DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 5. marts 2014 Direkte tlf.: Afs. CVR-nr.: Side 1/1 Med baggrund af notat fra 9. april 2013 om nye alternativer til efterafgrøder har NaturErhvervstyrelsen (NAER) den 16. december 2013 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at uddybe besvarelsen vedrørende tidlig såning, nedmuldning af halm og randzoner, til brug for en eventuel fremtidig implementering af nye alternativer til efterafgrøder. NAER har bedt os tage udgangspunkt i en række spørgsmål, der er vedlagt bestillingen fra 16. december. Herunder følger besvarelse af spørgsmål A1-10 (om tidlig såning af vintersæd). Svar på spørgsmålene vedrørende nedmuldning af halm (A11-16) og randzoner (B1-6) vil følge senere. Svarene er udarbejdet af Ingrid K. Thomsen, Finn P. Vinther, Elly Møller Hansen og Lise Nistrup Jørgensen, alle seniorforskere ved Institut for Agroøkologi, samt professor Per Kudsk, ligeledes Institut for Agroøkologi. Svarene er læst og kommenteret af seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for Bioscience, og chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Med venlig hilsen Susanne Elmholt Seniorforsker DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 Postboks Tjele Tlf.: Fax:

2 5. marts 2014 Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering - besvarelse af spørgsmål A1-10 (om tidlig såning af vintersæd) Ingrid K. Thomsen, Finn P. Vinther, Elly Møller Hansen, Lise Nistrup Jørgensen og Per Kudsk, Institut for Agroøkologi NaturErhvervstyrelsen har på baggrund af DCA s svar af den om nye alternativer til efterafgrøder, bedt om en uddybning besvarelsen om tidlig såning, nedmuldning af halm og randzoner, til brug for en eventuel fremtidig implementering af nye alternativer til efterafgrøder. A. Med baggrund i besvarelsen fra april 2013 bedes om en redegørelse for følgende spørgsmål: 1. Hvor stort et areal bliver allerede i dag sået tidligt (før 7. september) og hvor stor er potentialet for tidlig såning før 7. september? SVAR: Ud fra mere end observationer gennemført i landovervågningsoplandene (LOOP) i årene er der gennemført analyser for såtidspunktet for vinterhvede, vinterbyg, rug og triticale. Som det fremgår af Figur 1, er der meget store variationer mellem årene, så de beregnede funktioner kan alene betragtes som trendgivende. For vinterhvede er det gennemsnitlige såtidspunkt rykket ca. 1 dag frem i løbet af de 22 år (Tabel 1). Vinterhvede Vinterbyg Vinterrug Triticale Figur 1. Gennemsnitlige såtidspunkter for vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale baseret på analyser af mere end observationer i LOOP.

3 Tabel 1. Observationer i LOOP vedr. såtidspunkt for vintersæd. Den gennemsnitlige dato for såning og ændringer i såtidspunktet gennem perioden er beregnet ud fra data i Figur 1. Hvis ændringen i såtidspunktet er negativ, indikerer det, at der er en tendens til, at såningen er rykket frem i løbet af perioden, som for vinterhvede er og for de øvrige Periode Antal obs. Gns. sådato i Ændring i sådato i Spredning september løbet af perioden Vinterhvede ,2 Vinterbyg ,1 Vinterrug ,5 Triticale ,0 Som det fremgår af Figur 1 og Tabel 1, er der relativt få observationer for vinterbyg, vinterrug og triticale. I de videre beregninger er derfor alene regnet på data for vinterhvede. For årene blev under 1% af arealet med vinterhvede sået før 1. september, medens der på 3,6% af arealet blev sået før 7. september (Tabel 2). Data fra Tabel 2 er vist grafisk i Figur 2. Den gennemsnitlige sådato for vinterhvede er, som det fremgår af Tabel 1, bestemt til 23. september. Det er senere, end det tidspunkt (14. september), der blev forudsat i Hansen et al. (2013) ved anbefalingen af et forhold på 1:4, hvis efterafgrøder skal erstattes af tidligt sået hvede. Vinterhvede optager generelt mindre kvælstof sidst på efteråret end tidligt på efteråret. Effekten af tidlig såning vil derfor mindskes, jo senere den egentlige såning foretages, dvs. effekten af at fremrykke såtidspunktet en uge bliver mindre, jo senere udgangspunktet er. Derfor bør såtidspunktet fremrykkes mere end en uge, eller forholdet mellem tidligt sået hvede og efterafgrøde bør forøges, hvis udgangspunktet mht. nuværende såtidspunkt fastlægges til 23. september. Tabel 2. Såtidspunkter bestemt ud fra LOOP i samt opskaleret til det danske gennemsnitlige vinterhvedeareal. Antal obs. Procent Areal sået, ha* Før 1. september 39 0, Før 7. september 161 3, Før 10. september 238 5, Før 14. september , Før 21. september , Efter 20. september I alt , *Fra Statistikbanken, Danmarks Statistik. Afrundet til hele Det samlede areal på ha svarer til det gennemsnitlige vinterhvedeareal for årene

