Kystmiljøberedskabsplan for Helsingør, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal

Transkript

1 Kystmiljøberedskabsplan for Helsingør, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Kommuner Version 2013/14 1

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING FORMÅL OPBYGNING AF PLANEN RAMMER FOR KOMMUNERNES KYSTMILJØBEREDSKAB OPDATERING AF PLANEN ØVELSE OG UDDANNELSE OPERATIONEL PLAN OPERATIV ORGANISATION Krisestab ved hændelser, der involverer en kommune Krisestab ved hændelser, der involverer flere kommuner Oversigt over opgaveområder og ansvarlige Kontaktoplysninger på krisestab, andre aktører mv OPERATIVE PROCEDURER I FORM AF INDSATSPROCEDURER Alarmering og aktivering af kystmiljøberedskabet Anmeldelse af hændelse til Miljøstyrelsen og refusionsmuligheder a. Krav til anmeldelsens form Indsatsledelse a. Bestemmelse af relevant indsatsniveau (niveau 1, 2 eller 3) b. Prioritering af indsatsen forskellige steder c. Assistance og koordination med andre aktører i kystmiljøberedskabet d. Styring af entreprenører Varsling af brugere af berørt område (fiskere, borgere, turister mv.) Opsamling, deponi og bortskaffelse af opsamlet affald mv Prøvetagning og sikring af beviser Logføring Ekstern kommunikation a. Kontakt til borgere, presse og media b. Kontakt til forsikringsselskaber (ved kendt skadevolder) Sekretariat BILAG... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BILAG 1: KORTMATERIALE... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. Kort 1: Kort over den samlede kyststrækning med overordnet prioritering...fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. prioritet: Sårbare kystområder (Nivåbugten)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2. prioritet: Havne... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. prioritet: Stenstrande (blå streger) og 4. prioritet: Sandstrande (gule streger)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kort 2: Kort over hver kommunes kyststrækning med hver kommunes prioriteringfejl! Bogmærke er ikke defineret. Kort 3: Adgangsveje til kyststrækning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kort 4: Opsamlingssteder... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kort 5: Depotmuligheder... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. BILAG 2: MATERIELOVERSIGT... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BILAG 3: SKABELON TIL LOG BILAG 4: KONTAKTOPLYSNINGER TIL HAVNE

3 1. Indledning 1.1 Formål Denne plan har til formål at beskrive, hvordan kommunerne skal agere i tilfælde af olieog kemikalieforureningshændelser langs kysten i Helsingør, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Kommuner, herefter kaldet kommunernes kystmiljøberedskab. Planen gælder både hændelser, der omfatter en af kommunerne og hændelser, der omfatter flere eller alle fire kommuner. 1.2 Opbygning af planen Planen er opbygget med henblik på at være en simpel, overskuelig og handlingsorienteret manual, som aktørerne kan anvende i tilfælde af forureningshændelser i kystnære områder og havne. Den overordnede opbygning af planen er følgende: 1. Kapitel 1 er indledning, herunder bl.a. beskrivelse af de lovmæssige rammer for kommunernes kystmiljøberedskab samt procedure for opdatering af planen. 2. Kapitel 2 er den operationelle plan, som konkret beskriver, hvad der skal gøres i tilfælde af hændelser og hvem der skal gøre det. Afsnit 2.1 og 2.2 (side 6-18) er de vigtigste afsnit i planen i en akut situation. 3. Kapitel 3 indeholder bilag i form af kort, materieloversigt og skabelon til log. 1.3 Rammer for kommunernes kystmiljøberedskab Rammerne for kommunernes opgaver og ansvar i tilknytning til kystmiljøberedskabet er defineret ud fra følgende lovgivning: Lov nr. 476 af 30. juni 1993 om havmiljø, 34, 35 og 36 med tilhørende uddybende bekendtgørelser, herunder Strandrensningsbekendtgørelsen (BEK nr af 13/12/2006) Miljøstyrelsens Vejledning nr om strandrensning fra marts 2008 Beredskabsloven (LBK nr. 660 af 10/06/2009) Af disse love, vejledninger mv. fremgår det bl.a.: Vedrørende kommunernes ansvar 1 : Kommunalbestyrelsen har ansvar for sanering af kyststrækninger og bekæmpelse af forurening i havne i tilfælde af olie- eller kemikalieforurening og skal udarbejde en beredskabsplan for denne indsats. Som del af dette kan kommunalbestyrelsen pålægge havnebestyrelsen at udarbejde en beredskabsplan for bekæmpelse af forurening i hav- 1 Se yderligere i Havmiljøloven samt Vejledning om Strandrensning 3

