Faktaark sådan står det til i Næstved Kommune. Viden om sundhed og sundhedsudfordringer

Transkript

1 Faktaark sådan står det til i Næstved Kommune Viden om sundhed og sundhedsudfordringer

2 2 Indledning Sundhed er afgørende for, at borgerne kan leve det liv de ønsker med færrest mulige begrænsninger. Manglende trivsel og dårligt helbred kan være en hindring for at udfolde sig. Mange borgere lever med fysisk eller psykisk sygdom og mistrivsel. Det er en udfordring for den enkelte at leve med nedsat livskvalitet, såvel som for samfundet, der skal afholde de stigende udgifter til behandling, pleje og omsorg samt til sygefravær og overførselsindkomster. Forebyggelse er en nødvendig investering i nutidens og fremtidens velfærd for at mindske behandlingsbehovet, fremme den enkelte borgers livskvalitet med flere gode leveår og for at skabe mere lighed i sundhed. I denne oversigt er der samlet fakta og viden om de centrale sundhedsudfordringer, som gør sig gældende - både på landsplan og i Næstved Kommune. Sundhedsprofiler udviklingen i borgernes sundhed over tid (2010, 2013 og 2017) Sundhedsprofilen er en spørgeskemaundersøgelse om sundhed, trivsel og livsstil, som et repræsentativt udsnit af borgere over 16 år er blevet bedt om at besvare. Undersøgelsen er landsdækkende - med resultater for hver enkelt kommune og region. Når der sidenhen refereres til sundhedsprofilen, menes borgere over 16 år. Ud fra sundhedsprofilen kan man se hvilke forandringer, der er sket i sundhedstilstanden over tid, da undersøgelsen er blevet gennemført flere gange. Den gør det også muligt at vurdere den sociale ulighed i sundhed, da data viser, hvordan sundhed hænger sammen med uddannelse og civilstatus. Sundhedsprofilen er et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, regionerne og Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Udviklingen i sundhed Overordnet er danskerne er blevet mere overvægtige og mere stressede, de sover dårligere og spiser mere usundt end tidligere. Der er også flere unge der direkte mistrives og flere unge begynder at ryge. Undersøgelsen viser desuden, at sundhed fortsat er ulige fordelt i Danmark. Der er på alle områder en stor forskel på sundhedstilstanden blandt personer med en kort uddannelse og personer med en lang uddannelse. 1 Tendenser i Næstved Kommune Ligesom på landsplan, tyder resultaterne på, at udviklingen i sundhed og trivsel enten er stagnerende eller går den forkerte vej i Næstved Kommune på flere områder. Resultaterne giver en indikation af sundhedstilstanden, men der er ikke tilstrækkelig statistisk styrke i datamaterialet til at konkludere noget sikkert om udviklingen på kommuneniveau over tid. Se oversigten på næste side for udvalgte områder: 1 Sundhedsstyrelsen (2018) danskernes sundhed den nationale sundhedsprofil 2017

3 Næstved Kommune Sundhedsprofil på én side

4 Næstved Kommune Sundhedsprofil på én side Læsevejledning Sundhedsprofilen omfatter borgere på 16 år og derover. Sammenligninger af resultater fra de tre år 2010, 2013 og Resultaterne i tabellen fra de tre år er opgjort på samme måde og kan dermed sammenlignes. Der bør derimod udvises forsigtighed ved sammenligninger med resultaterne i de tidligere sundhedsprofilrapporter, fordi opgørelsesmetoden kan være ændret lidt over tid. Udviklingen fra 2013 til 2017 er angivet i tabellens højre kolonne. Udviklingen er angivet som enten stigning eller fald, når forskellen på de to års resultater er signifikant (95 pct.-konfidensintervallerne for resultaterne fra de to år ikke overlapper). Du kan finde flere resultater i rapporten: Sundhedsprofil 2017 for Region Sjælland og kommuner Hvordan har du det? Næstved på Sundhedsprofilens Kommune hjemmeside Faktaark Sundhedspolitik 2020 Resultaterne fra Den Nationale Sundhedsprofil findes her:

5 5 Børn og unge trivsel, overvægt og sundhedsadfærd Det er afgørende for hele livet at få en god start. Det er centralt, at børnene trives og får udviklet en social robusthed i barndommen, samt at de får grundlagt nogle gode sunde vaner, som de kan bære med sig ind i voksenlivet. Overvægt i barndommen og især i teenageårene øger risikoen for at blive overvægtig som voksen. 2 Børn af forældre med overvægt udvikler hyppigere svær overvægt. Sunde mad- og måltidsvaner tilegnet i barndommen kan være med til at fremme og bevare et godt helbred og forebygge overvægtsrelaterede sygdomme som hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes og kræft i voksenalderen. Gode vaner fortsætter ofte ind i voksenlivet. 3 Fysisk inaktivitet mistænkes for at være en stærkt medvirkende faktor til overvægt hos børn. Den sociale ulighed i sundhed ses ligeledes i forhold til børn og unges fysiske aktivitet, hvor socialt dårligt stillede børn og unge er mindre fysisk aktive end øvrige børn og unge. Desuden gælder det, at gode og sunde vaner i forhold til fysisk aktivitet tidligt i livet øger chancerne for at have en aktiv hverdag senere i livet. Fysisk aktivitet har desuden en positiv indvirkning på børns trivsel og mentale sundhed, bl.a. selvværd, selvtillid og samspil med omgivelserne. 4 I de seneste år har der på landsplan været en stigning i andelen af unge, som oplever nervøsitet, stress og angst, især yngre kvinder føler sig ofte stressede. 5 Blandt de yngste skolebørn oplever hver syvende lav grad af trivsel og fællesskab med de øvrige elever og lærerne. Disse elever føler sig typisk ikke som en del af timerne, frikvartererne og festerne og er i høj risiko for mistrivsel og social isolation % bliver mobbet eller drillet. 7 Blandt de større skolebørn har de fleste elever moderat til høj livstilfredshed. Flere drenge end piger ligger højt, men for både drenge og piger falder livstilfredsheden med stigende alder. En del børn har problemer med lav livstilfredshed, oplevelsen af at kroppen er forkert, ensomhed og manglende tro på egne kompetencer. Omkring 7% føler sig ofte eller meget ofte ensomme. Omtrent hver tiende dreng føler sig presset af skolearbejdet uafhængigt af alder. Blandt pigerne er det særligt de ældste, som føler sig presset. Her gælder dette næsten hver femte pige. 8 Sådan står det til i Næstved Kommune Trivsel 92 % af folkeskoleeleverne har samlet set en høj trivsel i skolen, beregnet ud fra indikatorerne i den nationale trivselsmåling for skoleåret 2017/18, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Lidt færre piger end drenge i 4. klasse og i 9. klasse angiver, at de har høj social trivsel. 9 2 Sundhedsstyrelsen (2013) Forebyggelsespakke - overvægt 3 Vidensråd for forebyggelse. Fremme af sunde mad og måltidsvaner blandt børn og unge Forebyggelsespakken Fysisk aktivitet KL (2018) Forebyggelse for fremtiden 6 Elevernes fællesskab og trivsel i skolen -analyser af den nationale trivselsmåling Databasen Børns Sundhed. Tal fra 2015/2016 fra 13 kommuner. SIF Skolebørnsundersøgelsen 2014 s.8. 9 Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik. Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) lands, kommune- og skoleniveauhttps://uddannelsesstatistik.dk/pages/reports/1554.aspx. Tilgået den

6 6 Overvægt Overvægt og især svær overvægt hos børn har både fysiske og psykiske konsekvenser. I barndommen fylder psykosociale problemer mest i form af mobning og drilleri, lavere selvværd og ringere livskvalitet. Hos børn med svær overvægt kan fysiske komplikationer, som fx type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, ledsmerter, leverpåvirkninger og søvnapnø, opstå allerede i barndommen. 10 Udtræk fra børnedatabasen 11 Som det ses af nedenstående udtræk fra Børnedatabasen, som er sundhedsplejens indberetning af bl.a. BMI blandt børnene i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, ligger Næstveds Kommune væsentligt højere end gennemsnittet for overvægt og svær overvægt: Sundhedsadfærd Indskoling (Årgang 2010) Danmark Undervægt Normalvægt 2,1% 2,2% Undervægt 83,7% 85,8% Normalvægt Overvægt 11% 9,3% Overvægt Svær overvægt 3,2% 2,6% Svær overvægt 1,9% 2,3% Undervægt 74,9% 79,9% Normalvægt 19,1% 14,7% Overvægt 4,1% 3,1% Svær overvægt Næstved Danmark Mellemtrin (Årgang 2004) Næstved Danmark Udskoling (Årgang 2002) Næstved 3% 2% 76,3% 79% 16,7% 14,9% 4% 4,1% Sundhedsadfærd Der mangler specifikke data for børn og unges sundhedsadfærd i Næstved Kommune. Nedenstående er landsdækkende tal fra Sundhedsstyrelsen 12 : Mad og måltider 90 % af danske skolebørn spiser morgenmad før de går i skole. 90 % af de 4-10-årige spiser frokost på alle ugens hverdage. 74% af de årige spiser frokost på alle ugens dage 59 % af de årige spiser frokost på alle ugens dage 10 Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakken for overvægt s Børnedatabasen. Tilgået i februar Forebyggelsespakken for Mad og måltider s. 9. Sundhedsstyrelsen

7 7 Fysisk aktivitet Blandt årige er 7-11 % af pigerne og % af drengene fysisk aktive med moderat til hård intensitet mindst 60 minutter om dagen. (Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge mellem 5-17 år skal være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen) Socialt udsatte børn er mindre fysisk aktive end andre børn, og færre i denne gruppe deltager i de idrætsaktiviteter, de gerne vil. 13 Alkoholforbrug Debutalderen er stigende og forbruget faldende, hvilket er en positiv udvikling. Men de unge drikker stadig mere og oftere end andre europæiske unge. 14 Tobaksforbrug 18 % af de 15-årige ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere. 6 % af drengene og 4 % af pigerne ryger dagligt. Tallet er stigende. På erhvervsuddannelserne ryger 37% dagligt og 20% lejlighedsvist, hvilket er højere end gennemsnittet for alle aldersgrupper. På gymnasierne ryger 12 % dagligt og 34 % lejlighedsvist. 15 Da trivsel og mental sundhed er afgørende for at have og få et godt liv, vil det være en anbefaling at lade det indgå i den kommende sundhedspolitiks pejlemærker. Da gennemsnittet for overvægt og svær overvægt ligger højere blandt Næstved Kommunes børn og unge end i Danmark generelt, vil det også være en anbefaling til den kommende sundhedspolitik, at flere skal bevæge sig mere og gøre brug af udelivet bl.a., ved at kommunen fortsat udvikler strukturelle rammer, der indbyder til fysisk aktivitet. Det kunne ligeledes være en anbefaling at iværksætte en undersøgelse af børn og unges sundhedsadfærd, for bl.a. at afdække årsagerne til, at flere børn i Næstved Kommune end i DK er overvægtige. 13 Forebyggelsespakken for fysisk aktivitet s. 6. Sundhedsstyrelsen. 14 Forebyggelsespakken for alkohol s. 6. Sundhedsstyrelsen. 15 Forebyggelsespakken for tobak s. 9. Sundhedsstyrelsen.

8 8 Hvad dør vi af? De sygdomme vi oftest dør af, er hjertesygdomme, lungesygdomme, kræft, diabetes og demenssygdom. Der er social ulighed i sygdom, så de med kort uddannelse dør ca. 6 år tidligere end dem med lang uddannelse. Op mod to tredjedele af den sociale ulighed i dødeligheden skyldes tobak og alkohol. 16 Hvad lever vi med? Hver 3. af os lever med en eller flere kroniske sygdomme. Blandt ældre har op mod halvdelen kronisk sygdom og hver fjerde lider af mere end én kronisk sygdom. De sygdomme, som flest lider af, er muskel- og skeletsygdomme og mentale sundhedsudfordringer, og det er disse sygdomme, der er årsag til flest sygdomme og sygefravær. Se nedenstående figur. 17 Figur 1. Sygedage i DK pga. udvalgte sygdomme (antal sygedage pr. år). KL KL (2018) Forebyggelse for fremtiden side 8 17 KL (2018) Forebyggelse for fremtiden. side 8.

9 9 Langvarige sygdomme og multisygdom To ud af tre borgere i region Sjælland har mindst en langvarig sygdom og mere end hver tredje har mindst to sygdomme, dvs. de er multisyge. Næsten hver femte borger har enten KOL, diabetes, hjertekarsygdom eller kræft. Antallet er steget de sidste år især forekomsten af diabetes, kræft, knogleskørhed og psykiske lidelser. Jo ældre vi bliver, jo flere langvarige sygdomme. Jo kortere uddannelse, jo højere sygdomsforekomst. 18 Regeringens udspil I regeringens udspil til ny sundhedsreform er der bl.a. fokus på de store kroniske sygdomme; dvs. lungesygdommen KOL og type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, muskel-skelet-lidelser samt angst og depression. 19 Nedenfor ses en oversigt over, hvor mange borgere i Næstved Kommune, som har de pågældende sygdomme. Sådan ser det ud i Næstved Kommune KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom): 4,8 % svarende til personer Diabetes: 5,2 % svarende til personer Hjertekarsygdomme: 5,8 % svarende til 4000 personer Muskel- og skeletsygdomme: Slidgigt: 23,1 % Rygsygdomme: 13,7% Leddegigt: 8,5% Knogleskørhed: 3,1 % Psykiske sygdomme: 11,2 % svarende til personer. Bortset fra diabetes, hvor Næstved Kommune ligger signifikant under regionens gennemsnit, adskiller Næstved Kommune sig ikke signifikant fra regionens gennemsnit. Hvad har betydning for, at kronisk sygdom udvikles? Vi lever generelt længere, og det har stor betydning for, at stadig flere får kroniske sygdomme. Sygdommene kan dog i vid udstrækning forebygges ikke mindst ved ændringer i vores livsstil. Rygning er den enkeltfaktor, der har størst negativ betydning for folkesundheden, men også fysisk inaktivitet og for meget alkohol har stor betydning for, om borgerne dør for tidligt. Desuden kan en betydelig del af musketskeletlidelser forebygges ved at undgå fysisk inaktivitet, overvægt og rygning. Det er vanskeligt at pege på konkrete enkeltstående faktorer, der kan forebygge mentale lidelser som angst og depression samt demenssygdomme. Forebyggelse er her knyttet til sikring af gode opvækstvilkår, gode 18 Sundhedsprofilen s Region Sjælland 19

10 10 sociale relationer, gode vilkår i arbejdslivet, mulighed for støtte i livets kriser, forebyggelse af alkohol- og stofmisbrug og fokus på fysisk aktivitet. 20 Da antallet af borgere med langvarige sygdomme er stigende, vil det være en anbefaling til den kommende sundhedspolitik at have et pejlemærke om, at færre skal opleve at kroniske sygdomme begrænser muligheden for et selvstændigt og aktivt liv. Udvalgte temaer med betydning for sygdomsbyrden Ændringer i livsstilen kan både forebygge udviklingen og formindske generne af mange kroniske sygdomme. Det vil være en anbefaling for en kommende sundhedspolitik at prioritere forebyggelse og sundhedsfremme, da det giver borgere i alle livsfaser i Næstved bedre mulighed for at leve et selvstændigt og aktivt liv uden sygdom. Nedenfor oplistes forskellige risikofaktorer og beskyttende faktorer. Mental sundhed Mental sundhed kaldes også i daglig tale trivsel og handler om at kunne udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress, bidrage til positive sociale fællesskaber samt generelt at være tilfreds med livet. Når mennesker mistrives, går det derfor ud over deres overskud i dagligdagen og deres muligheder for at indgå i og bevare sociale relationer og deltage i fællesskaber. God mental sundhed er en beskyttelsesfaktor i forhold til at udvikle psykiske lidelser som depression og angst, men der er kun i begrænset omfang viden om de processer, som fører til psykiske sygdomme. Dårlig mental sundhed er en betydelig sundhedsudfordring både hos børn og voksne. Stadig flere borgere får mentale sundhedsudfordringer som stress, angst og depression. Der er markant social ulighed i mental sundhed, idet der er en højere forekomst i mistrivsel, stress og psykisk sygdom blandt borgere med kort uddannelse og blandt dem der er uden for arbejdsmarkedet. 21 Ensomhed og mangel på socialt netværk kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte og hænger sammen med både lavere selvværd, angst, utryghed, psykiske og fysiske lidelser. 22 Borgere med dårlig mental sundhed har oftest mange lægekontakter og mere kortvarigt sygefravær. 23 Sådan ser det ud i Næstved Kommune 13,5 % (9000) vurderer, at de har et dårligt mentalt helbred 4,4 % (3000) har aldrig eller næsten aldrig nogen at tale med ved problemer 6,6 % (4500) er ofte uønsket alene - 8,6% (5.800) har sjældent eller aldrig kontakt med familie 11,5% (7.800) har sjældent eller aldrig kontakt med venner 26 % (17.700) har et højt stressniveau 20 KL (2018) Forebyggelse for fremtiden. side KL Forebyggelse for fremtiden. side Sundhedsstyrelsen. Tilgået Sundhedsprofil Region Sjælland.2018

11 11 15% (10.100) er meget generet af søvnproblemer 8,2% (5.600) føler sig ensomme Næstved Kommune adskiller sig ikke signifikant fra regionens gennemsnit hvad angår mental sundhed. Da mental sundhed har en beskyttende faktor i forhold til at udvikle psykiske lidelser, vil det være en anbefaling at lade det indgå i den kommende sundhedspolitiks pejlemærker. Tobak Rygning er den mest betydningsfulde risikofaktor for sygdom og tidlig død. På landsplan skønnes rygning årligt at lede til ekstra hospitalsindlæggelser, 2.2. mio. ekstra lægekontakter samt mere end 5 mio. ekstra sygefraværsdage. 24 Sådan ser det ud i Næstved Kommune Antal dagligrygere: 17% Antal lejlighedsvist: 3,8% Tidligere rygning: 33.4% Aldrig røget: 46,1% Udsat for passiv rygning: 5,2 % (signifikant lavere end regionens gennemsnit) Brugere af e-cigaretter dagligt: 3 % Bortset fra udsættelse for passiv rygning, hvor NK ligger lavere end regionsgennemsnittet, adskiller NK sig ikke fra regionsgennemsnittet på andre områder. Flertallet af rygerne ønsker at stoppe, og Næstved Kommune tilbyder alle borgere og ansatte rygestopkurser. I 2018 blev der afholdt 20 hold for borgere og 1 hold for ansatte i kommunen (224 deltagere i alt). I 2017 var 43 % røgfri efter 6 måneder og i 2018 var 56 % røgfri efter 6 måneder. Sidstnævnte stigning kan begrundes med tilskud til substitution. Da rygning klart er den mest betydningsfulde enkeltfaktor for sygdom og tidlig død, vil det være en anbefaling at lade det indgå i den kommende sundhedspolitiks pejlemærker. Alkohol Overforbrug af alkohol er en central risikofaktor for udvikling af sygdom og for tidlig død. Et for stort alkoholforbrug har væsentlig betydning for udvikling af en række sygdomme, herunder kræft. Et stort forbrug af alkohol kan også medføre psykiske problemer og selvmord. Som enkeltstående risikofaktor er alkohol årsag til 10 % af den samlede sygdomsbelastning. 24 Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Effektiv rygestoprådgivning.

12 12 Et stort alkoholforbrug kan desuden få sociale konsekvenser såsom tab af arbejde, skilsmisse, førtidspension, kriminalitet foruden at det øger risikoen for trafikulykker, vold, seksuelle overgreb og omsorgssvigt. 25 Sådan ser det ud i Næstved Kommune Forbrug over højrisikogrænsen: 5,3% (signifikant lavere end regionens gennemsnit) Tegn på alkoholafhængighed: 11,3% (signifikant lavere end regionens gennemsnit) Rusdrikker ugentligt: 7,3% Problematisk alkoholadfærd: 17% Hash eller andre euforiserende stoffer: 1,8-2,2% NK ligger signifikant lavere end regionens gennemsnit for så vidt angår forbrug over højrisikogrænsen og tegn på afhængighed. Meromkostningerne forbundet med alkoholoverforbrug er ud fra en registeranalyse beregnet til 31 mio. kr. årligt for en gennemsnitskommune med borgere, fordelt på overførselsindkomster, personlig og praktisk hjælp, medfinansiering af sundhedsydelser samt anbringelse og andre hjælpeforanstaltninger til børn og unge. Omregnet til Næstved Kommune betyder det godt og vel 50 mio. kr. årligt. Det skønnes at ca (9,2 %) børn mellem 0-17 år vokser op i en familie med alkoholproblemer. 26 I Næstved Kommune betyder det, at der i hver klasse fra 0. til 10. klasse, er rundt regnet 3 børn, der lever med en eller flere forældre, der dagligt har et forbrug af alkohol, der kan klassificeres som enten overforbrug eller et decideret misbrug. Alkohol er en væsentlig medvirkende årsag til næsten halvdelen af alle anbringelser af børn uden for hjemmet. 27 Da alkohol er en central faktor i forhold til udvikling af sygdom og tidlig død, og fordi et for stort alkoholforbrug også har store konsekvenser for de pårørende og især børn, anbefaler Sundhedscentret at lade det indgå i den kommende sundhedspolitiks pejlemærker. Overvægt Overvægt, især svær overvægt, øger risikoen for at udvikle fx type 2 diabetes, hjertekarsygdom, flere former for kræft, søvnapnø, ledsmerter, psykiske problemer og reproduktionsproblemer. Jo mere overvægt, jo større helbredsmæssige konsekvenser. 28 Der er social ulighed i forekomsten af moderat overvægt og i endnu højere grad i forekomsten af svær overvægt. Jo kortere uddannelse, jo højere forekomst af både moderat og svær overvægt. Uligheden ses også blandt børn og unge KL (2018) Forebyggelse for fremtiden. Side Statens Institut for Folkesundhed SFI. Socialforskningsinstituttet Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakken for overvægt. Side Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakken for overvægt. Side 11

13 13 Sådan ser det ud i Næstved Kommune Moderat overvægtige: 36% Svært overvægtige: 22% NK adskiller sig ikke signifikant fra regionsgennemsnittet. Næstved Kommune har i dag et tilbud til svært overvægtige borgere og ansatte i Næstved Kommune i sundhedscentret. Da fysisk aktivitet har stor betydning for udvikling af overvægt, vil det være en anbefaling at lade det indgå i den kommende sundhedspolitiks pejlemærker. Fysisk inaktivitet Fysisk aktivitet har en betydelig forebyggende effekt på en række sygdomme, som er hyppigt forekommende i den danske befolkning samt på tidlig død. Har man generelt et aktivt liv fyldt med fritidsaktiviteter og regelmæssig kontakt til venner og familie, har man markant mindre risiko for at udvikle depression og angst, ligesom man nedsætter risikoen for at få hukommelsestab og andre mentale funktionsnedsættelser. Deltagelse i kultur- og foreningsliv og som frivillige kan bidrage positivt til den enkeltes liv. Der er en stigende polarisering i, hvem der deltager i foreningslivet. Eksempelvis har faktorer som forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet betydning for børnenes deltagelse. Sådan ser det ud i Næstved Kommune Optimalt fysisk aktiv: 47,9 % Tilstrækkelig fysisk aktiv: 21,4 % Utilstrækkelig fysisk aktiv: 20,6 % Fysisk inaktiv: 10,1% Stillesiddende mere end 8 timer pr. dag: 55% Stillesiddende tid i fritiden min. 4 timer pr. dag: 72% Undladt at deltage pga. transport problemer: 9,9% NK adskiller sig ikke signifikant fra regionsgennemsnittet. Da fysisk aktivitet og aktiv deltagelse i kultur og foreningsliv har en stor forebyggende betydning for udvikling af en lang række fysiske og psykiske sygdomme og for tidlig død, vil det være en anbefaling at lade det indgå i den kommende sundhedspolitiks pejlemærker. Søvn Søvn har stor betydning for helbredet og der er sammenhæng mellem søvnforstyrrelser, vægtforøgelse og risiko for fedme, og søvnforstyrrelser relateres til højere sygelighed som hjerte-kar-sygdomme og diabetes,

14 14 ligesom der er lidt højere dødelighed blandt personer med for lidt eller for meget søvn. Der er social ulighed i søvnkvalitet og søvnlængde, så jo længere uddannelse, desto bedre søvnkvalitet og længere søvnlængde. Vejledning i bedre søvn er allerede i dag en del af de forebyggende tilbud i sundhedscentret. Sådan ser det ud i Næstved Kommune Borgere som alt i alt sover dårligt: 11% Borgere som aldrig/næsten aldrig er udhvilede:13% Borgere som er meget generet af søvnproblemer: 15% NK adskiller sig ikke signifikant fra regionens gennemsnit. Søvn er tæt knyttet til både det fysiske og mentale helbred. Derfor er anbefalingen, at det bl.a. indgår i pejlemærket om at flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel. Ledighed, langtidssygemelding og social ulighed i sundhed Der er generelt social ulighed i helbred og trivsel. Det er blandt kortuddannede, arbejdsløse, førtidspensionister og øvrige ikke-erhvervsaktive, vi finder det dårligste helbred og den ringeste trivsel. Sådan ser det ud i I Næstved Kommune 10,7 % svarende til borgere oplyser, at de har et dårligt fysisk helbred 13,5 % svarende til borgere oplyser, at de har et dårligt mentalt helbred. 35 % svarende til er multisyge dvs. har min. to af fire alvorlige sygdomme (KOL, kræft, hjertekarsygdom eller Diabetes). Hvad angår dårligt fysisk helbred, ligger Næstved Kommune signifikant lavere end regionens gennemsnit. Hvad angår det mentale helbred, adskiller Næstved Kommune sig ikke fra regionens gennemsnittet. Så mange borgere i Næstved Kommune har ikke uddannelses- eller erhvervstilknytning; Fuldtidspersoner mellem år uden tilknytning til uddannelse og erhverv inkl. sygedagpengemodtagere fra beskæftigelse: Sygedagpenge: fuldtidspersoner i gennemsnit i 2018 Revalidering: 80 fuldtidspersoner i gennemsnit i 2018 Kontanthjælp: fuldtidspersoner i gennemsnit i 2018 Førtidspension: fuldtidspersoner i gennemsnit i Da der er social ulighed i helbred og trivsel, vil det være en anbefaling, at det bliver et overordnet princip i udformningen af sundhedspolitikken at øge ligheden i sundheden ved at skabe sunde rammer, der fremmer sundheden for alle og målretter indsatser for borgergrupper med mange sundhedsudfordringer. 30 Jobindsats.dk. Tilgået februar 2019