4 Figur 2. Grafisk fremstilling af data for såtidspunkter fra Tabel 2. Potentialet for tidlig såning er vanskeligt at forudsige, da det afhænger af vejrforhold, høsttidspunkt, hvor stort et areal der er tid til at så tidligt, samt om der er adgang til såsæd. Ved implementering af tidlig såning som virkemiddel forventes, at der indføres rutiner til sikring af tilstrækkeligt såsæd f.eks. ved at gemme fra året før. 2. Hvor stort et areal bliver allerede i dag sået tidligt (før 1. september) og hvor stor er potentialet for tidlig såning før 1. september? SVAR: Som det fremgår af Tabel 2, forventes ca. 0.9% svarende til ha i dag at blive sået med vinterhvede før 1. september og ca. 3.6% svarende til ha at blive sået før 7. september. Mht. potentiale for såning før 1. september gælder samme forbehold som nævnt ovenfor (sidste del af punkt 1). 3. Hvor stor en effekt har tidlig såning af vintersæd (hvis skæringsdatoen sættes til 7. september, og der omregnes 1 ha efterafgrøder til 4 ha tidlig sået vintersæd) på udvaskningen i rodzonen? Effekten skal ses i forhold til, at der i stedet for tidlig såning benyttes efterafgrøder efterfulgt af vårsæd + tidlig såningseffekten af de afgrøder der uanset om man kan bruge tidlig såning eller ej, alligevel vil så før d. 7. september? SVAR: Hvis omregningsfaktoren skal justeres ift. det areal, der allerede nu sås før 7. september (se Tabel 2), kræves, at potentialet for fremtidig anvendelse af tidlig såning fastsættes. I Tabel 3 er vist scenarier for vinterhvede, hvor det fremgår, hvordan omregningsfaktoren påvirkes, hvis tidlig såning af vinterhvede øges til at omfatte op til ca. 25% af vinterhvedearealet. I scenarierne er alene inddraget areal med vinterhvede, men tilsvarende beregninger kan gennemføres for hele vintersædsarealet. Et alternativ til at beregne en anden omregningsfaktor end 1:4 vil være at fremrykke datoen for tidlig såning med mere end en uge, så effekten af den tidligere såning kan kompenser for det areal, der allerede nu sås tidligt.

