Naturplan. og fotografier: peder størup, naturbeskyttelse.dk. Uoprettelige skader. praktisk økologi 3 / 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturplan. og fotografier: peder størup, naturbeskyttelse.dk. Uoprettelige skader. praktisk økologi 3 / 2012"

Transkript

1 Naturplan Danmark har mere end noget andet land i Europa svigtet naturen og landskabet de seneste årtier og dette til trods for, at de fleste danskere har en opfattelse af, at vi er verdensmestre i naturbeskyttelse. Den nuværende naturbeskyttelseslov og planloven har haft til hensigt at beskytte naturen og landskabet, men da skiftende regeringer har udvandet lovene til fordel for erhvervsøkonomiske landbrugsinteresser, står vi med en natur, som for alvor er ved at forsvinde, og et landskab, hvis tusindårige historie udviskes af intensivt dyrkede korn- og majsmarker. Det har ført til en naturmæssig gæld, som det kræver en ambitiøs og målrettet tilgang at afvikle. Jo længere tid der går, før vi begynder at betale gælden til naturen tilbage, jo større bliver skaderne, og jo vanskeligere bliver det at få vendt udviklingen. Som med klimatruslen nærmer vi os et point of no return, hvor udviklingen kan være irreversibel. Uoprettelige skader Senest har det Miljøøkonomiske Råd peget på, at det ikke står for godt til i Danmark, og at vi ikke er et foregangsland på miljøområdet i EU. Rådet er kommet med anvisninger til en minimumsindsats, hvis vi skal gøre os håb om at få stoppet tabet af biodiversitekst og fotografier: peder størup, naturbeskyttelse.dk tet inden Men som det altid er tilfældet, når de tunge forskere og eksperter kommer med anbefalinger, holder man sig på den absolut sikre og dokumenterbare side. Sådan er forskning, men som det Miljøøkono miske Råd også er inde på, reagerer naturen ofte med års forsinkelse, med stor risiko for, at vi handler for sent med uoprettelige skader til følge. Yderligere er indsamling af pålidelige data en langsommelig affære som kan strække sig over årtier, hvilket giver politikerne en kærkommen undskyldning for ikke at handle, før man har tilstrækkelig viden. Først når»pandaarterne«som haren, agerhønen og storken forsvinder, bliver det tydeligt for menigmand og politikerne, at der er noget helt galt. Det munder dog sjældent ud i konkret handling, men i kommissioner og nye undersøgelser, så der kan vindes tid. Økonomi er en kærkommen handlingslammer men har vi råd til at lade stå til? Nej de hårde facts er, at nok så mange milliarder ikke giver os uddøde arter eller et landskab formet gennem tusinder af år tilbage. Når en istidsslugt er udjævnet for at blive til en mark, eller gammel skov er ryddet for at blive bebygget, har vi for tid og evighed mistet fortiden, og fremtiden er blevet fattigere. 24 praktisk økologi 3 / 2012