4 nen samt at sørge for, at det nødvendige materiel er til rådighed. Kommunalbestyrelsen skal underrette miljøministeren og forsvarsministeren om indholdet af beredskabsplanerne og ændringer og tillæg til disse. Den enkelte kommune skal disponere over mandskab og materiel til sanering eller bekæmpelse af en forurening, der ikke er af et ekstraordinært stort omfang, mens særlig alvorlige og omfattende forureninger ledes af forsvarsministeren eller andre myndigheder, som ministeren bemyndiger dertil. Vedrørende mulighed for refusion af udgifter til sanering 2 : Udgifter til sanering af kyststrækninger i en kommune, herunder til prøvetagning, laboratorieanalyse mv. afholdes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har efterfølgende mulighed for at få dækket de dokumenterede udgifter i Miljøstyrelsen. Anmeldelse af en forurening skal ske før iværksættelse af enhver bekæmpelses- og saneringsforanstaltning, da det er en forudsætning for, at der efterfølgende er mulighed for at få refunderet udgifterne i Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen dækker udgifter til: personel og materiel som har været indsat til forureningsbekæmpelsen øvrige relevante udgifter, herunder kompensation for affaldsafgiften. Miljøstyrelsen dækker ikke udgifter til: forplejning revisorpåtegning administrationsudgifter (overheads) Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at udgifter forbundet med sanering af forurening af havne afholdes af havnebestyrelsen. 1.4 Opdatering af planen Kommunalbestyrelsen skal underrette Søværnets Operative Kommando/ Miljøstyrelsen om indholdet af beredskabsplanen samt løbende og mindst én gang om året ajourføre denne og i forbindelse hermed at udsende fornødne rettelser, jf. afsnit 3.7 i Miljøstyrelsens Vejledning om strandrensning, Planen skal opdateres en gang årligt i forlængelse af et årligt evalueringsmøde mellem de fire kommuner. Derudover skal planen evalueres efter konkrete hændelser. Ansvaret for afholdelse af årligt evalueringsmøde samt opdatering af planen går på skift mellem de forskellige parter efter følgende plan: 2011: Nordsjællands Brandvæsen 2 Se yderligere i Strandrensningsbekendtgørelsen 4

5 2012: Rudersdal Kommune 2013: Helsingør Kommune 2014: Rudersdal Hørsholm Brandvæsen 2015: Fredensborg Kommune 2016: Hørsholm Kommune Planen godkendes i kommunalbestyrelsen, hvorefter den sendes til orientering til SOK/Miljøstyrelsen samt Nordsjællands Politi. 1.5 Øvelse og uddannelse Der afholdes en gang årligt en øvelse og evalueringsmøde mellem de fire kommuner og eventuelt andre aktører. Øvelserne er i form af planspil, dilemmaøvelser, stabsøvelser, fuldskalaøvelser eller lignende. Ansvarlig for planlægning og afholdelse af øvelsen er den samme part, som står for opdatering af planen. 5

6 2. Operationel plan 2.1 Operativ organisation Krisestab ved hændelser, der involverer en kommune Intern krisestab Chef for Miljøområdet Beredskabschef Støttefunktioner Sekretariatsfunktion Logføringsfunktion Ekstern kommunikationsfunktion Kommandostade (KST) Politi Miljøafdeling Indsatsleder Havne Miljøstyrelsen SOK Nabokommuner Støttefunktionerne i krisestaben er med som stabsfunktioner og er ikke beslutningstagende parter. Aktører udenfor kommunens interne krisestab indgår ikke i krisestaben, men er taget med figuren for at illustrere berøringsfladerne. Krisestaben samles i det, der kaldes kommandostation, som vil blive etableret i det rådhus, som er tættest på det primære skadested. 6

7 2.1.2 Krisestab ved hændelser, der involverer flere kommuner Intern krisestab Chefer for Miljøområdet fra kommune 1-4 Beredskabschefer fra kommune 1-4 Støttefunktioner fra kommune 1-4 Kommandostade (KST) Politi Miljøafdelinger fra kommune 1-4 Indsatsledere fra kommune 1-4 Havne Miljøstyrelsen SOK Nabokommuner 7

8 8

9 2.1.3 Oversigt over opgaveområder og ansvarlige Opgaveområde Rudersdal Hørsholm Fredensdensborg Helsingørl Ressourceallokering til håndtering af og økonomistyring af hændelsen Alarmering og aktivering af kystmiljøberedskabet Aktivering af krisestab Koordination med Miljøstyrelsen og andre forvaltningsområder, herunder anmeldelse af hændelse til Miljøstyrelsen Afhjælpende akut indsats Sikring af beviser, herunder prøvetagning + fotodokumentation Chef for Natur, Park og Miljø Miljøchef Indsatsleder ved Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Indsatsleder ved Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Chef for Natur, Park og Miljø Miljøchef Miljø- og Klimachef Centerchef Teknik og Miljø Indsatsleder ved Nordsjællands Brandvæsen Indsatsleder ved Nordsjællands Brandvæsen Miljø- og Klimachef Centerchef Teknik og Miljø Redningsberedskabets indsatsleder i samråd med miljøafdeling Miljøafdeling Logføring for krisestab Chef for Natur, Park og Miljø Miljøchef Miljø- og Klimachef Centerchef Teknik og Miljø Ekstern kommunikation, herunder hjemmeside, presse mv. Sekretariat, herunder ansvar for etablering af kommandostation, personaleudskiftning, forplejning mv. Krisestaben Krisestaben 9

10 2.1.4 Kontaktoplysninger på krisestab, andre aktører mv. Funktion Rudersdal Kommune Hørsholm Kommune Fredensborg Kommune Helsingør Kommune Chef for miljøområdet Beredskabschef Indsatsleder Miljøafdeling Sekretariatsfunktion Logføringsfunktion Kommunikationsfunktion Chef for Natur, Park og Miljø Miljøchef Beredskabschef Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Indsatsleder Rudersdal Hørsholm Brandvæsen via vagtcentral Natur, Park & Miljø Områdechef Teknik og Miljø Natur, Park & Miljø Chef for Natur, Park og Miljø Miljøchef Miljøchef Miljøchef Miljøchef Miljø- og Klimachef Centerchef Teknik & Miljø / Beredskabschef, Nordsjællands Brandvæsen Indsatsleder Fredensborg Miljø- og klimachef Direktør for Miljø og Teknik / Miljø- og Klimachef Miljø- og Klimachef Miljø- og Klimachef Indsatsleder Helsingør Miljø & natur Centerchef Teknik & Miljø / Centerchef Teknik & Miljø / Centerchef Teknik & Miljø /

11 Eksterne aktører: Miljøstyrelsen SOK Nordsjællands Politi Tlf Havne Se bilag 4 DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi Kemikalieberedskabsvagten Nordforbrændingen ALS Denmark A/S (prøvetagning) Vildtkonsulent, Rudersdal og Hørsholm, Sven Norup Vildtkonsulent, Fredensborg og Helsingør, Niels Worm Tlf , mail: mst@mst.dk Tlf , mail: sok@mil.dk Tlf / , mail: dce@au.dk Tlf (døgnvagt), mail: kemi@brs.dk Tlf , mail: nordf@nordf.dk Tlf , fax , mail: info@alsglobal.com Tlf , mail: snj@nst.dk Tlf , mail: new@nst.dk Kontaktpersoner indenfor miljøområdet i nabokommuner: Gribskov Kontaktes via redningsberedskabets indsatsleder: Frederikssund-Halsnæs Kontaktes via redningsberedskabets indsatsleder: Hillerød Kontaktes via redningsberedskabets indsatsleder: Allerød Kontaktes via redningsberedskabets indsatsleder: Furesø Kontaktes via redningsberedskabets indsatsleder: (samme som Allerød) Lyngby-Taarbæk Kontaktes via redningsberedskabets indsatsleder: Gentofte Kontaktes via redningsberedskabets indsatsleder:

12 2.2 Operative procedurer i form af indsatsprocedurer Den overordnede indsatsprocedure indeholder følgende elementer: Indledende akut fase Alarmering og aktivering af kystmiljøberedskabet, se pkt Anmeldelse af hændelse til Miljøstyrelsen, se pkt Varsling, se pkt Udførende fase Indsatsledelse, se pkt Opsamling og bortskaffelse af kemikalieaffald, se pkt Prøvetagning og sikring af beviser, se pkt Logføring, se pkt Ekstern kommunikation, se pkt Sekretariat, se pkt Afsluttende fase Afslutning af sag i forhold til Miljøstyrelsen Hvert element er beskrevet i detaljer i det følgende Alarmering og aktivering af kystmiljøberedskabet Alarmering af kommunens kystmiljøberedskab kan ske ad flere veje: Via SOK som melding om forurening på havet, der kan true kyststrækning. SOK har pligt til at meddele de kommunale myndigheder om forureninger, jf., jf. afsnit 3.2 i Miljøstyrelsens Vejledning om strandrensning, 2008 Via 112-alarmcentralen som akut melding Via henvendelse fra borger direkte til kommunen Uanset hvor alarmen kommer fra, skal alarmen gå til redningsberedskabets indsatsleder, som herefter har ansvar for at alarmere de berørte kommuners miljøafdelinger og aktivere krisestaben. Hvis alarmen ikke er kommet fra SOK, skal redningsberedskabets indsatsleder i tilfælde af en større forurening straks meddele dette til SOK/Miljøstyrelsen, jf. afsnit 3.2 i Miljøstyrelsens Vejledning om strandrensning,

13 2.2.2 Anmeldelse af hændelse til Miljøstyrelsen og refusionsmuligheder Anmeldelse af forurening til Miljøstyrelsen skal ske straks, der er modtaget anmeldelse om forurening og før iværksættelse af enhver bekæmpelses- og saneringsforanstaltning, da det er en forudsætning for, at der efterfølgende er mulighed for at få refunderet udgifterne i Miljøstyrelsen. Miljøafdelingen i den berørte kommune har ansvar for, at dette bliver gjort straks, der er modtaget melding om forurening. Selvom forureneren er kendt, er det en god ide at anmelde forureningen til Miljøstyrelsen, da det ikke kan forudsættes, at udgifter til sanering dækkes af forurenerens forsikringsselskab. a. Krav til anmeldelsens form Anmeldelsen skal som minimum indeholde oplysninger om: Hvor forureningen har fundet sted Anmeldelsestidspunkt Navn og telefonnummer på den kommune, der anmelder forureningen. Anmeldelsen skal snarest muligt følges op med en telefax, eller et brev, der skal indeholde en mere detaljeret beskrivelse af forureningens karakter og omfang, kommunens påtænkte/iværksatte foranstaltninger samt et overslag over de samlede udgifter til saneringsforanstaltningerne. Indenfor Miljøstyrelsens almindelige kontortid (man.-fre. kl. 9-16), skal anmeldelse ske ved telefonisk henvendelse, efterfulgt af en telefax, eller et brev. Udenfor styrelsens normale kontortid skal anmeldelse ske ved telefax, eller brev: Miljøstyrelsen Strandgade København K. Kommunens refusionsbegæringer, der fremsættes i forlængelse af en sådan anmeldelse til Miljøstyrelsen, skal indeholde følgende oplysninger: Kommunens navn og adresse. Kommunens kontooplysninger. Rapport opført i kronologisk rækkefølge over de iværksatte foranstaltninger (minutrapport). 13

