Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Viden om og brug af de forskellige aftaletyper summary

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Viden om og brug af de forskellige aftaletyper summary"

Rikke Marcussen
4 år siden
Visninger:

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Viden om og brug af de forskellige aftaletyper summary De senere års økonomiske krise i Danmark har ført til en stor mangel på

1 Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Viden om og brug af de forskellige aftaletyper summary De senere års økonomiske krise i Danmark har ført til en stor mangel på praktikpladser, og der er dermed et stort behov for, at alle erhvervsuddannelsessystemets mange muligheder udnyttes også i det praktikpladsopsøgende arbejde. Derfor har Håndværksrådet benyttet skoletilfredshedsundersøgelsen til at spørge ind til virksomhedernes kendskab til at indgå andre typer af uddannelsesaftaler end den traditionelle til fuldt fagligt niveau. Undersøgelsen viser, at 75 pct. af virksomhederne har en erkendt mangel på viden om de forskellige former for uddannelsesaftaler. Dette er problematisk i forhold til de korte uddannelsesaftaler, der er velegnede til de små og mellemstore virksomheder, der er usikre på fremtiden. Disse virksomheder kan ofte ikke overskue at binde sig til en lærling i 3½ år eller mere, selv om der aktuelt er plads til en lærling. De korte uddannelsesaftaler kan også bruges af nicheprægede virksomheder, der ikke kan godkendes til hele uddannelser. Håndværksrådet mener, at faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg og erhvervsskoler har en stor opgave at løse i forhold til at informere virksomhederne om, at en uddannelsesaftale kan indgås på mange måder og med forskellig varighed. Især i de korte uddannelsesaftaler (eller delaftaler) ligger der et praktikpladspotentiale, som bør udnyttes langt bedre, end det sker lige nu. De nyligt etablerede praktikcentre, som startede på erhvervsskolerne i september 2013, har en særlig opgave i forhold til praktikpladsopsøgende arbejde. Det er helt afgørende for bevarelsen af vekseluddannelsessystemet, at praktikcentrene formår at balancere mellem at sikre traditionelle lærepladser (hele aftaler) og at informere om korte uddannelsesaftaler. De korte aftaler skal bruges, hvor de kan især når der mangler praktikpladser men udgangspunktet for det praktikpladsopsøgende arbejde bør være flest muligt fulde uddannelsesaftaler. Det væsentlige i forhold til de korte aftaler er, at de netop kan bruges til at sammensætte en fuld erhvervsuddannelse ved hjælp af aftaler med flere virksomheder i kombination med skolepraktik. Ved afbalanceret brug af korte aftaler kan skolepraktikken begrænses mest muligt, hvilket reelt også er praktikcentrenes opgave.

2 Det er Håndværksrådets holdning, at så lidt som muligt af en erhvervsuddannelse skal gennemføres i skolepraktik, fordi praksislæringen foregår bedst i en praktikvirksomhed. Derfor er det helt afgørende i en tid med praktikpladsmangel, at de virksomheder, der besøges af praktikpladskonsulenter, både informeres om den traditionelle uddannelsesaftale og om de korte uddannelsesaftaler og de øvrige aftaletyper. Kun 23 pct. af de adspurgte virksomheder angiver, at de ved tilstrækkeligt om de forskellige aftaletyper. Hvis virksomhederne ikke er klar over, at der findes muligheder for at ansætte lærlinge i fx ny mesterlære eller korte uddannelsesaftaler, kan det betyde, at de ikke ansætter nogle lærlinge overhovedet. De forskellige typer af uddannelsesaftaler bidrager til at gøre uddannelsesforløbet mere fleksibelt for virksomhederne, og derfor er det vigtigt, at virksomhederne er tilstrækkeligt informeret om aftaletyperne, så de kan træffe deres valg på baggrund af dem. Dette understreges af, at vi i undersøgelsen af praktiske årsager ikke har spurgt til virksomhedernes kendskab til hver enkelt af de forskellige typer af uddannelsesaftaler. Tallene kan derfor dække over, at virksomhederne mener at kende til de forskellige aftaletyper, men ikke gør det. Håndværksrådet ser også gerne, at kendskabet til og brugen af ny mesterlære udbredes til flere virksomheder og flere brancher. De små og mellemstore virksomheder er glade for muligheden for at knytte lærlingen til virksomheden på et tidligt tidspunkt, og undersøgelsen viser da også, at brugen af ny mesterlære er mere udbredt end de korte uddannelsesaftaler. De virksomheder, der anvender fx korte uddannelsesaftaler og ny mesterlære, er overordnet set glade for ordningerne. I kampen mod praktikpladsmanglen og for flere dygtige unge på erhvervsuddannelserne er der hårdt brug for at informere virksomhederne om de mange forskellige muligheder for at indgå uddannelsesaftaler. Et typisk uddannelsesforløb varer 3-4 år, men med de korte uddannelsesaftaler har virksomheden mulighed for at have lærlingen ansat i omkring 1 år ad gangen. På den måde får virksomheden mulighed for at se, om vedkommende passer ind i virksomheden. Langt størstedelen af de virksomheder, som har brugt de korte uddannelsesaftaler, har positive erfaringer med dem. Omkring hver tredje mester har erfaring med at have lærlinge i ny mesterlære. En af mesterlærens største udfordringer har været samarbejdet med erhvervsskolerne om fordelingen af lærlingens tid hhv. på skole og i virksomheden. Undersøgelsen viser heldigvis, at 74 pct. af de virksomheder, der har haft en lærling i ny mesterlære, har haft et fornuftigt samarbejde med erhvervsskolen om dette. 2

