for smågriseproducenterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "for smågriseproducenterne"

Transkript

1 Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag. Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for bedrifter med sohold og salg af 3 kg grise Antal regnskaber Antal bedrifter Antal årssøer Antal fravænnede grise Antal producerede 3 kg grise Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Total antal smågriseproducenter ifølge Danmarks Statistik. 2 I opgørelsen er medtaget producenter med begrænset salg af 7 kg s grise og slagtesvin. Driftsøkonomien for smågriseproducenter Driftsøkonomien for smågriseproducenter omfatter heltidsbrug, der producerer smågrise som hovederhverv. Kapacitetsomkostninger og driftsmæssige afskrivninger var næsten uændrede fra 29 til 21, hvorfor resultat af primær drift blev meget højere i 21, i gennemsnit,97 mio. kr. Tabel 1 viser de seneste fem års resultater for producenter af 3 kg s grise. De bedrifter, der indgår i analysen, har haft lidt færre søer i 21 end i 29, et fald fra 564 til 553, og landbrugsarealet er faldet fra 146 til 139 Ha i gennemsnit. Dette afspejler i højere grad det tilgængelige datasæt end den faktiske udvikling. Bruttoudbyttet steg i 21 til 7,4 mio. kr. Heraf udgør udbyttet fra svinehold 6,1 mio. kr. Stykomkostningerne var stort set uændrede på 3,9 mio. kr., hvoraf stykomkostninger til svinebrug var på 3,6 mio. kr. Dette giver et dækningsbidrag på ca. 3,5 mio. kr. Svinebruget udgør de 2,5 mio. af det samlede dækningsbidrag. Finansieringsomkostninger faldt med 224. kr. Disse udgøres primært af renteudgifter, som i 21 var på 881. kr., hvilket er 327. kr. mindre end i 29, især pga. lavere renter på kortfristet gæld. Der var netto realiserede tab på værdipapirer på 185. kr. Der er et spring i finansieringsomkostninger mellem 28 og 29 i tabellen, hvilket skyldes, at der fra 29 ikke længere medregnes ikke-realiserede kursgevinster og -tab. 1. kr Figur 1. Udvikling i driftsresultatet for smågriseproducenter. 8 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 9

2 Tabel 2. Indtjening på smågrisebedrifter, opdelt efter besætningsstørrelse, 21. Antal regnskaber Antal årssøer Antal fravænnede grise Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Fravænnede grise pr. årsso 28,2 28,9 28,1 27,5 26,6 Vægt solgte smågrise, kg Tabel 3. Nøgletal, opdelt efter besætningsstørrelse, 21. (Se definitioner af nøgletal bagerst i pjecen) Afkastningsgrad, procent 2,8 4, 2,3 1,9 1,4 Egenkapitalens forrentning, procent -,2 2,2-2,9 -,2-1,2 Overskudsgrad, procent 13,2 16,7 11,5 9,8 7,9 Dækningsgrad, procent 47,6 49,4 47,1 45,7 44,7 Kapacitetsgrad 1,23 1,36 1,18 1,14 1,4 Soliditet, procent 17,1 14, 14,5 22,2 24,9 Kr. pr. solgt smågris Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Indtjening på smågrisebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse Tabel 2 beskriver smågriseproducenternes produktionsdata og økonomiske resultater for 21 opdelt i 4 lige store grupper, sorteret efter besætningsstørrelse. De 25 % største besætninger (gruppe 1) havde i gennemsnit 975 årssøer, mens de 25 % mindste (gruppe 4) havde 232 årssøer. For alle grupper ses en kraftig stigning i det gennemsnitlige driftsresultat i forhold til 29. Gruppen med de 25 % største kom ud med et positivt resultat på i gennemsnit 149. kr., mens alle øvrige grupper havde et negativt resultat. Bruttoudbyttet pr. årsso varierer ikke meget imellem grupperne. De største producenter havde stykomkostninger pr. årsso, der var 234 kr. mindre end gennemsnittet, og driftsmæssige afskrivninger der var 77 kr. mindre end gennemsnittet. Disse to poster tilsammen gør en forskel på ca. 32 kr. pr. årsso, eller 311. kr. for hele bedriften. Afkastningsgrad Afkastningsgraden, der viser forrentningen af den investerede kapital, er steget væsentligt fra 29, hvilket er en naturlig følge af den forbedrede indtjening. Især for den største gruppe er der en stor forbedring fra 1,5 % til 4, %. For alle grupper er tallet positivt, og for de mindste, som også har lavest afkastningsgrad, er tallet på 1,4 %. Til sammenligning betalte producenterne i gennemsnit 3, % i rente, hvor gruppe 1 og 2 betalte lidt lavere, mens gruppe 4 i gennemsnit betalte 3,4 %. Soliditet Soliditeten er faldet til 17,1 % fra et gennemsnit på 2,8 % i 29. Faldet fra 29 til 21 skyldes til dels et fald i aktivernes bogførte værdi på ca. 1, mio. kr. samt en øget gældsætning på ca.,7 mio. kr. som følge af, at driftsresultatet ikke rækker til ejeraflønning og investeringer. En soliditet på 17 % betyder, at ca. 83 % af finansieringen af bedriften udgøres af gæld + hensættelser til skat. Soliditeten indeholder store spredninger de enkelte bedrifter imellem og er væsentlig højere for den mindre halvdel af bedrifterne i gennemsnit. Udviklingen er bekymrende, idet svinebedrifter med en meget høj gældsprocent er meget rentefølsomme og dermed sårbare hvis renten stiger. Figur 3 viser fordelingen af bedrifter efter soliditet. Samlet set har 87 % af bedrifterne en positiv soliditet. Antal bedrifter <-2,5% -2,5 til % til 2,5% 2,5 til 5% 5 til 7,5% > 7,5% Afkastningsgrad Øvrige nøgletal Egenkapitalens forrentning er stadig ikke positiv samlet set, dog er den væsentlig forbedret siden 29, hvor den samlet var på minus 8,1 %. I 21 var tallet for den største gruppe på 2,2 %, mens den var negativ for de øvrige grupper, lavest ved gruppe 2 på minus 2,9 %. Der skal således stadig forbedringer til for alle størrelsesgrupper, før resultatet i gennemsnit kan siges at være tilfredsstillende. Overskudsgraden er steget for alle grupper, samlet med 8,4 procentpoint. Dækningsgraden, der måler dækningsbidrag i forhold til bruttoudbytte, er ligeledes steget, idet stykomkostninger har været næsten konstante. Kapacitetsgraden steg fra 1, i gennemsnit i 29 til 1,23 i 21, da kapacitetsomkostningerne er uændrede. Antal bedrifter <-1% -1 til % til 1% 1 til 2% 2 til 3% Soliditet 3 til 4% 4 til 5% 5 til 6% > 6% 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Figur 2. Fordeling af afkastningsgrad. Figur 3. Fordeling af bedrifterne efter soliditet. 1 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 11

3 Tabel 4. Investeringer på smågrisebedrifter, 21. Investering i: Driftsbygninger Maskiner Inventar husdyrbrug Investeringer i svinebrug i alt Driftsmæssige afskrivninger på svinebrug Nettoinvestering svinebrug Investeringer i jord m.v Kr. pr. smågris Investeringer Investeringer relateret til dyrehold er holdt adskilt fra investeringer i jord. Investeringerne i svinebrug var størst for de største bedrifter, idet gruppe 1 investerede for i alt 775. kr., mens gruppe 4 investerede for 164. kr. Der er stor relativ forskel på, hvordan de forskellige grupper investerer mest. Gruppe 1 investerede ret jævnt mellem driftsbygninger, maskiner og inventar, mens gruppe 2 investerede over halvdelen af nye investeringer til svinebrug i driftsbygninger. Ved at trække de driftsmæssige afskrivninger fra investeringerne fås nettoinvesteringerne. Disse blev samlet på minus 233. kr. Investeringer i jord faldt med 135. kr. relativt til 29. En vigtig tendens fra 29 til 21 er, at investeringerne er faldet for de største producenter, mens de er steget for de mindste (ikke angivet i tabellen). Udvikling i dækningsbidrag pr. årsso En indsats for at udvide datagrundlaget samt en ny intern analysemetode gør, at der i år er et meget større antal regnskaber i analysen end tidligere år. Udviklingen i bedrifterne i denne database går mod større bedrifter, idet antal årssøer er oppe på 575 i gennemsnit. Antal producerede grise pr. årsso er steget med,4, og dækningsbidrag pr. årsso er steget med 695 kr. Siden et dyk fra er dækningsbidrag pr. årsso steget jævnt, sådan at tallet nu er oppe på 85 % af 26-niveauet. Udviklingen i dækningsbidrag pr. produceret smågris er illustreret i figur 4. Spredning i dækningsbidrag pr. årsso Tabel 6 viser udvalgte regnskabs- og effektivitetstal for smågriseproducenter, fordelt på fire grupper efter dækningsbidrag pr. årsso. Dette giver mulighed for at identificere de væsentligste forskelle mellem dem der klarede sig bedst, og dem der klarede sig mindre godt i 21. Tabel 5. Effektivitet og økonomi for smågriseproducenter Antal bedrifter Antal årssøer Producerede grise pr. årsso 23,7 24,9 26,1 26,3 26,2 26,6 Vægt pr. afgået gris, kg 32,4 31,9 32,7 32,2 31,4 31,4 Pris pr. produceret gris, kr Dækningsbidrag pr. årsso, kr Dækningsbidrag pr. gris, kr Figur 4. Udviklingen i dækningsbidraget pr. smågris. Tabel 6. Soholdsbedrifter opdelt efter dækningsbidrag pr. årsso, 21. Antal bedrifter Antal årssøer Grise pr. årsso 26,6 28,3 27,1 25,7 24,8 Fravænnede pr. kuld 12,6 13,1 12,7 12,4 12,2 Faringsprocent Kuld pr. årsso inkl. gylte 2,28 2,31 2,29 2,29 2,2 Vægt pr. solgt gris 31,4 31,7 31, ,5 Pris pr. gris, kr Kr. pr. årsso Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Andre omkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Kr. pr. produceret gris Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Andre omkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 13

