Kvalitetsstandard for aflastning på voksenområdet. Høringsmateriale juni 2015

Transkript

1 13 Kvalitetsstandard for aflastning på voksenområdet Høringsmateriale juni 2015

2 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af de ydelser, kommunen som udgangspunkt tilbyder sine borgere. Den er en ramme for, hvad der vil være gældende i langt de fleste situationer, selvom de konkrete afgørelser altid skal bero på et individuelt skøn, og dermed med afsæt i den enkelte borgers forudsætninger og behov. En kvalitetsstandard er således en metode til forventningsafstemning med kommunens borgere ligesom standarden understøtter, at borgerne får lige muligheder for at modtage hjælp at ens situationer behandles ens. I Randers Kommune vægtes dialogen med borgeren højt. Dermed vil den proces der leder op til at der træffes en afgørelse, være med inddragelse af borgeren. De forebyggende indsatser prioriteres generelt højt, da en tidlig indsats kan bidrage til, at de udfordringer borgeren står overfor ikke vokser sig større, men at der tilrettelægges et forløb, sådan at udfordringerne håndteres. Kvalitetsstandarderne gælder for hver deres lovgivningsmæssige område. Imidlertid er det vigtigt, at der i forvaltningen samarbejdes med borgeren med baggrund i den samlede livssituation. Derfor kan borgerne også opleve, at myndighedssagsbehandleren vil foreslå inddragelse af andre kommunale samarbejdspartnere, for netop at sikre den helhedsorienterede sagsbehandling på tværs af Randers Kommunes forvaltninger og enheder. Der er forskel på sagsbehandlingstiden på de enkelte områder. Nogle af fristerne er lovbestemt, andre er blevet besluttet af byrådet i Randers Kommune. Sagsbehandlingstiderne kan findes på kommunens hjemmeside, hvis der søges på ordet sagsbehandlingsfrister. Kvalitetsstandard for aflastning på voksenområdet: Område Målgruppe Randers Kommune tilbyder aflastning til nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje, som ikke kan løses i eget hjem. Målgruppen til aflastning efter stk. 1 er nære pårørende, der har behov for aflastning for at kunne håndtere den daglige plejeopgave på andre tidspunkter eller for at kunne forlade hjemmet en periode. Målgruppen til akutaflastning efter stk. 2 er voksne borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. På det psykiatriske felt kan der være tale om personer med angst og selvmordstanker, som akut har behov for støtte uden for normal åbningstid. I det følgende kaldes aflastning efter stk. 1 aflastning, mens aflastning efter stk. 2 benævnes akutaflastning. Misbrug Tilbuddet henvender sig ikke til personer med en egentlig misbrugsproblematik, idet der er oprettet andre tilbud til denne målgruppe.

3 Lovgrundlag Servicelovens 84 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2: Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje Formål Formålet med aflastning til nære pårørende (stk. 1) er at sikre, at disse fortsat kan passe en plejekrævende borger i eget hjem, eller sikre borgeren trygge rammer i forbindelse med den plejegivende pårørendes fravær. Formålet med at etablere akutaflastning i boliger i forbindelse med døgndækkede botilbud (stk. 2) er at sikre borgerens situation på en sådan måde, at vedkommende undgår forværring af sin situation. Indsatsen under opholdet i den akutte aflastning er oftest rettet mod borgerens tilbagevenden til egen bolig. Indhold Ved aflastning efter stk. 1 fastsættes omfanget af aflastningsdøgn efter en individuel konkret vurdering. Når en handleplan er tilbudt og udfærdiget, fastsættes individuelle handleplansmål for borgeren på aflastningsstedet. er i udgangspunkt i 14 dage, men fastsættes ud fra en individuel konkret vurdering. Indholdet af støtten og målene heri fastlægges ved handleplan baseret på borgerens behov og funktionsniveau og på baggrund af status fra aflastningsstedets og myndighedsrådgiverens vurdering. Det vurderes individuelt og konkret, hvilken type støtte, der skal ydes, for at stabilisere borgeren og sikre tilbagevenden til egen bolig. Der fastsættes mål og delmål i forbindelse med bevillingen. Visitation I forbindelse med henvendelse om behov for aflastning efter stk. 1, skal det aktuelle støttebehov hos den pårørende vurderes. Behovet for støtte udredes af en myndighedsrådgiver fra Socialafdelingen. Der kan tilbydes handleplan til den handicappede borger. Når grundlaget for en vurdering er på plads, vil det blive besluttet, om der er grundlag for at visitere til aflastning. Der visiteres til planlagt aflastning hvert efterår. Borgere, hvis behov opstår i løbet af året, eller som tilflytter kommunen i løbet af året, vurderes løbende. Fører udredningen til bevilling af tilbud om aflastning, skal døgn pr. år eller