5 Tabel 3. Scenarier med nuværende andel af tidlig såning af vinterhvede kombineret med stigende andel fremtidig tidlig såning og dertil hørende omregningsfaktor. I scenarierne er der alene inddraget areal med vinterhvede. Areal med vinterhvede i alt (ha) Nuværende andel med såning før 7. sept. (%) Nuværende areal med såning før 7. sept. (ha) Totalt fremtidigt areal med såning før 7. sept. (%) Totalt fremtidigt areal med såning før 7. sept. (ha) Omregningsfaktor efterafgrøde: tidlig såning , , , , : , , : , , :5, , , :4,6 4. Hvis skæringsdatoen sættes til 1. september, hvad bør omregningsfaktoren så være? Og hvor stor en effekt har tidlig af såning af vintersæd så på udvaskningen i rodzonen? Effekten skal ses i forhold til at der i stedet for tidlig såning benyttes efterafgrøder efterfulgt af vårsæd + tidlig såningseffekten af de afgrøder der uanset om man kan bruge tidlig såning eller ej, alligevel vil så før 1. september? SVAR: På tilsvarende vis som under spørgsmål 3, er der i Tabel 4 beregnet scenarier, hvor omregningsfaktoren er korrigeret for det areal, som på nuværende tidspunkt sås tidligt, her før 1. september. Der er igen beregnet omregningsfaktorer i scenarier, hvor op til ca. 25% af vinterhvedearealet bliver sået før 1. september. Tabel 4. Scenarier med nuværende andel af tidlig såning af vinterhvede kombineret med stigende andel fremtidig tidlig såning og dertil hørende omregningsfaktor. I scenarierne er der alene inddraget areal med vinterhvede. Areal med vinterhvede i alt (ha) Nuværende andel med såning før 1. sept. (%) Nuværende areal med såning før 1. sept. (ha) Totalt fremtidigt areal med såning før 1. sept. (%) Totalt fremtidigt areal med såning før 1. sept. (ha) Omregningsfaktor efterafgrøde: tidlig såning , , , : , : , :4, , :4,1 5. I AU s svar til NaturErhvervstyrelsen af den om nye alternativer til efterafgrøder, anbefaler AU at hvis man ønsker at anvende tidlig såning som alternativ til efterafgrøde, bør det igangsættes som et forsøg. Hvad forestiller AU sig, dette forsøg skal indeholde er det a) verificering af effekten eller b) verificering af hvor mange der reelt ændrer praksis eller c) en kombination af begge? SVAR: De forsøg, der er foreslået i AU s svar til NaturErhvervstyrelsen af den (Hansen et al., 2013) om nye alternativer til efterafgrøder, skal først og fremmest verificere effekten af tidlig såning af vintersæd. De oprindeligt foreslåede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og tidligt sået vintersæd bygger hovedsageligt på en forventet reduktion af udvaskningen ud fra målinger af overjordisk planteoptag