14 Mængden af olie- og kemikalieforurenet sand fra strandrensningen indvejet i tons. Dokumentation i form af daterede indvejningssedler fra det registreringspligtige anlæg, påført affalds art og vægt. Kopi af timesedler med angivelse af timepris for alt personel og materiel som har været indsat til forureningsbekæmpelsen. Kopi af bilag vedrørende øvrige relevante udgifter, som ønskes refunderet, herunder kompensation for affaldsafgiften Indsatsledelse Indsatsen ledes overordnet af krisestaben, se afsnit 2.1. Operativ organisation. Krisestaben skal følgende indenfor sit geografiske område, jf. afsnit 3.2 i Miljøstyrelsens Vejledning om strandrensning, 2008: 1. Afgøre, om en afspærring af området skal etableres 2. Beslutte, hvorvidt der ved modtagelse af en forureningsmelding skal iværksættes en bekæmpelsesaktion samt om dennes omfang (indsatsniveau 1, 2 eller 3, jf. næste afsnit). 3. Beslutte hvilke bekæmpelsesmetoder, der skal bringes i anvendelse. 4. Lede selve bekæmpelsesaktionen. 5. Foranledige, at andre berørte myndigheder og organisationer orienteres i fornødent omfang. 6. Træffe beslutning om at rekvirere eller yde bistand i nødvendigt og muligt omfang. 7. Foranledige prøver af indsamlet ilanddrevet olie eller kemikalier. 8. Bestemme, hvornår en iværksat bekæmpelsesaktion skal indstilles. Ved omfattende forureninger eller i tilfælde, hvor flere kommuners strande er forurenede, koordineres bekæmpelsen på land af de berørte kommuner. a. Bestemmelse af relevant indsatsniveau (niveau 1, 2 eller 3) Omfanget af saneringsindsatsen fastlægges ud fra et af følgende tre indsatsniveauer: 1. indsatsniveau (mindre forureninger): Dette indsatsniveau kan hensigtsmæssigt knyttes til det kommunale redningsberedskab. 2. indsatsniveau (større forureninger): Dette niveau supplerer 1. niveau ved større forureninger. 2. indsatsniveau bør omfatte hele eller store dele af de samlede kapaciteter i den kommunale organisation. 14

15 3. indsatsniveau (alvorlige og omfattende forureninger): Dette supplerer 1. niveau og 2. niveau og vil indebære, at ledelsen af aktionen overtages af forsvarsministeren eller andre myndigheder, som ministeren bemyndiger dertil. Såfremt der sker forureninger så store så kommunen/kommunerne ikke kan håndtere, kontakter kommunes miljøafdelingschef SOK med henblik på at lade ledelse af opgaven overgå til Forsvarsministeriet. I disse tilfælde vil de kommunale myndigheder normalt have ledelsen af den egentlige saneringsaktion, mens Forsvarsministeriet/Søværnets Operative Kommando vil lede den overordnede koordination af indsættelsen af ressourcer. b. Prioritering af indsatsen forskellige steder Indsats på kyststrækningen prioriteres overordnet for alle fire kommuner efter følgende rækkefølge: Prioritet Område Begrundelse 1. prioritet Nivåbugten Nivå Bugt er yngle- og opvækstområde for fugle og fisk og er udpeget som naturvidenskabeligt interesseområde. 2. prioritet Havne Materielle værdier i form af både og store udgifter til sanering 3. prioritet Stenstrande Mere besværlig og omkostningsfuld sanering end for sandstrande 4. prioritet Sandstrande Bilag 1, kort 1 viser, hvilke områder der er henholdsvis 1., 2., 3. og 4. prioritet på tværs af alle fire kommuner. Bilag 1, kort 2 viser, hvilke områder der er henholdsvis 1., 2., 3. og 4. prioritet internt i den enkelte kommune. c. Assistance og koordination med andre aktører i kystmiljøberedskabet Vurderer krisestaben, at der er behov for yderligere assistance i form af mandskab, materiel mv. end det, der lokalt er til rådighed, kan den kommunale ledelse anmode om bistand fra det statslige beredskab, herunder om lån af bekæmpelsesmateriel. Bilag 2 indeholder oversigt over materiel, som kommunerne råder over til kystmiljøforureningshændelser. Anmodning om assistance, herunder lån af bekæmpelsesmateriel tilhørende det statslige beredskab, rettes til Søværnets Operative Kommando. Hvis det kun vedrører ma- 15

16 teriel til bekæmpelse af forurening på land, sker anmodning om assistance direkte til det statslige beredskab. Søværnets Operative Kommando vil så vurdere, i hvor stor udstrækning det vil være muligt at imødekomme den modtagne anmodning om assistance og udlån af materiel. I forbindelse med ydelse af assistance eller udlån betaler rekvirenten Søværnets Operative Kommando de til enhver tid gældende lejesatser. Ved assistance fra det statslige beredskab vil Beredskabsstyrelsens enheder være underlagt den kommunale indsatsledelse, medmindre andet bestemmes af Forsvarsministeren. Krisestaben er sammen med kommunalbestyrelsen, jf. afsnit 2.5 i Miljøstyrelsens Vejledning om strandrensning, 2008, ansvarlige for at vurdere, hvornår en bekæmpelses- og saneringsaktion kan betragtes som afsluttet på tilfredsstillende måde. Krisestaben er ansvarlig for, at alle i aktionen involverede personer, myndigheder m.v. herefter orienteres om indsatsens afslutning. d. Styring af entreprenører Den indsatsmæssige styring af entreprenører, der er rekvireret og indsat til at assistere redningsberedskabet, styres af redningsberedskabets indsatsleder i samråd med miljøafdelingen. Rekvirering af eksterne entreprenører til assistance for redningsberedskabet styres og bogføres af krisestabens logføringsfunktion. Kommunens Vej og Parkafdeling skal kunne stille med kørselsleder efter behov Varsling af brugere af berørt område (fiskere, borgere, turister mv.) Varsling iværksættes af redningsberedskabets indsatsleder i samråd med krisestaben og går via det lokale politi Opsamling, deponi og bortskaffelse af opsamlet affald mv. Redningsberedskabets indsatsleder leder indsatsen med opsamling af olieaffald mv., mens deponi og bortskaffelse af olieaffald mv. ledes af miljøafdelingen i samråd med krisestaben. Miljøafdelingen har ansvar for at anvise oplagssteder. Bortskaffelse af affald skal ske ved at kontakte Nordforbrænding, som så kan hjælpe med vejledning i, hvad der skal ske med det opsamlede affald afhængig af typen af affald. Efter forureningsbekæmpelsens afslutning forestår en rengøring/kassation af det anvendte materiel. Før materiel kasseres bør skadevolderens forsikringsselskab underrettes, såfremt denne er kendt, for at give selskabet mulighed for besigtigelse, inden materiellet kasseres eller destrueres. 16

17 2.2.6 Prøvetagning og sikring af beviser Miljøafdelingen skal straks efter, at melding om forurening er modtaget, igangsætte prøvetagning, fotodokumentation og anden form for relevant sikring af beviser. Prøvetagningsudstyr skal rekvireres hos indsatsleder ved Nordsjællands Brandvæsen (Helsingør). Denne dokumentation er af allerstørste betydning, hvis analyseresultatet og stofidentifikationen skal kunne anvendes som bevismateriale i en eventuel erstatnings- /straffesag. Der må således aldrig kunne rejses tvivl om, hvilken forurening eller mistænkt kilde en stofprøve eller et analyseresultat stammer fra. Prøvetagning skal ske efter nedenstående retningslinjer for at sikre, at prøverne kan bruges som beviser: Prøver bør tages såvel inden en eventuel strandrensning påbegyndes, som løbende under hele bekæmpelses/ saneringsperioden, idet erfaringerne viser, at andre kunne benytte sig af en konstateret forurening ved at foretage en ulovlig olieudtømmelse i eller i nærheden af det i forvejen olieforurenede område. Øjeblikkelig entydig mærkning samt dokumentation for opbevaring og forsendelse er af betydning for, at ombytning eller forveksling ikke kan finde sted. Prøver skal så vidt muligt opsamles og håndteres af uddannet personale, da de således er et juridisk bevismateriale. Prøverne skal holdes under kontrol indtil det tidspunkt, hvor en juridisk proces er afsluttet eller en konstateret forurening ikke mere kan forventes opklaret, herunder udløb af forældelsesfrist. I forbindelse med forsendelse af prøver til analyselaboratorium ved tredje part (PostDanmark o.l.), skal prøverne forsegles, så ethvert uretmæssigt forsøg på at manipulere med prøverne vil kunne dokumenteres. Af hensyn til eventuel bortkomst f.eks. under forsendelse, tilrådes det at tage alle prøver i 2 eksemplarer. Såfremt man ikke har et korrekt prøvetagningsudstyr, kan man for at sikre en prøve anvende for eksempel en skovl, en øse, eller anden form for beholder til opsamlingen, afhængig af, hvorledes stoffet optræder. I visse tilfælde, hvor frit stof ikke kan optages, kan forurenede genstande (træstykker, sten, fjer, tang, plastposer m.v.) anvendes. Når man opsamler prøverne er det vigtigt, at alle de ting, som kommer i berøring med stoffet er så rene som muligt, idet forurening som stammer fra prøvetagningsudstyret kan indvirke på analyseresultatet. Det er specielt vigtigt, at man ikke bruger udstyr som er forurenet med rester fra andre stoffer, idet det kan kontaminere prøverne. Analyse af stofprøver kan foretages af en række analyselaboratorier, herunder Beredskabsstyrelsens Kemikalieberedskabsvagt og DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi. 17