4 andre angivelser om det nøjagtige indhold af tilbuddet fremgå. Myndighedsrådgiveren skal tale med ansøger om formålet med indsatsen og om, at opholdet er midlertidigt eller tidsafgrænset (med mulighed for forlængelse). Aflastning er forbundet med egenbetaling, som fastsættes efter reglerne herom og indeholdes i afgørelsen. visiteres af myndighedssagsbehandleren, som sørger for at borgeren modtages på akutstedet. Straks derefter skrives en bevilling og en handleplan, som eftersendes. Aflastning er forbundet med egenbetaling, som fastsættes efter reglerne herom og indeholdes i afgørelsen. Igangsætning, opfølgning og afslutning Afgørelse om at tilbyde planlagt aflastning sendes til aflastningsstedet sammen med evt. handleplan. Aflastningsstedet kontakter borgeren og aftaler konkrete aflastningstidspunkter efter modtagelse af bestilling og evt. handleplan. Aflastningsstedet sikrer gennemførelse af handleplanens elementer med henblik på at stabilisere borgeren og sikre dennes tilbagevenden til egen bolig. Opfølgning på behovet for aflastning efter servicelovens 84, stk. 1 sker overfor den pårørende. Hvis den handicappede borger har sagt ja til en handleplan, vil opfølgning på aflastningsopholdet desuden kunne fremgå af denne. igangsættes ved at myndighedsrådgiveren retter henvendelse til aflastningsstedet. Myndighedsrådgiveren overleverer de væsentligste informationer, idet afgørelse og handleplan fremsendes snarest muligt derefter. Aflastningsstedet sikrer gennemførelse af handleplanens elementer med henblik på at stabilisere borgeren og sikre dennes tilbagevenden til egen bolig. Myndighedsrådgiveren følger tæt op på akutsagen, idet der tages hensyn til, at opholdets varighed er kort og behovet akut opstået. Opfølgning kan desuden ske ved, at akut-aflastningsstedet konstaterer ændringer i borgerens udvikling. I disse situationer har aflastningsstedet pligt til at kontakte Socialafdelingen med henblik på en opfølgning. Fællesregler om opfølgning I alle opfølgningstilfælde skal aflastningsstedet på myndighedssagsbehandlerens anmodning bidrage med en statusbeskrivelse. Status skal i sager om planlagt

5 aflastning foreligge senest 14 dage efter myndighedsrådgiveren har anmodet herom. Fristen er 3 dage for akutaflastningen. Opfølgninger kan føre til ophør af aflastningstilbud (dette vil i akutsager betyde tilbagevenden til egen bolig), eller visitering til andre muligheder, som bedre tilgodeser borgerens eller den pårørendes behov for støtte. Når det i forbindelse med opfølgning vurderes, at målet med aflastningen er opnået eller formålet er ophørt, afsluttes støtten. Der sendes en afgørelse til den pårørende/akutaflastningsmodtageren, som indeholder de konkrete grunde til afgørelse om ophør samt klagevejledning. Hvis det derimod i forbindelse med opfølgning vurderes, at de pårørende stadig har behov for aflastning, udarbejdes en ny, tilpasset bevilling. Hvis målene med akutaflastning ikke er nået, skal der ved akutaflastning udarbejdes ny handleplan på baggrund af opfølgningen. Denne skal i akutaflastningssager tydeligt beskrive, hvordan der i næste periode arbejdes hen imod stabilisering af borgerens situation samt tilbagevenden til egen bolig. Borgeren skal inddrages i opfølgningen, som skal ske ud fra dennes individuelle forudsætninger. Kvalitetsmål Ved hjælp af handleplanen og status fra udfører, måler myndighedsrådgiveren ved opfølgningen på effekten af indsatsen og derigennem om indsatsen har haft den forventede betydning for borgerens udvikling. Borgeren tilbydes for en kort periode en bolig, som er fuldt møbleret og klar til indflytning. Borgeren bevarer sin egen bolig under det midlertidige ophold i aflastningsboligen, idet hensigten med opholdet er, at borgeren skal opretholde en tilværelse i egen bolig. For at imødekomme akutbehov og for at hindre unødige indlæggelser eller genindlæggelser tilbydes aflastende akutbolig, i forbindelse med et døgndækket botilbud. Borgeren tilbydes for en kort periode en bolig, som er fuldt møbleret og klar til indflytning. Der sigtes mod stabilisering af borgerens situation via støtte fra personalet på det døgndækkede tilbud. Indsatsen er individuel og udspringer af det midlertidige problem, der skal løses. I en del af tilfældene indenfor den psykiatriske del af målgruppen vil der være et samarbejde med hospitalspsykiatrien om løsning af det problem, der er opstået. Arbejdet i forbindelse med opholdet i den akutte bolig er rettet mod tilbagevenden til egen bolig

6 Der vil således være tale om hjælp i en kort periode med henblik på, at genskabe strukturen i borgerens hverdag, og forebygge en forværring af situationen for derved at undgå en mere indgribende (eventuelt behandlingsmæssig) indsats.