6 af kvælstof. Derfor var vores anbefaling at igangsætte forsøg med direkte målinger af effekten af tidlig såning på kvælstofudvaskningen fra rodzonen, for at verificere de tidligere målinger af overjordisk planteoptag af kvælstof. Spørgsmålet om hvor mange der reelt ændrer praksis må kunne følges via indberetningerne og via LOOP. 6. De eksisterende forsøg med tidlig såning baserer sig på planteoptagelse af kvælstof og N-min. Foreligger der udvaskningsmålinger eller anden dokumentation på udvaskningseffekten? SVAR: I de tidligere forsøg med tidlig såning er der ikke målt udvaskning af nitrat. I et nyt forsøg på Foulum er der fra efteråret 2012 til foråret 2013 målt nitratudvaskning ved tre forskellige såtidspunkter i vinterhvede: 31. august, 13. september og 9. oktober 2012 (Melander et al., 2013). Udvaskningen er målt vha. keramiske sugeceller nedsat i en meters dybde i parceller i marken. Resultaterne viser, at der ved fremrykning af såtidspunktet fra 13. september til 31. august blev optaget 12 kg N/ha mere i overjordisk bladmasse (signifikant forskel) svarende til 6 kg N/ha pr. uge, som såtidspunktet blev fremrykket. Udvaskningen blev reduceret med 14 kg N/ha (ikke signifikant forskel) svarende til ca. 7 kg N/ha for hver uge, såtidspunktet blev fremrykket. Forsøgene fortsætter i Ovenstående forsøg er det eneste, hvor der direkte er blevet målt kvælstofudvaskning fra rodzonen efter tidlig såning. Forsøget er alene foretaget på én jordtype og pt. kun i et forsøgsår. En sikker bestemmelse af en udvaskningsreducerende effekt ved tidlig såning vil kræve forsøg på flere lokaliteter og brugstyper samt at forsøg gennemføres under varierende klimatiske forhold. I Hansen et al. (2013) var anbefalingen af et forhold på 1:4 mellem efterafgrøder og tidligt sået hvede baseret på en forventet udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder på 25 kg N/ha. Forholdet var baseret på en gennemsnitlig effekt af efterafgrøder på ler og sand på ejendomme under 0,8 DE/ha, hvor den forventende udvaskningsreducerende effekt således var ca. 6,25 kg N for hver ha tidligt sået hvede. De nu gennemførte udvaskningsmålinger er gennemført i forsøg med årlig tildeling af husdyrgødning (100 kg NH 4 -N/ha). Dette svarer til et system med over 0,8 DE, hvor den udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder er sat til 28 kg N/ha på ler og 46 kg N/ha på sand (gennemsnit 37 kg N/ha). Da den udvaskningsreducerende effekt over 0,8 DE/ha er fundet at være i størrelsesordenen 7 kg N/ha, for hver uge såningen fremrykkes, (Melander et al., 2013) vil omregningsfaktoren ud fra dette forsøg skulle være fra 1:4 (ler) til 1:7 (sand). Den oprindeligt foreslåede omregningsfaktor på 1:4 var et gennemsnit over jord- og brugstyper, men var baseret på målinger af overjordisk plantebiomasse og N min. Der findes altså ikke forsøg med direkte målinger af den udvaskningsreducerende effekt af tidlig såning på brugstyper under 0,8 DE/ha og altså kun et enkelt forsøg et enkelt år på brug over 0,8 DE/ha. 7. Da virkemidlet optager mere kvælstof pga. den tidlige såning skal N-normen for den tidligt såede afgrøde nedsættes som en del af virkemidlet(som med efterafgrøderne) eller hvordan håndteres dette meroptag? SVAR: Situationen for tidligt sået vintersæd er en anden end for efterafgrøder. Ved dyrkning af efterafgrøder nedmuldes alt plantemateriale, som efterfølgende omsættes og dermed kan frigive kvælstof. Ved tidligt sået vintersæd høstes afgrøden og det meste kvælstof fjernes fra marken, hvorfor der ikke vil

7 være tale om en efterfølgende mer-mineralisering. Vi mener derfor ikke, at der bør indføres regler for eftervirkning, hvis tidlig såning af vintersæd indføres som virkemiddel. 8. Hvis der fastsættes en dato, som indebærer at dem der allerede sår tidligt, ikke ændrer praksis, men benytter sig af tidlig såning, kan det håndteres i en højere omregningsfaktor? Hvis ikke hvad vil tabes af tons N i rodzonen? SVAR: Som det fremgår af Tabel 1 forventes der for nuværende at blive sået ha med vinterhvede før 1. september og ha før 7. september. Hvis dette ikke håndteres i en højere omregningsfaktor (eller øget fremrykning af såtidspunktet, se svar til spørgsmål 3), vil der fra rodzonen tabes, hvad der svarer til ca. 1 ha med efterafgrøder (25 kg N/ha) for hver 4 ha med tidligt sået hvede. Dette vil svare ca. 38 t N, hvis skæringsdatoen bliver 1. september og ca. 150 t N ved skæringsdato 7. september. Disse beregninger er gennemført ud fra det oprindeligt foreslåede forhold mellem efterafgrøder og tidligt sået hvede på 1:4 (Hansen et al., 2013). 9. Der er et øget pesticidforbrug ved tidlig såning, hvor meget vil pesticidforbruget stige ved at endnu flere sår vinterhvede tidligt? SVAR: Behandlingshyppigheden for insektmidler må forventes øget ved tidlig såning, da der vil være en forøget risiko for angreb af bladlus i efteråret. Bladlus er vektor for virussygdommen havrerødsot. For at mindske risikoen for angreb, må det forventes, at flere vil sprøjte med insektmidler om efteråret. Risikoen for udbredte angreb af havrerødsot er størst i kystnære og sydlige egne af landet, hvor en højere middeltemperatur om efteråret øger muligheden for, at bladlus er aktive i vintersæden. Da det kan være svært at afgøre behovet for bekæmpelse mod bladlus og det potentielle tab kan være stort (50% nedgang i inficerede pletter) må det forventes, at der vil blive foretaget en del forsikringssprøjtninger imod bladlus i efteråret, hvis såtidspunktet fremrykkes mere generelt. Det er svært specifikt at estimere, hvor meget insekticidforbruget vil stige, da det afhænger meget af den enkelte vækstsæson, men en stigning på omkring 0,1-0,2 behandlingsindeks i vintersæd kunne være et bud (det forventes, at der typisk vil blive anvendt 1/3- ½ dosering af et pyrethroid ved en bekæmpelse). For flere detaljer om risikoen for bladlus i efteråret henvises til rapport fra VfL udarbejdet for Miljøstyrelsen: /html/helepubl.htm Behovet for sygdomsbekæmpelse forventes ikke at ændre sig af betydning. Risikoen for Septoria og rust øges, mens risikoen for meldug sænkes. Der er generelt ikke praksis for eller økonomi i sygdomsbekæmpelse om efteråret. Ved tidlig såning kan der være øget risiko for, at sneskimmel udvikler sig, især langs hegn. De midler, som har været godkendt til bekæmpelse af sneskimmel, vil ikke være til rådighed fremadrettet. Der findes derfor ingen muligheder for bekæmpelse. Risikoen for goldfodsyge øges ved tidlig såning og dermed behovet for bejdsning med Latitude. Bejdsning med Latitude er ikke tilladt i Danmark, men bejdset korn kan importeres. Andelen af importeret bejdset korn kan således forventes at stige. Tidlig såning vil især øge problemerne med græsukrudt, men også visse tokimbladede ukrudtsarter, som spirer tidligt, som f.eks. kornvalmue, kan forventes at blive et større problem. En indikation af betydningen af såtidspunktet kan man se i Eriksen et al. (2013), hvor 3 års forsøg med integreret bekæmpelse af