18 2.2.7 Logføring Logføring er et vigtigt element i en eventuel efterfølgende sag om refusion af udgifter eller juridisk søgsmål med skadevolder og derfor vigtigt at få igangsat, så snart der er modtaget melding om forurening. Logføring har til formål at dokumentere hændelsesforløbet, beslutninger og rekvisitioner i form af hændelses- og rekvisitionsregister med bilag f.eks. tilsynsrapport fra skadested med beviser, referat af krisestabsmøder mv. samt daglige situationsrapporter. Logføring foretages ud fra skabelon vedlagt som bilag Ekstern kommunikation a. Kontakt til borgere, presse og media Kommunikation til borgere, presse og media ledes af krisestaben i samråd med kommunens kommunikationsafdeling. b. Kontakt til forsikringsselskaber (ved kendt skadevolder) Kontakten til forsikringsselskaber foretages af sekretariatsfunktionen. Det anbefales, at der tages kontakt til skadevolders forsikringsselskab, så snart skadevolder er kendt Sekretariat Sekretariatetsfunktionen er ansvarlig for indretning og etablering af de lokaliteter, hvor krisestaben oprettes, personaleudskiftning, forplejning og øvrig logistik mv. 18

19 19

20 Bilag 3: Skabelon til log ENHED fra [dato og tid] til DTG Side af sider Lb.nr. DTG Begivenhed / Indhold Hvad foretaget 20

21 Bilag 4: Kontaktoplysninger til havne Fredensborg Kommune Helsingør Kommune Rudersdal Kommune Hørsholm Kommune Humlebæk Havn I/S Havnevej 3C, 3050 Humlebæk Havnefoged Per E. Petersen Teglgårdsvej 103, 3050 Humlebæk Mobil: Fastnet: Sletten Havn Sletten Havn 1, 3050 Humlebæk Havnefoged Mikkel Askman, mobil: og Ole Hiort, mobil: Sletten Bådværft, tlf: (i dagtimerne) Nivå Havn Nivå Strandpark 25, 2990 Nivå Havnefoged Torben Zedeler Mobil: Helsingør Havn Nordhavnsvej 5, 3000 Helsingør Tlf.: Havnechef Benny Carlsen Mobil Havnefoged Jesper Steensberg Mobil Havnefoged Jan Hjort Christensen Mobil Hornbæk Havn Havnevej 43, 3100 Hornbæk Havnefogde Allan Vodder Mobil Havneformand Jørgen Haagen Nielsen Tlf.: Espergærde Havn Ved Havnen 3, 3060 Espergærde Havnefoged Per Oluf Larsen Mobil Vedbæk Havn Havnekontorets tlf.: Havnefoged Tom Olsen Hotelstien 3, 2950 Vedbæk Mobil: Rungsted Havn A/S Rungsted Havn 10, 2960 Rungsted Kyst Havnemester Henrik Kristensen Tlf.: Mobil:

22 Fredensborg Havn, Esrum Sø Kirkeleddet 256, 3480 Fredensborg Administreres af Sejlklubben Esrum Sø Havnefoged Flemming Tagen Tlf.: Tlf.: Sørup Havn, Esrum Sø Lindevej 2, 3480 Fredensborg Administreres af Sørup Havns Bådelaug Tlf.: Havnefoged Britta Christensen Tlf.: Øvrig henvendelse til formanden: Anders Fisker Tlf.: Snekkersten Havn Strandvejen, 3070 Snekkersten Havnefoged Peter Clausen Tlf: