Prækvalifikation. Resultater og erfaringer 2013/2014

Transkript

1 Prækvalifikation Resultater og erfaringer 2013/2014

2 Udgivet af Bredgade København K Telefon: uds@uds.dk September 2014 Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer ISBN:

3 Indhold RUVUs årlige rapport om resultater og erfaringer med prækvalifikation. Med lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, som trådte i kraft 1. juli 2013, er der indført prækvalifikation af alle nye videregående uddannelser og nye udbud af eksisterende uddannelser. Prækvalifikationen er en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav. Uddannelses- og forskningsministeren har nedsat et rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU), som vurderer ansøgninger om prækvalifikation og rådgiver ministeren om principielle spørgsmål knyttet hertil. Det fremgår i forlængelse heraf af 16 i bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser, at ministeren årligt offentliggør en samlet rapport om resultater og erfaringer med prækvalifikation, herunder om det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelsers arbejde. Rapporten sendes til Folketingets Udvalg for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Nærværende rapport gennemgår derfor: 1. Baggrund for RUVU 2. Kriterier for prækvalifikation 3. Statistik over ansøgninger om prækvalifikation, RUVUs vurderinger og ministerens afgørelser. 4. RUVUs opsamling på relevansudfordringer

4 1. Baggrund for RUVU Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU) skal vurdere relevansen af nye uddannelser og nye udbud af eksisterende uddannelser i forbindelse med prækvalifikation. RUVUs medlemmer er udpeget af uddannelses- og forskningsministeren på baggrund af deres personlige kompetencer. Udvalget skal tilsammen have en bred indsigt i hele det videregående uddannelses og de samfundsøkonomiske overvejelser og prioriteringer i forbindelse hermed. Udvalget skal have indgående kendskab til udviklingen i kompetencebehovene på det danske arbejdsmarked. Endvidere skal mindst ét medlem have international erfaring med vurdering af uddannelsesbehov. Udvalget skal vurdere institutionernes ansøgninger om prækvalifikation af nye uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for prækvalifikation. Konkret skal udvalget forholde sig til, om en ny uddannelse eller et nyt udbud er hensigtsmæssigt set i et samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk perspektiv. RUVU skal endvidere rådgive ministeren om principielle spørgsmål i tilknytning hertil. 1.1 Følgende medlemmer er udpeget af ministeren pr. 1. oktober 2013 for perioden frem til 30. september 2016 Medlemmer: Bo Smith, Formand Chefforhandler Bjarne Lundager, Næstformand Direktør Charlotte Lundblad HR-Direktør Susanne Kalmar Pedersen Projektdirektør Søren Hansen Kommunaldirektør Karin Röding Rektor Anne-Marie Levy Rasmussen Direktør

5 2. Kriterier for prækvalifikation RUVU foretager sine vurderinger i forhold til kriterierne for prækvalifikation, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen, bilag 4: Kriterium 1. Behov og relevans Der er et behov for uddannelsen i det danske samfund, som ikke i tilstrækkeligt omfang kan opfyldes af eksisterende uddannelser. Ansøgningen skal dokumentere et aktuelt behov på arbejdsmarkedet eller sandsynliggøre et kommende arbejdsmarkedsbehov, dokumentere at centrale eksterne interessenter, herunder aftagersiden og eventuelle autorisationsgivende myndigheder mv., har været inddraget i vurdering af behovet for dimittender fra det konkrete uddannelsesforslag. Kriterium 2. Sammenhæng i uddannelsessystemet Uddannelsesudbuddet bidrager til øget sammenhæng mellem uddannelsesniveauerne nationalt og/eller regionalt og kan gennemføres uden væsentlige forringelser af vilkårene for eksisterende uddannelser og udbud. Uddybning: Ved ansøgning om nyt udbud af eksisterende uddannelse skal det tillige påvises, hvordan det nye udbud bidrager til opfyldelse af behovet for uddannelsen, nationalt og regionalt.

6 3. Statistik over ansøgninger om prækvalifikation, RUVUs vurderinger og ministerens afgørelser På nuværende tidspunkt er der gennemført to prækvalifikationsrunder med ansøgningsfrist hhv. den 1. oktober 2013 og den 3. februar RUVU har i de to første runder vurderet 36 ansøgninger om nye uddannelser og 57 ansøgninger om nye udbud og dubleringer af eksisterende uddannelsesudbud 93 ansøgninger i alt. Uddannelses- og forskningsministeren har med undtagelse af ét tilfælde fulgt RUVUs vurderinger. Ansøgninger - total Godkendelse I alt Nye uddannelser Procent Nye udbud 19 38* 57 Procent I alt Procent * RUVU havde vurderet, at UC Nordjyllands ansøgning om udbud af professionsbachelor i grafisk kommunikation i Aalborg levede op til kriterie 2 for prækvalifikation, men ministeren traf afgørelse om afslag med henvisning til, at uddannelsen er dimensioneret på nationalt plan. Uddannelsestyper Som det fremgår af nedenstående tabel, udgør ansøgninger om nye kandidatuddannelser langt den største andel af uddannelsesansøgningerne. Nye uddannelser Godkendelse I alt Erhvervsakademiuddannelser Professionsbacheloruddannelser (overbygning) Professionsbacheloruddannelser Bacheloruddannelser Kandidatuddannelser Akademiuddannelser Diplomuddannelser Masteruddannelser I alt

7 Ansøgninger om nye udbud omfatter hovedsagelig udbud af erhvervsrettede uddannelser. Set i forhold til godkendelserne er der en klar overvægt i godkendelse af nye udbud af akademiuddannelser, mens langt de fleste ansøgninger om nye udbud på professionsbachelorniveau har fået afslag. Nye udbud Godkendelse I alt Erhvervsakademiuddannelser Professionsbacheloruddannelser (overbygning) Professionsbacheloruddannelser Bacheloruddannelser Kandidatuddannelser Akademiuddannelser Diplomuddannelser Masteruddannelser I alt af ansøgningerne om nye udbud var ansøgninger om dubleringer af institutionernes eksisterende udbud. Institutioner Som det fremgår af tabellen har erhvervsakademier og universiteter noteret sig for størstedelen af ansøgningerne om prækvalifikation. Der er dog stor variation blandt de enkelte uddannelsesinstitutioner i forhold til antallet af ansøgninger, som det fremgår af de institutionsfordelte tabeller nedenfor. Ansøgninger institutioner Godkendelse I alt Erhvervsakademier Kunstneriske uddannelsesinstitutioner Maritime uddannelsesinstitutioner Professionshøjskoler Universiteter I alt Procent Ansøgninger - universiteter Godkendelse I alt Aalborg Universitet Aarhus Universitet CBS DTU It-universitetet Københavns Universitet Roskilde Universitet Syddansk Universitet I alt universiteter Procent

8 Ansøgninger - erhvervsakademier Godkendelse I alt Copenhagen Business Academy Erhvervsakademi Aarhus Erhvervsakademi Dania Erhvervsakademi Kolding Erhvervsakademi Lillebælt Erhvervsakademi MidtVest Erhvervsakademi Sjælland Erhvervsakademi SydVest KEA Københavns Erhvervsakademi I alt erhvervsakademier Procent Ansøgninger - professionshøjskoler Godkendelse I alt Metropol UCC UC Lillebælt UC Nordjylland UC Sjælland UC Syddanmark VIA University College I alt professionshøjskoler Procent Ansøgninger kunstneriske/maritime Godkendelse I alt Arkitektskolen i Aarhus Designskolen Kolding Fredericia Maskinmesterskole KADK I alt kunstneriske/ maritime Procent Hovedr/ fagr og sprog Ansøgningerne om nye uddannelser har fordelt sig nogenlunde ligeligt mellem hovedr, dog med en overvægt til humaniora, som bl.a. dækker over Aarhus Universitets generelle omlægning af sine sproguddannelser på kandidatniveau (6 ansøgninger). Ligeledes dækker afslagene på sundhedst over en række ansøgninger om kandidatuddannelser målrettet professionsbachelorer inden for sundhedst, hvor RUVU fandt, at der var tvivl om arbejdsmarkedsbehovet.

9 Nye uddannelser efter Godkendelse I alt Humaniora Kunstnerisk Naturvidenskab Samfundsvidenskab/ samfundsfag Sundhedsvidenskabelig/ sundhedsfaglig Teknisk videnskab/ teknisk I alt Tilsvarende er der en overvægt af ansøgninger inden for det økonomisk-merkantile, hvilket dog skal ses i sammenhæng med, at erhvervsakademierne fra den 1. januar 2014 fik mulighed for at blive godkendt til selvstændigt udbud af professionsbacheloruddannelser på dette (uden samarbejdsaftaler med professionshøjskolerne). Nye udbud efter fag Godkendelse I alt Bio-lab Design It Kunstnerisk Maritim Medie og kommunikation Økonomisk/merkantil Naturvidenskab Pædagogik Samfundsvidenskab/ samfundsfag Sundhedsvidenskab/ sundhedsfaglig Teknisk videnskab/ teknisk I alt Blandt de godkendte uddannelser og udbud er der en nogenlunde jævn fordelig mellem danskog engelsksprogede uddannelser. Baggrunden herfor er dels, at Aarhus Universitet i forbindelse med sin omlægning af sproguddannelserne på kandidatniveau samtidig skiftede sprog til engelsk, ligesom det var en følge af den nye akkrediteringslov, at engelsksprogede uddannelser og udbud skal godkendes selvstændigt også på det erhvervsrettede (ligesom det er tilfældet for universitetsuddannelserne). Sprog Dansk Engelsk I alt Erhvervsakademiuddannelser Professionsbacheloruddannelser (overbygning) Professionsbacheloruddannelser Bacheloruddannelser Kandidatuddannelser Akademiuddannelser Diplomuddannelser 2 0 2

10 Masteruddannelser I alt Procent Indsigelser Når institutionerne modtager et udkast til afslag på en ansøgning, har de 10 hverdage til at afgive en indsigelse. Til de 56 afslag er der blevet indgivet 25 indsigelser. I 3 tilfælde vurderede RU- VU, at indsigelsen ændrede det oprindelige vurderingsgrundlag, hvorfor RUVU ændrede sin vurdering til, at de konkrete ansøgninger nu levede op til kriterierne. Indsigelser fastholdt ændret til foreløbig godkendelse I alt Erhvervsakademiuddannelser Professionsbacheloruddannelser (overbygning) Professionsbacheloruddannelser Bacheloruddannelser Kandidatuddannelser Akademiuddannelser Diplomuddannelser Masteruddannelser I alt Procent

11 4. RUVUs opsamling på relevansudfordringer RUVUs opgave er at vurdere, om en ny uddannelse eller et nyt udbud er hensigtsmæssigt set i et samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk perspektiv. Konkret skal RUVU vurdere, om der 1) er et behov for uddannelsen i det danske samfund, som ikke kan dækkes af eksisterende uddannelser og 2) om uddannelsesudbuddet kan oprettes uden væsentlige negative konsekvenser for eksisterende uddannelsesudbud. Det er samtidig RUVUs opgave at rådgive ministeren om principielle spørgsmål, der knytter sig til udviklingen inden for det videregående uddannelsessystem. RUVU har i forbindelse med vurderingen af de 93 ansøgninger gjort sig refleksioner, som kan danne grundlag for mere operationelle overvejelser omkring fremtidige uddannelsespolitiske tiltag. Generelt lægger RUVU vægt på, at det videregående uddannelsessystem bør være en levende organisme, som løbende udvikles, tilpasser sig og medvirker til dækning af ændrede behov på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt gennem dialog med aftagere, andre uddannelsesinstitutioner og øvrige interessenter. I den forbindelse er RUVU også bevidst om, at forskning og ny viden kan bidrage til udvikling af nye uddannelser, som medvirker til at udvikle arbejdsmarkedet. På den anden side finder RUVU også, at der kan være grund til at udvise tilbageholdenhed med udvikling af nye uddannelser. Uddannelsessystemet er allerede komplekst, og ændrede behov på arbejdsmarkedet skal ikke nødvendigvis give anledning til oprettelse af helt nye uddannelser, da udbuddet kan være vanskeligt at gennemskue for uddannelsessøgende og aftagende virksomheder. Det er således også væsentligt, at de eksisterende uddannelser udvikles for at imødekomme ændrede behov på arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at for mange udbud af den samme eller beslægtede uddannelser kan gøre det vanskeligt at opretholde bæredygtige udbud. Specifikt peger RUVU foreløbigt på følgende konkrete udfordringer på baggrund af de to første prækvalifikationsrunder: Uddannelser til professioner mellem eksisterende professioner RUVU bemærker, at mange af ansøgningerne om nye uddannelser kombinerer forskellige fagligheder, hvilket kan være en udfordring i forhold til relevansen på arbejdsmarkedet. I forhold til arbejdsmarkedets behov er det således afgørende for alle uddannelser, at de har en kernefaglighed, som der kan bygges videre på, eller som kan komme i spil i forskellige sammenhænge, og som den studerende kan udvikle sin faglighed videre fra. For generalistuddannelser vil kernefagligheden naturligvis udgøres af en kombination af forskellige eksisterende faglighe-

12 der, mens andre uddannelser kræver specialisering, så det afgørende er, at der er overensstemmelse mellem erhvervssigtet og uddannelsens konstituerende elementer. Når erhvervssigtet er målrettet professioner, som er kendetegnet af en dyb kernefaglighed, er det RUVUs vurdering, at tværgående funktioner bør være rodfæstet i netop denne. RUVUs overvejelser har bl.a. taget udgangspunkt i UC Syddanmarks ansøgning om en uddannelse som professionsbachelor i humanistisk teknologikoordinering, hvor RUVU ikke vurderede, at det var hensigtsmæssigt at skabe uddannelser målrettet professioner uden selvstændig kernefaglighed. Forholdet mellem grunduddannelser og videreuddannelse RUVU har generelt drøftet, at det er afgørende, når der udvikles nye uddannelser, der retter sig mod specialisering inden for etablerede professioner, at der er en solid kobling til de professionsuddannelser, som den ny uddannelse bygger videre på. Det er i den forbindelse en overvejelse værd, om videreuddannelsesmulighederne skal være i det ordinære system, eller om det er mere hensigtsmæssigt, at de studerende først får erfaring på arbejdsmarkedet og siden kvalificerer sig yderligere i efter- og videreuddannelsessystemet. Eksempler på ansøgninger kan være kandidatuddannelserne i fysioterapi og radiografi, hvor en væsentlig del af det beskrevne behov omhandlede generelle akademiske kompetencer. RUVU bemærkede hertil, at en professionsbachelor, der har et par års erfaring fra faget og efterfølgende videreuddanner sig, sandsynligvis ville være mere relevant for arbejdsmarkedet, end en studerende der har taget en kandidatuddannelse i umiddelbar forlængelse af sin professionsbachelor. National og lokal efterspørgsel RUVU har konstateret, at der på en del af de landsdækkende uddannelser var meget begrænset aktivitet på de eksisterende udbud, og alligevel blev der ansøgt om nye udbud andre steder i landet. RUVU vurderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at sprede en begrænset national efterspørgsel efter en uddannelse på for mange institutioner, uanset at det måtte betyde lidt længere transporttid for de studerende. I forbindelse med nyere uddannelser vurderede RUVU, at det kan være fornuftigt at lade uddannelsen få fodfæste lokalt og regionalt før de udbydes på nationalt plan. Sammenhæng mellem uddannelsestype og arbejdsmarkedsbehov Hvis en uddannelse skal være relevant for aftagerne, kræver det således ikke kun, at den retter sig mod et, hvor arbejdsmarkedet efterspørger kompetencer, men også at uddannelsen kan levere kompetencer på det rette niveau højere eller lavere. Det er f.eks. ikke meningsfuldt, hvis der efterspørges kompetencer svarende til en akademiuddannelse at oprette en masteruddannelse for at imødekomme arbejdsmarkedets behov. Generelt er det en overvejelse værd, om alle r på arbejdsmarkedet skal modsvares af alle uddannelsesniveauer og -typer. RUVUs overvejelser er foranlediget af Erhvervsakademi MidtVest s ansøgninger om akademiuddannelser på sundhedst og UC VIA s ansøgning om diplomingeniøruddannelsen i forsyningsteknik. Det bemærkes dog, at der netop var overensstemmelse i de omtalte eksempler.

13 Uddannelser målrettet specialiserede r på arbejdsmarkedet I forbindelse med RUVUs vurderinger var der en generel drøftelse af, hvor stort behov for dimittender med en given uddannelsesprofil skal være, før det er hensigtsmæssigt at oprette uddannelsen eller udbuddet. Der kan både være tale om en lokalt afgrænset efterspørgsel på arbejdskraft og om et stærkt specialiseret uddannelses, som potentielt kan bidrage til vækst. Der er således en generel problemstilling i forhold til på den ene side at afveje behovet for tilstrækkelig kritisk masse af studerende på en uddannelse og til på den anden side at kunne opfylde specialiserede behov hos aftagerne. Et eksempel kunne være ansøgningen om en kandidatuddannelse i radiografi ved Aalborg Universitet, som i opstartsperioden forventede at optage fem studerende årligt. Forholdet mellem bacheloruddannelse og kandidatuddannelser I forbindelse med vurderingerne har RUVU drøftet forholdet mellem bachelor- og kandidatuddannelser. Det er således en principiel overvejelse om bacheloruddannelser med en særlig kombination af fagligheder altid skal have en tilhørende kandidatuddannelse med samme kombination. I alle tilfælde vil det være en afgørende faktor, at behovet er drevet af en udvikling på arbejdsmarkedet eller den nyeste viden fra institutionernes forskningsmiljøer. Et eksempel på denne problemstilling kunne være Syddansk Universitets ansøgning om en kandidatuddannelse i Markedsantropologi. I den forbindelse er det et særligt opmærksomhedspunkt, hvordan erhvervssigtet for bacheloruddannelser skal vurderes. RUVU bemærker en tendens til, at erhvervsretningen først tillægges vægt i ansøgningerne, når der er tale om kandidatuddannelser. Det er velkendt, at det danske arbejdsmarked traditionelt foretrækker kandidatuddannede frem for dimittender med universitetsbachelor. Det er i stigende grad væsentligt, at der indgår overvejelser om og afdækning af erhvervssigtet, når der udvikles og tilrettelægges nye bacheloruddannelser. Realistisk erhvervssigte Det er et opmærksomhedspunkt for RUVU, om uddannelserne målretter sig erhvervsfunktioner, som det forekommer usandsynligt, at nyuddannede dimittender vil blive ansat til. Det gælder især ledelsesfunktioner og funktioner som drivere af større projekter og implementeringer. Det kan virke som useriøs markedsføring af uddannelserne i forhold til de studerende, og det giver en fornemmelse af et teoretisk forhold til erhvervslivet. I samme forbindelse er det naturligvis også afgørende, at de studerende har realistiske forventninger til, hvad deres uddannelse kan bidrage med, og hvad der er et individuelt ansvar. Et eksempel kunne være RUC s ansøgning om en kandidatuddannelse i sundhedsfremmeledelse.

14 Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner RUVU bemærker en tendens til, at uddannelsesinstitutionerne ønsker at udbyde de samme eller nært beslægtede uddannelser. Som ovennævnt kan det give udfordringer i forhold til overopfyldelse af behovene inden for bestemte r og kan gøre det vanskeligere at etablere og vedligeholde bæredygtige udbud. Det er dog samtidig en indikation af, at institutionerne er i indbyrdes konkurrence og hver især tillægger deres egne institutionelle behov stor vægt ved udviklingen af nye uddannelser. Erhvervsakademier og professionshøjskoler har naturligvis særlige forhold omkring deres regionale dækningsforpligtelser, som betyder, at de skal udbyde de uddannelser, der er behov for inden for deres eget dæknings. Universiteternes udbud er principielt nationalt dækkende, men RUVU bemærker også her en tendens til at basere sig på mere lokale behov. Uanset institutionstype anser RUVU det som nødvendigt, at institutionerne samarbejder om at imødekomme arbejdsmarkedets behov i hele Danmark og på tværs af regionale og institutionelle grænser. Eksempler på manglende samarbejde ses særligt inden for de erhvervsrettede uddannelser i det østjyske fra Randers til Kolding.

15 Appendix: Oversigt over ansøgninger Efterår 2013: Nye uddannelser Fagbetegnelse Ansøger Udbudssted Sprog Hoved Afgørelse Kandidat i Computational Biomedicine Syddansk Universitet Odense Engelsk Naturvidenskab Foreløbig godkendt* Kandidat i Politologisk forskning Aarhus Universitet Aarhus Engelsk Samfundsvidenskab Kandidat i Markedsantropologi Syddansk Universitet Odense Engelsk Samfundsvidenskab Kandidat i Operations Management Syddansk Universitet Odense Engelsk Teknisk videnskab Foreløbig godkendt Master i It-innovation Aarhus Universitet Aarhus Dansk Naturvidenskab Foreløbig godkendt Master i Arkitektur Arkitektskolen Aarhus Aarhus Dansk Kunstnerisk Foreløbig godkendt Diplom i Designmetode og Didaktik Designskolen Kolding Kolding Dansk Kunstnerisk Foreløbig godkendt Professionsbachelor (diplomingeniør) i forsyningsteknik VIA Horsens Engelsk Tekniske Foreløbig godkendt Professionsbachelor i Humanistisk Teknologikoordinering UC Syddanmark Sønderborg Dansk Sundhedsvidenskab * Foreløbig godkendt betyder, at godkendelsen er afhængig af efterfølgende uddannelses- eller institutionsakkreditering. Nye udbud og dubleringer Fagbetegnelse Ansøger Udbudssted Sprog Hoved Afgørelse Akademiuddannelse i Velfærdsteknologi i Praksis EA MidtVest Herning Dansk Sundhedsfaglige Foreløbig godkendt Akademiuddannelse i Sundhedspraksis EA MidtVest Herning Dansk Sundhedsfaglige Foreløbig godkendt Akademiuddannelse i Offentlig forvaltning og Administration Dania Viborg Dansk Samfundsfaglige Foreløbig godkendt Akademiuddannelse i Offentlig forvaltning og administration EA Aarhus Aarhus Dansk Samfundsfaglige Foreløbig godkendt Akademiuddannelse i Socialpædagogik UC Nordjylland Nørresundby Dansk Pædagogiske Foreløbig godkendt Erhvervsakademiuddannelse til Procesteknolog Dania Silkeborg Dansk Bio- og laboratorietekniske Erhvervsakademiuddannelse til Procesteknolog EA Aarhus Aarhus Dansk Bio- og laboratorietekniske Erhvervsakademiuddannelse til Produktionsteknolog EA Kolding Kolding Dansk Tekniske Foreløbig godkendt Erhvervsakademiuddannelse til Produktionsteknolog KEA København N Engelsk Tekniske Foreløbig godkendt Erhvervsakademiuddannelse i Administration Dania Horsens Dansk Samfundsfaglige Foreløbig godkendt 15

16 Erhvervsakademiuddannelse til Financial Controller EA Lillebælt Vejle Dansk Det økonomisk-merkantile Erhvervsakademiuddannelse til Designteknolog EA SydVest Esbjerg Dansk Designfaglige Professionsbachelor Maskinmester EA SydVest Esbjerg Dansk Maritim Professionsbachelor Maskinmester Fredericia maskinmesterskole Esbjerg Dansk Maritim Godkendt Professionsbachelor i Eksport og teknologi Dania Randers Engelsk Det økonomisk-merkantile Professionsbachelor i Finans EA Kolding Kolding Dansk Det økonomisk-merkantile Professionsbachelor i Multiplatform storytelling and production KEA København N Dansk Medie- og kommunikationsfaglige Den merkantile diplomuddannelse KEA Ballerup Dansk Det økonomisk-merkantile Diolom i formidling af kunst og kultur for børn og unge UC Lillebælt Vejle Dansk Pædagogiske Diplom i Parkvirksomhed EA Aarhus Aarhus Dansk Det økonomisk-merkantile Ansøgninger der ikke kunne godkendes som følge af legalitetsforhold Fagbetegnelse Ansøger Udbudssted Sprog Hoved Afgørelse Akademiuddannelse i Offentlig forvaltning og administration VIA Aarhus Dansk Samfundsfaglige Professionsbachelor Bygningskonstruktør EA MidtVest Holstebro Dansk Tekniske Professionsbachelor (overbygning) i Innovation og Entreprenørskab EA MidtVest Herning Dansk Det økonomisk-merkantile Diplom i Pædagogik Metropol København Dansk Pædagogiske 16

17 Forår 2014: Nye uddannelser Fagbetegnelse Ansøger Udbudssted Sprog Hoved Afgørelse Bachelor i Videnskab- og teknologistudier RUC Roskilde Dansk Teknisk videnskab Kandidat i Videnskab- og teknologistudier RUC Roskilde Engelsk Teknisk videnskab Bachelor i kognitionsvidenskab Aarhus Universitet Aarhus Engelsk Samfundsvidenskab Foreløbig godkendt Bachelor Pædagogik Aarhus Universitet Aarhus Dansk Humaniora Bachelor i Arkæologi Aarhus Universitet Aarhus Dansk Humaniora Foreløbig godkendt Kandidat i Anvendt jura Københavns Universitet København Dansk Samfundsvidenskab Foreløbig godkendt Kandidat i immunologi og inflammation Københavns Universitet København Engelsk Sundhedsvidenskab Foreløbig godkendt Kandidat i Radiografisk teknologi Aalborg Universitet Aalborg Dansk Sundhedsvidenskab Kandidat i Radiografi Syddansk Universitet Odense Dansk Sundhedsvidenskab Kandidat i Fysioterapi Aalborg Universitet Aalborg Dansk Sundhedsvidenskab Kandidat i Fysioterapi Aarhus Universitet Aarhus Dansk Sundhedsvidenskab Kandidat i Klinisk sygepleje Aalborg Universitet Aalborg Dansk Sundhedsvidenskab Kandidat i Sundhedsfremmeledelse RUC Roskilde Dansk Sundhedsvidenskab Kandidat i kulturel interaktion og interkulturel analyse Aarhus Universitet Aarhus Engelsk Humaniora Foreløbig godkendt Kandidat i kulturel interaktion og interkulturel analyse (tyske studier) Aarhus Universitet Aarhus Engelsk Humaniora Foreløbig godkendt Kandidat i kulturel interaktion og interkulturel analyse (franske studier) Aarhus Universitet Aarhus Engelsk Humaniora Foreløbig godkendt Kandidat i kulturel interaktion og interkulturel analyse (latinamerikastudier) Aarhus Universitet Aarhus Engelsk Humaniora Foreløbig godkendt Kandidat i kulturel interaktion og interkulturel analyse (spansk og spanskamerikanske studier) Aarhus Universitet Aarhus Engelsk Humaniora Foreløbig godkendt Kandidat i kulturel interaktion og interkulturel analyse (italienske studier) Aarhus Universitet Aarhus Engelsk Humaniora Foreløbig godkendt Kandidat Børnekultur- medier, æstetik og praksis Aarhus Universitet Aarhus Dansk Humaniora 17

18 Kandidat i Miljøvidenskab Aarhus Universitet Emdrup Engelsk Naturvidenskab Kandidat i Transnational og Cross border journalistik RUC Roskilde Engelsk Humaniora Kandidat i Urban Studies (4cities) Københavns Universitet København (Erasmus Mundus) Engelsk Humaniora Foreløbig godkendt Kandidat Sundhedsinnovation CBS Frederiksberg Engelsk Samfundsvidenskab Foreløbig godkendt Master i kuratering Aarhus Universitet Aarhus Engelsk Humaniora Foreløbig godkendt Professionsbachelor (Overbygning) i Energimanagement UC Nordjylland Aalborg Dansk Tekniske Foreløbig godkendt Diplom i designstrategi og designledelse Kunstakademiets skoler for arkitektur, design og konservering København Dansk Kunstnerisk Foreløbig godkendt Nye udbud og dubleringer Fagbetegnelse Ansøger Udbudssted Sprog Hoved Afgørelse Kandidat Informationsteknologi it, kommunikation og organisation Aarhus Universitet Herning Engelsk Samfundsvidenskab * Akademiuddannelse i energiteknologi EA Lillebælt Odense Dansk Tekniske Foreløbig godkendt Akademiuddannnelse i energiteknologi EA Lillebælt Vejle Dansk Tekniske Akademiuddannnelse i Socialt arbejde UC Sjælland Næstved Dansk Samfundsfaglige Foreløbig godkendt Akademiuddannnelse i sundhedspraksis Metropol København Dansk Sundhedsfaglige Akademiuddannnelse i Beskæftigelse UC Sjælland Næstved Dansk Samfundsfaglige Foreløbig godkendt Akademiuddannnelse i Offentlig Forvaltning og Administration UC Sjælland Næstved Dansk Samfundsfaglige Foreløbig godkendt Erhvervsakademiuddannelse til Datamatiker EA Kolding Kolding Dansk It-faglige Erhvervsakademiuddannelse til Datamatiker Dania Silkeborg Dansk It-faglige Erhvervsakademiuddannelse til Produktionsteknolog EA Aarhus Aarhus Dansk Tekniske Foreløbig godkendt Erhvervsakademiuddannelse til Energiteknolog EA Aarhus Aarhus Dansk Tekniske 18

19 Erhvervsakademiuddannelse til Energiteknologi EA Lillebælt Odense Engelsk Tekniske Erhvervsakademiuddannelse til Automationsteknolog Dania Horsens Dansk Tekniske Erhvervsakademiuddannelse til Designteknolog VIA Aarhus Dansk Designfaglige Erhvervsakademiuddannelse til Financial controller EA Kolding Kolding Engelsk Det økonomisk-merkantile Erhvervsakademiuddannelse til Finansøkonom EA SydVest Sønderborg Dansk Det økonomisk-merkantile Erhvervsakademiuddannelse til Serviceøkonom EA SydVest Esbjerg Dansk Det økonomisk-merkantile Erhvervsakademiuddannelse til Serviceøkonom EA Aarhus Aarhus Engelsk Det økonomisk-merkantile Professionsbachelor (Overbygning) i sportsmanagement EA Lillebælt Odense Engelsk Det økonomisk-merkantile Professionsbachelor (Overbygning) i Innovation og entreprenørskab EA MidtVest Herning Dansk Det økonomisk-merkantile Professionsbachelor (Overbygning) i innovation og entreprenørskab EA Kolding Kolding Dansk Det økonomisk-merkantile Professionsbachelor (Overbygning) i innovation og entreprenørskab CBA Lyngby og København Dansk Det økonomisk-merkantile Professionsbachelor (Overbygning) i innovation og entreprenørskab CBA Lyngby og København Engelsk Det økonomisk-merkantile Professionsbachelor (Overbygning) i produktudvikling og teknisk integration Dania Viborg Engelsk Tekniske Professionsbachelor (Overbygning) i produktudvikling og teknisk integration Dania Viborg Dansk Tekniske Professionsbachelor (Overbygning) i International Handel og markedsføring EA Lillebælt Vejle Dansk Det økonomisk-merkantile om-råde Professionsbachelor (Overbygning) i offentlig administration UC Syddanmark Kolding og Esbjerg Dansk Samfundsfaglige Foreløbig godkendt Foreløbig godkendt Godkendt Foreløbig godkendt Professionsbachelor til Bygningskonstruktør EA MidtVest Holstebro Dansk Tekniske Professionsbachelor til Radiograf VIA Aarhus Dansk Sundhedsfaglige Professionsbachelor i grafisk kommunikation UC Nordjylland Aalborg Dansk Medie- og kommunikationsfaglige Professionsbachelor i Finans Dania Hobro Dansk Det økonomisk-merkantile 19

20 Professionsbachelor i Økonomi og it EA Aarhus Aarhus Engelsk Det økonomisk-merkantile Diplom i Ledelse Dania Randers Dansk Det økonomisk-merkantile * som følge af trukket ansøgning. 20