Implementering af folkeskolereformen

Transkript

1 Drejebog Implementering af folkeskolereformen Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 22. oktober 2013 Billeder: Colourbox.dk

2 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med gennemførelsen af folkeskolereformen... 3 Mål... 4 Struktur i implementeringsplanen... 5 Økonomi... 6 Tids- og procesplan vedr. økonomi... 7 Indhold... 9 Tids- og procesplan vedr. indhold Organisation Tids- og procesplan vedr. organisation Kommunikation Tids- og procesplan vedr. kommunikation Samlet overblik - arbejdsgrupper Samlet overblik trin for trin Bilag 1. Elementer i folkeskolereformen

3 Forord Partierne i folketinget har i juni 2013 indgået en aftale om en ambitiøs og nytænkende folkeskolereform. Med folkeskolereformen bliver der mulighed for at skabe en skole, hvor elevernes læringsudbytte er i centrum og ikke bare selve undervisningen. Der bliver desuden mulighed for at skabe en skole med flere timer, mere bevægelse og mere faglig fordybelse, og hvor politikere, forvaltning, skoleledere og medarbejdere løbende følger op på de fælles nationale mål for folkeskolen, så effekten af arbejdet i skolerne synliggøres. Samtidig er der kendte elementer i reformen. I Norddjurs Kommunes tre politikker: Politik for inklusion og tidlig indsats, politik for it og læring og politik for folkeskolens årgang er der i 2012 lagt et fundament for skolernes virke, der i store træk bygger på de samme tanker som i folkeskolereformen. Så der skal ikke trædes en helt ny sti for skolerne i stedet skal der arbejdes videre ud af de spor, som allerede er lagt. Det betyder ikke, at folkeskolereformen kan implementeres med et knipstag. Det kræver et langt, sejt træk både frem mod august 2014 og i årene, der kommer bagefter. Første skridt er nærværende materiale en drejebog - der beskriver hovedlinjerne i implementeringsprocessen. I en så stor og kompleks proces, som indførelsen af folkeskolereformen er, vil der givetvis undervejs opstå nye aspekter eller nye vinkler på reformens indhold, der kræver en opdatering af drejebogen. Drejebogen er således et dynamisk dokument, som løbende bliver opdateret i takt med reformens implementering. Hvis implementeringen af folkeskolereformen skal lykkes, kræver det, at alle kender opgaven. På vil information om folkeskolereformen blive samlet, ligesom den nyeste udgave af drejebogen findes her. En succesfuld implementering kræver også, at opgaven løses i fællesskab og med størst mulig tryghed for alle de involverede parter. Derfor skal der være et tæt samarbejde mellem elever, forældre, medarbejdere, ledere, politikere, faglige organisationer og andre interessenter i hele implementeringsprocessen. Norddjurs Kommunes nye MED-aftale udgør i den forbindelse et vigtigt grundlag for dialogen mellem medarbejdere og ledelse. Specielt i forhold til de medarbejdergrupper, der påvirkes af ændringer i SFO, vil der også fra ledelsesside være stor opmærksomhed på overholdelsen af den nye personalepolitiks retningslinjer for tryghed i ansættelsen. Som det vil fremgå af drejebogen, så medfører reformen, at skoleområdet står foran et spændende år med rigtig mange muligheder for i fællesskab at få skabt grundlaget for fremtidens folkeskole i Norddjurs Kommune. God læselyst! 2

4 Tilrettelæggelse af arbejdet med gennemførelsen af folkeskolereformen Implementeringen af folkeskolereformen er organisatorisk forankret i skole- og dagtilbudsafdelingen, der hører under velfærdsforvaltningen. Der er nedsat en projektgruppe, som har ansvaret for, at folkeskolereformen implementeres efter hensigten i skoleåret 2014/2015. Projektgruppen, som består af Finn N. Mikkelsen, skole- og dagtilbudschef, Anders Blæsbjerg Baun, sekretariatschef, Lene Ravn Holst, udviklingskonsulent i skole- og dagtilbudsafdelingen og Mette Lubek Petersen, kommunikationskonsulent i skole- og dagtilbudsafdelingen, refererer til velfærdsdirektøren. Projektgruppen får bl.a. til opgave at sikre: Udarbejdelsen af oplæg til politisk stillingtagen Overholdelsen af tids- og procesplanen i forbindelse med implementeringen Et højt internt såvel som eksternt kommunikationsniveau Et tæt samarbejde mellem medarbejdere, ledere, forældre og andre interessenter i implementeringsprocessen Overholdelsen af personalepolitikkens retningslinjer for tryghed i ansættelsen. Arbejdet med implementering af folkeskolereformen vil i vid udstrækning blive baseret på nedsættelse af arbejdsgrupper, der udarbejder forslag til afgrænsede dele af reformen. Det er i den forbindelse projektgruppens opgave at sammensætte arbejdsgrupperne, så de rette kompetencer bringes i spil i de respektive arbejdsgrupper. Undervejes i processen kan der opstå behov for nedsættelse af yderligere arbejdsgrupper. 3

5 Mål I folkeskolereformen er der opstillet tre overordnede nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De ovenstående tre nationale mål for folkeskolen bliver med reformen operationaliseret i fire kvantificerbare resultatmål, som er: 1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 4. Elevernes trivsel skal øges. De fire resultatmål bliver opgjort på nationalt niveau, kommunalt niveau, skoleniveau, klasseniveau og for den enkelte elev, og de bliver et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau og trivsel. Derfor er det også disse fire resultatmål, der bliver rettesnor, når der frem mod august 2014 diskuteres indhold i reformen og implementeringen planlægges. 4

6 Struktur i implementeringsplanen Folkeskolereformen er en kompleks reform, der indeholder mange elementer, som får økonomisk, indholdsmæssig og organisatorisk stor betydning for fremtidens folkeskole. For at skabe en klar og overskuelig implementeringsproces inddeles drejebogen i tre overordnede temaer: Økonomi, Indhold og Organisation. Hertil kommer et fjerde tema: Kommunikation, der arbejder på tværs af de tre andre. I hele processen vil der være fokus på kommunikation omkring de økonomiske, indholdsmæssige og organisatoriske aspekter i reformen både i forhold til elever, forældre, bestyrelser, medarbejdere og ledere og i forhold til eksterne interessenter. Frem mod august 2014 skal der træffes en række valg omkring økonomi, indhold, organisation i fremtidens folkeskole i Norddjurs Kommune. Valg, der skal træffes af politikere, forvaltning, bestyrelser, ledere og medarbejdere og som skal sikre, at Norddjurs Kommune får det bedst mulige udgangspunkt for at kunne leve op til de fire resultatmål for folkeskolen. På de efterfølgende sider gennemgås den proces, der skal foregå inden for hvert af de fire ben frem mod august Der er også mulighed for at få et samlet overblik til sidst i materialet. ØKONOMISKE VALG INDHOLDSMÆSSIGE VALG IMPLEMENTERING AF FOLKESKOLEREFORM ORGANISATORISKE VALG KOMMUNIKATION 5

7 Økonomi I den nuværende beregning af den samlede økonomi for folkeskolereformen i Norddjurs Kommune indgår der en række forudsætninger: Den gennemsnitlige undervisningstid pr. lærer er forøget med 2 timer pr. undervisningsuge, svarende til 80 timer om året. Dette betyder, at undervisningstimetallet stiger fra 655 til 735 timer i almenskolen og specialklasserne og fra 620 til 700 timer på Djurslandskolen. Undervisningstimetallet er baseret på indberetninger til Uni-C for skoleåret 2012/13. I den fagopdelte undervisning er der regnet med 1,15 lærer pr. klasse i almenskolen, mens der i specialklasserne og på Djurslandskolen er regnet med henholdsvis 1,48 og 2,1 lærer pr. klasse. Tallene svarer til den nuværende normering. I den understøttende undervisning er det forudsat, at lærere og pædagoger i gennemsnit kan undervise timer om året. I den understøttende undervisning er der regnet med 1,0 lærer/pædagog pr. klasse. Ekstratimerne i den fagopdelte undervisning forudsættes alene varetaget af læreruddannet personale. De understøttende undervisningstimer i almenskolen og specialklasserne er fordelt ligeligt 50/50 mellem lærere og pædagoger. På Djurslandskolen forudsættes det, at den understøttende undervisning udelukkende varetages af pædagoger. Lønudgiften er korrigeret med tillæg som følge af den nye overenskomst på lærerområdet. I lønudgiften for pædagoger, der skal varetage understøttende undervisning, er der ligeledes korrigeret for et forventet undervisningstillæg. Ved beregning af indtægten i forbindelse med forældrebetaling i SFO er det forudsat, at der er et uændret antal tilmeldte børn, og at forældrebetalingsandelen fastholdes uændret på 73 pct. Elev- og klassetal er baseret på skoleåret 2013/14. Beregningen indgår arbejdet med budget 2014, som kommunalbestyrelsen vedtager den 9. oktober Budgetvedtagelsen og forudsætningerne for denne bliver derefter ført med videre i arbejdet med implementeringen af reformen. 6

8 Tids- og procesplan vedr. økonomi I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen, skal der nedsættes en række arbejdsgrupper, som skal beskæftige sig med centrale økonomiske emner. Tids- og procesplanen er opbygget således, at første kolonne angiver perioden, fra nedsættelsen af arbejdsgruppe til kommunalbestyrelsens stillingtagen til emnet. Anden kolonne beskriver emnet for arbejdsgruppen og beslutningen. Tredje kolonne angiver det videre forløb, mens fjerde kolonne oplister de spørgsmål, der skal træffes beslutning om. TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN Budgetvedtagelse 9. oktober 2013 Den samlede ramme for økonomien i reformen Der skal udarbejdes en beregning af den samlede ramme for økonomien i folkeskolereformen. De forudsætninger, der ligger til grund for budgettet, indgår i det videre arbejde med implementering af reformen. Endvidere skal der udarbejdes en statusvurdering af økonomien i folkeskolereformen i løbet af 1. kvartal Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal stå for beregning af den samlede ramme for økonomien i folkeskolereformen og udarbejde statusvurdering i løbet af 1.kvartal 2014 Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 26.februar 2014 Behandling i økonomiudvalget 11.marts 2014 Behandling i kommunalbestyrelsen 18.marts 2014 Oktober januar 2014 Tilpasning af budgettildelingsmodeller De indholdsmæssige og organisatoriske ændringer ved folkeskolereformen betyder, at der kan være behov for en ændring af budgettildelingsmodellen. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til eventuelle ændringer af den nuværende budgettildelingsmodel. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Fastlæggelse af budgettildelingsmodel. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget den 26. november Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget den 29. januar 2014, økonomiudvalget 18. februar 2014 og kommunalbestyrelsen 25. februar Høring: Bestyrelser, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. 7

9 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN November marts 2014 Forældrebetalingsstruktur - SFO Det skal besluttes, hvordan forældrebetalingen i SFO og klubtilbud skal tilrettelægges fremadrettet. I denne beslutning skal også indgå vurderinger af, hvordan efterspørgslen efter SFO og klubtilbud forventes at blive efter indførelsen af reformen. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som udarbejder et oplæg med forskellige modeller for forældrebetalingsstrukturen, f.eks. modulordning eller enhedsordning. Af oplægget skal det bl.a. fremgå, hvilke økonomiske konsekvenser de forskellige modeller vil have for Norddjurs Kommune, og hvad brugerbetalingen vil være. Fastlæggelse af forældrebetalingsstruktur. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 29. januar Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 26. februar 2014, økonomiudvalget 11. marts 2014 og kommunalbestyrelsen 18. marts Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Høring: Bestyrelser, lokaludvalg, handicapråd, integrationsråd. Forslaget drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. 8

10 Indhold Reformen indeholder en lang række elementer, der påvirker indholdet i fremtidens folkeskole. Nogle af disse elementer er forholdsvis konkret beskrevet i reformen, mens andre er mere abstrakt og bredt beskrevet. 1 De sidstnævnte kræver derfor en proces lokalt, hvor det pågældende elements betydning for praksis fastsættes. I aftalen om reformen er der fire elementer, som er særligt centrale for opnåelse af de nationale resultatmål omkring en øget faglighed og trivsel hos eleverne. Samtidig er disse fire elementer beskrevet forholdsvist abstrakt og bredt i aftaleteksten. Derfor sættes der i nærværende drejebog særligt fokus på at skabe en optimal proces for implementeringen af disse elementer. De fire elementer er: Udvikling af undervisningen sætte konkrete læringsmål for alle elever Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning. Tydelige mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og svage elever. Præciseringen skal også medføre, at målene understøtter skoleledernes arbejde med målstyret undervisning og lærernes daglige arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. En længere og mere varieret skoledag Den længere og mere varierede skoledag giver skolerne mere tid til bl.a. den understøttende undervisning, hvori der skal indgå motion og bevægelse i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 min. dagligt. Ligeledes skal den understøttende undervisning indeholde mulighed for faglig fordybelse og lektiehjælp for både svage og stærke elever. I den længere og mere varierede skoledag skal det også overvejes, hvordan skolen kan inddrage det lokale idræts-, kultur og foreningsliv i højere grad end tidligere. Indhold og organisering af SFO og klubtilbud fremadrettet Med en længere skoledag, og dermed mindre tid til at eleverne går i SFO og klubtilbud, er der behov for nytænkning af fritidstilbuddene og koblingen til skolen. Blandt andet kan det overvejes, hvordan SFO og klubtilbud kan tænkes ind i en inklusionssammenhæng. En målstyret skole Lærere, skoleledere, forvaltning og kommunalbestyrelse skal løbende følge op på og selv evalueres på hvordan det går med opfyldelsen af de fire nationale resultatmål. Omdrejningspunktet for denne opfølgning er Kvalitetsrapporten. Kilde: Uddrag af reformteksten og uddrag fra KL s vejledning om budgetlægning 1 Se bilag 1 for en samlet oversigt over alle elementer i reformen. 9

11 Med disse fire elementer i fremtidens folkeskole kommer der også nye roller en ny elevrolle, en ny lærerrolle, en ny forældrerolle og en ny lederrolle. Der vil på den baggrund være et særligt fokus på at få defineret disse nye roller og få en fælles forståelse af, hvad de nye roller består i, og hvordan de integreres i hverdagen i skolen. Tids- og procesplan vedr. indhold I det følgende skitseres hovedlinjerne i implementeringen af de indholdsmæssige elementer. Igen er tids- og procesplanen opbygget således, at første kolonne angiver perioden, fra nedsættelsen af arbejdsgruppe til kommunalbestyrelsens stillingtagen til emnet. Anden kolonne beskriver emnet for arbejdsgruppen og beslutningen. Tredje kolonne angiver det videre forløb, mens fjerde kolonne oplister de spørgsmål, der skal træffes beslutning om. TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN November 2013-maj 2014 Udvikling af undervisningen sætte konkrete læringsmål for alle elever Det skal besluttes, hvordan lærere og skoleledere med afsæt i de præciserede og forenklede Fælles Mål skal arbejde med målstyret undervisning. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til, hvordan præciseringen og forenklingen af Fælles Mål kan bruges til, at lærere og elever løbende kan sætte og evaluere konkrete læringsmål og dermed øge elevernes faglighed og trivsel. Gruppens arbejde skal munde ud i et idekatalog med konkrete anvisninger på, hvordan medarbejdere og ledere kan arbejde med målstyret undervisning. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Behandling af arbejdsgruppens idekatalog. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 26. marts Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 30. april 2014, økonomiudvalget 13. maj 2014 og kommunalbestyrelsen 20. maj Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. 10

12 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN Oktober april 2014 En længere og mere varieret skoledag Det skal besluttes, hvad den længere og mere varierede skoledag skal indeholde og hvordan den skal organiseres. Herunder hvordan den understøttende undervisning, bevægelse, faglig fordybelse og inddragelse af det omgivende samfund skal organiseres. Der skal desuden sikres en tæt sammenhæng til den fagopdelte undervisning. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til, hvordan det øgede antal timer og en tydelig sammenhæng mellem den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning sikres. Forslaget skal desuden omhandle oplæg til, hvordan inddragelsen af det lokale idræts-, kultur og foreningsliv samt erhvervslivet skal organiseres, således at det bidrager til at øge elevernes faglighed og trivsel. Gruppens arbejde skal munde ud i et idekatalog med konkrete anvisninger på, hvordan man skaber de pædagogiske og organisatoriske rammer for en længere og mere varieret skoledag. Behandling af arbejdsgruppens idekatalog. Stillingtagen til, hvem der kan varetage den understøttende undervisning. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 26. februar Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 26. marts 2014, økonomiudvalget 8. april 2014 og kommunalbestyrelsen 22. april Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg. Derudover skal arbejdsgruppen udarbejde et oplæg til rammer for, hvem der kan varetage den understøttende undervisning. Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. 11

13 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN November 2013-marts 2014 Indhold og organisering af SFO og klubtilbud fremadrettet Der skal træffes beslutning om, hvad indholdet fremadrettet skal være i SFO og klubtilbud og hvordan det organisatorisk skal håndteres. I denne beslutning skal det også overvejes om kultur- og fritidstilbud og skole kan tænkes sammen på en ny måde. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der udarbejder et forslag til mål og rammer for indholdet i og organiseringen af SFO og klubtilbud fremadrettet. Forslaget skal sikre en sammenhæng med Norddjurs Kommunes sammenhængende børnepolitik. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Fastlæggelse af de overordnede politiske rammer for indholdet i SFO og klubtilbud. Fastlæggelse af politiske rammer for organiseringen af SFO og klubtilbud. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 29. januar Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 26. februar 2014, økonomiudvalget 11. marts 2014 og kommunalbestyrelsen 18. marts Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. Forår 2015 Indhold og organisering af SFO og klubtilbud fremadrettet Det skal på baggrund af de opnåede erfaringer vurderes, om der er behov for en revurdering af arbejdsgruppens tidligere arbejde vedr. indhold og organisering af SFO og klubtilbud. På baggrund af de første erfaringer med den reelle dækningsgrad i SFO og klubtilbud vurderer arbejdsgruppen, om der er behov for en revision af det tidligere udarbejdede oplæg til indhold og organisering af SFO og klubtilbud. Behandling af evalueringsrapport og forslag til eventuel justering af indhold og organisering af SFO og klubtilbud. 12

14 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN Marts oktober 2014 En målstyret skole Reformen lægger op til, at lærere, skoleledere, forvaltning og kommunalbestyrelse løbende skal følge op på, hvordan det går med opfyldelsen af de nationale resultatmål. Norddjurs Kommunes kvalitetsrapport version 2.0 bliver det mål- og resultatstyringsværktøj, hvori den løbende opfølgning på de nationale resultatmål skal foregå. I løbet af foråret 2014 offentliggør Undervisningsministeriet, hvordan der fremadrettet konkret skal måles på de nationale resultatmål omkring elevernes faglighed og trivsel. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som med udgangspunkt i målemetoderne udarbejder et forslag til en systematik for, hvordan lærere, ledere, forvaltning og kommunalpolitikere løbende følger op på de nationale resultatmål. I den forbindelse skal gruppen indtænke Kvalitetsrapport 2.0 i opfølgningen på de mål, som regeringen forventes at offentliggøre i efteråret Gruppens arbejde skal munde ud i et årshjul for den løbende opfølgning på alle niveauer. Fastlæggelse af de overordnede politiske rammer for den løbende opfølgning i folkeskolen i Norddjurs Kommune. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 27. august Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 24. september 2014, økonomiudvalget 7. oktober 2014 og kommunalbestyrelsen 21. oktober Høring: Bestyrelser, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. 13

15 Organisation Organisatorisk sker der også en del forandringer i skolerne som følge af reformen. Igen er nogle af forandringerne konkret beskrevet i reformen mens andre er mere abstrakt beskrevet. 2 Følgende elementer er særligt centrale i reformen: Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid Med regelforenklingerne i skolereformen og den nye arbejdstidsaftale giver skolelederne en langt større fleksibilitet i organiseringen af skoledagen, men samtidigt er det også en ny måde at lede på. Fysiske rammer Tilrettelæggelsen af reformen med en sammenhængende skoledag stiller nye krav til kommunens skolebygninger. Bl.a. skal det overvejes om skolernes lokaler er indrettet til, at lærerne i højere grad anvender deres arbejdstid på skolen. Digitalisering Udviklingen af det digitale læringsmiljø vil give nye muligheder for forberedelse og efterbehandling af undervisning og opfølgning på elevernes læring. Det kan frigøre tid til, at lærerne kan være mere sammen med eleverne. Derfor er det vigtigt, at kommunerne har en strategi for udviklingen af digitaliseringen i skolerne herunder at kommunerne som aftalt i økonomiaftalen for 2012 sikrer, at alle elever har adgang til den nødvendige it infrastruktur i Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Det er afgørende, at lærere og pædagoger har et højt fagligt niveau. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. For ledernes vedkommende gælder, at de skal have stærke pædagogiske ledelseskompetencer og generelle ledelseskompetencer. Regeringen har derfor afsat i alt 1 mia. kr. i perioden til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen, og der er afsat 60 mio. kr. til efteruddannelse af skoleledere i perioden Kilde: Uddrag fra KL s vejledning om budgetlægning og uddrag fra reformteksten Ud over disse elementer medfører reformen en afledt effekt på skolebuskørslen i kommunen, hvilket der også vil være fokus på i implementeringen. 2 Se bilag 1 for en samlet oversigt over alle elementer i reformen. 14

16 Tids- og procesplan vedr. organisation I det følgende skitseres hovedlinjerne i implementeringen af de organisatoriske ændringer i skolerne. TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN November 2013-april 2014 Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid En afgørende forudsætning for realiseringen af reformen er, at der sker en omstilling af lærernes arbejde i retning af mere tid sammen med børnene. Forudsætningen skal ses i sammenhæng med de nye arbejdstidsregler, hvor der ikke indgår aftalebestemte timenormer, og det derfor er muligt at anvende arbejdstiden mere fleksibelt. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til en række overordnede principper for, hvordan de nye muligheder for en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid sikres, således at lærerne tilbringer mere tid sammen med eleverne i overensstemmelse med reformens hensigter. I denne proces skal også medtænkes de nye regelforenklinger omkring holddannelser osv. Endvidere skal forslaget koordineres i forhold til det arbejde, der pågår i de arbejdsgrupper, der er nedsat under Indhold. Det skal understreges, at disse overordnede principper ikke skal ses som en erstatning for de gamle arbejdstidsregler, hvor alle opgaver havde et bestemt antal timer tilknyttet. Fastlæggelse af de overordnede politiske rammer for anvendelsen af lærernes arbejdstid. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 29. januar Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 26. februar 2014, økonomiudvalget 11. marts 2014 og kommunalbestyrelsen 18. marts Høring: Bestyrelser, lokaludvalg Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. 15

17 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN November 2013-april 2014 Fysiske rammer Det skal undersøges, hvad behovet er for tilpasninger af de fysiske rammer på skolerne som følge af den længere skoledag for elever og medarbejdere (f.eks. indretning af arbejdspladser til medarbejdere og tilpasning af læringsmiljøerne for eleverne). Der skal udarbejdes en samlet investeringsplan for perioden med overslag over forslagenes økonomiske konsekvenser. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal afdække det konkrete behov for investeringer på hver enkelt skole. Behovet skal vurderes både på kort sigt i forbindelse med opstart af reformen og i forhold til mere langsigtede investeringer. Ved udarbejdelsen af forslagene skal der tages hensyn til udbygnings- og renoveringsplanen på skole- og dagtilbudsområdet. Projektgruppen vurderer desuden behovet for ekstern rådgivning i forbindelse med arbejdsgruppens arbejde. Behandling af overordnet investeringsplan for perioden Bevilling af midler til indretning og tilpasning af de fysiske rammer. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 26. februar Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 26. marts 2014, økonomiudvalget 8. april 2014 og kommunalbestyrelsen 22. april December 2013-april 2014 Digitalisering Det skal sikres, at kommunens digitaliseringsstrategi er på plads i 2014, således at elever og medarbejdere har adgang til den nødvendige it infrastruktur. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal koordinere med den overordnede arbejdsgruppe for implementering af digitaliseringsstrategien i Norddjurs Kommune i forhold til, hvad der er behov for af it-infrastruktur på skoleområdet. Det skal sikres, at arbejdet er i overensstemmelse med politikken for it og læring i skoler og dagtilbud. Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. Bevilling af midler til indretning og tilpasning af it-strukturen på skolerne. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 26. februar Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 26. marts 2014, økonomiudvalget 8. april 2014 og kommunalbestyrelsen 22. april Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. 16

18 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN Januar-april 2014 Skolebuskørsel Den længere skoledag medfører ændringer i tilrettelæggelsen af skolebuskørsel. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til, hvordan skolebuskørslen kan tilrettelægges i forhold til implementeringen af folkeskolereformen Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Behandling af eventuelle ændringer i serviceniveauet for skolebuskørsel. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 26. februar Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 26. marts 2014, økonomiudvalget 8. april 2014 og kommunalbestyrelsen 22. april Høring: Bestyrelser, handicapråd, fælleselevråd, lokaludvalg Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. Januar - juni 2014 Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. For ledernes vedkommende gælder, at de skal have stærke pædagogiske ledelseskompetencer og generelle ledelseskompetencer. I kommunen er der i forbindelse med implementeringen af politik for inklusion og tidlig indsats og politik for it og læring etableret en Uddannelsesgruppe, som får til opgave at udarbejde et forslag til, hvordan den statslige pulje skal anvendes til kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Fastlæggelse af de politiske rammer for hvilke kompetenceudviklingstiltag, midlerne skal anvendes på. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 30. april Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 28. maj 2014, økonomiudvalget 10. juni 2014 og kommunalbestyrelsen 17. juni Høring: Bestyrelser, lokaludvalg Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. 17

19 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN Oktober marts 2015 Fuld kompetencedækning i alle fag og alle klasser I 2020 skal der være fuld kompetencedækning på alle skoler og i alle klasser. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har til opgave at udarbejde et forslag til, hvordan der sikres fuld kompetencedækning på alle skoler i kommunen inden I den forbindelse skal det undersøges, hvilke muligheder der er for tværgående samarbejde mellem skolerne. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Behandling af arbejdsgruppens forslag Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget ultimo januar Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget ultimo februar 2015, økonomiudvalget primo marts 2015 og kommunalbestyrelsen medio marts Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. 18

20 Kommunikation Tydelig kommunikation er altafgørende for implementering af så stor en reform som folkeskolereformen. Der er mange informationer, og der er mange interessenter og det stiller store krav til informationsniveauet, mængden og det valgte kommunikationsmedie. Under hele processen frem mod august 2014 vil der derfor være fokus på at sikre en tydelig kommunikation og en lettilgængelig information til alle interessenter: elever, medarbejdere, ledere, forældre, ungdomsuddannelser, erhvervslivet, idræts-, kultur og foreningslivet og andre med interesse for skoleområdet. Tids- og procesplan vedr. kommunikation TID EMNE ANSVARLIG FOR OPGAVE Septemberoktober 2013 Kommunikationsplan Der skal udarbejdes en kommunikationsplan, der medtænker alle interessenter på området: elever, forældre, medarbejdere, ledere, politikere, ungdomsuddannelser, erhvervslivet samt idræts-, kultur og foreningslivet. Digital platform til kommunikation og information Der skal oprettes en side på kommunens hjemmeside, hvor alle interessenter kan finde information om folkeskolereformen. Projektgruppen Projektgruppen 19

21 ØKONOMI INDHOLD ORGANISATION Arbejdsgruppe #1 den samlede økonomi i reformen Arbejdsgruppe #4 konkrete læringsmål for alle elever Samlet overblik Skal udarbejde - arbejdsgrupper forslag til, hvordan præciseringen og Skal beregne den samlede økonomi i reformen. Der skal udarbejdes en statusvurdering af økonomien i folkeskolereformen i løbet af 1. kvartal Periode: august marts 2014 Arbejdsgruppe #2 budgettildelingsmodeller Skal udarbejde forslag til en eventuel revidering af den nuværende budgettildelingsmodel. Periode: oktober 2013-februar 2014 Arbejdsgruppe #3 SFO - forældrebetalingsstruktur Skal udarbejde forslag til den fremtidige forældrebetalingsstruktur f.eks. modultakster eller enhedstakst Periode: november 2013-marts 2014 forenklingen af Fælles Mål kan bruges til at lærere og elever løbende kan sætte og evaluere konkrete læringsmål. Periode: november 2013-maj 2014 Arbejdsgruppe #5 en længere og mere varieret skoledag Skal udarbejde forslag til, hvordan det øgede antal timer, den understøttende undervisning samt inddragelsen af det lokale idræts-, kultur og foreningsliv skal sammentænkes, så der sikres en stærk sammenhæng i skoledagen. Periode: oktober 2013-april 2014 Arbejdsgruppe #6 indhold og organisering af SFO Skal udarbejde forslag til mål og rammer for indholdet i og organiseringen af SFO og klubtilbud fremadrettet. Periode: november 2013-marts 2014 Arbejdsgruppe #8 fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid Skal udarbejde et forslag til et sæt overordnede principper for fordeling af lærernes arbejdstid. I denne proces skal også medtænkes de nye regelforenklinger omkring holddannelser osv. Periode: november 2013-marts 2014 Arbejdsgruppe #9 fysiske rammer Skal afdække det konkrete behov for investeringer på hver enkelt skole samt på den baggrund at foreslå en prioritering af midlerne i den pulje, der forventes afsat i budgettet for Periode: november 2013-april 2014 Arbejdsgruppe #10 digitaliseringsstrategi Skal sikre, at digitaliseringsstrategien er implementeret i 2014 Periode: december 2013-april 2014 Arbejdsgruppe #11 - skolebuskørsel Skal udarbejde et forslag til, hvordan skolebuskørslen kan tilrettelægges i forbindelse med den nye reform. Periode: november 2013-april 2014 Projektgruppen har ansvaret for løbende at koordinere de forskellige gruppers arbejde Arbejdsgruppe #7 en målstyret skole Skal udarbejde en systematik for, hvordan lærere, ledere, forvaltning og kommunalpolitikere løbende følger op på de nationale resultatmål herunder det fremtidige arbejde med kvalitetsrapporten Periode: marts 2014-oktober 2014 Arbejdsgruppe #12 - kompetenceudvikling Skal udarbejde et forslag til, hvordan den nødvendige kompetenceudvikling i forbindelse med reformen kan organiseres. Periode: januar 2014-juni 2014 Arbejdsgruppe #13 fuld kompetencedækning Skal udarbejde et forslag til, hvordan der sikres fuld kompetencedækning på alle skoler i kommunen. 20 Periode: oktober 2014-marts 2015

22 Samlet overblik trin for trin Arbejdsgruppernes deadline og tidspunkt for den efterfølgende politiske behandling Arbejdsgruppe Deadline for arbejdsgruppe Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget Høring Behandling i børne- og ungdomsudvalget Behandling i økonomiudvalget Behandling i kommunalbestyrelsen 1 den samlede økonomi i 19.februar februar marts marts 2014 reformen 2 budgettildelingsmodeller 13. november 26. november Nov./dec januar februar februar jan SFO 17. januar januar 2014 Jan./feb februar marts marts 2014 forældrebetalingsstruktur 4 konkrete læringsmål for alle 19. marts marts 2014 Mar./apr april maj maj 2014 elever 5 en længere og mere 19. februar februar 2014 Feb./mar marts april april 2014 varieret skoledag 6 indhold og organisering af 22. januar januar 2014 Jan./feb februar marts marts 2014 SFO 7 en målstyret skole 5. juli august 2014 Aug./sep september 7. oktober oktober fleksibel anvendelse af 22. januar januar 2014 Jan./feb februar marts marts 2014 lærernes arbejdstid 9 fysiske rammer 19. februar februar 2014 Feb./mar marts april april digitaliseringsstrategi 19. februar februar 2014 Feb./mar marts april april skolebuskørsel 19. februar februar 2014 Feb./mar marts april april kompetenceudvikling 11. april april 2014 Apr./maj maj juni juni fuld kompetencedækning Medio januar 2015 Ultimo januar 2015 Jan./feb Ultimo februar 2015 Primo marts 2015 Medio marts 2015 Tidsplan for den politiske behandling af arbejdsgruppernes oplæg 21

23 Børne- og ungdomsudvalget Økonomiudvalget Kommunalbestyrelsen November 2013 December 2013 Januar 2014 Drøftelse af oplæg vedr. budgettildelingsmodeller Drøftelse af oplæg vedr. SFOforældrebetalingsstruktur Drøftelse af oplæg vedr. indhold og organisering af SFO Drøftelse af oplæg vedr. fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid Behandling af oplæg vedr. budgettildelingsmodeller inkl. høringssvar Februar 2014 Drøftelse af oplæg vedr. en længere og mere varieret skoledag Drøftelse af oplæg vedr. fysiske rammer Behandling af oplæg vedr. budgettildelingsmodeller inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. budgettildelingsmodeller inkl. høringssvar Drøftelse af oplæg vedr. digitaliseringsstrategi Drøftelse af oplæg vedr. skolebuskørsel Behandling af oplæg vedr. SFOforældrebetalingsstruktur inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. indhold og organisering af SFO inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid inkl. høringssvar 22

24 Børne- og ungdomsudvalget Økonomiudvalget Kommunalbestyrelsen Marts 2014 Drøftelse af oplæg vedr. konkrete læringsmål Behandling af oplæg vedr. en længere og mere varieret skoledag inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. SFOforældrebetalingsstruktur inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. indhold og organisering af SFO inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. SFOforældrebetalingsstruktur inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. indhold og organisering af SFO inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. fysiske rammer inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. digitaliseringsstrategi inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. skolebuskørsel inkl. høringssvar April 2014 Drøftelse af oplæg vedr. kompetenceudvikling Behandling af oplæg vedr. konkrete læringsmål inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. en længere og mere varieret skoledag inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. fysiske rammer inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. en længere og mere varieret skoledag inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. fysiske rammer inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. digitaliseringsstrategi inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. digitaliseringsstrategi inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. skolebuskørsel inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. skolebuskørsel inkl. høringssvar Børne- og ungdomsudvalget Økonomiudvalget Kommunalbestyrelsen Maj 2014 Behandling af oplæg vedr. kompetenceudvikling inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. konkrete læringsmål inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. konkrete læringsmål inkl. høringssvar 23

25 Juni 2014 Behandling af oplæg vedr. kompetenceudvikling inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. kompetenceudvikling inkl. høringssvar Juli 2014 August 2014 Drøftelse af oplæg vedr. en målstyret skole September 2014 Behandling af oplæg vedr. en målstyret skole inkl. høringssvar Oktober 2014 Behandling af oplæg vedr. en målstyret skole inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. en målstyret skole inkl. høringssvar November 2014 December 2014 Januar 2015 Februar 2015 Drøftelse af oplæg vedr. fuld kompetencedækning Behandling af oplæg vedr. fuld kompetencedækning inkl. høringssvar Marts 2015 April 2015 Maj 2015 Behandling af oplæg vedr. fuld kompetencedækning inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. fuld kompetencedækning inkl. høringssvar 24

26 Bilag 1. Elementer i folkeskolereformen Nedenfor er oplistet de konkrete indholdselementer i reformen: Område Element Bemærkninger Minimumstimetal Der fastlægges et minimumstimetal på hvert klassetrin for den samlede skoledags længde, som svarer til en gennemsnitlig skoleuges længde over et år på 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse Der fastsættes et minimumstimetal for det samlede antal årlige fagopdelte undervisningstimer i fagene. Differencen mellem den tid, skolen bruger på de fagopdelte timer, og minimumstimetallet for skoledagens længde, anvendes til den nye tid til understøttende undervisning. Der fastsættes ikke et minimumstimetal for denne tid. Der fastsættes minimumstimetal for antallet af årlige undervisningstimer i dansk og matematik på alle klassetrin og i historie på 3. til 9. klassetrin. Der fastlægges vejledende timetal for undervisningen på hvert klassetrin i de enkelte øvrige fag. Loftet for antal undervisningstimer i indskolingen på maksimalt syv timer om dagen erstattes af en bestemmelse om, at en skoleuge set over skoleår i gennemsnit ikke må overskride 35 timer. Der indsættes en bestemmelse om, at kommuner og skoler kan ansøge Undervisningsministeriet om dispensation fra denne regel. Dispensation gives af pædagogiske grunde. Flere fagopdelte timer Forhøjelse af dansk i klasse med én lektion om ugen Forhøjelse af matematik i klasse med én lektion om ugen Indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen Forhøjelse af idræt i 1. klasse med én lektion om ugen Forhøjelse af musik i 1. og 5. klasse med én lektion om ugen Forhøjelse af håndværk og design i 4. klasse med én lektion om ugen Indførelse af 2. fremmedsprog i 5. klasse med én lektion om ugen og i 6. klasse med to lektioner om ugen Forhøjelse af timetallet i natur/teknik i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen Indførelse af valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen 25

27 Målrettet indsats for ordog talblinde elever Den understøttende undervisning Idræt, motion og bevægelse En ugentlig lektion fra 8. klasse i geografi flyttes til 7. klasse, således at der sker en udjævning af timerne mellem de to klassetrin Der skal udvikles en test til talblindhed til brug for skolerne, ligesom der i 2015 vil blive en ordblindetest tilgængelig for indskolingselever. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Det er skolelederens ansvar at skabe sammenhæng mellem de fagopdelte timer og den nye tid til understøttende undervisning. Lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Tiden til den understøttende undervisning tilrettelægges fleksibelt i kommunerne, og det er kommunens opgave at tilrettelægge personalesammensætningen. Tiden til understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesregler. Kommunerne og den enkelte skole kan beslutte at konvertere den nye tid til understøttende undervisning til fagopdelte undervisningstimer i fagene. Kommunerne får endvidere mulighed for at give skolerne dispensation til at nedsætte den ugentlige undervisningstid, som ligger ud over minimumstimetallet for den fagopdelte undervisning, for konkrete klasser i op til et år, hvis de samtidigt øger antallet af fagopdelte undervisningstimer med to voksne, herunder særligt i dansk og matematik. Dispensationsmuligheden gælder generelt for de yngste klasser børnehaveklasen og klasse og for klasse for klasser med helt særlige behov. På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 min. dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det påhviler skolelederen at sikre, at eleverne inden for den samlede undervisningstid deltager i motion og bevægelse hver dag i et omfang svarende til gennemsnitligt 45 min. om dagen. Afventer nationalt udviklingsprojekt Faglig fordybelse og lektiehjælp Tiden til faglig fordybelse og tilbud om lektiehjælp mv. skal have fokus på at styrke elevens faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Det er obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse som en del af den længere skoledag. Tiden skal målrettes både de fagligt stærke elever og de fagligt svage elever. 26

28 Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musikskoler- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Skolelederen kan give konkret tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening, f.eks. i stedet for valgfagstimerne. Skolebestyrelsen kan fastsætte principper om denne adgang til at få fri til eliteidrætstræning. Skolelederen kan endvidere give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i ungdomsskolen i fag, der findes inden for folkeskolens fagrække. Præcisering og forenkling af Fælles Mål Nationalt videncenter for historie og kulturarv Præciseringen og forenklingen af Fælles Mål skal understøtte, at elevernes faglige niveau løbende forbedres, og at eleverne dermed opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning. Tydelige mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og svage elever. Fælles Mål for dansk og matematik præciseres og forenkles først. Med udgangspunkt i erfaringerne herfra vil Fælles Mål for hovedparten af resten af fagrækken ligeledes blive forenklet. Digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen skal i forbindelse med præciseringen af Fælles Mål tænkes ind i alle fag og understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen. For at understøtte undervisningen i bl.a. historie oprettes et nationalt videncenter for historie og kulturarvsformidling. Afventer den konkrete præcisering og forenkling, der foretages af Undervisningsministeriet. De nye Fælles Mål forventes færdige januarmarts Valgfag For at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og øge deres motivation fremrykkes valgfag fra 8. klasse til 7. klasse. Dette skal også give kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer, og toninger af udskolingen. Der åbnes for, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over de valgfag, der findes i Fælles Mål, som 27

29 ikke nødvendigvis er hverken praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Kommuner og skoler får endvidere mulighed for at udbyde de fag, der i dag er mulighed for at udbyde på 10. klassetrin, og som der allerede er udarbejdet Fælles Mål for. Den nuværende obligatoriske projektopgave i 9. klasse ændres, så der fremover stilles krav om, at valgfag, der ikke indgår i prøverækken, men som eleven undervises i, skal indgå i projektopgaven. Eliteklasser i idræt Det gøres muligt at oprette særlige eliteklasser i 7. til 9. klasse, så undervisningen tilrettelægges, så den understøtter elevernes talent og giver dem de bedst mulige rammer til at kunne træne. Eleverne optages på baggrund af deres sportslige niveau. Talentklasser i musik Kommuner, der ønsker det, kan efter ansøgning til Undervisningsministeriet få godkendt forsøg med at oprette særlige talentklasser i musik. Elev- og uddannelsesplaner Folkeskolens afgangsprøver For at sikre udskolingsforløb med øget fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate integreres elev- og uddannelsesplanen i en samlet elevplan. Eleverne får herved ét samlet dokument fra børnehaveklassen til 9. klassetrin. Som led i at styrke elevernes uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet lægges der endvidere op til, at den længere og varierede skoledag i udskolingen kan anvendes til at arbejde mere systematisk med elevens uddannelsesparathed, herunder det obligatoriske emne Uddannelses-, Erhvervs og Arbejdsmarkedsorientering (UEA). Folkeskolens afgangsprøver skal have øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelserne. Det vil bidrage til at skærpe fokus på vigtigheden af at kunne beherske de færdigheder, der er nødvendige for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Der foretages derfor en afdækning af, hvordan afgangsprøverne får øget betydning. For at styrke fokus på bevægelse og motion samt idrætsfagets status og elevernes faglige udbytte af faget indføres en afsluttende prøve i idræt. Idrætsfaget vil på 9. klassetrin herved indgå i rækken af prøvefag til udtræk. Afventer national politisk beslutning omkring form og indhold. Der forventes afklaring januar-marts Afventer national analyse, der forventes færdig i efteråret Inklusion Regeringen har indgået en aftale med KL om, at flere elever skal inkluderes i den almindelige undervisning og iværksat en række initiativer, der skal understøtte kommunernes omstilling. I forlængelse heraf skal den længere og varierede 28