren 2002 og frem til såning af hvede. maskinen er i gang med at så forsøget. Det er en sammenbygget model, der er lavet til forsøgsformål af Danmarks Jordbrugsforskning. Fræseren fræser et bånd på 12 cm op, hvorefter såmaskinen sår på 25 cm s rækkeafstand. I den ekstra tilføjede parcel, hvor grønmassen ikke blev afslået måtte vi under såningen fjerne perserkløveren, der blev viklet ind i fræseren.

9 En parcel er lige sået med fræsesåmaskine. Til venstre ses en parcel med fræsesåning og til højre Väderstad med skiveskær. Der er tydelig forskel på, hvor meget sort jord, der er synlig. Såning med skiveskær giver en tydeligt markeret rille, hvor kornet er sået. Kun en mindre del af arealet mellem sårillerne er ikke behandlet. Skiveskærene har trykket jorden sammen over det såede korn.

10 ning giver en mere bearbejdet overflade, hvor stub, ukrudt og perserkløver er mere muldet ind i jorden. Såtudene laver en smal rille, hvor kornet lægges i. Der er ikke en systematisk tildækning af det såede korn. Til venstre ses arealet lige udenfor forsøgsparcellerne, hvor grønmassen ikke er blevet afslået. Til højre ses det afslåede areal inden tilsåning. Väderstad er en traditionel skiveskærsåmakine. Den lægger kornet i meget ens dybde. Det er en tung såmaskine, der pakker jorden godt sammen efter såning.

11 Perserkløveren står i havrestubben med en god efterårsvækst

12 I de fræsesåede parceller kom kornet lidt hurtigere frem i efteråret. Der var kun lille konkurrence fra kløver og ukrudt. Billedet er fra februar et parcel - Februar Parcel sået med Väderstad. Der er kraftig konkurrence fra ukrudt og især fra en kraftig voksende hvidkløver. Billedet er fra februar

13 Her ses en fræsesået parcel. Kløveren fylder godt op imellem rækkerne. Men selv til høst ville man let kunne have høstet hveden. Der er 25 cm mellem rækkerne. Billedet er fra juli Her en skiveskærsået parcel. Kløveren står højt op i juli. På grund af den lidt svagere plantebestand i disse parceller nåede kløveren op og genere høsten. Her en vårhvedeparcel. Plantebestanden er meget sparsom. Det giver god plads til ukrudt, især kløver. Det var dog bemærkelsesværdigt, at ukrudt og kløver var væsentlig mindre i de forårssåede parceller. århvedebestanden var svag helt fra fremspiringen