8 agerrævehale er blevet afrapporteret. I forsøget indgik to såtidspunkter, september og september. Antallet af agerrævehaleplanter i april var i de tidligt såede parceller i gennemsnit af 6 forsøg 316 planter/m 2 mod 124 i det sent såede parceller, hvor der ikke var foretaget nogen ukrudtsbekæmpelse. I forsøget blev der afprøvet en række herbicidstrategier, og i alle tilfælde var udbyttet lavere i de tidligt såede parceller (gennemsnit af forskellige vinterhvedesorter og udsædsmængder), end i det sent sået forsøgsled sandsynligvis pga. konkurrence fra den store bestand af agerrævehale. Hvor meget fremspiringen øges yderligere ved at så 1. september i forhold til 10. september, har vi ingen viden om, men da agerrævehale kan spire allerede i august, må der forventes en endnu større fremspiring ved såning før d. 10. september. Hvad en forøget fremspiring af ukrudt betyder for herbicidforbruget, kan vi ikke svare præcist på. Med de udbyttetab, der er forbundet med store forekomster af græsukrudt, er der ingen tvivl om, at jo tidligere, der sås, jo højere vil herbicidforbruget være, hvis tidlig såning af vintersæd ikke følges op af andre forebyggende tiltag såsom en øget andel af vårafgrøder i sædskiftet. Effekten på herbicidforbruget vil være størst i vinterhvede, som er en konkurrencesvag afgrøde, og noget mindre i vinterrug, som er en konkurrencestærk afgrøde. Et andet aspekt ved tidlig såning er, at den større bestand af græsukrudt alt andet lige vil øge risikoen for, at der selekteres for resistente biotyper. Risikoen for herbicidresistens afhænger af en række faktorer, hvoraf plantebestandens størrelse er en af dem. Jo flere planter jo større er sandsynligheden for, at der blandt dem er en, der har en mutation, som betinger resistens. 10. Forslag til administrativ setup/kontrol? SVAR: Administrativt kan tidlig såning som virkemiddel håndteres ved, at landmanden indberettet antallet af hektar med tidlig såning. Yderligere kan der foretages kontrolbesøg, som tilfældet er for efterafgrøder. Der kan evt. også på længere sigt udarbejdes GPS-systemer til kontrolfunktioner. Referencer Eriksen, L.B., Jensen, J.E., Nielsen, G.C., Pedersen, J.B., Petersen, P.H., Oversigt over Landsforsøgene Fastliggende forsøg med reduceret jordbearbejdning. I: Pedersen, J.B., Pedersen, C.Å. (red.), Oversigt over Landsforsøgene 2013, Videncentret for Landbrug, Skejby, pp Hansen E.M., Thomsen, I.K., Jensen, P.N., Kjærgaard, C., Børgesen, C.D., Rubæk, G.H., Blicher-Mathiesen, G., Grant, R. 2013, 'Alternativer til efterafgrøder', no , 13 p. Apr 09, Melander, B., Hansen, E.M., Munkholm, L.J., Fastliggende forsøg med reduceret jordbearbejdning. I: Pedersen, J.B., Pedersen, C.Å. (red.), Oversigt over Landsforsøgene 2013, Videncentret for Landbrug, Skejby, pp

