Notat. Kvoteflygtninges beskæftigelse
|
|
- Frans Andreasen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udlændinge- og Integrationsudvalget UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt Notat Kvoteflygtninges beskæftigelse Analysens hovedkonklusioner Analysen sammenligner først kvoteflygtninges beskæftigelse med øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge. Begge grupper indvandrede i perioden , og beskæftigelsen opgøres tre år efter indvandring. Denne del af analysen viser følgende: Kvoteflygtninge har under ét en betydeligt lavere beskæftigelsesfrekvens end øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge 3 år efter indvandring. Kvoteflygtninge, der indvandrede i 2012, havde eksempelvis en beskæftigelsesfrekvens på 10 pct. efter 3 år, mens den tilsvarende beskæftigelsesfrekvens for øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge var 24 pct. Forskellen skyldes altovervejende en forskel blandt mænd. For kvinder er beskæftigelsen stort set på samme (lave) niveau blandt kvoteflygtninge som blandt øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge. Antallet af kvoteflygtninge fra de fleste oprindelseslande er så lavt, at det er for usikkert at opgøre beskæftigelsesfrekvensen for hvert land. I stedet sammenlignes beskæftigelsesfrekvensen på oprindelseskontinent. Kvoteflygtninge fra hhv. Afrika og Asien har en betydeligt lavere beskæftigelsesfrekvens end øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge fra de samme kontinenter 3 år efter indvandring. Kvoteflygtninge fra Afrika og Asien, der indvandrede i 2012, havde eksempelvis en beskæftigelsesfrekvens på hhv. 7 pct. og 12 pct. efter 3 år, mens den tilsvarende beskæftigelsesfrekvens for øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge fra Afrika og Asien var hhv. 20 pct. og 25 pct. 11. oktober 2017 Udlændinge- og Integrationsministeriet Analysekontoret Slotsholmsgade København K Tel Mail uim@uim.dk Web CVR-nr Derefter følger en beskrivelse af kvoteflygtninge, som fik opholdstilladelse i Danmark umiddelbart inden 2005-reformen, og kvoteflygtninge, som fik opholdstilladelse umiddelbart efter reformen. Beskrivelsen viser følgende: Kvoteflygtninge, der fik opholdstilladelse umiddelbart inden 2005-reformen, adskiller sig som forventet fra kvoteflygtninge, der fik opholdstilladelse umiddelbart efter. Grupperne kommer fra forskellige lande og har en forskellige kønsmæssig sammensætning. Side 1/14
2 Sammenlignes de to gruppers langsigtede beskæftigelse viser det sig mod forventning, at kvoteflygtninge før reformen faktisk har en smule højere beskæftigelsesfrekvens end kvoteflygtninge efter reformen. Der er således ingen umiddelbar indikation for, at kvoteflygtninge efter reformen har en bedre langsigtet beskæftigelse, og at et fokus på bl.a. integrationspotentiale har styrket integrationen på arbejdsmarkedet. Data gør det dog ikke muligt at foretage en effektmåling af 2005-reformen, hvorfor forskellen i kvoteflygtningenes beskæftigelse før og efter reformen fx kan skyldes, at kvoteflygtninge før reformen kommer fra andre oprindelseslande end kvoteflygtninge efter reformen. 1. Indledning Denne analyse følger op på to tidligere analyser fra det tidligere Integrationsministerium fra henholdsvis 2003 og 2010 om kvoteflygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen belyser de seneste års udvikling i kvoteflygtninges beskæftigelse. I første del af analysen sammenlignes beskæftigelsesfrekvensen for kvoteflygtninge med beskæftigelsesfrekvensen for øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge. Kriterierne for udvælgelsen af kvoteflygtninge blev i 2005 ændret sådan, at kvoteflygtninge i højere grad blev udvalgt ud fra deres integrationspotentiale. Integrationspotentialet blev bl.a. vurderet på baggrund af kvoteflygtningens sproglige forudsætninger, uddannelsesforløb, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation. Integrationspotentialet blev afskaffet i 2014, men genindført i 2016 ved ændringer af udlændingeloven. I 2005 blev der også bl.a. indført en særlig sundhedsundersøgelse og før-afrejse-kurser for kvoteflygtninge i opholdslandet. På denne baggrund er der i anden del af analysen set på forskellen mellem de kvoteflygtninge, som fik opholdstilladelse et år før indførelsen af integrationspotentialet i 2005, og de kvoteflygtninge, som fik opholdstilladelse et år efter denne reform. 1.1 Tidligere analyser Det daværende Integrationsministerium gennemførte i 2003 en analyse af kvoteflygtninge, der kom til Danmark i perioden Analysen viste bl.a.: 7 pct. af de årige kvoteflygtninge var i beskæftigelse, og 90 pct. modtog indkomsterstattende ydelser pr. 1. januar Til sammenligning var 30 pct. af de årige indvandrere fra tredjelande, der kom til Danmark i samme periode, i beskæftigelse pr. 1. januar Blandt de årige kvoteflygtninge, som kom til Danmark i 1997, var 13 pct. i beskæftigelse og 86 pct. modtog indkomsterstattende ydelser i 2002, dvs. omkring 5 år efter indvandring. Til sammenligning var 40 pct. af de 16- Side 2/14
3 65-årige indvandrere fra tredjelande, der kom til Danmark i 1997, i beskæftigelse i Der blev på bl.a. den baggrund nedsat en arbejdsgruppe, som skulle foretage en analyse af den eksisterende kvoteordning, herunder kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge. På grundlag af arbejdsgruppens anbefalinger blev bl.a. udlændingelovens kriterier for udvælgelse af kvoteflygtninge ændret i 2005, idet integrationspotentialet blev indført. Det daværende Integrationsministerium gennemførte i 2010 en analyse af kvoteflygtninge i Danmark, der fik opholdstilladelse i perioden Analysen viste bl.a.: 40 pct. af de årige kvoteflygtninge var i beskæftigelse i Det er lidt lavere end blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er ankommet i samme periode, hvor 49 pct. var i beskæftigelse. Der er dog stor forskel på mænd og kvinder blandt kvoteflygtningene, da 50 pct. af mændene er i beskæftigelse i 2008 mod 22 pct. af kvinderne. Hvis man alene ser på kvoteflygtninge, som fik opholdstilladelse i 2003, var 58 pct. af de årige i beskæftigelse i Blandt indvandrere fra ikkevestlige lande, som er ankommet samme år, var 56 pct. i beskæftigelse i De kvoteflygtninge, der fik opholdstilladelse i perioden , klarer sig betydeligt bedre på arbejdsmarkedet end de kvoteflygtninge, der ankom til Danmark i Kvoteflygtninge fra Burma og Indonesien, som har fået opholdstilladelse fra , har en beskæftigelsesfrekvens, som er væsentligt højere end kvoteflygtninge fra Den Demokratiske Republik Congo, Iran, og Sudan, og som er mindst lige så høj som for alle indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har fået opholdstilladelse i samme periode. 1.2 Data og metode I denne nye analyse om kvoteflygtninge sammenlignes i første del af analysen beskæftigelsesfrekvensen for kvoteflygtninge med beskæftigelsesfrekvensen for øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge. Denne sammenligning er valgt, fordi asyl til kvoteflygtninge typisk gives til hele familier. Der findes kun data fra Danmarks Statistik på familiesammenførte til flygtninge tilbage til Derefter følger en beskrivelse, der sammenligner kvoteflygtninge, som fik opholdstilladelse et år inden reformen (i 2004), med kvoteflygtninge, der fik opholdstilladelse et år efter reformen (i 2006). I denne sammenligning beregnes gruppernes langsigtede beskæftigelsesfrekvens, hvorfor der i analysen kun indgår personer, som opholdt sig i Danmark i alle årene fra indvandring til 8 år efter indvandring. Analyserne er baseret på registerdata fra Danmarks Statistisk, herunder de oplysninger om opholdsgrundlag, som Danmarks Statistik har registreret. Antallet af kvoteflygtninge i analysen kan derfor afvige lidt fra det antal opholdstilladelser, Side 3/14
4 som Udlændingestyrelsen offentliggør. Det skyldes, at der kan være lidt tidsforskydning mellem meddelelsen af opholdstilladelse og Danmarks Statistiks registrering af indvandringstidspunktet. Herudover er der et antal flygtninge, hvor Danmarks Statistik af tekniske grunde ikke har kunnet koble CPR-nummeret med de modtagne oplysninger om opholdsgrundlag. Disse kvoteflygtninge kan derfor ikke indgå i analysen. 1.3 Udviklingen i opholdstilladelser til kvoteflygtninge Figur 1 viser, hvor mange opholdstilladelser Udlændingestyrelsen har meddelt til kvoteflygtninge i perioden Det bemærkes, at ikke alle kvoteflygtninge indrejser samme år, som de får opholdstilladelse, og at nogle kvoteflygtninge aldrig indrejser i Danmark. Opgørelsen omfatter både børn og voksne. Det fremgår, at der i perioden hvert år blev givet omkring 500 opholdstilladelser til kvoteflygtninge. I 2014 var tallet 344 opholdstilladelser, mens der i 2015 blev givet 580 opholdstilladelser. I 2016 blev der givet 85 opholdstilladelser. 1 Figur 1: Antal opholdstilladelser til kvoteflygtninge, Kilde: Udlændingestyrelsen: Tal og fakta på udlændingeområdet (2009, 2011 og 2016) 2. Kvoteflygtninges beskæftigelse sammenlignet med øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge I denne delanalyse sammenlignes kvoteflygtninges beskæftigelse med beskæftigelsen blandt øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge. Beskæftigelsen opgøres 3 år efter indvandring, da integrationsprogrammet for nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge varede i indtil 3 år i den periode, som analysen dækker. 1 Dette skyldes, at de pågældende blev meddelt opholdstilladelse, inden regeringen besluttede ikke at tage kvoteflygtninge i Side 4/14
5 2.1 Flygtninges beskæftigelse de seneste år Figur 2 viser udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen 3 år efter indvandring blandt hhv. kvoteflygtninge og øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge (i alderen år), der er indvandret i Det fremgår, at kvoteflygtninge, der indvandrede i , havde en lavere beskæftigelsesfrekvens 3 år efter indvandring end øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge, der indvandrede i samme periode. Kvoteflygtninge, der indvandrede i 2012, havde en beskæftigelsesfrekvens på 10 pct. efter 3 år, mens den for øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge var 24 pct. For kvoteflygtninge faldt beskæftigelsesfrekvensen for dem, som indvandrede i 2010, til dem, der indvandrede i Derefter var den uforandret et år, hvorefter den lader til at være stigende igen 2. Som det fremgår af figur 2 følger udviklingen i beskæftigelsen blandt øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge i store træk udviklingen i kvoteflygtninges beskæftigelse, men er dog på et betydeligt højere niveau. Figur 2: Beskæftigelsesfrekvensen 3 år efter indvandring, for kvoteflygtninge og øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge, der indvandrede i , i pct. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kvoteflygtninge Øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge Anm.: Opgørelsen for 2013 adskiller sig fra de øvrige år ved ikke at inkludere selvstændige og medarbejdende ægtefæller og kan derfor kun anses som en foreløbig indikation. 2 Det seneste år i tidsserien bygger dog på en opgørelse af beskæftigelsen, hvor beskæftigede kun omfatter lønmodtagere og i modsætning til de tidligere år ikke selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Side 5/14
6 Ovenstående procentsatser viser, at der er lidt større udsving i beskæftigelsesfrekvensen for kvoteflygtninge end for gruppen af øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge. Dette skal dog også ses i sammenhæng med, at gruppen af kvoteflygtninge er relativt begrænset og dermed let kan blive præget af mere tilfældige udsving. Tabel 1 viser, at de forskellige personkarakteristika er forskellige for kvoteflygtninge og øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge, ligesom de varierer fra indvandringsår til indvandringsår. Kvoteflygtningene er i højere grad end øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge kvinder, de er ældre, og de kommer fra andre lande. Side 6/14
7 Tabel 1: Kvoteflygtninge og øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge fordelt på køn, alder og oprindelsesland, ved indvandring i Kvoteflygtninge Køn Kvinder 49% 45% 47% 52% Mænd 51% 55% 53% 48% Aldersgennemsnit Oprindelseslande top 5 Myanmar 52% 37% 23% Congo, Demokratiske Republik 18% 20% 20% 4% Congo, Republikken 6% 5% Afghanistan 5% Liberia 5% Bhutan 19% 24% 23% Eritrea 9% 4% Nepal 4% Somalia 14% 12% Colombia 45% Personer i alt Øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge Køn Kvinder 30% 35% 40% 44% Mænd 70% 65% 60% 56% Aldersgennemsnit Oprindelseslande top 5 Afghanistan 26% 21% 15% 11% Syrien 23% 30% 35% 44% Iran 19% 20% 20% 15% Irak 7% Rusland 4% 5% 4% 5% Bhutan 6% Somalia 11% 11% Personer i alt Side 7/14
8 2.2 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn Figur 3 viser ligesom figur 2 udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen 3 år efter indvandringen i I figur 3 underopdeles kvoteflygtninge og de øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge dog på køn for at se, om kvoteflygtninges lavere beskæftigelsesfrekvens blot skyldes, at der er flere kvinder blandt dem, jf. tabel 1. Figur 3 viser, at der for både kvoteflygtninge og øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge er en betydeligt højere andel af mænd end kvinder, som er i beskæftigelse 3 år efter indvandring. Mændenes beskæftigelsesfrekvens er væsentligt lavere blandt kvoteflygtninge end blandt øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge. Ses der eksempelvis på dem, som indvandrede i 2012, hvor beskæftigelsesfrekvensen for både kvoteflygtninge og øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge var på sit laveste, var 14 pct. af de mandlige kvoteflygtninge i arbejde sammenlignet med 35 pct. af de øvrige mandlige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge. Beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige kvoteflygtninge er ligeledes lavere end for gruppen af øvrige kvindelige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Men forskellen er ikke nær så stor, og for dem, som indvandrede i 2013, lader det til, at de kvindelige kvoteflygtninge faktisk har en højere beskæftigelsesfrekvens end de øvrige kvindelige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Samlet set viser figur 3 således, at det hovedsageligt er blandt mændene, at kvoteflygtningene har en lavere beskæftigelsesfrekvens end de øvrige flygtninge. Side 8/14
9 Figur 3: Beskæftigelsesfrekvensen 3 år efter indvandring, for kvoteflygtninge og øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge, der indvandrede i , fordelt på køn, i pct. 50% 40% 30% 20% 10% 0% Anm.: Opgørelsen for 2013 adskiller sig fra de øvrige år ved ikke at inkludere selvstændige og medarbejdende ægtefæller og kan derfor kun anses som en foreløbig indikation. Anm.: Antallet af beskæftigede er så lavt, at beskæftigelsesfrekvensen for de kvindelige kvoteflygtninge, som indvandrede i 2011, ikke vises af hensyn til anonymiteten. Mænd (øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge) Kvinder (øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge) Mænd (kvoteflygtninge) Kvinder (kvoteflygtninge) 2.3. Beskæftigelsesfrekvens fordelt på oprindelseskontinent Som det fremgår af tabel 1, er der stor forskel på, hvilke lande kvoteflygtningene og de øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge kommer fra, ligesom der er stor variation fra år til år. Det betyder, at kvoteflygtningenes lavere beskæftigelsesfrekvens kan dække over forskelle i oprindelseslande. Antallet af flygtninge fra de fleste oprindelseslande er dog så lavt, at beskæftigelsesfrekvensen for kvoteflygtninge og øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge fra de samme lande vil være påvirket af tilfældige udsving og derfor ikke kan sammenlignes. I stedet sammenlignes beskæftigelsen 3 år efter indvandring, fordelt på de to største oprindelseskontinenter i figur 4, for at give et første indtryk af landefordelingens betydning for beskæftigelsesfrekvensen. Figur 4 viser, at kvoteflygtninge (brun/orange) for hele perioden har en betydeligt lavere beskæftigelsesfrekvens end øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge (blå) 3 år efter indvandring, uanset om de har oprindelse i Asien eller Afrika. Hvad angår gruppen af øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge, så er beskæftigelsen blandt de asiatiske flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge i de fleste indvandringsår lidt højere end blandt de afrikanske, mens billedet blandt kvoteflygtninge er mindre tydeligt. Side 9/14
10 Samlet set viser figur 4, at den generelle forskel mellem kvoteflygtninges og de øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninges beskæftigelse ikke kan forklares ud fra de to oprindelseskontinenter. Det skal dog nævnes, at både Afrika og Asien dækker over ganske mange forskellige lande, som kan have modstridende beskæftigelsestendenser, hvorfor det ikke kan afvises, at de forskellige landesammensætninger kan forklare kvoteflygtninges lavere beskæftigelse. Figur 4: Beskæftigelsesfrekvensen 3 år efter indvandring, for kvoteflygtninge og øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge, der indvandrede i , fordelt på oprindelseskontinent, i pct. 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Anm.: Opgørelsen for 2013 adskiller sig fra de øvrige år ved ikke at inkludere selvstændige og medarbejdende ægtefæller og kan derfor kun anses som en foreløbig indikation Afrika (øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge) Asien (øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge) Afrika (kvoteflygtninge) Asien (kvoteflygtninge) 3. Kvoteflygtninges beskæftigelse før og efter indførelsen af integrationspotentialet I 2005 blev udlændingelovens kriterier for udvælgelse af kvoteflygtninge ændret, jf. afsnit 1 ovenfor, så kvoteflygtninge i højere grad udvælges ud fra deres integrationspotentiale. Integrationspotentialet vurderes bl.a. på baggrund af kvoteflygtningens sproglige forudsætninger, uddannelsesforløb, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation. I 2005 blev der også bl.a. indført en særlig sundhedsundersøgelse og før-afrejse-kurser for kvoteflygtninge i opholdslandet. På den baggrund undersøges i dette afsnit, om kvoteflygtninges beskæftigelsesfrekvens er forbedret efter indførelsen af integrationspotentialet (i det følgende betegnet 2005-reformen). Da årene efter 2005-reformen er præget af først et databrud hos Danmarks Statistik (2008) og dernæst finanskrisen, som slog igennem på beskæftigelsen (2009), Side 10/14
11 sammenlignes beskæftigelsesfrekvensen kun på lang sigt. Således sammenlignes beskæftigelsesfrekvensen 8 år efter indvandring for henholdsvis kvoteflygtninge, som fik opholdstilladelse umiddelbart før reformen, med kvoteflygtninge, som fik opholdstilladelse umiddelbart efter reformen. Tabel 2 viser dog, at grupperne var forskellige. Gruppen af kvoteflygtninge, som fik opholdstilladelse efter reformen, var i højere grad mænd og kom fra andre oprindelseslande end gruppen af kvoteflygtninge fra før reformen. Tabel 2: Kvoteflygtninge før og efter reformen fordelt på køn, alder og oprindelsesland Kvoteflygtninge Før reform Efter reform Alder 1) 31 år 31 år Køn Mand 57% 65% Kvinde 43% 35% Oprindelsesland top 5 Myanmar 35% 43% Indonesien 13% Congo, Demokratiske Republik 13% 24% Congo, Republikken 10% 4% Eritrea 6% Iran 6% Burundi 6% Antal personer Note 1): Gennemsnitsalderen for analyseudvalget ved indvandring, dvs. de kvoteflygtninge, som var mindst 18 år, da de indvandrede til Danmark og højest 64 år 8 år efter indvandringen, og som var i Danmark hele perioden. Sammenlignes kvoteflygtningenes langsigtede beskæftigelse tabel 3 ses et lidt blandet billede. Først og fremmest ses det, at beskæftigelsesfrekvensen for kvoteflygtninge, der fik opholdstilladelse efter reformen, mod forventning var en smule lavere end for kvoteflygtninge, der fik opholdstilladelse før reformen. Der er på den baggrund ingen indikation på, at 2005-reformen skulle have forbedret kvoteflygtningenes langsigtede beskæftigelse. Men som det fremgik af tabel 2, er grupperne forskellige og derfor ikke direkte sammenlignelige. I tabel 3 underopdeles beskæftigelsen derfor på køn. Underopdelingen viser, at kvinderne før reformen har en markant højere langsigtet beskæftigelsesfrekvens end kvinderne efter reformen. For mændene forholder det sig lige omvendt, men da mændenes beskæftigelse er tættere på hinanden, viser kønsopdelingen, at beskæftigelsesfrekvensen samlet set er en smule højere før reformen, fordi kvinderne klarer sig bedre i denne gruppe. Side 11/14
12 Myanmar er det eneste oprindelsesland, som både havde en stor andel af kvoteflygtninge umiddelbart før og efter reformen. Ved at sammenligne myanmarske kvoteflygtninges beskæftigelse kan man derfor fjerne en eventuel landeeffekt. I tabel 3 ses det, at kvoteflygtninge fra Myanmar klarer sig lidt bedre efter reformen. Alt i alt giver tabel 3 et lidt blandet billede af 2005-reformens betydning for beskæftigelsen. Det kan derfor som minimum konkluderes, at der ikke er nogen klar indikation for, at reformen skulle have forbedret beskæftigelsen. Der skal dog tages forbehold for, at grupperne er forskellige, ligesom det er ganske små grupper, vi undersøger, hvorfor forskellene kan være udtryk for tilfældigheder. Der skal også tages forbehold for de økonomiske konjunkturers betydning. De to grupper ankom til Danmark med cirka to års forskydning, hvorfor konjunkturer kan have ramt grupperne forskelligt - også selvom vi kun ser på den langsigtede beskæftigelse. Tabel 3: Beskæftigelse 8 år efter indvandring Før reform Efter reform Alle 53% 52% Kvinder 47% 33% Mænd 57% 62% Myanmar 64% 68% Anm.: For kvoteflygtninge, som kom før reformen måles 9 år efter indvandring i november For kvoteflygtninge, som kom efter reformen måles 9 år efter indvandring i november Side 12/14
13 Bilag Tabel 1: Beskæftigelsesfrekvensen 3 år efter indvandring, for kvoteflygtninge og øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge, der indvandrede i , i pct. Kvoteflygtninge Øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge % 32% % 26% % 24% % 28% Anm.: Opgørelsen for 2013 adskiller sig fra de øvrige år ved ikke at inkludere selvstændige og medarbejdende ægtefæller og kan derfor kun anses som en foreløbig indikation. Statistik Tabel 2: Beskæftigelsesfrekvensen 3 år efter indvandring, for kvoteflygtninge og øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge, der indvandrede i , fordelt på køn, i pct Kvoteflygtninge: kvinders beskæftigelsesfrekvens Kvoteflygtninge: mænds beskæftigelsesfrekvens Øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge: kvinders beskæftigelsesfrekvens Øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge: mænds beskæftigelsesfrekvens 11% * 6% 15% 27% 16% 14% 28% 13% 8% 7% 10% 38% 36% 35% 41% Anm.: Opgørelsen for 2013 adskiller sig fra de øvrige år ved ikke at inkludere selvstændige og medarbejdende ægtefæller og kan derfor kun anses som en foreløbig indikation. Anm.: Af diskretioneringshensyn kan beskæftigelsesfrekvensen for de kvindelige kvoteflygtninge, som indvandrede i 2011, ikke vises. Side 13/14
14 Tabel 3: Beskæftigelsesfrekvens 3 år efter indvandring, for kvoteflygtninge og øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge, der indvandrede i , fordelt på oprindelseskontinent, , i pct. Kvoteflygtninge Oprindelseskontinent Afrika 9% 11% 7% 14% Asien 25% 9% 12% 15% Øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge Oprindelseskontinent Afrika 34% 22% 20% 22% Asien 32% 27% 25% 30% Anm.: Opgørelsen for 2013 adskiller sig fra de øvrige år ved ikke at inkludere selvstændige og medarbejdende ægtefæller og kan derfor kun anses som en foreløbig indikation. Side 14/14
Bor i Danmark personer bor fortstat i Danmark som flygtninge eller familiesammeførte til flygtninge.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18 UUI Alm.del Bilag 198 Offentligt Udlændinge- og Integrationsministeriet Fakta om flygtningegruppen 1997-2017 29. juni 2018 Baggrund Hvad sker med de personer,
Læs mereAnalyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010
Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen
Læs mereBilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden
23. november 18 Befolkning og Uddannelse Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden For at give et indtryk af, hvordan indvandrere og efterkommere
Læs mereRepatriering i Marts 2018
Repatriering i 2012-2017 Marts 2018 Opsummering Efter en kraftig stigning i antallet af repatrierede fra 2009 til 2011, er antallet stabiliseret på 300-350 repatrierede årligt i perioden 2014-2017. De
Læs mereFlygtningelande 2007
Flygtningelande 2007 Dækningsgrad på baggrund Asylprocent Danmarks Statistik har dannet en ny variabel for indvandrere og efterkommere, som det er nærmere beskrevet i i Danmark 2008, kapitel 2. For at
Læs mereIkke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
Læs mereNøgletal. Integration
Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs merePrøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017
og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 Opsummering 3.545 personer deltog i indfødsretsprøven 30. november 2017. 54 pct. bestod prøven. HVEM BESTÅR INDFØDSRETSPRØVEN? Jo ældre prøvedeltagere,
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereFolketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 272 Offentligt (01) Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING. Maj 2018
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Maj 2018 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2018 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2018 2 Indhold OPBYGNING 5 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning af befolkningstal 6 1.2
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske
Læs mereAnalyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen
Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag
Læs mereNotat. Flygtningegruppers beskæftigelse: Kvinder der kom til landet i
Notat Notat vedr. kommunale forskelle i integrationsindsats Følgende notat beskriver beskæftigelsesindsatsen i kommunerne, samt forsøger at danne et overblik over, hvilke kommuner, der klarer sig særligt
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 566 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 566 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København
Læs mereÆgteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven
Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller
Læs mereServicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet
Maj 2016 Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Den operationelle servicebranche beskæftiger mere end dobbelt så mange medarbejdere med flygtningebaggrund,
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der
Læs mereØkonomisk analyse: Beskæftigelsen stiger blandt ikke-vestlige indvandrere. Februar 2018
Økonomisk analyse: Beskæftigelsen stiger blandt ikke-vestlige indvandrere Februar 218 Beskæftigelsen stiger blandt ikke-vestlige indvandrere Februar 218 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2019 Fokus på ikke-vestlige lande
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2019 Fokus på ikke-vestlige lande Juni 2019 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, juni 2019 Hjemmeside: www.uim.dk E-mail: uim@uim.dk Redaktion: Heino Jespersen
Læs mereMålgruppe for Integrationsgrunduddannelsen (IGU-målgruppe) juni 2016 maj 2018
Målgruppe for Integrationsgrunduddannelsen (IGU-målgruppe) juni 2016 maj 2018 OPSUMMERING 24.000 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har været i IGU-målgruppen i perioden ultimo juni 2016-ultimo
Læs mereMange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering
Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede
Læs mereInd- og udvandringer 2000-2010
Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning
Læs mereBeskæftigelsen er raslet ned for de helt nyankomne flygtninge
15. november 2015 ANALYSE Af Berit Toft Fihl Beskæftigelsen er raslet ned for de helt nyankomne flygtninge Af de flygtninge, der fik opholdstilladelse i Danmark i 2010, var godt 4 pct. i job seks måneder
Læs mereHvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015
Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport
Læs mereModtagere af integrationsydelse
Sep 215 Okt 215 Nov 215 Dec 215 Jan 216 Feb 216 Mar 216 Apr 216 Maj 216 Jun 216 Jul 216 Aug 216 Sep 216 Okt 216 Nov 216 Dec 216 Jan 217 Feb 217 Mar 217 Apr 217 Maj 217 Jun 217 Jul 217 Aug 217 Sep 217 Okt
Læs merenydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse
16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller
Læs mereEn ny chance for alle
En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2016 Årsrapport
Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2016 Årsrapport August 2017 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2016 Årsrapport Årsrapport
Læs mereAnalyse 12. september 2014
12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereSTATUS PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET
STATUS PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET 2. kvartal 217 Kvartalsrapport på flygtningeområdet 2. kvartal 217 Det er aftalt, at Byrådet hvert kvartal præsenteres for en status på flygtningeområdet i Odense Kommune. I
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater
Læs mereINTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSE: DELTAGELSE OG AFGANG. November 2017
INTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSE: DELTAGELSE OG AFGANG November 2017 Opsummering Antallet af registrerede IGU-forløb stiger kontinuerligt med ca. 80 forløb pr. måned. Der er kommet flere kvindelige IGU-ansatte.
Læs mereFlygtningene kommer fra fra hele verden
Nyankomne flygtninge forudsætninger og baggrund Konference: Traumer og overgreb i sårbare familier og hos flygtninge Tirsdag d. 5 september 17 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen
Læs mereUdfordringer, indsatser og resultater IGU mv
Udfordringer, indsatser og resultater IGU mv Beskæftigelsespolitisk konference i Aalborg, RAR Nordjylland den 9. marts 2017 v. kontorchef Nanna Larsen Integrationsudfordringen Flygtningesituationen sætter
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over indsatte og tilsynsklienter i Kriminalforsorgen.
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. Juni Etnicitet og statsborgerskab
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik Juni 2017 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over klienter
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund pr. 2. november 2010. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters
Læs mereKOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION
Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 2 92 84 4 9. februar 216 KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Flygtninge, der får asyl i Danmark, bliver visiteret til
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereINTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSE: DELTAGELSE OG AFGANG. Februar 2018
INTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSE: DELTAGELSE OG AFGANG Februar 2018 Opsummering Antallet af registrerede IGU-forløb stiger fortsat med ca. 70-80 forløb pr. måned. Der er en mindre stigning i andelen af kvindelige
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk
Læs mereAMK-Øst 15. februar Status på integrationsindsats RAR Sjælland
AMK-Øst 15. februar 2016 Status på integrationsindsats RAR Sjælland Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet
Læs mereJobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft
Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet
Læs mereOpgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.
Læs mereNår fakta omkring antal og økonomi på integrationsområdet fremstilles, kan der være flere udfordringer:
JOB- OG SOCIAL- CENTERET Emne Staus vedrøredne Integration i Solrød Til Dato 29. april 2019 Udarbejdet af Dines Ehrhorn Poulsen NOTAT Status vedrørende integrationsindsatsen i Solrød Ifølge integrationsstrategiens
Læs mereIntegration: Status og udvikling
Afdelingschef i Integrationsafdelingen Stig Moes Nørgaard Integration: Status og udvikling Oktober 2018 Flere flygtninge i beskæftigelse efter 3 år i Danmark Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge
Læs mereOpgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.
Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund i Kriminalforsorgen, foretaget den 6. november 2007,
Læs mereTAL OG FAKTA. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge
TAL OG FAKTA Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2011 Udgivet af: Social- og Integrationsministeriet Januar 2013 KOLOFON Af Social- og Integrationsministeriet Januar
Læs mereKvinder i Integrationsgrunduddannelsen (IGU) juli 2016 juni 2018
i Integrationsgrunduddannelsen (IGU) juli 2016 juni 2018 OPSUMMERING - er underrepræsenterede i IGU: 4 pct. af kvinder, som på et tidspunkt siden juli 2016 har været i IGUmålgruppen, har også været registreret
Læs mereUdlændinge- og Integrationsudvalget L 161 Bilag 2 Offentligt
Udlændinge- og Integrationsudvalget 216-17 L 161 Bilag 2 Offentligt Notat Udlændinge- og Integrationsudvalget 31. marts 217 Ekstern høring vedr. L 161 lovforslag om ændring af udlændingeloven (forhøjelse
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2014
30. juli 2014 Befolkning i København 1. januar 2014 Den 1. januar 2014 boede der 569.557 personer i København. I løbet af 2013 steg folketallet med 10.117 personer. I 2014 steg antallet af indvandrere
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2013
30. juli 2013 Befolkning i København 1. januar 2013 Den 1. januar 2013 boede der 559.440 personer i København. I løbet af 2012 steg folketallet med 10.390 personer. I 2013 steg antallet af indvandrere
Læs mereAnvendelse af genbosætningskvoten 2010
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 107 Offentligt 2. Asylkontor Center for Asyl og Familiesammenføring Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik Dato: 24. februar 2015 Vil ministeren
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereFastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016
Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste
Læs mereAnalyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva
Analyse 4. april 2016 Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? Af Kristine Vasiljeva Den 17. marts indgik regeringen og arbejdsmarkedsparter en trepartsaftale. Målet med aftalen er at
Læs mereFremmed i Europa fremtid og muligheder Tænketanken EUROPA 24. august 2017 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp
Fremmed i Europa fremtid og muligheder Tænketanken EUROPA 24. august 2017 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dansk Flygtningehjælp - Integration Oplæggets pointer Flygtningene
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereAnalyse af opholdslængde for personer på ulovligt ophold
RIGSPOLITIET 2018 Arbejdspapir: Analyse af opholdslængde for personer på ulovligt ophold Empirisk estimeret udskiftningsrate 2013-2017 1 Indledning Der findes en række undersøgelser, som forsøger at estimere
Læs mereStatus på flygtningeområdet
Status på flygtningeområdet Oversigt over modtagne flygtninge for kvote og 6 fordelt pr. måned Der er sammenlagt modtaget 6 mænd for kvote 6 Der er sammenlagt modtaget 8 kvinder for kvote 6 Der er sammenlagt
Læs mereHver fjerde flygtning er i job efter 10 år
7. marts 2015 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år Efter 10 års ophold som flygtning i Danmark er det hver fjerde, der er i beskæftigelse. Det kræver økonomiske incitamenter,
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereMAJ 2017 INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FLYGTNINGE UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I NORDJYLLAND. I samarbejde med
MAJ 2017 INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FLYGTNINGE UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I NORDJYLLAND I samarbejde med Indholdsfortegnelse Indledning s. 4 Indvandrere og efterkommere s. 4 Flygtninge og familiesammenførte
Læs mereNydanske unge på erhvervsuddannelserne
Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København
Læs mereOktober November December Januar Februar Marts April Maj
N o t a t 13. september 2017 Personer berørt af 225-timersreglen maj 2017 status på 8 måneder med Jobreform fase 1 Viden og Analyse Ca. 17.900 personer er berørt af 225-timersreglen i maj 2017. Dette er
Læs mereFlygtningestatistik pr. 1. januar 2017 (inkl. nyankomne flygtninge til og med 1. februar 2017)
1. Antal og aldersfordeling estatistik pr. 1. januar 217 Figur 1.1 Modtagne flygtninge, familiesammenførte samt nyfødte pr. måned 7 6 5 4 3 2 1 214 215 216 217 214-kvoten omfatter flygtninge modtaget til
Læs mereUdlændinge- og Integrationsudvalget (Omtryk Præcisering af bilag) UUI Alm.del Bilag 124 Offentligt
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 (Omtryk - 09-02-2017 - Præcisering af bilag) UUI Alm.del Bilag 124 Offentligt Ministeren Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240
Læs mereBefolkningsudviklingen i Randers Kommune
Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsprognose for -2030 Budgetkontoret, maj Randers Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Opfølgning på...3 3. Udvikling i befolkningstallet...4
Læs mereAMK-Øst. Nøgletal for Integrationsindsats RAR Sjælland
AMK-Øst Nøgletal for Integrationsindsats RAR Sjælland Juni 2017 Hovedpointer vedr. integrationsindsatsen i RAR Sjælland Flygtninge og asylansøgere Flygtningekvoten i RAR Sjællands kommuner er i 2017 på
Læs mere4. Indvandring og Danmarks økonomi. 2. Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet. 3. Indvandreres beskæftigelse, løn og overførsler
1. Flygtninges ventetid i asylsystemet 2. Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet 3. Indvandreres beskæftigelse, løn og overførsler 4. Indvandring og Danmarks økonomi FLYGTNINGES VENTETID I ASYLSYSTEMET
Læs mereTal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet
Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta
Læs mereIntegrationssuccesen
Integrationssuccesen Succes har mange fædre, men fiasko er forældreløs (ukendt forfatter) Uddannelsesforbundet Den 11. april 2019 Problemstillingen Hvordan får Uddannelsesforbundet indflydelse på integrations-
Læs mereAfslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier
10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde
Læs mereDobbelt så mange indvandrere kommer i job
Dobbelt så mange indvandrere kommer i job Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Det går dobbelt så godt med at få flygtninge og indvandrere i job som for et år siden. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 287 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 287 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København
Læs mereIndvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser. Februar 2018
Indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser Februar 218 Introduktion Finansministeriet har opdateret sidste års analyse om indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i
Læs mere19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2011
31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere
Læs mereStatus på flygtningeområdet
Status på flygtningeområdet Oversigt over visiterede flygtninge for, 6 og 7 fordelt pr. måned I modtog Dragør Kommune i alt 3 personer I 6 modtog Dragør Kommune i alt 7 personer I 7 modtog Dragør Kommune
Læs mere3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereAMK-Øst. Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden
AMK-Øst Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden Juni 2017 Hovedpointer vedr. integrationsindsatsen i RAR Hovedstaden Flygtninge og asylansøgere Flygtningekvoten i RAR Hovedstadens kommuner er
Læs mereIndvandrere og efterkommere
Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig
Læs mereKarakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik
Læs mere