2 Udtagning af jord er nøglen til at løse mange af vores natur- og miljøproblemer. Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk kommer her med et bud på, hvordan en sådan natur- og miljøplan kan skrues sammen, så vi kan nå vores mål om et mere bæredygtigt samfund. Stærke økonomiske og politiske kræfter Naturen er oppe mod meget stærke økonomiske og politiske kræfter ikke mindst den stærke landbrugsorganisation Landbrug & Fødevarer, flankeret af Bæredygtigt Landbrug, som dagligt arbejder på at fremme landbrugets interesser. Det har hverken natur eller politikere hidtil kunnet modstå. L&F s imagekampagne til 60 millioner og Arlas kampagne Tættere på Naturen ( kan få alt til at se rosenrødt ud og effektivt fjerne fokus fra, at landskabet og naturen smuldrer væk omkring ørerne på os. Naturen og samfundet har derfor også måttet indordne sig efter kortsigtede økonomiske interesser. Specielt landbruget har stort set selv kunnet bestemme sin strukturelle udvikling, uden at det dog har ført til økonomisk eller biologisk velstand. Med ryggen mod muren Biodiversitet har stor værdi for mennesket på grund af sammenhængen mellem biodiversitet og de ydelser, økosystemer bidrager med. Således bidrager øko systemer til naturens stabiliserende funktioner ved omsætning af forurenende stoffer, COc-lagring og vådområders vandtilbageholdelse.«det miljøøkonomiske råd < Snerresværmeren er en af de arter, som dukker op, når arealer tages ud af drift. Mange er ikke opmærksomme på, at vi har arter som i skønhed og sjældenhed kan matche dem fra tropiske egne. Landmændene er gode til at producere billigt korn og kød, men har ikke vist sig som gode natur-, landskabs- og miljøforvaltere. Men de betydelige beløb, vi i de kommende årtier skal bruge på at sikre drikkevandet mod pesticider, vandmiljøet mod næringsstoffer og naturen og landskabet mod ødelæggelser, vil kunne reduceres betydeligt, hvis vi ikke fortsat lader landbruget sætte dagsordenen. Da vi har spildt årtier, står vi nu med ryggen mod muren ikke mindst hvis vi skal nå at stoppe tilbagegangen af biodiversiteten inden I skrivende stund, 29. april 2012, er intet iværksat, og det er derfor påkrævet, at vi sætter hurtigt og effektivt ind. Følgende løsningsmuligheder ligger lige for og vil gøre det muligt at nå regeringens mål om et rigere og mere bæredygtig samfund inden for 10 år. < Få hundrede meter fra Vikingeborgen Fyrkat i Nordjylland udjævnes landskabet for at gøre det dyrkbart. Kun få 100 m² kunne løftes som beskyttet natur af kommunen. Hovedparten af indgrebet var altså ikke i strid med lovgivningen til trods for de landskabelige værdier og mulighed for betydelige arkæologiske værdier. praktisk økologi 3 /

3 < Området bag rytteren blev taget ud af drift for 20 år siden og er i dag blevet til et vigtigt levested for truede dyr og planter. > Nordjylland: Sand og jord fra en gårdudvidelse køres ned i ådalen, og landskabet udjævnes for at gøre det dyrkbart. Ingen tilladelse er givet, og ingen arkæologiske forundersøgelser er foretaget. Kun hvis det kan dokumenteres, at dele af arealet var beskyttet natur, er det i strid med lovgivningen. Naturbeskyttelses.dk s Natur- og miljøplan Arealændringer Det intensivt dyrkede areal reduceres med 2 3% om året over en 10-årig periode, så det intensivt drevne areal når ned på 2 mio. hektar fra de nuværende cirka 2,7 mio. Efter de 10 år tinglyses retten til at drive landbrugsdriften på de 2 mio. hektar, hvilket betyder, at der kun må drives intensivt landbrug på disse arealer forbundet med gødskning, omlægning og sprøjtning. Det giver tid til at sikre, at markdriften forbliver der, hvor udbyttet er højst og miljøbelastningen lavest. Økologisk drift skal ligeledes placeres inden for de 2 mio. hektar, da landbrugsarealerne også bør kunne benyttes til natur- og ekstensivdrift. Alle andre arealer kan herefter ikke benyttes til intensivt landbrug, men kan benyttes til ekstensiv drift, hvilket vil sige afgræsning og mindre husdyrhold med maks dyreenheder per ejendom. Her må der ikke benyttes omlægning, kunstgødning og sprøjtemidler. For at de 2 mio. landbrugshektar ikke ender som biologiske ørkner, vil områderne fortsat være omfattet af den generelle lovgivning, så naturen og landskabet ikke forarmes yderligere. Naturfond Der oprettes en statslig natur- og CO ² - fond, som skal opkøbe landbrugsjord i områder, hvor der er behov for en ekstra indsats. Private kan skyde penge i fonden mod at få dokumentation for, at der købes jord op til natur og CO ² -deponering. Fonden skal have mulighed for at indgå mageskifte, så det hele tiden er den dårligste jord, som tages ud af drift. Fonden kan være med til at sikre en bundgrænse i jordpriserne, da jord af dårlig bonitet sikres en værdi som natur. Yderligere kan landbrug, som har naturarealer, afhænde dem til fonden og derved sikre sig kapital til primærdriften. Arealerne tinglyses herefter som permanent natur. Styrket natur- og landskabsbeskyttelse Plan- og naturbeskyttelsesloven styrkes, så den bliver mere funktionel. Ved ødelæggelse af beskyttet natur skal det ødelagte areal sikres med en permanent og tinglyst beskyttelseszone i forholdet 1 2, dvs. at beskyttelseszonen bliver dobbelt så stor som det ødelagte areal. Dette øger muligheden for, at flora og fauna hurtigere vil reetablere sig, fordi der bliver mere plads, og fordi pesticider og næringsstoffer flyttes længere væk fra det skadede areal. Der indføres et minimumbødebeløb, som stiger med størrelsen på det skadede areal. I dag gives der stort set aldrig bøder, og i givet fald ligger de ofte under kroner. En bøde skal have en størrelse, så den får en præventiv effekt. Kontrol af beskyttet 3-natur gøres til en del af krydsoverensstemmelsen, som stiller en række krav til miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugsmæssig stand, for at støtten kan udbetales. Det skal ikke længere være tilladt at udjævne landskabet for at gøre det dyrkbart. I dag er der ingen lovgivning, som i den henseende beskytter landskabet. Alle skovbevoksede arealer i agerlandet, der i dag ikke er registreret som fredskov, sikres mod afdrift og med en arealfast beskyttelse på basis af luftbilleder fra Ekstensiv brændehugst til privatbrug kan fortsætte. Naturpleje Mindst 20% af landbrugsstøtten målrettes græssende dyr og naturpleje. De regler, som modarbejder at arealerne kan udvikle sig til natur, og strikse 26 praktisk økologi 3 / 2012

4 regler om øremærkning ændres, så de ikke belaster de landmænd, som ønsker en ekstensiv drift med græssende dyr i naturområder. Primært i forhold til registrering og mærkning af dyrene skal der findes løsninger. Dyr, som udelukkende bruges til naturpleje, bør være fritaget for individuel mærkning og bør alene være registreret som flok for at reducere de administrative byrder. Det bør desuden undersøges, om husdyr, som udelukkende benyttes til privat konsum, kan fritages for mærkning. Ved etablering af nye naturområder bør der vælges områder, som kan rumme forskellige naturtyper, hvorved der opnås rigere biodiversitet og mere robuste biotoper. Kildevældene og trykvandet på skrænterne samt de tørre bakketoppe har hidtil været prioriteret lavt og bør have større fokus i fremtiden. Jo større naturarealerne er, jo bedre bliver afgræsningsmulighederne og økonomien. Flere små og isolerede naturarealer vil derfor kunne afgræsses sammen med de store arealer. Næringsstoffer Ved at reducere det dyrkede areal med ca hektar sænkes behovet for flere generelle næringsstofrestriktioner udover den aktuelle reduktion på tons kvælstof inden 2015, som er en del af de vedtagne vandmiljøplaner. Gødningen fra de hektar flyttes hen på robuste arealer, hvilket vil reducere driftsomkostningerne til dyrkning af jorden og øge høstudbyttet samt forbedre muligheden for produktion af brødhvede, som landbruget længe har ønsket. Der sættes en grænseværdi på udledningen fra drænrør, der skal svare til den gennemsnitlige udledning fra dræn, som afvander naturarealer. Derved målrettes miljøtiltag mod de dræn, som forurener omgivelserne, hvorimod marker, der drænes uden at belaste omgivelserne, ikke påføres restriktioner. Er udledningen for høj, kan ejerne vælge at reducere kvælstoftilførslen eller etablere vådområder, som renser drænvandet. Det bør bemærkes, at udtagningen ikke påvirker behovet for harmonijord (DE = antal dyr pr. hektar), da kvoterne flyttes hen på det resterende areal. Viser det sig, at der på sigt fortsat er miljøproblemer, bør øvelsen gentages, indtil man har fundet et acceptabelt niveau. Det vurderes dog, at den teknologiske udvikling over de næste 10 år vil fjerne behovet for flere restriktioner. Generelt bør næringsstofproblemet løses, inden det rammer naturen altså ved kilden til forureningen. Løses det først, når det når til enge, åer eller fjorde, kan naturen og miljøet være blevet påført megen skaden inden. Den hede eller det overdrev, som rammers af næringsstoffer, får det ikke bedre af, at ådalene oversvømmes for at fjerne næringsstoffer. Derfor bør der også sættes ind over for randpåvirkningen fra de dyrkede marker, så gylle og kunstgødning ikke rammer beskyttede naturtyper. Beskatning af naturarealer Det bør overvejes, om det ikke ville være rimeligt, at arealer, der indgår i beskyttelsen af Danmarks natur og vandmiljø, fritages for jordskatter. Vi kender ordningen fra fredede bygninger, som kan fritages for grundskyld. På den måde belønnes de lodsejere, der bidrager til at sikre Danmarks natur og miljø. Kort tidshorisont på 10 år Jeg har lagt vægt på en kort tidshorisont, med årlige delmål. Langsigtede planer på år er virkningsløse, da de politiske vinde skifter, som vinden blæser, og meget få politikere ønsker at føre politik på noget, der strækker sig udover en til to folketingsperioder. Naturen og arterne kan ikke bruge det til ret meget, at der i 2050 er mere plads til dem de mangler gode levesteder og plads her og nu. Den hektar, der udtages til natur dette forår, starter en ny succession, som allerede det første år vil sikre et levested for millioner af dyr og planter. Tiltagene kan være operative indenfor 1 2 år, da de kun kræver mindre lovjusteringer. Også i forhold til EU-lovgivning synes tiltagene realistiske. Der skal afklares nogle punkter omkring støtte til naturpleje og udtagning, men set i forhold til de naturog miljømæssige fordele ligger planen helt i tråd med EU s klima- og biodiversitetspolitik. Derudover er der 10 år til fuld implementering, hvilket giver tid til at tilpasse landbrugsproduktionen. Er det økonomisk og politisk realistisk? Ja, og fordelene er betydelige: Reduktion i tab af næringsstoffer til vandmiljøet og den landbaserede natur. En væsentlig reduktion i brugen af pesticider, som skader vilde dyr og planter. En betydelig sikring af drikkevandet ved udtagning af agerjord i drikkevandsområder, der trues af pesticider og nitrat. En reduktion i CO ² -tab fra jorden på mindst 2,7 millioner tons årligt i Et reduceret brændstofforbrug på millioner liter årligt og en reduceret CO ² -udledning på 1,3 2,6 millioner tons. Øgede turistmæssige muligheder i de nye naturområder med deraf følgende indtjening. Opfyldelse af 2020-målet om stop for tilbagegangen i biodiversiteten. Nye levesteder for arter, som ifølge rødlisten er truede, og en indirekte beskyttelse af dem, da skadelig produktion flyttes længere væk fra deres levesteder. Ekstensiv produktion af naturkød, som kan danne grundlag for nye eksportmuligheder (der er grundlag for mindst dyr på græs). Færre oversvømmelser, da naturarealer holder regnvandet tilbage og begrænser oversvømmelser af boligområder og marker. Øget omsætninger i småbyerne, som følge af flere turister. Naturplanen vurderes at have væsentlig samfundsøkonomisk værdi, når man ser på ovenstående fordele, men det er vanskeligt at gøre det op, og skal vi sætte et prisskilt på naturen? Er beskyttelsen af en sommerfugl vigtigere end driften af 1000 hektar landbrugsjord? Hvilken værdi har sommerfuglen for kommende generationer? Og er den i bund og grund ikke uvurderlig? Støtte til naturpleje Så vidt muligt bør der etableres ordninger, som kan sikre indtjeningsmuligheder for de udtagne arealer i form af støtte til naturpleje. Det vurderes, at hektarstøtten på kr. kan opretholdes. Suppleres det med et naturplejebeløb på kr., vil man nå op på ca kr. pr. hektar. praktisk økologi 3 /

5 Masseudryddelse af arter og øko systemer går gange hurtigere end den naturlige baggrunds rate for arters uddøen.«< Forfatterens egne arealer, som i 2009 var intensivt drevet, er i dag taget ud af drift og er blevet til et værdifuldt levested for hundredevis af forskellige plante og dyrearter. Hovedparten af beløbet vil kunne finansieres via landbrugsstøtten fra EU. Da ordningen skal være ens for alle for at ligge inden for rammerne af miljøregulering, vil udtagningen også ramme gode og robuste landbrugsjorder, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Dette afbødes ved, at der kan foretages mageskifte mellem landmænd, så kravet kan opfyldes ad den vej, og det kan sikres, at det primært er de dårlige jorder, som kommer ud af drift. Natur- og CO ² -fonden kan så sikre opkøb af jord, hvor der er behov for en ekstra indsats. Djævlens advokat I landbrugs- og politikerkredse bør forslaget overvejes nøje, inden det forkastes for hvad er alternativet? Alternativet til udtagningen er generelle restriktioner, som absolut ikke er sød musik i landbrugskredse. Udtagningen kan i vid udstrækning træde i stedet for disse, men ligger så også inden for rammerne af erstatningsfri regulering, da de skal sænke den generelle miljøbelastning for natur og mennesker i Danmark. Det bør også bemærkes, at planen kun berører 25% af landbrugsarealet de resterende 75% kan altså drives som nu, endda med øget næringsstoftilførsel. Det bør dog overvejes politisk, om den nuværende animalske produktion skal opretholdes i sin nuværende størrelse. En reduktion på 20% i antallet af dyr vil reducere behovet for import af foder og sænke den nationale og internationale miljøbelastning. En reduceret dyrebestand er ikke ensbetydende med en dårligere økonomi, da reduktionen i husdyrbestanden bør tage udgangspunkt i de bedrifter, der er økonomisk urentable. Et stop for udvidelse og etablering af nye besætninger i miljø- og naturfølsomme områder vil naturligt kunne give den nødvendige reduktion. Der produceres årligt over 1 milliard grise i verden, hvilket gør den globalt set lille, men intensive danske svineproduktion på ca. 27 millioner sårbar over for konkurrence fra udlandet, som kan producere væsentligt billigere. Udtagningen af jord kan dog være start skuddet til en mere bæredygtig husdyrproduktion og produktion af højkvalitetsfødevarer, som kan dække de høje produktionsomkostninger. Kan man godtgøre markedsføringsmæssigt, at den ekstensive produktion giver det bedste kød og den højeste dyrevelfærd, vil det kunne åbne for eksport til eksklusive markeder. Det kan ikke udelukkes, at nogle vil finde forslagene for ambitiøse og måske endda urealistiske. Men det giver ikke mening at tage udgangspunkt i snævre politiske og erhvervsøkonomiske interesser. Det giver måske stemmer og omsætning på kort sigt, men på den lange bane tømmes lommerne, og politikernes troværdighed forsvinder. Det skal bemærkes, at denne natur- og miljøplan ikke berører vores fredskove. Der er her brug for en helt separat indsats for at sikre biodiversiteten i skovene. Udtagning af agerjord kan dog påvirke skovene positivt specielt hvis udtagning foretages op til skove, og der bliver plads til lysåbne skovbryn. 28 praktisk økologi 3 / 2012

6 Både Planloven og Naturbeskyttelsesloven har nogle flotte indledende tekster, men i praksis er de tandløse og udvandet til fordel for erhvers økonomiske interesser. Naturbeskyttelsesloven 1. Loven skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Stk. 2. Loven tilsigter særligt 1 ) at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier, 2 ) at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og 3 ) at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet. Stk. 2. Der skal ved lovens administration lægges vægt på den betydning, som et areal på grund af sin beliggenhed kan have for almenheden. 2. Lovens beføjelser skal tillige anvendes med sigte på at bekæmpe sandflugt og forøge skovarealet samt på at genoprette vådområder, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet. Planloven 1. Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Stk. 2. Loven tilsigter særlig, 1 ) at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner, 2 ) at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, 3 ) at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource, 4 ) at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og 5 ) at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Case: Sødalen ved Viborg Landskabet i denne sag blev udsat for voldsomme ødelæggelser af en stor mælkeproducent, som ønskede mere jord. Til trods for at Viborg kommune forsøgte at få lodsejeren på bedre tanker, konkluderede kommunen, at det ikke var i strid med loven. Den afgørelse blev påklaget til Naturklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening. Nævnet konkluderede, at tiltrods for at de voldsomme ødelæggelser var i strid med beskyttelsen af området, så var aktiviteterne ikke ulovlige, da det var tale om landbrugsaktiviteter. Sagen er et godt eller trist eksempel på, at de flotte lovtekster i praksis ikke kan beskytte landskabet og naturen, i deres nuværende form. Naturklagenævnets afgørelse fra 13. november 2009:»Sødalen er udpeget som særligt beskyttelsesområde i regionplanen. Det foretagne indgreb er i strid med regionplanens retningslinje 21, hvorefter beskyttelseshensynet skal gå forud for andre interesser. Indgrebet har ødelagt eller sløret en del af det karakteristiske istidslandskab og bevirket en forringelse af områdets naturmæssige, landskabelige, geologiske og kulturhistoriske værdier. Naturklagenævnet har overvejet, om indgrebet på selve skrænterne, der ikke har kunnet opdyrkes, og hvor der gennem ganske voldsomme ændringer inddrages uopdyrket land til landbrugsdrift, kunne anses som en ændret anvendelse omfattet af 35. Imidlertid taler undtagelsesbestemmelsen i 36, stk. 1, nr. 4, der generelt undtager ibrugtagen af arealer til landbrug imod dette. Der findes ikke i planlovens landzonebestemmelser en tilsvarende hjemmel som i naturbeskyttelsesloven, hvor der ikke må foretages ændringer i tilstanden af beskyttet natur. Naturklagenævnet finder herefter ikke, at planloven hjemler mulighed for at gribe ind over for de stedfundne aktiviteter i Sødalen.«praktisk økologi 3 /

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008

Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008 Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008 Udarbejdet af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Indledning Rapporten skal

Læs mere

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Regeringens naturpakke

Regeringens naturpakke Dato 20. maj 2016 Side 1 af 7 Regeringens naturpakke Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har den 20. maj indgået aftale om Naturpakken. Pakkens overordnede formål: Det overordnede

Læs mere

Indgreb i 3 naturbeskyttede arealer Jammerbugt Kommune December 2009

Indgreb i 3 naturbeskyttede arealer Jammerbugt Kommune December 2009 Indgreb i 3 naturbeskyttede arealer Jammerbugt Kommune December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede arealer i Jammerbugt Kommune Formål: At få indblik i omfanget

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad 11...9 Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø BILAG 5-2-7 UDKAST TIL HB Dato: 11. november 2014 Til: Repræsentantskabet på mødet 22.-23. november 2014 Sagsbehandler: Michael Leth Jess, mlj@dn.dk, 31 19 32 41 Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015:

Læs mere

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune #split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren:

Naturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt Naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Internationale naturbeskyttelsesområder

Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg

Læs mere

DN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.

DN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk Dato: 8. marts 2012 Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Høringssvar Planstrategi 2011 2014 Fredensborg Byråd har med Planstrategi

Læs mere

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur DATO 10. juni 2013 SAGS NR. Kalundborg Kommune. 31. oktober 2012: Jeg har et generelt spørgsmål

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder

Læs mere

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Herning Kommune

Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Herning Kommune Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Kommunerne er med ændringen af planloven blevet forpligtet til i større grad at lave en afvejning af arealforbruget,

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Foder og Fødevaresikkerhed Sagsnr: 26761 Dato: 1. juli 2014 FVM 300 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til ændring af

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg NOTAT Det åbne land J.nr. NST-4100-00040 Ref. trsla Den 10. november 2015 Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Lov om ændring af lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (ophævelse

Læs mere

VVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig

VVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig Peder Kromann Jørgensen Vester Bregningemark 3 5970 Ærøskøbing Sendt med email: pkjkoma@msn.com Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 VVM-screening

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016

Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016 Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016 Rammer for lokalplanlægningen Kommuneplanen 2005-2016 indeholder følgende dele: Planstrategi Hovedstruktur Rammer for Dalmoseområdet Rammer for Flakkebjergområdet

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Et demo-projekt. Finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Gennemføres af Natur & Landbrug Høj naturkvalitet på ugødsket eng med mange

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014

2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Forslag til revideret indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Revideret indsatsplan for Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Køge Kommune

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele

Læs mere

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang. Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Det gælder dansk landbrugs fremtid

Det gælder dansk landbrugs fremtid Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 2. november 2012 Uge 44 Det gælder dansk landbrugs fremtid Kvælstofnormerne og begrænsningerne i kvælstofanvendelsen har hængt som en mørk sky over landbruget i snart

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer

Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer Respekteres 3 beskyttelsen af søer og vandhuller Januar 2009 Udarbejdet af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Respekteres 3 beskyttelsen? Naturbeskyttelse har set

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 141 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 141 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 141 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. februar 2015 Sagsnr.: 99 FVM 374./. Vedlagt fremsendes

Læs mere

Velkommen til Dansk Landskabsøkologisk Forenings 22. årsmøde, der i år handler om småbiotoper, alle de små levesteder for planter og dyr, der er

Velkommen til Dansk Landskabsøkologisk Forenings 22. årsmøde, der i år handler om småbiotoper, alle de små levesteder for planter og dyr, der er Velkommen til Dansk Landskabsøkologisk Forenings 22. årsmøde, der i år handler om småbiotoper, alle de små levesteder for planter og dyr, der er placeret ude i agerlandet på og mellem de dyrkede marker.

Læs mere

Landzonetilladelse til opførelse af en hestehytte

Landzonetilladelse til opførelse af en hestehytte Rasmus Flink, Mikkel Damgaard Behandlingsskolerne A/S På vegne af Juuls Skoleejendomme A/S Sendt d.d. via e-mail Center for Teknik, Miljø og Klima Natur og Vand Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.?

Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? status Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? Kan man reklamere sig til et bedre omdømme? Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er ja hvis det hele ikke bare er reklame. Vores

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Sag C-507/04. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

Sag C-507/04. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig Sag C-507/04 Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig»Traktatbrud beskyttelse af vilde fugle direktiv 79/409/EØF gennemførelsesforanstaltninger«forslag til afgørelse fra generaladvokat

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 16. april 2007 J.nr.: NKN-131-00055 mgi Afgørelse i sagen om

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at anlægge flisebelagt hundetræningsbane på overdrev

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at anlægge flisebelagt hundetræningsbane på overdrev DcH Vojens civile Hundeføreforening V/ Frede Pedersen fp1499@bbsyd.dk Dato: 30-6-2014 Sagsident: 14/6189 Sagsbehandler: Søren Karmark Obel Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej

Læs mere

Status for randzoner

Status for randzoner Status for randzoner 1) Politisk arbejde fra Landbrug og Fødevare 2) Rent praktisk som landmand 3) Bøder og sanktioner 4) Offentlighedens adgang Ole Hansen Stævning og den politiske indsats vedr. randzoner

Læs mere

4,5 m fra møllen. Der er i 2009 givet tilladelse til en tilsvarende mølle placeret SV for bygningerne.

4,5 m fra møllen. Der er i 2009 givet tilladelse til en tilsvarende mølle placeret SV for bygningerne. Morten S. Kristiansen Sales Manager HSWind Clausholmvej 24 8960 Randers SØ Mail: Morten@hswind.dk 2. marts 2012 Sagsident: 11-54755 Sagsbehandler: Søren-Peter Andersen Haderslev Kommune Erhverv og borgerservice

Læs mere

Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand

Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand Elementer i natur- og miljøforvaltningen Hvem gør hvad? Amt Overvågning (vidensindsamling)

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

JH Rådgivning A/S Parkvænget 25 4200 Slagelse

JH Rådgivning A/S Parkvænget 25 4200 Slagelse JH Rådgivning A/S Parkvænget 25 4200 Slagelse Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Ian Michael Sørensen Cate Vejby Sørensen Stilling Landevej 34 Stilling 8660 Skanderborg. Dato: 18. november 2015. Sagsnr.

Ian Michael Sørensen Cate Vejby Sørensen Stilling Landevej 34 Stilling 8660 Skanderborg. Dato: 18. november 2015. Sagsnr. Ian Michael Sørensen Cate Vejby Sørensen Stilling Landevej 34 Stilling 8660 Skanderborg Dato: 18. november 2015 Sagsnr.: 15/22359 Tilladelse efter planlovens 35 til lovliggørelse af udhus Der meddeles

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

1. udgave november 2002. Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser

1. udgave november 2002. Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser 1. udgave november 2002 Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser - 2-1. Indledning Den 31. maj 2002 vedtog Folketinget en række ændrede planlovsbestemmelser. Det indebærer,

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 253 Offentligt (02) J.nr. NST-4101-00609 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål W Vil ministeren redegøre for

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01285 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46

Læs mere

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutningsprotokol

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutningsprotokol Plan-, Miljø- og Klimaudvalget sprotokol 15-12-2014 12:30 Mødelokale C226, Silkeborg Rådhus Kl. 14.00 15.00 dialogmøde med Bevillingsnævnet. Afbud fra:. Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif.:

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden

Læs mere

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer

Læs mere

Brian Jessen Lyøvej 9 6440 Augustenborg

Brian Jessen Lyøvej 9 6440 Augustenborg Brian Jessen Lyøvej 9 6440 Augustenborg Landzonetilladelse til at opføre en shelter på ejendommen matr.nr. 25 Nørreskov, Notmark, der ligger på Stenkobbel 3, 6440 Augustenborg Sønderborg Kommune har den

Læs mere

Rednings- og brandskole ved Uglvig, Novrup

Rednings- og brandskole ved Uglvig, Novrup Ændring 2007.9 i Kommuneplan 2006-2018 Rednings- og brandskole ved Uglvig, Novrup Juni 2009 Esbjerg Kommune Ændring 2007.9 side 2 Kommunelplan 2006-2018 Ændring 2007.9 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning

Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Dette notat er senest ændret den 9. april 2014. Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Indhold: 1. Nødvendigt for skovdriften 2. Fredning 3. Marker og klitter 4. Åbne naturarealer

Læs mere

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19. Referat Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat

Læs mere

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser: Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling

Læs mere