4 Forskellen i bruttoudbytte på den bedste gruppe og den ringeste gruppe er på 3.78 kr. pr. årsso. Stykomkostningerne i den bedste gruppe er 517 kr. højere end i den ringeste gruppe. Det skyldes højere foderomkostninger og højere omkostninger til dyrlæge og medicin, men da den bedste gruppe producerer ca. 3,5 grise flere per årsso, bliver dækningsbidrag kr. højere end i den ringeste gruppe. Dette svarer til 12 kr. pr. produceret gris. Regionalt opdelt analyse En regional opdeling af bedrifternes regnskaber viser store regionale forskelle i indtjeningen. På Sjælland og øerne samt Fyn og Sønderjylland blev det til positive driftsresultater på kr., mens det blev til negative resultater i Østjylland og Vestjylland på hhv. 19. kr. og 74. kr. Værst ser det ud i Nordjylland med et samlet negativt resultat på 44. kr. i gennemsnit. Nordjyderne har de højeste bruttoudbytter og de højeste dækningsbidrag, men højere kapacitetsomkostninger og finansieringsomkostninger gør, at resultatet bliver negativt. For at kunne sammenligne de økonomiske resultater på lige vilkår skaleres der efter bruttoudbytte og derefter i forhold til landsgennemsnittet for de enkelte poster. Driftsresultatet er udeladt, da det spænder over positive og negative resultater. En vigtig årsag til de østlige øers bedre resultat kan findes i 6 % lavere stykomkostninger og 7 % lavere driftsmæssige afskrivninger relativt til bruttoudbyttet sammenlignet med landsgennemsnittet. For Fyn og Sønderjylland er der 3 % lavere kapacitetsomkostninger og hele 8 % lavere finansieringsomkostninger end for gennemsnittet. Nordjyderne har lidt højere stykomkostninger og kapacitetsomkostninger end gennemsnittet, men adskiller sig især ved at have væsentligt højere finansieringsomkostninger. En forklaring på dette kan ses ved en opgørelse af soliditeten, der er lavest i Nordjylland med 12,1 % og i Vestjylland med 15,1 %, og højest på de østlige øer med 24,7 %, dobbelt så høj som i Nordjylland. Der er store regionale forskelle i bedrifternes indtjening, hvilket bl.a. skyldes forskelle i stykomkostninger, kapacitetsomkostninger og især finansieringsomkostninger. Tabel 7. Indtjening på bedrifter med sohold, fordelt på regioner, 21. Fyn og Region Østlige øer Sdr.jylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Antal regnskaber Antal årssøer Antal fravænnede grise Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Fravænnede grise pr. årsso 28,2 28,3 28,1 28,4 28,4 27,8 Vægt solgte smågrise, kg Kr. pr. solgt smågris Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Tabel 8. Regional opdeling af driftsresultatet indekseret i forhold til bruttoudbyttet, 21. Fyn og Region Gns. Østlige øer Sdr.jylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 15

