Øverst et billede af det mini-drivhus som er anvendt til frugtsætning af Reishi. Dunken er fyldt med vand der via hanen drypper vand ned på et fad

Transkript

1 Øverst et billede af det mini-drivhus som er anvendt til frugtsætning af Reishi. Dunken er fyldt med vand der via hanen drypper vand ned på et fad dækket med et klæde. Dette sikrer en jævn luftfugtighed på %. Temperaturen er min. 22 o C. Nederst, Shiitake klar til tilberedning.

2 Nedgravning af Maitake-kævler vandret i jorden. Kævlerne dækkes med ca. 15 cm jord. I projektet er kævler podet med Maitake også nedgravet lodret i jorden, halvt tildækkede. Efter 9 mdr. nedgravning er der endnu ikke dannet frugtlegemer. De lyse pletter angiver podehuller.

3 Et billede fra frugtsætningsrummet (et kælderrum). Medier podet med Shiitake er just sat til frugtsætning. I sommerperioden svinger temperaturen i kælderrummet mellem o C - der er ikke gjort noget for at stabilisere udsvinget. Ved denne frugtsætning dækker posen mediernes kant. Dette er ikke ideelt. Frugtlegemer der udvikler sig under posens kant vil misdannes. Et frugtlegeme kan ikke i løbet af væksten rette op på en misdanelse. Før medierne sættes til frugtsætning nedsænkes de i vand i 24 timer. Der er ikke gjort noget ud af at justere vandets temperatur - det er tappet direkte fra hanen.

4 Et billede fra inkubationsrummet (en fyrkælder). På reolen står medier podet med Shiitake. Podningen er sket nogle få dage i før, så myceliet er ikke synligt. I midten ses 32 medier af ca. 1,3 liter som er pakket lodret. Denne opstilling er i iflg. faglitteraturen mulig, men også vanskelig pga. øget infektionsrisiko. Fordelen er at der spares plads. Forsøget faldt ikke heldigt ud - infektionsandelen var for høj. Efterfølgende skete pakningen vandret, hvilket gjorde det muligt at fuldføre inkubationen uden infektion.

5 Reishi fotograferet under frugtsætning. Øverst ses Antler-stadiet (legemer med rød-brun-farve), dannet ved at fjerne skumgummiproppen men bibeholde posen oppe. Udviklingen førte ikke til et egentligt frugtlegeme. Nederst er Reishi sat til frugtsætning ved at stikke hul i posen. Legemer er ved at dannes udenfor posen, men tager ikke form af en svamp. Legemerne ses som hvide pletter/buler på siden af poserne.

6 Shiitake på savsmuldsmedie. Øverst er der tale om første høst - myceliet på mediet er stadig hvidt. Nederst er det andet høst og myceliet er blevet brunt som følge af lyspåvirkning. Der er mellem frugtlegemer pr. medie der hver vejer mellem 25-50g pr. stk. Shiitake-frugtlegemer har i projektet nået en vægt på 200g. Høsten skal foregå med saks, tang eller kniv. Frugtlegemet kan ikke trækkes eller knækkes uden at mediet går i stykker.

7 Maitake sat til frugtsætning. Det er vanskeligt at se men små frugtlegemer er under udvikling. Medierne er på kun ca. 1,5 kg. Maitake sætter typisk få men store frugtlegemer, så ved at lave mindre medier forsøges at opnå frugtlegemestørrelser på g, som egner sig til detailhandlen.

8 Øverst ses savsmuldsmedier under inkubering. Øverst og nederst står Shiitake (All round), imellem står Reishi. Medierne er på forskellig udviklingstrin. Poserne er således formet at hjørnerne er bukket ind under bunden. Det giver mediet en form så det kan stå selv, samtidig med at fjernelse af hjørnerne reducere risikoen for infektion. Nederst ses Maitake under opformering på hvedekerner. Der er gået bakterieinfektion i toppen af posen. Dette var meget almindeligt i forbindelse med Maitakeopformering på hvede. På opformeringsposerne blev hjørnerne ikke fjernet, hvilket nogle gange gav anledning til infektion. Opformeringsposerne skal rystes jævnligt, så hjørnerne når sjældent at blive pakket i samme omfang som under inkuberingen.

9 Bøgekævler med Shiitake-frugtlegemer. På det nederste billede er kævlerne bragt udendørs - frugtsætningen har fundet sted indendørs. De lyse pletter langs kævlen er podehuller lukket med voks. På det øverste billede ses yderligere kævler af Poppel og Lind uden frugtlegemer. På reolen i baggrunden står savsmuldsmedier sat til frugtsætning. Posen er holdt oppe i et forsøg på at holde på mediernes fugtighed. Dette er ikke en god ide. Frugtlegemerne udgår fra alle sider af mediet, og posen skal derfor fjernes helt. Mediet tørrer ikke ud når luftfugtigheden er 80% eller højere. I projektet har en del af reolerne været af træ. Det går ikke i en egentlig produktion, hvor fugten med tiden vil gå i træet og derfor danne hjemsted for skimmelsvampe. I projektet har medierne stået PÅ plastposen for ikke at have fysisk kontakt med reolen.