KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Holme Skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Holme Skole 682 Elever 68,6% Af distriktets elever 30 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 20,1% Af skolens elever har dansk som andetsprog Holme Skole Mølleskovvej Højbjerg Tlf.: Skoleleder: Allan Hjortshøj ahjo@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Skoledistriktet Holme Skoles skoledistrikt består af en boligmasse med lejligheder i boligforeningsbyggeri, privateje samt flere villakvarterer. Eleverne rækkehuse i s 682 elever er fordelt på 25 normalklasser, 3 børnehaveklasser samt 4 specialklasser. Vi er en 2-3 sporet i to skoleår endnu, hvorefter vi er 3 sporet hele vejen med et stabilt elevgrundlag. De sidste 6 år har vi modtaget ca 50 elever fra Sødalsskolen, som er visiteret til os udfra sproglige kriterier. Bygninger Holme Skole er opført i flere tempi i årene , og fremstår som en velholdt skole, hvor al plads er i brug. Faglokalerne og fælleslokaler har generelt høj standard, mens klasselokaler og grupperum ikke et tidsvarende. I alle lokaler er der opsat smartboard i. s kantine totalt renoveret med nyindretning af køkken og kontorfaciliteter. De udendør arealer er nyrenoverede og indrettet med multibaner, Tarzanland, legeredskaber og med mulighed for megen fysisk aktivitet. s undervisning Første betingelse for et kvalitativt godt undervisningsmiljø er,at skolen / klassen består af socialt velfungerende enhed(er). Derfor tillægger vi sociale værdier stor betydning i arbejdet med at skabe kvalitative læringsmiljøer på skolen.læreprocesser, specialundervisning, undervisning af elever med en tokulturel baggrund samt styrkelse af en afdelingsopdelt skole med kompetente lærergrupper kendetegner den organisatoriske og pædagogiske tænkning Et mere fleksibelt, varieret og individuelt orienteret læringstilbud er målet for os. Skolestarten har en særlig opmærksomhed på skolen. Vi tillægger betydningen af en succesfuld skolestart stor værdi for både børn, forældre og det pædagogiske personale. Der er et kompetent samarbejde med skoledistriktets institutioner.. Skolefritidsordningen SFO har tilmeldt ca. 350 og ansat ca. 35 pædagoger og medhjælpere. Den består af 2 afdelinger med dertil hørende handicap afdelinger. Der ud over har vi en specialafdeling Holme Projektet, som er kendetegnet ved et meget tæt samarbejde mellem undervisning og fritid. Arbejdsmiljø og Grønt Miljø Holme Skole er på disse områder certificeret. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Udviklingspunkter: 1. Ledelsesstruktur: flere opgaver decentraliseres der mgl. ny-tænkning pæd. ledelse indadtil mangler tid til opgaven 2. RULL vision: arb. med overordnet struktur skabe inspirerende læ-ringsrum 3. Skolestart: overgange, samarbejde SFO, Skole og institution. 4. Fælles sprog i vores tilgang og evaluering af undervisning og elever: skal det være mere systemisk først en afklaring i ledelsen derefter ud i organisationen 5. Inklusion af 2-sprogede elever: fortsættelse nuværende punkt. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1. Haft forsøg med to pædagogiske ledere. Men er sadlet om og har nu afdelingskoordinatorer, som løser det koordinerende arbejde, som aflastning for den pædagogiske leder. 2. Udarbejdet RULL plan som rummer mange visionære, nytænkende og inspirende muligheder i undervisningen 3. Sat et arbejde igang mellem undervisningsdelen og SFO, der skaber større helhed i skoledagen for eleverne. 4. Fælles udgangspunkt for alle medarbejdere, der hedder Holme er min skole 5. Forbedret samarbejdet med forældregruppen,købt egen bus, sat arbejde igang med at tydeliggøre arbejdet på dette område RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 1. Øget medarbejdertrivsel, styrkede afdelinger, dygtigere undervisere, en mindre lettelse i mængden af arbejdsopgaver for den pædagogiske leder. 2. Minirullprojekter sat i værk, Dele af RULL projektet gennemføres med egne midler 3. Vi er godt rustede i forhold til de politiske mål på dette område. 4. Vi ikke de seneste to år har visiteret elever til specialklasser fra skolestarten. Tættere samarbejde melelm spec.uv og normaluv. 5. Nytænkning i forhold til samarbejdet med forældregruppen, bedre kommunikation med forældregruppen. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... At indgå i et respektfuldt samarbejde med fokus på vore gensigige forventninger til hinanden. Vi differentisierer indsatsen i forhold til indsatsens karakter. Vi holder et højt informationsniveau til forældregruppen Vi udfordrer rammerne for samarbejdet mellem skolebestyrelsen og den øvrige forældregruppe Som resultat ser vi, at... At forældregruppen er trygge ved de udfordringer der er for deres børn i forskellige aldersgrupper. Vi signalerer at vi både har faglige mål og forventninger til deres børn og at vi ikke kan løse opgaven uden forældregruppens opbakning med andre ord vi er hinandens forudsætninger for et succesfuldt skoleliv for eleverne. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 79,0% 72,1% 79,6% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i skolen 58,2% 60,3% 65,7% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i spørgsmål vedr. barnets læring ,9% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel ,4% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed ,6% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 40,0% 50,3% 51,0% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 76,0% 81,7% 79,6% 79,5%...SFO samlet set 63,0% 77,7% 79,6% 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... At børn er forskellige og medbringer forskellige kompetencer ind i skolen. Det er skolens opgave at udvikle disse kompetencer i et miljø præget at tryghed og tillid.vi udfordrer disse kompetencer genenm varieret undervisning, som kan foregå på mange måder og ikke altid nødvendigvis i det traditionelle klassemiljø. Vi arbejder på tværs af årgangene og har udarbejdet profiler for alle vore afdelinger, som foældrene er bekendte med. Vi laver elevplaner af høj kvalitet, som vi i samarbejde med elever og forældre,prioriteter højt i forhold til den individuelel indsats Som resultat ser vi, at... At vores samlede elevgruppe trives rigtig fint og er glade for deres skole. Ind i mlelem oplever vi afgangsklasser, som forlader skolen med et ekstremt højt karaktergennemsnit, som har udviklet sig positivt de seneste 5 år. Vi ser afdelinger i høj trivsel, engarede medarbedjere, som er særdeles ambisiøse i deres arbejde. Lærergruppen trives rigtig godt i deres afdelinger og føler alle, at de er på den rette hylde mht udfordringer, samarbejde, socialt og fagligt fællesskab og videndeling Der tages mange initiativer i de enkelte afdelinger med et for øje at hævene overliggeren for alle vore elever. Vi kan som ledelse signalere stor tillid til vores lærergruppe, som altid er åbne for de udfordringer om ambitioner vi præsenterer dem for 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk skriftlig læsning 6,4 5,2 6,1 6,9 6,6 Dansk skriftlig retskrivning 6,2 5,3 6,7 7,9 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 6,7 5,1 5,8 7,9 6,6 Dansk skriftlig orden 6,6 5,2 5,5 6,3 6,0 Dansk mundtlig 7,4 6,9 6,4 8,8 7,6 Matematik færdigheder 6,8 6,8 7,7 7,0 7,0 Matematik problemløsning 5,5 6,6 6,2 6,1 6,3 Engelsk mundtlig 7,0 7,0 6,8 7,9 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig 5,6 5,8 6,7 7,8 6,3 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig 6,5 7,8-8,7 7,0 Tysk mundtlig - - 7,2-6,6 Fransk mundtlig ,2 Historie mundtlig 6,3-5,7 8,3 7,2 Samfundsfag mundtlig 7,1-7,2-7,3 Kristendomskundskab mundtlig - 5,3 6,4 7,9 7,4 Biologi skriftlig 7,0 6,1 7,6 9,0 7,6 Geografi skriftlig 8,3 7,7 9,4 11,0 7,8 Valgfag Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab ,2 Samlet gennemsnit 6,6 6,1 6,6 7,7 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 4,1 4,2 4,6 6,2 4,9 2,4 2,0 3,1 2,6 10,3 11,0 11,5 10,9 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 55,3% 52,5% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen klassetrin 95,9% 98,5% 98,6% 92,1% 1. klassetrin 90,0% 94,6% 94,3% 92,4% 2. klassetrin 93,8% 95,5% 97,4% 94,4% 3. klassetrin 98,1% 96,9% 100,0% 94,3% 4. klassetrin 91,7% 83,9% 98,4% 92,5% 5. klassetrin 97,1% 86,1% 89,1% 89,7% 6. klassetrin 93,5% 93,8% 91,2% 90,7% 7. klassetrin 98,4% 87,0% 92,3% 87,2% 8. klassetrin 96,2% 93,1% 74,3% 86,4% 9. klassetrin 71,9% 88,1% 94,5% 85,8% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i s konkrete mål for afgangsårgangen pct. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang 16,7% 39,0% 42,9% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 80,0% 53,7% 55,4% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter årgang - årgang årgang årgang 80,0% 85,7% 87,8% 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2010-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 48,4% 54,0% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... At trivsel og tryghed er fundamentet i enhver læringssituation for alle børn. I skolestarten er det i samarbejdet mellem lærernes og pædagogernes forskellige faglige kompetencer vi skaber grundlaget for velfungerende klasser og elever. Dette grundlag bygger de efterfølgende afdelinger deres undervisning på.vi er med i sundskolenettet og bruger inspiration fra detet netværk. Vi har nedsat en sundskoleudvalg bestående af alle faggrupper og forældre. For tiden har vi fokus på at eleverne selv går til og fra skole og planer for et tredelt kantinetilbud med mulighed for morgenmad. I den forbindelse vil vi for de ældste elevers vedkommende inddrage deres udgangstilladelse med håb om, at de indtager deres frokost på skolen og ikke ved diverse indkøbsmuligheder Som resultat ser vi, at KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 85,5% 85,9% 85,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad klassetrin 97,3% 95,5% 98,6% 98,4% 1. klassetrin 95,0% 98,6% 100,0% 96,9% 2. klassetrin 100,0% 98,5% 98,7% 97,5% 3. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,4% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden klassetrin 100,0% 98,2% 98,4% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 97,2% 100,0% 98,6% 6. klassetrin 100,0% 98,5% 98,6% 99,0% 7. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,5% 8. klassetrin 96,3% 98,3% 97,1% 98,7% 9. klassetrin 100,0% 96,6% 98,2% 97,7% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen klassetrin 98,3% 92,9% 93,8% 95,1% 5. klassetrin 98,6% 91,7% 90,9% 93,2% 6. klassetrin 95,7% 95,4% 88,4% 92,8% 7. klassetrin 95,3% 91,3% 93,6% 91,0% 8. klassetrin 92,6% 93,1% 91,4% 90,5% 9. klassetrin 87,5% 86,4% 90,9% 88,6% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere klassetrin 96,7% 87,5% 96,9% 93,6% 5. klassetrin 100,0% 94,4% 96,4% 94,7% 6. klassetrin 91,3% 95,4% 94,2% 94,8% 7. klassetrin 95,3% 95,7% 96,2% 92,4% 8. klassetrin 98,1% 96,6% 88,6% 93,7% 9. klassetrin 83,3% 96,6% 92,7% 92,4% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 / / /11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,5 2,5 2,3 3,1 1,4 1,3 1,6 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 7,5 6,4 5,3 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 12,3 10,2 9,1 11,6 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 / / /11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 17,4% 10,5% 12,7% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 / / /11 Antal elever med handleplan Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 36,5 30,4 13,9 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal 2,6% 1,4% 1,6% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe klassetrin 87,3% 85,1% 84,1% 70,6% 1. klassetrin 80,0% 87,8% 77,1% 76,2% 2. klassetrin 87,7% 77,6% 91,0% 80,1% 3. klassetrin 94,4% 75,0% 88,5% 84,7% Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder klassetrin 91,7% 94,5% 96,9% 94,0% 5. klassetrin 92,9% 86,1% 98,2% 94,6% 6. klassetrin 100,0% 93,8% 94,2% 95,6% 7. klassetrin 95,2% 93,5% 92,2% 95,2% 8. klassetrin 96,2% 91,4% 85,7% 92,9% 9. klassetrin 96,8% 88,1% 98,2% 93,1% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 / / /11 0. klassetrin - 11,8% 5,4% 11,1% 6. klassetrin - 14,5% 19,5% 16,8% 9. klassetrin - 20,0% 25,9% 17,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt klassetrin 1,6% 0,0% 0,0% 1,0% 8. klassetrin 7,4% 0,0% 0,0% 2,2% 9. klassetrin 6,3% 15,3% 3,7% 6,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange klassetrin 3,2% 2,2% 1,3% 0,6% 8. klassetrin 3,7% 6,9% 5,7% 3,3% 9. klassetrin 41,9% 25,9% 12,7% 16,1% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige uden fyldninger i tænderne 65,6% 67,1% 62,8% 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller) 3,3% 8,6% 4,3% 7,4% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... At tage udgangspunkt i, at vi er skole for alle distriktets elever. Vi skal som skole kunne matche de udfordringer vores elevgruppe og deres familier møder med. Alle har krav på at være en del af vores fællesskab uanset forudsætninger. Det er vores opgave og organisere undervisningen, så den rummer udfordringer for alle og dermed organisere undervisning i forskellige former. Vi har et kompetent specialteam, som støtter i disse processer, både i forhold til den enkelte elev / familie og i forhold til den enkelte lærers måde og løse udfordringerne på. I vores daglige italesættelse af rummeligheden, bestræber vi os for i enhver sammnhæng og agere kompetent og professionelt. Lærere og pædagoger arbejder professionelt sammen i team og støtter hinanden i at leve op til effektmålet Som resultat ser vi, at... At det anderkendes, at vi er fordkeleige og besidder forskellige kompetencer. Denne anerkendelse mødes blandt medarbejdere, elever og langt størstedelen af forældregruppen. Vi har generelt meget få konflikter på skolen, som kan relateres til rummelighedsaspektet. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 97,8% 1. klassetrin 98,3% 97,3% 100,0% 97,8% 2. klassetrin 98,5% 97,0% 97,4% 98,4% 3. klassetrin 96,3% 98,4% 96,7% 97,8% 4. klassetrin 100,0% 100,0% 98,4% 99,0% 5. klassetrin 95,7% 100,0% 98,2% 98,7% 6. klassetrin 100,0% 96,9% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 100,0% 100,0% 98,7% 98,9% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,8% 9. klassetrin 100,0% 98,3% 98,2% 97,5% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr ,9% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle ,9% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen klassetrin ,4% 75,3% 5. klassetrin ,0% 71,5% 6. klassetrin ,3% 75,1% 7. klassetrin ,7% 73,5% 8. klassetrin ,9% 75,2% 9. klassetrin ,8% 70,6% 10. klassetrin ,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen klassetrin 100,0% 100,0% 98,6% 95,6% 1. klassetrin 98,3% 95,9% 97,1% 96,2% 2. klassetrin 98,5% 98,5% 97,4% 96,4% 3. klassetrin 100,0% 98,4% 98,4% 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen klassetrin 5,0% 8,9% 9,4% 6,2% 5. klassetrin 7,1% 5,6% 7,3% 4,5% 6. klassetrin 0,0% 6,2% 2,9% 3,3% 7. klassetrin 0,0% 2,2% 2,6% 2,7% 8. klassetrin 3,8% 0,0% 5,7% 2,6% 9. klassetrin 0,0% 5,1% 0,0% 2,6% 10. klassetrin ,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at begrænse mobning 82,0% 64,6% 67,5% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse ,1% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsens bemærkninger til Kvalitetsrapporten Samlet set er skolebestyrelsen tilfreds med det billede, der tegnes af Holme Skole i nærværende kvalitetsrapport. Den samlede tilfredshed med skolen er uændret i forhold til forrige undersøgelse og ligger på niveau med kommunegennemsnittet. Hele 86 procent af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med børnenes trivsel på skolen, hvilket er blandt de absolut bedste resultater i kommunen. Som en hver anden folkeskole er den måske vigtigste opgave på Holme Skole at give børnene en god faglig start på livet. Derfor er skolebestyrelsen meget glade for, at der er sket en tydelig forbedring af karaktérerne ved afgangsprøverne i sammenlignet med tidligere år. Faktisk betyder fremgangen, at Holme Skole i hovedparten af fagene nu ligger markant over både kommune samt landsgennemsnit og placerer Holme Skole blandt de absolut bedste. Men der er dog også områder, hvor det er nødvendigt at forbedre indsatsen. Specielt er der behov for at få kommunikeret det flotte resultater ud til skolens forældre og elever. Set i lyset af de flotte eksamensresultater, er det således noget overraskende, at kun 74 procent af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med elevernes faglige udbytte af undervisningen. Ligeledes ligger der en opgave i at få vist, hvordan skolen arbejder i forhold til at udfordre den enkelte elev i det daglige - her er blot 52 procent tilfredse eller meget tilfredse med den individuelle udfordring. I begge tilfælde ligger skolen dog på kommunegennemsnittet. Et andet opmærksomhedspunkt er medarbejdernes samlede sygefravær og deres oplevelse af skolen, som en attraktiv arbejdsplads. Desværre er sygefraværet steget i forhold til, men efter en nærmere gennemgang af baggrundsmaterialet, kan en ikke uvæsentlig del af stigningen henføres til relativt få tilfælde. Da sygefraværet til kvalitetsrapporten måles over en ganske kort periode, bliver resultatet følsomt overfor selv mindre udsving. Det samme gør sig efter bestyrelsens opfattelse i vidt omfang også gældende i forhold til medarbejdernes opfattelse af skolen, som en attraktiv arbejdsplads. Efter bestyrelsens opfattelse er faldet i tilfredsheden således ikke udtryk for en generel tendens. Men bestyrelsen ønsker dog at understrege, at der, set i forhold til målingerne, er behov for at sætte fokus på begge områder for at sikre de nødvendige forbedringer. Til sidst skal her fremhæves forældrenes gennengående høje tilfredshed med de fysiske rammer inde og ude. Både skole- og SFO-delen ligger således betydeligt højere end kommunegennemsnittet og resultatet for er endvidere en forbedring i forhold til tidligere år. Alt i alt er skolebestyrelsen som nævnt tilfredse med kvalitetsrapportens resultater, men bestyrelsen er dog samtidig opmærksomme på, at der på væsentlige områder er behov for et øget fokus. Svend Adelgaard Ladefoged skolebestyrelsesformand