5 Indtjening på smågrisebedrifter med 7 kg produktion Der indgår 94 regnskaber i analysen af bedrifter med produktion af 7 kg s grise. Bedrifterne havde i gennemsnit 835 årssøer. 7 kg s producenterne havde 12 færre dyreenheder og 41 hektar mindre end 3 kg s producenterne. 7 kg s producenterne havde et positivt samlet resultat på 93. kr. Dette dækker dog over store forskelle mellem de enkelte grupper, da det især var den største fjerdedel af bedrifterne, der havde succes med et plus på i gennemsnit 355. kr. Den mindste fjerdedel havde et plus på 53. kr., mens de midterste grupper kom ud med et samlet negativt resultat på hhv. 39. kr. og 21. kr. Den store variation kan dog være et udtryk for det lave antal regnskaber i databasen. Siden 29 er indtjeningen forbedret med ca. 1,3 mio. kr. Heraf er bruttoudbyttet 1,16 mio. kr. højere. Stykomkostningerne er tæt på uændrede, mens kapacitetsomkostninger steg 212. kr. Resultat af primær drift var sidste år på 126. kr. Finansieringsomkostningerne var 122. kr. lavere i 21 end året før. Ændringerne ser ud til at være ret jævnt fordelt over alle besætningsstørrelser. Produktionseffektivitet Effektivitetskontrollen er baseret på 749 bedrifter med sohold. Resultater fra 29 og 21 følger kalenderåret. Der er indhentet data fra brugerne af AgroSoft og DLBR SvineIT. For dette datasæt ses en stigning i antal grise pr. årsso fra 29 til 21. Et væsentlig effektivitetsmål er antallet af fravænnede grise pr. kuld, der er steget fra 12,2 til 12,4. Denne stigning kombineret med en lille stigning i antal kuld pr. årsso betyder, at antal fravænnede grise pr. årsso er steget fra 27,5 til 28,1. Effektiviteten er dermed fortsat stigende med samme tempo som vi har set igennem en lang årrække. Figur 5 illustrerer den historiske udvikling i antal fravænnede grise pr. årsso. Tabel 1. Resultater fra effektivitetskontrollen i soholdet. Periode Bedste 25 pct. 21 Dårligste 25 pct. 21 Antal bedrifter Antal årssøer Kuld pr. årsso 2,24 2,23 2,25 2,25 2,26 2,32 2,18 Levendefødte pr. kuld 13,3 13,6 14, 14,2 14,5 15,1 13,9 Dødfødte pr. kuld 1,7 1,7 1,8 1,9 1,8 1,8 1,8 Fravænnede pr. kuld 11,4 11,7 12,1 12,2 12,4 13,2 11,6 Fravænnede grise pr. årsso 25,6 26, 27,3 27,5 28,1 3,7 25,3 Alder ved fravænning, dage 31, 32, 32, 31, 3, 29,2 31,7 Vægt ved fravænning, kg 7,3 7,3 7,3 7,4 7,2 6,9 7,5 Døde efter fravænning, % 3,6 3,1 2,7 2,6 2,8 2,1 3,5 Spildfoderdage pr. kuld 15,5 15,7 14,8 14,9 14,2 11,1 18,6 Vægt pr. afgået gris, kg 31,4 31,7 32,8 31,4 31,4 32, 3,6 Daglig tilvækst efter fravænning, g Det lavere antal bedrifter for 28 betyder, at der er udsving i undersøgelsen for dette år og 21 følger kalenderåret. Øvrige år er fra oktober-oktober. 3 Reference daglig tilvækst, dvs. sammenlignelig over tid. Tabel 9. Indtjening på smågrisebedrifter med produktion af 7 kg grise opdelt efter besætningsstørrelse, 21. Antal regnskaber Antal årssøer Landbrugsareal, ha i alt Fravænnede grise pr. årsso 28 27,5 27,5 28,1 Dyreenheder Kr. pr. solgt smågris ,5 Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt , 26 25,6 25,5 25, 25 24,6 24,5 24, Figur 5. Udviklingen i fravænnede grise pr. årsso Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 17

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi. Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin Produktionsøkonomi Svin 1

Produktionsøkonomi. Svin Produktionsøkonomi Svin 1 Produktionsøkonomi Svin 2009 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Anders B. Hummelmose, Dansk

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2014 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Agro Food Park 15 Skejby DK 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 F +45 8740 5010 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Produktionsøkonomi Svin 2012 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Forfattere Forfattere

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Produktionsøkonomi SVIN 2016

Produktionsøkonomi SVIN 2016 Produktionsøkonomi SVIN 2016 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel

Læs mere

Produktionsøkonomi SVIN 2017

Produktionsøkonomi SVIN 2017 Produktionsøkonomi SVIN 2017 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMI SVIN er udgivet af

PRODUKTIONSØKONOMI SVIN er udgivet af PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018 4 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018 er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N +45 8750 5000 +45 8740 5010 seges.dk svineproduktion.dk Forfattere

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2012 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check Svin 2012 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og

Læs mere

Driftsresultater 2009

Driftsresultater 2009 Driftsresultater VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Foreløbige tal pr. 28. maj SMÅGRISEPRODUCENTER PRODUKTIONSGRUNDLAG 2008 Antal regnskaber Landbrugsareal, ha Antal årssøer Antal producerede grise pr. årsso Aktiver

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 version 2 v/ Arvo Oinask og Karen Jørgensen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet

Læs mere

SAGRO Svin. Økonomikonference 2018

SAGRO Svin. Økonomikonference 2018 SAGRO Svin Økonomikonference 2018 Noteringen 2015-2017 8,0 8,5 9,0 9,5 10,0 10,5 11,0 11,5 12,0 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 3 8 13 18 23 28 33 38 43 48 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 Opnået Prognose

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

SVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær

SVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær SVINE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær Svineproducent i Danmark 2017 106 svineregnskaber fra LMO, LandboSyd, SAGRO & LandboNord. Sohold 7 kg & 30 kg Slagtesvin

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft. NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask DRIFTSRESULTATER Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Malkekvægbedrifter Produktionsgrundlag

Læs mere

Regnskabsresultater 2017

Regnskabsresultater 2017 Regnskabsresultater 2017 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 1 bedrift er udskiftet siden sidste år. Et bredt udsnit af både store og små, søer og slagtesvin.

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 17 INDHOLD RESULTATOPGØRELSE... 5 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1 Produktionsøkonomi Svin 2008 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde, Aulum den 27. februar 2019

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde, Aulum den 27. februar 2019 LOKALE REGNSKABSRESULTATER 2018 Økonomimøde, Aulum den 27. februar 2019 Nøgletal kartoffelavler 2018 2017 Avl vårbyg pr. ha 50 hkg 58 hkg Pris pr. hkg. solgt byg 135 kr. 118 kr. Avl stivelsekartofler pr.

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

SAGRO Svin. Økonomikonference 2019

SAGRO Svin. Økonomikonference 2019 SAGRO Svin Økonomikonference 2019 Noteringen 2016-2018 12,0 11,5 2016 2017 2018 11,0 10,5 10,49 10,00 10,0 9,69 9,68 9,5 9,0 9,49 9,06 8,67 8,5 8,0 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 4 9 14 19 24 29 34 39

Læs mere

ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER. Februar 2018

ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER. Februar 2018 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER Februar 2018 Svineproducenternes økonomiske resultater 2017 Regnskabsresultater 2017 - Resultat og Likviditet - Balance og Soliditet - Dækningsbidrag og indtjening Forventninger

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019.

Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019. Af økonomirådgivere Kenneth Jensen og Henry Jespersen. Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019. I dette skriv vil vi prøve at estimere tørkens økonomiske betydning

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 \ 1 / 16 INDHOLD RESULTATOPGØRELSE... 4 Smågriseproducenter... 4 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL

AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR. 1813 Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau.

Læs mere

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018 LOKALE REGNSKABSRESULTATER 2017 Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018 KARTOFLER Nøgletal kartoffelavler 2017 2016 Avl vårbyg pr. ha 58 hkg 48 hkg Avl stivelsekartofler pr. ha 464 hkg 432 hkg DB korn pr.

Læs mere

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends Årets regnskabstal fra årsrapport 2015 ved Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen Hovedtrends Resultatmæssig en tilbagegang i indtjeningen på 50% i forhold til 2014 for alle heltidsbrug (på tværs af driftsgrene).

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes

Læs mere