3 Håndværksrådet anbefaler derfor, at information om ny mesterlære bliver en integreret del af den information, som erhvervsskolerne har med til de virksomheder, de møder i deres praktikpladsopsøgende arbejde. Ved virksomhederne nok om de forskellige uddannelsesaftaler? 23 pct. af virksomhederne mener, at deres virksomhed ved tilstrækkeligt om alle de forskellige former for uddannelsesaftaler som fx ny mesterlære, korte uddannelsesaftaler, virksomheds- og skoleadgangsvejen. Mere end halvdelen af virksomhederne (52 pct.) mener at kende til nogle af aftaletyperne, men ikke alle. 22 pct. af virksomhederne angiver, at de ikke ved nok om de forskellige aftaletyper. Mener du, at din virksomhed ved tilstrækkeligt om de forskellige former for uddannelsesaftaler fx ny mesterlære, korte uddannelsesaftaler, virksomheds- og skoleadgangsvejen? 60% 50% 52% 40% 30% 23% 22% 20% 10% 3% 0% Ja, vi kender og ved Vi kender nogle af tilstrækkeligt om alle de aftaletyperne, men ikke forskellige aftaletyper alle Vi ved ikke nok om de forskellige aftaletyper Ved ikke Antal respondenter: 1429 Erfaringer med korte uddannelsesaftaler 67 pct. af virksomhederne har indtil nu ikke brugt korte uddannelsesaftaler og har derfor heller ikke erfaringer med det. 23 pct. af virksomhederne har derimod positive erfaringer med korte uddannelsesaftaler, hvor aftalen kun gælder en del af uddannelsen, mens 4 pct. har negative erfaringer med korte uddannelsesaftaler. 3

4 Har du erfaringer med korte uddannelsesaftaler, hvor aftalen kun gælder en del af uddannelsen (typisk et skoleforløb og en praktikperiode)? 70% 67% 60% 50% 40% 30% 20% 23% 10% 0% Ja, positive erfaringer Antal respondenter: % Ja, negative erfaringer Nej, vi har indtil nu ikke brugt korte uddannelsesaftaler 6% Ved ikke Erfaringer med ny mesterlære og samarbejdet med skolen 32 pct. af virksomhederne har erfaringer med lærlinge i ny mesterlære, mens 68 pct. ikke har. Ja 32% Nej 68% Antal respondenter: 1426 Blandt de virksomheder, som har erfaringer med lærlinge i ny mesterlære, oplevede 74 pct., at samarbejdet med erhvervsskolen fungerede godt, mens 15 pct. oplevede et mindre godt samarbejde. 4

5 De virksomheder, som oplevede et mindre godt samarbejde, peger på, at skolen slet ikke vidste nok om ordningen, at det var en svær start for lærlingen, at mester manglede information og tilbagemeldinger fra skolen, og at der generelt var for lidt kontakt og samarbejde med skolen om aftalen. Hvordan oplevede du samarbejdet med skolen om ny mesterlære? 80% 70% 74% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 15% 11% 0% Samarbejdet fungerede godt Samarbejdet fungerede mindre godt Antal respondenter: 442 Ved ikke 5

6 Fakta Undersøgelsen er sendt til 8221 virksomheder, hvoraf 2886 har svaret ultimo februar. Det giver en svarprocent på 35 pct. 53 pct. af virksomhederne uddanner lærlinge. Blandt de virksomheder, som uddanner lærlinge, fordeler antallet af lærlinge sig således: 55 pct. har 1 lærling, 36 pct. har 2-3 lærlinge, 8 pct. har 4-6 lærlinge og 2 pct. har 7 eller flere lærlinge. Virksomhederne fordeler sig geografisk således: 16 pct. i Region Hovedstaden, 18 pct. i Region Sjælland, 29 pct. i Region Midtjylland, 11 pct. i Region Nordjylland og 26 pct. i Region Syddanmark. Blandt de virksomheder, som uddanner lærlinge, ser medarbejderstaben således ud: 3 pct. har 1 ansat, 38 pct. har 2-4 ansatte, 34 pct. har 5-9 ansatte, 15 pct. har ansatte, 7 pct. har ansatte og 3 pct. har mere end 50 ansatte. Følgende organisationer har deltaget i undersøgelsen: Danske Malermestre, Dansk Håndværk, DS Håndværk & Industri, dofk, Dansk Låsesmede Forening, Skrædderlauget, FAI, SKAD, CAD og Danske Anlægsgartnere. 100 lærlinge har også deltaget i undersøgelsen. Heraf gik 90 på hovedforløbet og 10 på grundforløbet. Håndværksrådet, august

Relaterede dokumenter

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Antal erhvervsskoler og deres beliggenhed summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Antal erhvervsskoler og deres beliggenhed summary Virksomhedernes tilfredshed med antallet af erhvervsskoler og deres beliggenhed er også en del