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2015 Forfatter

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,

Læs mere

Der er tidligere fremsendt to notater vedrørende denne bestilling, den 17. februar 2015 og den 2. februar 2016.

Der er tidligere fremsendt to notater vedrørende denne bestilling, den 17. februar 2015 og den 2. februar 2016. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Bestillingen: Evaluering af det nye virkemiddel tidlig såning på baggrund af vækstsæsonerne 2014/2015

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har med bestilling af 29. januar 2015 anmodet

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 30. april 2019 Journal 2018-760-001110 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for effekt, dækningsgrad

Læs mere

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 23 17. september 2014 Indhold Aktuelt i marken Vi følger med i tidligt sået vintersæd Handel med pligtige efterafgrøder Vigtige datoer Aktuelt i marken Vejrudsigten lover dage med ca. 20

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Vinterhvede, reduceret jordbearbejdning

Vinterhvede, reduceret jordbearbejdning Sædskifte Sortsvalg Såsæd Stubbearbejdning Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Overvej rug og triticale som alternativ på sandjord. Undgå at dyrke hvede efter majs. Vær opmærksom ved forfrugt

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen Spørgsmål vedrørende bekæmpelsesmuligheder og udbredelse af aksløberens larve. Landbrugs-

Læs mere

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om afgifter af bekæmpelsesmidler

Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om afgifter af bekæmpelsesmidler DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Skatteministeriet Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om afgifter af bekæmpelsesmidler DCA Nationalt Center for

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Der har endnu ikke været den helt store indflyvning af rapsjordlopper til vinterrapsmarkerne. I registreringsnettet

Der har endnu ikke været den helt store indflyvning af rapsjordlopper til vinterrapsmarkerne. I registreringsnettet AfgrødeNyt NR. 23-16. september 2015 INDHOLD Aktuelt Havrerødsot i vintersæd Vigtige datoer Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på vinterrapsmarkerne. I øjeblikket ser vi marker på kimbladstadiet

Læs mere

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Baggrund Direktiv 2009/128/EC kræver at alle landmænd følger de 8 principper

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER INGRID K. THOMSEN, ELLY MØLLER HANSEN OG FINN P. VINTHER DCA RAPPORT NR. 034 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi.

Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. fastsættelse af plantetal ved kontrol af efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har den 4. november 2014

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

VINTERHVEDE (MED PLØJNING)

VINTERHVEDE (MED PLØJNING) IPM VINTERHVEDE (MED PLØJNING) REV. MAJ JUNI 2016 2016 Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Risikoen for angreb af goldfodsyge er stor ved kontinuerlig dyrkning af vinterhvede på de lettere jordtyper.

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

Input til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og Fødevareministeren.

Input til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og Fødevareministeren. Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1017 Offentligt AARHUS Input til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og Fødevareministeren. Institut for Agroøkologi

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Kvælstofomsætning i mark og markkant Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende drænvandsundersøgelser i vinterhalvåret 2011/12 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 8. maj 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere