Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Transkript

1 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater December 2010 \ 1 / 17

2 INDHOLD RESULTATOPGØRELSE... 5 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion... 8 NØGLETAL AKTIVER, GÆLD, EGENKAPITAL OG INVESTERING FØLSOMHED BILAG 1: PRISFORVENTNININGER OG FORUDSÆTNINGER Salgspriser Købspriser Renter Datamateriale Definitioner \ 2 / 17

3 SAMMENDRAG Videncenter for Svineproduktion forventer at driftsresultatet for svineproducenterne vil blive kraftigt forbedret i 2010 i forhold til Forbedringen skyldes stigende priser på svinekød og smågrise og lav rente. Den lave rente har medført et betydeligt fald i finansieringsomkostningerne i Trods den pæne forbedring i driftsresultatet er det gennemsnitlige resultat dog negativt for såvel smågise-, slagtesvine-, som integrerede svineproduktioner i Den tredjedel af producenterne, der tjener mest, har opnået pæne positive resultater i Prognosen for indtjeningen i 2011 er lavere end i 2010, hvilket skyldes forventning om stigende foderpriser. Der forventes i øjeblikket faldende svineproduktion i EU i slutningen af 2011 som følge af de høje foderpriser. Endvidere kan EU kravet om løsgående drægtige søer ved udgangen af 2012 ligeledes påvirke smågriseproducenternes beslutning om at reducere eller stoppe med smågriseproduktion. I løbet af foråret 2011 forventes det, at der på baggrund af svinetællingerne i EU kan komme en foreløbig vurdering af, hvor stor effekt de høje foderpriser har på svineproduktionens størrelse. Prognosen for 2011 kan dermed blive væsentligt påvirket i 2. halvår, dels af ændringer i foderpriserne dels af ændringer i afregningsprisen, som følge af faldende svineproduktion. Figur 1. Driftsresultatet for svineproducenterne i 2009 samt forventninger til 2010 til 2012, kr. pr. bedrift. KONTAKTPERSON: Anders B. Hummelmose Seniorøkonom T M E abh@lf.dk \ 3 / 17

4 Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af nærværende publikation \ 4 / 17

5 RESULTATOPGØRELSE Svineproducenterne med produktion af slagtesvin samt producenter med integreret produktion forventer, at komme ud af 2010 med et bedre resultat end, det prognosen i september 2010 viste. Det skyldes den højere efterbetaling, som har givet en tiltrængt forbedring af økonomien. Smågriseproducenternes resultat er uændret i forhold til seneste prognose. For alle bedrifter er høstudbyttet i 2010 justeret ned i forhold til seneste prognose, hvilket i gennemsnit har betydet godt 400 kr. mindre i dækningsbidrag pr. ha. Det skal bemærkes, at der er sket en mindre justering af resultatet for 2009, som også har påvirket resultatet for 2010 og Smågriseproducenter Driftsresultatet for 2010 vil i gennemsnit blive minus kr. Dette er en forbedring på over kr. i forhold til 2009, hvor resultatet var minus kr. Den gennemsnitlige smågriseproducent med produktion af 30 kg grise har ca. 550 søer, producerer smågrise og driver 140 ha. TABEL 1. DRIFTSRESULTAT FOR SMÅGRISEPRODUCENTER, KR. PR. BEDRIFT Produktion: Årssøer Producerede 30 kg grise Hektar kr Bruttoudbytte heraf svin Stykomkostninger heraf svin Dækningsbidrag heraf svin Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger mm Resultat af primær drift Afkoblet støtte Finansieringsudgifter i alt Driftsresultat Heraf konjunktur Bruttoudbyttet vil i år og næste år være stigende, hvilket primært skyldes stigende svinepriser. Prisstigningen på korn i år, har ikke været med til at give stigende indtægter fra marken, da kornudbyttet i 2010 ikke blev så stort som tidligere forventet. Stykomkostningerne vil i år og specielt næste år være stigende; primært foderpriserne vil stige kraftigt. \ 5 / 17

6 Dækningsbidraget vil kun stige svagt i perioden. Dækningsbidraget fra svin vil stige med godt 10 % i år, men det vil falde igen i 2011, som følge af dyrere foder. Kapacitetsomkostningerne stiger jævnt i perioden, både som følge af den generelle prisudvikling og den stigende produktion. Til gengæld forventes afskrivningen at være uændret med pil nedad. Det skyldes at der investeres mindre end tidligere, på baggrund af de seneste års dårlige økonomiske resultat samt restriktiv udlånspolitik fra pengeinstitutterne. Finansieringsomkostningerne forventes i år at falde væsentligt i forhold til 2009 som følge af den lavere rente, men der er svagt stigende finansieringsomkostninger i Udviklingen i driftsresultatet fremgår af figur 1. Her er ligeledes vist, hvordan udviklingen i indtjeningen er for den tredjedel af smågriseproducenterne, der havde det bedste driftsresultat i FIGUR 1. DRIFTSRESULTAT FOR SMÅGRISEPRODUCENTER I 2009 opnåede den bedste tredjedel et positivt driftsresultat på kr Fremskrives deres økonomi til 2010 og 2011, vil de begge år have et positivt resultat: Dette resultat vil endda være højere begge år end i Disse bedrifter har en lidt mindre produktion end gennemsnittet, de havde 510 søer og drev 110 ha i Generelt har de en bedre soliditet, altså er der mindre gæld at forrente pr. produceret enhed. Slagtesvineproducenter Slagtesvineproducenten vil i år får et driftsresultat på knap minus kr. Dette er en forbedring på ca kr. i forhold til Forbedringen skyldes faldende finansieringsomkostninger, samt stigende dækningsbidrag ved svineproduktion. \ 6 / 17

7 Driftsresultatet forventes at blive bedre i 2010 end forventet ved seneste prognose. Dette skyldes alene et stigende dækningsbidrag for svin, som følge af den større efterbetaling end tidligere antaget. Den gennemsnitlige slagtesvineproducent producerer ca slagtesvin og driver ca. 150 ha. TABEL 2. DRIFTSRESULTAT FOR SLAGTESVINEPRODUCENTER Producerede slagtesvin Hektar kr Bruttoudbytte heraf svin Stykomkostninger heraf svin Dækningsbidrag heraf svin Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger mm Resultat af primær drift Afkoblet støtte Finansieringsudgifter i alt Driftsresultat Heraf konjunktur Slagtesvineproducenternes driftsresultat i 2011 vil blive dårligere end i Dette skyldes primært faldende dækningsbidrag for svinene, men også stigende finansieringsomkostninger trækker i den forkerte retning. Det samlede dækningsbidrag vil stige i år, men falde igen i Såvel stigningen i år som faldet til næste år skyldes ændringer i dækningsbidraget fra svin. Indtægterne fra marken udgør en større andel af dækningsbidraget hos disse slagtesvineproducenter, end hos smågriseproducenterne, og har således en større betydning for udviklingen i deres økonomiske resultat. Kapacitetsomkostningerne forventes i år og næste år fortsat at være svagt stigende som følge af den generelle prisudvikling og stigende produktion. Finansieringsomkostningerne falder kraftigt i år, som følge af den lave rente. De vil dog være stigende i 2011, bl.a. som følge af en svag stigende gæld. I driftsresultatet er indregnet en positiv konjunktur på kr i 2010 og minus kr i 2011, som følge af prisændringer på foderkorn. I figur 2 er vist udviklingen i driftsresultatet for slagtesvineproducenterne, samt udviklingen for den bedste tredjedel. Den bedste tredjedel havde i 2009 et driftsresultat på kr I dette beløb er der indregnet positive realiserede kursgevinster på kr I fremskrivningen er der ikke indregnet kursgevinster og det betyder, at driftsresultatet falder i \ 7 / 17

8 FIGUR 2. DRIFTSRESULTAT FOR SLAGTESVINEPRODUCENTER Integreret svineproduktion I år forventes driftsresultatet for svineproducenter, at blive forbedret med ca kr. i forhold til Svineproducenter med integreret produktion havde i 2009 et driftsresultat på minus kr. Det skyldes stigende dækningsbidrag ved svineproduktionen samt faldende finansieringsomkostninger. De har i gennemsnit 275 søer, producerer godt slagtesvin og driver 175 ha. Dækningsbidraget stiger i år med ca kr. i forhold til 2009, mens det vil falde lidt i Resultatet af primær drift forventes i år at stige med over kr Kapacitetsomkostningerne stiger svagt begge år, som følge af den generelle prisudvikling og et stigende produktionsomfang. Finansieringsomkostningerne falder kraftigt i år, men vil være svagt stigende i Det skyldes primært en lille generel rentestigning, men også en stigende gæld har betydning. \ 8 / 17

9 TABEL 3. DRIFTSRESULTAT FOR INTEGRERET SVINEPRODUKTION Produktion: Årssøer Hektar kr Bruttoudbytte heraf svin Stykomkostninger heraf svin Dækningsbidrag heraf svin Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger mm Resultat af primær drift Afkoblet støtte Finansieringsudgifter i alt Driftsresultat Heraf konjunktur I resultatet er indregnet positive konjunkturer på kr i Den bedste tredjedel opnåede i 2009 et driftsresultat på kr I år forventes resultatet at være stigende til kr Resultatet i 2011 forventes at være lavere, men der er dog tale om et positivt driftsresultat begge år. FIGUR 3. DRIFTSRESULTAT FOR INTEGREREDE SVINEPRODUCENTER \ 9 / 17

10 NØGLETAL I tabel 4-6 fremgår nøgletallene for de tre bedriftstyper. For alle bedriftsgrupper gælder, at afkastningsgraden vil blive forbedret i år i forhold til 2009, mens det vil falde i igen i Smågriseproducenterne har den højeste afkastningsgrad på 0,4 % i 2009, stigende til 0,9 % i år. Afkastningsgraden for slagtesvinebedrifterne var i 2009 negativt og det forventes også i år. De integrerede svineproducenter opnår den bedste afkastningsgrad i år, nemlig 1 %. Smågriseproducenternes soliditet, der er udtrykt ved egenkapitalens andel af den samlede aktivmasse, var i 2009 på 20,6 %. Soliditeten vil være svagt faldende i år og næste år til 18,7 % i Årsagen er manglende indtjening. For slagtesvineproducenterne var soliditeten i ,7 % og den forventes ligeledes at være faldende til 27,3 % i Samme tendens gælder for bedrifter med integreret produktion. TABEL 4. NØGLETAL FOR SMÅGRISEPRODUCENTER Dækningsgrad 43,0 % 43,8 % 39,5 % Afkastningsgrad, landbrug 0,4 % 0,9 % 0,3 % Soliditet 20,6 % 19,8 % 18,7 % TABEL 5. NØGLETAL FOR SLAGTESVINEPRODUCENTER Dækningsgrad 33,0 % 34,1 % 29,1 % Afkastningsgrad, landbrug -0,5 % -0,2 % -0,7 % Soliditet 30,7 % 29,1 % 27,3 % TABEL 6. NØGLETAL FOR INTEGREREDE SVINEPRODUCENTER Dækningsgrad 39,0 % 40,4 % 35,5 % Afkastningsgrad, landbrug 0,1 % 1,0 % 0,3 % Soliditet 28,6 % 27,6 % 26,2 % AKTIVER, GÆLD, EGENKAPITAL OG INVESTERING Udviklingen i aktiver, gæld, egenkapital og investeringer for de tre bedriftstyper fremgår af tabel 7-9. I hele fremskrivningsperioden er der forudsat samme fordeling af gælden på låntyper for alle bedrifter. Godt 90 % af den samlede realkreditbelåning på en smågrisebedrift, er lån med variabel rente. Langt den største del af realkreditbelåningen er optaget i udenlandsk valuta primært EURO. Kun en mindre del, omkring 10 %, er optaget i decideret finanslån, og en tilsvarende del finansieres via banklån og kassekredit. \ 10 / 17

11 TABEL 7. AKTIVER, GÆLD, EGENKAPITAL OG INVESTERINGER FOR EN SMÅGRISEPRODUCENT, KR. Landbrugsaktiver heraf jord heraf øvrige landbrugsaktiver Øvrige aktiver Aktiver i alt Realkreditlån og finanslån Bank-/ sparekasselån Anden gæld Gæld i alt Hensættelser Egenkapital Investeringer Jordprisen er fastholdt i 2010 og Aktiverne er svagt stigende, idet det forudsættes at soholdet øges med 3 % årligt og jordtilliggendet øges med 2 % årligt. Investeringerne forventes at falde i 2010 i forhold til I 2011 forventes investeringerne at stige, bl.a. fordi en del staldanlæg ikke er klar til løsgående drægtige søer fra En slagtesvineproducent har samlede aktiver på godt 32 mio. kr., omkring kr. 20 mio. i gæld og en egenkapital omkring 10 mio. kr. Fordelingen af gælden er stort set som hos smågriseproducenter. Investeringer forventes at være svagt stigende, men stadigvæk på et meget lavt niveau. Af de samlede investeringer er kun, omkring 25 % i nye slagtesvinestalde, mens resten er jord, maskiner mm. \ 11 / 17

12 TABEL 8. AKTIVER, GÆLD, EGENKAPITAL OG INVESTERINGER FOR EN SLAGTESVINEPRODU- CENT, KR. Landbrugsaktiver heraf jord heraf øvrige landbrugsaktiver Øvrige aktiver Aktiver i alt Realkreditlån og finanslån Bank-/sparekasselån Anden gæld Gæld i alt Hensættelser Egenkapital Investeringer En svineproducent med integreret produktion har over 40 mio. kr. i aktiver og en egenkapital på mio. kr. Såvel slagtesvineproducenten som den integrerede producent har lidt større egenkapital end smågriseproducenten. Knap 10 % af den samlede gæld bliver finansieret af pengeinstitutterne, og som for de øvrige svineproducenter er langt den største del af realkreditbelåningen i flexlån. TABEL 9. AKTIVER, GÆLD, EGENKAPITAL OG INVESTERINGER FOR EN INTEGRERET PRODU- CENT, KR. Landbrugsaktiver heraf jord heraf øvrige landbrugsaktiver Øvrige aktiver Aktiver i alt Realkreditlån og finanslån Bank-/sparekasselån Anden gæld Gæld i alt Hensættelser Egenkapital Investeringer \ 12 / 17

13 FØLSOMHED Følsomhedsberegningerne viser hvad ændringer i enkelte parametre betyder for det gennemsnitlige resultat i En stigning i renteniveauet på 1 procentpoint, giver ekstra omkostninger på kr for en smågriseprocent: Hvis foderet bliver 10 % dyrere end antaget, vil det flytte smågriseproducentens resultat i negativ retning med kr. Der skal en stigning på ca. kr. 20 pr. smågris, eller 50 øre i notering, for at modsvare dette. TABEL 10. FØLSOMHEDSBEREGNING, SMÅGRISEPRODUCENT Ændring 2011 * Rentestigning på 1 % Foderprisen stiger med 10 % Prisen pr. smågris stiger med kr. 10, Følsomhedsberegninger for slagtesvineproducenterne fremgår af tabel 11. Slagtesvineproducenterne har mindre gæld end smågriseproducenterne, så en rentestigning betyder mindre i kroner og øre, men der skal en større prisstigning til på kød, for at opveje en rentestigning. TABEL 11. FØLSOMHEDSBEREGNING, SLAGTESVINEPRODUCENT Ændring 2011 * Rentestigning på 1 % Foderprisen stiger med 10 % Notering stiger med pr. kg kr. 1, For den integrerede producent betyder 1 kr. ekstra i afregningspris over en 0,5 mio. kr. på bundlinjen. Der skal en stigning på 50 øre pr. kg til at opveje en rentestigning på 1 %. Der skal en stigning på godt 60 øre pr. kg i noteringen for at opveje en stigning på 10 % på foderomkostningerne. TABEL 12. FØLSOMHEDSBEREGNING, INTEGRERET BEDRIFT Ændring 2011 * Rentestigning på 1 % Foderprisen stiger med 10 % Notering stiger med pr. kg kr. 1, \ 13 / 17

14 BILAG 1: PRISFORVENTNININGER OG FORUDSÆTNINGER TABEL 9: PRISFORVENTNINGER Svineproduktion * 2011* Afregningspris inkl. efterbetaling (kr./kg) 9,33 9,84 9,73 30 kg beregnet smågris (kr./stk.) kg beregnet smågris (kr./stk.) Grise pr. årsso 27,5 28,1 28,7 Planteproduktion Foderhvede (kr./hkg) Foderbyg (kr./hkg) Maltbyg (kr./hkg) Raps (kr./hkg) Kartofler, konsum (kr./hkg) Foder mv. Soyaskrå (kr./hkg) Foderhvede (kr./hkg) Rapsskrå (kr./hkg) Gødning (kr./hkg) Brændstoffer (indeks) * Prognose fra Videncentret for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer Salgspriser Prisen på svinekød forventes at nå bunden i januar kvartal 2011, inden et normalt sæsonmæssigt faldende udbud af svinekød på EU markedet vil medføre stigende priser i løbet af foråret/sommeren. Der forventes en udvikling i noteringen, der meget vil ligne udviklingen i Produktionen af svinekød i EU ligger fortsat ganske højt, og højere end samme tid sidste år. Også i 1. halvår 2011 forventes en lidt større produktion af svinekød i EU end året før. I 2. halvår forventes produktionen af svinekød i EU at falde, mens produktionen i USA ventes at stige. Globalt set er markedet for svinekød relativt stærkt, selvom efterspørgslen i EU hæmmes af økonomiske stramninger. Den seneste svinetælling herhjemme indikerer ellers, at der i Danmark kan forventes et fald i produktionen i Skulle der i den kommende tid komme svinetællinger fra de øvrige EU lande, der ligeledes viser markant faldende svinebestand, kan der senere være grundlag for en opjustering af prisprognosen. Købspriser Sommeren 2010 bød på kraftigt stigende kornpriser på grund af tørke og brande i Østeuropa og vejrmæssigt ugunstige forhold i flere andre regioner. Det har medført et træk på lagrene. I resten af 2010 og i 2011 forventes korn- og foderpriserne generelt at forblive på et forholdsvis højt niveau. I 2012 forventes korn- og foderpriserne at falde tilbage på et mere gennemsnitligt niveau. Prisen på sojaskrå og raps forventes dog at forblive høje. Samlet set ventes foderomkostningerne at stige med tre procent i 2010 og falde med elleve procent i 2011 i forhold til året før. \ 14 / 17

15 Prisen på kunstgødning ventes at holde det nuværende forholdsvis høje niveau frem til midten af Det skyldes en forventet fortsat høj efterspørgsel og stort set uændrede energipriser. Herefter forventes et fald i takt med kornpriserne og øget produktion af gødning. Priserne på bekæmpelsesmidler, energi, reparation og vedligeholdelse samt tjenesteydelser forventes generelt at følge den almindelige prisudvikling i prognoseperioden. Renter Den finansielle og økonomiske krise i har medført lav vækst og lav inflation. Med udsigt til fortsat sparsom vækst og fravær af inflationspres, samt lave centralbankrenter i en længere periode, forventes finansieringsrenterne at forblive lave i 2010 og hovedparten af Såvel Den Europæiske Centralbanks ledende rentesatser som Danmarks Nationalbanks rentesatser er sat ned til et historisk lavt niveau, og markedsrenterne er fulgt med nedad. Tidligst mod slutningen af 2011 eller i løbet af 2012 forventes renterne at trække opad den korte rente lidt mere end den lange rente. Rentestigningen forventes at ske i et forholdsvis langsomt tempo. Tabel 10 viser, hvilke renteniveauer prognosen bygger på. TABEL 10: RENTER INKL. BIDRAG MV. 2010* 2011* Realkredit, fast, dkr. 5,05 5,10 Realkredit, flex, dkr. 2,30 2,45 Realkredit, fast, euro 4,95 5,00 Realkredit, flex, euro 2,10 2,35 Finanslån, valuta 1,90 2,10 Kassekredit, dkr. 5,30 5,45 Banklån, dkr. 4,40 4,55 * Prognose fra Videncentret for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer Udviklingen på de finansielle markeder vil på kort- og mellemlangt sigt fortsat være præget af et usikkert konjunkturbillede og statsgældsproblemer i en række sydeuropæiske lande, som fra tid til anden kan påvirke rentemarkedet. Datamateriale Resultaterne er vejede, så de er repræsentative for hele landbruget i henhold til den seneste landbrugstælling fra Danmarks Statistik. I alt indgår der bedrifter i analysen, hvis resultater er vejet op til bedrifter, der var i alt i Bedrifterne skal være på mindst 10 ha, eller værdien af den landbrugsmæssige produktion skal overstige kr. Årsrapporten skal derudover indeholde privatøkonomiske data. Indkomstprognoserne for 2010 og 2011 er lavet på baggrund af regnskaberne i DLBR s regnskabsdatabase samt prognoser for salgs- og købspriser, hvor baggrunden for prognoserne fremgår af Landbrug & Fødevarers publikation Konjunkturnotat Prisudvikling for landbrugets salgsprodukter og driftsmidler. Analysen indeholder en særskilt opgørelse for heltidsbrug. Heltidsbrug står for ca. 85 % af den samlede landbrugsproduktion. Et heltidsbrug er defineret som et brug, hvor årets produktion kræver en arbejdsindsats, der er på mindst normtimer. \ 15 / 17

16 Definitioner Alle bedrifter : Inkluderer alle bedrifter over 10 ha, eller med et standard-dækningsbidrag over kr. Dækningsgrad: Dækningsbidraget divideret med bruttoudbyttet Afkastningsgrad: Resultat af primær drift plus afkoblet støtte minus ejeraflønning, divideret med landbrugsaktiver (gennemsnit primo og ultimo). Viser forrentningen af landbrugsaktiverne. Soliditetsgrad: Egenkapital ultimo divideret med aktiver ultimo.. \ 16 / 17

17 \ 17 / 17